Statusnotat 2014 Sundhedsformidlerprojektet
|
|
- Mathias Brøgger
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Statusnotat 2014 Sundhedsformidlerprojektet
2 1. Baggrund: Den sociale ulighed i sundhed er steget gennem de sidste 20 år. Sundhedsstyrelsen skriver i deres rapport om ulighed i sundhed, at der blandt personer med anden etnisk baggrund end dansk ses en forhøjet forekomst af en lang række sygdomme som f.eks. diabetes, kroniske lungesygdomme og hjertesygdomme. Mange etniske minoritetsgrupper rapporterer i nationale undersøgelser om dårligere selvvurderet helbred med flere fysisk og psykisk sundhedsproblemer, end gruppen af etniske danskere gør. Undersøgelserne viser også, at en stor del af borgere med anden etnisk baggrund end dansk oftest ikke opsøger eller ikke kan profiterer af de almindelige sundhedstilbud, der er i kommunerne, enten fordi de ikke forstår sproget eller den kulturelle kontekst, som sundhedstilbuddene foregår i. I Esbjerg Kommune ønskede man allerede i 2009 at arbejde med at udligne denne ulighed i sundhed. Derfor besluttede Sundhed og Omsorg at etablere sundhedsformidlerprojektet hvor sundhedsindsatsen kunne målrettes til de etniske gruppers behov., et projekt 2. Sundhedsformidlerprojektet. Sundhedsformidlerprojektet bygger på den sundhedspædagogiske forebyggelsesmetode peer education. Peer education anvender peers (ligemænd) til at påvirke målgruppernes viden, holdninger og adfærd. Fordelene ved peer education som metode er bl.a., at: peers opleves som troværdige formidlingskilder peers fremmer empowerment (troen på egne evner) blandt deltagerne peers gør brug af allerede etablerede informationsveje igennem netværk peers fungerer som positive rollemodeller peers har bedre adgang til de målgrupper, der ellers kan være svære at få fat i. Fordelene ved peer education er at, effekten af de sundhedsfremmende indsatser øges betydeligt, når der anvendes ligemænd til at formidle budskaberne. En af sundhedsformidlerne siger det på denne måde: det, at vi er rollemodeller, der forstår både sprog, kultur og vaner, gør, at de synes, vi er troværdige. Vores budskaber kan derfor få betydning for deres ændringer af vaner og dermed bedre liv og færre udgifter til sygdom. Sundhedsformidlernes baggrund og virksomhedsområde. Sundhedsformidlerne er som udgangspunkt ikke sundhedsprofessionelle. Sundhedsformidlernes uddannelsesmæssige baggrund er meget forskellig og spænder lige fra ufaglært og over til kandidat i folkesundhedsvidenskab. Formidlerne uddannes til at kunne give grundlæggende viden om sundhed og til at kunne facilitere en debat om sundhed, for at styrke deltagernes mulighed for at 2
3 kunne ændre egne sundhedsvaner. Sundhedsformidlernes område dækker som udgangspunkt alle de store sproggrupper, der er i Esbjerg Kommune og aldersmæssigt dækker de alle aldre. Sundhedsformidlerne er aktive i at opsøge forskellige relevante aktører i etniske foreninger, kvindeklubber og andre sammenhænge for at gøre opmærksom på tilbuddet, der hvor etniske minoriteter mødes. Indholdet i uddannelsen. Uddannelsen til sundhedsformidler er på 40 undervisningstimer samt en minipraktik. Der bliver undervist i følgende emner: Sundhedsvæsenets opbygning Livsstilssygdomme Sundhedsskaderne ved rygning og betydningen af rygestop Sund kost D-vitamins betydning for sundheden Motion Tandsundhed Reproduktiv sundhed Screeningsprogrammer for livmoderhalskræft og brystkræft Pædagogik og sundhedsformidling Undervisningen varetages af interne og eksterne fagpersoner, der alle har en sundhedsfaglig uddannelse på min. bachlorniveau. Når uddannelsen er gennemført med et tilfredsstillende fremmøde til undervisningen og minipraktikken samt, at den afsluttende test er bestået, udstedes der et diplom til sundhedsformidlerne. Vedligeholdes af kompetencerne. Sundhedsformidlernes kompetencer vedligeholdes gennem månedlige erfamøder på 2 timer. Erfamøderne fungerer som et forum, hvor sundhedsformidlerne udover at få relevante informationer fra projektlederen også kan udveksle erfaringer med hinanden og komme med forslag til, hvilke nye emner der kunne være relevante for målgruppen. Der afholdes 2 årlige temamøder á 3 timer, hvor nye nationale anbefalinger indenfor forebyggelse og sundhed præsenteres for sundhedsformidlerne, for at de efterfølgende kan bringe det med ind i deres formidling til målgruppen. I 2014 er de bl.a. blevet undervist i lungesygdommen KOL, og efterfølgende har sundhedsformidlerne været brobyggere mellem KOL- sygeplejerske og etniske minoritetsborgere. I 2014 har sundhedsformidlerne fået mulighed for at få et 8-timers idrætsintroduktionskursus ved DGI, med henblik på at styrke samarbejde med lokal idrætsforening. Ca. 3
4 10 sundhedsformidlere blev uddannet og fungere efterfølgende som brobyggere mellem idrætsforeningen og målgruppen. Samarbejdet er etableret på baggrund af henvendelse af Sport & Event, Esbjerg der stiller Veltoftehallen til rådighed. Styring og udvikling af projektet Der er afsat ca. 12 timer ugentligt til projektledelse af projektet. Projektlederens rolle er en overordnet styring og udvikling af projektet gennem følgende opgaver: Undervise, koordinere, planlægge og deltage i uddannelsen af sundhedsformidlerne for at sikre kontinuitet og kvalitet i uddannelsen. Planlægning, afholdelse af og opfølgning på erfamøderne Sikre rekruttering og ansættelse af sundhedsformidlerne. Opfølgning med aftagerstederne, for at sikre kvaliteten i sundhedsformidlerens kontakt og faglighed i forhold til målgruppen. Formidler kontakten til Sundhed og Omsorg, samt øvrige forvaltninger, som f.eks. job aktiv, børnehaver etc., hvor sundhedsemnerne kan have relevans. 3. Udviklingen i efterspørgselen på sundhedsformidlerne. Da projektet startede i 2009, var succeskriteriet, at der skulle afholdes min. 30 møder årligt med min. 8 deltagere pr. møde. Skema 1. Årlig oversigt over antal møder, gennemsnitlig antal deltager, deltager i alt og stigning i procent. År Antal møder Gennemsnitligt antal deltagere pr. møde Antal borgere i alt, som modtog tilbuddet Procentvis stigning i afholdte møde i forhold til % % , % , % % Aktivitetsmålingerne viser en kraftig stigning i antal deltagere, hvilket ses som et udtryk for øget kendskab til projektet samt et øget udbytte hos projektets målgruppe. Møderne foregår enten som dialogmøder, brobygningsmøder eller som undervisning/vejledning ved stande på større arrangementer. I 2014 har der været et fald i antallet af afholdte møder, men antallet af deltagere pr. møde har været fordoblet i forhold til Dette som et led i at effektivisere møderne. 4
5 4. Sproggrupperne. Ved projektets start i 2009 blev der uddannet 11 sundhedsformidlere med hhv. arabisk, bosnisk, somalisk, farsi og tyrkisk som modersmål. Der har i hele projektperioden været en udfordring i forhold til at rekruttere og fastholde mænd i sundhedsformidlerkorpset, men lige nu er der 1 mand, som er aktiv sundhedsformidler. I løbet af projektperioden er der sket en løbende udskiftning i gruppen, idet nogle af sundhedsformidlerne er kommet i gang med en videreuddannelse eller har fået et fast arbejde. Der har også løbende været et behov for at styrke gruppen med nye sproggrupper. På nuværende tidspunkt er der 14 aktive sundhedsformidlere fordelt på 9 sproggrupper. Efterspørgselen fordelt på de enkelte sproggrupper Skema 4. Oversigt over de forskellige sproggruppers efterspørgsel på sundhedsformidlerne i (2013) Sproggrupperne Antal gange Arabisk (48) 32 Somalisk (16) 12 Dansk (16) 10 Dansk + fremmedsprog (16) 22 Engelsk (8) 1 Farsi (8) 4 Bosnisk (7) 5 Tyrkisk (5) 6 Burmesisk (2) 5 Grønlandsk (uddannet i 2013) (192 Vietnamesisk (0)0 I 2013 har de arabiske talende sundhedsformidlere været de mest benyttede. Det skyldes formodentligt, at der er kommet en ny større gruppe syriske borgere i kommunen. Sundhedsformidlerne bidrager med at styrke den sundhedsforbyggende del i disse gruppes integrationsprogram. Dansk benyttes f.eks. ved dialogmøder i sprogskoler og enkelte foreninger. Der blev i 2011 og 2012 uddannet vietnamesiske sundhedsformidlere, men det har vist sig efterfølgende, at der ingen efterspørgsel er fra målgruppen. 5. Steder som brugte sundhedsformidlerne i 2014 Skema 2. Oversigt over hvilke steder, der efterspørger ydelser fra sundhedsformidlerne. 5
6 Aftager Jobcenter i Esbjerg og Ribe Esbjerg Genoptræning Mosaikken Esbjerg Kommunes Tandklinik Idrætsforening Etniske klubber Sprogskolen 3i1 projektet Selvetablerede sociale grupper Emnet sund livsstil har været et meget efterspurgt tema. Undervisningen i sund livsstil er bygget op over 5 mødegange. Formålet er, at bevidstgøre deltagerne om sammenhæng mellem kost, motion, vægt og sundhed. Gennem en del konkrete praktiske opgaver styrkes deltagernes handlekompetencer i forhold til, at træffe sundere valg i hverdagen f.eks. ved at motionere regelmæssigt og handle ind efter den grønne nøglehulsmærkning. Samarbejdet med lokal idrætsforening med henblik på idræt om dagen for kvinder tegner til at blive modtaget godt af målgruppen, og der vil blive arbejdet videre med videreudvikle sundhedsformidlernes kompetencer til at varetage instruktørrollen, ligeledes vil der være fokus på at inkludere etniske danske kvinder. Udover det sundhedsfremmende udbytte, som deltagerne opnår, ses der også en integrationsfremmende gevinst ved at deltagerne øger deres indsigt i og forståelse af det danske samfund. Projektets udviklingsmuligheder i Projektet kan med fordel arbejde mere målrettet på at erhverve flere mandlige sundhedsformidlere for derigennem at styrke kontakt til mandeklubber og foreninger. Udvikling / ibrugtagning af velfærdsteknologiske redskaber til at understøtte målgruppens handlekompetencer yderligere. Der er planlagt samarbejde omkring virtuel træning i foråret Det undersøges videre muligheden for anvendelse af APPs om sundhedsemnerne tilpasset til de forskellige sproggrupper. Gruppen af sundhedsformidlere dækker 9 sproggrupper, hvilket giver en unik mulighed for også at bruge sundhedsformidlerne til sundhedsrelevante teletolkningsopgaver i Esbjerg Kommune. 6
Statusnotat 2013 Sundhedsformidlerprojektet
Statusnotat 2013 Sundhedsformidlerprojektet 1. Baggrund: Den sociale ulighed i sundhed er steget gennem de sidste 20 år. Sundhedsstyrelsen skriver i deres rapport om ulighed i sundhed, at der blandt personer
Læs mereEvaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune
Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en
Læs mereSundhed på dit sprog. v/ Lisa Duus & Anna Mygind, Københavns Kommune, 6. maj 2008
Sundhed på dit sprog v/ Lisa Duus & Anna Mygind, Københavns Kommune, 6. maj 2008 Projekt Sundhed på dit sprog Formål At forbedre sundhedstilstanden blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune gennem
Læs mereSundhed på dit sprog
Sundhed på dit sprog Erfaringer med sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund end dansk som brobyggere, 7. maj 2009 Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Baggrund for projekt Sundhed på dit
Læs mereIntern proces- og resultatevaluering af Sundhed På Dit Sprog, SundhedsHuset, Ballerup Kommune 2013. Indholdsfortegnelse Indledning...
Intern proces- og resultatevaluering af Sundhed På Dit Sprog, SundhedsHuset, Ballerup Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål med evalueringen er:... 3 Metode... 3 Resultater fra det første
Læs mereBilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan
Læs mereNotat. Status om Sundhed på dit sprog
Til: Status om Sundhed på dit sprog Notat, bilag til SSU mødet 02.06.15 SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 12. maj 2015 Tlf. dir.: 4477 3289, mobil: 4175 1255 E-mail: lks@balk.dk Kontakt: Louise Kønig
Læs mereSUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro
SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN
SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed
Læs mereStatusnotat for Mosaikken 2013
Statusnotat for Mosaikken 20 . Indledning: Mosaikken er et multietnisk aktivitetshus for borgere i Esbjerg Kommune med anden etnisk baggrund end dansk, fortrinsvis over 0 år, samt yngre førtidspensionister.
Læs mereNOTAT. Sundhed på dit sprog på Vestegnen
Sundhed på dit sprog på Vestegnen 2014-2017 Notat til kommunernes Sundhedsafdelinger i forbindelse med evalueringen af Sundhed på dit sprog på Vestegnen ultimo 2016 NOTAT SUNDHEDSCENTRET Børn & Velfærd
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE
TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE Lungeforeningens Årsmøde 12. juni 2014 Marlene Lindharth Thykjær (Andersen ) Sundhedsfaglig konsulent Sundhedscenter Vollsmose i Odense Kommune KOL INDSATS
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed
Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereHvor enig er du i, at kommunen bør have indsatser for sundere kost, når det gælder følgende aldersgruppe: Respondenter
Hvad synes du helt overordnet om, at kommunen arbejder med at fremme din og andre borgeres sundhed? Det synes jeg rigtig godt om 48% 359 Det synes jeg godt om 36% 271 Det har jeg ikke nogen holdning til
Læs mereSST s 4 strategier. Netværk Træning af sundhedsprofessionelle Målrettede informationsmaterialer Rådgivning målrettet etniske minoriteter
SST s 4 strategier Netværk Træning af sundhedsprofessionelle Målrettede informationsmaterialer Rådgivning målrettet etniske minoriteter Netværksstrategier som formidlingsmetode * Informationsarrangementer
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed
Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for
Læs mereBilag 3 Initiativer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område
Bilag 3 Initiativer på Sundheds og Omsorgsudvalgets område Indsatser der understøtter målet om at borgere med anden etnisk baggrund udnytter deres evner og mester eget liv på egne betingelser Initiativ
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs merePROJEKT MIT LIV MED KOL
PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent
Læs mereTværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!
Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale
Læs mereBilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper
Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt
Læs mereSundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter
Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereProjekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen
Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab
Læs mereSundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune
Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil
Læs mereBilag til Strategi for lighed i sundhed: Indsatser der bidrager til at fremme lighed i sundhed
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen - Sundhed og Frivillighed 4. september 2015 Annemette Bundgaard Bilag til Strategi for lighed i sundhed: Indsatser der bidrager til at fremme lighed i
Læs mereUdkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune
Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste
Læs mere1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling?
Workshop 1A Netværksstrategier 1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? - Mere samarbejde med
Læs mereKan velfærdsteknologi bruges til sundhedsfremme og forebyggelse?
Kan velfærdsteknologi bruges til sundhedsfremme og forebyggelse? Til hvilke borgere og til hvad skal kommunerne stille velfærdsteknologi til rådighed? Birgitte Holm Andersen, sundhedschef, Favrskov Kommune
Læs mereSundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune
2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er
Læs mereHøringssvar til Forslag til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik samt Den koordinerende sundhedsgruppes bemærkninger til høringssvarerne
GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Bilag 3. Gennemgang af høringssvar til Forslag til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 2012-2015 NOTAT Dato: 8. november 2011 Af: Annemette Bundgaard
Læs mereEN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF
EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle
Læs mereAnna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereGlostrup Kommunes Kronikerstrategi
Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen
Læs mereEvaluering af Sund på dit sprog i Greve Kommune Udarbejdet af Oxford Research A/S
Evaluering af Sund på dit sprog i Greve Kommune Udarbejdet af Oxford Research A/S Januar 2012 Forfatter: IMS Sidst gemt: 24-01-2013 13:11:00 Sidst udskrevet: 24-01-2013 13:11:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD
Læs mereNye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene
Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene Marianne Cosgrave Wenkens, Sundhedshusleder Susanne Westergren, Afdelingsleder Folkesundhed i København
Læs mereKonference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011
Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011 Præsentation Oplægsholder Annette Mark Andersen Sygeplejerske 21 års erfaring fra
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereFOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune
FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at
Læs mereAfrapportering ang. projekt:
Afrapportering ang. projekt: Etniske sundhedsformidlere i Herning Kommune November 2013 Afrapportering af projekt: Etniske sundhedsformidlere i Herning Kommune 2009-2013 1 1. Baggrund I alle nationale,
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereIMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer
IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereSTATUSRAPPORT. Satspulje vedr. socialt udsatte og sårbare grupper. Projekt: Gladsaxe i Bevægelse. Projektansvarlig: Mia Fruergaard
STATUSRAPPORT Satspulje vedr. socialt udsatte og sårbare grupper Projekt: Gladsaxe i Bevægelse Projektansvarlig: Mia Fruergaard Dato: 2. maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Generel del... 2 1.1 Kort om projektet...
Læs mereHvis din krop var en Ferrari
Hvis din krop var en Ferrari? Vibeke Lund & Co. Vi er alle professionsbachelorer i Forventningsafstemning med en sundhedspraktiker Hvis sundhedsindsatsen for mænd på job ikke virker, er det ikke dem, der
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mereHvorfor en vision om fælles sundhed?
Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,
Læs mereIndsatskatalog: Sundhedsfremme og forebyggelse
Jobcenter - Rehabiliteringsteam Borgere i Norddjurs Kommune over 18 år, der er sygemeldte. Målet er, at borgeren tilbydes en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, således at et fremtidigt forsørgelsesgrundlag
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs mereBeskrivelse af indsatsens første fire måneder
1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereSTRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereLær at leve med kronisk sygdom Opgørelse over kursister der er frafaldet kursus i løbet af 2009.
Lær at leve med kronisk sygdom Opgørelse over kursister der er frafaldet kursus i løbet af 2009. De kommunale indberetninger fra 2009 viste, at 1920 kursister havde deltaget på Lær at leve med kronisk
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereFlere mænd på banen!
Flere mænd på banen! Program Hvem er Forum for Mænds Sundhed? Hvordan ser det ud med mænds sundhed? Hvordan får vi flere mænd til aktiviteter? Hvilken kommunikation er vigtig at føre? Mænds Sundhed Mie
Læs mereBeskæftigelse og sundhed hvordan kan det hænge sammen? Parallelsession - konference om social ulighed i sundhed 29. November 2017
Beskæftigelse og sundhed hvordan kan det hænge sammen? Parallelsession - konference om social ulighed i sundhed 29. November 2017 04.12.2017 Program for sessionen Hvorfor sundhed og beskæftigelse? /v.
Læs mereApril 2012. Sundhedsstrategi 2012-2014. Endelig version, doknr. 117996-12
April 2012 Sundhedsstrategi 2012-2014 Endelig version, doknr. 117996-12 Indledning I Høje-Taastrup Kommune ønsker vi sunde, engagerede borgere med god livskvalitet. For at sikre, at alle arbejder i samme
Læs mereSundhedspædagogisk uddannelse
Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise
Læs mereDebatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner
Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt
Læs mereSlutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet
Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats
Læs mereProgrammet. Konferencier: Rasmus Visby, Specialkonsulent, Køge Kommune
Programmet Konferencier: Rasmus Visby, Specialkonsulent, Køge Kommune 9.30 Kaffe, the og frugt 10.00 Velkomst og introduktion til dagen v/ Jens Kristoffersen 10.05 Åbningstale v/ Lissie Kirk, 2. Viceborgmester,
Læs mereStatusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013
Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sundhedspolitik
Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives
Læs mereSocial ulighed i sundhed
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til
Læs mereStatusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013
Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme
Læs mereForebyggelsespakke Overvægt
Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?
Læs mereGodkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen
Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE Januar 2018 Side 1 af 6 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst
Læs mereEr du klar over det, mand?
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 34 Offentligt Er du klar over det, mand? sundhedsfremme for mænd med kort eller ingen uddannelse Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Sommeren
Læs mereALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og
Læs mereDet nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed
Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Middelfart 2. september 2008 Disposition for
Læs mereDe kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning
Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet
Læs mereGenoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven
Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereBilag 1 Integrationsrådets høringssvar med forvaltningens bemærkninger
Bilag 1 Integrationsrådets høringssvar med forvaltningens bemærkninger Indledning: Integrationsrådets høringssvar Rådet savner en uddybning af integrationsambassadøren, fx hvilket omfang og hvor lang projektperiode.
Læs mereMental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:
Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:
Læs mereForeløbige anbefalinger til informationsindsatser i forhold til etniske minoriteter i Danmark
Foreløbige anbefalinger til informationsindsatser i forhold til etniske minoriteter i Danmark udarbejdet af Birgitte Ravn Olesen og Helle Samuelsen I perioden 2003-2007 har Sundhedsstyrelsen gennemført
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mereHandleplan. 2. At definere målgrupperne til forløbet Livsstilscafe i Ballerup kommune
Handleplan Aktionslæringsgruppen Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Bjørn Hother Pedersen Beskriv formålet med ALGs handleplan og udfordring Ballerup Kommunes udfordring er følgende: Hvordan får vi
Læs mereEtniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed
Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Læs mereSammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik
Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik (billeder og layout tilføjes senere) Side 1 af 14 Forord Sundhed er mere end gulerødder og løbeture sundhed handler om trivsel og om at kunne leve og
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereFællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:
Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Serviceområde SO 18, Sundhed og Ældre og SO 19, Forebyggelse Det nære sundhedsvæsen - den del af sundhedsvæsenet som
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereNotat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund
Læs mereShared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse
HR&Kvalitet Til: Region Hovedstadens 50 mio. kr. pulje til udsatte borgere Ndr Ringvej 57 2600 Glostrup Opgang 8 Telefon 38633890 Direkte 38633027 Mail GLO-HR-og- Kvalitet@regionh.dk Web www.glostruphospital.dk
Læs mere