UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG FRISKOLE 2014/2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG FRISKOLE 2014/2015"

Transkript

1 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG FRISKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen

2 Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav til evaluering Undervisningsministeriet forlanger 2 former for undervisningsevaluering: 1. Evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen 2. Evaluering af skolens samlede undervisning Evalueringen af elevernes udbytte indgår i skole-hjem-samarbejdet. Resultatet af evalueringen af den samlede undervisning bliver offentliggjort på skolens hjemmeside med en plan for, hvordan skolen vil samle op på resultaterne. Evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen: Der skal løbende og som en integreret del af undervisningen foretages evalueringer af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Løbende evalueringer ligger ud over den evaluering, som elevernes prøver og standpunktskarakterer er udtryk for. Skolen bestemmer selv hvilke evalueringsformer, der vil være hensigtsmæssige i forhold til fag, undervisningens tilrettelæggelse, klassetrin mv. Elever og forældrene orienteres løbende om den enkelte elevs udbytte af undervisningen. I praksis vil det for de fleste elevers vedkommende foregå på de to årlige skolehjemsamtaler. Evaluering af skolen samlede undervisning: Denne evaluering skal ses i sammenhæng både med de løbende evalueringer af elevernes udbytte af undervisningen og med kravet til skolerne om at give en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Praksis: o Med udgangspunkt i en femårig evalueringsplan planlægges undervisningsevalueringen hvert år ved skolestart. o Lærerne udvælger ved skolestart et eller flere forløb med henblik på evaluering og beslutter sig for evalueringsform. o Lærerne afgør hvilke evalueringsformer, der vil være hensigtsmæssige i forhold til fag, undervisningens tilrettelæggelse, klassetrin mv. o Evalueringen skal som minimum indeholde: En vurdering af om undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen En vurdering af om skolens undervisning lever op til indholdet i de undervisningsplaner, som skolen selv har udarbejdet. Evt. forslag til og plan for forbedringer. o Lærerne mødes i fagteams eller andre relevante teams og drøfter/bearbejder deres evalueringer. o De samlede evalueringer fremlægges på FL og sendes til GJ og bliver en del af skolens samlede undervisningsevaluering, som skal offentliggøres på hjemmesiden.

3 Rammer for evaluering: Formål: Kvalitetssikring kvalitetsudvikling dokumentation. Evalueringen har mange formål; her nævnes nogle af de vigtigste: At give eleverne indsigt i, hvorvidt deres egne læringsmål er indfriede. At give læreren en vurdering af, hvorvidt undervisningens mål er indfriede. At støtte samarbejdet mellem lærere og elever om målfastsættelse samt proces- og resultatvurdering. At sikre dokumentation for aktiviteter og resultater blandt andet med henblik på udarbejdelse af elevplaner/fagudtalelser. At sikre sammenhæng mellem undervisningsplanlægning, gennemførelse og resultater fra Fælles Mål/Undervisningens målsætning, klassens årsplan med undervisningsmål til den enkelte elevs læringsmål. At skabe grundlag for udvikling af undervisningen (undervisningens indholdsmæssige bredde og dybde både for den enkelte lærer og for faggruppen/teamet). At støtte arbejdet med undervisningsdifferentiering, gruppearbejde og andre fokuserede organisationsformer. Hvad skal evalueres: o Undervisningsforløb og elevernes udbytte af disse, flexuger, lejrskoler, teamdage o. lign. Hvem skal evaluere: o Faglærere, flexuge-lærere, klasselærere Hvordan skal der evalueres: o Læreren opstiller mål for et eller flere af sine undervisningsforløb og for elevernes udbytte heraf. Når forløbet er afsluttet, evalueres forløbet og den enkelte elevs udbytte set i forhold til målsætningen. o Evalueringsformen kan fx være struktureret dialog, iagttagelser/observationer, spørgeskema, portfolio, logbog, test mv. o Teams og/eller fagudvalg kan evt. arbejde sammen om evalueringsformer, der passer til fag, klassetrin osv. Hvem evalueres der for: o Internt: Faglæreren selv, lærerteamet, skolen o Eksternt: Elev og forældre (elevens udbytte af undervisningen) Offentligheden og undervisningsministeriet Evalueringsplan for Glamsbjerg Friskole 2014/2015 Danskundervisningen 2015/2016 Matematik og de naturvidenskabelige fag 2016/2017 Sprogundervisningen i engelsk og tysk 2017/2018 Idræt og praktisk-musiske fag, herunder valgfag 2018/2019 Kolonier og lejrskole Opfølgningsplan På et friskolelærermøde i foråret (næste gang 18. april 2016) fremlægges undervisningsevalueringen, og det drøftes hvilke erfaringer fra de skitserede forløb, faglærerne vil bruge i deres planlægning fremover. Det drøftes naturligvis også, om der er områder og læringsmål, der skal være mere fokus på i fremtiden, og

