BALTIC SEA YOUTH PHIL- HARMONIC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BALTIC SEA YOUTH PHIL- HARMONIC"

Transkript

1 IND TIL MUSIKKEN BALTIC SEA YOUTH PHIL- HARMONIC KÆRE ELEV VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG TIL KONCERT I DR KONCERTHUSET. Du skal ind at høre koncert med Baltic Sea Youth Philharmonic, et internationalt elitesymfoniorkester bestående af unge musikere fra landene omkring Østersøen. For at du kan forberede dig til koncerten, har vi lavet dette materiale, hvor du kan finde oplysninger og opgaver om musikken ved koncerten, om symfoniorkestrets opbygning og traditioner og landene ved Østersøen. Nogle af opgaverne skal du lave sammen med klassen. Andre kan du selv lave med en eller to kammerater. RUNDT OMKRING LIGGER DER LINKS, SÅ DU KAN HØRE MUSIK OG SØGE OPLYSNINGER. VI HÅBER, DU FÅR GLÆDE AF MATERIALET. DR Musikariet 1

2 Indholdsfortegnelse: Dette materiale indeholder: Koncertens værker og koponister Side 3 Fantasirejse til Færøerne og Carl Nielsen Side 6 Cantus in Memoriam Benjamin Britten og Arvo Pärt Side 8 4. Symfoni Rock Symphony og Imants Kalnins. Om Symfoniorkestret Side 9 Traditioner i en koncertsal Side 13 Traditioner og etikette for publikum Side 16 Musikken som fælles sprog Side 18 Mød 4 unge musikere Landene ved Østersøen Side 22 Det fælles sprog. Side 28 Informationssøgning om Østersølande. 2

3 Koncertens værker og komponister Her kan du læse om koncertens musik og komponister CARL NIELSENS OPVÆKST Carl Nielsen blev født i landsbyen Nr. Lyndelse på Fyn. Han var det 7. barn af en børneflok på tolv. Carl Nielsens far, Niels Maler, måtte som mange andre fattige på landet tage det daglejerarbejde, han kunne få. Men da Carl var omkring fem år, kunne hans far leve af at være spillemand ved festlige lejligheder på egnen. I takt med at Niels Maler blev mere populær som spillemand, lærte Carl Nielsen og fire af hans brødre også at spille violin, så de kunne blive en del af familievirksomheden, og med tiden optrådte Carl og hans brødre uden deres far. Carl Nielsen var allerede som lille meget glad for musik og skrev sin første lille musikstykke som 9-årig: En polka, der blev spillet til en fest, hvor han og faderen spillede. På trods af Carl Nielsens usædvanlige musiktalent og en opvækst med masser af musik, var det ikke familiens planer, at Carl skulle få en musikalsk uddannelse. Som 14-årig kom Carl Nielsen i lære hos en købmand, som dog kort tid senere gik konkurs. Komponist : Carl Nielsen Født 1865 i Nr. Lyndelse på Fyn, død 1931 i København Derfor søgte Carl Nielsen et job som militærmusiker ved kasernen i Odense, hvor han var signalhornblæser og basunist i musikkorpset. Det var først i militæret, at Carl Nielsen for alvor fik professionel undervisning i musik. I 1884 begyndte Carl Nielsen på musikkonservatoriet i København med violin som sit hovedinstrument. Han havde fået hjælp til at komme til at komme til hovedstaden af en gruppe velstillede borgere fra Odense, der havde opdaget hans talent. 3

4 Carl Nielsens værker Carl Nielsen står i dag som Danmarks mest betydelige komponist nogensinde. Han oplevede selv at blive berømt i sit hjemland, mens han først for alvor slog igennem i udlandet efter sin død. Hans musik bliver i dag spillet af orkestre i hele verden. EN STOR SANGSKRIVER I løbet af sin travle karriere skrev Carl Nielsen seks symfonier, to operaer, kammermusik, korværker og ikke mindst: over 300 sange! Carl Nielsen var en stor sangskriver og det sangbare element går igen i de fleste af hans værker. Blandt de mest kendte sange er Solen er så rød mor, Jeg ved en lærkerede og Jens Vejmand. Fælles for sangene er, at de har et folkeligt element: De er skrevet, så de kan synges af almindelige mennesker og er bygget på enkle melodier samtidig med, at de er skruet så godt sammen musikalsk, at de overlever og bliver sunget generation efter generation. De er med andre ord store, folkelige klassikere, der stadig er populære. I den nyeste udgave af Højskolesangbogen er der 36 sange af Carl Nielsen. Carl Nielsen sagde selv om det at skrive sange: Naar jeg skriver disse letfattelige, enkle Melodier er det som om det slet ikke er mig der komponerer, det er som om - hvad skal jeg sige - det var Folk fra min Barndom ovre på Fyn eller som om det var det danske Folk som ønsker noget gennem mig. Begyndte at spille som 6 årig Folkemusik går igen i Nielsen værker Den folkemusik, som Carl Nielsen selv havde rødder i, forlod ham aldrig. Overalt i Carl Nielsens værker er der små elementer af folkemusik og folkemusikstemning. Carl Nielsen var meget bevidst om dette, og om at det var vigtigt at bevare folkemusikken, som han mente, var ved at blive udkonkurreret af populærmusikken. Carl Nielsens tidligste musikalske erindringer er knyttet til moderen. Det var nemlig hende, der rakte ham den trekvart violin, der hang på væggen, da han som seksårig lå syg af mæslinger. Han skulle så spille på violinen, hvad hun sang. Han lærte sig et par melodier, som han spillede for faderen, da han kom hjem. Her taler Nielsen om populærmusik: Elskede ny teknologi, men var ikke begejstret for populærmusik. Carl Nielsen var vild med den ny teknologi, der kom frem. Han fik bil allerede i 1924, som en af de få danskere, der ejede bil, og han og hans kone fik telefon installeret som nogle af de første i Danmark. Selvom Nielsen var firstmover, når det handlede om ny teknologi, var han ikke vanvittigt begejstret for det nyeste nye indenfor musikken, og talte ved flere lejligheder om den nye populærmusik som ødelæggende for menneskets ånd. Aldrig før har musikkens kunst være så ilde stedt som i dette øjeblik. Fra at være en åndelig værdi, som vi alle samledes om, er den blevet en skøge, som tilbyder sig fra åbne døre og vinduer, fra kælderhalse og stinkende jazz-buler. End ikke langt ude på havet kan vi blive fri for de tarveligste og mest nærgående døgnmelodier. 4

