Bilag 2 Eksempler på temaorganisering af interviewcitater

Transkript

1 Bilag 2 Eksempler på temaorganisering af interviewcitater Tema: Citater om forandring s. 1 til s. 6 Tema: Citater om relationer, netværk og samarbejde s. 6 til s. 10 Citater fra interview, der siger noget om forandring inddelt efter informanter. UU-vejledere F: Så enkelt er det i virkeligheden, det handler også om personer, og at vi, allerede når vi sidder med den unge. Ikke kun skal snakke om hvad der kan ske i voksenlivet ud i fremtiden, men rent faktisk kan give den unge en succesoplevelse allerede samme dag, ved at ringe til Gitte. Det er guld værd og en opgave vi meget gerne ville løfte, men som vi ikke kan løfte. AM: Når I så møder dem igen, er de unge så mere motiverede for at lytte til jeres del af opgaven? F: Lidt af succesen falder jo også nogen gange tilbage på os, for vi har jo henvist dem til Gitte, så ja, den effekt har det også tit. AM: Så har I nemmere ved at motivere dem? F: ja, det var ikke os, der udførte det konkrete arbejde, men det var os, der var mellemledet over til den succesoplevelse de fik. Så det kan også smitte positivt af på vores arbejde. Jo: Noget andet der også kan smitte positivt af, i og med at de får et fritidsjob, så skærper det også deres fokus på hvad er det egentlig jeg vil, og det kan vi også bruge i vores vejledning. J: I kan mærke forskel på dem, når de har været ude i job? F: Ja, selv på den skole hvor jeg er, med elever med generelle indlærings vanskeligheder, kan jeg mærke forskel på elever der har job og dem der ikke har job. Det er meget abstrakt for en 8. klasses elev, når vi taler om hvilke kompetencer, der skal være til stede for at de får succes senere hen. Når den unge så har været ude og vist, at de kunne erhverve sig de kompetencer, ofte i løbet af meget kort tid, så ved de godt hvad det er vi taler om. J: Hvad er det i tænker er vigtigt at de har af kompetencer, hvad er det de mangler og hvad er det de får, i forhold til at skabe social værdi for dem. Hvad er det helt konkret der skal til? F: Jeg kan sige to ord. Det er ansvarlighed og selvstændighed. Selvstændigheden er, når de kan tænke en tanke til enden og regne ud at hvis de gør sådan her, så får jeg også noget. Ansvarlighed får de ved at forstå, at der er en arbejdsgiver, der forventer at jeg er der kl. 15, så skal jeg også være der kl. 15. Det nytter ikke, ligesom i skolen, at jeg kommer 5 min. Senere. Her er der en arbejdsgiver der siger: Hvis du gør det en gang til, så er jeg ikke interesseret i at have dig. Man får noget erhvervs og arbejdsmarkedskendskab, som også er vigtigt. De bliver ikke nødvendigvis fagligt stærkere, men de får vished for at jeg kan noget men der er også nogle ting jeg kan forbedre. J: Hvad tænker I i forhold til autoriteter og tage imod, kunne det også være vigtigt? 1

2 Jo: Helt sikkert. Man kan også formulere det på den måde, at den unge får endnu en kode til voksenlivet. De unge, der klarer sig rigtigt dårligt i skolen, har ofte kun en måde at opføre sig på. De har kun den der barnekode, både sprogligt og kropsligt. Det at de nu finder ud af hov, nogen gange skal jeg opføre mig sådan, andre gange er jeg nødt til at optræde inden for de og de normer. Det er jo noget man skal tilegne sig, det er en del af at blive voksen, at tilegne sig den kode. Når de så mestre det via et fritidsjob, bliver vejen til succes på andre områder meget mere nærværende. Det gør det meget nemmere for os at forklare dem, hvad de også skal bringe med ind i deres skoleliv. Det nytter altså ikke bare at svine en eller anden voksen til på skolegangen, det går altså ikke. AM: Samtidig giver det måske også mening at sige, det jeg har svært ved fagligt, det må jeg lige kæmpe lidt for, for det kan faktisk også skabe succes på en anden måde? F: Pludselig kan det give mening at sidde i de kedelige matematiktime, for jeg skal sgu finde ud