OUH Talks Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018
|
|
- Lucas Poulsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OUH Talks 2018 Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018
2 Kræft eller sundhed? Sundhedsvæsenet i Danmark handler ikke kun om kræft. Alligevel er der rigtig meget fra kræftindsatsen, der har betydning for borgere, patienter og sundhedsvæsen. Hvor er vi henne? Hvor er vi på vej hen? Og hvad er de store udfordringer?
3
4 Middellevetidsudvalget 1994 Patientbehandlingen foregår i Danmark i vid udstrækning på få centre, og behandlingen følger for flere sygdommes vedkommende ensartede protokoller. Efter vores skøn er patientbehandlingen derefter ikke dårligere i Danmark end i det øvrige Europa. For visse kræftsygdomme er den muligvis bedre. Havde de ret? Hvorfor tog de fejl? Middellevetidsudvalgets rapport 1994: Kræftudvikling og kræftdødelighed
5 Modellen for arbejdet Middellevetidsudvalgets rapport 1994: Levetiden i Danmark
6 Analysens hovedfejl Undervurdering af betydningen af samspillet af sundhedsvæsenets enkelte dele Undervurdering af den lægelige holdning ( Kræftpatienterne dør alligevel det er bedre, at de nyder den sidste tid ) Overvurdering af det faglige niveau over hele landet? Overvurdering af det teknologiske stade på de danske hospitaler
7 Forbedring i overlevelse 5 år Mænd
8 Årsager til forbedringen Markant løft i udstyr Samling af funktioner Kræftpakker Hurtig diagnostik bedre hjælp til praksis Ændret lægelig holdning Ændret holdning hos patienten Bedre uddannelse af læger (specialisering) Hvordan kan vi gøre det bedre?
9 Nogle hovedproblemer Tid- tid- tid Sammenhæng Patienten som person Social ulighed/multisygdom Risikofaktor for kræft og hvordan kan vi gøre det bedre?
10 Tid-tid-tid Patientdelay - Henvendelse til egen læge Praksisdelay - Hvilke symptomer præsenteres for egen læge? Hospitalsdelay
11 Diagnosticeringens tre ben (plus screening) Det svære Diagnostiske centre kræfttilfælde Det simple Simpel diagnostisk kræfttilfælde Screening kræfttilfælde Der er fortsat betydelig usikkerhed om tallene
12
13 Tid-tid-tid Screening Egen læge Kræftpakke Kræft Diagnostisk center Ja/nej-klinik Hvad er den optimale hitrate for en praktiserende læges patienter?
14 Sammenhængende sundhedsvæsen Hospital Forskellige perspektiver Forskellige styringslogikker Forskellige ledelsestænkninger Ingen fælles ledelse Kommune Egen læge
15 Sundhed og sygdom - hvem klarer hvad? Ressourcetyngden ligger i toppen Ledelsesfokus ligger i toppen Prestige ligger i toppen Højt specialiseret hospital Lokal hospital 90 % Egen læge Hospital 90 % Patienten selv 90 %
16 Patientansvarlige læger én læge som følger dig som kræftpatient Status før implementeringens påbegyndelse (2016/2017): Én bestemt læge har haft ansvar for min samlede behandling 33 Ansvaret for min samlede behandling er skiftet mellem forskellige læger, og jeg er altid blevet informeret om, hvilken læge, der har haft ansvaret 33 Ansvaret for min samlede behandling er skiftet mellem forskellige læger, men jeg er ikke altid blevet orienteret om, hvilken læge der har haft ansvaret 23 Jeg oplever ikke, at nogen læge har haft ansvar for min behandling 11
17 Patientansvarlige læger én læge som følger dig som kræftpatient Oplever bedre lægelig kontinuitet Bedre samarbejde om forløb Oplever en klar plan for behandling Patienter, der oplever et klart lægeligt ansvar Bedre involvering i beslutninger Mindre tvivl om behandling Færre fejl og komplikationer Analyseret i forhold til 11 øvrige oplevelser i forløbet: - Sammenhæng (4 spørgsmål) - Involvering (2 spørgsmål) - Fejl/komplikationer (3 spørgsmål) - Tilfredshed/tryghed (2 spørgsmål) Højere overordnet tilfredshed Øget tryghed ved afslutning af behandling Petersen GS, Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 En temaanalyse af patientoplevet lægeligt ansvar og kontinuitet, Kræftens Bekæmpelse, 2018
18 Patientansvarlige læger én læge som følger dig som kræftpatient HVIDBOG 1. Det ser ikke ud til at have betydning, om én læge har ansvar, eller om ansvaret skifter mellem flere læger, så længe ansvaret har været klart for patienten! Patienter, der oplever et klart lægeligt ansvar 2. Der ses en klar negativ gradient i analysen for samtlige 11 kvalitetsparametre: De 66 % der har oplevet klart ansvar (hos én eller flere læger) = har de mest positive oplevelser De 23 % der har oplevet skiftende lægeligt ansvar, uden patienten altid informeres = færre har positive oplevelser De 11 % der ikke har oplevet at nogen læge havde ansvar = flest har negative oplevelser FORMÅL Petersen GS, Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 En temaanalyse af patientoplevet lægeligt ansvar og kontinuitet, Kræftens Bekæmpelse, 2018
19 HVIDBOG Patientansvarlige læger én læge som følger dig som kræftpatient Brystkræft Hæmatologiske Gynækologiske Over 60 år Region Sjælland Region Syddanmark Ét sygehus Oplever i højere grad et klar lægeligt ansvar end øvrige patientgrupper FORMÅL Petersen GS, Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 En temaanalyse af patientoplevet lægeligt ansvar og kontinuitet, Kræftens Bekæmpelse, 2018
20 Patientansvarlig læge Siden midten af 90 erne har man diskuteret sundhedsansattes trivsel, motivation og engagement Symptomerne: stress udbrændthed mere sygefravær Årsagerne: uoverskuelighed afmagt arbejdspres
21 Patientansvarlig læge Den vigtigste glæde og opmuntring for en læge er at møde sin patients taknemmelighed og så gør vi alt for, at det ikke sker. Professor, dr.med. Poul Riis Hvilke patienter har du som læge ansvaret for eller er du episodelæge?
22 Jeg blev ikke taget med i behandlingsforløbet, lægerne havde tilrettelagt hele forløbet uden at høre mig, om det var ok for mig [ ] der er et færdigt forløb til mig med operation m.m. Det passer sikkert godt til mange, men ikke mig. Citat: patient
23 Behandlingen nytter - men virker ikke Åben labeled placebobehandling for kræftrelateret fatigue RCT med 2 arme (74 patienter) - åben labeled placebo - sædvanlig behandling Åben label placebo - 2 piller hver dag i 21 dage Placebogruppen signifikant forbedring i FST og MFSI-SF-30 scorer (sammenlignet med kontrolarm) Kontrolarmen tilbydes placebo i 21 dage Opnår samme effekt Samtidig opretholder den oprindelige interventionsgruppe effekten. Kilde: Scientific Reports :2784
24 Den enkelte patient: gennemsnit eller individ? Kliniske retningslinjer gælder for gennemsnitspatienten. Ikke alle patienter er som gennemsnitspatienten. Patientens perspektiv: nytter behandlingen? Sundhedsvæsenets perspektiv: virker behandlingen? Virker Nytter Ja Ja X Overvej fravælg behandling Nej? X Nej
25 Den enkelte patient Skal medinddrages i beslutninger Skal behandles som individ (det lægelige skøn må ikke sættes under regel) Husk, at lægen i sig selv er et lægemiddel
26 . Social ulighed uligheden er størst for sygdomme med en livsstilskomponent
27 Social ulighed.
28 .
29 0,194 ÅRSAGER TIL KRÆFT Rygning er næsten lige så farligt som alle de andre kræftrisikofaktorer til sammen 0,094 0,055 0,04 0,037 0,035 0,031 0,018 0,01 0,009 0,005
30 Når kræftbehandlingen (og sundhedsvæsenet) skal blive bedre Sundhedsvæsenets samspil skal bedres Tid-tid-tid Større grad af fælles ledelse Kritisk vurdering af om det, der gøres, er godt nok Større grad af individuel behandling retningslinjer gælder for gennemsnitspatienten Husk, at lægen i sig selv er et lægemiddel Ikke alle får del i de gode resultater (ulighed) Livsstil!
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 En undersøgelse af 5.389 kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling Hurtige forløb med plads til patientens ønsker Patientansvarlig
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet v. Linda Aagaard Thomsen (Afdelingschef for Dokumentation
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En temaanalyse af patientoplevet lægeligt ansvar og kontinuitet i kræftforløbet
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 En temaanalyse af patientoplevet lægeligt ansvar og kontinuitet i kræftforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 En temaanalyse af patientoplevet
Læs mereHøringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland
Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT
Læs mereKR ÆFTPATI ENT ER O G A L MEN P R A KS I S E N S T Y R KE T I N D S ATS. PLO og Kræftens Bekæmpelse
KR ÆFTPATI ENT ER O G A L MEN P R A KS I S E N S T Y R KE T I N D S ATS PLO og Kræftens Bekæmpelse FORORD Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Kræftens Bekæmpelse er enige om, at den praktiserende
Læs mereKræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes
Læs mereHvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?
Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på
Læs mere12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark
Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg
Læs merekbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:
Læs merePRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE
PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et
Læs mereForskning under»tidlig opsporing af kræft«
Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft«forskning er ét af de tre ben, som indsatsen»tidlig opsporing af kræft«består af. De to andre er kompetenceudvikling
Læs mereKR ÆFTPATI ENT ER O G A L MEN P R A KS I S E N S T Y R KE T I N D S ATS. PLO og Kræftens Bekæmpelse
KR ÆFTPATI ENT ER O G A L MEN P R A KS I S E N S T Y R KE T I N D S ATS PLO og Kræftens Bekæmpelse FORORD Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Kræftens Bekæmpelse er enige om, at den praktiserende
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereBetydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK
ENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK VISION VI VIL ET LIV UDEN EN UD AF TRE DANSKERE RAMMES AF PÅ ET TIDSPUNKT I DERES LIV TO UD AF TRE BLIVER PÅRØRENDE TIL EN MED VELKOMMEN TIL ENS BEKÆMPELSE MISSION FLERE OVERLEVER
Læs mereDen første kræftplan hvad er læren heraf? Cheflæge Hans Peder Graversen, afdelingschef Dansk kræftbehandling helt i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark? www.regionmidtjylland.dk Baggrund
Læs mereBaggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb
Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Kristian Antonsen DMCG (FU f/danske Regioner) Vicedirektør Bispebjerg/Frederiksberg Hospital; Region Hovedstaden Definitioner Opfølgning defineres
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereJa-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor
Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereCancer i Praksis Årsrapport for 2010
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde
Læs mereOnkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau
LUP 2013 - Indlagte Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs merePatientansvarlig læge
Patientansvarlig læge Amager og Hvidovre Hospital Else Smith 21. September 2017 Patientansvarlig læge nationalt og regionalt Den 6. april 2017 offentliggjorde Danske Regioner Hvidbog for den patientansvarlige
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, Sygdomsspecifikke analyser
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 Sygdomsspecifikke analyser Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 Sygdomsspecifikke analyser Kræftens Bekæmpelse Dokumentation & Kvalitet Strandboulevarden
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs merePEJLEMÆRKER MOD 2025 ET SKRIDT FORAN KRÆFT MINDRE ULIGHED I KRÆFT INGEN SKAL STÅ ALENE MED KRÆFT
PEJLEMÆRKER MOD 2025 ET SKRIDT FORAN MINDRE ULIGHED I INGEN SKAL STÅ ALENE MED 2 PEJLEMÆRKER PEJLEMÆRKER 3 VI VIL EN FREMTID UDEN PEJLE- MÆRKER Det går bedre med kræftbehandlingen i Danmark, og der kommer
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereBetydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner
Notat af 31. januar 2011 Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner I forbindelse med finanslov 2011 er der indgået aftale om en Kræftplan III, hvorved der nu sættes fokus
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereTilbud om screening for brystkræft
Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse
Læs mereKLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016
KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør
Læs mereJens Winther Jensen, direktør for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram
Hvordan sikres fællesskabets adgang til data opsamlet af kommercielle apps? Jens Winther Jensen, direktør for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Hvad er Regionernes Kliniske Kvalitets National
Læs mereHvad vil Regionen på sundhedsområdet?
Hvad vil Regionen på sundhedsområdet? Møde med Ældrerådet i Region Hovedstaden den 17. maj Næstformand Henrik Thorup 1 Nyt Regionsråd og ny konstituering Vi fik nyt regionsråd i 2018 Konstitueringsaftalen
Læs mereKontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen
Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering Ole Mogensen Kræftrejsen Udredning diagnostik Operation Efterbehandling kemoterapi og/eller stråleterapi Informeret samtykke
Læs mereNedenfor beskrives status for implementering og drift af pakkeforløbene i de enkelte regioner.
Bilag: Lokal regional status for pakkeforløb på kræftområdet januar /februar 2011 Nedenfor beskrives status for implementering og drift af pakkeforløbene i de enkelte regioner. Region Syddanmark I Region
Læs mereFAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET
FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET 8. MARTS 2019 INVITATION TIL FAGLIG DAG OM HJERTEOMRÅDET Danmark står stærkt på hjerteområdet. Forbedrede behandlingsmuligheder og udviklingen i bl.a. den præhospitale indsats
Læs mereFremtidens ledere i sundhedsvæsenet - Hvad kræves der? Sidsel Vinge projektchef
Fremtidens ledere i sundhedsvæsenet - Hvad kræves der? Sidsel Vinge projektchef 8. Juni 2018 Hvad kræves der af fremtidens ledere? Noget der efterhånden ikke kan siges på under 450 sider! Noget med netværksledelse,
Læs merePatientforløb - Kronikerprogram. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator
Patientforløb - Kronikerprogram Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator Hvad har I at arbejde med? * patienten * hospitalerne * praktiserende læger * kommunen * jer selv Hvorfor er kvaliteten
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereKvalitetsmodel og sygeplejen
Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et
Læs mereLige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv
Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget L 167 Bilag 1, L 167 A Bilag 1, L 167 B Bilag 1 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 L 167 Bilag 1, L 167 A Bilag 1, L 167 B Bilag 1 Offentligt 2.1. Genindførsel af retten til frit valg af tandpleje
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012
Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson dokumenteres
Læs mereMaja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3
Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3 1 kræft 2 Livet efter Kræft 2 Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning 2 Afdeling for
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, Regionsopdelte analyser
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 Regionsopdelte analyser Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 Regionsopdelte analyser Kræftens Bekæmpelse Dokumentation & Kvalitet Strandboulevarden
Læs mereSundhedsudvalget. Introduktion til kræftområdet i Region Syddanmark
Sundhedsudvalget Introduktion til kræftområdet i Region Syddanmark 1 Nøgletal om kræft - Danmark Ca. 34.000 nye kræfttilfælde/år (2007-2011) Ca. 15.000 kræftdødsfald/år (2007-2011) Ca. 234.000 danskere
Læs mereFAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle
FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag
Læs mereKræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020
Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål frem mod 2020 er udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2013 Layout: quote grafik Tryk: Litotryk København A/S Vision Liv uden kræft Mission Kræftens
Læs mereFysioterapeuter i lægepraksis
Fysioterapeuter i lægepraksis 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere og problemet er stadigt stigende overalt i landet. Foruden det problematiske
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom
Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2016 2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2016 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereStatus for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj 2015
Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj Mål i sundhedsplanen Status på målopfyldelse: Afrapportering 1. 70% af de akutte patienter udskrives direkte fra FAM 2. Alle akutte patienter til indlæggelse
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN
KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN VISION KRÆFT I TAL VI VIL ET LIV UDEN KRÆFT A B VELKOMMEN TIL KRÆFTENS BEKÆMPELSE MISSION C A. En ud af tre får kræft. B. To ud af tre bliver pårørende. C. Fire ud
Læs mereIndspil til det faglige forarbejde til Kræftplan IV
NOTAT Dato: 2. marts 2016 Indspil til det faglige forarbejde til Kræftplan IV Den danske kræftbehandling er markant forbedret gennem de seneste 15 år. Det er der mange grunde til blandt andet kræftplanerne
Læs mereEtiske dilemmaer Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen Personlig Medicin
Etiske dilemmaer Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen Personlig Medicin Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetik, Rigshospitalet og Etisk Råd Etisk Råd pr. 1/6-2019 3 Etisk Råd sekretariat Sekretariatet
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mereKRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt
KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet
Læs mereUndersøgelse af patienternes oplevelser under ambulante besøg i Juliane Marie Centret 2013
Undersøgelse af patienternes oplevelser under ambulante besøg i Juliane Marie Centret 2013 En undersøgelse af patienternes oplevelser af ambulante besøg i Juliane Marie Centret 2013. Patienternes oplevelser
Læs mereUlighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse
Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet
Læs mereResultater for LUP 2013
Aarhus Universitetshospital Administrationen Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C Tel. +45 7845 0000 auh@rm.dk www.auh.dk Resultater for LUP 2013 18. marts 2014 modtog AUH resultaterne for den Landsdækkende
Læs mereAlle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og
Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs mereSteno Diabetes Center Copenhagen - Region Hovedstaden
Planlagt ambulante patienters oplevelser: Steno Diabetes Center Copenhagen - Region Hovedstaden Personale - spørgsmål 1, 4, 5, 6 og 7 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 Patientinvolvering - spørgsmål 8,
Læs mereEn helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER
En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats Der er helt nødvendigt, at hjerte-kar-området styrkes. Hvert år diagnosticeres ca. 55.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. Det
Læs mereKræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræft og senfølger Kræft og senfølger Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Senfølger helbredt men ikke rask Jeg føler mig på sin vis flov over, at jeg kan være så trist til mode og føle
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Karkirurgisk Funktion, Herning Kirurgisk Afdeling (Holstebro/Herning) Hospitalsenheden
Læs mereKRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN
TekSam Temadag d. 15. november 2018 KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN Ditte Marie Bruun & Helene Holm Burén Kræftens Bekæmpelse dmb@cancer.dk PROGRAM Velkomst og præsentation Kræft i tal
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs merePsykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
Læs merePræsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Læs mereInput til Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan
Input til Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan Oplæg til drøftelser i samarbejdsfora April juni 2019 www.regionmidtjylland.dk Baggrund: Regionsrådets budgetaftale 2019 Sundheds- og hospitalsplanen
Læs mereStrategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND
1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND
Læs mereLUP Somatik. National rapport. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
2018 National rapport LUP Somatik Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Udarbejdet af Kompetencecenter for Patientoplevelser på vegne af regionerne Introduktion til undersøgelsen og rapporten
Læs mereMetode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012
Metode Periode Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012 Dataindsamling Indsamlingen er foregået via webpanel, som er repræsentativt i forhold til den danske befolkning Der
Læs mereYdelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd (Alm. del - Samrådsspørgsmål B-G) Tid og sted: Fil-navn: Dokument 1
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 15 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Sundhedsudvalget Åbent samråd (Alm. del - Samrådsspørgsmål B-G) (ca. 20
Læs merePROPAs MASTER CLASS 7. NOVEMBER 2016
PROPAs MASTER CLASS 7. NOVEMBER 2016 Den ærede Patient - patienten i centrum v/mads Koch Hansen, lægelig direktør på Sygehus Lillebælt SYGEHUS LILLEBÆLT: SPECIALSYGEHUS, AKUTSYGEHUS OG RYGCENTER SYGEHUSETS
Læs mereKvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% I alt 8 100,0% 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0%
Er du kvinde eller mand? Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% Din alder 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0% Hvor bor du på nuværende tidspunkt?
Læs mereHolbæk Sygehus. et ambitiøst og veldrevet akutsygehus Pixi_Holbæk Sygehus_(hal).indd 1
Holbæk Sygehus et ambitiøst og veldrevet akutsygehus 01660 - Pixi_Holbæk Sygehus_(hal).indd 1 22-06-2015 14:34:09 På Holbæk Sygehus er patienten vores partner Patienter skal kende os for høj faglig kvalitet
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereForskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed 1964-2016 Oplæg i Sundhedsudvalget, Region Hovedstaden
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Rettigheder og muligheder I Region Sjælland lægger vi vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt sprog. Hvis du har spørgsmål,
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereStatusnotat. Implementering af patientansvarlig læge i Region Syddanmark
Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/10133 Dato: 27. juni 2019 Statusnotat Implementering af patientansvarlig læge i Region Syddanmark 1. Baggrund I økonomiaftalen for 2017 blev det lagt fast, at regionerne
Læs mereTidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse
Læs mereHvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark?
Hvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark? Kræftens Bekæmpelse Adm. direktør Leif Vestergaard Pedersen LIF 2. november 2012 Typer af sundhedsforskning Grundforskning
Læs mereIndsatsområder på sundhedsområdet for 2019
Indsatsområder på sundhedsområdet for 2019 Sundhedsbrugerrådet 6. september 2018 1 Baggrund regionsrådets udvælgelse af indsatsområder på sundhedsområdet September 2017: Regionsrådet vedtager ny sundhedsplan.
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner
Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs merePrioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd
Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd OUH Talks 27. juni 2018 Stephanie Lose Regionsrådsformand Region Syddanmark 1 Udgangspunkt for Region Syddanmark Sundhedsvæsenet
Læs mereDen Private Smerteklinik - Privathospitalernes offentlige patienter
Planlagt ambulante patienters oplevelser: Den Private Smerteklinik - Privathospitalernes offentlige patienter Personale - spørgsmål 1, 4, 5, 6 og 7 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 Patientinvolvering
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs mere