5 VÆRK: Fantasirejse til Færøerne Komponist: Carl Nielsen Uropført: 1927 i København Værket, Fantasirejse til Færøerne, kaldte Carl Nielsen også for Rhapsodisk Ouverture. En Rapsodi er et stykke musik, der er sammensat af mange forskellige små stykker musik, der alle har samme tema en form for mega-mix. En ungarsk rapsodi vil for eksempel bestå af små stykker musik, der alle viser noget typisk ungarsk. Man kan sige, det er en form for musik-collage, hvor alle stykkerne tilsammen giver et stemningsindtryk af det, man ønsker at beskrive. Færøsk kædedanst Carl Nielsen skrev Fantasirejse til Færøerne uden nogensinde at ha været på Færøerne, så værket er netop en fantasirejse; en musikfortælling om alt det, Carl Nielsen forestillede sig, han ville møde, hvis han tog til Færøerne. Musikken starter ude på havet. Vi er på et skib, der nærmer sig Færøerne. Man kan høre, hvordan kysten dukker op og skibet kommer nærmere havnen. Der høres mågeskrig (spillet af træblæserne) og musik høres fra land. Det er den færøske melodi til salmen Påskeklokken kimed mildt. Musikken bliver kraftigere og man kan nærmest fornemme, hvordan de smukke Færøerne toner frem for den rejsende. Inde på land oplever vi nu den færøske folkedans. En dans, der hvirvler rundt vildere og vildere. Den falder kortvarigt til ro i en folkemelodi, før den fortsætter i en majestætisk hyldest til det smukke land. Færingerne dukkede aldrig op. Nielsen skrev musikken i anledningen af et besøg fra Færøerne. 50 færøske sangere skulle give koncerter på Det Kongelige Teater. Nielsen havde meget kort tid til at skrive sit værk, så han arbejdede dag og nat for at få musikken færdig. Kort før besøget måtte sangerne desværre melde afbud, da de var blevet ramt af influenza. Det Kongelige Teater måtte derfor finde en ny dato til koncerterne. Det lykkedes, men da sangerne skulle rejse, kunne de ikke komme fra Færøerne på grund af orkan. Deres besøg på Det Kongelige Teater blev derfor aldrig til noget. Men i det mindste fik Danmark et fint stykke musik af Carl Nielsen. Her kan du se en koncertopførelse af musikken: com/watch?v=zy1vq- Zos0g 5

6 VÆRK: Cantus in Memoriam Benjamin Britten Komponist: Arvo Pärt (født i Estland 1935) Uropført: I 1977 I Tallinn, Estland Cantus in Memoriam Benjamin Britten er skrevet af den estiske komponist, Arvo Pärt. Værket er et af Pärts mest kendte og musikken fra Cantus er blevet brugt i utallige film og TV-serier. Titlen på værket betyder oversat til dansk Sang i erindring om Benjamin Britten. Benjamin Britten var en af Englands største komponister. Arvo Pärt var fascineret og betaget af Brittens musik, og drømte om en dag at møde denne engelske komponist, som han beundrede. Desværre skete dette aldrig. Britten døde i 1976, før Arvo Pärt kunne få mulighed for at møde ham. For Pärt betød Brittens død ikke kun, at verden havde mistet en stor komponist. Pärt følte, han havde mistet en musikalsk åndsfælle; at han havde mistet den eneste anden komponist i samtiden, som forstod musik på samme måde som Pärt selv. Værket er skrevet både som en erindring om Britten og en beskrivelse at det tab og den sorg, der ramte, da Britten døde. Benjamin Britten Pärt om Brittens død. D. 4. december 1976, da Britten døde, gik det op for mig, hvor uendeligt stort tabet af ham var. Uforklarlige følelser af skyld væltede op i mig. Jeg havde lige opdaget Brittens musik og lige før hans død var jeg begyndt at sætte stor pris på den usædvanlige renhed i hans musik. Derudover havde jeg i længere tid ønsket mig at møde Britten personligt og nu ville det aldrig kunne ske. Arvo Pärt 6

7 STILHED OG DØD. Hvordan vi lever, afhænger af vores forhold til døden. Hvordan vi skaber musik, afhænger af vores forhold til stilheden. Stilhed er den pause i mig, hvor jeg er tæt på Gud (Arvo Pärt) I Pärts musik har stilhed en enorm betydning. Han bruger stilheden til at skabe spænding eller ro. Spænding, når vores ører er koncentreret om at høre, hvornår næste lyd mon kommer. Ro, når vi giver musikken plads til at klinge ud og bliver i den tilstand af meditation, musikken har sat os i. Cantus in Memoriam Benjamin Britten begynder med stilhed. Som den stilhed, der opstår, når et menneske ikke længere findes i verden. Eller måske den stilhed, nogle mennesker oplever i det øjeblik, de får at vide, et menneske er død lige før chokket og sorgen bryder ud. Efter stilheden er der klokker. Som kirkeklokkerne ved begravelse. Så kommer strygerne. Strygerne spiller den samme skala i munden på hinanden. I starten er det kaotisk, næsten som sørgende gråd. Alle instrumenterne starter oppefra i skalaen og søger nedad, som om de falder eller søger noget. Langsomt finder musikken ro som den sørgmodige ro, der kan være i kroppen efter lang tids gråd. Du kan høre musikkken her watch?v=omxn5q8hxfa FORSLAG TIL LYTNING AF CANTUS IN MEMORIAM BENJAMIN BRITTEN Prøv at overgive dig selv til den nærmest meditationsagtige stemning, der ligger i stykket. Læg eller sæt dig et roligt sted eller tag et par høretelefoner på. Luk øjnene og prøv at få dine tanker i ro. Tænd nu for musikken og prøv at synke ind i den. Hvis dit hoved myldrer med tanker, så prøv at lade tankerne flyve uden at gribe ind i dem. Bare læg mærke til dem, mens du lytter til musikken. Efter at ha hørt musikken: Hvad gjorde musikken ved dig? Påvirkede den dine tanker? Så du billeder for dig eller mindede musikken dig om noget? Hvordan havde din krop det, før du hørte musikken? Hvordan har din krop det nu? Musikken brugt i film: Cantus er blevet brugt i rigtig mange film og TV-serier, som for eksempel Fahrenheit 911 og Candy 7

8 VÆRK: : Symphony 4 (Rock Symphony) Uropført: 1972 Komponist: Imants Kalniņš, født 1941 i Letland Imants Kalniņš Om Imants Kalniņš Imants Kalniņš er en af Letlands største og mest elskede komponister. Han er kendt for både klassiske musikværker og rock, og er som musiker og komponist blevet et symbol på Letlands frigørelse fra Sovjet Meget af Kalniņš musik er skrevet, mens Letland var en del af Sovjetunionen. Imants Kalniņš havde i 60 erne et meget populært rockband, 2 x BBM. Bandet og Kalniņš sange blev hurtigt et symbol på frihed og oprør, og bandet kunne derfor i lange perioder ikke opføre deres musik på grund af pres fra Sovjet. Rock Symphony Efter at de sovjetiske myndigheder havde forbudt Kalniņš band at give koncerter, begyndte Kalniņš at skrive sin Symfoni nr. 4 i protest over myndighederne. En symfoni, der udefra set lignede en klassisk symfoni, men i virkeligheden var et slags rock album inspireret af lettisk folkemusik og al den musik, som var forbudt i landet som f.eks. Led Zeppelin og Mike Oldfield. Derudover havde Kalniņš lagt poesi ind i værket af den amerikanske beat-poet, Kelly Cherry. Myndighederne var ikke begejstrede, mildt sagt, og symfonien måtte kun opføres, hvis Kalniņš fjernede al tekst af Kelly Cherry. Først efter Sovjetunionens opløsning kunne værket spilles i sin originale form. Du kan høre 1. sats af symfonien her watch?v=wrla34hthpi 8

