Holstebro kommune Kirkestræde Holstebro. Holstebro d. 21. januar 2015

Transkript

1 1 - Ansøgning om dispensation www. hflc.dk Hører til journalnummer: Nupark P Holstebro Birk Centerpark Herning Holstebro kommune Kirkestræde Holstebro Holstebro d. 21. januar 2015 Kommentar til fjernet dige Efter gennemlæsning af brev fra Kulturstyrelsen fra 17. november 2014 har vi konstateret at der er uoverensstemmelser omkring et fjernet dige. Fjernet dige I Fjernet dige II Fredede diger (orange streger) Der er fjernet to diger/skel, som ifølge Miljøportalen er fredet. Se ovenstående foto. Ejeren Niels Ebbesen, Strøkærvej 1 B, 7830 Vinderup har fjernet digerne/skellene omkring år 2005 i 1 DLBR er et forpligtende forretningssamarbejde mellem 32 selvstændige rådgivningscentre i Danmark

2 forbindelse med sammenlægning af marker efter nyt jordkøb, og har ikke været opmærksom på fredningen. Ved studie af gamle kort og ud fra landmandens kendskab til de reele forhold vil vi bl.a. stille spørgsmålstegn ved om dige I virkeligt var et dige. Landmanden husker det kun som en græskant imellem to marker/ejendomme. Når man ser på nedenstående luftfoto,som det ser ud dags dato er det tydeligt at der har været forskel på digerne Under dige I dyrkes jorden let og sporene af diget er nærmest udvisket, hvorimod der er dårlige vækstbetingelser under dige II, som derfor har været af en anden karakter og størrelse. Altså allerede her ses en klar forskel. Luftfoto 2014 Når vi ser på ældre luftfotos fra flyfotoarkivet.dk, som ses nedenfor er der også en klar forskel. Luftfotoet fra 1992 viser meget tydligt dige II, mens dige I er uklar, lille og smal. Det passer med landmandens forklaring på at det kun er en græskant, som markerer markskellet og ikke et dige. Øvrige luftfotos før 1992 viser det samme billede. Her skal det også bemærkes at loven til beskyttelse af diger trådte i kraft i 1992, så når der ikke var et dige i 1992 er der ingen fredning. Vi forventer derfor at dige I afregistreres som en fejlagtig registrering. 2

3 Flyfotoarkiv 1992 Flyfotoarkiv

4 Flyfotoarkiv 1982 Flyfotoarkiv

5 Ved studie af kortene undrer det os for øvrigt at diget mod syd, vest for grusvejen ikke er fredet, da det er er mere tydeligt end dige I. Altså tyder det på at de oprindelige registreringer er usikre, så vi vil derfor stille spørgsmålstegn ved om dige II overhovedet bør registreres, når den vestlige del ikke er bevaringsværdig og der ikke er sammenhæng med de diger, der er mod nord. Lodsejeren vil gerne invitere til en besigtigelse af forholdene, bl.a. for at vise det ikke-registrede dige. På vegne af Niels Ebbesen, Strøkærvej 1 B, 7830 Vinderup, tlf: , ebbesen00@gmail.com. Med venlig hilsen Karen Thomasen Afdelingsleder, Miljø kvt@hflc.dk Mobil: Nupark Holstebro 5

6 2 - afgørelse digesag - afslag Hører til journalnummer: P Side 1/4 Heden & Fjorden I/S kvt@hflc.dk Nupark Holstebro Dato: Sagsnr.: P Henv. til: Karen Marie Nielsen Byggeri og Ejendomme Direkte tlf.: Afdeling tlf.: teknik.miljoe@holstebro.dk Afslag efter Museumsloven til fjernelse af et dige på Strøkærvej 1b, 7830 Vinderup Du har søgt om dispensation til den foretagne fjernelse af et beskyttet dige på matr.nr. 5a, Sevelskov, Sevel. Arealet, hvorpå diget var, er nu dyrket mark. Afgørelse Holstebro Kommune giver hermed afslag i.h.t. 29j, stk. 2, jf. 29a stk. 1 i Museumsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 med senere ændringer om tilstandsændringer af sten- og jorddiger til den foretagne fjernelse af en 100 m dige -strækning, der lå som en vinkel i sydøstlig retning i forhold til ejendommens nuværende bygninger. Begrundelse for afgørelsen Holstebro Kommune har truffet afgørelsen på baggrund af følgende oplysninger og vurderinger. Beskyttelsen af sten- og jorddiger i Museumsloven er en forbudsbestemmelse, hvor kommunen i særlige tilfælde kan dispensere. Væsentlige jordbrugsmæssige, økonomiske eller rekreative interesser er således ikke begrundelse nok for at fjerne et dige. Det fremgår yderligere, at vurderingen af, hvorvidt et dige er beskyttelsesværdigt, bør ske ud fra tre kriterier Digets fremtræden som landskabselement, Digets kulturhistoriske betydning, og Digets betydning som biotop eller spredningskorridor. Holstebro Kommune blev i 2012 i forbindelse med behandling af andre digesager i området opmærksom på, at diget var fjernet i perioden 2004 til Du blev herefter gjort opmærksom på lovovertrædelsen og at sagen var overgivet til Kulturarvstyrelsen (nu Kulturstyrelsen), som herefter ville behandle sagen efter Museumsloven ( 29o). Denne beslutning, blev dog ændret i 2014, hvor Kulturstyrelsen udsendte varsling af påbud og partshøring med mulighed for at bringe sagen i orden ved enten at retablere diget eller ansøge Holstebro Kommune om dispensation til det foretagne. 6 Holstebro Museum har udtalt, at det beskyttede dige er et udskiftningsdige, der stammer fra udskiftningen af jorden i ejerlavet og derfor har en kulturhistorisk værdi. Med hensyn t il den biologiske værdi har diget sammenhæng med diger mod nord og har været i sammenhæng med dige mod vest.

7 Side 2/4 Holstebro Kommunes vurdering Hvis et dige skal tages ud af beskyttelsen, skal det som udgangspunkt hverken være landskabeligt, kulturhistorisk eller biologisk værdifuldt. Det er tilstrækkeligt, at diget vurderes værdifuldt i én betydning for at være beskyttelsesværdigt. Et dige kan have væsentlig landskabelig, kulturhistorisk eller biologisk værdi uanset, at det udgør en rest af et system. Arealet - hvorpå diget var indtil 2004/ var dyrket mark på øst- og sydsiden af diget, men iflg. ældre luftfoto tilsyneladende en del af haven til det oprindelige hus på den modsatte side. I 2004, da det nye hus var blevet opført, blev den omgivende have ændret og i den forbindelse også diget. Aftegning af digets forløb ses således tydeligt på luftfoto fra Det er vanskeligt at se hvilken landskabelig betydning diget har haft, da det nu er væk, men biologisk betydning kan diget sagtens have haft, da det før fjernelsen indgik i et system af ca. 600 m diger, hvoraf de ca. 100 m nu er borte. Det er kommunens vurdering, at det fjernede dige har haft en kulturhistorisk værdi, og kan have haft en biologisk værdi, idet der var sammenhæng med diger mod både nord og vest. Vurdering i forhold til Natura 2000 samt Bilag IV- og rødlistearter Der skal ikke foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000 områder eller bilag IV-arter, jf. bekendtgørelse nr af 16. december 2015 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Det skyldes, at projektet ikke i sig selv eller i forbindelse med andre projekter vurderes at kunne påvirke Natura 2000-områder eller konkrete bilag IV-arter væsentligt. Det nærmest liggende Natura 2000-område er EF-habitatområde nr. 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø/EF-habitatområde nr. 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 29 Flyndersø og Stubbergård Sø. Mindsteafstanden her til er ca. 3 km, og fjernelsen er derfor uden betydning for Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag og for gennemførelsen af Natura planen. Diger i det åbne land kan være levesteder af betydning for flere arter fra EFhabitatdirektivets Bilag IV. I Holstebro Kommune drejer det sig om birkemus, markfirben, stor vandsalamander, strandtudse, løgfrø, spidssnudet frø samt i de tilfælde hvor diget har været bevokset med ældre løvtræer flere arter af flagermus. I det konkrete tilfælde har kommunen ikke kendskab til forekomster af nogen af de nævnte arter nær diget, som ikke vurderes at have haft betydning som yngle- eller rasteområder for arterne. 7 Klagevejledning Museumsloven

8 Side 3/4 Du kan klage til Natur- og Miljøklagenævnet over afgørelsen. Eventuel klage sendes til Holstebro Kommune, Natur og Miljø, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro, og skal være kommunen i hænde senest 4 uger fra modtagelsen af dette brev. Klageberettigede efter denne lov er endvidere andre offentlige myndigheder, Danmarks Naturfredningsforening samt lokale foreninger og lignende, som har en væsentlig Interesse i afgørelsen. Klagen vil blive sendt videre til Natur- og Miljøklagenævnet med de bemærkninger, klagen giver anledning til, og vedlagt sagens akter. Du vil modtage kopi af brevet til Natur- og Miljøklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnet sender en opkrævning, når nævnet har modtaget klagen. Klagegebyr for privatpersoner er 500 kr. (2012 takst). Hvis klage indgives af andre, herunder af virksomheder, organisationer eller offentlige myndigheder, er gebyret kr. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke begynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage. Hvis der klages rettidigt vil Holstebro Kommune kontakte dig. Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsens modtagelse. Med venlig hilsen Karen Marie Nielsen Administrativ medarbejder Byggeri og Ejendomme Kirkestræde 11, 7500 Holstebro 8 Kopi sendt til: Kulturstyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V - post@kulturarv.dk Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø nst@nst.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V natur@ dof.dk DOF Vestjylland v/ Lars Holm Hansen, Sandbækvej 26, 6971 Spjald - holstebro@ dof.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø - dn@dn.dk; holstebro@dn.dk

9 Hører til journalnummer: P Side 4/4 Holstebro Museum Flyfoto 2014 jr. Nr /HOL-0040 Historiske kort

10 3 - Afgørelse Natur- og Miljøklagenævnet Hører til journalnummer: P Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk september 2016 J.nr.: NMK KlageID: Ref.: EBRAU-NMKN AFGØRELSE i sag om Holstebro Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af dige på matr.nr. 5a, Sevelskov, Sevel Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter museumslovens 1 29 j, stk. 2, jf. 29 a, stk. 1 (sten- og jorddiger). Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster afgørelse fra Holstebro Kommune af 13. juni 2016 om afslag på dispensation til fjernelse af dige på matr.nr. 5a, Sevelskov, Sevel. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. museumslovens 29 x. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 af museumsloven 2 Lovbekendtgørelse nr af 8. december 2015 om Natur- og Miljøklagenævnet 10

11 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af ejendommens ejer ved dennes konsulent. Klager har navnlig anført, at der ikke var et dige på stedet, men alene et lille markskel til markering af skellet mellem to ejendomme. Klager mener derudover ikke, at diget har haft en større biologisk værdi end et almindeligt markskel, og at der ikke har været en kulturhistorisk værdi, da diget har været så kort og uden sammenhæng til øvrige diger. Klager har endvidere anført, at der er tale om myndighedspassivitet, idet der er gået 4 år siden kommunen tog fat i sagen i Klager har opfordret til, at nævnet besigtiger forholdet. Sagens oplysninger Holstebro Kommune har den 13. juni 2016 meddelt afslag på dispensation til fjernelse af dige på matr.nr. 5a, Sevelskov, Sevel. Diget (D ) er ca. 100 meter langt og vinklet, således at ca. halvdelen af diget går i øst - vestlig retning og den anden halvdel i nord-sydlig retning. Det fremgår af afgørelsen, at diget er et udskiftningsdige, der stammer fra udskiftningen af jorden i ejerlavet, og derfor har en kulturhistorisk værdi. Holstebro Kommune blev i 2012 i forbindelse med behandling af andre digesager i området opmærksom på, at diget var fjernet i perioden 2004 til Sagen blev videresendt til Kulturstyrelsen, der i 2014 sendte varsel af påbud om lovliggørelse af diget. Kommunen har i afgørelsen anført, at arealet, hvorpå diget var indtil 2004/2005, var dyrket mark på øst- og sydsiden af diget, men iflg. ældre luftfoto tilsyneladende en del af haven til det oprindelige hus på den modsatte side. I 2004, da det nye hus var blevet opført, blev den omgivende have ændret og i den forbindelse også diget. Aftegning af digets forløb ses således tydeligt på luftfoto fra Det er, iflg. kommunen, vanskeligt at se, hvilken landskabelig betydning diget har haft, da det nu er væk, men biologisk betydning kan diget sagtens have haft, da det før fjernelsen indgik i et system af ca. 600 m diger, hvoraf de ca. 100 m nu er borte. Kommunen har begrundet afgørelsen med, at det er kommunens vurdering, at det fjernede dige har haft en kulturhistorisk værdi, og kan have haft en biologisk værdi, idet der var sammenhæng med diger mod både nord og vest. Beskyttelsen af sten- og jorddiger i Museumsloven er en forbudsbestemmelse, hvor kommunen i særlige tilfælde kan dispensere. Væsentlige jordbrugsmæssige, økonomiske eller rekreative intere s- ser er således ikke begrundelse nok for at fjerne et dige. Kommunen har i sine bemærkninger til klagen anført, at kommunen ved oversendelse af sagen til Kulturstyrelsen i 2012, ikke orienterede klager herom. Det vil sige, at klager først blev orienteret om, 11 2