4 konkluderes det, at der skal ske ændringer i rammerne for undervisningen, tages det med i planlægningen af det nye skoleår. Evaluering af danskundervisningen 2014/2015 Evalueringen er foretaget med fokus på udvalgte, eksemplariske undervisningsforløb. Indskolingen: Forløbet strakte sig over en uge fra mandag d. 24. november til fredag d. 28. november Det var baseret på og inspireret af børnenes u-landskalenders undervisningsmateriale " Geparddrengen". Det primære fag i fokus var dansk, men vi arbejdede også med fagene drama, musik, billedkunst og madkundskab. Forløbets opbygning: Forløbet var opbygget således, at hver lærer havde et værksted. Hele indskolingen var delt i grupper på tværs af klasserne. Grupperne besøgte hver dag et nyt værksted. Dagen var opbygget således at vi startede med en fælles samling. En lærer fortalte hver dag om et relevant emne. Derefter sang vi en afrikansk sang. Til slut så vi hver dag et afsnit af Danidas film om Zambia og geparddrengen, samt udvalgte film der relaterede til emnet. Efter den fælles samling gik eleverne ud på værksteder. Dagen sluttede med evaluering og opsamling i elevernes egne klasser. Dette forgik bl.a. Gennem samtale, diskussion, logbogskrivning og tegning. Værkstederne var følgende: Dramaværksted Billedværksted Børnelivsværksted Madlavningsværksted Målsætning og formål med forløbet Inden for det danskfaglige område baserede aktiviteterne primært sig på det talte sprog samt sprog, litteratur og kommunikation. Følgende trinmål fra fællesmål var i fokus: Udtrykke sig i billeder, lyd, tekst og dramatisk form. Lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet. Videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Baseret på Fælles mål havde vi følgende formål med flexugen: Formålet med flexugen er at give eleverne indblik i forskellen mellem deres eget liv og livet i ulandet Zambia. På værkstederne skal eleverne gennem forskellige aktiviteter udvikle deres kendskab til landet Zambia. Fokus er på børneliv i Zambia, kultur, skikke og traditioner i Zambia, natur samt alment kendskab til Zambia som land. Værkstedernes forløb og indhold: Værkstederne foregik på følgende måder: Billedværksted: Eleverne skulle fremstille en landsby fra Zambia. Gennem fortælling og samtale fik eleverne viden om hvordan en landsby i Zambia ser ud. De skulle derefter fremstille en figur som skulle sættes ind i landsbyen. Landsbyen blev udstillet i Solhusets fællesrum.

5 Børnelivsværksted: Eleverne skulle fremstille deres eget legetøj inspireret af zambianske børns hjemmelavede legetøj. Det fremstillede legetøj blev taget med ud i frikvarteret, hvor de blev brugt hele ugen i den frie leg. Dramaværksted: Eleverne fik læst den zambianske fabel "hvorfor konger går med kappe". De fik derefter tildelt en rolle og en replik. Gennem forskellige teaterlege skulle de lege med og opbygge deres figurs udtryk. Eleverne blev delt i grupper som sammen skulle øve og udvikle en lille del af det samlede stykke. De store elever fra 3. Klasse fik i den sammenhæng rollen som instruktører. Slutteligt blev stykket sat sammen, og vist for elever fra de andre værksteder. Madlavningsværksted: Eleverne stiftede bekendtskab med forskellige afrikanske retter, som de tilberedte og spiste sammen. Sammenfatning: Eleverne var meget optagede af emnet. I timerne var børnene engagerede og var meget interesserede i emnet. I frikvarterene blev der snakket om Zambia og leget "Zambia". I forhold til vores målsætning og formål mener vi i lærergruppen, at disse blev fyldestgørende opfyldt gennem de forskellige aktiviteter. Vi har i ugens løb og efterfølgende evalueret flexugen mundtligt. Eleverne har hver dag evalueret dagens aktiviteter i klasserne med deres klasselærer. Der blev snakket om hvad eleverne havde lært, oplevet og hvad der havde gjort særligt indtryk. Der blev i elevgrupperne generelt givet udtryk for, at forløbet havde været godt, og at der var blevet lært mange ting om Zambia. Især forskellen på børnelivet i Zambia og Danmark gjorde indtryk på eleverne. Mellemtrinnet: Kim Fupz Aakeson og hans forfatterskab (Af Anette Agerbæk Vraakjær) Mål for undervisningen: At eleverne læser forskellige tekster/genrer af den samme forfatter At eleverne får kendskab til Kim Fupz Aakesons skrivestil At eleverne arbejder med: portræt, synsvinkel, personkarakteristik, komposition og sproglige virkemidler Forløb: I 4. klasse har vi i et længere forløb arbejdet med Kim Fupz Aakeson og hans forfatterskab. Jeg startede med at præsentere eleverne for Kim Fupz Aakeson (dvs. foto og facts omkring ham). Herefter begyndte vi at arbejde med udvalgte tekster ( Da Theodor Thomsen fik vinger, Den legetøjsløse stakkel, Ordbog og Gorillaen, der var en gorilla. Vi læste både historierne højt i fællesskab, eleverne læste selv eller de fik dem læst højt via Gyldendal.dk. Efter hver tekst arbejdede eleverne i grupper, eller vi arbejdede fælles, om forskellige opgaver, som f.eks. at lave et portræt af hovedpersonen, fortællerens synsvinkel og at beskrive tekstens tema. Undervejs i arbejdet med teksterne læste vi også frilæsningsbøger af Kim Fupz Aakeson. Afslutningsvis lavede vi i klassen en fælles ordbog, inspireret af Kim Fupz Aakesons Ordbog. Teksterne måtte godt være lidt skøre, og der skulle gerne bruges opremsning. Hver elev lavede en eller flere ordbogstekster med en tegning til. Herefter printede jeg et eksemplar af klassens fælles ordbog til hver elev, og vi satte bogen sammen i fællesskab. Hver elev har altså et minde om arbejdet med Kim Fupz Aakeson, og vi har også et eksemplar i klassen. Jeg havde valgt dette forløb, da jeg synes, at Kim Fupz Aakeson er virkelig god til at fange børnenes interesse. Hans tekster er sjove, og skøre og han er en mester i at lege med ordene. Jeg oplevede også, at børnene gerne ville læse hans tekster, og de hyggede sig undervejs.