9 Symfoniorkesteret. Dette er en kort gennemgang af symfoniorkestrets opbygning, så du får en fornemmelse af, hvad de forskellige instrumentgruppers funktion er og hvorfor musikerne sidder, som de gør. HVEM SIDDER HVOR I ET ORKESTER? Et orkester er bygget op, så de svageste instrumenter sidder tættest på dirigenten og de kraftigste instrumenter sidder bagerst. På den måde kommer der balance i lyden, så dirigenten kan høre alle stemmer i orkestret og afgøre, hvem der skal spille mere kraftigt og hvem, der skal spille mere svagt, så melodien altid kan høres. Forrest til venstre for dirigenten sidder 1. violinerne. 1. violinerne har ofte melodien og derfor vender deres violiner, så lyden bliver rettet mod publikum. På dirigentens højre side sidder cello og kontrabas. Cello og bas spiller typisk basstemmen i et orkester. Antallet af instrumenter i hver instrumentgruppe følger hvor kraftigt, instrumenterne kan spille og hvor tydeligt, man skal kunne høre gruppen. Det er derfor, der er flere violiner end f.eks. bratscher og cello. Og derfor, at der er flere strygere end blæsere. KORPS OG GRUPPER. Alle strygerne i et orkester kalder man samlet for strygerkorpset. Det samme gælder blæserne, hvor blæserkorpset er delt op i et træblæserkorps og messingkorps. Korps betyder enhed, og det er netop dét, musikerne skal arbejde sammen om: At deres korps lyder som en enhed og ikke som mange forskellige musikere. Hvert korps er delt op i grupper: f.eks. hedder grupperne i træblæserkorpset fløjtegruppen, obogruppen, klarinetgruppen og fagotgruppen. Også grupperne skal lyde ens, så der ikke er en musiker, hvis spil stikker ud fra de andre. STRYGERNE Alle strygergrupper spiller samme stemme; Der er en 1. violinstemme, en 2. violinstemme, en bratschstemme, en cellostemme og en kontrabasstemme. Fordi man er mange musikere om at spille én stemme f.eks. spilles cellostemmen af 8-10 cellister skal strygerne være dygtige til at spille på nøjagtig samme måde. Det lyder forskelligt, når man stryger op eller ned på et strygeinstrument. Derfor vil du ved koncerten se, at alle buer i strygergrupperne går samme vej. Så er det nemmere at få f.eks. alle violinerne til at lyde som én stemme. Hver strygergruppe har mindst én koncertmester. Koncertmesteren leder gruppen og tager hurtige beslutninger om, hvordan der skal spilles. 9

10 BLÆSERNE I blæserkorpset har hver musiker sin egen stemme. Hver gruppe har en solospiller. Musikeren, der er solospiller, spiller de soloer, der er for instrumentet. Ordet solo betyder alene, og en solo vil sige, at instrumentet har en fremtrædende rolle, der som oftest kun spilles af én i gruppen i stedet for hele gruppen. En solospiller blandt blæserne hedder f.eks. en solotrompetist eller en solooboist. I blæserkorpset skifter man ofte til et andet instrument. Det instrument, man skifter til, er en større eller mindre udgave af instrumentet. For eksempel skifter en af fagottisterne til den større kontrafagot, mens en i fløjtegruppen skifter til den mindre piccolofløjte. Man skifter dog sjældent til et instrument, der ikke er i familie med ens eget. En klarinet skifter for eksempel aldrig til trompet eller obo. Træblæserne er det korps, der har sværest ved at få alle stemmer til at lyde som en samlet stemme. Det er fordi, træblæserinstrumenterne fungerer forskelligt i forhold til messingblæserne og strygerinstrumenter, hvor lyden dannes på samme måde. SLAGTØJ, HARPE OG KLAVER Slagtøjsgruppen spiller mange forskellige instrumenter. Det er som regel den samme musiker, der altid spiller pauker, og kun pauker. De andre slagtøjsspillere skifter mellem mange forskellige instrumenter. Nogle af instrumenterne, som for eksempel xylofon og klokkespil, spiller ofte melodier, mens andre som for eksempel bækkener og triangel bliver brugt som lydeffekter i orkestret. Harpenisten og pianisten i et orkester spiller deres egen stemme, og der er som regel kun én harpe og ét klaver i et orkester. ØVELSE: SYNG SOM EN ORKESTERMUSIKER SPILLER Det svære ved at spille i orkester er at få stemmer til at balancere. Nogle gange skal en oboist og en basunist få deres instrumenter til sammen at lyde som ét instrument, selv om instrumenterne er vidt forskellige. Her er en øvelse, hvor du kan fornemme, hvad det vil sige at skulle synge som musikere i et orkester skal kunne spille. ØVELSE FOR 3 PERSONER. Syng en forholdsvis nem sang med en kammerat, f.eks. Se den lille kattekilling eller Mester Jakob. Syng i første omgang sådan, at I synger helt samtidig. Prøv nu at synge, så I begge synger lige kraftigt. Det vil sige, man ikke må høre den ene mere end den anden. Det gælder om at få to forskellige stemmer til at lyde som én stemme. Lad nu den tredje kammerat afgøre, om det lyder lige så ens, som I selv tror. Den, der ikke synger skal nu skrue op og ned for jer, så jeres stemmer balancerer og lyder ens. Var det sværere, end I havde forestillet jer? Lød det anderledes for den, der ikke sang end for de, der sang? 10

11 Traditioner i en koncertsal I mange århundreder har der været symfoniorkestre og i al den tid er der blevet opbygget traditioner for, hvordan en koncert fungerer. Nogle af traditionerne er nøjagtig som for hundrede år siden. Andre har ændret sig undervejs og vil blive ved at ændre sig. Her er et par af traditionerne i et symfoniorkester. KONCERTMESTEREN 1. violingruppens koncertmester er også hele orkestrets koncertmester. Det er koncertmesteren, der repræsenterer orkestret og er dirigentens kontakt, når der skal laves aftaler. Det kan for eksempel være, hvornår orkestret skal ha pause eller hvis der er et eller andet ved prøvearbejdet, der ikke fungerer. Derudover spiller koncertmesteren de store solostemmer, der nogle gange findes for violin i orkestermusikken. Koncerten starter med, at koncertmesteren giver tegn til, at orkestret skal stemme. Det gør han/hun ved at rejse sig op og give tegn til oboisten, der så giver en stemmetone (tonen A) til hele orkestret. I nogle orkestre går koncertmesteren på scenen efter resten af orkestret. Så er traditionen, at publikum klapper. Det er dog ikke af koncertmesteren, de klapper, men af orkestret, som er repræsenteret ved koncertmesteren. Orkestrets koncertmester er en meget vigtig funktion i et orkester. Et orkester vil ofte søge i hele verden for at finde en dygtig koncertmester. PÅKLÆDNING De fleste orkestre spiller i sort, pænt tøj. Mændene spiller i sorte jakkesæt eller kjole & hvidt. De kvindelige musikere spiller i sorte kjoler eller sorte bukser og sort top. Når det er rigtig festligt eller højtideligt, spiller de mandlige musikere i kjole & hvidt og de kvindelige i gallakjoler. Traditionen med at spille i pænt tøj til koncerter er flere århundreder gammel. En koncert er der, hvor musikerne opfører musikken for publikum. Ved at tage pænt tøj på, viser musikerne deres respekt for publikum, musikken og koncerten. En anden vigtig grundt til, at orkestret spiller i sort tøj, og gerne så ens tøj som muligt, er at orkestret så vidt muligt skal opfattes som én helhed i stedet for forskellige musikere. Et orkester fungerer som et hold og skal gerne ligne et hold. 11

12 MUSIKERNES HEMMELIGE TEGN. Under en sportskamp vil spillere, der har scoret mål, ofte markere det ved at løfte en knytnæve i vejret og medspillerne på holdet klapper ham/hende på ryggen eller giver et high-five. Sådan er det også i et orkester. Undervejs i en koncert kan der være noget, en musiker spiller så godt, at det svarer til at score et mål i en fodboldkamp. Men da musikerne skal være forholdsvis stille under koncerten, kan de ikke så godt brøle et YES!!! udover hele orkestret eller kaste sig i store bunker over den, der har spillet godt. Derfor har orkestermusikere fundet andre måder at vise deres anerkendelsen af en kollega uden at publikum lægger mærke til det. Nogle gange er der nogle meget svære passager for et instrument i orkestret. Når en musiker har spillet en stor solo eller en meget svær passage i musikken og har gjort det godt, viser de andre musikere et godt gået ved enten at skrabe fødderne let mod gulvet eller vippe foden let op og ned, så kollegaen kan se det. Hvis man sidder tæt på den, der har spillet den svære passage, kan man også vise sin anerkendelse ved at klappe hende/ham diskret på låret eller banke forsigtigt på sit nodestativ. Hvis du sidder tæt på orkestret i salen, så prøv om du kan fange musikernes hemmelige tegn. 12

13 Traditioner og etikette for publikum Ligesom for orkestret, gælder der også traditioner for publikum. Vi har prøvet at opremse de mest almindelige traditioner og regler, du vil støde på i en dansk koncertsal. 1. FORSTÅELSE FOR SIDEMANDEN. Koncerten tilhører dem, der er til koncert - og der skal være plads til alle: både de, der har brug for ro til at koncentrere sig om koncerten, de der har brug for at hviske med sidemanden om det, de hører og oplever og de, der ikke kan lade være at bevæge sig til musikken. Uanset om man tilhører den ene eller den anden gruppe, skal alle hjælpe med, at det bliver en god oplevelse - også for andre end en selv. Brug din telefon til at tage billeder under koncerten 2. MAN FORLADER IKKE PLADSEN UNDER MUSIKKEN. Modsat en rockkoncert, hvor man kan gå på toilettet undervejs eller gå i baren, sidder man til en klassisk koncert på sin plads, når koncerten starter og forlader den ikke, før der er pause eller koncerten er forbi. 3. HVORNÅR KLAPPER MAN? At klappe er en vigtig del af alle koncerter. Det er en af de måder, man kan udtrykke begejstring og respekt, og uden applaus ville musikerne mangle respons fra publikum. Der er forskellige traditioner i forhold til, HVORNÅR man klapper, afhængigt af hvilken slags koncert, man er til (rockkoncert, jazzkoncert, klassisk koncert). Ved en klassisk koncert plejer det at være sådan: Publikum klapper, når dirigenten kommer på scenen. Orkestret klapper ikke, men rejser sig i stedet op for at vise respekt for dirigenten. Publikum klapper, når et stykke musik er færdigt men først, når det er helt færdigt. Og først, når dirigenten har sænket armene helt, hvis det er et stille stykke musik. Mange mennesker kommer i en næsten drømmende tilstand, når musikken er stille. Derfor venter man et øjeblik med at klappe, indtil musikken har klinget helt færdig. Når alt det her er sagt, er det dog altid dejligt for musikerne, at der bliver klappet; det bliver en kedelig koncertoplevelse for alle, hvis ingen klapper. Så klap endelig, hvis du føler trang bare det ikke sker midt i musikken, så det forstyrrer andre, der gerne vil lytte. Upload på musikariet eller Facebook 4. MOBILTELEFON Normalt slukker man sin mobil til en klassisk koncert eller sørger for, den er på lydløs, så den ikke forstyrrer andre. MEN under den koncert, du skal til, vil vi RIGTIG gerne ha, at du bruger din telefon den skal bare være på lydløs. I stedet for at ringe til Moster Oda eller chatte under koncerten, opfordrer vi dig til at tage billeder eller en lille film. Så har du en fin souvenir og noget, du kan vise familien eller dele med kammeraterne. Bare husk at slå blitzen og lyset fra, når du tager billeder og film, så musikerne eller dirigenten ikke bliver blændede, mens de spiller. Hvis du har lyst, kan du uploade dine bedste billeder fra Koncertsalen eller Koncerthuset på #musikariet eller på Koncerthusets Facebook profil. Vi præmierer de to bedste billeder med 4 gratis koncertbilletter til enten DR Koncertsalen eller et koncertsted i nærheden af, hvor du bor. 13

14 For flere hundrede år siden var det ikke selvfølgeligt, at man skulle sidde stille, når man hørte klassisk koncert. Tværtimod var især operahusene steder, man gik hen, når man skulle ha en festlig aften eller lave forretninger. Folk spiste, drak og snakkede under forestillingerne og gik til og fra salen, som det passede dem. På Mozarts tid var det helt almindeligt, at publikum klappede under musikken, hvis der var et sted i musikken eller en af musikernes præstationer, de syntes særligt om lidt ligesom ved jazz koncerter i dag. Traditioner er forskellige i hele verden Traditionerne for, hvordan man opfører sig i en koncertsal, er ikke ens i hele verden. I Rusland klapper publikum FØR koncerten går i gang. Det gør de for at vise, at nu er de parate til at høre koncert. Har man altid skulle sidde stille? I Italien kan man godt finde på at pifte og buuh-e under en operaforestilling, hvis man ikke kan lide sangerne. Det ville blive opfattet som meget fornærmende i Danmark eller Tyskland. 14

15 KODEKS OG ETIKETTE. Kodeks og etikette er ord for det, der forventes af os af fremtræden og opførsel, når vi befinder os i forskellige situationer. Det kan være til begravelser, familiemiddage, klassefester, til håndboldkampe, under en togtur eller til en koncert. Det handler ofte om traditioner og respekt for andre, men nogle gange er det også en måde at vise, at man hører til i fællesskabet. Diskuter i klassen eller i gruppen, hvordan man opfører sig og klæder sig forskellige steder og hvad der sker, hvis man ikke gør. Find eksempler på forskellige steder med forskellige etiketter. Eksempler kunne være: En fodboldkamp, på et hospital, til en 80-års fødselsdag hos farmor, til en rockkoncert og i køen i supermarkedet. Hvordan er man klædt? Hvordan opfører man sig? Er der en grund til, at man skal opføre sig sådan? Er det altid nemt at finde ud af, hvordan man skal opføre sig? Hvordan er det, hvis man ikke kender reglerne og derfor ikke følger etiketten? Har I prøvet at træde udenfor etiketten? Hvad skete der? Find de sjoveste og mest pinlige eksempler og fortæl dem i klassen. Det kan være noget, I selv er kommet til at gøre eller noget, I har set andre gøre. 15

16 Musikken som fælles sprog Baltic Sea Youth Philharmonic er et orkester, der består af unge fra 10 forskellige lande. Alle landene har eget sprog og det er kun få af landene, der forstår hinandens sprog. Det eneste alle landene har til fælles, er at de ligger ved Østersøen. Så hvordan kan unge musikere fra landene arbejde tæt sammen om at spille koncerter, når de hverken har fælles sprog eller kultur? Man kunne indvende, at det er nok fordi, de alle kan tale engelsk, men forklaringen ligger et helt andet sted.. Musik har i flere århundreder været et internationalt fag. Musikere har krydset landegrænser og fundet andre musikere at spille sammen med, der hvor de kom frem. Store solister har spillet ved de store kongers og kejseres hoffer og de store komponisters værker er blevet spillet udenlands. Sådan er det også i dag: De store symfoniorkestre (også i Danmark) består af musikere fra mange nationaliteter og dirigenter rejser rundt og dirigerer orkestrene i hele verden den ene uge i Hong Kong, den næste uge i København. Unge musikere tager ofte et studieår i udlandet hos en berømt lærer og berømte lærere underviser på musikkonservatorier langt fra de lande, de selv kommer fra. Alt det kan lade sig gøre, fordi der ikke er den store forskel på, hvordan man lærer at spille et instrument og hvordan man spiller sammen med andre, uanset hvor i verden, man befinder sig. Det gælder også, når man spiller i orkester: orkestre i hele verden arbejder på nogenlunde samme måde. På den måde kan musikere hurtigt finde sig til rette i et andet lands orkester og det gør det nemt for dirigenter at arbejde internationalt. MUSIKKEN ER ORDLØS? Man plejer at sige, at musikken er et sprog uden ord. Det er både rigtigt og forkert. Først og fremmest er den klassiske musik skrevet med noder, der er ens i hele verden. På den måde har musikken et nedskrevet sprog, der fortæller hvilke toner, man skal spille, hvornår man skal spille dem og hvor hurtigt eller langsomt. Derudover viser dirigenten, hvordan man skal spille musikken. Han viser det med hænderne og kroppen, og hjælper musikerne med at spille musikken samtidig og på samme måde. Men selv om musikken er skrevet ned og dirigenten bruger kroppen og hænderne, har musikere ofte brug for et talesprog for at kunne tale om, hvordan man skal spille musikken. Her er det vigtigt, at man forstår ordene på samme måde, uanset hvor man kommer fra. I den klassiske musiks verden, er dét sprog italiensk: alle musikudtryk er på italiensk, og det er de i hele verden. Skal en dirigent for eksempel fortælle musikerne, at de spiller for svagt, kan han bede dem om at spille piu forte (mere kraftigt) i noderne. Eller vil en komponist gerne have en blød, sørgmodig karakter kan han skrive dolce espressivo i noderne(det betyder blødt og udtryksfuldt). Dette betyder, at musikere forholdsvis nemt kan arbejde sammen, selvom de taler forskellige sprog. 16

17 Eksempler på musikudtryk Musikkens tempo: largo: langsomt larghetto: lidt hurtigere end largo andante: gående allegro: hurtigt presto: meget hurtigt Musikkens karakter: dolce: blidt, sødmefuldt festivo: festligt furioso: rasende con fuoco: ildfuldt, fyrigt Musikkens lydstyrke: f, forte: kraftigt ff, fortissimo: meget kraftigt p, piano: svagt pp, pianissimo: meget svagt cresc., crescendo: kraftigere og kraftigere dim, diminuendo: svagere og svagere 17

18 Mød 4 af musikerne i Baltic Sea Youth Orchestra. Heili Rosin Instrument: fløjte Land: Estland Alder: 24 år Hvornår startede du med at spille? Jeg har spillet fløjte i 13 år, men jeg startede med at spille klaver i den lokale musikskole, da jeg var 4 år gammel og siden det, har jeg nærmest ikke kunne leve uden musik! Efter en del år med klaver valgte jeg at skifte til et orkesterinstrument, - det føltes ligesom mere som mig. Jeg kunne vælge mellem fløjte og saxofon og valgte fløjten, da jeg syntes, den egnede sig mere til en pige. Hvad elsker du ved dit instrument? Fløjten er et meget feminint instrument. Jeg er ligesom vokset sammen med mit instrument, det er blevet en slags forlængelse af mig. Fløjten har et stort musikalsk repertoire og har tit meget store soloer i orkestret. Fløjtegruppen er ofte den gruppe i orkestret, der skaber magiske øjeblikke i musikken, og jeg elsker at ha den rolle!. Hvad er det, du især godt kan lide ved at spille i et orkester? Jeg elsker orkestret som et stort, samlet instrument, Det er fantastisk at være en del af orkestrets mange muligheder og spændende at være i orkestrets atmosfære sammen med de andre i orkestret. Hver eneste koncert er en stor begivenhed, og at kunne give andre mennesker noget så stort som musik, er ligesom med til at gøre verden til et bedre sted at være. Det er en fantastisk fornemmelse! Hvilken slags musik lytter du til udover klassisk musik? Som regel efter en lang dag, hvor jeg har øvet og spillet meget, er mine ører så trætte, at den bedste musik er stilhed. Men ellers kan jeg godt li jazz og er en stor fan af 80 er musik. 18

19 Mød 4 af musikerne i Baltic Sea Youth Orchestra. Oliver Kragelund Instrument: slagtøj Land: Danmark Alder: 20 år Hvornår startede du med at spille? Jeg startede med at spille musik, da jeg var tre år gammel og har spillet slagtøj i 15 år. Hvad elsker du ved dit instrument? Jeg elsker at spille slagtøj, fordi jeg altid får mulighed for at spille noget nyt. Slagtøj er nok det instrument, der bliver skrevet mest ny musik for, og da der er så mage instrumenter at spille på er der altid masser af udfordringer. Hvad er det, du især godt kan lide ved at spille i et orkester? Jeg elsker fællesskabet og muligheden for at spille noget af den allerstørste musik, der er skrevet. Hvilken slags musik lytter du til udover klassisk musik? Lige for tiden hører jeg meget Snarky Puppy, SF Jazz Collective and Avishai Cohen. Som slagtøjsspiller er jeg vild med rigtigt gode, tight e rytmegrupper og de tre kunstnere spiller alle med nogle fede trommeslagere. 19

20 Mød 4 af musikerne i Baltic Sea Youth Orchestra. Artem Sviridov Instrument: Trompet Land: Rusland Alder: 23 år Hvornår startede du med at spille? Jeg startede med at spille, da jeg var 7 år gammel og har nu spillet i 16 år. Hvad elsker du ved dit instrument? For det første ser det sindssygt godt ud! Derudover elsker jeg trompetens klang, og der er masser af soloer for det i orkestret. Hvad er det, du især godt kan lide ved at spille i et orkester? Det at spille og arbejde sammen for at gøre andre mennesker glade. Hvilken slags musik lytter du til udover klassisk musik? Jeg lytter meget til jazz og østrigsk folkemusik. 20

21 Mød 4 af musikerne i Baltic Sea Youth Orchestra. Anne Auerbach Instrument: kontrabas Land: Tyskland Alder: 24 år. Hvornår startede du med at spille? Da jeg gik i skole, var det altid sjovt, når vi havde Musik, så jeg besluttede, at jeg ville beskæftige mig med musik. Da jeg var tolv, begyndte jeg at spille kontrabas, og det har jeg spillet nu i 12 år. Hvad elsker du ved dit instrument? Jeg elsker mit instrument, fordi det klinger så varmt og dybt og vibrerer gennem hele kroppen. Du kan altid regne med dit instrument, det er ligesom din bedste ven. For eksempel hvis man er ked af det og ikke ved, hvad man skal gøre, så er instrumentet der og man kan tage det og spille et par toner på det. De dybe og varme toner og vibrationer vil altid få en til at få det bedre, og så er der altså det her meget gode fællesskab mellem en selv og så det store instrument. Hvad er det, du især godt kan lide ved at spille i et orkester? Jeg elsker at spille med andre. Det er en stor oplevelse, når alle giver deres bedste med hjertet og et åbent sind, når alle ønsker at skabe en lags stor, kosmisk atmosfære. Det føles helt overjordisk, som fred og kærlighed på jorden og al energi går bare højere og højere opad.. Når den sidste tone er slut og der stadig er helt stille i publikum, kan du mærke dit hjerte banke og det som om, der er sket noget magisk mellem alle musikerne og publikum. Det kan godt være, det lyder lidt mærkeligt, men det er sådan, det føles Hvilken slags musik lytter du til udover klassisk musik? Jeg hører al slags musik!!! Jeg elsker at lytte til musik, jeg er helt afhængig af det!. Jeg lytter til den slags musik, der lige passer til mine følelser og tanker. Det kan være jazz, heavy metal, hiphop eller pop. Jeg kan for eksempel rigtig godt li Michael Jackson, Norah Jones, Metallica, Rammstein, Pharell Williams og Alicia Keys. Man kan altid finde god musik, uanset genre, der passer til ens humør og får gang i kroppen. 21

22 FÆLLES SPROG Koblingen mellem sprog, musik og kultur - Grænser, grænseløshed og fællesskab 18. september 2015 skal I til koncert med Baltic Sea Youth Philharmonic i DRs Koncerthus. Baltic Sea Youth Philharmonic er et elite-ungdomssymfoniorkester bestående af stortalenter fra landene omkring Østersøen/Det Baltiske Hav. Orkesterets ambition er via arbejde og præsentation af musikken at bane vej for kulturelt og socialt samarbejde og fællesskab mellem Østersøens lande. Orkesteret ønsker at forene og danne bro mellem landenes nationale grænser. Søg information om orkestret her: biography-byp/ - Hvordan kan orkesteret være med til at skabe fællesskab og samarbejde mellem Østersøens lande, på tværs af grænser, kultur og sprog? Svaret skal I komme med bud på ved at løse følgende opgaver henholdsvis før, under og efter koncerten. 89 unge musikere fra 10 forskellige lande i Baltic Sea Youth Filharmonic 22

23 Før koncerten SØG INFORMATION - Hvilke lande ligger omkring Østersøen? - Nævn eksempler på konflikter har de har (haft)? fx krige, politiske kriser - Nævn eksempler på fællesskaber og samarbejde mellem landene? - Hvilke sprog taler de i landene? - Kan de forstå hinanden, når de taler hver sit sprog? - Hvilket sprog taler de mon i orkesteret? SVERIGE FINLAND NORGE RUSLAND ESTLAND DANMARK ØSTERSØEN LETLAND LITAUN TYSKLAND POLEN 23

24 Spørgsmål til reflektion og dialog Musik kender ingen grænser, siger man. Hvornår stopper sproget og hvornår starter musikken? - Hvordan kan det lade sig gøre, at musikerne i orkesteret kan spille sammen, når de taler forskellige sprog? - Hvilke grænser er der for det talende og skrevne sprog? Fysiske, mentale og spirituelle-religiøse? - Er der en grænse i dit sprog og den måde du bruger sproget på? - Hvad betyder det for os, at vi taler samme sprog? - Hvad betyder det at tale til nogen? Hvad betyder det at tale med nogen? Hvad sker der, hvis vi siger det samme samtidig? - Selv om vi taler samme sprog, mener vi så altid det samme, med de ord vi bruger? - Har du prøvet at tale med en person som ikke forstår, hvad du siger? Eller selv oplevet at blive talt til af person, som du ikke kunne forstå? (Det kan både være forskelligt sprog eller samme sprog, men forskellig opfattelse af ordene.) - Hvordan kan du gøre dig forståelig, hvis den anden ikke forstår dine ord? 24

25 ØVELSE Formålet med denne øvelse er at opleve, hvordan det er er at løse en opgave sammen med andre uden at tale eller skrive. (Brug kroppen, mimik, tegn, dans, nyn, sig lyde alt du kan finde på, uden ord!) Mål: - At opleve i hvor høj grad vi er afhængige af at gøre os forstålige med vores talte sprog - At opleve hvordan vi (bedst) kan gøre os forståelige uden det talte sprog - Uden ord, sammen med andre at kunne formidle noget 1. Vælg et eventyr, som du kender fx: - Den grimme ælling - Den lille Rødhætte - Klodshans - De tre bukkebruse 2. Gå sammen med personer fra klassen, som har valgt det samme eventyr. 3. Aftal forløbet: indledning, midte og afslutning. 4. Fordel rollerne. Skuespillere, statister og instruktør (dirigent). 5. Gennemspil historien uden at tale sammen. Evaluering Efter gennemspilningen: - Hvordan gik det? - Hvad var let og hvad var særligt udfordrende? - Kan det lade sig gøre uden ord? Hvordan kan du bedst formidle uden ord? - Hvordan føles det ikke at kunne gøre sig forstålig? Hvad kan du gøre, for at gøre dig mere forståelig? - Var der noget, der var nemmere at udtrykke uden ord? Som gjorde budskabet stærkere? 25

26 Under koncerten - observer og oplev Sæt dig godt til rette - Læg mærke til musikernes og dirigentens kommunikation. Hvordan bruger de deres krop og mimik? Hvilke signaler sender de til hinanden? Og hvordan responderer de? - Læg mærke til de andre gæster/publikummer. Hvordan reagerer de på musikken? Hvordan kan du se det? - Hvordan kommunikerer dirigenten og musikerne med dig, med jer, som publikum? 26

27 Efter koncerten - Evaluer - Hvordan kan du (bedst) beskrive din oplevelse af koncerten (med eller uden ord)? Min oplevelse af Baltic Sea Youth Philharmonic: - Har oplevelsen bidraget til din opfattelse af, hvordan orkesteret kan være med til at skabe fællesskab og samarbejde mellem Østersøens lande, på tværs af grænser, kultur og sprog? På hvilken måde? Tegn eller skriv her 27

28 Klasseøvelse : Landene ved Østersøen. I denne øvelse skal I finde informationer om landene ved Østersøen. Sådan gør I: Del klassen op i 9 grupper. Hver gruppe trækker et Østersøland. Gruppen finder nu informationer om deres land og sammenligner med Danmark. Her skal I bruge det arbejdsark, der svarer til jeres klassetrin. Fremlæg jeres resultat for de andre i klassen. Rigtig god fornøjelse. 28

29 Arbejdsark klasse Besvar følgende spørgsmål om det land, I har trukket: Fakta om landet Landets navn Landets hovedstad Hvor stort er landet i km2? Hvor mange indbyggere har landet? Hvilke lande grænser op til landet? Landets sprog Hvilket officielt sprog tales der i landet? Landets navn på dets eget sprog (Italien kalder italienere f.eks. for Italia ) Skriv tre ord eller sætninger på landets sprog. Sundhed (se hælp til spørgsmål længere nede i teksten) Hvad er den gennemsnitlige levealder? Hvad er den gennemsnitlige levealder for mænd? Hvad er den gennemsnitlige levealder for kvinder? Hvor mange mænd ryger? Hvor mange kvinder ryger? Hvor meget alkohol drikker mænd pr. år? Hvor meget alkohol drikker kvinder pr. år? Sammenlign med tal fra Danmark. Kultur og kendte Find en typisk madret fra landet Vælg en verdenskendt skuespiller, forfatter, musiker eller band fra landet og skriv et par linjer om ham/hende Vælg en kendt videnskabsmand fra landet og skriv et par linjer om ham/hende Hjælp til spørgsmålene om sundhed: Når I skal bevare spørgsmålene under sundhed, kan I søge på et site, der hedder Leksikon over det 21. århundrede. Vi har lavet en liste til jer, så I kan komme direkte ind på landets site: Estland: Letland: Litauen: Sverige: Norge: Finland: Tyskland: Rusland: Polen: Danmark: 29

30 Arbejdsark klasse I skal søge oplysninger om det Østersøland, I har trukket. I kan f.eks. bruge sitet Leksikon for det 21. århundrede til at finde oplysninger. Vi har på forhånd fundet statistik-side for hvert land på site: Estland: Letland: Litauen: Sverige: Norge: Finland: Tyskland: Rusland: Polen: Danmark: Besvar følgende spørgsmål om det land, I har trukket: I kan også bruge andre sites på nettet, hvis I har lyst. Der findes masser af gode sites. Jyllandsposten har f.eks.et site, der er rigtig godt: Fakta om landet Landets navn Landets hovedstad Hvor stort er landet i km2? Hvor mange indbyggere har landet? Landets sprog Hvilket officielt sprog tales der i landet? Landets navn på dets eget sprog (Italien kalder italienere f.eks. for Italia ) Landets religion Hvad er den dominerende religion i landet? Uddannelse Hvad er uddannelsesniveauet i landet? (hvor mange år går en indbygger gennemsnitligt i skole) Sundhed Hvad er den gennemsnitlige levealder? Hvad er den gennemsnitlige levealder for mænd? Hvad er den gennemsnitlige levealder for kvinder? Hvor mange mænd ryger? Hvor mange kvinder ryger? Hvor meget alkohol drikker mænd pr. år? Hvor meget alkohol drikker kvinder pr. år? Ligestilling Hvor mange kvinder sidder der i parlamentet? Hvad er den gennemsnitlige årlige indkomst for mænd? (se under Økonomi) Hvad er den gennemsnitlige årlige indkomst for kvinder? (se under Økonomi) 30 Opgave: Sammenlign landet med Danmark. Slå Danmark op i samme statistik og besvar spørgsmålene. Sammenlign jeres Østersøland med Danmark: Er der stor forskel? Hvad forestiller I jer, er forklaringen på forskellen? Er der noget ved jeres Østersøland, der overrasker jer? Er der noget ved Danmarks tal, der overrasker jer?

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Lærermateriale - Forslag til undervisningen.

Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Kære lærer Vi glæder os til at se jer og jeres klasse til koncert i DR Koncerthuset. Vi har sammensat et elevmateriale, så eleverne kan forberede sig lidt før

Læs mere

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Symfoniorkestrets verden

Symfoniorkestrets verden Symfoniorkestrets verden Til koncert med DR SymfoniOrkestret Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Orkestret, du skal høre spille, er et symfoniorkester. Ved du, hvad et symfoniorkester er?

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

C a r l N. l s e n. i e. J e a n S i be. E d v a r d G r. i e g. l i u s. Nordiske fortællinger

C a r l N. l s e n. i e. J e a n S i be. E d v a r d G r. i e g. l i u s. Nordiske fortællinger C a r l N i e l s e n E d v a r d G r i e g J e a n S i be l i u s Nordiske fortællinger m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Nordiske fortællinger I dette hæfte skal du arbejde med tre nordiske

Læs mere

Le Sacre du Printemps

Le Sacre du Printemps Le Sacre du Printemps m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Stravinskij Du skal arbejde med et musikværk, der hedder Le Sacre du Printemps. Navnet er fransk og betyder Forårets Helliggørelse en

Læs mere

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Symfoniorkestrets instrumenter

Symfoniorkestrets instrumenter Symfoniorkestrets instrumenter Dette hæfte indeholder billeder af instrumenter, instrumentdele og musikere. Man kan printe billederne (måske i et andet størrelsesforhold), man kan hænge dem op, man kan