12 at der var en sag, da Kulturstyrelsen i 2014 varslede et påbud om lovliggørelse af det ulovlige forhold. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Natur- og Miljøklagenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet ikke finder, at en besigtigelse af ejendommen er nødvendig. Nævnet vurderer således, at sagen er tilstrækkeligt belyst ud f ra de foreliggende oplysninger, og finder ikke, at en besigtigelse vil medføre yderligere oplysninger til afklaringen heraf. Efter museumslovens 29 a, stk. 1, må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger eller lignende. Efter museumslovens 29 j, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i museumslovens 29 a, stk. 1. Museumslovens 29 a er en forbudsbestemmelse, hvis formål er at sikre sten- og jorddiger som kulturhistoriske spor og sikre de biologiske og landskabelige interesser, der knytter sig til digerne. Bestemmelserne om beskyttelse af sten- og jorddiger er udmøntet i bekendtgørelse nr af 20. august 2013 om beskyttede sten- og jorddiger og lignende (digebekendtgørelsen). Det fremgår af bekendtgørelsens 1, stk. 1, nr. 4, at andre diger (end stendiger, m.v.), der er angivet på kortbladet for det pågældende område i Geodatastyrelsens kortværk Danmark (1:25.000) i den seneste reviderede udgave forud for den 1. juli 1992, er omfattet af museumslovens 29 a. Det aktuelle jorddige er angivet på det nævnte kortværk. Diget er således beskyttet efter museumslovens 29 a. Det forhold, at klager anfører, at diget alene er et marskel, kan ikke føre til andet resultat. Efter praksis skal et dige for at være beskyttelsesværdigt ikke nødvendigvis være såvel landskabeligt som kulturhistorisk eller biologisk værdifuldt. Det er i princippet tilstrækkeligt, at diget vurderes værdifuldt i en henseende. I nævnets praksis er der navnlig lagt stor vægt på digernes kultur historiske værdi som udtryk for ældre tiders ejendomsstruktur og udskiftningsmønster, m.v. Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at diget som minimum er af kulturhistorisk betydning. Spørgsmålet om dispensation til et allerede gennemført indgreb skal som udgangspunkt behandles, som om der var ansøgt på forhånd til at foretage det pågældende indgreb. Det fremgår af lovens forarbejder og fast praksis, at det ikke er tilstrækkeligt til at meddele dispe n- sation, at der er påvist driftsmæssige eller økonomiske interesser i at diget fjernes. Med formuleri n- gen, at der kun i særlige tilfælde kan dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer, er det angivet, at der kun sjældent kan gøres egentlige undtagelser, i hvert fald for så vidt angår så væsentlige indgreb som nedlæggelse. Nævnets praksis for dispensation til nedlæggelse af diger i fo r- bindelse med landbrugets drift er i overensstemmelse hermed yderst restriktiv. Begrebet myndighedspassivitet anvendes i de situationer, hvor tilsynsmyndigheden er bekendt med et muligt ulovligt forhold, men ikke inden for et rimeligt tidsrum har søgt forholdet lovliggjort. Det er normalt en forudsætning for, at myndighedspassivitet slår igennem, at tilsynsmyndigheden har gjort 12 3

13 ejeren (og brugeren) bekendt med, at en undersøgelse af et muligt ulovligt forhold er indledt, f.eks. i form af partshøring/varsling af tilsynsbesøg. Ved bedømmelsen af, hvorvidt tilsynsmyndigheden har fortabt retten til at kræve lovliggørelse som følge af passivitet, må der således generelt foruden den forløbne tid lægges vægt på, om ejeren (og brugeren) af ejendommen har haft grund til at tro, at myndighedens tavshed i forhold til en konstateret mulig ulovlighed er udtryk for en form for accept af forholdet, og om det må anses for tilsynsmyndighedens ansvar eller risiko, at kravet om lovliggørelse ikke er blevet rejst på et tidligere tidspunkt. Nævnet lægger, som oplyst af kommunen til grund, at klager først blev gjort bekendt med, at der verserende en sag om det nedlagte dige, ved Kulturstyrelsens varsel om påbud i Nævnet finder således ikke, at der er udvist restfortabende passivitet fra myndighedernes side. Natur- og Miljøklagenævnet finder heller ikke, at der i sagen foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde, at der i strid med lovens hovedregel meddeles lovliggørende dispensation til fjernelsen diget. Nævnet lægger herved også vægt på den præcedensvirkning, som en lovliggørende dispensation vil kunne få for fremtidige lignende sager. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster på den baggrund afgørelsen fra Holstebro Kommune af 13. juni 2016 om afslag på dispensation til fjernelse af dige på matr.nr. 5a, Sevelskov, Sevel. Det overlades herefter til Slots- og Kulturstyrelsen at fastsætte de nærmere vilkår samt en ny frist for lovliggørelse af forholdet. Lena Kongsbach Ankechef / Elsebeth Braüner Specialkonsulent Afgørelsen er sendt pr. til: Niels Ebbesen, Strøkærvej 1B, 7830 Vinderup, ebbesen00@gmail.com Heden & Fjorden I/S kvt@hflc.dk, hflc@hflc.dk Holstebro Kommune, sagsnr P teknik.miljoe@holstebro.dk Slots- og Kulturstyrelsen, jour.nr /HOL-0040 post@slks.dk, aka@slks.dk 13 4