6 Opgaverne undervejs præsenterede børnene for nogle nye begreber, som portræt, synsvinkel, personkarakteristik og komposition. Da begreberne var nye, var nogle af opgaverne også svære for nogle elever, men da det er begreber, som de vil møde i de kommende skoleår igen og igen, var det vigtigt at få taget hul på opgaverne nu på mellemtrinnet. I klassens ordbog, som vi lavede afslutningsvis, synes jeg, at de fleste elever har fanget Kim Fupz Aakesons skrivestil. Jeg kunne dog godt have brugt endnu mere tid på at tydeliggøre skrivestilens kendetegn. Afslutningsvis et eksempel på en elevs ordbogstekst: O - Opfindelse En opfindelse kan være rigtig mange ting. Det kan være en ny slags mobil uden nogen som helst knapper eller lignende, men med taleeffekt så hvis man siger send besked sender den automatisk beskeden. Det kan også være en film, eller et nyt slags legetøj lavet ud af IT-materialer eller genbrugsting. Der findes rigtig mange ting, som folk har opfundet her i verden. At opfinde betyder at man siger Nu laver jeg en slags ting, som man kan opbevare viskelædere og blyanter og linealer og alle den slags ting i. Jeg tror jeg kalder det for et pennalhus! Men de fleste ting er allerede opfundet. Sjovt nok snakker man hele tiden om en bestemt ting, som alle vil opfinde, men det kan ikke lade sig gøre, nemlig en tidsmaskine. Men den slags ting vil alle opfinde. Sjovt nok er der aldrig nogen, der tager sig sammen til at gøre det, så vi må nøjes med skuffer og borde og stole og bøger og køleskabe og tavler og huse og mapper og matematik og dansk og alle den slags ting. Men det er nok meget godt, at der ikke er nogen, der opfinder tidsmaskinen, for så ville alle gerne prøve at rejse i tiden, og vedkommende ville tjene en hel masse penge for et dumt apparat som kan bøje tiden. HALLO KOM DOG IND I KAMPEN! Men jeg tror at alle mennesker vil gøre en forskel. Ikke fordi en eller anden mand opfandt Google eller Facebook, men fordi at alle mennesker har en personlighed, og de gør alligevel en stor forskel ved at være sig selv. Signe Fantastiske fortællinger Mål for undervisningen: Eleverne skal: Kunne genkende genrens former, universer og personer Vide, hvad der kendetegner en fantastisk fortælling Kunne analysere en fantastisk fortælling Kunne anmelde eller interviewe hinanden om en fantastisk fortælling Kunne bruge det lærte i egen tekst Forløb: 1. Eleverne læser i parvis uddrag af fantastiske fortællinger med fokus på Magiske evner, magiske objekter, at et barn ofte er hovedperson, denne hovedpersons udvikling, magiske passager, forholdet mellem den reale verden og den magiske verden, forholdet mellem det gode og det onde og forholdet mellem børn og voksne Der fremlægges for klassen med fokus på genrens kendetegn Alle læser individuelt en fantastisk fortælling og anmelder denne. I anmeldelsen gøres rede for genrens kendetegn, handlingen resumeres kort og afsluttes med en vurdering af, om det var en spændende fortælling. Anmeldelserne fremlægges for klassen, så andre forhåbentlig får lyst til at læse bøgerne.

7 Alle skriver en fantastisk fortælling, som afleveres til læreren. Denne fortælling rettes og kommenteres. Nogle elever nåede at lave et interview om en fantastisk fortælling. Disse interviews blev filmet og vist for klassen. Emnet var valgt fordi det er en genre, som eleverne ikke har haft ret meget lyst til at læse. Formålet med forløbet var todelt, da en sidegevinst forhåbentlig ville være en øget interesse for genren og en større lånelyst. Højtlæsningsbog i denne periode var Vildheks af Lene Kaaberbøl. Biblioteket havde desuden samlet en stor kasse bøger, så det var nemt at finde en ny bog på et niveau, der passede den enkelte elev. Det blev undervejs i emnet tydeligt, at mange elever egentlig godt kendte genren, men de havde ikke en danskfaglig bevidsthed om den. Det var tydelig, at deres viden om genren udviklede sig undervejs. Der var mange gode anmeldelser, hvor eleverne havde godt fat om genretrækkene og især i deres egne fortællinger, kom det indlærte tydeligt frem. De gjorde her flittigt brug af alle genrens koder. Efterfølgende melder biblioteket om et øget udlån af bøger i denne genre. Herunder et uddrag af en af fortællingerne. Da hun ramte jorden blev det hele koldt og gråt. Da hun kikkede rundt var der ikke det landskab hun var vant til at se, der plejede at være marker på begge sider og byen i horisonten, men nu var der en tæt skov med en sti. Hun valte at gå i retningen af byen, selvom hun ikke viste om det var klogt. Da hun var nået til byen var der nogle hvide halvt gennemsigtige heste. Hvis man kikkede nærme kunne man se at De havde et heste øje og et menneske øje. Sussane blev på en måde urolig, det blev værre og værre jo længer hun kom ind i byen. Der fløj mindst en ravn hver femte minut over hendes hoved, og det undrede hende. Lige pluslig var der en lille pige på 6-7år hun begyndte at hive i Sussane af alle sine kræfter, i retningen af markedet, hvor den lille pige gik med hurtige skridt til en bod hvor der stod en ældre dame. Den ældre dame skubbede Sussane under bordet og hviskede at hun skulle være stille. Sussane hørte at der var en af de uhyggelig heste, lige ved den nærliggende bod, og det gøs ned af ryggen på hende. Klokken var måske 7 om aftenen. Da Sussane måtte komme ud af sit skjule sted, hvor hun havde ligget fra formiddagen. Hun havde ondt i ryggen og hendes ben var stive, men de skulle hjem til den ældre dame, hvor de kunne være i fred og hvor de kunne snakke uden at frygte at der var nogle der kunne høre det. På vej hjem til der ældre dame kom der to mænd de lignede mest af alt skeletter der var over trukket med hud. De var nysgerrige på den ubehagelige måde, og de spurgte hvornår Sussane kom og hvordan rejsen var. Da de endelig var kommet hjem og døre var lukket og gardiner trukket for, tog pigen et til løb og kastede sig i armene på Sussane. Selvom Sussane ikke vidste hvem den lille pige, var det som om Sussane følte at det ikke var unormalt at hun krammede pigen. Da den ældre dame kom som pigen kaldte bedste og spurgte om Sussane kunne huske lille Elisabet. Først da opdagede hun af det var lille Elisabet, hun kunne ikke styre sin glæde. Først hen af aftenen kunne man snakke nogenlunde seriøst men Sussane. Der blev fortalt og fortalt om alt hvad der var sket hjemme på gården om den nye hund, og om alt der skulle fortælles. Da det var sent kom bedste og lagde dem i seng. De blev vækket tidligt klokken fem om morgen. Ved morgenmaden læste bedste avisen men lige pluslig blev hendes ansigt kridthvidt, Sussane spurgte hvad der var galt med bedste, men hun svarede ikke men begyndte at læse op der stod. Der er et levende menneske i de døde sjæles by, det er uvist hvor længe personen har gemt sig. Liperne mistænker en pige på år, med langt lyst hår. Hvis nogle har set pigen skal de sige det til Liperne, Ilxerne eller Zikerne. Da bedste var færdig med at læse

8 Kortfilm Målsætning: spurgte Sussane hvem Liperne, Ilxerne og Zikerne var, bedste forklarede at Liperne var de ravne der fløj over dem hele tiden, og Ilxerne var hestene med det ene menneske øje, og at Zikerne var de menneske ligene skikkelser der spurgte om næsten alt, på vej hjem. Sussane ville vide hvad hun skulle gøre, og bedste svarede at hun skulle hurtigst væk her fra som muligt for hvis de fangede hende ville de halshugge hende og hendes sjæl ville ikke have et sted at være. Sussane, blev urolig fordi hun ikke vidste om man kunne komme ud den vej som hun var kommet. Elisabet spurgte med store øjne skal Sussane så med spøgelses toget, bedste tænkte sig om og sagde: der er ikke andre udveje. Bedste forklarede at spøgelses toget hentede de døde og førte dem til stationen hvor de menneske der er i familien venter på dem, og du skal gemme dig et sted i toget når det køre ud efter en gruppe afdøde sjæle. Da dagen var inde til at køre hjem og sige farvel til Elisabet, men lige inden Sussane skulle til at gå ud af bedstes hus gav bedste Sussane et usynlighed kappe og dryssede noget pulver som skulle gøre at alle vagterne glemte at hun eksisterede. Sussane takkede for alt den hjælp hun havde fået og gik hen til stationen og kørte hjem. Der var mindst tre gange hvor vagterne var maget tæt på hende og det blev stressende, men de opdagede hende ikke. Da de var et stop tæt nok på hendes hjem hoppede hun af og gik hjem. I 6. klasse har vi arbejdet med Kortfilm, som er et oplevelsesbaseret forløb. Forløbet inddrager fem nyere danske kortfilm, som præsenteres på Formålet med forløbet var at lære eleverne at sætte ord på, hvad de sikkert allerede ved om film, og at give dem nogle nøgler til at åbne de film, de ser. Aktiviteterne lægger op til, at eleverne tager afsæt i de indtryk og det, de lægger særligt mærke til, når de ser en film. På den måde bliver den umiddelbare oplevelse udgangspunktet for det analytiske arbejde. Forløb: Forløbet er inddelt i tre faser: Opleve Undersøge Skabe. Eleverne så som opstart filmen Mor byttes på klassen. Efter filmen skulle eleverne fastholde deres umiddelbare oplevelse af filmen ved at svare på nogle åbne spørgsmål. Herefter valgte eleverne i grupper eller makkerpar, hvilke to film de ville arbejde med i forløbet. De i alt fire film er knyttet sammen to og to hhv. to gyserfilm og to film, der tematiserer far-søn-forholdet. I denne fase eleverne gik mere analytisk til værks og undersøge filmenes titler, persongallerier, handlingsforløb, virkemidler og tema. Det undersøgende, analytiske arbejde bringes i spil som råstof i den afsluttende fase. Eleverne skulle her planlægge og producere en filmtrailer for en af de film, de havde arbejdet med. Forløbet afsluttedes med en evaluering, hvor eleverne først skulle opsummere i grupper, hvad de havde lært. Til sidst skulle hver elev reflektere over sin egen læring i relation til læringsmålene for forløbet. Det, der fængede mest, var ubetinget elevernes egen produktion af en trailer, men også mange der fik gode filmoplevelser og et uddybet kendskab til kortfilm. Overbygningen: Dansk 7. klasse i skoleåret Undervisningsforløbene har været emnebaserede hhv. genrebaserede. I de emnebaserede undervisningsforløb har der været inddraget flere forskellige tekstgenrer. De genrebaserede undervisningsforløb har i et