Læs mere

Ild & vand. Billeder og historier i musikken

Ild & vand. Billeder og historier i musikken Ild & vand Billeder og historier i musikken m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Musikken er et flyvende tæppe Du skal høre et symfoniorkester spille to musikværker. Det ene musikværk hedder Roms

Læs mere

Musikforløb for 4. klasse

Musikforløb for 4. klasse Sønderjyllands Symfoniorkester Musikforløb for 4. klasse TEMA 2019: Carl Nielsen eller... Carl Nielsen-illustrationer tegnet af Kasper Lundsfryd ELEVMATERIALE Om Carl Nielsen Carl Nielsen, dansk komponist,

Læs mere

Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2

Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Komponisten Poul Ruders Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre orkestret spille et musikværk, der hedder Concerto in

Læs mere

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Den tragiske Schuberts 4. symfoni

Den tragiske Schuberts 4. symfoni Den tragiske Schuberts 4. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Franz Schubert Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Skabelsen MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Skabelsen MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Skabelsen Skabelsen I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Skabelsen. Gennem musikken fortæller værket den kristne skabelsesberetning fra Bibelen. Musikken

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du

Læs mere

Roms fontæner og pinjer

Roms fontæner og pinjer Roms fontæner og pinjer På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille to forskellige musikværker.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Musikforløb for 4. klasse

Musikforløb for 4. klasse Sønderjyllands Symfoniorkester Musikforløb for 4. klasse TEMA 2019: Carl Nielsen eller... LÆRERMATERIALE Carl Nielsen-illustrationer tegnet af Kasper Lundsfryd KÆRE LÆRERE Nu er det snart tid til, at vi

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Hvad er opera kort fortalt?

Hvad er opera kort fortalt? Opera Hvad er opera kort fortalt? En opera er et teaterstykke med musik. I stedet for at sige ordene, synger man dem. Det er altså ikke skuespillere, men sangere, der optræder på scenen. De første operaer

Læs mere

Symfomagisk mimeri. Forberedelsesmateriale skolekoncert med Aarhus Symfoniorkester september Før koncerten. William Tell - lyt, læs og tegn

Symfomagisk mimeri. Forberedelsesmateriale skolekoncert med Aarhus Symfoniorkester september Før koncerten. William Tell - lyt, læs og tegn Symfomagisk mimeri Forberedelsesmateriale skolekoncert med Aarhus Symfoniorkester september 2018 Indhold Før koncerten William Tell - lyt, læs og tegn Polka - lyt og mim Superman - se, lyt og tegn Svanesøen

Læs mere

Klassisk musik og eventyr

Klassisk musik og eventyr Klassisk musik og eventyr Forberedelsesmateriale til 1. og 2.klasse instrumenttegninger Udstillingsbilleder af Mussorgskij Aarhus Symfoniorkester maj 2018 Indhold Om klassisk musik... elevark 1 Lyt lyt

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

MUSIK PÅ TVÆRS. UDSTILLINGSBILLEDER Elevlyt

MUSIK PÅ TVÆRS. UDSTILLINGSBILLEDER Elevlyt MUSIK PÅ TVÆRS UDSTILLINGSBILLEDER Elevlyt Musik på Tværs Elevlyt Indhold Gnomus...3 Tuileries...5 Bydlo...7 Kyllingernes dans i æggeskallerne fra Udstillingsbilleder 1...9 Kyllingernes dans i æggeskallerne

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn Madonna

Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn Madonna Instrumentquiz side 3 Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? 17 4 5 2. Hvad er violinen lavet af? Træ Nylon Kobber 3. Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. The early years 3. Sang oversat til dansk 4. Sanganalyse 5. Evaluering. 1. Begrundelse for valg af emne

Indholdsfortegnelse. 2. The early years 3. Sang oversat til dansk 4. Sanganalyse 5. Evaluering. 1. Begrundelse for valg af emne tozzy Osbournet Indholdsfortegnelse 1. Begrundelse for valg af emne 2. The early years 3. Sang oversat til dansk 4. Sanganalyse 5. Evaluering 6. litteraturliste 1. Begrundelse for valg af emne Jeg har

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Sigurd og Danmarkshistorien

Sigurd og Danmarkshistorien Sigurd og Danmarkshistorien Kære musiklærer i 3. 4. klasse Odense symfoniorkester glæder sig til at byde jer og jeres elever velkommen til skolekoncert i Carl Nielsen salen, i Odense koncerthus. Skolekoncerter

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

INFORMUSIK RAMMER. Do it! Mød Veronica AALBORG. Sådan er et orkester sammensat. Orkester Norden. Se side 2. februar 2015

INFORMUSIK RAMMER. Do it! Mød Veronica AALBORG. Sådan er et orkester sammensat. Orkester Norden. Se side 2. februar 2015 INFORMUSIK februar 2015 Orkester Norden RAMMER AALBORG Mød Veronica Do it! Sådan er et orkester sammensat DER FINDES KLASSISK MUSIK OVERALT OGSÅ I SPIL OG FILM Se side 2 INFORMUSIK februar 2015 Orkester

Læs mere

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7 10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; 300-332; 192(alterg.); 7 Lad os alle bede: Kære hellige ånd, vi beder dig tale til vores hjerte, så vi ser, hvad der rummes

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Historien bag Papageno og Papagena

Historien bag Papageno og Papagena Papageno & Papagena Historien bag Papageno og Papagena Børneoperaen Papageno og Papagena er inspireret af Mozarts opera Tryllefløjten. Det er en meget gammel historie, der handler om en prins, en prinsesse,

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK PROGRAM FOR MUSIKSKOLENS TEMAUGE Fra den 3. til den 8. marts 2014 TEMA: NORDISK MUSIK DE FLESTE AKTIVITETER AFSLUTTES PÅ DAGEN FORÆLDRE (OG ANDRE) ER DERFOR VELKOMNE TIL AT OVERVÆRE DET AFSLUTTENDE KVARTER

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121 1 Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl. 14.30. Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121 Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 2,1-20 Bøn. Lad os bede!

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 6. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Peer Gynt en drømmerejse

Peer Gynt en drømmerejse Peer Gynt en drømmerejse m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Peer Gynt I dette hæfte skal du arbejde med musikken fra Edvard Griegs Peer Gynt Suite. Musikken bliver spillet af et stort symfoniorkester.

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

- en interaktiv danse- og musikforestilling for skoleklasser fra klasse

- en interaktiv danse- og musikforestilling for skoleklasser fra klasse - en interaktiv danse- og musikforestilling for skoleklasser fra 1.-3. klasse I TOTAL!DANS! er børn publikum, og samtidig frie til at bevæge sig og deltage fysisk aktivt i koreografien, mens den sker.

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal indledningsvist møde komponisten Lars Kynde i hans forskellige værksteder. Derefter skal de lytte til et uddrag af værket Elefanthjerte, der spilles på

Læs mere

Om eleverne på Læringslokomotivet

Om eleverne på Læringslokomotivet Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere