LEDERE FÅR OGSÅ STRESS. tag det alvorligt. Og lær, hvad du kan gøre for at undgå at blive ramt
|
|
- Jeppe Lorentzen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LEDERE FÅR OGSÅ STRESS tag det alvorligt. Og lær, hvad du kan gøre for at undgå at blive ramt
2 Redaktion: Tina Juul Rasmussen, journalist, Juul Kommunikation Marie Kingston, erhvervspsykolog, Kingston.consulting Mette Marie Langenge, ledelseskonsulent, HK Kommunal Karen Brøndsholm, arbejdsmiljøkonsulent, HK Kommunal Tak til de chefer, som har bidraget med erfaringer og konstruktiv feedback. Design: Lars Pryds Tryk: Step.dk Oplag: stk. November 2016 Indhold Indledning: Dygtige ledere får da ikke stress 3 At forstå: Hvad er stress? 5 Turen ned ad Stresstrappen 8 Typiske tegn på stress hos dig som leder 11 Din stress påvirker organisationen 13 Fire leveregler, som hjælper dig til at undgå stress 16 Her kan du få hjælp til at håndtere din stress 20 Afslutning: Tag dig selv og dine stress-symptomer alvorligt 23 2
3 Indledning DYGTIGE LEDERE FÅR DA IKKE STRESS Jo, dygtige ledere får også stress. For stress handler ikke om, hvorvidt man er dygtig eller ej, men derimod om, at lederrollen rummer en særlig erhvervsrisiko for overbelastning. Et særkende ved lederjobbet er en indbygget dualisme: Det kan på én gang opleves som uendeligt og grænseløst med dilemmaer, kompleksitet og fuldt af krav. Og samtidig være berusende, bekræftende og motiverende at være med til at sætte sine aftryk på organisationen og skabe resultater, der er større end én selv. Billedligt talt kan ledelsesgerningen ses som en honningfælde: Den er sød og tillokkende, men også klistret og svær at komme op fra. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at ledelse kan opleves som et personligt livsvalg. Heri ligger tillige en accept af, at ledelsesopgaven ofte kræver en større indsats, end normen på de 37 ugentlige arbejdstimer levner plads til. Erfaringen er også, at ledere ofte har vanskeligt ved at erkende, at de er overbelastede. De er rigtigt dygtige til at være opmærksomme på og tage hånd om medarbejdernes trivsel og stress, men måske ikke så opmærksomme på sig selv. Og er overbelastning skamfuldt for medarbejderne, kan det virke som tabu for ledere. Jo tættere du kommer på direktionsgangen, des mindre virker stress til at være en mulighed: Hvis du er gjort af det rette stof, får du da ikke stress, ser ud til at være en logik, som stadig florerer. Den gør, at ledere kan opleve stress som en ultimativ falliterklæring a point of no return. Som leder skal man jo netop udmærke sig ved at kunne prioritere, delegere, have overblik og holde sammen på det hele egenskaber, som i øvrigt forringes, når stressen melder sig. Derfor kan det ikke siges tydeligt og højt nok: Du skal tage din egen stress som leder lige så alvorligt, som du tager medarbejdernes. Du skal bede om hjælp i tide. Og du skal lære at tage hånd om din egen trivsel gennem leveregler, tid til at få overblik, coaching og sparring med opmærksomheden fast rettet mod nogle centrale symptomer hos dig selv. I denne pjece sætter vi fokus på, hvordan du som leder kan lære at forstå, gen- og erkende samt håndtere din stress. Pjecen tager udgangspunkt i bogen Stop Stress. Håndbog for ledere af Malene Friis Andersen og Marie Kingston (Forlaget Klim, 2016). Der skal henvises til bogen ved citat eller reference. Du kan læse mere om stress og få flere konkrete redskaber i bogen, som kan købes til en særpris af kr. 220,- inkl. forsendelse. Bestil den på: bestillinger@klim.dk angiv HK i emnefeltet. 3
4 Jeg kollapsede en torsdag morgen i badet. Min krop rystede, og jeg kunne slet ikke styre det. Min mand kørte mig til lægen, som sygemeldte mig på stedet i otte uger i første omgang. Han sagde: Du har fået alvorlig stress. For mig var det et chok, jeg kunne slet ikke overskue det. Jeg kan da ikke være væk i otte uger, jeg skal jo nå det og det og det. Hele min identitet lå i mit job som chef. Jeg kunne slet ikke forstå, hvordan en sygemelding kunne hjælpe mig til at tage det roligt. Det kom først senere, da jeg fik psykologhjælp via HK Kommunal og siden min arbejdsplads. Tidligere kommunal chef, som var sygemeldt med stress i ni måneder 4
5 AT FORSTÅ: HVAD ER STRESS? Stress er et komplekst fænomen. Og overraskende nok findes der ikke en officielt vedtaget definition af stress, ligesom stress heller ikke eksisterer som en selvstændig, internationalt anerkendt diagnose. Det betyder imidlertid ikke, at stress ikke findes, blot er et synonym for travlhed og utilfredshed eller er udtryk for, at nogle kan klare mosten og andre ikke kan. Men vi kan komme til at forstå begreberne forskelligt, og risikoen for misforståelse opstår. Derfor kan det være nyttigt at reflektere over de forskellige begreber, som ofte knyttes til stress, og definere, hvad de betyder for dig: At være belastet Travlhed Akut stress Langvarig stress At være belastet fører ikke nødvendigvis til hverken akut eller langvarig stress. Du kan gennemføre fire MUS-samtaler på en dag, et par møder og måske en konfrontation med en lederkollega eller en borger og kan bagefter føle dig udmattet af arbejdsbelastningen, koncentrationen og indsatsen med at være nærværende, men du har ikke nødvendigvis oplevet stress-symptomer under eller efter. En god nats søvn og en efterfølgende roligere dag kan få dig til at genvinde energien. Langvarig stress fører heller ikke altid til en sygemelding. Måske fordi du ikke ønsker det, fordi dine symptomer ikke er alvorlige nok, eller måske fordi det ikke er en mulighed i din organisation at være sygemeldt som leder. Og hvis det alligevel sker, er det ikke givet, at du får senfølger i form af langvarige kognitive problemer, depression eller angst. Mange kommer helskindet igennem en langvarig sygemelding og kan på længere sigt vende tilbage til den samme arbejdsfunktion og rolle som før. Stress og double-loop-forståelse At forstå stress kan altså være en kompleks øvelse og kræver, at du kan se det som en del af et større billede. Som udgangspunkt er stress en naturlig og til tider sund reaktion, hvis vi har svært ved at håndtere de vilkår og krav, vi konfronteres med. Derfor er det helt centralt, at vi forstår stress som et alment fænomen og anerkender, at den kan ramme os alle. Det er også vigtigt, at vi ikke tænker lineært i forsøget på at forstå og håndtere stress. Vores hjerne kan godt lide enkle forståelser, såsom det var pga. det store strategiprojekt, at jeg gik ned med stress, eller hvis bare jeg havde sagt fra 5
6 over for økonomiseminaret og havde koncentreret mig om mine driftsopgaver, var jeg ikke blevet sygemeldt. I praksis er tingene dog sjældent så enkle, men det er besnærende at tænke sådan, fordi det gør virkeligheden mere håndter- og kontrollerbar. I mange organisationer er denne single-looptankegang den tilgang, man har til stress, men den hæmmer desværre bæredygtige løsninger. Når det gælder stress, skal du udvikle en dobbelt opmærksomhed: Du skal have blik for den konkrete kontekst, du indgår i, og de mulige løsninger, du ser. Og samtidig skal du forholde dig til, hvilke antagelser du tager med ind i forståelsen. En grundlæggende antagelse kan fx være, at i denne organisation siger vi altid ja. En antagelse, som kan medvirke til, at pres og stress er opstået i første omgang. Når du medtænker disse antagelser, er der tale om en double-loop-forståelse. Den giver både dig og organisationen en ny mulighed for at arbejde med mere bæredygtige og langsigtede løsninger i stedet for blot at symptombehandle. Double-loop-forståelsen giver os også svaret på, hvorfor nogle arbejdspladser er ramt af mange stress-sygemeldinger, mens andre arbejdspladser ikke er. Nogle organisationskulturer rummer grundlæggende antagelser, der kan være med til at fremprovokere stress hos både ledere og medarbejdere. Andre lederes gode råd til og erfaringer med et stærkt arbejdsmiljø HK Kommunals Chefgruppe har udgivet pjecen Et stærkt arbejdsmiljø, sådan!, som formidler lederes erfaringer med at skabe et stærkt arbejdsmiljø. Et stærkt arbejdsmiljø kan være med til at forebygge stress hos både medarbejdere og ledere. Læs den på hk.dk/chefgruppen 6
7 Jeg oplever ofte, at der lander strukturelle konflikter fra organisationen, som reelt ikke kan løses, på lederens bord. Hvis man som leder fx får lagt et nyt område ind under sig eller skal dække fem satellitenheder med store fysiske afstande imellem, kan det være svært at løse opgaven til et 12-tal især hvis den øverste chef er langt fra driften og derfor stiller nogle krav til opgaven, som er umulige at opfylde. Hvis holdningen i topledelsen samtidig er: Det er vilkårene, det er det, du får din løn for, så det regner vi med, at du finder ud af, kan det give en følelse af ikke at blive hørt, som belaster. På den måde bliver uklar organisering og manglende forventningsafstemning gjort til lederens individuelle problem. Erhvervspsykolog og specialist i arbejds- og organisationspsykologi, som bl.a. arbejder med offentlige HK-ledere 7
8 TUREN NED AD STRESSTRAPPEN Lær Stresstrappen at kende Stress kan ses som en proces i flere faser, hvor du går fra trivsel og produktivitet til stærkt reduceret arbejdsevne. En måde at anskueliggøre og forstå denne proces på er ved at bruge Stresstrappen, udviklet af Marie Kingston og Malene Friis Andersen. Den overordnede tankegang er, at jo mere presset på dig øges og dermed forringer de faktorer, der fremmer din trivsel og produktivitet, des større er sandsynligheden for, at du bevæger dig ned ad Stresstrappen. Hvis krav og kompetencer derimod er i balance, er sandsynligheden for, at du forbliver i toppen af trappen den tempererede fase stor. Men: Udviklingen fra den positive effektivitet og trivsel i det tempererede trin til den gradvise overophedning og nedsmeltning kan ske, hvis du ignorerer symptomerne og ikke retter din opmærksomhed mod dit eget velbefindende og din arbejdsstil. Hvad viser Stresstrappen? Stresstrappen fremstiller ikke stress som en entydig tilstand med enten-eller - præmisser. Stress og trivsel er ikke enten definitivt til stede eller det modsatte. Begge tilstande er dynamiske og i bevægelse og kan udvikle sig på mange forskellige måder. Derfor rummer Stresstrappen vigtige nuancer og præciserer forskelle i de forskellige faser i stressudviklingen. Det giver dig mulighed for at genkende dit eget trivsels- og stressniveau og dermed tilpasse dig og finde en bæredygtig måde at håndtere og forebygge din stress på. Stresstrappen bruger en temperaturskala som et billede på transformationens fem faser. Den stigende temperatur illustrerer det stigende pres og de øgede krav. Trappemodellen illustrerer, hvordan symptomerne melder sig med større frekvens, alvor og tyngde, i takt med at du bevæger dig længere ned ad trinene. 8
9 Tempereret Effektivitet Krav og ressourcer balancerer Høj aktivitet og potentiel kvalitet Motivation Fagligt engagement Arbejdsglæde og følelse af kontrol Højt energiniveau Nærmeste udviklings- og udfordringszone Opvarmet Begyndende pres Kvaliteten reduceres en smule Tendens til uklarhed og manglende overblik Risiko for konflikter i teamet Begyndende stresssymptomer: fx spise, gå og tale hurtigere, irritabilitet Overophedet Vedvarende pres Oplevelse af manglende kompetencer Troen på egne evner svinder Dårlig prioritering og flere fejl Stresssymptomer: fx søvnbesvær, hoved- og mavepine, manglende energi, bekymringer Nedsmeltet Langvarigt pres Ineffektivitet Brandslukning Lav trivsel, tristhed Sygefravær Alvorlige stresssymptomer: fysiske og psykiske sammenbrud Udbrændt Massivt og langvarigt pres Kognitivt og følelsesmæssigt flad og udbrændt Markant nedsat arbejdsevne Typisk langtidssygemelding Trivsel Stress 9
10 Man skal altid huske, at bag funktionen som leder, der har fået stress, er et menneske, der har mærket sin egen dødelighed og i en eller anden grad har mistet troen på egen dømmekraft. Derfor er man som leder af ledere og som organisation nødt til at tage et ansvar på sig og hjælpe det menneske tilbage. I den proces skal man erkende, at rollefordelingen mellem leder og chef er asymmetrisk. Derfor skal man som chef skabe et fortroligt rum for lederen med den nødvendige professionelle hjælp udefra i form af en coach eller psykolog. Kommunal direktør med erfaring i at håndtere ledere med stress 10
11 TYPISKE TEGN PÅ STRESS HOS DIG SOM LEDER Søndag aften og nat er ugens vigtigste arbejdsdag Stress eller stressrelateret overbelastning viser sig med nogle symptomer, som er gennemgående hos mange. Her er du som leder ikke anderledes end andre. Men erfaringen er, at ledere i højere grad kan have en tendens til at overhøre symptomerne i længere tid, og dermed bliver den stressfyldte tilstand normal. Du vænner dig altså i en eller anden forstand til at sove dårligt, have tankemylder, kort lunte og måske endda opfatte dem som en del af det at være leder. I nogle organisationer understøttes denne tendens af en jargon eller humor blandt lederne selv: Snart skal der bookes tid hos parterapeuten ( hvis jeg ikke ændrer arbejdstider). Det siger sig selv, at det ikke er en god bane at befinde sig på som leder, hverken for dig selv eller dine omgivelser. Derfor skal du være særligt opmærksom på disse typiske symptomer hos dig selv, fordi de kan være tegn på begyndende eller tiltagende stress og fordi de kan have en direkte negativ effekt på din evne til at udøve god ledelse: Søvnproblemer Negative tankemønstre dvs. grubleri og tankemylder Opmærksomhedsforstyrrelser Ændringer i din sociale adfærd fx kort lunte eller isolation. Måske synes du ikke, at du har tid til eller mulighed for at reagere på dem eller ved, hvordan du skal gøre det. Men det er vigtigt, at du gør og søger hjælp, hvis du er rådvild over for, hvordan du kommer videre. For længere tids stressbelastning kan have både kort- og langsigtede skadevirkninger. Og symptomerne kan have uheldige konsekvenser for den måde, du løser din ledelsesopgave på. Dog skal det siges, at rigtig mange ledere finder frem til en bæredygtig balance i deres arbejdsliv. 11
12 En coach eller erhvervspsykolog kan hjælpe lederen med at få hovedet med på arbejde igen. De seneste 50 år er vi blevet meget følelsesmæssigt engagerede i vores arbejde. Mange siger: Jeg elsker mit arbejde. Det er fint, fordi vi kan realisere os selv osv., men mange glemmer simpelthen at tage hovedet med på arbejde. De knokler løs og vurderer slet ikke, hvad der er rimeligt og realistisk, og hvor det er okay at nedprioritere. Det hjælper jeg lederne med at vurdere - og med at se deres situation udefra. Mange bliver lettede over at erfare, at det ikke er dem, der er noget galt med. Erhvervspsykolog og specialist i arbejds- og organisationspsykologi, som bl.a. arbejder med offentlige HK-ledere 12
13 DIN STRESS PÅVIRKER ORGANISATIONEN Jeg havde oplevet, at jeg af og til tabte koncentrationen jeg kunne stå i døren til mit kontor og tænke: Hvordan kommer jeg i gang her?. Eller: Hvad var det nu, jeg skulle?. Men jeg anede ikke, hvad stress var, og jeg var gift med mit job som sekretariatschef, levede et arbejdsliv i overhalingsbanen, så det var skræmmende overhovedet at mærke efter. Mit svar var hele tiden at arbejde mig ud af det, så jeg til sidst var havnet i et hamsterhjul, hvor jeg skulle løbe hurtigere og hurtigere. Sådan sagde en leder, der ikke selv vidste, hvad hun skulle gøre for at stoppe den negative stressspiral, hun var i. Hun endte med et kollaps og en langvarig sygemelding. Måske har du også taget dig selv i at ønske, at du havde brækket en arm eller et ben for at have en legal og synlig grund til ikke at gå på arbejde. Sikkert er det i hvert fald, at stress hos dig påvirker din evne til at lede, tænke og agere fornuftigt. Utålmodighed, mentalt fravær, vrede, uforudsigelighed, forvirring og manglende fokus kan være de signaler, som du bevidst eller ubevidst udsender i din organisation som stresset leder. Og det kan ikke undgå at påvirke dem, du samarbejder med og leder til daglig. Det er heller ikke usædvanligt, hvis du er en stresset leder, at du medvirker til at eskalere stress i din enhed, da dit overblik, din beslutningskraft og empati er udfordret. Symptomer på stress hos ledere: Søvnproblemer Negative tankemønstre dvs. grubleri og tankemylder Opmærksomhedsforstyrrelse Ændringer i den sociale adfærd, fx kort lunte eller social isolation. Som stresset leder risikerer du at blive opfattet som: Ufokuseret og forvirret Uretfærdig og uforudsigelig Vredladen Mentalt fraværende Utålmodig Socialt tilbagetrukket. 13
14 En konsekvens af det kan være, at medarbejdere og ledere omkring dig aflæser dig og din situation helt rigtigt at du er stresset og under for stort pres og handler på det. For medarbejderne kan det have den konsekvens, at de får ondt af dig, men samtidig afskriver din autoritet med logikken: Når hun er så presset og stresset, kan hun ikke lede os ordentligt. Så vi afskærmer hende fra problemer, vigtige beslutninger og information for at aflaste hende mest muligt. Udvikler ledelse by proxy Denne afskærmning er uheldig at du ikke selv får mulighed for at lede dit område, men at beslutninger og prioriteringer sker hos medarbejderne uden din viden. Det kaldes for skyggeledelse eller ledelse by proxy, hvor medarbejderne uformelt og uden aftale påtager sig det funktionelle lederskab. Det gør de, fordi de vurderer, at det kan lederen ikke forvalte på en kvalificeret måde. dem med sin pressede leder for at skåne hende. Der er set eksempler i organisationer, hvor dette gentog sig i tre led: En stresset medarbejder skånede sin stressede kontorchef, som skånede sin stressede direktør. På den måde bliver stress et lokalt og privat problem, skjult for organisationen og dermed næsten umulig at løsne op for, selvom den er massivt til stede på alle niveauer. Det siger sig selv, at ingen leder ønsker, at tingene skal udvikle sig sådan. Udfordringen for den enkelte og for organisationen som helhed er imidlertid, at det kræver erkendelse, mod og handling at stoppe spiralen, så du ikke ender som lederen i citatet i indledningen, der bare løb hurtigere og hurtigere i hamsterhjulet, fordi hun ikke vidste, hvad hun ellers skulle gøre. På de næste sider kan du læse om, hvad du kan gøre for at forebygge og håndtere din egen stress. Fænomenet ledelse by proxy kan få helt særlige konsekvenser, hvis medarbejderen selv oplever stress-symptomer og beslutter sig for ikke at dele Arbejdsmiljøloven gælder også dig som leder Som leder er du dækket af arbejdsmiljøloven på samme måde som dine medarbejdere. Det betyder, at din arbejdsgiver har ansvaret for, at dit arbejde planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det formaliserede samarbejde om arbejdsmiljøet i MED-systemet bør derfor også favne ledernes arbejdsmiljø, og organisationens AMR og TR skal have blik for alles trivsel også ledernes. Læs mere om, hvordan og hos hvem du kan søge hjælp, hvis du føler dig overbelastet eller stresset, på side
15 For mig ville det have ændret kursen, hvis nogen havde taget fat i mig og sagt: Du har det vist ikke så godt. Men selv da jeg brød sammen midt i en svær budgetopgave, og økonomichefen måtte hjælpe mig, sagde han ingenting. Det er jo svært at arbejde med, når kulturen er sådan. Jeg var flov, stress var tabu. Jeg tænkte mange gange: Havde jeg dog bare brækket et ben eller begge arme ". Det var nemmere at forholde sig til. Tidligere kommunal chef, som var sygemeldt med stress i ni måneder Jeg har valgt at bruge mig selv og min egen erfaring med stress. Som topleder er du kulturdefinerende i organisationen, så ved at turde være åben om dine egne erfaringer er du med til at afmontere, hvis der fx er en lederkultur med tabu om stress og overbelastning. Kommunal direktør med erfaring i at håndtere ledere med stress 15
16 FIRE LEVEREGLER, SOM HJÆLPER DIG TIL AT UNDGÅ STRESS At lederjobbet kan være som en honningfælde med kompleksitet, højt arbejdspres, dilemmaer og et berusende islæt er en del af ledergerningens karakteristika og svær at ændre grundlæggende ved. Men den medfølgende erhvervsrisiko for overbelastning kan du lære at imødegå med fire forholdsvis enkle, forebyggende leveregler. Levereglerne kan give dig et mere bæredygtigt grundlag at håndtere kompleksiteten, dilemmaerne og arbejdspresset på og dermed undgå, at du bliver overbelastet. De fire leveregler er: 1. Skab tid til at få overblik og prioriter det 2. Naviger i kompleksiteten 3. Skab balance i ledelsesdilemmaerne 4. Kend dine stress-symptomer. 1 Skab tid til at få overblik og prioriter det For mange ledere er ledelse noget, de udfører om aftenen, i frokostpausen, weekenden og ikke mindst pr. mail. Møder sluger det meste af den almindelige arbejdstid, og der dukker ikke på magisk vis en ekstra time om dagen eller ugen op til ledelse, når du lige står og mangler den. Den må du selv finde, prioritere og bruge, så den gavner din ledergerning bedst. En måde at gøre det på er ved at tage kontrollen over din kalender og afsætte en time om dagen til at skabe overblik og stilletid. Er det helt umuligt, så afsæt i hvert fald et par timer om ugen. Din dedikerede ledelsestid kan du bruge til at: A. Få styr på ugen, der kommer: Er der vigtige møder eller præsentationer, der skal forberedes og hvornår? Er der møder, du har accepteret, men må nedprioritere? B. Skab overblik over teamet: Hvordan trives de enkelte? Har du vigtig information at formidle og/ eller personalemæssige forhold, fx vigtige samtaler med medarbejderne, at håndtere? C. Få styr på din egen chef: Har du vigtig information at give eller spørgsmål, du mangler at få svar på? 16
17 D. Få overblik over andre løse ender: Er der seminarer, processer eller vigtige møder i den kommende måned, du skal forberede? Book også en månedlig hjemmearbejdsdag i din kalender en hel dag hjemme uden møder kan være en stor lettelse for en travl lederhjerne og kan være med til at forebygge overbelastning. 2 Naviger i kompleksiteten Kompleksitet i ledelse er et aktuelt tema, som udfordrer mange. Organisationen og dine opgaver kan opleves som en stor, uafgrænset og dynamisk rodebutik, der kan virke næsten umulig at få styr på. Men du kan lære at forholde dig til kompleksiteten, så den ikke overmander dig: Udvikl din tolerance for flertydighed og uforudsigelighed og accepter, at der er meget, du ikke ved, og meget, du ikke er bevidst om, at du ikke ved. Du vil aldrig kunne få fuldt indblik i alle de faktorer og perspektiver, du er omgivet af, og som har betydning for opgaverne i din enhed. Så sig til dig selv: Det er, hvad vi ved om lige netop denne problemstilling lige nu. Undersøg den nærmere, hvis du intet ved, men pas på ikke at blive opslugt af at søge så mange informationer som muligt. Hold blikket på din kerneopgave og mål som leder. Stil jævnligt dig selv spørgsmålet: Hvad er jeg i min ledelsesrolle sat i verden for at løse?. Skriv det ned, del det med din chef og dine medarbejdere og brug det aktivt i din prioritering og planlægning. Fokuser på de områder, hvor kun du kan gøre en forskel hvor opgaven uden tvivl er en ledelsesopgave. Andet kan delegeres til medarbejdere, der måske endda er fagligt bedre kvalificerede. Få formuleret nogle klare mål for din rolle sammen med din chef, så I begge ved, hvad du særligt skal prioritere og fokusere på. Vær opmærksom på, hvornår du dykker ned i detaljerne, fx på dit faglige område. Din opgave er at bevare overblikket, ikke være teamets superspecialist. I ledelsesrollen må du acceptere, at din faglighed med tiden fortyndes, forsimples og forældes. Se ledelse som din nye faglighed, og jo mere du udvikler og vedligeholder den, des større muligheder har du for at få en spændende ledelseskarriere. 17
18 3 Skab balance i ledelsesdilemmaerne Når du står i et ledelsesdilemma, kan du bruge refleksion og dialog til at komme derhen, hvor du føler dig godt nok klædt på til at træffe en beslutning, du kan handle på. Det kan du gøre ved at tale med dine lederkolleger, din chef, HR eller andre sparringspartnere om dilemmaet. Du vil givetvis erfare, at andre også udfordres af ledelsesdilemmaer og det kan være en lettelse at vide, at du ikke står alene med dem. OBS! Bemærk, at her ikke er tale om færdige løsningsmodeller, men bud på handlemuligheder. Du må acceptere, at nogle ledelsesdilemmaer ikke kan løses, men at du kan handle på dem på en måde, der bedst muligt tilgodeser de interessenter, du har med at gøre. stille realistiske krav til dig selv. Ret dit fokus på det, du kan handle på, og hvor du har en reel mulighed for at afveje og integrere de interesser, som er i spil. Slip forestillingen om, at du kan løse problemstillinger, der reelt er uløselige. acceptere, at den måde, du håndterer dilemmaet på, nok falder i bedre jord hos nogle end hos andre. Mange oplever en lettelse i at erkende, at det ikke er kerneopgaven for en leder at gøre alle tilfredse fordi det reelt er umuligt. 18
19 4 Kend dine stress-symptomer For at være en god nok leder skal du passe godt på dig selv. Du er ikke Superman. Ligesom en sportsmand skal du restituere mellem trænings passene og holde igen, hvis du får skader. Det kan være svært, fordi honningfælden sød og tillokkende, klistret og svær at komme op fra er på spil. Men at udvikle en god bevidsthed om dine egne stress-symptomer gør dig i stand til at agere proaktivt. Mange leder overhører stresssymptomerne i en rum tid, inden de handler eller tvinges til at handle. For at lære dine stress-symptomer at kende kan du skrive ledelseslogbog over opgaver, projekter, udfordringer, bekymringer osv. Daglig restitution er vigtig De fire leveregler, som er beskrevet her, kan guide dig i ledergerningen, så du både udvikler en opmærksomhed på din egen trivsel og mulige overbelastning og har nogle forholdsvis enkle råd at styre efter i hverdagen. Men både erfaringer og forskning viser, at det også er vigtigt at restituere hver eneste dag. Det vil sige: Hold pauser, forlad skærmen og strategipapirerne og prioriter dig selv. Uanset om du har glæde af at meditere, løbe en tur, gå med hunden i skoven, se et afsnit eller to af din yndlings-tv-serie, bage boller eller noget helt syvende er det afgørende at prioritere nærvær og at være i flow med dig selv og dine omgivelser mindst en gang om dagen. tage temperaturen på dig selv cirka en gang om ugen: Hvad har fyldt, hvordan er mit humør, hvordan har min krop, min energi og min søvn det? spørge dine kolleger, dine medarbejdere eller din partner på en god dag, hvor du ikke føler dig presset: Hvordan kan du se, at jeg indimellem er stresset hvad siger og gør jeg?. 19
20 HER KAN DU FÅ HJÆLP TIL AT HÅNDTERE DIN STRESS Din stress opstår til en vis grad som følge af den ensomme funktion som leder, men i høj grad også i en social og dynamisk kontekst i organisationen. Og som leder har du brug for præcis den samme støtte og opmærksomhed, som en af dine overbelastede medarbejdere ville have. Brug din chef, når belastningen melder sig Selvom det måske kan føles grænseoverskridende eller som at tabe ansigt at tale med din chef om din stress, bør du alligevel gøre det. Din chef har det samme ansvar for at lede dig og tage vare på din trivsel, som du har over for dine medarbejdere. Og din chef lykkes kun, hvis du også lykkes med dine mål og opgaver. Din chef har altså både ansvar for og interesse i, at du trives og er produktiv. Derfor kan du bruge din chef til at: prioritere i dine opgaver, fx få ryddet ud i kalenderen og fokusere på det vigtigste. støtte og som rollemodel, fordi din chef sandsynligvis selv har prøvet at være overbelastet og derfor har nogle erfaringer at give videre. delegere vanskelige opgaver som fx at kommunikere strategi, vision eller forandringsmål over for medarbejderne. Det er din chef ofte mere vant til og vil måske sætte pris på mødet med medarbejderne. høre, hvor du ellers kan få hjælp, fx et forløb hos en ledelsescoach, mere sekretærhjælp i en periode, ekstra støtte fra HR osv. afklare og afstemme forventninger til din kerneopgave, dine vigtigste mål og din arbejdstid, så I er enige om det. Dine lederkolleger kan også hjælpe Som leder kan du opleve, at du ikke har samme støtte og opbakning fra kollegafælles skabet, som medarbejderne har. Samtidig ved man fra forskningen, at social støtte er en af de vigtigste faktorer til at forebygge stress, også hos ledere. Den støtte kan du søge hos kollegerne i din ledelsesgruppe: Hvor mange af de andre tror du mon, der selv døjer eller har døjet med stresssymptomer? Hvor mange af dem kender til at ligge søvnløs og bekymre sig om deres til tider umulige ledelsesopgave? Sikkert flere af dem, hvis 20
21 statistikkerne taler sandt. Er der en af dem, du kan sparre med om din situation? Er du modig, kan du også vælge at lægge kortene på bordet over for hele gruppen og måske begynde en generel dialog om belastning og stress i lederjobbet i jeres organisation. Andre muligheder for hjælp Organisationens HR-partner: Har som regel en god viden om stress, kender organisationens stresspolitik og har erfaring med at støtte ledere i at ændre deres situation. HK Kommunal: Du er altid meget velkommen til at kontakte din konsulent i HK Kommunal for hjælp og sparring. Du kan se, hvem der er særligt tilknyttet chefer og ledere på siden vælg din kontakt. Overvej også at tage en samtale med den lokale tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant. Din partner, nære venner eller netværk: Det er vigtigt, at dit personlige bagland ved, hvordan du har det, og hvorfor du måske er særlig hidsig, grådlabil, lukket, fjern osv. for tiden. Din partner, en nær ven eller dit tætte netværk rummer formentlig de vigtigste relationer, du har, og skal derfor tages alvorligt, ved at du er åben og ærlig. Her er givetvis også kærlig støtte og omsorg at hente eller mulighed for at få et venligt og blidt puf, som kan sætte skub i dine muligheder for at handle på situationen. HK Kommunal tilbyder coachsamtaler HK Kommunal tilbyder medlemmerne af Chefgruppen samtaler med erhvervspsykologiske coaches. Henvend dig i din lokale afdeling af HK for at få en henvisning. Du kan læse mere om tilbuddet på Ekstern erhvervspsykolog: Her kan du få særlig støtte og hjælp til at håndtere din stress og bearbejde de vanskelige følelser af skam og skyld, den kan medføre. Du kan også få hjælp til at opbygge et bedre stressberedskab og blive klædt på til dialogen med din chef. 21
22 En overbelastet leder har ofte også en stor overansvarlighed, som det gælder om at tage væk fra vedkommende. Derfor har jeg helt konkret sat mig sammen med lederen og set på kalender og indbakke: Hvad haster, hvad haster ikke, hvad er vigtigt, og hvad er ikke vigtigt? Og så har jeg prioriteret for vedkommende, slettet aftaler og opgaver og holdt vedkommende fast på det over tid. Det er også en måde at lære lederen at prioritere og genopbygge sin egen dømmekraft. Kommunal direktør med erfaring i at håndtere ledere med stress 22
23 Afslutning TAG DIG SELV OG DINE STRESS-SYMPTOMER ALVORLIGT Forhåbentlig har du efter at have læst denne pjece fået en forståelse for og accept af, at symptomer på overbelastning eller egentlig stress ikke er et tegn på, at du er en svag leder, der ikke kan tåle mosten. Men derimod at stress eller overbelastning kan ramme alle, også ledere. Som nævnt kan lederrollen rumme svære dilemmaer, kompleksitet og ofte et højt arbejdspres, som går hånd i hånd med følelsen af at kunne gøre en forskel og udrette noget, der er større end dig selv. Med dette følger en erhvervsrisiko for at blive overbelastet. Og mærker du symptomer på det, er det et signal fra din hjerne og din krop om, at du er ude af balance. Budskabet er derfor helt enkelt, entydigt og klart: Det signal skal du tage alvorligt af mange gode grunde, som også er beskrevet i pjecen. Gør du det, kan du vende en negativ udvikling til en mere positiv og bæredygtig måde at håndtere din ledergerning på. Du kan arbejde konstruktivt med at skabe en bedre balance, som igen giver dig mulighed for at være den leder, du ønsker at være. Du kan udvikle dig i din lederrolle, dygtiggøre dig og realisere nogle af de drømme og visioner, du har med dit job. Du kan forbedre dine muligheder for at lede dine medarbejdere på en konstruktiv måde og skabe et miljø, hvor medarbejderne både trives og performer, og hvor de oplever muligheden for udvikling. Men alt det er rigtig svært at gøre, hvis du selv slås med stress. Derfor og selvfølgelig også af hensyn til dit helbred, din trivsel, familie og alt det andet, du sætter pris på ved livet skal du tage stress-signalerne alvorligt, så du kan komme tilbage på rette spor. Som leder og som privatperson. 23
24 JO, LEDERE FÅR OGSÅ STRESS Jobbet som leder indebærer en risiko for overbelastning, som i nogle tilfælde kan udvikle sig til alvorlig stress. Heldigvis er der gode råd og hjælp at hente, inden det går så galt. Denne pjece handler om, hvad du som leder selv kan gøre for at undgå at blive ramt af stress: Hvilke symptomer, du skal holde øje med hos dig selv, hvordan du kan tage kontrollen på nogle områder, acceptere, at der er dilemmaer og problemstillinger i organisationen, som du ikke kan løse osv. Men først og fremmest handler denne pjece om, at du som leder skal tage din risiko for stress alvorligt. Du skal tage tegn og signaler fra din hjerne og krop alvorligt og lytte, hvis kolleger, medarbejdere eller mennesker i dit nærmeste netværk gør dig opmærksom på, at din adfærd har forandret sig. Pjecen rummer også bud på, hvor du kan søge hjælp, når du ikke længere kan ignorere overophedningen. For det gavner hverken dig selv som leder, din organisation eller dit personlige bagland, hvis du mister overblikket, styringen og dømmekraften. 24
Stress og ledelse. v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent
Stress og ledelse v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Hvad taler vi egentlig om Travlhed Kortvarig stress Langvarig stress Frustrationer og mistrivsel Trivsel Produktivitet
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress
Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress Hvad kan lederen gøre? v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Indsats for det psykosociale arbejdsmiljø kan betale sig Hvad
Læs mereFra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne
Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig
Læs mereStress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog
Stress i et ledelsesperspektiv Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog Ledelsens/lederens styrker og udfordringer Viden om stress, trivsel og effektivitet
Læs mereGrænser for og i arbejdet Konference Professionel kapital i praksis
Grænser for og i arbejdet Konference Professionel kapital i praksis Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc og selvstændig organisationspsykolog De næste tre kvarter Grænser i grænseløsheden - hvordan sætter
Læs mereStress Når vilkår vælter trivsel. Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog
Stress Når vilkår vælter trivsel Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog De næste to timer. Sådan ca. Stressreaktionen i det moderne arbejdsliv Processen fra trivsel
Læs mereGuide til Lederen SÅDAN FOREBYGGER OG HÅNDTERER DU STRESS HOS DIG SELV SOM LEDER
Guide til Lederen SÅDAN FOREBYGGER OG HÅNDTERER DU STRESS HOS DIG SELV SOM LEDER STRESS BLANDT LEDERE Selvom der i de seneste år har været et stigende fokus på at nedbringe stress, har vi endnu ikke knækket
Læs mereJeg jo ikke lige psykolog men
Jeg jo ikke lige psykolog men v/ Arbejds- og Organisationspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø:
Læs mereArbejdsmiljøværktøjer i praksis
Arbejdsmiljøværktøjer i praksis Workshop på arbejdsmiljødagene i Vrå 22. Marts 2017 Hanne V. Moltke www.newstories.dk Præsentation og indhold Hanne V. Moltke Partner i konsulentfirmaet New Stories Arbejdsmiljøværktøjer
Læs mereStress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død
Stress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig organisationspsykolog Hvad tager jeg udgangspunkt i? Redskaber Til at skabe godt psykisk
Læs mereGuide til Lederen SÅDAN FOREBYGGER DU STRESS HOS MEDARBEJDERNE
Guide til Lederen SÅDAN FOREBYGGER DU STRESS HOS MEDARBEJDERNE STRESS ER STADIG ET PROBLEM PÅ DANSKE ARBEJDSPLADSER Selvom der i de seneste år har været et stigende fokus på at nedbringe stress, har vi
Læs mereStress. Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle 18/08/16. Hvad kan du som leder være opmærksom på. Tlf.: dahl.dk
Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle Tlf.: 51 35 51 32 anja@anja- dahl.dk Arbejder indenfor områderne: Psykisk arbejdsmiljø Organisationsudvikling Lederudvikling 18. august 2016 www.anja- dahl.dk 1 Stress
Læs mereJeg jo ikke lige psykolog men
Jeg jo ikke lige psykolog men v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø: Hvad er det for
Læs merePerspektiver på travlhed og stress
Perspektiver på travlhed og stress Stress hvad taler vi om? Der eksisterer ikke en officiel definition af stress. Stress er ikke en selvstændig anerkendt diagnose i de officielle diagnosesystemer (ICD,
Læs mereGuide til Lederen SÅDAN SPOTTER OG HÅNDTERER DU STRESS BLANDT MEDARBEJDERNE
Guide til Lederen SÅDAN SPOTTER OG HÅNDTERER DU STRESS BLANDT MEDARBEJDERNE STRESS ER STADIG ET PROBLEM PÅ DANSKE ARBEJDSPLADSER Selvom der i de seneste år har været et stigende fokus på at nedbringe stress,
Læs mereGuide til Lederen SÅDAN FÅR DU DEN STRESS- SYGEMELDTE MEDARBEJDER GODT TILBAGE
Guide til Lederen SÅDAN FÅR DU DEN STRESS- SYGEMELDTE MEDARBEJDER GODT TILBAGE UDBREDELSEN AF STRESS OG STRESS- SYGEMELDINGER Selvom der i de seneste år har været et stigende fokus på at nedbringe stress,
Læs mere4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi
4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi Trin 1: Genskab energibalancen Stress opstår, når vi gennem længere tid har brugt mere energi, end vi har fyldt
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mereSådan spotter du stress hos dig selv eller en kollega
Sådan spotter du stress hos dig selv eller en kollega 2 Hvad er stress? Stress kan opstå, når krav fra omgivelserne overstiger din egen vurdering af evner, kompetencer og muligheder. Faktorer, der kan
Læs meregode råd til ledere om at nedbringe højt fravær
gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær arbejdsmiljøkøbenhavn Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger,
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereEr du stressramt? en vejledning. dm.dk
1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereMental sundhed. - Håndtering af stress
Mental sundhed - Håndtering af stress Indhold Hvad er stress? 3 Hvem har ansvaret? 4 Hvordan forebygger man udviklingen af stress som arbejdsplads? 6 Hvordan forebygger man udviklingen af stress som medarbejder?
Læs merePAS PÅ DIG SELV OG DINE KOLLEGER. i nedskærings- og reformtid
PAS PÅ DIG SELV OG DINE KOLLEGER i nedskærings- og reformtid INDHOLD 3 FORORD 4 STRESS ET KOLLEKTIVT PROBLEM 5 HVAD ER STRESS? 5 STRESSTRAPPEN: FRA TRIVSEL TIL STRESS 6 UNDGÅ STRESS 6 HVORDAN SPOTTES STRESS?
Læs mereTEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK
TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt
Læs mereStresspolitik. 11. marts 2013
Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereKan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?
Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus
Læs mereHvor mange af jer har haft berøring med stress?
Stress & Motion Hvor mange af jer har haft berøring med stress? Igennem: Et nært familiemedlems stressbelastning? En kollega, der har været sygemeldt? Eller har du selv oplevet at være sygemeldt grundet
Læs mereErhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst
Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.
Læs mereMindfulness i arbejdslivet
Mindfulness i arbejdslivet Hvordan holder vi stressen fra døren? Inviter kroppen med på arbejde Det er fint nok, at du hænger overtøjet på en knage i garderoben Det er knap så godt, hvis du også parkerer
Læs mereManual i udarbejdelse af en trivselspolitik
Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede
Læs mereSkab trivsel og stop stress sammen! Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., forsker på NFA og selvstændig organisationspsykolog
Skab trivsel og stop stress sammen! Ved Ph.d., cand.psych.aut., forsker på NFA og selvstændig organisationspsykolog Program sådan ca. 10.00-10.15: Velkomst og rammesætning 10.15-11.30: Forstå (endnu) mere
Læs mereSTRESSCOACHING. Hvem tager sig af jeres stressramte?
STRESSCOACHING Hvem tager sig af jeres stressramte? Stress Stress har for alvor sneget sig ind på de danske arbejdspladser. Stressramte medarbejdere er derfor noget, som en hel del virksomheder oplever.
Læs mereFagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012. Copyright Tina Hein
Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012 Copyright Tina Hein Velkommen til Leder med hjerne og hjerte en workshop om personligt lederskab og energiforvaltning Præsentation at workshop
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereNÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE
Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs mereSådan håndterer du stress blandt medarbejderne
Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder
Læs mereSTRESSPOLITIK. Vedtaget SAM 18. juni 2015
STRESSPOLITIK Vedtaget SAM 18. juni 2015 INDHOLD Formål...2 Grundlag for politikken...2 Politik...2 Forebyggelse og en åben og respektfuld håndtering af stressramte medarbejdere...2 Forebyggende arbejde
Læs mere- Kirsten Winther Jørgensen, universitetsdirektør, CBS
Sygefraværsopgaven er en kompleks størrelse og kan kun løses i fællesskab. Det er derfor vigtigt, at vi opsamler og udveksler erfaringer om at håndtere og forebygge sygefravær på tværs af organisationer
Læs mereHvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning?
Velkommen til workshoppen Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning? AM:2010, den 8. november v/ Signe Tønnesen Bergmann, arbejdsmiljøkonsulent, Lederne Trine Dilèng, Ledelsesrådgiver, Lederne Indhold
Læs mereForebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN
Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og
Læs mereArbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø
Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen
Læs mereSådan spotter du stress og mistrivsel
Sådan spotter du stress og mistrivsel Kend de små tegn og reager v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen IGLO: Stress kommer til udtryk og skal håndteres på flere niveauer på arbejdspladsen Individ Gruppe
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereStress. Hvorfor opstår stress? Hvad belaster især særlige sensitive? Mindfulness & natur som positive forebyggende strategier
Stress Hvorfor opstår stress? Hvad belaster især særlige sensitive? Mindfulness & natur som positive forebyggende strategier Gitte Bowman Bak, Tid til ro Psykolog, Ph.D., Specialist i Psykoterapi, Uddannet
Læs mereSvært ved at holde fokus?
Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse
Læs mereTRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
TRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT S I D E 2 A F 8 T R I V S E L S P O L I T I K K U L T U R M I N I S T E R I E T S D E P A R T E M E N T Udgivet i september 2015 af Kulturministeriets Koncern
Læs mereSamarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten
Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er
Læs mereEn dejlig duft af mad breder sig sådan er det også med en positiv stemning!
En dejlig duft af mad breder sig sådan er det også med en positiv stemning! Godt arbejdsmiljø i køkkenet - Fokus på konstruktiv kommunikation og positiv stemning. Den 5. april 2018 TEMA 1 - Et godt arbejdsmiljø
Læs merePSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD
PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels
Læs mereOrganisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereGuide: Sådan lytter du med hjertet
Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter
Læs merePsykiske signaler på stress
stress guiden hvad er stress? Denne guide giver dig en introduktion til, hvad stress er og ikke er. Formålet er at gøre dig klogere på, hvornår noget er bekymrende stresssignaler, og hvornår noget er helt
Læs merestress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk
stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund
Læs mereStresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress
Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress MED-Hovedudvalg Stresspolitik Formål: Målet med denne stresspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs mereFaktaark. Konflikthåndtering
Faktaark Konflikthåndtering Marts 2019 Selvom vi måske kunne ønske det anderledes, så er de der konflikterne. Enten vores egne eller andres, som vi bliver påvirket af eller inddraget i som kolleger eller
Læs mereArbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende
Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende Arbejdsglæde og trivsel Balance mellem krav og ressourcer Klare forventninger og krav Indflydelse Der skal være mere af det
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereGuide: Sådan tackler du stress
Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress
Læs mereStresshåndtering. Den 8. februar 2017
Stresshåndtering Den 8. februar 2017 Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard 8. Februar 2018 Årsager bag stress 15,6 % af arbejdsstyrken føler sig ofte stressede Jobbet er den hyppigste årsag til stress
Læs mereSÅDAN OPBYGGER DU EN PRIORITERINGSKULTUR
OPBYG EN PRIORITERINGSKULTUR Side1 1 SÅDAN OPBYGGER DU EN PRIORITERINGSKULTUR Det er muligt at reducere antallet af mennesker der bliver ramt af stress, som følge af at de arbejder mere end, der er godt
Læs mereDET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN
Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både
Læs mereBliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen
Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en
Læs mereAlle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?
Din e-guide til mere OVERSKUD Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? For at hjælpe dig på vej med at finde dit overskud har jeg formuleret 7 vigtige spørgsmål.
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereEfter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress
Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,
Læs mereStress specialist & Foredragsholder
Stress specialist & Foredragsholder Mit mål er at give ledere og medarbejdere den bedste viden til, at håndtere og forebygge en sygemelding med stress. En sygemelding med stress har både en stor menneskelig
Læs mereGode råd om hvordan man kommer af med stress
Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder
Læs mereMotivation, værdier og optimisme
Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord
Læs mereDerfor taler vi om robusthed
Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker
Læs mereRetningslinjer mod arbejdsbetinget stress
Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:
Læs mereRetningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress
Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress
Læs mereFastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven
Nyborg marts 2015 Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Erfaringer fra Tidlig Indsats i Københavns Kommune Program Tidlig Indsats samtaler med fokus på fastholdelse og kerneopgaven Vigtige principper
Læs mereTrivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede
Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge
Læs mereMindfulness på arbejde
Mindfulness på arbejde Hvad kan støtte os i mindful væren når vi er på arbejde Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor Inviter kroppen med på arbejde Det er fint
Læs mereTANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde
TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at
Læs mereRÅDGIVNING. Gode råd om den vanskelige samtale
RÅDGIVNING Gode råd om den vanskelige samtale Indhold Hvad er en vanskelig samtale? 3 Hvorfor afholde den vanskelige samtale? 4 Hvorfor bliver samtalen vanskelig? 4 Forberedelse af den vanskelige samtale
Læs mereArbejdsrelateret stress
Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering
Læs mereLUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig
LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig Når du ønsker forandring i dit liv, må du nødvendigvis gøre noget andet end du plejer. Måske du ønsker mere ro, måske du ønsker
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs mereIndledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?
Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,
Læs mereStressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer.
Trivselspolitik for Hoven Friskole og Børnehus Indledning Målet med en trivselspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats og
Læs mereEn kur mod sygefravær
En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek
Læs mereStresspolitik i C-SS i Ballerup Kommune. 1
1 Formålet med vores stresspolitik er at sikre: At stress er et problem vi alle har ansvar for at løse At forebygge stress At vi har opmærksomhed på uhensigtsmæssig stress At vi tidligt sætter ind overfor
Læs mereFra kollega til leder
Fra kollega til leder At træde ind i rollen og få følgeskab De har valgt dig så selvfølgelig bliver du en god leder! Ledelse er på den ene side ikke svært, på den anden side skal du være ydmyg overfor
Læs mereHvad er stress? Til dig der ønsker mindre stress og mere trivsel i din hverdag. Danica Forebyggelse & Sundhed, viden og værktøjer
Hvad er stress? Til dig der ønsker mindre stress og mere trivsel i din hverdag Danica Forebyggelse & Sundhed, viden og værktøjer Hvad er stress? Hvad er stress? var i 2012 på top ti-listen over de mest
Læs mereJa, i nogen grad. i meget ringe grad. I mindre grad. Ja, i høj grad ,3 4,0 4,3 5,0 4,2 3, ,3 4,1 3,3 5,0 4,2 4,1
DETALJER Tabellerne viser svarfordeling for hvert underspørgsmål (spredning) samt den gennemsnitlige score for hvert underspørgsmål for egen og øvrige afdelingsledere Susanne Nielsen 5 4 3 2 1 Antal besvarelser
Læs mereEn af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
Læs mereStress, sygdom og sygefravær
Stress, sygdom og sygefravær Viborg Stift, Viborg 13. august 2019 www.ppclinic.dk Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med. Forebyggelse, udredning og behandling Vi tror ikke på sygemelding som behandling
Læs mere