9 vist omfang været centreret om et enkelt tema. Der har bl.a. været undervisningsforløb inden for følgende emneområder: Gys og gru Julefortællinger Mellem barn og voksen Der har desuden været undervisningsforløb inden for bl.a. følgende genreområder: Novellen Essay Avisen Lyrik (kærlighed) Roman (venskab) Film (venskab, mellem barn og voksen, ungdom, når livet gør ondt) Derudover har der løbende været afholdt bogcaféer for at styrke elevernes læsehastighed og -lyst samt den mundtlige formidling i et større forum. I tilknytning til de emnebaserede forløb har skolens bibliotek ligeledes stillet inspirationsmateriale til rådighed, som eleverne har haft stor glæde af. I forhold til det skriftlige arbejde har eleverne året igennem arbejdet med diktater afpasset den enkeltes faglige niveau, udfærdiget grammatikopgaver i bog og på samt arbejdet med skriftlig fremstilling inden for diverse undervisningsforløb. I undervisningen har der været anvendt mange forskellige arbejds- og undervisningsmetoder, heriblandt kritisk informationssøgning, elevintra, læringsstile, cooperativ-learning-strukturer, fremlæggelse, debat, diskussion, oplæsning, meddigtning, analyse og fortolkning, individuelt arbejde, par- og gruppearbejde, gennemgang på klassen, obligatoriske opgaver, valgfrie opgaver samt frivillige opgaver. I det følgende redegøres der eksplicit for undervisningsforløbet Gys og gru. Målsætning: Eleverne skal: Blive bevidste om gyserens genretræk og virkemidler Bevidstgøres om en fortællings komposition med hovedvægt på berettermodellen og spændingskurve Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert Skrive en gyserfortælling med fokus på genretræk og virkemidler Layoute en tekst, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed Træne sikkerheden i oplæsning Få kendskab til motiv og tema Forløb: Selve undervisningsforløbet indledtes med læsningen af et citat fra Franke nstein som inspiration til refleksion og klassesamtale. Gennem en aktivering af elevernes forhåndsviden blev det hurtigt tydeligt, at en større del af eleverne allerede var i besiddelse af en vis forhåndsviden om genren. Efterfølgende blev eleverne bedt om at skrive uafbrudt i syv minutter om det, de kom til at tænke på, når de hører ordet gys eller gyser. I kølvandet på den fælles gennemgang på klassen læste eleverne en række noveller (J. Steinbecks Tyggegummimysteriet, R. Bradburys Oktoberlegen, B.S. Ingemanns Niels Dragon, D. Koonz Killinger). I det episke arbejde var der fokus på flg. danskfaglige aspekter: Fortæller Synsvinkel Sproglige virkemidler

10 Motiv Tema Forudgreb Højtlæsning med indlevelse samt diverse gyserkendetegn: Undertrykt vrede udvikler sig til ondskab Et monster eller noget overnaturligt går amok Surprise og suspense Eksperimenter med fortælleren Noget materielt kommer ude af kontrol En død vækkes til live Med udgangspunkt i M. Kviums to gyserbilleder, En køkkenscene og Master of the Uni verse, skulle eleverne skrive en gyserfortælling til ét af de nævnte værker. Elevernes produkter blev efterfølgende læst højt i mindre grupper. Endelig arbejdede klassen også med C. Weitzes lydfortælling Bødlens datter, i hvilken sammenhæng eleverne specifikt skulle være opmærksom på de gyseragtige stemninger. Efterfølgende skulle eleverne selv tilføje diverse lydeffekter til oplæsningen af B.S. Ingemanns Niels Dragon. I forlængelse af ovennævnte arbejde med lydeffekter så eleverne ad flere omgange filmen Buldermanden af J.W. Nielsen. Særligt fokus var der på filmsprogets virkemidler i forbindelse med spændingsopbygning, herunder Billedbeskæring (close-up) Krydsklipning Kameravinkler (frø-, fugle- og normalperspektiv) Subjektiv kameraføring (point of view) Lys- og skyggeforhold Real- og effektlyde Miljø Surprise og suspense Som afslutning på undervisningsforløbet så klassen filmen Midsommer ud fra en danskfaglig tilgang. Eleverne blev derfor individuelt bedt om at analysere og redegøre for de indholdsmæssige og filmiske gyserkendetegn. Gyset har altid tiltrukket os. At vi gerne vil gyse af noget, som vi faktisk føler ubehag ved, kan virke underligt. Dette ambivalente forhold animerede mig til at præsentere 7. klasse for undervisningsforløbet Gys og gru. Som tidligere nævnt havde en del elever et vist kendskab til genren, dog manglede de den danskfaglige tilgang/bevidsthed derom. Denne udvikledes dog hurtigt. Eleverne var gennem hele forløbet videbegærlige, interesserede og bidrog særdeles konstruktivt og positivt til undervisningen. Jeg tillader mig at konkludere, at ovenstående målsætninger blev fyldestgørende opfyldt. Dansk i 9. klasse Det moderne gennembrud

11 Klassegennemgangen med efterfølgende fremlæggelse og test/evaluering havde en gavnlig effekt. Mundtlige fortællinger virker godt. De svage elever finder emnet meget svært. Her var det fornuftigt at bruge filmiske virkemidler, da billederne hjalp disse elever til at få de historiske billeder på plads. Herman Bang - en kanonforfatter Klassegennemgangen med efterfølgende fremlæggelse og test/evaluering havde en gavnlig effekt. Mundtlige fortællinger virker godt. De svage elever finder emnet meget svært. Her var det fornuftigt at bruge filmiske virkemidler, da billederne hjalp disse elever til at få de historiske billeder på plads. Karen Blixen - en kanonforfatter Evaluering De valgte tekster var en anelse svære for eleverne. Til gengæld havde besøget på Svendborg Museum gjort, at de havde fuldstændig styr på Karen Blixen, hendes liv og hendes univers. Det er svært for eleverne at knække koden på teksterne uden lærerstyring. Naja Marie Aidt Emnet er rammende for eleverne. De kan relatere til teksterne, og de bliver berørte. De har ligeledes god forståelse for perioden. 90 er litteratur/noveller Emnet er rammende for eleverne. De kan relatere til teksterne, og de bliver berørte. De har ligeledes god forståelse for perioden. Ondskab Kvium er en udfordring, og mange elever har svært ved at håndtere denne kunstner. Relevant at inddrage diskussionen hvad er kunst / Skal kunst være smukt? Skriftlig evaluering på analyse af de gennemgåede tekster var her yderest relevant, da de sidste elever dermed fik indhentet den manglende læsning. Retorik Evalueringen viste, at gennemgangen af emnet var for kort. Der var brug for gentagelse af det teoretiske materiale. Eleverne havde god indholdsforståelse af de gennemgåede taler og raptekster, men det var tungere med den teoretiske del. Dog anvendte eleverne det gennemgåede til den mundtlige prøve ifm. fremlæggelse. Dokumentarfilm og kortfilm

