Sundhed skal læres. (Hvordan holder jeg mig sund og rask)

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Sundhed skal læres. (Hvordan holder jeg mig sund og rask)"

Erling Iversen
5 år siden
Visninger:

1 "Livet handler ikke om at vente til uvejret har lagt sig. Det handler om at lære at danse i regnen. Sundhed skal læres (Hvordan holder jeg mig sund og rask)

2 - Hvad er tankerne bag Sind Skolerne - Hvad laver man på sådan en skole - Hvad siger kursisterne om skolen - Hvordan laver man sådan en skole

3 Et tilbud til dig som gerne vil blive bedre til: - At finde trivsel i din hverdag - At udfordre dine evner - At håndtere dagligdagens problemer og stress - At indgå i meningsfulde fællesskaber med andre mennesker Det er bedre at lære folk at svømme end blive ved med at redde dem fra at drukne

4 Folkeoplysningsloven Sigtet er at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. - Kommunen skal yde tilskud folkeoplysende voksenundervisning - Kommunen bestemmer selv hvor stort et tilskud den vil yde - Der skal være adgang for alle - Der skal være en brugerbetaling Almen undervisning (1/3) Hensyntagende undervisning (8/9) For alle, der har behov for særlig hensyn i undervisningen og ikke kan følge et almindeligt hold inden for det pågældende emne. Undervisningen foregår på små hold, med få deltagere, så der er mulighed for at tage individuel hensyn.

5 Samfundssyn Regionen Behandling - Medicin - Terapi Kommunen Rehabilitering - Bostøtte - Støtte/kontakt - Beskyttede - Væresteder - Beskæftigelse - Bosteder Dig selv Recovery - Komme videre med livet - Livsmestring - Selvbestemmelse - Finde håb - Hvad giver meningsfuldhed - Krav og forventninger - Netværk

6 Menneskesyn Alle mennesker fødes eller erhverver tidlig i livet en sårbarhed over for at udvikle psykisk sygdom eller større eller mindre psykiske problemer. Sårbarheden kan være genetisk bestemt eller den udvikles i det helt tidlige samspil med de nærmeste omsorgspersoner oftest forældrene. Når vi senere i livet oplever stressorer og belastende omstændigheder, vil vores psykiske sårbarhed slå igennem. - Er vi meget sårbare skal der ikke så meget til før vi reagerer og måske udvikler psykisk sygdom - Er vi mindre psykisk sårbare eller har modstandskraft skal der større belastninger til, før vi bliver psykisk syge

7 Verdens lykkeligste land lider af stress, angst og depression - Danmark er det land i verden hvor flest må forlade arbejdsmarkedet på grund af psykiske sygdom - Angst er den tredje hyppigste diagnose i Danmark - 31% af alle unge i alderen år har højt stressniveau - 10% af alle danskere får antidepressiv medicin (Hos de ældre op til 1 uf af 4) - Kun omkring halvdelen af alle ældre over 65 år angiver at have en god mental sundhed

8 Sundhed (evnen til at holde sig sund og rask) kommer ikke bare dumpende ned fra himlen til nogle mennesker, men opstår ved læreprocesser gennem hele livet. Et sundt menneske er et lærende menneske, som bruger sin indsigt og sine livserfaringer konstruktivt og fornuftig til at mestre de glæder og sorger, succeser og udfordringer livet nu engang byder. Psykisk Syg Psykisk sårbar Psykisk Robust Hvad gør dig syg Risikofaktorer Hvad holder dig sund og rask Beskyttelsesfaktorer Kramfaktorerne Helbredskram Mentalt Sundhedskram - Kost - Kompetencer - Rygning - Relationer - Alkohol - Accept - Motion - Mestring

9 Det dobbelte kram (Peter Thybo) Helbredskram Kost: Rygning: Alkohol: Motion: Spis fornuftig - følg de officielle kostråd Rygning frarådes - på det bestemteste Alkohol i begrænsede mængder - og altid sammen med mad Motion i rigelig mængde - men alting med måde, for man også dyrke for meget motion, og kroppen skal have sine restitueringspauser Mental Sundhedskram Kompetencer: Udvikling, styrkelse og bevarelse af personlige positive egenskaber, viden og kundskaber på såvel det kognitive, praktisk, sociale områder Relationer: Accept: Mestring: De betydningsfulde og tillidsfulde menneskelige relationer i anerkende sociale og rummelige fællesskaber, fx i familien, mellem venner, i arbejdslivet, foreningslivet m.v. En indre accept af, at der er negative forhold i livet, som man ikke kan noget ved, f.eks. ulykker, pludselig opstået sygdom, dødfald i nærmeste familie/vennekreds - men der er også forhold i livet man kan gøre noget ved, og det drejer sig om at fokusere på sidstnævnte. At man magter og kan håndtere livets udfordringer, og man magter at søge hjælp, hvis man ikke kan.

10 Gør noget aktivt: Man kan holde sig aktiv på mange forskellige måder og niveauer både fysisk, socialt, mentalt og spirituelt. Det handler om alt fra at løbe en tur til ro og nærvær. Gør noget sammen: Vær sammen med venner og familie, involvér dig i grupper, som du allerede er medlem af, meld dig ind i en ny klub eller deltag i lokale arrangementer. Det handler om at gøre noget med nogen. Gør noget meningsfuldt: Sæt dig selv et mål, stort som småt, engagér dig i en hobby eller en god sag, bliv frivillig eller lær noget nyt. Det handler om at gøre noget, der giver mening for dig. Antonovsky - Delagtighed og medbestemmelse giver meningsfuldhed At man deler sine oplevelser med andre At man ser sit liv i en fortid, nutid og en fremtid (Selvforståelse - bruger sine erfaringer konstruktivt) - Forudsigelighed giver begribelighed At du har en rimelig formodning om, hvad der vil ske og ikke plages af utryghed i forhold til fremtiden. At du kan se dit liv i en fortid, nutid og en fremtid - Belastningsbalance giver håndterbarhed At have den rette belastningsbalance i livet at man er i stand til at håndtere de belastninger, der dukker op og man ikke føler sig overmandet. (Slå ikke større brød op end du kan bage)

22 Kirsten S Knudsen Foreningskonsulent ksk@danskoplysning.dk Vejledning af foreninger, foreningsdannelse og foreningsudvikling samt projektarbejde primært inden for handicap- og specialundervisningsområdet.

Relaterede dokumenter

Projekt Robuste Ældre

Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering