AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. Københavns Universitet Bachelor, Professionsbachelor, Kandidat

Transkript

1 AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Københavns Universitet Bachelor, Professionsbachelor, Kandidat

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Datagrundlag... 3 Er dimittendundersøgelsen repræsentativ for alle dimittender?... 4 Læsevejledning... 5 Kandidater/professionsbachelorers nuværende jobsituation... 7 Kandidater/professionsbachelorer i arbejde... 7 Selvstændig (herunder freelance) Ledig herunder barsel uden at være ansat Fuldtidsuddannelse Sammenhæng mellem kandidat-/professionsbacheloruddannelse og arbejdsmarked Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job Uddannelsens evne til at ruste dimittenderne til arbejdsmarkedet Kandidater/professionsbachelorers vej til det første job Kandidaternes/professionsbachelorernes første job Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.v. for det første job Frivillig praktik eller projekt med private og/eller offentlige virksomheder Udlandsophold Aktiv i studieforhold, som fx studenterpolitik Kandidaternes/professionsbachelorernes vurdering af uddannelsen sammenholdt med deres egne forventninger Kandidatdimittendernes vurdering af uddannelsen Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Specifikke forhold om kandidatuddannelsen Dimittendernes vurdering af muligheder for udlandsophold, praktik m.v. uden forsinkelser Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer Bachelorernes/professionsbachelorernes vurdering af uddannelsen Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Specifikke forhold om bacheloruddannelsen Dimittendernes vurdering af muligheder for udlandsophold, praktik m.v. uden forsinkelser Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer Bachelorernes nuværende jobsituation Bachelorer i arbejde Selvstændig (herunder freelance) Ledig herunder barsel uden at være ansat Fuldtidsuddannelse Bilag 1: Spørgsmål anvendt i rapporten Bilag 2: Baggrundsdata i STADS Bilag 3: Liste over ansættelsessteder og stillingsbetegnelser Bilag 4: Liste over bachelorers eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet Bilag 5: Liste over eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet opdelt på kandidater og professionsbachelorer Bilag 6: Svarfordeling på spørgsmål 1.18 for kandidater og professionsbachelorer

3 Indledning Denne rapport viser resultater fra uddannelserne Arabisk, Assyriologi, Bioinformatik, Biokemi, Biologi, Biologibioteknologi, Engelsk, Film- og medievidenskab, Forhistorisk arkæologi, Fransk, Fødevareinnovation og sundhed, Fødevarer og ernæring, Fødevarevidenskab, Hebraisk, Historie, Human ernæring, Humanbiologi, Humanfysiologi, Humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab, Husdyrvidenskab, Husdyrvidenskab, Idræt, Informationsvidenskab og kulturformidling, Islamiske studier, It og kognition, Klassisk arkæologi, Klinisk ernæring, Kunsthistorie, Lingvistik, Litteraturvidenskab, Medicinalkemi, Molekylær biomedicin, Nærorientalsk arkæologi, Persisk, Psykologi, Pædagogik, Skov- og landskabsingeniørvirksomhed, Sociologi, Teologi, Tyrkisk, Ægyptologi, der indgår i dimittendundersøgelsen Københavns Universitet (KU) gennemfører årligt en dimittendundersøgelse. Hvert år indgår dimittender fra ca. 1/3 af uddannelserne på Københavns Universitet, så alle uddannelser har fået gennemført en dimittendundersøgelse inden for en 3-årig periode. Dimittendundersøgelsen 2016 bygger på data fra dimittender, der har afsluttet deres uddannelse i perioden 1. oktober september 2015, og som har været færdige i minimum et år. Alle KU s uddannelser, der omfatter: Bacheloruddannelser Professionsbacheloruddannelser Kandidatuddannelser Masteruddannelser Diplomuddannelser Akademiuddannelser indgår i dimittendundersøgelsen, og den afvikles efter et fælles koncept for dataindsamling udviklet på tværs af fakulteterne. Dimittendundersøgelsen indsamler viden om, hvad respondenterne laver efter deres dimission, og hvordan forhold i deres studieforløb har betydning for deres senere beskæftigelsessituation. Dimittenderne vurderer herunder i hvilken grad de kompetencer, de har opnået på uddannelsen, er relevante og efterspurgte i de jobs, de får efter endt uddannelse. Herudover giver respondenterne en vurdering af, om deres uddannelse er struktureret på en måde, der sikrer, at uddannelsen kan gennemføres uden forsinkelser, og om der er forhold i deres uddannelse, der kan forbedres, så uddannelsen i højere grad forbereder dem til arbejdsmarkedet. De enkelte uddannelser har et spørgeskema, der består af et generisk spørgeskema, der er fælles for flere uddannelser. Herudover kan de enkelte uddannelser vælge op til 10 uddannelsesspecifikke spørgsmål. Der er tre typer af generiske spørgeskemaer: 1) Spørgeskema for bachelor-, kandidat- og professionsbacheloruddannelser 2) Spørgeskema for master- og diplomuddannelser 3) Spørgeskema for akademiuddannelsen Uddannelsesservice er ansvarlig for selve dimittendundersøgelsen. Rambøll står for tilvejebringelse af data og en afrapportering på data fra spørgeskemaet. Afrapporteringen af dimittendundersøgelsen foregår på tre niveauer: KU, fakultet og uddannelse. Denne rapport er for Københavns Universitet. Dimittendundersøgelsen gennemføres som et led i uddannelsesinstitutionernes kvalitetssikringssystemer, der skal sikre uddannelsernes kvalitet og relevans. Resultaterne af dimittendundersøgelsen indgår systematisk i uddannelsesevalueringer og uddannelsesredegørelser. Denne rapport beskriver resultater fra uddannelserne Arabisk, Assyriologi, Bioinformatik, Biokemi, Biologi, Biologibioteknologi, Engelsk, Film- og medievidenskab, Forhistorisk arkæologi, Fransk, Fødevareinnovation og sundhed, Fødevarer og ernæring, Fødevarevidenskab, Hebraisk, Historie, Human ernæring, Humanbiologi, Humanfysiologi, Humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab, Husdyrvidenskab, Husdyrvidenskab, Idræt, Informationsvidenskab og kulturformidling, Islamiske studier, It og kognition, Klassisk arkæologi, Klinisk ernæring, Kunsthistorie, Lingvistik, Litteraturvidenskab, Medicinalkemi, Molekylær biomedicin, Nærorientalsk arkæologi, Persisk, Psykologi, Pædagogik, Skov- og landskabsingeniørvirksomhed, Sociologi, Teologi, Tyrkisk, Ægyptologi i dimittendundersøgelsen Som for spørgeskemaerne har det været nødvendigt at standardisere teksten, så den generisk kan indgå i rapporter for alle typer uddannelser. Undervejs i rapporten er der vejledninger til læsning af de enkelte afsnit og figurer. Alle fakulteter har modtaget det samlede datamateriale for fakultetets uddannelser, der indgår i dimittendundersøgelsen Rapporten er således blot én måde at få et overblik over undersøgelsens resultater. 2

4 Datagrundlag Data til dimittendundersøgelsen 2016 er indsamlet blandt dimittender i perioden fra 1. november til 8. december Denne rapport vedrører dimittender fra uddannelserne Arabisk, Assyriologi, Bioinformatik, Biokemi, Biologi, Biologi-bioteknologi, Engelsk, Film- og medievidenskab, Forhistorisk arkæologi, Fransk, Fødevareinnovation og sundhed, Fødevarer og ernæring, Fødevarevidenskab, Hebraisk, Historie, Human ernæring, Humanbiologi, Humanfysiologi, Humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab, Husdyrvidenskab, Husdyrvidenskab, Idræt, Informationsvidenskab og kulturformidling, Islamiske studier, It og kognition, Klassisk arkæologi, Klinisk ernæring, Kunsthistorie, Lingvistik, Litteraturvidenskab, Medicinalkemi, Molekylær biomedicin, Nærorientalsk arkæologi, Persisk, Psykologi, Pædagogik, Skov- og landskabsingeniørvirksomhed, Sociologi, Teologi, Tyrkisk, Ægyptologi, der har svaret på spørgeskemaet for bachelorer, professionsbachelorer og kandidater. Da alle respondenter i spørgeskemaundersøgelsen er dimittender, er det valgt i det følgende at bruge dette ord frem for respondenter. Tabellen viser en samlet oversigt over data fra dimittendundersøgelsen 2016 for dimittender fra Københavns Universitet: Tabel: Oversigt over dataindsamling Bachelor Professions bachelor Kandidat Inviteret Total Gennemført 40% 38% 38% 39% Delvis besvarelse 5% 7% 5% 5% Antal svar 45% 45% 43% 44% Frafaldet 2% 0% 2% 2% Har ikke svaret 53% 55% 55% 54% Bilag 1 viser en samlet oversigt over de spørgsmål fra spørgeskemaet, der er anvendt i denne rapport. 3

5 Er dimittendundersøgelsen repræsentativ for alle dimittender? De enkelte studerende i dimittendundersøgelsen er koblet med data fra det studieadministrative system STADS (alle baggrundsvariablerne fra STADS kan ses i bilag 2). Baggrundsvariablene kan både tegne et billede af samtlige dimittender udtrukket til undersøgelsen og de dimittender, der har deltaget ved at svare på spørgeskemaet. Herved er det muligt at vurdere repræsentativiteten. Blandt baggrundsvariablerne i STADS anser vi de følgende variabler for at være vigtige for at undersøge repræsentativiteten: Køn Gennemsnitsalder ved studiestart/gennemsnitsalder ved dimission Gennemførelsestid på bachelorstudie og kandidatstudie Karakterer for speciale/bacheloropgave Dimittender med udenlandsk statsborgerskab Kvote 1/2 Repræsentativiteten for Københavns Universitet fremstår ved at sammenligne baggrundsvariabler i STADS for deltagende dimittender med data for alle dimittender fra Københavns Universitet, som vist i den følgende tabel. Fra STADS er der udtrukket i alt bachelorer og kandidater, der er dimitteret fra uddannelserne Arabisk, Assyriologi, Bioinformatik, Biokemi, Biologi, Biologi-bioteknologi, Engelsk, Film- og medievidenskab, Forhistorisk arkæologi, Fransk, Fødevareinnovation og sundhed, Fødevarer og ernæring, Fødevarevidenskab, Hebraisk, Historie, Human ernæring, Humanbiologi, Humanfysiologi, Humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab, Husdyrvidenskab, Husdyrvidenskab, Idræt, Informationsvidenskab og kulturformidling, Islamiske studier, It og kognition, Klassisk arkæologi, Klinisk ernæring, Kunsthistorie, Lingvistik, Litteraturvidenskab, Medicinalkemi, Molekylær biomedicin, Nærorientalsk arkæologi, Persisk, Psykologi, Pædagogik, Skov- og landskabsingeniørvirksomhed, Sociologi, Teologi, Tyrkisk, Ægyptologi i perioden 1. oktober september De har alle, så vidt muligt, fået tilsendt et spørgeskema til dimittendundersøgelsen Blandt de bachelorer er der 1.925, der har deltaget i undersøgelsen, og blandt de kandidater er der 1.682, der har deltaget. Hvis baggrundsdata for de deltagende dimittender svarer til data for alle dimittender, er der repræsentativitet i de data fra de deltagende dimittender, der endvidere har besvaret spørgsmålene i dimittendundersøgelsen 2016 for Københavns Universitet. Tabel: Fakta om dimittenderne fordelt på dimittendstatus Bachelor total Bachelor deltaget Profession sbachelor total Profession sbachelor deltaget Kandidat total Kandidat deltaget Antal Andel kvinder 67% 70% 29% 34% 69% 69% Udenlandske statsborgere 3% 2% 0% 0% 15% 10% Gennemsnitsalder ved dimission 26,1 26,1 28,6 29,3 30,1 30,2 - yngste 21,4 21,7 22,7 22,9 23,8 24,1 - ældste 55,4 52,6 55,6 55,6 56,5 53,7 Gennemførelsestid (gennemsnit år) 3,3 3,3 4,2 3,9 2,9 2,9 - korteste gennemførselstid 1 1,2 2,8 2,8 1 1,2 - længste gennemførselstid 10,5 9,2 8,2 5,3 9,8 8 Kvote 2 ved BA-optag 6% 6% 0% 0% 8% 7% Antal år fra adgangsgivende eksamen til studiestart (gennemsnit) - korteste tid fra adgangsgivende eksamen til studiestart - længste tid fra adgangsgivende eksamen til studiestart 2,5 2,4 2,9 3,6 6,9 6, ,1 1,8 28, ,1 27,6 BA-uddannelse som første prioritet 79% 80% 95% 95% 58% 62% Karakterer for bacheloropgave/speciale (gennemsnit) 9,3 9,4 8,4 8,6 9,7 10 4

6 - laveste karakter højeste karakter Ved kommende analyser af data fra dimittendundersøgelsen kan det udover repræsentativiteten også være nødvendigt at vurdere, om der kan være bias i data. Dimittenderne kan fx være biased i vurderingen af deres uddannelse, hvis det går dem dårligt på jobmarkedet. Læsevejledning For at lette læseligheden og for at leve op til nogle etiske principper forklarer dette afsnit kort, hvordan data er vist i denne rapport. Rapporteringen sker for mange uddannelser, og der er endvidere samlede rapporteringer på fakultetsniveau og for Københavns Universitet som helhed. Som skrevet i indledningen er det derfor nødvendigt at arbejde med en standardisering af afrapporteringen, bl.a. af økonomiske hensyn både, hvad angår tabeller, figurer og selve teksten. Den følgende tekst vil derfor give en hjælp til læseren ved læsning af rapporten. For uddannelserne i denne rapport er anvendt en rapportskabelon, der omfatter professionsbachelorer, bachelorer og kandidater. På Københavns Universitet er overvejende bachelorer og kandidater. I skrivende stund har Københavns Universitet professionsbachelorer som tandplejere under Det Sundhedsvidenskabelige Institut og skov- og landskabsingeniører på SCIENCE. For Københavns Universitet som helhed kan det give mening at se på kandidater og professionsbachelorer i samme kapitel, da det er uddannelser, hvor dimittenderne afslutter deres uddannelse på universitetet. Det kan imidlertid være, at læseren sidder med en rapport for en uddannelse, hvor der ikke er professionsbachelorer. Læseren bedes derfor tænke på, at det har været nødvendigt at standardisere teksten, så der kan stå professionsbachelor, selv om det ikke er relevant for den uddannelse, der er skrevet i en konkret rapport. Hele spørgeskemaet er bygget op om det indledende spørgsmål om den nuværende jobsituation, der giver et samlet overblik over de dimittender, der er med i denne rapport. Alt efter, hvilket svar dimittenderne giver på deres jobstatus i spørgsmål Q.1.1., er der løkker af spørgsmål, som dimittenderne har svaret på. En samlet oversigt over svarene på spørgsmålet er vist i den følgende tabel: Q.1.1. Hvad er din nuværende jobsituation? Jeg er i arbejde (herunder orlov, på barsel, job med løntilskud, deltidsansættelser o.l.) Bachelor Professionsbach elor Kandidat 25% (485) 69% (29) 66% (1.111) Jeg er selvstændig (herunder freelance) 1% (23) 0% (0) 4% (72) Jeg er ledig (herunder på barsel uden at være ansat) 13% (247) 12% (5) 10% (167) Jeg er i gang med en fuldtidsuddannelse (fx kandidatuddannelse) 51% (983) 14% (6) 0% (7) Jeg er i gang med en ph.d.-uddannelse 4% (69) 2% (1) 16% (274) Andet 6% (112) 2% (1) 3% (48) Antal svar Tal fra denne tabel kan gå igen i teksten i de enkelte kapitler. Hvis der er tal for kandidater i denne tabel, kan de fx gå igen i kapitlet om kandidater i det efterfølgende. Tabellen giver et samlet overblik over de typer tal, der er rapporteret i denne rapport. For spørgsmål Q.1.1. i tabellen har dimittenderne kun én svarmulighed. Hvis en dimittend har en deltidsansættelse med supplerende dagpenge, skal dimittenden her vælge kategorien Jeg er i arbejde. De enkelte spørgsmål i spørgeskemaet har i nogle tilfælde én mulig svarkategori og i andre tilfælde flere mulige svarkategorier. Med én svarmulighed vil en procentvis fordeling af dimittenderne på svarkategorierne summe til 100 pct. som i en relativ fordeling og ellers vil summen af procenterne være højere end 100 pct. Figurerne i denne rapport har derfor en tydelig angivelse af, om der er én eller flere svarkategorier. Generelt for figurer og tabeller er det samlede n, og hvad det dækker over, oplyst i teksten. I nogle situationer er n det samlede antal dimittender i dimittendundersøgelsen og i andre situationer kan n være betinget på fx de dimittender, der er i arbejde. På baggrund af figuren er det så muligt at skønne, hvor mange dimittender der er i de enkelte kategorier. 5

7 Dimittendundersøgelsen inviterer alle dimittender på en uddannelse (dvs. hele populationen) til at besvare spørgeskemaet. Det kan forekomme, at der er få dimittender, der har svaret på et spørgsmål med risiko for, at det ikke er muligt at opretholde anonymitet. For at sikre anonymitet, når antallet af dimittender er lille, bliver resultater for de følgende personfølsomme spørgsmål kun vist, hvis mindst tre dimittender har besvaret det pågældende spørgsmål: Hvad er din månedsløn? Supplerer du din indtægt ved siden af din beskæftigelse? Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med din ledighed? Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job? Vær opmærksom på, at få dimittender kan gøre den statistiske usikkerhed stor, og procentangivelserne kan rykke sig meget, hvis der kommer en dimittend fra eller til. 6

8 Kandidater/professionsbachelorers nuværende jobsituation Dette kapitel beskriver jobsituationen for de dimitterede kandidater/professionsbachelorer i deres nuværende stilling. Kapitlet indeholder afsnit for, om dimittenderne er i arbejde, selvstændige, ledige eller under fuldtidsuddannelse. I teksten i de enkelte underkapitler er kandidater/professionsbachelorer kaldt dimittender for enkelheds skyld. Kandidater/professionsbachelorer i arbejde Dimittenderne, der er kandidater/professionsbachelorer, i arbejde dækker ud over at være i arbejde også orlov, barsel, job med løntilskud, deltidsansættelse o.l. Q.1.1. Hvad er din nuværende jobsituation? Spørgsmål Q.1.1. er et spørgsmål om kandidaternes/professionsbachelorernes nuværende jobsituation, hvor der er svarkategorier for, om de er i arbejde, selvstændige, ledige, i gang med en fuldtidsuddannelse eller en ph.d. Spørgsmål Q.1.1. er stillet til alle dimittender, og antallet af dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori mulig. Q.1.3. Hvad er dit ansættelsesforhold i dit nuværende job? Spørgsmål Q.1.3. handler om ansættelsesforholdet for de kandidater/professionsbachelorer, der er i arbejde, hvor der er svarkategorier for, om de er fastansatte, projektansat/tidsbegrænset ansat, ansat i vikariat eller ansat med løntilskud. Spørgsmål Q.1.3. er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling. Mange dimittender har i spørgsmål Q.1.6. oplyst, at det er i orden, at Københavns Universitet offentliggør deres stillingsbetegnelse (se bilag 3). 7

9 Q.1.2. Hvor mange job har du haft (efter endt uddannelse), før du begyndte på dit nuværende job? Spørgsmål Q.1.2. viser, hvor mange jobs kandidater/professionsbachelorer i arbejde har haft, inden de påbegyndte deres nuværende job. Spørgsmål Q.1.2. er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling. Q.1.8. Inden for hvilken sektor er din arbejdsplads? Spørgsmål Q.1.8. viser, hvilke sektorer kandidaterne/professionsbachelorerne er beskæftiget i. Der er svarkategorier for, om de er ansat i den private sektor, i staten, i en region, i en kommune eller i en ikke-statslig organisation/interesseorganisation. Spørgsmål Q.1.8. er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling. 8

10 Q.1.9./Q.1.8. Hvilken branche tilhører din arbejdsplads? fordelt på sektor Spørgsmål Q.1.9. vedrører hvilken branche kandidaterne/professionsbachelorerne er beskæftiget i, og spørgsmål Q.1.8. hvilken sektor, arbejdspladsen ligger i. En krydsning af de to spørgsmål, hvor det for hver branche er muligt at se, hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne fordeler sig på de enkelte sektorer, er vist i tabellen. Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri (fx planteskole) Privat Stat Region Kommun e Ikkestatslig organisat ion/inter esseorga nisation Total % Total n 4% 1% 0% 0% 0% 2% 18 Råstofudvinding (fx olie- og gasudvinding) 1% 1% 1% 0% 0% 0% 5 Fremstillingsvirksomhed (fx industri, fødevareforarbejdning) 31% 2% 0% 0% 3% 12% 123 El-, gas-, fjernvarmeforsyning 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1 Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering mv. 0% 0% 0% 1% 0% 0% 1 Bygge- og anlægsvirksomhed 1% 0% 0% 1% 0% 1% 6 Engros- og detailhandel 3% 0% 0% 0% 0% 1% 11 Transport og godshåndtering (fx post) 2% 1% 0% 0% 0% 1% 8 Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed Information og kommunikation (fx forlag, filmproduktion, radio+tv) Pengeinstitut- og finansvirksomhed mv. (fx forsikring og pension) Fast ejendom (udlejningsadministration, ejendomsmægling) Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser (fx videnskabelig medarbejder på universitet, juridisk rådgivning, reklame, byplanlægning) 1% 0% 0% 0% 0% 0% 2 15% 3% 0% 0% 3% 6% 65 3% 0% 0% 0% 3% 1% 11 0% 0% 0% 0% 3% 0% 2 7% 18% 4% 1% 5% 9% 96 Offentlig forvaltning og forsvar 1% 21% 3% 37% 5% 14% 138 Undervisning (fx gymnasiale uddannelser og voksenuddannelse) Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger (fx hospitaler og rådgivning om rusmidler) Kultur, forlystelser og sport (fx teater, biblioteker og museer) Andre serviceydelser (fx erhvervsorganisationer og forbrugerorganisationer) Ekstraterritoriale organisationer og organer (fx FN og EU) 11% 40% 6% 18% 13% 23% 231 7% 2% 86% 23% 10% 14% 141 5% 10% 0% 20% 28% 11% 107 8% 2% 0% 1% 20% 4% 43 0% 0% 0% 0% 10% 1% 6 Antal svar Spørgsmål Q.1.8. og Q.1.9. er stillet til dimittender i arbejde. Til højre i tabellen er en total-kolonne med det samlede antal dimittender for hver branche. Den nederste række i tabellen viser hvor mange dimittender, der er for hver sektor. Procenterne i tabellen viser den relative fordeling på brancher inden for den enkelte sektor. 9

11 Q.1.10./Q.1.8. Hvor ligger din arbejdsplads? fordelt på sektor Spørgsmål Q.1.10 handler om, hvor arbejdspladsen ligger, og spørgsmål Q.1.8. om hvilken sektor, arbejdspladsen ligger i. En krydsning af de to spørgsmål er vist i tabellen, hvor den geografiske placering af kandidaternes/professionsbachelorernes arbejdsplads er fordelt på den sektor, arbejdspladsen ligger i. Privat Stat Region Kommun e Ikkestatslig organisat ion/inter esseorga nisation Total % Total n Region Hovedstaden 69% 69% 64% 64% 78% 68% 762 Region Sjælland 16% 14% 17% 20% 7% 15% 172 Region Syddanmark 3% 6% 5% 7% 2% 5% 53 Region Midtjylland 4% 4% 8% 4% 4% 4% 49 Region Nordjylland 1% 2% 1% 5% 0% 2% 21 Hele Danmark 0% 1% 0% 0% 2% 0% 5 Norden (inkl. Færøerne og Grønland) 2% 3% 5% 1% 2% 2% 26 Europa (ikke Norden) 4% 1% 0% 1% 4% 2% 23 Nordamerika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 4 Sydamerika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Asien 0% 0% 0% 0% 2% 0% 1 Afrika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Australien/Oceanien 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Antal svar Spørgsmål Q.1.8. og Q er stillet til dimittender i arbejde Kun én svarkategori er mulig. Til højre i tabellen er en totalkolonne med det samlede antal dimittender for hver af de mulige geografiske placeringer. Den nederste række i tabellen viser det samlede antal dimittender i hver sektor. Procenterne i tabellen viser den relative fordeling af den geografiske placering inden for den enkelte sektor. Q Er dit job inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori? Spørgsmål Q om jobbet er inden for en akademisk/ikke akademisk overenskomst er vist i figuren. Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling. 10

12 Q.1.11./Q.1.14 Hvad er din månedsløn? Er dit job inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori? For hver stillingskategori: Ikke-akademikere eller akademikere samt ved ikke i spørgsmål Q.1.14 om jobbet er inden for en akademisk overenskomst, viser figuren dimittendernes relative lønfordeling. Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde. Kun én svarkategori er mulig. Tallene på bjælkerne angiver procenten af det samlede antal dimittender i stillingskategorien angivet til højre i figuren, der ligger i det aktuelle indkomstinterval. Q Har du personaleansvar? Baseret på spørgsmål Q.1.16 om personaleansvar, viser figuren, om dimittenderne har personaleansvar eller ej. 11

13 Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentuelle fordeling. 12

14 Q.1.16./Q Har du personaleansvar? fordelt på månedsløn Spørgsmål Q.1.16 om personaleansvar er i figuren opdelt på det indkomstinterval bestemt af spørgsmål Q.1.11., som dimittenderne befinder sig i. For hvert indkomstinterval er det således muligt at se den relative fordeling af, om dimittenderne har personaleansvar eller ej. Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender for hvert indkomstinterval er vist til højre i figuren. Der er kun én svarmulighed. Hvor mange medarbejdere, dimittenderne med personaleansvar er ledere for, fremgår af den efterfølgende figur. Q.1.17./Q Hvor mange medarbejdere er du leder for? fordelt på månedsløn For de indkomstintervaller i den ovenstående figur, hvor dimittenderne har personaleansvar, er det i denne figur uddybet hvor mange medarbejdere, de har personaleansvar for. Figuren kobler dermed spørgsmål Q om, hvad månedslønnen er med Q om, hvor mange medarbejdere dimittenden er leder for. Svarkategorierne for antal medarbejdere, som dimittenden har personaleansvar for, er opdelt på intervallerne: 1-5, 6-10, 11-25, 26-50, eller over 100 medarbejdere. Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentuelle fordeling af antal medarbejdere opdelt på intervalgrupper, dimittenden er ansvarlig for. 13

15 Q Fordeling af dine jobfunktioner. Top 10 over hvor megen tid dimittenden bruger på disse jobfunktioner De 10 jobfunktioner, dimittenderne bruger mest tid på samt hvor meget tid de anvender på de enkelte jobfunktioner, er vist i figuren. På en skala fra 1 til 4, hvor 1 svarer til 'Ingen tid', 2 svarer til 'Lidt tid', 3 svarer til 'Nogen tid' og 4 svarer til 'Meget tid', er det gennemsnitlige tidsforbrug vist på den enkelte barre. Den præcise svarfordeling på kategorierne 1) Ingen tid, 2 Lidt tid, 3) Nogen tid og 4) Meget tid er vist for alle jobfunktioner i bilag 6. 14

16 Q Hvordan fandt du dit nuværende job? Hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne fandt deres nuværende job er vist i figuren, hvor det kan være via kilder som dagblade, job, arbejdsløshedssituation eller lignende. Den enkelte barre i figuren viser hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har valgt den pågældende kilde til et job. De enkelte kilder summer ikke til 100, da dimittenden havde mulighed for at sætte flere krydser. Det samlede antal dimittender for hver kilde til job er vist til højre i figuren. 15

17 Selvstændig (herunder freelance) Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede kandidater/professionsbachelorer, der har svaret, at de har valgt at blive selvstændige eller at arbejde freelance i det indledende spørgsmål Q % startede virksomhed alene, mens 24 % startede virksomhed i samarbejde med en eller flere partnere. 7 dimittender har modtaget økonomisk støtte eller rådgivning til opstart af virksomheden, svarende til 10 % af de selvstændige dimittender. 31 dimittender supplerer deres indtægt ved siden af deres beskæftigelse, 10 % modtager dagpenge, mens 37 % har andet lønnet arbejde. Q Hvorfor er du startet som selvstændig/freelance? Spørgsmål Q viser hvilke årsager kandidaterne/professionsbachelorerne gav for at starte som selvstændig/freelance. Spørgsmål Q er stillet til dimittender der har angivet at de er selvstændige (herunder freelance). Det har været muligt at vælge flere svarkategorier. Figuren viser den procentuelle fordeling. 16

18 Q.1.26./Q Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og din virksomhed? Spørgsmål Q.1.26./Q.1.27 viser, hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer sammenhængen mellem deres studium og virksomhed. Q.1.26/Q.1.27 er stillet til dimittender der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Det har kun været muligt at vælge én svarkategori. Figuren viser den procentuelle fordeling. 17

19 Q Hvordan fik du idéen til din virksomhed? Spørgsmål Q viser hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne fik idéen til deres virksomhed. Spørgsmål Q er stillet til dimittender der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Der kunne sættes flere krydser. Det samlede antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. 18

20 Q Hvor mange ansatte er der i din virksomhed udover dig selv? Spørgsmål Q viser, hvor mange ansatte der er i kandidaternes/professionsbachelorernes virksomheder. Spørgsmål Q er stillet til dimittender der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Der kunne kun sættes ét kryds. Figuren viser den procentuelle fordeling. Det samlede antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. 19

21 Ledig herunder barsel uden at være ansat Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede kandidater, der i det indledende spørgsmål Q.1.1. har svaret, at de er ledige. Q Har du efter endt uddannelse haft et eller flere job (herunder orlov, barsel, job med løntilskud, deltidsansættelser o.l.)? Om de ledige kandidater/professionsbachelorer har prøvet at have et eller flere jobs eller ej siden de afsluttede deres studier er vist i figuren. Spørgsmålet er stillet til ledige dimittender, og det samlede antal dimittender for hhv. ja og nej er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling af, om dimittenderne har prøvet at have job eller ej. Q Hvor længe har du været ledig (nuværende ledighedsperiode)? Kandidaterne/professionsbachelorerne er spurgt om, hvor længe de været ledige i deres nuværende ledighedsperiode, Varigheden af ledigheden har svarkategorier for under 6 måneder, 7-12 måneder og 12 måneder eller mere, som figuren viser. Spørgsmålet er stillet til ledige dimittender, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling af dimittendernes varighed af ledigheden. Q Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med din ledighed? Fordelingen af ledige kandidater/professionsbachelorer, der hhv. modtager og ikke modtager dagpenge/kontanthjælp i forbindelse med deres ledighed er vist i figuren. Det samlede antal ledige dimittender er vist til højre i figuren, og figuren viser den procentuelle fordeling af, om de modtager dagpenge/kontanthjælp eller ej. Der er kun én svarmulighed. 20

22 Q.1.34./Q Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med din ledighed? fordelt på ledighedsperiode Spørgsmålet om de ledige dimittender modtager dagpenge eller kontanthjælp i spørgsmål Q er kombineret med spørgsmål Q om, hvor længe deres ledighedsperiode har varet i den viste figur. Det samlede antal dimittender for hver ledighedsperiode er vist til højre i figuren, hvor barren i figuren viser fordelingen af, om de ledige dimittender modtager dagpenge/kontanthjælp eller ej. Der er kun én svarmulighed. Q Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job? I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvorfor kandidaterne/professionsbachelorerne selv mener, at de er ledige. Dimittenderne har flere svarmuligheder. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har valgt den enkelte kategori som en mulig forklaringsfaktor på deres ledighed. 21

23 Fuldtidsuddannelse Dette kapitel beskriver jobsituationen for de dimitterede kandidater/professionsbachelorer, der i det indledende spørgsmål Q.1.1. har svaret, at de efter dimission er gået i gang med en fuldtidsuddannelse. Der kan her være tale om flere typer fuldtidsuddannelse alt efter, hvilken konkret uddannelse rapporten vedrører. Er de dimitteret fra en bacheloruddannelse, vil der være mange, der læser videre på en kandidatuddannelse. For kandidater vil der være en del, der læser ph.d. eller pædagogikum. Q.1.39./Q Hvilken institution er du indskrevet på? Hvilke institutioner kandidater/professionsbachelorer i fuldtidsuddannelse er indskrevet på er vist i tabellen: ph.d. Pædagog ikum Kandidat uddannel se Bachelor uddannel se Professio nsbachel or Anden uddannel se Total % Aalborg Universitet 2% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Aarhus Universitet 5% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Copenhagen Business School 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Danmark Tekniske Universitet 4% 0% 0% 0% 0% 0% 0% IT-universitetet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Københavns Universitet 71% 0% 71% 67% 0% 0% 54% Roskilde Universitet 1% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Syddansk Universitet 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Danmarks Journalisthøjskole 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Professionshøjskole 0% 0% 0% 0% 100% 0% 8% Et universitet i udlandet. angiv hvilket 12% 0% 14% 0% 0% 0% 8% Anden, angiv hvilken 1% 0% 14% 33% 0% 100% 31% Antal svar Dimittenderne kan svare, at de er indskrevet på én uddannelse. Til højre i tabellen er en totalkolonne med det samlede antal dimittender for hver af de mulige institutioner, hvor de kan være indskrevet på en fuldtidsuddannelse. Den nederste række i tabellen viser det samlede antal dimittender for hver type af fuldtidsuddannelse. For hver type af fuldtidsuddannelse viser procenterne den relative fordeling af de institutioner, de kan være indskrevet på. 22

24 Q Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og din ph.d.? Sammenhængen mellem kandidaters/professionsbachelorers adgangsgivende uddannelse og den ph.d.-uddannelse, de er indskrevet på, er vist i figuren. Der er kun én svarmulighed, og det samlede antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. Den procentvise fordeling på svarkategorierne er angivet. 23

25 Sammenhæng mellem kandidat- /professionsbacheloruddannelse og arbejdsmarked Et centralt element i fakultetets uddannelser er, at de bedst muligt ruster dimittenderne til arbejdsmarkedet ved at give dem de kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Københavns Universitets dimittendundersøgelser kan her indsamle viden om dimittendernes vurdering af i hvilken grad, uddannelsen har rustet dem til arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er, om kandidaterne/professionsbachelorerne oplever, at der er overensstemmelse mellem de kompetencer, de bliver bedt om at udfylde på arbejdsmarkedet og de kompetencer, de har tilegnet sig på deres uddannelse på Københavns Universitet. Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job Q.1.12./Q Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job? Hvordan kandidater/professionsbachelorer vurderer den faglige sammenhæng mellem deres uddannelse og deres job er vist i figuren. Der er kun én svarmulighed. Den procentvise fordeling på svarkategorierne er vist i figuren, og det samlede antal dimittender, der har svaret på spørgsmålet, er vist til højre i figuren. Uddannelsens evne til at ruste dimittenderne til arbejdsmarkedet Q.2.1. I hvilken grad mener du, at din uddannelse generelt har rustet dig godt til dit arbejdsliv? I hvor høj grad kandidater/professionsbachelorer vurderer, at deres uddannelse generelt har rustet dem til deres arbejdsliv er vist i figuren, hvor der er svarkategorier for i høj grad, i nogen grad, i mindre grad og slet ikke. Der er kun én svarmulighed, og den procentvise fordeling er vist i procent. For hver mulig grad, af hvor godt uddannelsen har rustet dimittenden til arbejdsmarkedet, er det samlede antal dimittender vist til højre i figuren. 24

26 Q.2.4. Hvordan mener du, at universitetet kan blive bedre til at ruste studerende til arbejdsmarkedets krav? I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilke tiltag kandidaterne/professionsbachelorerne mener universitetet kan gøre brug af for bedre at ruste de studerende til arbejdsmarkedets krav. Dimittenderne har flere svarmuligheder. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har valgt den enkelte kategori for, hvad der bedre kan ruste de studerende til arbejdsmarkedets krav. 25

27 Q.2.2./Q.2.3. Sammenhæng mellem kompetencer gennem din uddannelse og kompetencer efterspurgt på arbejdsmarkedet Figuren viser efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet fra spørgsmål Q.2.3. ud ad x-aksen og tilegnede kompetencer fra spørgsmål Q.2.2. op ad y-aksen. Høj tilegnelse Lav tilegnelse Lav efterspørgsel Høj efterspørgsel TOP 5 kompetencer er kompetencer med det højeste gennemsnit på tilegnelse og det højeste gennemsnit på efterspørgsel. BUND 5 kompetencer er kompetencer med det laveste gennemsnit på tilegnelse og det højeste gennemsnit på efterspørgsel. En uddybning af TOP 5 kompetencerne er vist i figur 1 og af BUND 5 kompetencerne i figur 2. Tallene på barren for de enkelte kompetencer i figuren viser gennemsnittet for dimittendernes svar på i hvilken grad, de har tilegnet sig følgende kompetencer gennem deres uddannelse målt på en skala fra 1 til 4, hvor 1 er 'Slet ikke' 2 er I mindre grad 3 er I nogen grad og 4 er 'I høj grad'. Top 5 kompetencer Figur 1 for spørgsmål Q.2.2. viser de 5 kompetencer kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at de i højest grad har tilegnet sig på studiet, og som de vurderer at arbejdsmarkedet i højest grad efterspørger. Dimittendernes gennemsnitlige svar for hver kompetence er vist på den enkelte barre. Bund 5 kompetencer Figur 2 for spørgsmål Q.2.2. viser de 5 kompetencer kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at de i lavest grad har tilegnet sig på studiet, og som de vurderer at arbejdsmarkedet i højest grad efterspørger. Dimittendernes gennemsnitlige svar for hver kompetence er vist på den enkelte barre. 26

28 27

29 Kandidater/professionsbachelorers vej til det første job Dette kapitel handler om kandidat-/professionsbachelordimittendernes første job. I den forbindelse er der flere interessante spørgsmål, som fx: Hvor lang tid gik der, før de kom i job? Hvornår begyndte de deres aktive jobsøgning? Hvilke faktorer er afgørende for at få et job som nyuddannet? Kandidaternes/professionsbachelorernes første job Q.3.1. Hvor lang tid gik der fra dimission til, du fik dit første job (inkl. job med løntilskud)? Hvor længe der gik, før kandidaterne/professionsbachelorerne fik deres første job, er vist i tabellen: Professionsbachelor Kandidat Jeg fik job før, jeg var færdig med uddannelsen 44% 34% 0-3 måneder 19% 31% 4-6 måneder 15% 18% 7-12 måneder 19% 11% Mere end 12 måneder 4% 6% Antal svar Der er kun én svarmulighed. Den procentuelle fordeling af varigheden før det første job, og det samlede antal dimittender, der har svaret på spørgsmålet, er vist. Q Hvornår begyndte du din aktive jobsøgning? Hvornår kandidaterne/professionsbachelorerne begyndte deres aktive jobsøgning er vist i tabellen: Professionsbachelor Kandidat Inden påbegyndelsen af dit kandidatspeciale/afsluttende projekt eller eksamen Inden afleveringen af dit kandidatspeciale/afsluttende projekt eller eksamen 39% 12% 29% 38% Efter afleveringen af dit kandidatspeciale/afsluttende projekt 13% 24% Efter at du bestod dit kandidatspeciale/afsluttende projekt eller eksamen 19% 27% Antal svar Der er kun én svarmulighed. Den procentvise fordeling af, hvornår dimittenderne begyndte den aktive jobsøgning er vist. Endvidere er det samlede antal dimittender, der har svaret på spørgsmålet, vist. 28

