Aalborg Kommune Ældre- og Handicapforvaltningen Ældreafdelingen. Tilsyn på de kommunale og selvejende plejehjem i 2010

Transkript

1 Aalborg Kommune Ældre- og Handicapforvaltningen Ældreafdelingen Tilsyn på de kommunale og selvejende plejehjem i 2010 Indledning Ældre og handicapforvaltningen, Aalborg Kommune, har overdraget os opgaven med at udføre de lovpligtige kommunale tilsyn med institutioner og tilbud til Forvaltningens brugere. Konkret drejer sig om et årligt anmeldt og uanmeldt tilsyn i hver enhed. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Formelt handler det om tilsyn efter Servicelovens 16. Ved de anmeldte tilsyn har vi særligt haft fokus på kosten, rammer og vilkår for måltidet som sådan og den mere konkrete støtte, beboerne får. Vi har endvidere bredt vurderet forståelsen for omsorgsbegrebet og udmøntningen af samme. Ved de uanmeldte besøg har vi sat særligt fokus på træning og den støtte, beboerne får til at vedligeholde deres færdigheder samt faldforebyggelse både generelt og konkret. Herudover har vi fulgt op på forslag og anbefalinger fra tidligere tilsynsbesøg og vurderet stemning og atmosfære. Endelig har vi generelt og konkret vurdere forholdene, indsatsen og metoderne det enkelte sted og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og den enkelte beboer. Det generelle indtryk Det er vores overordnede indtryk, at Kommunens godkendte kvalitetsstandarder, politikker og retningslinjer samt lovgivningens krav for områderne efterleves. Der arbejdes bevidst efter Kommunens overordnede værdier og lokalt udarbejdede værdigrundlag, som tager udgangspunkt i de overordnede værdier. Det er vores generelle vurdering, at der ydes en kvalificeret hjælp, som tager hensyn til den enkelte beboers ønsker og behov i god forståelse for de forhold, som ligger til grund for behovene for hjælp. Samtidig er det vores vurdering, at hjælpen ydes på en respektfuld og ordentlig måde. Den vurdering deles af langt de fleste beboere og deres pårørende samt svarer til deres oplevelse af den støtte, der modtages og måden, de modtager den. Det er ligeledes vores generelle vurdering, at beboerne tilbydes en individualiseret støtte og omsorg, der modsvarer deres behov. Det er også vores opfattelse, at beboerne inddrages på en måde, der understøtter deres generelle trivsel. Der er generelt en god forståelse for måltidets mange aspekter herunder også det sociale aspekt og spisemiljøet. Der er mange steder udarbejdet måltidspolitik, som medvirker til at sikre, at alle arbejder i samme retning, og der arbejdes fortsat med at udvikle nye metoder og tiltag. Nogle steder er det et ønske, at man delvis selv kan producere maden, for på den måde at inddrage beboerne mere i dagligdagen, i beslutninger herom og ikke mindst påvirke sanserne. 1

2 Det er vores vurdering, at der er generel opmærksomhed på faldforebyggelse, genoptræning og vedligeholdelsestræning, jfr. Servicelovens 86. Der udarbejdes handleplaner efter behov og her er flere steder nøglepersoner som hovedansvarlige for området. Det er vores vurdering, at der udvises god forståelse for at udmønte omsorgsbegrebet i praksis. Det er også vores vurdering, at omsorgsbegrebet bør og kan drøftes løbende i gruppen af medarbejdere og ledelse. Vi har givet eksempler på, hvordan der kan fokuseres på omsorgsbegrebet på en sådan måde, at alle får en fælles holdning og dermed tilgang til udmøntningen i hverdagen. Vi har stort set overalt mødt engagerede ledere og medarbejdere med relevante forudsætninger for at løse deres opgaver og med fokus på at højne kvaliteten af indsatsen. Generelt er omgangstonen præget af respekt og atmosfæren er god. Det er uundgåeligt, at der opstår behov for ledelsesskift i så stor en organisation. En mentor ordning kan medvirke til at sikre bedst mulig oplæring, og forbygge nedslidning og dermed sygdom. Vi vil anbefale fokus på dette område. Vi kan konstatere, at der er udarbejdet tids- og handlingsplaner på de felter, hvor vi har foreslået justeringer. Processen Vi har forud for tilsynene gjort os bekendt med relevant generelt materiale, der ligger til grund for driften. Kommunes kvalitetsstandarder vedrørende genoptræning og vedligeholdende træning, personlig pleje og praktisk hjælp og døgnkost, samt Aalborg Kommunes manual til forebyggelse af fald i eget hjem, er materiale som blandt andet er indgået i grundlaget for vores vurderinger og konklusioner. Vi har afviklet 46 anmeldte tilsyn og 49 uanmeldte, hvoraf 3 tilsyn er afviklet som ekstraordinære. Sidstnævnte er tilsyn, som Forvaltningen af forskellige årsager har bedt os om at udføre, fordi der har været tvivl om kvaliteten af den leverede indsats. Fire tilsyn har udløst krav om, at ledelsen på de pågældende plejehjem udarbejdede handlingsplaner på særligt udvalgte områder. Tidspunkterne for de anmeldte tilsyn har været aftalt med ledelsen af det enkelte sted under hensyntagen til beboernes hverdag, de pårørendes mulighed for deltagelse og øvrige vilkår, der giver tilsynet det bredeste grundlag for vurdering af indsatsen det pågældende sted. Nogle steder har vi brugt at ringe til de pårørende efter aflale med ledelsen. Efterfølgende er der tilgået enhederne skriftlig information om tidspunkt for afvikling. Fokuspunkter og grundlag for tilsynet er sendt ud som information inden tilsynsrunden er gået i gang. Vi har gennemført tilsyn i tidsrummet fra kl til kl Vi har tilstræbt at aflægge tilsyn på de tidspunkter, hvor der er størst mulighed for at træffe beboerene. Flere tilsyn, knapt 30, er således også afviklet i eftermiddags- og aftentimerne, lørdage og søndage samt på helligdage. Som en del af grundlaget for vores vurderinger og konklusioner har vi inddraget beboerne, deres pårørende, medarbejdere og ledelse. Vi afgør som udgangspunkt selv, hvem vi inddrager og hvilke beboeres dokumentation, vi gennemgår. Den oplevede kvalitet er belyst og vurderet fortrinsvis på baggrund af samtaler og samvær med omkring 380 beboere. Vi har talt med flere beboere i stort set alle enhederne i de enkelte tilbud. Flere steder har vi opholdt os i fællesskabet med beboerne, fx i flere enheder for demenete. Vi har på mange måder forsøgt at få den mest troværdige kontakt med beboerne. Vi har været i kontakt med mellem 50 og 60 pårørende. 2

3 Relevant skriftligt materiale er gennemgået, herunder afgørelser og pleje- og omsorgsplaner indeholdende døgnrytmebeskrivelser og helhedvurderinger for omlring 380 beboere. Hertil kommer, at vi har gennemgået lokalt udarbejdede værdigrundlag, politikker, beskrivelser af arbejdsgange mm. Alt sammen materiale, der kan understøtte og sikre en ensartet indsats overfor den enkelte borger. Medarbejderforholdene er vurderet på baggrund af samtaler med repræsentanter blandt de medarbejdere, der var til stede på det tidspunkt, hvor tilsynet fandt sted. De har været inddraget enkeltvis eller samlet og med udgangspunkt i den medarbejderoversigt, vi har modtaget inden tilsynet. Ad den vej har vi sikret os, at vi har talt med repræsentanter fra forskellige enheder og de forskellige fagligheder er blevet repræsenteret. Alt i alt har vi inddraget omkring 400 medarbejdere. Herudover har vi vurderet den samlede målgruppe og de fysiske rammer set i relation til målgruppens behov. Vi har ligeledes drøftet forståelsen for og indsigten i magtanvendelsesbegrebet, borgerbehovenes årsager samt udmøntningen af de metodemæssige tilgange til opgaveløsningen. Ledelsen har deltaget ved de anmeldte tilsyns start og ved tilbagemeldingen af resultaterne. Ved de uanmeldte tilsyn har vi efterfølgende givet lederen en telefonisk tilbagemelding, hvis denne ikke har været til stede. I det følgende beskriver vi i hovedtræk anbefalinger og de samlede, generelle og til dels tværgående resultater fra tilsynsbesøgene. Resultaterne af de enkelte tilsynsbesøg fremgår af rapporterne vedrørende disse. Anbefalinger Generelt hører beboerne til den beskrevne målgruppe. Vi vurderer og oplever at aldersspredningen bliver større. Det er et udtryk for og har medført, at man i stigende grad står overfor behov, der udspringer af misbrug, demens og hjerneskade. Det fordrer, at man løbende må være opmærksom på, at ressourcerne ikke fragår de øvrige beboere. Desuden at medarbejderne er klædt på til opgaven såvel fagligt som personligt flere steder er der PC-arbejdspladser i beboernes opholdsstuer, hvilket på den ene side opleves fornuftigt og hensigtsmæssigt. Det fordrer dog, at man på den anden side må være opmærksom på etik og tavshedpligt mange plejehjem har en rigtig god kultur for afvikling af måltiderne og vilkår og rammer for dem. Vi har nogle steder anbefalet en måltidspolitik, netop for at skabe holdning og tilgange til opgaven vi har flere steder foreslået en drøftelse af og fokus på omsorgsbegrebet og medarbejdernes mulige forskellige tilgange til omsætningen heraf. Det er vores vurdering, at sådanne faglige drøftelser vil medvirke til at bevare fokus på medarbejdernes faglighed og udvikle deres kompetencer. Der ud over skaber det en endnu bedre kultur på stedet og kan indgå i værdigrundlaget. Det vil komme beboerne til gode medarbejderne er engagerede og udfører et kvalificeret arbejde. Det skal dog fortsat understøttes af uddannelse og udvikling mv., blandt andet fordi høj faglighed er med til at sikre kvalitet og motivation blandt medarbejderne, samt sikre fastholdelse og rekruttering af nye medarbejdere medarbejderne er generelt bekendte med retningslinjerne for magtanvendelse og indberetningspligten. Det er fortsat vigtigt at fastholde bestræbelserne på at finde veje til at forebygge magtanvendelse, som med nogle målgrupper dog uundgåeligt vil forekomme. Her kan man med fordel dele viden og erfaringer med andre 3

4 kvalitetetn af dokumentationen er generelt god. Vi oplever forskellige holdninger til, hvad der skal tilgå beboerne. Det bør man tage en fælles besslutning om, så man lever op til lovgivningens krav. Resultater fra tilsyn Beboernes forhold, herunder målgruppen: Det er vores vurdering, at beboerne generelt hører til de beskrevne målgrupper. Dog er det også vores vurdering, at der på flere plejehjem er beboere, hvis behov er så store og mangeartede, at det ikke er muligt fuldt ud at imødekomme disse, uden at der fragår plejehjemmets øvrige beboere ressourcer. Det drejer sig dels om beboere med problematisk adfærd som følge af misbrug, og dels om beboere, der af andre årsager har behov for større støtte, end det er muligt at yde i de pågældende tilbud. Flere steder oplever man at modtage beboere under 60 år. Her bør man være opmærksom på behovet for evt. at tilbyde handleplaner, jf. servicelovens 141. Fysiske rammer Der er generelt en god rengøringsstandard på plejehjemmene. Her gøres en stor indsats for, at indretningen af fællesarealerne er i overensstemmelse med beboernes behov. Fællesarealerne fremstår langt de fleste steder hyggelige og indbyder til samvær. Her er en god og hjemlig atmosfære. En del af møblerne er flere steder af ældre dato. Det er med til at skabe gode minder for beboerne. Det medvirker ti, at stimulere såvel intellektet som motorikken og den sociale interaktion. I enhederne er fællesarealerne indrettet i en stil, der appellerer til husets beboere. Beboernes lejligheder er rummelige og indrettet efter den enkelte beboers individuelle smag. Omgivelserne fremstår hyggelige og hjemlige, og friske blomster, grønne planter og den øvrige udsmykning medvirker til at skabe en tryg og god atmosfære. Demensenhederne har hyggelige fællesrum, der er indrettet ud fra beboernes behov. Alle steder ydes en bevidst indsats for at minimere et institutionsagtigt indtryk. I flere enheder har medarbejderne opstillet PC og dermed arbejdsplads. Her bør man være opmærksom på, at den optager plads i beboernes fællesrum og dermed kan påvirke det hjemmelige udtryk. Desuden bør der her være særlig opmærksomhed på etik og tavshedspligt. Ved indgangene er der mange steder skiltning og en oversigt over beboernes navne. Det giver et godt overblik for besøgende i huset. De omsorgsmæssige forhold Beboerne giver udtryk for og indtryk af, at de modtager hjælp og støtte som aftalt samt tilfredshed med den måde, hvorpå den praktiske hjælp ydes. Det gælder støtten til såvel personlig pleje som til løsningen af praktiske opgaver generelt og måden hvorpå måltiderne afvikles. Der er generelt tilfredshed med maden og kvaliteten af den. Det er vores indtryk, at beboerne har en tryg hverdag, hvor de modtager de aftalte ydelser. Det er ligeledes vores vurdering, at medarbejderne har fokus på at inddrage beboerne i dagligdags opgaver og at her er afholdes forskellige aktiviteter, der medvirker til at vedligeholde beboernes mentale og motoriske færdigheder. Beboerne inddrages i det omfang, de mestrer hverdagens opgaver, fx at dække bord og inddragelse i valg af menu. Det er fortsat vores vurdering, at aktiviteter og en meningsfyldt hverdag er et område, der 4

5 arbejdes målrettet med at styrke særligt for at vedligeholde fysiske og mentale færdigheder, som kan bidrage til livskvalitet. Gennem samtale med flere beboere kan vi konstatere, at en stor del af beboerne har et svækket mentalt funktionsniveau og derfor har behov for støtte til strukturering af hverdagen og til inddragelse i et socialt forum. Det er vores vurdering, at medarbejdere målrettet arbejder med at tilgodese disse behov. Vi vurderer at der mange steder er en god kultur for rammerne, kosten og vilkårene, hvorunder måltiderne afvikles. Flere steder har man konkret udarbejdet måltidspolitikker, der medvirker til ar skabe ens holdninger og dermed de samme tilgange i opgaveløsningen. Nogle steder har man ønsket at lave delvis madproduktion for netop at inddrage beboerne mere i det daglige. Desuden medvirker det til at skærpe og stimulere sanserne og det mentale niveaue. Det kan være et udviklingspunkt i fremtiden. Der er fokus på, at beboerne får den rette ernæring. De tilbydes blandt andet kostvejledning og udregning af deres BMI. Det er muligt at vælge en kost i overensstemmelse med behov og ønsker, hvilket svarer til Kommunens kostpolitik. De har ligeledes mulighed for at vælge, om de vil spise i spisestuen eller i deres egen lejlighed. Det er vores vurdering, at der udvises god forståelse for at udmønte omsorgsbegrebet i praksis. Det er også vores vurdering, at omsorgsbegrebet kan og bør drøftes løbende i gruppen af medarbejdere og ledelse. Vi har nogle steder givet eksempler på, hvordan der kan sættes fokus på omsorgsbegrebet, så det bliver en del af den fælles kultur i fremtiden. Der er fokus på faldforebyggelse samt træning mere generelt. Beboernes behov for vedligeholdelse af deres færdigheder indgår som grundlag i tilrettelæggelse af dagligdagens opgaver. Beboerne inddrages i personlige og praktiske opgaver i det omfang, de magter og formår, fx ved at rede seng eller hjælpe til ved borddækningen. Det er de små, nære ting og samværet, der betyder noget. Det er vores erfaring, at det er vigtigt, at medarbejderne til stadighed har fokus på at motivere og finde metoder til medinddragelse, idet det påvirker stemning hos beboere og medarbejdere positivt, og også medvirker til at fastholde færdigheder hos de aktive. Der er udarbejdet en tjekliste til brug for faldforebyggelse. Det medvirker som analyseredskab i det videre forebyggelse- og udredningsarbejde. Der er et godt samarbejde med fysio- og ergoterapeuter. Ligeledes er der et godt samarbejde med interne forflytningsinstruktører. Hvis det forekommer, at en beboer falder, registreres dette blandt andet med beskrivelse af årsag, sted og tidspunkt med det formål at vurdere, om indsatsen skal justeres, herunder, fx. ændring af kost eller inddragelse af eksterne relevante samarbejdspartnere. Der er en generel tilfredshed med samarbejdet blandt de pårørende, vi har været i kontakt med. De føler sig imødekommet og velinformerede. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne giver generelt udtryk for tilfredshed med deres arbejde og arbejdspladsen. Her er generelt et godt samarbejde, og medarbejderne er gode til at tage hånd om hinanden. De fleste steder opleves samarbejdet med ledelsen ligeledes positivt. Medarbejderne giver ligeledes udtryk for tilfredshed med at bruge deres kompetencer og fortsat være i udvikling, støttet af faglig sparring og forskellige tiltag på udviklingsområdet. Flere steder har man arbejdet med uvildige konsulenter på at skabe trivsel og arbejdsglæde gennem kommunikation og rollespil. Medarbejderne har arbejdet med at afdække individuelle profiler for på den måde at skabe kenskab og respekt for egne og kollegas ressourcer. Det gør hverdagen sjovere, hvilket fremmer trivslen, og der- 5

6 med kommer beboerne til gode. Nogle steder har man haft opfølgning og andre steder kommer opfølgning på disse profiler først i det nye år. Vi har foreslået en drøftelse af og fokus på omsorgsbegrebet og medarbejdernes mulige forskellige tilgange hertil. Det er vores vurdering, at sådanne faglige drøftelser vil medvirke til at bevare fokus på medarbejdernes faglighed og udvikle deres kompetencer. Dette vil komme beboerne til gode. Det vil vi følge op på ved vores kommende tilsynsrunde. Der er generelt en god organisering og mødestruktur, som medvirker til at sikre en velfungerende kommunikation medarbejderne imellem og med ledelsen. Det er ligeledes med til at sikre en rød tråd i opgaveløsningen. Vi har nogle steder anbefalet at udarbejde klagevejledningen, så den fremgår af velkomstfolderen som beboere og pårørende får udleveret ved indflytning. Det medvirker til at afgrænse og skabe afklaring om processen for såvel beboere og pårørende som medarbejdere. Generelt er det vores vurdering, at medarbejderne har en positiv, engageret og empatisk tilgang til samarbejdet med brugerne. Medarbejderne giver udtryk for glæde ved at arbejde med de valgte målgrupper, og det er vores indtryk, at de har en høj grad af ansvarsfølelse i bestræbelserne på at gøre det så godt for beboerne som muligt. Dokumentation Vi har udvalgt og gennemgået den skriftlige dokumentation for nogle af de beboere, vi har talt med og for andre beboere, der ikke er i stand til at udtrykke egne ønsker og behov. Ved gennemgangen kan vi generelt konstatere, at beskrivelserne af den personlige pleje og praktiske hjælp stemmer overens med den hjælp og støtte, beboerne oplever, de modtager. Omsorgssystemet er implementeret og bruges efter hensigten. Generelt efterleves såvel lovgivningens som Kommunens krav for området, når det drejer sig om beboernes ret til og krav på indsigt i såvel aftaler om hjælp som udmøntningen af denne. Det varierer lige som forrige år, om beboerne har modtaget oplysningerne, eller om de forefindes på medarbejdernes kontor. Flere steder har beboerne en mappe indeholdende afgørelse, en pleje- og omsorgsplan og kvalitetsstandard sådan, at der er mulighed for indsigt i hjælpens omfang og hvordan den omsættes i praksis. Den giver samtidig et overblik for den, der skal yde hjælpen og fungerer desuden som et redskab til at vurdere, om indsatsen nytter, eller om der er behov for en justering. Det er vores indtryk, at der foreligger retningsgivende politikker og beskrivelser af relevante arbejdsgange, der sikrer ensartethed i opgaveløsningen. Magtanvendelse Det er uundgåeligt, at der vil opstå situationer, hvor anvendelse af magt er nødvendig. Medarbejderne er generelt bekendte med reglerne om og Kommunens procedure for indberetningspligt ved magtanvendelser. Det er vores indtryk, at man arbejder bevidst på at udvikle metoder og værktøjer til at forebygge konflikter med og mellem beboerne med henblik på at undgå, at behov for magtanvendelse opstår. Her er generelt fokus på magtanvendelse som et tema, der drøftes løbende. Aalborg den 14. februar 2011 Aase Møller og Henning Jacobsen 6