Analyse af fokuselever 2.0. Anden opfølgning på projekt Unge godt på vej Fokus på overgang fra skole til ungdomsuddannelse

Transkript

1 Analyse af fokuselever 2.0 Anden opfølgning på projekt Unge godt på vej Fokus på overgang fra skole til ungdomsuddannelse

2 Indhold 1. Baggrund og formål 2. Hovedkonklusioner fra den første status på analyse af mønsterbrydning 3. Resultater af fokuselevanalysen Definitioner SIDE 2 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

3 1. BAGGRUND OG FORMÅL SIDE 3 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

4 1. Baggrund og formål Med budgetvedtagelsen for 2017 besluttede partierne at igangsætte et nyt systematisk læringsbaseret projekt i overgangen mellem skole og ungdomsuddannelse. Projektet skal give viden om, hvor der er behov for konkret at sætte ind over for de unge, som har brug for et særligt fokus og hjælp til mønsterbrydning, så flere unge får en uddannelse. Projektet består af en analysedel og en indsatsdel. Første status på projektet blev forelagt Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget d. 27 november 2017 i forbindelse med sagen Ungeopfølgning november 2017 (pkt. 75) Denne opfølgning skal ses i forlængelse af det analysearbejde, der blev præsenteret i bilag 2 Analyse af fokuselever i forbindelse med den første status. Opfølgningen bygger videre på de samme data, dette betyder, at datamaterialet stadig består af i alt elever i analysen hvoraf 220 er fokuselever. Siden sidste status er datasættet udvidet med data om fokuseleverne fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og fra Familieafdelingen Opfølgning vil primært været rettet mod på gruppen af fokuselever. SIDE 4 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

5 2. Hovedkonklusioner fra den første status på analyse af mønsterbrydning SIDE 5 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

6 2. Hovedkonklusioner fra første status Status ved afslutning af grundskolen i årene Eleverne opdeles dels efter om de er almen elever eller fokuselever og dels efter om de har fået en ungdomsuddannelse eller ikke har fået en ungdomsuddannelse almen elever 220 fokuselever Uddannelse og selvforsørgede Ikke uddannelse og ikke selvforsørgede Status pr. oktober elever elever 34 elever 186 elever Derudover er der en mellemgruppe, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller i gang med andet end ungdomsuddannelse. Mellemgruppen kan potentielt ende med ikke at få en ungdomsuddannelse men i analysen her tæller de med som værende i uddannelse og selvforsørgede. Elever med ungdomsuddannelse, gruppe 2 og 4 overfor, indeholder således elever der: I. Har en ungdomsuddannelse. II. Mellemgruppe Er i gang med en ungdomsuddannelse. III. Mellemgruppe Er i gang med andet end ungdomsuddannelse (Andet dækker over elever som enten er i gang med forberedende undervisning eller Hf-enkeltfag på VUC, arbejder helt eller delvist, går på produktionsskole, opholder sig i udlandet eller er på højskole) SIDE 6 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

7 2. Det samlede overblik Status ved afslutning af grundskolen i årene Status pr. oktober elever: 18 elever er fokus-unge 7 elever er på ydelse 13 elever status kendes ikke 164 i mellemgruppe 89 elever er i gang ungdomsuddannelse 75 er i gang med andet elever: Har gennemført ungdomsuddannelse 34 elever: 19 elever er på ydelse 15 elever status kendes ikke 83 i mellemgruppe 41 elever er i gang ungdomsuddannelse 42 er i gang med andet 103 elever: Har gennemført ungdomsuddannelse SIDE 7 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

8 3. RESULTATER AF FOKUSELEVANALYSEN 2.0 SIDE 8 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

9 3. Oversigt I forbindelse med det løbende arbejde med ungeindsatsen, forberedelsen af en ny ungeorganisation og forberedelse til implementering af den forberedende grunduddannelse er der en særlig interesse for fokuseleverne og de værktøjer der bruges til at understøtte deres vej til uddannelse og arbejde Det opfølgende analysearbejde har derfor også i høj grad været fokuseret på denne gruppe og geografiske placering i kommune i forhold til tidlig opsporing samt hvilke kontaktflader de har med kommunen. I det følgende afsnit følges der op på følgende analysespor: Hvad er den geografiske placering af fokuseleverne? Inddragelse af data om fokuseleverne fra PPR og Familieafdelingen. Hvorfor er ikke alle specialelever vurderet som fokuselever? SIDE 9 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

10 3. Fokuselevernes geografiske placering Boligplacering af alle fokuselever, i alt 220 elever, ved afslutning af grundskole og i dag Kortet til venstre viser fokuselevernes bopæl da de afsluttede grundskolen. På kortet til højre ses deres bopæl i dag. Den blå farve indikerer områder hvor antallet af fokuselever er højt. Sammenligningen af de to kort giver et billede af, at fokuseleverne til en hvis udstrækning er koncentreret omkring almene boligafdelinger og at koncentrationen bliver større over tid. SIDE 10 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

11 3. Fokuselevernes geografiske placering Placering af fokuselever der ikke har en ungdomsuddannelse, i alt 117 elever, ved afslutning af grundskole og i dag. Hvis vi kigger på gruppen af fokuselever som ikke har en ungdomsuddannelse, er billedet det samme som når vi kigger på alle fokuseleverne. Tendensen til at fokuseleverne i højere grad bor i det samme område ses dog tydeligere når man kun kigger på fokuselever, der endnu ikke har en ungdomsuddannelse. Samtidig ses også i højere grad en koncentration omkring de almene boligområder SIDE 11 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

12 3. Fokuselevernes geografiske placering Fokuseleverne bliver boende i de samme områder - og der ses en tendens til, at fokuseleverne over tid i endnu højere grad flytter tættere på hinanden. Hvis man kigger på den samlede gruppe af fokuselever ses koncentration særligt i Frederiksberg Vest For fokuselever uden ungdomsuddannelse ses også i højere grad en koncentration omkring nogle af de almene boligafdelinger. Informationen om den geografiske placering af fokuseleverne skal understøtte ungecenterets arbejde i forhold til, hvor det er relevant med fremskudte indsatser, og i hvilke områder kommunens samarbejder med boligafdelinger med fordel kan udvides. Det kan være relevant at kigge på hvorvidt boliganvisningen kan medvirke til at de unge i højere grad får bolig i ungdomsboliger andre steder i kommunen. Koncentrationen på kortene fra henholdsvis alle fokuselever og fokuselever uden ungdomsuddannelse kan ikke sammenlignes direkte, da der er flere observationer i de kort hvor alle fokuseleverne er med. SIDE 12 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

13 3. PPR og Familieafdelingen Data fra PPR og Familieafdelingen Datasættet og opdelingerne fra den første analyse er som udgangspunkt uændret. For gruppen af fokuselever er tilføjet 2 nye variabler. Den ene variabel fortæller om fokuseleven har haft en sag hos PPR og den anden variabel fortæller om fokuseleven har haft en sag i familieafdelingen. Bemærk: Data fortæller ikke noget om sagstypen. To fokuselever der begge har haft en sag hos PPR behøver derfor ikke at have de samme udfordringer. De to nye variabler skal i højere grad tolkes som indikatorer. SIDE 13 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

14 3. Unge med indsatser flere steder. Fokuselever fordelt på hvilke afdelinger de har haft en sag i, opdelt efter henholdsvis Børne og Voksenområdet Børne og ungeområdet Voksenområdet (SSA) Ingen Sag kun i Arbejdsmarkedsafdelingeafdelingeog Socialafdelingen I alt Sag kun i Social- Sag i både Arbejdsmarkeds- voksensager Ingen børnesager Sag kun i PPR Sag kun i Familieafdelingen Sag i både PPR og Familieafdelingen I alt Bemærk: Sagerne behøver ikke være opstået på samme tidspunkt. En ung kan godt have haft en sag i PPR i 3. klasse som afsluttes, efterfølgende få en sag i familieafdelingen som 15 årig som afsluttes, og efter end uddannelse får en sag om a-dagpenge i Arbejdsmarkedsafdelingen (tænkt eksempel). 38 af fokuseleverne i analysen har ikke haft en sag på børne og ungeområdet. Ud af de i alt 182 fokuselever som har haft en sag på børne- og ungeområdet, er der 79 som endnu ikke har haft en sag på voksenområdet. Godt 10 procent af fokuseleverne har haft en sag alle steder (PPR, Familieafdelingen, socialafdelingen og arbejdsmarkedsafdelingen.) Ud af de 87 unge der har haft en sag i både PPR og Familieafdelingen, ender knap 30 procent (26 unge) med også at have en sag i både Socialafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen 29 af fokuselever har hverken haft børnesager eller voksensager Der er ikke foretaget en analyse af, om der er almen elever der har haft sager i PPR eller Ungeområdet - og om derfor burde have haft fokuselever SIDE 14 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

15 3. Unge med indsatser flere steder. Fokuselever drenge fordelt på hvilke afdelinger de har haft en sag i, opdelt efter henholdsvis Børne og Voksenområdet Børne og ungeområdet Voksenområdet (SSA) Drenge Ingen Sag kun i Arbejdsmarkedsafdelingeafdelingeog Socialafdelingen I alt Sag kun i Social- Sag i både Arbejdsmarkeds- voksensager Ingen børnesager Sag kun i PPR Sag kun i Familieafdelingen Sag i både PPR og Familieafdelingen I alt Fokuselever piger fordelt på hvilke afdelinger de har haft en sag i, opdelt efter henholdsvis Børne og Voksenområdet Børne og ungeområdet Voksenområdet (SSA) Piger Ingen Sag kun i Arbejdsmarkedsafdelingeafdelingeog Socialafdelingen I alt Sag kun i Social- Sag i både Arbejdsmarkeds- voksensager Ingen børnesager Sag kun i PPR Sag kun i Familieafdelingen Sag i både PPR og Familieafdelingen I alt SIDE 15 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

16 3. Hvilken betydning har det, om fokuseleverne har haft en sag på Børne og Ungeområdet Fokuselever opdelt efter type af børnesager fordelt på grupper: Har ungdomsudd. eller er i gang med Har ikke udd. og ikke selvforsørgelse udd. eller er i arbejde I alt Ingen sager Sag kun i PPR Sag kun i Familieafdelingen Sag i både PPR og Familieafdelingen I alt Over halvdelen af de elever som klarer sig dårligt, har haft en sag i både PPR og Familieafdelingen. Samtidig ses det, at over 75 procent af dem der har haft en sag i både PPR og Familieafdelingen ser ud til at være på rette vej. På næste side opdeles fokuseleverne i tre grupper. SIDE 16 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

17 3. Hvilken betydning har det, om fokuseleverne har haft en sag på Børne og Ungeområdet Fokuselever opdelt efter sager type af børnesager fordelt på grupper: Har ikke udd. og Mellemgruppen : Har ungdomsuddannelse ikke selvforsørgelse Er i gang med udd. eller er i arbejde I alt Ingen sager Sag kun i PPR Sag kun i Familieafdelingen Sag i både PPR og Familieafdelingen I alt Når fokuseleverne opdeles i tre grupper fremgår det, at fokuselever der har haft en sag i Familieafdelingen eller en sag i både PPR og Familieafdelingen i mindre grad har gennemført en ungdomsuddannelse og i højere grad befinder sig i mellemgruppen. Fokuselever der kun har haft en sag i PPR klarer sig lige så godt, som fokuselever der ikke har haft en sag i Børne og Ungeområdet SIDE 17 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

18 3. Fokuselever med sager på børneområdet fordelt på skoler Elever opdelt efter type af børnesager fordelt på grupper: Andet Efterskole Folkeskole Privatskole Specialskole I alt Ingen sager Sag kun i PPR Sag kun i Familieafdelingen Sag i både PPR og Familieafdelingen I alt Som forventet har alle elever der afslutter grundskolen på en specialskole haft en sag i PPR. Elever med sag i både PPR og Familieafdelingen opdelt efter Efterskole, Folkeskole og Specialskole fordelt på grupper: Har ikke udd. og Mellemgruppen : Har ungdomsuddannelse ikke selvforsørgelse Er i gang med udd. eller er i arbejde I alt Efterskole Folkeskole Specialskole I alt Fokuselever fra specialskoler klarer sig dårligst i forhold til uddannelse. Det var også forventeligt. SIDE 18 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

19 3. Bliver fokuselever med sager på Børne og Ungeområdet selvforsørgende efter endt ungdomsuddannelse Fokuselever med ungdomsuddannelse opdelt efter sager type af børnesager fordelt på om de får en forsørgelsesydelse: Modtager ydelse Modtager ikke ydelse I alt Ingen sager Sag kun i PPR 9 9 Sag kun i Familieafdelingen Sag i både PPR og Familieafdelingen I alt Heraf STU Bemærk: Ydelser dækker over de forsørgelsesydelser som kommunerne har ansvaret for, SU er altså undtaget. Målingen af om den unge er på ydelse er foretaget ved nedslag en dag i oktober Seks af de unge som modtog en ydelse, havde taget en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) og har haft en sag i både PPR og Familieafdelingen. Der er altså tale en særligt udsatte unge! Ser man bort fra de unge med STU er der stadig 10 procent af fokuseleverne med en ungdomsuddannelse som er forsørgelsesydelse bagefter. SIDE 19 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

20 3. Analyse af specialskole elever I forbindelse med det første analysearbejde blev det konstateret, at der var en gruppe af elever, som havde afsluttet grundskolen fra en specialskole uden at være fokuselever. Normalt vil alle specialskoleeleverne være fokuselever og det er derfor undersøgt, hvad der var årsagen til, at der alligevel var specialskoleelever som ikke blev vurderet til at være fokuselever. Ungdommens Uddannelsesvejledning har på den baggrund gennemført en sagsgennemgang på de omtalte sager. Konklusioner: Alle eleverne var nogle der kræver/krævede særligt fokus Primær fejlkilde er dårlig registreringspraksis særligt i For enkelte er der ikke tale om fejl, men skyldes at de unge har været anbragt uden for kommunen eller været i fængsel ved afslutningen af grundskolen, og derfor ikke indgår i opgørelsen. Flere unge er senere kategoriseret som Fokus-ung, som benyttes for de unge der ikke var fokuselever ved afslutningen på grundskolen eller hvis de ikke er vurderet på Frederiksberg ved afslutning af grundskolen eventuelt på grund af anbringelse udenfor kommunen. SIDE 20 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

21 4. DEFINITIONER SIDE 21 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

22 4. Definitioner Datakilder: Analysen tager udgangspunkt i data fra fagsystemet i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og efterfølgende beriget med oplysninger fra fagsystemerne i Arbejdsmarkedsafdelingen og Socialafdelingen. Data fra PPR og Familieafdelingen. Det fremgår kun af data om en fokuselev har haft en sag i PPR og/eller Familieafdelingen. Det fremgår ikke hvilken sagstype der er tale om eller varigheden af sagsforløbet. Data indeholder alle elever, der har været i kontakt med Frederiksbergs skolesystem og/eller har boet på Frederiksberg. I øvrigt: I analysen indgår elever, der har afsluttet grundskolen i perioden fra 2011 til Det betyder, at de unge har haft mellem 3 og 6 år til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Kun det sidste klassetrin registreres Hvis en elev afslutter 9. klasse i 2014, og i 2015 afslutter 10. klasse, vil eleven ikke tælle med. Analysen tager ikke højde for, om eleverne tidligere i perioden har været under uddannelse eller i beskæftigelse. Resultaterne er et udtryk for et statusbillede primo oktober 2017 SIDE 22 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

23 4. Beskrivelse af fokuselever fra UU vejledningen Ifølge lovgivningen skal vejledningen målrettes de unge, som uden en særlig vejledningsindsats er i risiko for ikke at kunne starte på eller gennemføre en ungdomsuddannelse på grund af faglige, sociale eller personlige udfordringer. Disse elever går under betegnelsen fokuselever. En særlig vejledningsindsats skal iværksættes på baggrund af en vurdering af den unges forhold og forudsætninger, herunder psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser, utilstrækkelige skolekundskaber, uregelmæssigt fremmøde, misbrug af rusmidler, isolation eller anden adfærd, der udspringer af faglige, personlige eller sociale forhold. Elever med et særligt vejledningsbehov på Frederiksberg har typisk en række udfordringer på samme tid. Eksempelvis kan oplevelsen af svigt i opvæksten påvirke elevernes selvopfattelse og evne til at indgå i positive relationer til andre. Eleverne har ofte øget fravær og vanskeligheder ved at følge med i skolen. Det vurderes af Ungdommens uddannelsesvejledning, at cirka 13 procent af eleverne med særligt vejledningsbehov har en diagnose såsom Asperger, Tourettes eller ADHD. Herudover kan fokuselever være udfordret af fx dysleksi, epilepsi eller fysisk handicap. Fra vejlederside opleves det endvidere, at angstproblematikker blandt unge i udskolingen i stigende grad er årsag til fravær. SIDE 23 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

24 4. Beskrivelse af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en tværfagligt sammensat rådgivning, hvor lærere og pædagoger ved kommunens skoler og daginstitutioner samt i mindre omfang forældre kan henvende sig for at få råd og vejledning vedrørende børn og unge mellem 0-18 år. PPR tilbyder en bred vifte af forskellige indsatser på forskellige niveauer, både forebyggende, foregribende og indgribende. PPR kan f.eks. blive inddraget, når et barn har talevanskeligheder i børnehaven, har indlæringsvanskeligheder i skolen eller mistrives grundet psykiatriske vanskeligheder SIDE 24 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE

25 4. Definitioner Fokuselever identificeres allerede i 7. klasse, hvorved det er muligt at iværksætte forebyggende foranstaltninger på et tidligt tidspunkt. Vurderingen tager afsæt i, hvorvidt skolerne og grundskolevejlederne vurderer, at de pågældende elever er i risiko for ikke at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse på grund af sociale, personlige eller faglige udfordringer. Der arbejdes igennem hele udskolingen på at gøre eleverne uddannelsesparate, hvilket foregår i et tæt samarbejde mellem skolen og vejlederne. Hvorvidt eleverne vurderes til at være endeligt uddannelsesparate eller ej, er en vurdering, der foretages i januar måned i både 9. eller 10. klasse, i forhold til at vurdere om eleven vil kunne gennemføre den konkrete ungdomsuddannelse, som eleven har søgt ind på. Analysen tager udgangspunkt i den endelige vurdering i 9. og 10. klasse SIDE 25 / ANALYSE AF FOKUSELEVER / FREDERIKSBERG KOMMUNE