12 Dokumentarfilm og kortfilm er elevernes medie! De har en elegant og prof tilgang til både indhold og analyse. Her kan eleverne arbejde meget selvstændigt, og det var vigtigt, at de alle fremlagde deres analyse af værk. Lyrik Eleverne fandt Yahya Hassan interessant, og arbejdet med analyse af hans digte forløb fint. Jeg vil fremadrettet huske, at jeg vil bruge yderligere tid på at arbejde med indvandre-problematikken, integration, kulturforskelle osv. DR2 s programserie om mennesker med anden etnisk baggrund i DK, var virkningsfuldt og e god øjenåbner for eleverne, samt udgangspunkt for diskussion. Romantikken Evalueringen viste, at de svage elever ikke kunne skelne de litterære perioder fra hinanden tilstrækkeligt. Jeg vil fremadrettet arbejde mere med visualisering, når vi gennemgår perioder, da dette som regel er virkningsfuldt. Øvrige elever opnåede god forståelse og koblede emnet til nutiden. Mundtlige overleveringer Umiddelbart er ældre tekster svære for eleverne. Under gennemgangen læste jeg teksterne højt på dramatisk vis. Dette gjorde, at eleverne forstod indholdet. God forståelse af evigtgyldige emner samt litteratur som et tidsbillede. Billedanalyse Eleverne viste i deres evaluering, at de havde god forståelse for udtrykket gennem billeder samt analysetilgangen. Jeg vil tilstræbe, at man kommer på kunstmuseum, da vi derved kobler virkeligheden på. Konklusion Det konkluderes, at danskundervisningen lever op til de målsætninger, der er udarbejdet for de enkelte undervisningsforløb og skolens undervisningsplaner, at henholdsvis delmål og slutmål er opfyldt, samt at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Fag Dansk. Indhold Aktiviteter/Metode Mål Evaluering

Fag Dansk. Indhold Aktiviteter/Metode Mål Evaluering Tema: Den gode historie Uge 33-36 Læsning af historiske materialer af og om Esrum i forbindelse med skolens 30. års jubilæum dansk.gyldendal.dk forløbet Fortællende journalistik og forløbet Nyhedsformidling

Læs mere

ÅRSPLAN 4. KLASSE DANSK 2016/2017 Voldumegnens Friskole, Eva Bak Nyhuus

ÅRSPLAN 4. KLASSE DANSK 2016/2017 Voldumegnens Friskole, Eva Bak Nyhuus ÅRSPLAN 4. KLASSE DANSK 2016/2017 Voldumegnens Friskole, Eva Bak Nyhuus Undervisningen i dansk i 4. klasse er tilrettelagt på baggrund af Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål. I 4. klasse skal

Læs mere

Årsplan Dansk/Emne 6. Klasse 2010-2011. Periode Emne & NB Udførelse/Materialer Formål/mål/Evaluering Uge 32 1.skoledag onsdag +intro Gul fredag Uge 33

Årsplan Dansk/Emne 6. Klasse 2010-2011. Periode Emne & NB Udførelse/Materialer Formål/mål/Evaluering Uge 32 1.skoledag onsdag +intro Gul fredag Uge 33 Uge 32 1.skoledag onsdag +intro Gul fredag Uge 33 Emneuge Gul Klåge Åge Denne emneuge sætter fokus på hvordan man lære på mange forskellige måder. Børnene prøver kræfter med forskellige værksteder i emneugen.

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Faglig årsplan for 5. klasse. Dansk

Faglig årsplan for 5. klasse. Dansk 1 Faglig årsplan for 5. klasse Formål for faget dansk: Undervisningen i dansk i 5. klasse er tilrettelagt på baggrund af Undervisningsministeriets Fælles Mål. I 5. klasse skal de elementære skrive- læse-

Læs mere

Dansk årsplan 5. klasse

Dansk årsplan 5. klasse Dansk årsplan 5. klasse 2016-2017 I dette skoleår fortsætter vi med genrekendskab og litterære begreber såsom personkarakteristik, miljø, komposition, virkemidler, fortællere samt synsvinkel, teksters

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Dansk. Tema: Den gode historie Uge Skoleåret 2018/19 Årsplan 8. klasse. Indhold Aktiviteter/Metode Mål Evaluering

Dansk. Tema: Den gode historie Uge Skoleåret 2018/19 Årsplan 8. klasse. Indhold Aktiviteter/Metode Mål Evaluering Tema: Den gode historie Uge 33-36 Læsning af historiske materialer af og om Esrum i forbindelse med skolens 30. års jubilæum dansk.gyldendal.dk forløbet Fortællende journalistik og forløbet Nyhedsformidling

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Årsplan 7.x. dansk TG

Årsplan 7.x. dansk TG Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 34 Vi bruger timerne på at lære hinanden bedre at kende og på at planlægge hytteturen. 35 Hyttetur (Bethesda) 36-37 Artikler Medierne er en stor del af vores

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse 2014 15. Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage.

Årsplan for dansk i 2. klasse 2014 15. Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage. Årsplan for dansk i 2 klasse 2014 15 Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage Materialer: D dansk for 2 klasse, en, Læsebogen, minilæseforståelsen, Læs og forstå i

Læs mere

I løbet af året er indlagt emner, som alle elever fra Storegruppe arbejder med. Skoleåret fordeles således:

I løbet af året er indlagt emner, som alle elever fra Storegruppe arbejder med. Skoleåret fordeles således: Årsplan for dansk i 7.- 8.klasse 2013/2014 Undervisningen tager udgangspunkt i Fælles mål for dansk udsendt af Undervisningsministeriet. Man kan læse om målene på www.uvm.dk Følgende bøger anvendes til

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 Hvad skal der ske Ugenr. Hvordan Med hvilket formål

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019

Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Undervisningen er tilrettelagt således, så den følger retningslinjerne fra Fælles Mål for faget dansk. Vi ønsker, at eleverne skal udvikle et

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Tema: Identitet Uge 32-39 32 styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til

Læs mere

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold Klasse 34 har 9 lektioner dansk ugentligt. Derudover er der 30 minutters læse- eller skrivebånd dagligt. Aktiviteterne i læse- og skrivebånd kan ses herunder: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Læsebånd

Læs mere

Uge 34-36: På tværs i grupperne - om personkarakteristik. Uge 37-38: Noveller alle Novelle afleveres. Vi arbejder med begrebet tema

Uge 34-36: På tværs i grupperne - om personkarakteristik. Uge 37-38: Noveller alle Novelle afleveres. Vi arbejder med begrebet tema Årsoversigt Uge 33: Godt igang Uge 34-36: På tværs i grupperne - om personkarakteristik Uge 36 afsluttes med lejrskole Uge 37-38: Noveller alle Novelle afleveres. Vi arbejder med begrebet tema Uge 39 40:

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Årsplan for dansk 3.-4.klasse

Årsplan for dansk 3.-4.klasse Årsplan for dansk 3.-4.klasse I den faste morgenlektion efter morgensamling, vil vi i dansk arbejde med følgende; Mandag: læsebånd + skrivebog Tirsdag: læsebånd + diktat Onsdag: læsebånd + bibliotekstid

Læs mere

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012 Sommerferieminder Danskværksteder a. It b. Grammatik c. Skønskrift/Læsning Fabler 41 Emneuge for hele årgangen It Eleverne skal skrive om deres sommerferie. Eleverne fortæller om en oplevelse fra deres

Læs mere

Uge Tema Undervisning og Materialer

Uge Tema Undervisning og Materialer 33 Udlevering af bøger samt udveksling af sommerferie oplevelser. Forberede skattejagt for resten af skolen Samarbejde om et fælles projekt Præsentation af den enkelte 34 Fordybelsesområde (1) Gys og gru

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Undervisningsplan 3-4 Klasse Dansk

Undervisningsplan 3-4 Klasse Dansk Undervisningsplan 3-4 Klasse Dansk Fagets centrale kompetenceområder Læsning og fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billeder i velkendte faglige situationer. Eleven kan anvende

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

SKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING

SKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING 1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.

Læs mere

Årsplan for dansk 2012/2013

Årsplan for dansk 2012/2013 Årsplan for dansk 2012/2013 Uge Indhold Mål Materialer Evaluering 34-35 'Eventyr' læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto Læringsstile/ Kammeratskab/ Forventninger/ Klassetrivsel/ Klassesammenhold Årsplan for dansk i 5.kl. 2014-15 Uge Emne Materiale Fokus Andet 33-35 Skoleåret Årsplanen Fælles Mål; hvad skal vi Fælles mål

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13

Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Ved skoleårets start udleveres en detaljeret læseplan for årets timer, med

Læs mere

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Lærervejledning Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Fag: Dansk, billedkunst Emne: Manga, berettermodel, fortælleteknik, tegneseriens virkemidler, billedkomposition,

Læs mere

Dansk årsplan for 6.A + 6.B 2018/2019

Dansk årsplan for 6.A + 6.B 2018/2019 Dansk årsplan for 6.A + 6.B 2018/2019 Årsplanen er lavet med udgangspunkt i de nye forenklede fælles mål for faget dansk, hvor omdrejningspunkterne er: Læsning: Eleven kan læse og forholde sig til tekster

Læs mere

Årsplan for 3.klasse i dansk

Årsplan for 3.klasse i dansk Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole

Vesthimmerlands Naturfriskole Vesthimmerlands Naturfriskole Dansk i 5.-7. klasse (samlæst) 2017-2018 Lærer: Josefine Skov Kaas-Hansen Denne plan skal anses for at være overordnet, og den har derfor til opgave at give et overblik over

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Årsplan 7.x. dansk TG

Årsplan 7.x. dansk TG Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Hyttetur 34-36 Artikler Medierne er en stor del af vores hverdag, og det kan være nemt at blive vildledt. Vi arbejder derfor med artikler og hvilke virkemidler

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Planlægning Fremstilling. Undersøgelse. Dialog

Planlægning Fremstilling. Undersøgelse. Dialog Klasse: 5. klasse Skoleår: Uge/måned Antal lektioner Kompetenceområde(r) Uge 33-36 6-8 Planlægning KOMMUNIKATION FØR OG NU - Forløbet Livet online Dansk3-6.gyldendal.dk - Et interview - En Glogster-plakat.

Læs mere

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8.

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. årgang FRA FÆLLES MÅL Kompetencemål, læsning: Eleven kan styre og

Læs mere

Dansk 7. kl Årsplan. Der arbejdes primært med øvrige forløb kan ses i elevernes mapper på Showbie.

Dansk 7. kl Årsplan. Der arbejdes primært med  øvrige forløb kan ses i elevernes mapper på Showbie. Dansk 7. kl Årsplan 2017 2018 Denne årsplan er udarbejdet, så den følger kompetencemålene efter 9. klasse i overensstemmelse med fælles mål med særligt fokus på 1. fase. Der tages forbehold for elevernes

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole

Vesthimmerlands Naturfriskole Vesthimmerlands Naturfriskole Dansk i 8.-9. klasse (samlæst) 2017-2018 Lærer: Josefine Skov Kaas-Hansen Denne plan skal anses for at være overordnet, og den har derfor til opgave at give et overblik over

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Venus (2.-3. klasse) Skoleår: 2016/2017 Fag: Dansk Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) August Danskfaget Kunsteventyr Eleverne lærer at finde rundt på danskfaget.dk Fremstilling: Fortolkning:.

Læs mere

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 mandag Skoleopstart kl. 16-18 Min sommerferie Jeg er ikke nogen kanin om personkarakteristik

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

Afrapportering pædagogisk læreplan :

Afrapportering pædagogisk læreplan : Afrapportering pædagogisk læreplan 2015-2017: Afdeling: Børnehaven Essenbækken. Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier: Æstetiske oplevelser Skabende praksis Traditioner og værdier Kultur

Læs mere

0. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK

0. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK 2017-18 Lærer: Maibritt Olsen Forord til faget i klassen: I 0. Klasse bygges fundamentet for det skrevne og læste sprog. Dansk indgår i de fleste aktiviteter i 0. Klasse, ligesom andre kompetenceområder

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Aktivitets og årsplan for gul klasse Svenstrup Efterskole 2015-2016 Dansk Tonni Jensen

Aktivitets og årsplan for gul klasse Svenstrup Efterskole 2015-2016 Dansk Tonni Jensen Aktivitets og årsplan for gul klasse Svenstrup Efterskole 2015-2016 Dansk Tonni Jensen Når vi når prøverne, skal alle være noget så langt, som arbejdsmoralen og kompetencer kan bære én. Af den årsag har

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Lene Due Madsen Skolekode: 400034 Rønne d. 28.2.2016 Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Tilsynet

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Dansk i indskolingen - Lilleskolen i Odense

Dansk i indskolingen - Lilleskolen i Odense Mundtlig fortælling Fortæller for hele klassen Begyndende arbejde med Fortælle forståeligt og Identitet genrer: eventyr, gyser, sammenhængende for Opmærksomhed Fabulere Fantaserer og digter referat mv.

Læs mere

SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog

SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog Mål: Udvalgte målpinde fra børnehavens overordnede mål for sprog: - Udvikling af sprog og ordforråd gennem de daglige aktiviteter - At de oplever leg og glæde

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Dansk 4. klasse. Periode Emne Mål Evaluering Uge. Eleverne skal i 33. makkerpar lave OL OL London 2012. Lytte aktivt til andre og

Dansk 4. klasse. Periode Emne Mål Evaluering Uge. Eleverne skal i 33. makkerpar lave OL OL London 2012. Lytte aktivt til andre og Årsplan 2012-13 Dorte Schmidt Dansk 4. klasse Periode Emne Mål Evaluering OL emne Udtrykke forståelse af det Eleverne skal i 33 læste mundtligt og skriftligt makkerpar lave OL OL London 2012 Lytte aktivt

Læs mere

Årsplan for 4. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk. Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer

Årsplan for 4. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk. Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Danskfagets overordnede formål: At eleverne oplever sproget som en kilde til personlig og kulturel identitet At eleverne får lyst til at bruge sproget alsidigt og i samspil med andre At eleverne bliver

Læs mere

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ Formålet med faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Ungdomsromanen Hul i hovedet handler om, hvordan det er at være ung og ramt af afasi, som betyder, at man

Læs mere

Årsplan 5. klasse 2010-2011

Årsplan 5. klasse 2010-2011 Årsplan 5. klasse 2010-2011 Hvad skal der ske? Hvornår? Hvordan? Med hvilket formål? Opstart + Gul intro Uge 32 Emneuge Uge 33 Se infobrev Se infobrev Kloge Åge Personkarakteristik Uge 34 og 35 Ud fra

Læs mere

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl. Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i

Læs mere

Fagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 7. B Lærer: Connie Bohn Fagområde/ emne

Fagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 7. B Lærer: Connie Bohn Fagområde/ emne Fagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 7. B Lærer: Connie Bohn Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Arbejdsform Materialer Evaluering Hvem er I? Hvem er jeg? Hvad vil vi i klassen? Navnesymbolik stamtræ,

Læs mere

Årsplan dansk 8.b 2011/2012 CL

Årsplan dansk 8.b 2011/2012 CL Kære forældre i 8.B Hermed følger årsplan for faget dansk Årsplanen er tilrettelagt ud fra Folkeskolens formål og Undervisningsministeriets Fælles Mål Dansk. I vil kunne læse trinmålene for 8. klassetrin

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

Dansk årsplan for 5.A & 5.B 2017/2018 Iqra Privatskole

Dansk årsplan for 5.A & 5.B 2017/2018 Iqra Privatskole Dansk årsplan for 5.A & 5.B 2017/2018 Iqra Privatskole Årsplanen er lavet med udgangspunkt i de nye forenklede fælles mål for faget dansk, hvor omdrejningspunkterne er: Læsning: Eleven kan styre og regulere

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Årsplan for dansk i 7. klasse på Herborg Friskole

Årsplan for dansk i 7. klasse på Herborg Friskole Uge Emne Kompetenceo mråder/mål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål Aktiviteter og materialer Evaluering af forløb Øvrige oplysninger 32 1.skoledag tirsdag Introuge 33-40 Forfatterskab: Kim Fupz Aakeson

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling og kulturel identitet, der bygger på æstetisk og historisk

Læs mere

Årsplan for dansk 7. klasse Udarbejdet af Philip Holm Hansen Der tages forbehold for ændringer

Årsplan for dansk 7. klasse Udarbejdet af Philip Holm Hansen Der tages forbehold for ændringer Årsplan for dansk 7. klasse Udarbejdet af Philip Holm Hansen D tages forbehold for ændring Piode Faglige mål Forløb emn Matial, aktivitet August Kendskab til egne Opstart Gennemgå kompetenc og fællesmål

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer Introduktion og mål (Dansk 7.-9. klasse) Dansk, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, tablet eller telefon. Introduktion Dette koncentrat er tredje del af en serie

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere