Tværkulturel Innovation
|
|
- Ella Madsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tværkulturel Innovation Team Hjemmespisning Vi tænker de allerede eksisterende sundhedstiltag ind i målgruppens virkelighed og måltidspraksisser Projektkatalog 7. Maj 2013
2 Opdrag stillet af Måltidspartnerskabet Teamet har til opgave, med udgangspunkt i gruppen af voksne uden for erhverv, ufaglærte, kortuddannede samt deres børn og unge, at udvikle strategier og løsningsforslag til, hvordan disse kan nudges mod at købe sundere madvarer samt tilberede sundere måltider i hjemmet, for dermed at gøre det nemt for dem at spise sundere. Målgruppe Med blik for missionen lighed i sundhed fastholder vi fokus på målgruppen bestående af ufaglærte og kortuddannede samt deres børn og unge. Dette gør vi fordi vi mener at de eksisterende sundhedstiltag og kampagner ofte tager udgangspunkt i en øvre middelklasseerfaring, og derfor også appellerer til den øvre middelklasse. For at komme reproduktionen af ulighed i sundhed til livs, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i målgruppens virkelighed og måltidspraksisser. Et kulturanalytisk blik som nøgle til løsninger Vi foreslår at nøglen til at udvikle konkrete løsningsforslag, der kan gøre det lettere for målgruppen at vælge de lidt sundere madalternativer, ligger i den type analyser et kulturanalytisk blik kan tilbyde. Det er ved at forstå hvilken rolle mad og måltider spiller i målgruppens hverdag at vi har udviklet konkrete løsningsforslag der kan appellere til målgruppen. Med udspring i et kulturanalytisk blik tænker vi de allerede eksisterende sundhedstiltag ind i målgruppens virkelighed og måltidspraksisser. Et bredt sundhedsbegreb Vi arbejder med et bredt sundhedsbegreb der forsøger at balancere imellem ernæringsvidenskabens anbefalinger og målgruppens forståelse af sundhed og deres måltidspraksisser. Dette gør vi for at tage højde for at ernæringsvidenskabelige parametre ikke er de eneste der har betydning for den enkeltes selvoplevede sundhed. 2
3 Løsning 1: Kød-til-grønt -nudge Initiativet har til formål at nudge målgruppen til at supplere deres traditionelle hverdagsmåltid med flere grøntsager. I en traditionel dansk madkultur indtager kødet en central plads i aftensmåltidet, og undersøgelser viser at danskerne spiser for få grøntsager. 1 En vej til at gøre det lettere for målgruppen at spise sundere er derfor at nudge dem til at købe mere grønt i detailhandlen. Konceptet Med konceptet kød-til-grønt-nudge tages der udgangspunkt i målgruppens placering af kødet i centrum for et aftensmåltid. Det er i kødafdelingen at målgruppen kan nudges til at supplere deres genkendelige kødretter med ekstra grønt tilbehør. Kød-til-grønt-nudget kan udformes i 3 varianter: 1. Mærkater på kødet Dette nudge består i at få målgruppen tilbage til grøntafdelingen efter de har valgt deres kød. Dette gøres ved at sætte mærkater på kødpakkerne der indikerer, hvilke grøntsager der passer godt til kødet. Mærkaterne viser et billede af et lækkert og for målgruppen genkendeligt måltid der kombinerer kødet med varieret, grønt tilbehør. Det enkle visuelle udtryk på forsiden af kødpakken kan suppleres med en opskrift bag på pakken. 2. Convenience-grønt i kødafdelingen En mere helhedsorienteret løsning der også sigter på at gøre det nemt for målgruppen at sammensætte et varieret måltid er at hente grøntsagerne hen til kødet. Ved at placere de grønne convenience-produkter, der er nemme for folk at tilberede, i kødafdelingen bliver det mere nærliggende for målgruppen at gribe ud efter det grønne tilbehør. Denne løsning er oplagt hvis man vil nå ud til den del af målgruppen som ikke er vant til at tilberede grøntsager. Væsentligt er det at prisniveauet på convenience-grønt holdes på et rimeligt niveau hvis det skal appellere til målgruppen. 3. Kombination De to ovenfor beskrevne løsningsforslag kan med fordel kombineres. Ved at samle alle elementer til et aftensmåltid i køledisken, og samtidig udstyre alle elementerne med den samme mærkat, gøres det nemt for målgruppen at sammensætte retten. Eksempelvis kan hakkebøffer, færdiglavet coleslaw, færdiglavet bønnesalat og kartofler placeres sammen og alle udstyres med en mærkat med et billede af den færdige ret. Med afsæt i genkendelige og trygge madvarer, skaber vi med kød-til-grønt-nudget mulighed for sundere madvalg som ikke bryder for meget med målgruppens forståelse af måltidet. 1 Se fx: Danskernes kostvaner DTU Fødevareinstituttet, 2010, s
4 Løsning 2: Børn-til-grønt -nudge Initiativet har til formål at synliggøre grøntsager som attraktiv mad til målgruppens børn. Som nævnt viser undersøgelser at danskerne får for få grøntsager, og forskning viser også sammenhænge mellem sundheds- og måltidspraksis og forskellige sociale grupper. 2 For at komme uligheden i sundhed til livs, er det derfor nødvendigt at give målgruppens børn erfaringer med grøntsager, for at gøre det lettere og mere naturligt for dem at vælge grøntsager til i deres voksenliv. Konceptet Med konceptet børn-til-grønt-nudge tages der udgangspunkt i børns virkelighed og hverdag. Konceptet skal gøre grøntsager i detailhandlen attraktive for børn ved at tale til deres sanser og legelyst. Konkret foreslår vi en lille bland-selv-grøntafdeling hvor børn selv kan få lov til at sammensætte 10 grøntsager til en fordelagtig pris. Vi henter inspiration fra grøntmarkeder der gør grøntsager sanselige samt bland-selv-slikbutikker der gør det sjovt for børn selv at udvælge de forskellige stykker. Grøntsagerne skal være emballagefri for på den måde at tale direkte til sanserne. Den visuelle markedsføring af bland-selv-grønt skal appellere til forældre ved at visualisere hvordan grøntsager nemt kan skæres ud og gives til børn. Desuden skal det visuelle udtryk også appellere til børn ved at trække på sjove tegneserieuniverser. Fx kan bland-selv-poserne have små tegneseriefigurer påtrykt. Gode snack-grøntsager er fx: Gulerødder, miniagurker, broccoli- og blomkålsstykker, majs, peberfrugter og friske ærter i små bundter. Den lille afdeling kan desuden suppleres med bland-selv-frugt, bland-selv-nødder og andre sunde børnesnacks. 2 Se fx Social ulighed, kostvaner og sundhed i Mad, mennesker og måltider. Samfundsvidenskabelige perspektiver, fra 2012, redigeret af Lotte Holm og Søren Tange Kristensen. Se også Social ulighed i sundhed blandt børn og unge, fra 2007 redigeret af Anette Johansen et al. 4
5 Løsning 3: Det sammensatte måltids -nudge Initiativet har til formål at gøre det nemmere for målgruppen at tilberede et varieret måltid. Undersøgelser viser at danskernes kost er for ensidig, og at de indtager for meget fedt, for meget sukker og for få kostfibre. 3 En vej til at gøre det lettere for målgruppen at spise sundere er derfor at sammensætte varierede måltider i detailhandlen som kan nudge folk til at købe, tilberede og spise sundere måltider. Konceptet Med konceptet det sammensatte måltids-nudge udvælges sunde produkter som sammensættes til et sundt, genkendeligt og prisvenligt måltid for målgruppen. Ved at samle de sundere produkter visualiseres det sammensatte måltid for målgruppen. Det sammensatte måltids-nudge kan udformes i 3 varianter: 1. Måltids-Ø En version af denne løsning går ud på at samle alle ingredienser til et varieret måltid på en måltidsø i butikken. Det kan fx være ingredienser til lasagne: hakket oksekød på frys, dåsetomat, fuldkornslasagneplader, frossen spinat, samt løg og gulerødder. Alle ingredienserne samles i små køle- og frysemontre, og de friske grøntsager og kolonialvarer placeres ved siden af. Ingredienserne kan med fordel bestå af nøglehulsmærkede produkter der sikrer sammensætningen af et sundt måltid for kunden. For at gøre løsningen helhedsorienteret, skal måltidsøen suppleres med opskrifter med billeder hvortil det er oplagt at bruge de opskrifter fra Nøglehullet der er genkendelige for målgruppen. 2. Postkort En anden version af ovennævnte løsning går ud på blot at anvende opskrifter i butikken. Nøglehullet og detailhandlen har udviklet en lang række sunde opskrifter som med fordel kan komme ud i butikken til brugerne. Opskrifterne er på nuværende tidspunkt tilgængelige på disse afsenderes hjemmesider og Apps, men i mindre grad ude i butikkerne. Man kan derfor trykke disse opskrifter på postkort hvilket har den fordel at kunden får en fysisk opskrift i hånden. Således kan man forestille sig hvordan aftensmåltidet skal se ud. 3. Det sammensatte måltid som færdigret Til den del af målgruppen, der ikke går op i sundhed og ikke er interesseret i indkøb og madlavning, kan man udvikle færdigretter hvor kødet har en central plads, men hvor der stadig indgår grøntsager i en passende mængde. Færdigretten kan udvikles i forbindelse med Nøglehullet for at sikre et højt ernæringsmæssigt indhold, men den skal ikke markedsføres som et sundt produkt. I stedet skal der lægges vægt på at det er let at gå til, og at måltidet er samlet for kunden. 3 Se fx Danskernes kostvaner , DTU Fødevareinstituttet,
6 Kontakt Tværkulturel Innovation Team Hjemmespisning Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) Københavns Universitet Karina Bergmann Sarah Fæster-Jørgensen Katrine Kladakis Dani Sanjoto 6
tlf
Måltidspartnerskabet Etableringen af Måltidspartnerskabet Ernæring og sundhed er et emne, der i stadigt stigende omfang optager samfundet. Med henblik på at kunne medvirke til at få befolkningen - via
Læs mereCASE 1: Nikolajs lasagne
CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe
Læs mereSunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus
Sunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus (npre@lf.dk) Et kig på børnefamilierne på tværs af forskellige undersøgelser Kantar Gallup for Landbrug & Fødevarer 2014 om Aftensmad 992 deltagere, heraf
Læs mereBliv klar til turen i supermarkedet
1 Bliv klar til turen i supermarkedet Denne side er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Du kan også bruge materialet, hvis du går på en anden ungdomsuddannelse eller i 9.
Læs mereGrøntsager og kostfibre
Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange
Læs mereMESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 10 HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG
HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG Bløde løg 10 g smør 4 zittauerløg i halve, tynde ringe (ca. 300 g) ½ tsk. groft salt 3 dl vand Hakkebøffer 15 g smør 600 g hakket oksekød ¼ tsk. groft salt friskkværnet peber
Læs mereCASE 2: Lauras brunch
CASE 2: Lauras brunch Laura har inviteret tre veninder hjem til sund og lækker brunch. Først skal hun i supermarkedet og købe ind til sin brunch og I skal hjælpe hende. Nedenfor er der 7 stop i supermarkedet
Læs mereER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?
Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude
Læs mereDanskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet
Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring, DTU www.food.dtu.dk Den nationale
Læs mereMed Nøglehullet på Madskole
Med Nøglehullet på Madskole Samarbejde for bedre madkultur Målet er at lære børn i alderen 8-12 år om madlavning, råvarer, sund kost og fysisk aktivitet på en sjov, lærerig og aktiverende måde. madskoleambassadører
Læs mereMarkedsanalyse. 19. juni 2017
Markedsanalyse 19. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kræsne børn? Forældre og børn er uenige Uden mad og drikke, dur helten ikke det
Læs mereHøringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA
Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA
Læs mereKostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej
Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereFolder: Bakkelandet har en mening om mad
Folder: Bakkelandet har en mening om mad Mad er noget, der dækker et fysiologisk behov, der gør, at vi kan leve, fungere, tænke, vokse og udvikle os. Men mad er så meget mere end det. Mad er et udtryk,
Læs mereKostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere
Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Revideret i 2012 Skolen ved Nordens Plads Sofus Francks Vænge 32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 10 00 skolenvednordensplads@frederiksberg.dk
Læs mereMADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab
Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om
Læs mereRema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft
Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.
Læs mereMarkedsanalyse. 9. juni 2017
Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Børnefamilier: Svært at leve sundt i en travl hverdag Børnefamilier føler sig
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereConvenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil
Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Af Sune Andersen og Julia Stacey, MAPP Centret Vi skal alle have mad hver dag. Nogle ser frem til det og har planlagt indkøb såvel som madlavning.
Læs mereVIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS
VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab
Læs mereBURGER MED FRITTER. 1 Portion
DRENGERØVSMAD BURGER MED FRITTER 1 Portion Ingredienser 1 bagekartoffel (125 g) 1 tsk. olie (5g) 100 g hakket oksekød Salt, peber 1 skive ost 30+ 1 stor fuldkornsburgerbolle Sennep Ketchup 2 sprøde salat
Læs mereFlere og flere forbrugere køber færdigretter
Flere og flere forbrugere køber færdigretter December 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 17. december 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereMadglæde i hverdagen. 5 opskrifter der sætter mad på bordet i hverdagen
Madglæde i hverdagen 5 opskrifter der sætter mad på bordet i hverdagen Mødrehjælpen, Abel Cathrines Gade 13, 1654 København Opskrifter: Claus Holm, Foto: Winnie Methmann, Portræt: David Bering Marts 2018
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune
Læs mereVelkommen til Nøglehulsberegneren
Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Med Nøglehulsberegneren, får du viden om den ernæringsmæssige
Læs mereVejen til et varigt vægttab
Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken
Læs mereProjektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.
Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise
Læs mereVELKOMMEN TIL 28 OKTOBER DOCKEN KBH.
VELKOMMEN TIL 28 OKTOBER DOCKEN KBH. Anna Thygesen Seniorrådgiver, Geelmuyden Kiese Brandingekspert Forbrugeradfærd Livsstil, detail, fødevarer, gastronomi og turisme Strategisk kommunikationsrådgiver/trusted
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereSandved Børnegårds Kostpolitik
Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereKost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune
Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereProfessionstopmøde 2014
Professionstopmøde 2014 Comwell Hotel Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Når danskerne ikke følger kostrådene er det (måske) fordi Joan Preisler Coop Analyse Driver blandt andet Mad-O-meter I denne undersøgelse
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereBreelteparkens madservice
Velkommen til Breelteparkens madservice Hørsholm Kommune Breelteparkens madservice Breelteparken 1 2970 Hørsholm Telefon 45 16 09 75 Tak Kære Borger Fordi du har valgt Breelteparkens madservice som madleverandør.
Læs mereslankemad madplan C6BAD2BB7290B3158C669A7 Slankemad Madplan 1 / 6
Slankemad Madplan 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Slankemad Madplan Billig slankemad - nem madplan til en uge med vægttab 4/26/2015 Når man beslutter sig for at gå på slankekur er der et hav af muligheder og det kan
Læs mereMad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune
Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til
Læs merePolitiken Test: Convenience Foods
Politiken Test: Convenience Foods Af Anette Kamuk, Udviklingskonsulent i VIFFOS og adjunkt på UCSJ Ernæring og Sundhed, Ankerhus Research Sheila Richie-Hansen, VIFFOS September 2008 Forbrugerne efterspørger
Læs mereOpbevaring og holdbarhed
Opbevaring og holdbarhed Forskellige madvarer skal opbevares forskelligt. Maden kan holde sig længere og smager meget bedre hvis du opbevarer den rigtigt. Det står ofte på emballagen, hvor længe maden
Læs mereSMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet
SMAG I MADKUNDSKAB Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 15-08-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Folkeskolens
Læs mereMellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune
Mellemmåltider i SFO en En guide til SFO erne i Roskilde Kommune 2 Et godt mellemmåltid er sund fornuft SFO en spiller en central rolle i børns dagligdag. Her får de en tryg og legende overgang mellem
Læs mereMad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen
Mad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen Vi tilbyder sund kost: Den kost vi serverer for børnene i børnehuset Mariehønen er en del af børnenes hverdag og er derfor af stor betydning for deres opvækst
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereMadkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed
De 10 kostråd 2 Eleven kan omsætte viden (del 1) om sund mad i madlavningen Eleven har viden om sund mad og madlavning Eleven kan anvende kostanbefalinger til madlavning og måltidssammensætning kostanbefalinger
Læs mereHvad skal vi spise for at få mere jern!
Hvad skal vi spise for at få mere jern! Denne pjece giver råd og vejledning om, hvordan du ved hjælp af kosten kan øge din daglige indtagelse af mineralet jern. Hvornår er der brug for mere jern Efter
Læs mereKREATIVE IDEER PANDERETTER. Nem og velsmagende hverdagsmad med masser af sprøde grøntsager
Nem og velsmagende hverdagsmad med masser af sprøde grøntsager Med Kreative Ideer kan du nemt og hurtigt hente inspiration til nye opskrifter og blive opdateret med de seneste trends. De Kreative Ideer
Læs mereMad- og måltidspolitik
Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereTaŸa på da k. Kamma Krølstrup. forlaget vandkunsten
TaŸa på da k Kamma Krølstrup 2 3 forlaget vandkunsten V Forord Alle har efterhånden stiftet bekendtskab med sushi fra Japan, tapas fra Spanien, mezze fra Tyrkiet og antipasto fra Italien. De små retter
Læs mereLokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje
Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)
Læs mere03 Mange forbrugere vil gerne handle ud fra deres idealer. Det kan være et
01 Komplimentærsalg Rigtig mange af os foretrækker velkendte retter. Med netop det for øje er det muligt at nudge kunderne til at købe sunde fødevarer ved at hægte dem på nogle af de mest solgte fødevarer
Læs mereForbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?
Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering
Læs mereBliv klar til turen i supermarkedet
Bliv klar til turen i supermarkedet Dette materiale er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Ved hjælp af cases, opgaver og videoer får du ideer til og mulighed for at tænke
Læs mereSociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet
Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereMattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner. FORSTÅ din skolemad med. MATmovers. Stjerneløb til årgang med fokus på
Mattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner FORSTÅ din skolemad med MATmovers Stjerneløb til 4.-6. årgang med fokus på sunde og spændende madpakker Lærerark 1 Lærervejledning
Læs mereHJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik
HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,
Læs mereÅrsberetning Nemt at spise sundere Måltidspartnerskabets virksomhed
Årsberetning 2012-13 Nemt at spise sundere Måltidspartnerskabets virksomhed 2012-2013 FORORD I Måltidspartnerskabet gør vi det nemt og giver flere danskere lyst til at spise sundere. Vi har i Måltidspartnerskabet
Læs mereKostpolitik i Valhalla.
Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de
Læs mereHvad sker der med de forskellige grøntsagers smag?
på grøntsager Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag? Opgave 1: Når du tilbereder rodfrugter, ændrer de smag og konsistens. Undersøg smag og konsistens, når rodfrugterne er stegt, kogt og bagt.
Læs mereKost og sundhedspolitik
Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med
Læs mereIndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41
UGe 40-41 IndkØbslIste QR-koden for Ugepakken inderholder kødet 600 gr. friskhakket oksekød Hjemmelavet gullachsuppe 4 stk. skinkeschnitzler 1 stk. Lemvigsteak 600 gr. oksekød i tern Øvrige indkøb: 2 pk.
Læs mereMorgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.
Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og
Læs mereDeViKa. Velkommen til. Find ud af:
Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen
Læs mereMad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed
Årsplan 4. 6. klasse madkundskab Skoleåret 2019-2020 Lærer: Anni Andersen Følgende årsplan er udarbejdet og planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for faget madkundskab. Forløbet leder mod følgende overordnede
Læs mereKostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.
Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...
Læs mereLanghøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.
Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at
Læs mereVejen hen mod nye kostråd kontorchef Else Molander
Vejen hen mod nye kostråd kontorchef Else Molander Om kostrådene fra 005: Kostråd er retningslinjer for et sundere madvalg Kostrådene fremhæver problemområder - hvad spiser vi for lidt/meget af Det nye
Læs mereBilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune
Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen
Læs mereFødevarer GF2 Tema 26: Portionsstørrelser
Opgaver i beregning af portionsstørrelser og svind letøvet Opgave 1 Udfyld nedenstående skemaer ved hjælp af svindtabellen. Rensesvind i % Mængde, der kan anvendes ud af 100 g Porre 15 % 100 15 = 85 g
Læs mereKrydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer
Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4
Læs mereKREATIVE IDEER SUPPER. Komplet blanding til klassisk suppe eller twisted til en spændende ret
Komplet blanding til klassisk suppe eller twisted til en spændende ret Med Kreative Ideer kan du nemt og hurtigt hente inspiration til nye opskrifter og blive opdateret med de seneste trends. De Kreative
Læs mereLokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje
Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)
Læs mereT: 2049 0676. Jacob Ernst Højvangen 15 3480 Fredensborg. www.jacobernst.dk. T: 2049 0676 E: post@jacobernst.dk www.jacobernst.dk
T: Hønsesalat & Leverpostej med saltkød O: Spegepølse med pickles & Kalkun T: Rullepølse med løg & Skinke F: Roastbeef med purløgscreme & Æg med tomat T: Salat O: Courgetter, ærter og rugmelspasta F: Grillede
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereGuide til mad og emballage
Guide til mad og emballage Jumpfood mad er flere friske grøntsager og frugt og et højere indhold af fuldkorn og fibre. Dertil er kvaliteten af råvaren et vigtigt fokuspunkt. Fælles for maden i Jumpfood
Læs mereMADPAKKE-KASSEN. frokost. med omtanke!
MADPAKKE-KASSEN frokost med omtanke! Spar tid. Spis sundere. Spar penge. Travlhed præger de fleste danskeres liv. Samtidig har behovet for en sund, alsidig og nærende kost aldrig været større. Familierne
Læs mereOPSKRIFTER FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 36 MESTERSLAGTERENS
FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST 600 g hakket kalv og flæsk 2 spsk. hvedemel 2 spsk. havregryn, finvalset 1 ½ dl mælk 1 æggehvide 1 æg 1 løg, alternativt rødløg 1 fed hvidløg 1 tsk. timian, tørret
Læs mereFarvekodning om korrekt opbevaring af frugt, grønt og brød
Farvekodning om korrekt opbevaring af frugt, grønt og brød Hvad er optimal opbevaring? FORMÅL OG FORUDSÆTNING Hvad er optimal opbevaring? Er folk i tvivl om opbevaring af deres fødevarer? FORMÅL OG FORUDSÆTNING
Læs mereNyheder fra DMA 11. og 12. oktober Grethe Andersen, Måltider og Ernæring
Nyheder fra DMA 11. og 12. oktober 2007 Grethe Andersen, Måltider og Ernæring ga@danishmeat.dk Kg pr. person Kilde: Nyhedsbrev 22 Fra slagteri til forbruger Danmarks Statistik 2006 til rådighed til forbrug
Læs mereSundhed er for alle Opskrifter. Maj Sundhed Idræt og Kultur
Sundhed er for alle Opskrifter Maj 2015 Sundhed Idræt og Kultur Forord Denne kogebog er udarbejdet efter afholdelse af et sundhedsfremmende kursus Sundhed er for alle målrettet borgere med medfødt hjerneskade/
Læs mereOverordnet kost- og Måltidspolitik. - For alle områder i Lemvig kommune
Overordnet kost- og Måltidspolitik - For alle områder i Lemvig kommune Forord Lemvig Kommune sætter fokus på sund levevis ved at medvirke til at skabe rammer for gode og sunde kostvaner hos borgerne. Det
Læs mereReventlow Lille Skole
1 Reventlow Lille Skole - så kan du lære det! Årsplaner for valgfaget madkundskab 2018-2019 7.- 8.- 9.- og 10.- klasse Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetencemålene efter 8 klasse. Eleverne kan
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereEn guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt
Læs merekollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1
kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase
Læs mereBørn lærer også mens de spiser men hvad - hvorfor og hvordan? Københavns Madhus April 2013 Per Schultz Jørgensen
Børn lærer også mens de spiser men hvad - hvorfor og hvordan? Københavns Madhus April 2013 Per Schultz Jørgensen Mad og pædagogik Måltidet Madlavningen Børns deltagelse Opvækst i en åben verden Hvad giver
Læs mereLommekøleren En app der giver dig dit køleskab med overalt
Lommekøleren En app der giver dig dit køleskab med overalt Mascha Ott Martin Ystrøm Ulla Ramskov Niklas Hultquist Cecilia Mandrup DIA Future 2012 Lommekøleren (smartphone applikation) Stop spild af mad,
Læs mereVelkommen til Nøglehulsberegneren
Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Ved at anvende Nøglehulsberegneren får du viden om den ernæringsmæssige
Læs mereDen udfordrende skolemad
Den udfordrende skolemad OPUS Skolemadsprojekt Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem sund Ny Nordisk Hverdagsmad Kim Fleischer Michaelsen, Inst. For Idræt og Ernæring, KU november
Læs mereNæringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?
Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du
Læs mereMadplan Juni 1. Madværkstedets. Bagte søde kartofler med helstegt citronkylling. Pizzabøf med pasta og græsk salat
Madværkstedets Juni 1 Pizzabøf med pasta og græsk salat Bagte søde kartofler med helstegt citronkylling Kokospande med appelsinmarinerede svinekoteletter Juni 1 Dag 1 Pizzabøf med pasta og græsk salat
Læs mereBørn, madmod og kræsenhed
Børn, madmod og kræsenhed Ny analyse om madlavning i børnefamilier Nina Preus, forbrugersociolog Sunde Børn - Inspirationskonference 3-4 april 2019 Hvordan går det hos børnefamilierne i dag? Børnefamilierne
Læs mereSpis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost
Læs mereØget lighed i sundhed gennem måltider. Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde
Øget lighed i sundhed gennem måltider Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Rugknækkeren Rugknækkeren er et godt eksempel på et projekt
Læs mere