af det, for det skal jeg bruge over i. Man bliver mere afklaret og de siger ok, så tager jeg det på mig. Jo: Det kan være svært for de unge at gennemskue, hvad der har effekt på deres skolegang lige nu og her. Lad mig give et andet eksempel, vi synes det er guld for de unge, at de kan få en erhvervspraktik plads f.eks. på Lundbeck, i et laboratorium. Det gør ingen forskel for de unge, for de ved ikke hvor svært det er at skaffe sådan en praktikplads, så de unge i 8. klasse har ikke en ide om, hvordan omgivelserne har indflydelse på dem. De ved ikke hvad der er svært at opnå og hvad der ikke er så svært at opnå. Det tror jeg ikke man har i den alder. Jo: Man kan jo sige, at i den proces, når vi går til Gitte med det fordi vi ikke har tid til det, så bliver de sat til at skrive en ansøgning. Når man vi skal lave uddannelsesansøgninger, hvis man allerede har gennemgået processen med at skrive ansøgninger, så er man mere bevidst hvem er jeg, hvad kan jeg og hvad kan jeg blive bedre til. Så på den måde understøtter fritidsjob og det Gitte laver de unge i forhold til at de skal lave en uddannelsesplan, for så har de jo redskaber til det. Unge to D = dreng og P = pige. Begge er 17 år. D det er faktisk over det hele til at starte med var jeg bare i kassen, men så begyndte jeg selv at gå ind til tingene, og så fik jeg til at være alt det så det er bare over det hele i butikken D jeg har også sådan presset mig til givet mig selv noget tid, hvor jeg har noget at gøre, i stedet for at gå ud hele tiden ud for ikke at lave noget så kommer jeg til at lave noget dårligt eller du ved, hele tiden har jeg mig sådan presset, så jeg ved præcis hvad jeg skal. D jeg bliver også sådan selvstændig. Siden jeg fik jobbet der har jeg altid været selvstændig. Det er jeg stadig stiller sig selv, (her lidt uklart) spørg selvfølgelig om jeg vil have penge eller noget, men så siger jeg, det gider jeg ikke fordi jeg kan bedre lide at være selvstændig. P ja, det er jo dejligt at tjene sine egne penge, så føler man sig mere at du mulighed for at, når ens forældre, du kan bruge dem på alt muligt som man slet ikke har brug for. Det er bare dejligt ikke at skulle stå til regnskab for noget. A så for dig er det også det, at det giver rådighed over nogen penge, så du selv kan bestemme. P ja, også det med ikke at spilde sin tid, jeg bruger jo lang tid på face-book og sådan noget, så kunne jeg lige så godt bruge min tid på noget fornuftigt. 2

3 D jeg kan godt lide sådan at have noget med biler at gøre, og det med at arbejde i Superbrugsen det sådan giver mig sådan tanker om, hvordan det er at sælge ting, hvordan det er at snakke med kunder og, det kan man også bruge i mekanikker, men ellers har jeg også tænkt mig at være sådan ham der arbejder sådan i en bilforretning, hvor jeg også kan sælge nogle biler også, så det er sådan to uddannelser der kører oppe i mit hoved lige nu, så hvis jeg ikke får den så kan jeg starte på Niels Brock der tro jeg de har det er handelsgymnasium, der kan man også gå til noget. P jeg var ikke sådan genert da jeg skulle starte. Jeg tænke også, jeg er en meget åben person så jeg troede ikke det ville blive noget problem, jeg vidste ikke det ville blive et problem og det blev det heller ikke, jeg snakkede godt med de voksne som jeg ikke lige havde noget til fælles med, ja og så børnene de syntes godt om mig og sådan noget, og snakkede hele tiden til mig og sådan noget. Og i Fitnessworld der var jeg sådan lidt, kommer jeg til at snakke med folk, jeg kender ikke rigtig nogen derover, og sådan noget, men da jeg så kom til jobsamtale derover, så syntes jeg at min chef hun var meget åben, hun snakkede hele tiden til mig så følte jeg mig ikke tilbage, du ved, hvis man ikke sådan snakker til mig er jeg meget passiv, så jeg er lidt bange for at give noget igen, som at snakke til personer eller sådan noget. Og så fandt jeg også ud af at en fra min klasse også arbejde der, som jeg ikke vidste, ja, fordi de havde sådan en vagtplan på sådan en app så kunne jeg se, hvem der skulle på arbejde hvilke dage og så jeg en person med præcis sammen navn og efternavn, som en fra min klasse. Så spurgte jeg ham, hvor han arbejdede henne, og så sagde han, at han arbejdede i Fitnessworld, så hvilken og så sagde han præcis den samme hvor jeg bor der hvor jeg arbejder. Så spurgte jeg hvor lang tid han havde arbejdet der, så har han arbejdet der i 4 måneder. P det viste jeg slet ikke at man kunne. Det sagde min veninde også til mig, har du spurgt om de vil skrive en anbefaling, og da havde jeg allerede stoppet deroppe nogen tid, så jeg vidste slet ikke at man kunne sådan noget, det fandt jeg først ud af efter. D da jeg kommer første gang, siger hun bare sig det du har inde i dig, så skriver jeg det ned. Og så skriver hun sådan forskellige ting ned, at hvad jeg kan lig og sådan. Og så efter det sagde hun til mig, du bliver..kom og skriv agtigt, det du er god til sådan job ansøgning-agtig, ikke, så kan jeg skrive det jeg har inde i mig og kan hun bedømme om den er dårlig eller god. Og så derfra, jeg føler at hun er sådan prøver at lære mig hvordan jeg kan gå ind i selv, mine egne ting i stedet for at, hvordan skal jeg sige det, så får jeg hjælp til tingene. Hun hjælper mig og så viser hun agtig, og så gør jeg det selv, så til næste gang, så kan jeg selv finde ud af det, ikke, for jeg har skrevet rigtig mange jobansøgninger efter det, altså ikke fordi jeg skal søge job, det er sådan nogen gange et skoleprojekt, hvor man skal skrive A så du bruger noget af det du har lært af Gitte og i forbindelse med det job du har fået i skolesammenhæng nu D ja, for nogen gange siger de i skolen, at vi skal prøve at skrive en jobansøgning, ikke, så er det ikke sådan dobbeltarbejde. Så for det jeg tænker siger jeg hedder ditten, jeg arbejder som ditten og datten, det var ikke der hvor jeg fortalte rigtig, hvad jeg kan lide, hvad mine erfaringer er alt det. 3

4 P Ja, fordi ja, mig.jeg har en veninde hun er bare sådan en, der ikke gider at bruge tid på sin jobansøgninger, så når hun sender dem, så er det bare sådan noget hurtigt noget hun laver, og så sender hun den, men så får hun ikke rigtig svar tilbage fra det, men nu har hun fået noget andet arbejde gennem familie og sådan noget, men hvad hedder det, da jeg skulle lave min første jobansøgning, sådan helt selv, da brugte jeg omkring 1 time på den, den skulle være kommaer og alt det der, helt perfekt agtigt, og jeg sendte den og efter 3-4 dage fik jeg svar fra Fitness World at de gerne ville se mig. D det er lige det, så det er bare sådan jeg ved ikke, starter i en ung alder, 15 år der begyndte jeg at arbejde og så indtil nu 17, der har jeg altid været sådan, arbejdet igennem nogen hårde ting på arbejde du ved, da jeg havde sådan en hverdag et år, da begyndte nogle ting at ændre sig lidt og der var for mange, der havde stjålet penge fra kassen, så du ved, du tænker nogen gange, øjet er på mig, selvom jeg ikke har gjort det, så du ved, jeg prøver J men jeg tænker, det lyder som om du er blevet bedre i skolen efter at du er startet på fritidsjob også D nogenlunde ikke, altså du ved, jeg startede i fritidsjob da jeg gik i 9. klasse, så jeg nåede ikke sådan at få det passet til min folkeskole J men din dansk siger du selv er blevet bedre D ja, før i tiden da fik jeg 02, nu er det 7 og så er det stille og roligt derop af. Virksomhedsleder Udtalelse i starten af interviewet om han kan se en betydning af, at de unge har fået støtte fra Gitte til at søge og finde fritidsjob: Gitte har hjulpet dem, jeg har lige snakket med en dreng, hvor jeg sagde I kom. Hun hjalp jo ham med at skrive den ansøgning, så han kunne komme videre og jeg tror de får lidt selvtillid og de får en lidt mere lige vej til virksomheder, på en eller anden måde, det er ikke så farligt Vi har haft nogen, så starter de ude på gulvet og så vokser de med opgaven og bliver klar til at komme lidt mere på scenen. jeg har haft en tailænder som ikke er særlig god til dansk, kun været her i 2 år, men arbejder super godt, det er jo en helt anden kultur,..det går super stærkt, han har nogle helt andre kvaliteter. Lære efterhånden sproget, men han vil ikke kunne komme op i kassen, for der er for mange udfordringer, for mange udtryk og ting han skal lytte på og så meget forstår han ikke..han lærer dansk gennem jobbet her og har så meldt sig til noget dansk kursus..sproget i og med de snakker med de andre kollegaer, det er det der giver noget for dem. Om dem han ved, har mødt Gitte og fået hjælp de er lige blevet lidt mere bevidste om, hvordan de skal fremstå, det tror jeg, jeg tror det har givet dem et eller andet på vejen, også den der fornemmelse af, hvordan er det, hvad vil det sige at komme indenfor i en arbejdsplads, nu skal man være flink og opføre sig ordentlig. 4

5 det har en effekt også på længere sigt, dem der starter. Jeg kan godt have en god fyr, som er kommet fra Gitte, ham kan jeg godt se, han er 17 år og er ved at snuse til og bliver lært op til at have lukkevagt, og nu har han bedt om en anbefaling og skal ud og søge.det giver dem en kæmpe ballast både service og samspil med andre mennesker, kollegaer og kunder, det er fint nok at se. Folkeskolelærer dem jeg har haft i mine klasser, hvor jeg har vist de har fritidsjob, der syntes jeg, jeg har været god til netop at spørge ind til og bruge i undervisning, netop når vi har haft om reklamer og hvad ved jeg, for netop at lave det der link, og det er sjovt de (unge) siger, at de ikke kan se forbindelen, for jeg føler helt klart at jeg kunne mærke på nogen af dem, når de har fået et fritidsjob, at de er vokset som mennesker på en helt anden måde, at man kunne mærke det, de kompetencer de udvikler i jobbet fordet er sjovt, bare rent mundtlig, da lærer de ret meget ved kundekontakt osv., du skal tale ordentlignår der kommer en kunde hen, de kan ikke bare bruge det talesprog de normalt bruger, så det er sjovt, de ikke kan se det link. For nogen (vil det kunne ses på karakteren), sådan en som (siger et konkret navn) der var det en af grundende til at han fik gode karaktere i det mundtlige.og det med den seriøsitet, der ligger når du skal snakke med andre voksne mennesker, en ting er, at du skalsnakke med din lærer, som du har kendt siden du gik i de små klasser, vi kunne sagtens tage pis på hinanden, men også det med hvordan man taler til andre, hvordan omgås man andre og humor og sådan nogle ting, hele den sociale færden omkring andre mennesker. En ting er, hvor du har en klassekultur, vi krammer meget eller vi taler sådan og sådan til hinanden, så kommer du ned på en arbejdsplads og der krammer vi altså ikke bare hinanden, når vi ser hinanden og vi taler på en helt anden måde. Så jeg tror, det med at de kommer ud i den kontekst, gør at de vokser som mennesker og vi har talt om, at vores elever de kender kun Sydhavnen, det er ligesom deres område, men fordi de får arbejde, får de udvidet deres horisont, på en eller anden måde de får bare, du får lært andre mennesker at kende, som ikke bare er fra fodbold eller skolen, men du lære nogen fra andre skoler at kende, fordi de arbejder samme sted, du kommer måske rigtig godt ud af det med en der er 10 år ældre end dig selv, det tror jeg ikke umiddelbart unge tænker; en på 25 år har jeg ikke noget til fælles med, men det opstår bare på arbejdsmarkedet. Det opstår ikke i fodboldklubben, der spiller du også sammen med folk på din egen alder. Så jeg tror menneskeligt giver det rigtig meget Jeg havde en elev, hun blev meget bevidst om sine valg, omkring sådan OK (siger sit eget navn), nu har jeg arbejdet i Super Brugsen et år, og jeg kan bare mærke, at nu vil jeg noget andet. Det syntes jeg er stort, det valg er jeg da sikker på, hun ikke kunne tage et år tidligere, der ville det have været fest og farver og alting er sjovt. Men hun tog et bevidst valg, hun ville gerne prøve noget andet nu men stadigvæk job, for hun vidste hvad det gav hende. Det syntes jeg er godt...når de står derude skal de nogen gange tage nogle valg, hvis der er en mælk der går i stykker eller et eller andet, du kan gå i panik og flygte eller finde ud af hvordan løser jeg det, man bliver sat i sådan nogle situationer ude i supermarkedet eller andre steder køkner, hvor Gitte nu har hjulpet dem hen, hvor de bare bliver nød til at tænke løsningsorienteret, og det 5

6 er ikke nødvendigvis noget de gør oppe i skolen på den måde, for der er svaret tit i matematikbogen eller i teksten. Sådan en som M, der havde et sprog hvad de ikke kom ud af hendes mund.men jeg talte med Gitte, hun havde talt med hende, at sådan kunne man ikke tale, når man skulle søge job, og så havde hun (Gitte) selv været med ud at søge job med M og havde spurgt, hvad hun havde sagt, Det der med at hun havde lært; Hej jeg hedder, hvordan omgangstonen er sådan et sted. Bare det at hun havde lært det, det tror jeg er et kæmpe skridt.jeg ved godt, der er en klassekultur. Den anden kultur kan vi som lærer ikke give hende, den har hun lært ved at sidde overfor Gitte; hvordan gør du? Du sætter dig lige, rykker ind og har måske din ansøgning med, hilser pænt og sådan nogen ting. Det at hun (Gitte) går så meget til dem med deres sprog og kropsholdning, det tror jeg de lærer meget af og ja, jeg siger dig et sprog hun havde. Jeg sagde, taler du også sådan udenfor skolen, du lyder som en havnearbejder, virkelig, også fordi hun er sådan lille og køn Fritidsjobkonsulenten Gitte G fuldstændig, de unge kan komme til mig så ofte de vil og de kan på sin vis næsten også brænde mig af så ofte de vil. A det jeg har tænkt på, og som også har været en del af det når jeg skulle beskrive hvad det her gik ud på eller ved at skulle gøre det i vores projekt, så har jeg tænkt på, hvad er det egentlig for en service fritidsjobkonsulenterne yder, hvad er dit produkt, kan man beskrive hvad er produktet? G det er vel at de unge får arbejde, hvis man skulle lige pinde produktet, ja, jeg kan godt komme alle mulig andre som jeg selv, jeg tænker på, at de kommer til at reflektere over nogle ting over hos mig, de lærer hvordan man skal søge arbejde, det er også produktet, Tema - relationer, netværk og samarbejde - inddelt efter informanter Interview med Gitte. A en anden diskussion vi sådan meget har haft, det er det her med, vi har jo fundet ud af, som vi også sad og snakkede om lige før, det der med, at det bygger på din kontakt til andre ildsjæle som sidder i andre dele, så det er sådan set ikke et formelt netværk, for der er ikke nogen sådan nogen reelle samarbejdsaftaler, det bygger på vi kender hinanden et eller andet sted fra af en eller anden grund. Vi sad også og snakkede om, hvad er den største udfordring for dig, i at det netop er sådan? G altså den største udfordring for mig, det er jo at de forsvinder, folk bliver jo ikke hvor de er, så det er sådan hele tiden med, at i det virksomhedsopsøgende arbejde eller bare generelt også i Tryg projektet, så handler det meget om at møde mennesker, lige kunne finde ud af, hvor de er i forhold til, ja, om de syntes det er en god ide, bygge det der forhold op, for nogen er også lidt mistroiske, der er flere sådan nogen som mig, der henvender sig til dem, ikke, og vi gør det alle sammen forskelligt, ikke, så jeg syntes faktisk det sværest det er måske er, at finde de der folk, og så også pleje dem og vedligeholde kontakten 6

7 A det er jo ikke nogen du sådan, hvor møder du dem henne? G jeg kontakter dem bare A telefonen G ja, jeg ringer eller tager forbi eller de unge fortæller mig nogle gange at så har de fået arbejde der og så spørger jeg, kan I ikke lige høre og så får jeg sådan en ide om, at der er nogen der, som rigtig gerne vil ansætte dem og sådan. Og andre gange, så dropper jeg faktisk kontakten for så er det uhensigtsmæssigt, så bliver det lidt op ad bakke, så har også nogle gange måtte ringe og sige, at jeg har en ung og hun fortæller mig det her, nogle kan godt syntes det er irriterende at jeg gør det, så det er sådan lidt med og finde en balance med, hvor meget man skal gå ind i det eller ikke. Det er også derfor jeg er meget stor fan af selv at klæde ungerne på til at selv at tage konflikten eller gøre et eller andet. A jeg sad og læste vores interview med UU-vejlederne igennem, og så tænkte jeg, vi glemte og spørge dem om, hvordan de egentlig i sin tid havde fået kendskab til dig. G dem fik jeg faktisk overleveret fra Rasmus, som var på FJK da jeg overtog jobbet fra ham, da havde han kontakt til UU-vejlederne, og så var de jo helt, fordi de er meget glade for indsatsen her, så de inviterede på croissant og kaffe, og så startede det der og så A en lærer fortalte at det var sådan lidt tilfældigt at I var kommet til at sidde og snakke om noget til et SSP-møde og så G det har nok været Rasmus, så, for han sad også i SSP, og på det tidspunkt sad UU-vejlederne, de sidder der ikke nu, men det gjorde de dengang, så det har været det. Men altså, jeg vil sige at via SSP, der er også der jeg får nære kontakter, men det er også typisk dem der sidder i SSP af lærer og sådan nogen, det er typisk også dem, der har med nogle af de elever, der har det lidt svært, at gør, ikke,.. så på den måde, men virksomheder, der er det bare sådan noget.hvad jeg lige G men jeg er så etableret nu, at folk også ved hvem jeg er, men virksomheder der skal jeg ud og løbe det op, det skal jeg, samarbejdspartnere men det er ikke svært, det er ikke noget jeg finder svært lige at sige hej, og det kan jeg, og så, det har jeg gjort nogle år, så det kommer, det falder mig meget naturligt..også fordi jeg tror på det jeg gør, ikke, det hjælpe selvfølgelig, men det er mere virksomheder, som jeg syntes det kan være svært, og jo når jeg har de der få samarbejdspartner lad os sige nuværende UU-vejledere stoppede i morgen, så ville jeg helt sikkert aktivt ud og skulle finde nogle nye UU-vejledere at arbejde med, A så ville du banke på og sige, nu kommer jeg med croissanter, giver I kaffe G (griner), og ja, nu skal I høre, UU-vejlederne, de var sådan og sådan, men eller så kører det, jeg vil sige i kraft af SSP-netværket kører det rigtig godt, der har jeg en naturlig indgang til de her folk, nogen gange kan man diskutere, hvorfor jeg skal skulle sidde i det netværk, men vi har vurderet, simpelthen fordi jeg har adgang til et netværk, selvfølgelig også fordi jeg har adgang til de unge, som nogle gange har info der kan bruges i SSP sammenhæng, ikke, men jeg ved ikke, det er en interessant snak, jeg skal helt sikkert have taget den her snak med til frokostbordet i forhold til det der med, vores sårbarhed. Det jeg tænker og det er jo det, der kan være sådan lidt farligt ved det boligsociale arbejde, og kommunale skole, jeg har en eller anden tid i verden som jeg vælger at bruge på det, det vil skolen aldrig have, det vil pædagogerne aldrig 7

8 have, på samme måde som jeg har, så derfor vil man altid skulle gå på kompromis med, hvad det er der er vigtigt i forhold til den her praksis. Og der kan man sige, det er det vi kan i det bolig sociale, og. G ja, jeg ringer eller tager forbi eller de unge fortæller mig nogle gange at så har de fået arbejde der og så spørger jeg, kan I ikke lige høre og så får jeg sådan en ide om, at der er nogen der, som rigtig gerne vil ansætte dem og sådan. Og andre gange, så dropper jeg faktisk kontakten for så er det uhensigtsmæssigt, så bliver det lidt op ad bakke, så har også nogle gange måtte ringe og sige, at jeg har en ung og hun fortæller mig det her, nogle kan godt syntes det er irriterende at jeg gør det, så det er sådan lidt med og finde en balance med, hvor meget man skal gå ind i det eller ikke. Det er også derfor jeg er meget stor fan af selv at klæde ungerne på til at selv at tage konflikten eller gøre et eller andet. UU-vejlederne om relationen og samarbejdet. AM: Hvordan er det kommet i stand at I taler med Gitte og Fisken? F: Vi har henholdsvis Ellebjerg og Baunehøj skole, som ligger i Sydhavnen. Det er de to folkeskoler, der ligger i Sydhavnen og Gitte arbejder i Sydhavnen, så i og med at hun arbejder i Sydhavnen, så er vi de to relevante samarbejdspartnere. Vi kender jo børnene der går i de grundskoler. Så ligger der også det i det, at vi ved, at noget der bonner positivt ud på uddannelses succes frekvensen det er sådan noget som sport og fritidsjob. Hvis de har et fornuftigt fritidsjob, så de kompetencer de er hverver sig, de succeser de får, de bonner simpelt hen ud på uddannelsesvalget.. det ar skaffe de unge et fritidsjob er noget vi meget gerne vil, men noget vi ikke har tid til. Derfor er det en kæmpe fordel for os, at vi bare kan tage telefonen, når vi sidder med en ung og ringe til Gitte, og så er der hurtig ekspedition. Ofte samme dag kan de komme dag kan de komme direkte over til fritidsjob guiden og få sat den proces i gang. Den speed det foregår med og den gode måde Gitte og også hendes forgænger formår at skabe kontakt med de unge, er guld værd. Også for vores arbejde. F: Vi har på det seneste inddraget Gitte i det arbejde(uu-vejledernes Smart-start projket), så hun laver en opfølgning på det jobsøgningskursus som repræsentanter for virksomhederne giver. Det har vi fået sovset Gitte ind i, hvilket er meget smart, for så lærer hun på samme tid alle eleverne at kende, når hun kommer ud i klassen og laver et jobsøgningskursus. AM: Ja, vi kunne forstå på hende at hun har været med i udvikling af det projekt? F: Hun har været ovre på en af skolerne og prøvet det af, og det har været en succes. AM: Så det at hun møder alle 8. klasser og fortæller om Fritidsjob. F: Fritidsjobkonsulenterne er efterhånden så kendte, at alle gerne vil snakke med Gitte. J: Jeg har tænkt meget over, i de sidste dage, at fordelen for Gitte også er, at hun kun får de unge der er interesserede. Vi overfalder de unge og siger nu skal du høre hvad der sker, hvis du ikke gør.så får du ikke noget arbejde. Vi trænger ind i den unges intimsfære, på et tidspunkt hvor den unge slet ikke er interesseret i at vi træder ind i den men det skal vi bare, ligesom alle de andre på skolen. Gitte kan sidde og modtage unge, der kommer af helt egen vilje, og unge, der viser sig ikke at være interesserede alligevel, de går bare væk igen. J: Man kan jo sige, at i den proces, når vi går til Gitte med det fordi vi ikke har tid til det, så bliver de sat til at skrive en ansøgning. Når man vi skal lave uddannelsesansøgninger, hvis man allerede har gennemgået processen med at skrive ansøgninger, så er man mere bevidst hvem er jeg, hvad kan jeg og hvad kan jeg 8

9 blive bedre til. Så på den måde understøtter fritidsjob og det Gitte laver de unge i forhold til at de skal lave en uddannelsesplan, for så har de jo redskaber til det. F: ja, for på lige fod med lærerne sidder vi også og er formanende, hvor Gitte tilbyder dem noget de gerne vil have, og så får de det som gave, lige nu og her. F:. Forstået på den måde, at når vi har så tæt et forhold til Gitte som vi har. Så betyder det også, hvis Gitte møder en ung, som er gået ud af skolen for 2 år siden, som har brug for en ungdomsvejleder, så kan hun ringe til os og finde ud af, hvem der har ansvaret for den unge. Så kan vi hurtigt finde ud af, hvem der er vejleder for den unge og koble dem sammen. Så på den måde får hun også en formidler rolle. F: Fordelen ved at refererer til Gitte er, at vi ved, at der aldrig er nogen ung, der har haft en decideret dårlig oplevelse med Gitte. Så det vil altid være en positiv reference ramme når vi refererer til noget de har gjort sammen med Gitte. J: I virkeligheder kan der være rigtig mange ressourcepersoner inde over de unge, og når der er mange kokke, kan det godt blive noget værre mix. Men hvis man kan få det til at spille sammen, er det godt. F - Derfor er det en kæmpe fordel for os, at vi bare kan tage telefonen, når vi sidder med en ung og ringe til Gitte, og så er der hurtig ekspedition. Ofte samme dag kan de komme dag kan de komme direkte over til fritidsjob guiden og få sat den proces i gang. Den speed det foregår med og den gode måde Gitte og også hendes forgænger formår at skabe kontakt med de unge, er guld værd. Også for vores arbejde. Lærer om samarbejde, netværk og relationer Det er opstået lidt på elevernes eget initiativ, jeg har været i vores alm. 9. kl. men også i vores modtagerklasse. I vores 9.kl. kørte de bare af sig selv, de var i gang med at snakke med Gitte, før jeg havde linket til hende, og vores modtagerklasse, fordi de ikke taler dansk, der har jeg henvist til Gitte. Så har hun taget nogle samtaler med dem, hjulpet dem med hvad de kan når de ikke taler så meget dansk. (lærer) UU-vejlederne har fokus på, at hvis du har svært ved skolen, så kan du komme i noget ekstra praktik og at man kunne få FJK til at hjælpe med sådan nogle praktikforløb. Vi har begge siddet i SSP-Sydhavnen, hvor hun (Gitte) har opfordret til at man som skole brugte hende, hvis man har elever, der har det svært i skolen, at de ikke har svært ved fritidsjob, at det er det de skal, ud og arbejde i stedet for at sidde på skolebænk. Så har hun opfordret til, at man skal bruge det, men også i form af UU-vejlederne har haft kontakt til hende, så har han fremmet det.så fordi vi så hinanden en gang om måneden, så har Gitte og jeg haft gode muligheder for at følge op der Der kan man sige, at der har været gælde af SSP for hun har, kunne hjælpe på de to skoler og komme med forslag til, hvad man kunne gøre. Virksomhedsleder om samarbejde og relationer Vi annoncerer på nettet (firmaets hjemmeside), slår en stilling op på nettet og evt. via Jobindex, samt gennem opslag i butikken om, at der søges medarbejdere under 18 år 9

10 Hvis der kommer en god dreng ind fra gaden og gerne vil have et job, så er sandsynligheden rigtig stor, hvis min vurdering er, at han kan gøre en forskel, han virker som en god dreng, sympatisk osv, så kan vi sagtens ansætte vedkommende med det samme, det er såden et rum, for der er mange unge mennesker, som prøver, så bliver de 18 og så er der kun nogen vi kan bruge, og så mo de videre. Så det er en løbende proces hele tiden De kan godt komme ind fra gaden, så kan jeg spørge dem, hvad de har lavet. Hvis der er en der ringer eller skriver, så beder jeg dem lige om at skrive et CV. Men det er ikke noget med ansøgning side op og side ned. Det er hende, der har taget kontakten. Jeg vidste jo ikke noget om den form, men det er hende der har taget kontakten,..det er fint nok, så længe der ikke kommer nogen regning. Længere fremme i interviewet siges: Det er fint nok med (at Gitte og han ringer sammen), så længe der ikke kommer en regning. Jeg er opmærksom på, at de han have forskellige relationer, har nogle større udfordringer, nogen historier, der følger med dem, som man skal være opmærksom på. Vi er rimelig firkantede i vores krav, at kunderne skal have en god oplevelse, og man skal kunne fremstå rimelig normal og serviceminded, så det er det vi lægger vægt på og det vir lærer, dem, og kan se gør en forskel. Det giver mig lidt, jeg betragter det lidt som en sikkerhed, det giver en tryghed, de kommer igennem et filter inden de havner hos mig,.jeg tror ikke Gitte sender en storkriminel ud til mig det har givet dem et eller andet - den fornemmelse af hvad det vil sige at komme indenfor i en arbejdsplads, nu skal man være flink og opføre sig ordentlig. 10