Den levende by. Politik for Herning Kommune

Transkript

1 Den levende by Politik for Herning Kommune

2 Indhold Forord af Knud B. Troelsen, Formand for Byplanudvalget 5 Politik for den levende by - indledning 7 Politik for den levende by - vision Mere liv i bymidten Byens identitet Mere byrumskvalitet og bedre arkitektur Flere, bedre og mere fleksible byrum Fremtidens gågader P-pladser 21 3

3 Forord Knud B. Troelsen Formand for Byplanudvalget Den administrative enhed By, Erhverv og Kultur blev etableret den 1. januar By, Erhverv og Kultur er i udviklingsøjemed oprettet for at sætte fokus på samspillet mellem byudvikling, erhvervsudvikling, kultur, idræt, fritid og biblioteker. Herigennem forsøges at skabe og udnytte synergier mellem disse områder samt mellem disse og andre kommunale områder. Formålet er at gøre Herning Kommune til et endnu bedre sted at leve, bo, arbejde og drive virksomhed. By, Erhverv og Kultur har derfor som en af sine første opgaver udarbejdet 1. generation af en række politikker, som skal bidrage til at angive udviklingsretningen: Bibliotekspolitik Politik for Den levende By Kulturpolitik Erhvervspolitik Idræts- og fritidspolitik Politik for erhvervs- og videregående uddannelser Politik for turisme og events Politikkerne understøtter hinanden og har en naturlig sammenhæng med andre af Herning Kommunes politikker og ikke mindst med det omgivende samfund. For at realisere den del af den nye kommunes vision, der handler om borgerdemokratiet, er borgerne søgt inddraget i tilblivelsen. Herigennem er også i lokalsamfundet skabt et ejerskab til politikkerne. Dialogen med kommunens borgere er sket via hjemmesiden Borgernes Herning, interviews med en række herningborgere, borgermøde, gruppearbejde og høring. Endvidere er særlige grupper, f.eks. unge studerende blevet opfordret til at give deres mening til kende. Herudover har politikkerne været til høring hos relevante eksterne samarbejdspartnere. Endelig har Byrådet drøftet og vedtaget politikkerne. Til hvert politikområde vil der efterfølgende blive udarbejdet en eller flere handleplaner. Handleplanerne er det dynamiske element, mens politikkerne er tiltænkt en længere levetid. Der forudsættes dog et serviceeftersyn af politikkerne omkring midten af den efterfølgende byrådsperiode. Politikker og handleplaner skal have en nær sammenhæng med kommuneplanen, Agenda 21 strategien og de årlige budgetter. I politikkerne kan du læse om byliv, byudvikling, oplevelser, kulturelle fyrtårne og græsrødder, forskning, udvikling, breddeidræt, eliteidræt, erhvervsudvikling, fremtidens bibliotek og meget mere. De konkrete aktiviteter, som gennemføres i de enkelte år, kan du se mere om i de årlige handleplaner. Det er Herning Kommunes håb, at borgerne vil finde det interessant at læse politikkerne og få ny inspiration til en yderligere udvikling af vores kommune. 5

4 Politik for Den Levende By - indledning Målsætninger Herning Kommune udvikler sig på mange fronter i disse år, og en flot og levende by er en vigtig forudsætning for Herning Kommunes fortsatte udvikling. De sidste ti år er der lavet store investeringer i særligt større infrastrukturprojekter, uddannelses- og kulturinstitutioner og kvalitetsrige erhvervsområder omkring Herning by. At skabe og fastholde en levende by er en udfordring. Det er på den baggrund, det er besluttet at udforme en politik for Den Levende By. Politikken sætter fokus på bylivs- og byrumskvaliteter i udviklingen af Herning Bymidte med henblik på at gøre byen mere attraktiv for borgere, erhvervsliv og tilflyttere. Rammerne for Den Levende By skal skabes på et bæredygtigt grundlag for at sikre miljømæssig og social ansvarlighed. Politikken for Den Levende By har innovativ byudvikling som mål, med henblik på at øge værdien af Bymidten som Hernings center for handel, ophold og oplevelser. Herning skal være en flot by. Herning skal også være en levende by med en stærk identitet. Rammerne for byudviklingen skal sikre plads til såvel det etablerede som det nye, vilde og visionært fremadrettede. Herning skal være en flot by Herning skal være en levende by Herning skal have en stærk identitet Herning by er dynamoen, der giver kraft til hele kommunens vækst. Det er dermed en investering i hele kommunen, når Herning bymidte udvikles som et attraktivt trækplaster med byliv i centrum. Byudvikling og byomdannelse er kontinuerlige processer. En prioriteret indsats for at fremme en markant udvikling, er også en proces, der set i relation til Herning Bymidtes størrelse, må forventes at løbe over en længere årrække. I et samfund i udvikling hvor alting går stadig hurtigere og innovation og de teknologiske muligheder i bred forstand præger den almindelige omstillingsparathed indebærer det, at de ønsker, krav og forventninger der stilles til byens liv og byens rum i dag, kan være nogle helt andre om ganske få år. At skabe rammer for en levende by er derfor en sammenhængende, langsigtet proces, som vil tage udgangspunkt i tre værdier: Dynamisk byudvikling Er en værdi, der skal sikre at byudviklingen hele tiden relaterer sig til det omgivende samfund og løbende tilpasses den almindelige udvikling økonomisk og teknologisk. Samtidig understøttes den generelle tendens til, at nogle specifikke brugsog behovsmønstre kan ændre karakter med kort varsel, mens de basale fysiske rammer og behov grundlæggende forbliver de samme. Identitetsskabende byudvikling identifikationsmæssig værdi Er en værdi, der skal sikre at Herning Bymidte udvikles med afsæt i byens særlige kvaliteter for at fremme byens egenidentitet samt skabe civic pride og positiv branding. En mulig synergieffekt ved at fokusere på egenidentitet er, at det ressourcestærke vækstmiljø, der kendetegner Hernings erhvervs-, uddannelses- og kulturliv i højere grad skal markere sig i bylivet. Byudvikling i dialog Er en værdi, der skal sikre at såvel politikere, borgere, forvaltninger i kommunen og eksterne aktører og interessenter bliver involveret i såvel udvikling og konkrete projekter på de rigtige tidspunkter for at kunne øve indflydelse på og bidrage til proces og produkt. Byudvikling i dialog er gensidigt forpligtende. 7

5 Politik for Den Levende By - vision Vision Sammen med en række andre politikker skal politikken for Den Levende By understøtte Herning Byråds vision om Herning som regionalt kraftcenter. Vi vil skabe rammer og rum for et levende, attraktivt og dynamisk byliv og en stærk byidentitet. Herning skal være en levende by, som fastholder og tiltrækker borgere og erhvervsliv og giver dem lyst til at blive i byen. Der skal arbejdes målrettet med at skabe en bymidte, der udgør en indbydende og inspirerende helhed med karakterfulde byrum, særpræg, oplevelseskultur og arkitektur i international kvalitet. Herning skal være byen, hvor kommunens borgere, egnens turister og omegnskommunernes indbyggere søger hen for at købe ind, mødes med andre og få inspirerende oplevelser. Der skal være tilbud til alle og bymidten skal være tilgængelig og fremkommelig for alle. Borgerne skal være stolte af deres by. Det er vigtigt, at bymidten muliggør og indbyder til ophold, oplevelser og aktivitet på alle tider af døgnet, hele året rundt. Det er i kraft af en levende by, der er attraktiv for bosætning, unge og uddannelsessøgende samt erhvervsliv, at kommunen får sit indtægtsgrundlag og skaber udvikling og vækst. Byens rum og byens liv afspejler byens dynamik, tiltrækningskraft og vækstpotentiale. Det offentlige byrum er i stadig stigende omfang en platform for kommunikation, samvær, iscenesættelse og identitet. Den udvikling stiller øgede krav til kvaliteten og anvendeligheden af byens rum. Byens rum er principielt alt mellem og omkring byens huse, hvor der er offentlig adgang. Byrum kan kategoriseres i forskellige funktionelle typer: Trafikale Byrum Transportkorridorer, som motorvejsudfletninger og banetraceer mm. Urbane Byrum Gader, veje, pladser, stier, fodgængerarealer mm. Grønne Byrum Parker, kirkegårde, naturområder, søbredder, lukkede stisystemer mm. Potentielle Byrum Steder der kan udvikles, f.eks. parkeringspladser, byggetomter, tagflader Politikken for Den Levende By omhandler de urbane, grønne og potentielle byrum, der kan danne ramme om et oplevelsesfuldt, rekreativt byliv. Byens liv defineres og skabes i samspillet mellem de mennesker der bor i, færdes i, bruger og besøger byen og benytter sig af de tilbud, som byen byder på i forhold til boliger, handel, oplevelser, erhverv, kultur og rekreation. Visionen for den levende by konkretiseres med udgangspunkt i seks fokusområder: Mere liv i bymidten Byens identitet Mere byrumskvalitet og bedre arkitektur Flere, bedre og mere fleksible byrum (åndehuller) Fremtidens gågader P-pladser 9

6 Mere liv i bymidten 1 En levende by byder bestandig på nye oplevelser. Den overrasker og tiltrækker med variation og puls og inviterer til ophold og udfoldelse. Livet i byen skabes af mangfoldigheden og de mennesker der bor, færdes i og bruger byen. Herning Kommune ønsker at skabe gode rammer for de oplevelser, der giver liv i byen. Der skal være noget at komme efter uanset alder og interesser, og der skal gøres en særlig indsats for at tiltrække de unge og uddannelsessøgende. Et besøg i Herning skal udspringe af en forventning om, at man kan få en oplevelse. Vigtige dele af en spændende og levende bymidte er et interessant handelsmiljø samt et rigt kulturelt og fritidsmæssigt udbud. Handel - og det at se på butikker med et interessant udbud - er sammen med et varieret udbud af restauranter og caféer en vigtig faktor for byliv. Derfor skal der gøres en aktiv indsats for at skabe et attraktivt gågademiljø og derved søge at fremme handels- og restaurationslivet i bymidten. For både butikker, restauranter og caféer gælder, at deres åbningstider har en umiddelbar effekt på livet i byen. Længere åbningstider vil med andre ord have en positiv effekt på livet i bymidten. Kulturelle tilbud er centrale i forhold til at give bymidten liv og oplevelser. Kultur skal være synlig i gadebilledet og bestandig give positive overraskelser for alle, der bevæger sig i byen. Det er derfor vigtigt, at byens rum giver plads til kulturel udfoldelse og oplevelse. Bymidten skal også give rum til spontane aktivitetsog samværsformer som for eksempel udfoldelse af idræt og leg (skating, cykling, løb m.v.). Den selvorganiserede fritidsaktivitet tilgodeses via byrum og miljøer, som imødekommer fleksible tilrettelæggelsesformer, understøtter glæden ved aktiv/kreativ udfoldelse, bevægelse og leg, døgnet rundt. Herning Kommune skal regulere færdsel og aktiviteter på offentligt areal. Herning Kommune har samtidig et ønske om at skabe byrum og rammer der inviterer en bred vifte af brugere til at anvende byens rum og fremme et dynamisk byliv med mulighed for mangfoldighed af livsudfoldelse. Der skal arbejdes med at udvide det felt af aktiviteter, der normalt er eller gives tilladelse til i det offentlige rum gennem midlertidighed. Ting, begivenheder og steder af midlertidig karakter bidrager til byens kompleksitet og udfordrer vores forståelse af og erfaringer med byens rum og byens liv. Midlertidighed kan anvendes som redskab til at skabe interesse for byen og dens anvendelse, til at afsøge og afdække behov, katalysere nye forståelser, formidle mangfoldighed og skabe nye mødesteder. Det vil vi Sætte fokus på at skabe mulighed for oplevelser og udfoldelse i Herning midtby. Føre dialog med unge og uddannelsesmiljøerne. Føre dialog med erhvervs- og handelslivet om deres rolle i skabelse af mere liv i bymidten. Sætte fokus på fortætning af bymidten med udgangspunkt i funktioner, der bidrager til at gøre bymidten mere levende. 11

7 Byens identitet 2 Det vil vi Herning er en ung by også i tanke og handling. Det indebærer bl.a., at Herningånden karakteriseres ved at være dynamisk, initiativrig, åben overfor forandringer, innovativ og spontan. Den mest vellykkede byudvikling opnås, hvor man har gjort sig klart, hvad der fremover er stedets bærende identitet, så den kan fungere som ledestjerne for kommende beslutninger. Identitet i en byrumsmæssig kontekst er tæt knyttet til stedets fysiske udformning, men kan også basere sig på historiske og kulturelle faktorer. Identitet i en bylivsmæssig kontekst er tæt knyttet til særlige brugsmønstre, begivenheder og faciliteter, men kan også basere sig på befolkningssammensætning og erhvervsmæssige faktorer. Herning har i dag et neutralt omdømme, mest kendt som Messeby -og overlejret byen på heden, tekstilbyen. Hvis identitet kan beskrives som dét, der definerer markante karaktertræk, skal der arbejdes målrettet med at nyfortolke Hernings identitet, så den afspejler byen og ånden af i dag og i morgen og fremmer og understøtter byens egenart. I dialog finde det bærende og strukturerende for byen og definere fælles behov og idealer som grundlag for en transformationsproces fra postindustriel købstad til en moderne by i forandring, -Metapol(is)) Med udgangspunkt i Kommunens øvrige politikker og på baggrund af dialog udarbejde en kort og klar identitetsvision som udgangspunkt for den fremtidige branding af Herning Kommune Udarbejde en designmanual; byens gulv, møblering, belysning og beplantning er udover at være funktionelle installationer der sikrer færdsel og ophold- også vigtige identitetsskabende elementer med høj signalværdi. En designmanual kan være med til at sætte fokus på kvalitet i byens aptering og styrke Hernings identitet. Udvikle eget basisinventar med grundelementer og identitetsfarver Målet er at skabe civic pride og en operativ platform for branding af Herning som fremtidens by. 13

8 Mere byrumskvalitet og bedre arkitektur 3 Det vil vi Herning skal være en levende og attraktiv by. Der skal sættes fokus på at skabe en indbydende og spændende bymidte med særpræg og arkitektur af høj kvalitet. En flot og oplevelsesrig by tiltrækker bosætning og erhverv, der har identitet og kvalitet som værdier. En flot by er en by med inspirerende arkitektur og attraktive byrum med en stærk identitet, der rummer plads til det midlertidige, uforudsigelige og det uplanlagte. Der skal være plads til alle også bohemen, ungdommen mv.. Flot og nytænkende arkitektur skal understøtte byens identitet og skabe stolthed og ejerskab til byen. Det at færdes i bymidten skal være en oplevelse i sig selv. Erfaring viser, at investeringer i attraktive byrum, der er flotte, oplevelsesrige og inviterer til en mangfoldig brug af byen - ligesom kulturelle, sportslige og lignende satsninger på længere sigt er medvirkende til at understøtte en sund økonomi i vækst. Investeringer i attraktive byrum har ofte afsmittende virkning i form af afledte investeringer. Det kan være i form af bedre bygningsvedligehold, forskønnelse af private arealer som gårdrum, butikstorve mm. samt tiltrækning af private investorer der kan medvirke til at sætte gang i store udviklingsprojekter indenfor byggeri og events. Arkitektkonkurrence for Bymidten Med udgangspunkt i Bymidteplan 2004 s strategi for omdannelse af Herning Bymidte afholdes en arkitektkonkurrence for de tre primære kategorier af offentlige byrum i Herning Bymidte - torve og pladser, gågader samt smøger og velkomstarealer - med henblik på at sikre en række forskellige arkitektonisk kvalificerede bud på omdannelse af de enkelte byrum. Formålet med arkitektkonkurrencen er at skabe en levende bymidte af høj arkitektonisk kvalitet og stor brugsmæssig og identifikationsmæssig værdi. Arkitekturpolitik Kvaliteten af byens arkitektur har stor betydning for oplevelsen af byen og for byens identitet. Hensigten med en arkitekturpolitik er, at kommunen gennem planlægning, rådgivning og oplysning kan skabe et grundlag for dialog om arkitektonisk kvalitet i byfornyelse, byudvikling og nybyggeri. Politik for Høje Huse Der er et stigende pres på bosætning centralt i byer. For at være på forkant med udviklingen gennemføres en analyse med henblik på at afklare om, hvor og i hvilket omfang Herning kan udbygges og fortættes gennem byggeri af høje huse. Høje huse er meget synlige, hvorfor kravene til arkitektonisk kvalitet er et væsentlighedskriterium. Udvikle planmæssige retningslinier for udstykning af bolig- og erhvervsområder med henblik på at skabe unikke miljøer med høj arkitektonisk kvalitet og særegen karakter. 15

9 Flere, bedre og mere fleksible byrum 4 Bymidten skal indrettes med rum og plads, som muliggør og indbyder til ophold, oplevelser og aktivitet både når det handler om kultur, idræt, leg, events mm. Byens rum skal samtidig være hyggelige, naturlige mødesteder, som giver lyst til at stoppe op og trække vejret. Der skal arbejdes på at skabe gode byrum, som skaber livskvalitet. Det gøres der ved at sætte fokus på bylivskvalitet og byrumskvalitet, byrummenes funktion, fleksibilitet og midlertidighed. Bylivskvalitet omfatter de indholdsmæssige kvaliteter som mulighed for at færdes, lege, sidde, være sammen, bevæge sig, røre og sanse, lytte og danse, se og opleve, handle og lade sig inspirere af dagens og stedets tilbud. Samt muligheder for ro og rekreation. Byrumskvalitet omhandler de konkrete fysiske og rumlige kvaliteter som stedets beliggenhed, solorientering, vind- og læforhold, herlighedsværdier, arkitektur og komposition, design, materialer og karakterskabende elementer som belysning, beplantning, kunst, møblering og lignende Byrummets funktion, arkitektur og design medvirker til at skabe rumligheder samt definere og brande stedets identitet. Udformningen af flader og aptering som træer, belysning, kunst o.a. inventar medvirker til at skabe stedets kvalitet. Fremtidens byrum skal endvidere være fleksible, dvs. at de skal være anvendelige sommer som vinter, alle døgnets timer for en bred vifte af brugere til en mangfoldighed af formål. Fleksible byrum er ofte enkle byrum, der i kraft af et enkelt design indeholder flere oplevelseslag og rummer mulighed for mange forskellige anvendelser. En anden kategori af fleksible byrum er det multifunktionelle byrum der i kraft af mange indbyggede, og ofte overlappende, elementer tilgodeser en række definerede aktiviteter. Fleksible byrum skal også medvirke til at sikre de enkelte byrums anvendelighed over tid med henblik på at de kan omtolkes/omformuleres i takt med ændrede brugs- og behovsmønstre. Der skal også sættes fokus på byrum, der kan anvendes midlertidigt. I kraft af stedernes midlertidige karakter, arbejdes med små midler og billige materialer, som græs, grus, asfalt mm. Til gengæld er der mulighed for at tænke utraditionelt, sjovt og prøve helt nye ideer af, på grund af rummenes midlertidige karakter. Det vil vi Skabe fleksible byrum af høj kvalitet, som i kraft af indretning, materialer og aktiviteter inviterer en bred vifte af brugere til at anvende byens rum og fremme et dynamisk byliv. Sikre mulighed for aktivitet og bevægelse døgnet rundt gennem flere, bedre og åbne byrum, som indbyder til aktivitet og kreativitet. Investere i midlertidige byrum, der hvor det kan være med til at fremme iværksættermiljøer/kulturer med afsæt i begrebet Mere byrum for pengene. Arkitektkonkurrence for bymidten. Udarbejde en Grøn byrumspolitik parkpolitik. Arbejde med tryghed og sikkerhed som parametre for oplevelsen af byens rum, herunder bl.a. tydelig adskillelse af trafikformer samt belysning og generelle oversigtforhold, der fremmer overskuelighed Afdække om der er byrum, der som led i en planlægnings- eller investeringsmæssig strategi står tomme hen i en kendt periode, som med få midler, kan indrettes til et midlertidigt byrum. F.eks. en byggetomte, der først skal bebygges om to år, midlertidigt omdannet til bevægelsesklart område, lille grøn byotop, crocketbane el. lign. Udarbejde retningsliner for midlertidig brug af det offentlige byrum (under henvisning til vejloven og politivedtægten) med henblik på at fremme og understøtte initiativer, der kan medvirke til at aktivere byens rum og fremme og koncentrere bylivet. Udarbejde en Vejledning i omdannelse af Byrum, med afsæt i Kommunens designmanual, som retningsgiver for privat byomdannelse, med henblik på at understøtte udviklingen af byens identitet. 17

10 Fremtidens gågader 5 Det vil vi Handel og det at se på butikker med et interessant udbud er en væsentlig magnet til byliv. Derfor skal der gøres en prioriteret indsats for at skabe et attraktivt gågademiljø med henblik på at understøtte og fremme et varieret handelsliv i bymidten. Gågademiljøet er det element, der strukturerer byrumshierarkiet og skaber forbindelser på langs og på tværs af bymidten og mellem byens attraktioner og destinationer. Gågaderne skal bidrage til den samlede kvalitetsoplevelse af bymidten og i kraft af forskellighed i størrelse, udtryk og karakter medvirke til at skabe variation og oplevelser. Gågaderne skal kunne opleves i sekvenser, der skaber identitetsfulde rum og stemningsfulde miljøer. Arkitektkonkurrence for Bymidtens gågader Gå i dialog med handelslivet om nye retningslinier for råden over vejareal til eksempelvis vareudstilling, udeservering mm. med henblik på at sikre tilgængelighed og det visuelle miljø Detailhandelsplanlægning, -sætte fokus på at fremme butiksdannelse i bymidten fremfor på byens kant. Gennem bymidteplanlægningen vurdere behovet for p-pladser samt undersøge mulighederne for alternative parkeringsmuligheder i form af p-huse mv. En tur i gågaderne skal byde på overraskende elementer og oplevelser, der inviterer til at udforske og bruge tid, gå på opdagelse og få inspiration. Et attraktivt gågademiljø er et væsentligt indsatsområde for at skabe mere liv i bymidten. Der sættes derfor fokus på at udvikle fremtidens gågademiljø med udgangspunkt i at skabe kvalitative rammer for et varieret handels- og oplevelsesliv. 19

11 P-pladser 6 Det vil vi P-pladser spiller en vigtig rolle for at sikre tilgængelighed til bymidten. P-pladserne i sig selv giver ikke liv i byen, da der ofte kun sker en bevægelse fra p-pladsen til det ønskede ærinde. Byens mange p-pladser optager i deres nuværende form mange af de arealer, der efterlyses til andre aktiviteter. En anderledes anvendelse af de arealer, der i dag anvendes til p-pladser i bymidten, kan være med til at skabe mere liv. Derfor er det vigtigt at optimere p-pladsernes antal og placering i forhold til behovet og undersøge alternative parkeringsmuligheder. En anderledes anvendelse kan også bestå af at øge p-pladsernes fleksibilitet, således at disse byrum eksempelvis kan have en anden funktion aftener og week-ender. Indføre P-søgesystem i og omkring bymidten Gennem bymidteplanlægningen vurdere behovet for p-pladser. Gennem bymidteplanlægningen undersøge mulighederne for alternative parkeringsmuligheder i form af parkeringshuse mv. Revidere parkeringsmålsætningerne og parkeringsfondsbidraget Sætte fokus på at omdanne udvalgte p-pladser til fleksible byrum med flere anvendelsesmuligheder/ funktioner, afhængig af udnyttelsesgrad f.eks. aften og weekend. 21

12 23

13 Udgivet af Herning Kommune 2008 Yderligere information: By, Erhverv og Kultur Torvet Rådhuset 7400 Herning telefon