30 Q.3.1. Hvor lang tid gik der fra dimission til, du fik dit første job (inkl. job med løntilskud)? fordelt på Q Hvornår begyndte du din aktive jobsøgning? Sammenhængen mellem hvornår dimittenderne begyndte aktivt at søge job og hvornår de fik det første job er vist i figuren. Svarkategorierne for hver barre viser, hvornår de begyndte deres aktive jobsøgning. For hver svarkategori er der angivet en gennemsnitlig score for, hvornår de fik det første job. Gennemsnitsscores på de enkelte barrer er udregnet på en skala fra 1 til 5 på basis af spørgsmål Q.3.1., hvor - 1 svarer til 'Jeg fik job før, jeg var færdig med uddannelsen', - 2 svarer til '0-3 måneder', - 3 svarer til '4-6 måneder', - 4 svarer til '7-12 måneder' og - 5 svarer til 'Mere end 12 måneder'. Det faktiske antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. 29

31 Q.3.2. Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job (herunder job med løntilskud)? I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvad der ifølge kandidaterne/professionsbachelorerne var afgørende for, at de fik deres første job. Dimittenderne har flere svarmuligheder. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne, der mener, at den enkelte kategori var afgørende for, at de fik deres første job. 30

32 Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.v. for det første job Q.3.3. Har du haft studiejob sideløbende med din uddannelse? Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har haft studiejob sideløbende med deres uddannelse er vist i tabellen. Professionsbachelor Kandidat Ja 65% 84% Nej 35% 16% Antal svar Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til studiejob. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal dimittender, der har svaret. Q.3.5. Har du efterfølgende fået arbejde i en virksomhed/organisation, hvor du havde studiejob? Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har haft studiejob sideløbende med deres uddannelse og som efterfølgende har fået job i den virksomhed/organisation, hvor de havde studiejob, er vist i tabellen. Professionsbachelor Kandidat Ja 25% 29% Nej 75% 71% Antal svar Der er én svarkategori. Dimittenderne med studiejob under deres uddannelse har svaret ja eller nej til, om deres studiejob førte til, at de fik arbejde i den virksomhed/organisation, hvor de havde studiejob. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret. 31

33 Q.3.4. Hvilken betydning havde dit eller dine studiejob? I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, studiejobbet har haft. Dimittenderne har flere svarmuligheder for hvilken betydning studiejobbet har haft. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der for hver af de mulige betydninger har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad'. 32

34 Frivillig praktik eller projekt med private og/eller offentlige virksomheder Q.3.6. Har du været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med private og offentlige virksomheder/organisationer i løbet af din uddannelse? Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne der har været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med private og offentlige virksomheder/organisationer i løbet af deres uddannelse er vist i tabellen: Professionsbachelor Kandidat Ja 47% 34% Nej 53% 66% Antal svar Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til, om de har haft samarbejde med virksomheder/organisationer. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret. Q.3.8. Har du efterfølgende fået arbejde i den private og offentlige virksomhed/organisation, hvor du var i praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde? Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med private og offentlige virksomheder/organisationer i løbet af deres uddannelse, og som efterfølgende har fået job i den virksomhed/organisation, hvor de var i praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde, er vist i tabellen: Professionsbachelor Kandidat Ja 50% 29% Nej 50% 71% Antal svar Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til, om de efterfølgende har fået arbejde. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret. 33

35 Q.3.7. Hvilken betydning havde dit samarbejde med en privat og offentlig virksomhed/organisation? I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at samarbejdet med den private/offentlige virksomhed/organisation har haft. Dimittenderne har flere svarmuligheder for, hvad samarbejdet har betydet. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der for hver af de mulige betydninger har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad'. 34

36 Udlandsophold Q.3.9. Har du været på udlandsophold under din uddannelse? Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har været på udenlandsophold under deres uddannelse, er vist i tabellen: Professionsbachelor Kandidat Ja 17% 31% Nej 83% 69% Antal svar Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til, om de har været på udlandsophold eller ej under uddannelsen. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret. Q Vurderer du, at dit eller dine udlandsophold efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for din jobsituation? Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har været på udenlandsophold under deres uddannelse, og som vurderer at udlandsopholdet efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation, er vist i tabellen: Professionsbachelor Kandidat Ja 20% 48% Nej 80% 52% Antal svar Der er én svarkategori. Dimittenderne med udlandsophold under deres uddannelse har svaret ja eller nej til, om deres udlandsophold har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal dimittender, der har svaret. 35

37 Q Hvilken betydning havde dit eller dine udlandsophold? I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at udlandsopholdet har haft. Dimittenderne har flere svarmuligheder for, hvad udlandsopholdet har betydet. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der for hver af de mulige betydninger har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad'. 36

38 Aktiv i studieforhold, som fx studenterpolitik Q Har du deltaget i frivillige aktiviteter som studenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på din uddannelse? Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har deltaget i frivillige aktiviteter som studenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på deres uddannelse, er vist i figuren. Professionsbachelor Kandidat Ja 34% 35% Nej 66% 65% Antal svar Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til, om de har deltaget i frivillige aktiviteter eller ej under uddannelsen. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret. Q Vurderer du, at din aktivitet på uddannelsen efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for din jobsituation? Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har deltaget i frivillige aktiviteter som studenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på deres uddannelse, og som vurderer at dette efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation. Professionsbachelor Kandidat Ja 38% 43% Nej 63% 57% Antal svar Der er én svarkategori. Dimittender, der har haft frivilligt arbejde under deres uddannelse, har svaret ja eller nej til, om deres udlandsophold har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal dimittender, der har svaret. 37

39 Q Hvilken betydning havde din frivillige aktivitet på uddannelsen? I prioriteret rækkefølge viser figuren hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at deres deltagelse i frivillige aktiviteter som studenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på deres uddannelse har haft. Dimittenderne har flere svarmuligheder for, hvad de frivillige aktiviteter har betydet. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der for hver af de mulige betydninger har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad'. 38

40 Kandidaternes/professionsbachelorernes vurdering af uddannelsen sammenholdt med deres egne forventninger Q I hvilken grad lever din nuværende beskæftigelse op til de karriereforventninger, som du havde under uddannelsen? I hvilken grad kandidater/professionsbachelorer oplever, at deres nuværende beskæftigelse lever op til de karriereforventninger, som de havde under uddannelsen er vist i figuren. Der er én svarkategori. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal dimittender, der har svaret. Q.3.16./Q.3.16.X. Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din kandidatuddannelse/professionsbachelor skulle føre til? Hvornår og i hvilken grad kandidater/professionsbachelorer gjorde sig overvejelser om, hvilket job deres uddannelse skulle føre til, er vist i figuren. Der er én svarkategori for hvert tidspunkt i uddannelsesforløbet, hvor dimittenden svarer på i hvilken grad dimittenderne gør sig overvejelser om job efter deres uddannelse. For hvert tidspunkt i uddannelsesforløbet er den procentvise fordeling vist sammen med det samlede antal dimittender, der har svaret. Q Ændrede du jobmål undervejs i uddannelsen? Om de dimitterede kandidater/professionsbachelorer ændrede jobmål en eller flere gange undervejs i deres uddannelse er vist i tabellen. Professionsbachelor Kandidat Ja, en enkelt gang 13% 20% Ja, flere gange 42% 43% Nej 46% 37% Antal svar Det har kun været muligt at vælge ét svar. Fordelingen af om dimittenderne har ændret jobmål og hvis ja en eller flere gange undervejs i uddannelsen er vist. Endvidere er det samlede antal kandidater/professionsbachelorer, der har svaret, vist. 39

41 Kandidatdimittendernes vurdering af uddannelsen Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Q.4.1.Z. I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen på din kandidatuddannelse var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til dit adgangsgrundlag? I hvilken grad de dimitterede kandidater vurderer, at undervisningen på kandidatuddannelsen var tilrettelagt i et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag, er vist i figuren. Der er én svarkategori. Den procentvise fordeling af i hvilken grad undervisningen på kandidatuddannelsen var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til adgangsgrundlaget er vist. Endvidere er det samlede antal dimitterede kandidater, der har svaret for hver af de mulige grader, vist. Q.4.1.X. Hvilken uddannelse brugte du som adgangsgrundlag til din kandidatuddannelse? En oversigt over hvilken uddannelse, de dimitterede kandidater brugte som adgangsgrundlag for deres kandidatuddannelse, er vist i tabellen. Kandidat Bacheloruddannelse fra Københavns Universitet 74% Bacheloruddannelse fra Aalborg Universitet 2% Bacheloruddannelse fra Aarhus Universitet 4% Bacheloruddannelse fra Copenhagen Business School 0% Bacheloruddannelse fra Danmarks Tekniske Universitet 0% Bacheloruddannelse fra IT-universitetet 0% Bacheloruddannelse fra Roskilde Universitet 2% Bacheloruddannelse fra Syddansk Universitet 2% Jeg har en bacheloruddannelse fra et udenlandsk universitet 7% En professionsbacheloruddannelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 0% En professionsbacheloruddannelse fra Professionshøjskolen UCC 0% En professionsbacheloruddannelse fra Professionshøjskolen Metropol 2% En professionsbacheloruddannelse fra University College Lillebælt 0% En professionsbacheloruddannelse fra University College Nordjylland 0% En professionsbacheloruddannelse fra University College Sjælland 1% En professionsbacheloruddannelse fra University College Syddanmark 0% En professionsbacheloruddannelse fra VIA University College 1% Andet 4% Antal svar

42 Antallet af dimittender med en adgangsgivende bacheloreksamen fra Københavns Universitet er specificeret i tabellen: % n Arabisk (Mellemøstens sprog og samfund) 1% 10 Biokemi 4% 42 Biologi 12% 136 Biologi-bioteknologi 5% 57 Dansk 1% 9 Engelsk 7% 74 Farmaci 1% 6 Filmvidenskab- og medievidenskab 4% 41 Forhistorisk arkæologi 1% 15 Fransk 1% 10 Fødevarer og ernæring/fødevarevidenskab/levnedsmiddelvidenskab 3% 33 Hebraisk (Mellemøstens sprog og samfund) 0% 3 Historie 11% 123 Husdyrvidenskab 1% 6 Idræt 6% 69 Indoeuropæisk 0% 2 Informationsvidenskab og kulturformidling (IVA) 2% 20 Kemi 0% 2 Klassisk arkæologi 0% 2 Kunsthistorie 2% 24 Lingvistik 1% 7 Litteraturvidenskab 3% 32 Molekylær biomedicin 4% 44 Nanoscience/nanoteknologi 0% 2 Naturressourcer 1% 9 Nærorientalsk arkæologi (Mellemøstens sprog og samfund) 1% 6 Persisk/iransk (Mellemøstens sprog og samfund) 0% 2 Psykologi 13% 145 Pædagogik 2% 26 Religionsvidenskab 0% 3 Sociologi 9% 105 Teologi 3% 39 Ægyptisk (Mellemøstens sprog og samfund) 0% 4 Number of replies Q.4.7.X. I hvilken grad vurderer du, at alle kandidatuddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet? I hvilken grad de dimitterede kandidater vurderer, at alle uddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet, er vist i figuren. 41

43 Der er én svarkategori. Den procentvise fordeling af i hvilken grad kandidatuddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet er vist. Endvidere er det samlede antal dimitterede kandidater, der har svaret for hver af de mulige grader, vist. Kandidaterne er opfordret til at give eksempler på elementer, de ikke mener bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet. Fritekstsvarene er gengivet i bilag 5. Specifikke forhold om kandidatuddannelsen I spørgsmål Q.4.2.X., Q.4.3.X., Q.4.6.X., Q.4.4.X., Q.4.5.X. er dimittenderne spurgt om, hvor enige de er i forskellige forhold under deres uddannelse. For hvert af spørgsmålene viser figuren, hvor enige de dimitterede kandidater er. I hvilken grad... Hvert spørgsmål om de enkelte forhold i uddannelsen er vist ved en bjælke i figuren. Denne bjælke viser fordelingen af, hvor enige dimittenderne er målt ved graderne I høj grad, I nogen grad, I mindre grad eller Slet ikke. Til højre i figuren er for hver bjælke vist hvor mange dimitterede kandidater, der har svaret på spørgsmålet. 42

44 Dimittendernes vurdering af muligheder for udlandsophold, praktik m.v. uden forsinkelser Q.4.8.X. I hvilken grad var din kandidatuddannelse tilrettelagt, så du uden studietidsforlængelse havde mulighed for I hvilken grad de dimitterede kandidater vurderer, at deres uddannelse var tilrettelagt, så de kunne tage udlandsophold, specialisere sig, tage valgfag, tage et praktikophold, modtage vejledning og have virksomhedsarbejde, uden at det virkede studietidsforlængende, er vist i figuren. Hvert spørgsmål om de enkelte forhold i uddannelsen, der betyder noget for studietiden, er vist ved en bjælke i figuren. Denne bjælke viser den procentvise fordeling af, hvor enige de dimitterede kandidater er målt ved graderne I høj grad, I nogen grad, I mindre grad eller Slet ikke. Til højre i figuren er for hver bjælke vist hvor mange dimittendkandidater, der har svaret på spørgsmålet. 43

45 Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer Hvordan kandidaterne vurderer, at underviserne havde tilstrækkelige pædagogiske og faglige kompetencer er vist i de to figurer: Q.4.9.X. Pædagogiske kompetencer Q.4.9.X. Faglige kompetencer Der er én svarmulighed for hver kompetence, og figurerne viser den procentvise fordeling af i hvor høj grad, de dimitterede kandidater vurderer, at underviserne havde tilstrækkeligt af den enkelte kompetence. Det samlede antal dimitterede kandidater for hver grad af tilstrækkelighed er vist til højre i figuren. 44

46 Bachelorernes/professionsbachelorernes vurdering af uddannelsen Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag Q.4.1. I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen på din bacheloruddannelse/professionsbacheloruddannelse var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til dit adgangsgrundlag? I hvilken grad de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer vurderer, at undervisningen på uddannelsen var tilrettelagt i et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag, er vist i figuren. Dimittenderne har taget udgangspunkt i, om de oplevede, at deres adgangsgivende eksamen (fx studentereksamen eller hf) og evt. krav om bestemte kurser blev brugt som afsæt for den videre undervisning. Der er én svarkategori. Procentvis fordeling af graden af, hvor godt undervisningen var tilrettelagt i et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag. Det samlede antal dimitterede bachelorer/professionsbachelorer for hver mulig svarkategori for graden er vist til højre i figuren. Q.4.7. I hvilken grad vurderer du, at alle bacheloruddannelsens/professionsbacheloruddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet? I hvilken grad de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer vurderer, at alle uddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet, er vist i figuren. Der er én svarkategori. Procentvis fordeling af graden af, hvor godt uddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet, er vist. Det samlede antal dimitterede bachelorer/professionsbachelorer for hver mulig svarkategori for graden er vist til højre i figuren. De eksempler i fritekstsvar på elementer, de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer ikke mener bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet, er gengivet i bilag 4 og bilag 5. 45

47 Specifikke forhold om bacheloruddannelsen I spørgsmål Q.4.2., Q.4.3., Q.4.6., Q.4.4. og Q.4.5. er dimittenderne bedt om at vurdere forskellige forhold under deres uddannelse, som er vist for bachelorerne/professionsbachelorerne i figuren. I hvilken grad... Hvert spørgsmål om de enkelte forhold i uddannelsen er vist ved en bjælke i figuren. Denne bjælke viser Den procentvise fordeling af, hvor enige dimittenderne er målt ved graderne I høj grad, I nogen grad, I mindre grad eller Slet ikke. Til højre i figuren er for hver bjælke vist hvor mange dimitterede bachelorer/professionsbachelorer, der har svaret på spørgsmålet. Dimittendernes vurdering af muligheder for udlandsophold, praktik m.v. uden forsinkelser Q.4.8. I hvilken grad var din bacheloruddannelse/professionsbacheloruddannelse tilrettelagt, så du uden studietidsforlængelse havde mulighed for I hvilken grad de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer vurderer, at deres uddannelse var tilrettelagt, så de kunne tage udlandsophold, specialisere sig, tage valgfag, tage et praktikophold, modtage vejledning og have virksomhedsarbejde, uden at det virkede studietidsforlængende, er vist i figuren. Hvert spørgsmål om de enkelte forhold i uddannelsen, der betyder noget for studietiden, er vist ved en bjælke i figuren. Denne bjælke viser den procentvise fordeling af, hvor enige dimittenderne er målt ved graderne I høj grad, I nogen grad, I mindre grad eller Slet ikke. Til højre i figuren er for hver bjælke vist hvor mange dimitterede bachelorer/professionsbachelorer, der har svaret på spørgsmålet. 46

48 Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer Hvordan de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer vurderer, at underviserne havde tilstrækkelige pædagogiske og faglige kompetencer, er vist i de to figurer: Q.4.9. Pædagogiske kompetencer Q.4.9. Faglige kompetencer Der er én svarmulighed for hver kompetence, og figurerne viser den procentvise fordeling af i hvor høj grad, bachelorerne/professionsbachelorerne vurderer, at underviserne havde tilstrækkeligt af den enkelte kompetence. Det samlede antal dimitterede bachelorer/professionsbachelorer for hver grad af tilstrækkelighed er vist til højre i figuren. 47

49 Bachelorernes nuværende jobsituation Dette kapitel beskriver jobsituationen for de dimitterede bachelorer. Kapitlet er opdelt i tre afsnit efter, om de er i arbejde, ledige eller under fultidsuddannelse. Kapitlet omhandler alene bachelorer og ikke professionsbachelorer, da beskæftigelsesperspektivet for dimitterede bachelorer ikke er det samme som for dimitterede professionsbachelorer, der vil være mere at sammenligne med kandidaterne. I denne rapport er professionsbachelorernes jobsituation derfor afrapporteret sammen med kandidaterne i et andet kapitel. Bachelorer i arbejde Bachelorer i arbejde dækker ud over at være i arbejde også orlov, barsel, job med løntilskud, deltidsansættelse o.l. Q Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job? Hvordan, de dimitterede bachelorer vurderer sammenhængen mellem deres uddannelse og deres job, er vist i figuren. Der er kun én svarmulighed. Den procentvise fordeling på svarkategorierne er vist i figuren, og det samlede antal dimitterede bachelorer, der har svaret på spørgsmålet, er vist til højre i figuren. Q.1.8. Inden for hvilken sektor er din arbejdsplads? Hvilke sektorer, de dimitterede bachelorer er beskæftiget i, dvs. om de er ansat i den private sektor, i staten, i en region, i en kommune eller i en ikke-statslig organisation/interesseorganisation, er vist i figuren. Der er kun én svarkategori. Den procentvise fordeling på sektor er vist, og det samlede antal dimitterede bachelorer for hver mulig sektor er vist til højre i figuren. 48

50 Q.1.8./Q.1.9. Hvilken branche tilhører arbejdspladsen? (fordelt på sektor) Hvilken branche de dimitterede bachelorer er beskæftiget i fordelt på sektor er vist i tabellen. I spørgsmål Q.1.8. er dimittenderne spurgt om, hvilken sektor de arbejder i og i spørgsmål Q.1.9. er de spurgt om, hvilken branche arbejdspladsen tilhører. Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri (fx planteskole) Privat Stat Region Kommun e Ikkestatslig organisat ion/inter esseorga nisation Total % Total n 2% 2% 0% 2% 13% 3% 11 Råstofudvinding (fx olie- og gasudvinding) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Fremstillingsvirksomhed (fx industri, fødevareforarbejdning) 15% 2% 0% 0% 0% 7% 29 El-, gas-, fjernvarmeforsyning 1% 0% 0% 0% 0% 0% 1 Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering mv. 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Bygge- og anlægsvirksomhed 1% 0% 0% 0% 0% 0% 1 Engros- og detailhandel 3% 0% 0% 0% 0% 1% 6 Transport og godshåndtering (fx post) 2% 1% 0% 0% 0% 1% 4 Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed Information og kommunikation (fx forlag, filmproduktion, radio+tv) Pengeinstitut- og finansvirksomhed mv. (fx forsikring og pension) Fast ejendom (udlejningsadministration, ejendomsmægling) Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser (fx videnskabelig medarbejder på universitet, juridisk rådgivning, reklame, byplanlægning) 3% 0% 0% 0% 0% 1% 5 26% 4% 0% 0% 4% 13% 54 1% 0% 0% 0% 0% 0% 1 0% 0% 0% 2% 0% 0% 1 5% 26% 4% 2% 0% 11% 47 Offentlig forvaltning og forsvar 0% 24% 0% 28% 4% 10% 43 Undervisning (fx gymnasiale uddannelser og voksenuddannelse) Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger (fx hospitaler og rådgivning om rusmidler) Kultur, forlystelser og sport (fx teater, biblioteker og museer) Andre serviceydelser (fx erhvervsorganisationer og forbrugerorganisationer) Ekstraterritoriale organisationer og organer (fx FN og EU) 13% 23% 17% 20% 4% 17% 72 8% 3% 78% 20% 22% 13% 53 15% 16% 0% 26% 17% 16% 66 7% 0% 0% 2% 35% 5% 21 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Antal svar Spørgsmål Q.1.8. og Q.1.9. er stillet til dimittender, her bachelorer i arbejde. Til højre i tabellen er en total-kolonne med det samlede antal dimitterede bachelorer for hver branche. Den nederste række i tabellen viser hvor mange dimitterede bachelorer, der er for hver sektor. Procenterne i tabellen viser den procentvise fordeling på brancher inden for den enkelte sektor. 49

51 Q.1.8./Q Hvor ligger arbejdspladsen? Spørgsmål Q.1.10 handler om, hvor arbejdspladsen ligger, og spørgsmål Q.1.8. om hvilken sektor, arbejdspladsen ligger i. En krydsning af de to spørgsmål er vist i tabellen, hvor den geografiske placering af bachelorernes arbejdsplads er fordelt på den sektor, arbejdspladsen ligger i. Privat Stat Region Kommun e Ikkestatslig organisat ion/inter esseorga nisation Total % Total n Region Hovedstaden 79% 79% 78% 61% 93% 76% 354 Region Sjælland 11% 7% 17% 21% 3% 12% 55 Region Syddanmark 2% 2% 0% 9% 0% 3% 14 Region Midtjylland 2% 1% 0% 2% 0% 2% 7 Region Nordjylland 0% 3% 0% 5% 0% 2% 8 Hele Danmark 0% 4% 0% 0% 0% 1% 5 Norden (inkl. Færøerne og Grønland) 0% 3% 4% 3% 0% 2% 8 Europa (ikke Norden) 3% 2% 0% 0% 3% 2% 10 Nordamerika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Sydamerika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0 Asien 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1 Afrika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1 Australien/Oceanien 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1 Antal svar Spørgsmål Q.1.8. og Q er stillet til dimittender i arbejde Kun én svarkategori er mulig. Til højre i tabellen er en totalkolonne med det samlede antal dimitterede bachelorer for hver af de mulige geografiske placeringer. Den nederste række i tabellen viser det samlede antal dimitterede bachelorer i hver sektor. Procenterne i tabellen viser den procentvise fordeling af den geografiske placering inden for den enkelte sektor. 50

52 Selvstændig (herunder freelance) Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede bachelorer, der har svaret, at de har valgt at blive selvstændige eller at arbejde freelance i det indledende spørgsmål Q % startede virksomhed alene, mens 30% startede virksomhed i samarbejde med en eller flere partnere. 1 har modtaget økonomisk støtte eller rådgivning til opstart af virksomheden, svarende til 4% af de selvstændige bachelordimittender. 10 supplerer deres indtægt ved siden af deres beskæftigelse, 26% modtager dagpenge, mens 22% har andet lønnet arbejde. Q Hvorfor er du startet som selvstændig/freelance? Spørgsmål Q viser hvilke årsager bachelorerne gav for at starte som selvstændig/freelance. Spørgsmål Q er stillet til dimittender der har angivet at de er selvstændige (herunder freelance). Det har været muligt at vælge flere svarkategorier. Figuren viser den procentuelle fordeling. 51

53 Q Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din bacheloruddannelse/professionsbacheloruddannelse og din virksomhed? Spørgsmål Q viser, hvordan bachelorerne vurderer sammenhængen mellem deres studium og virksomhed. Q.1.26 er stillet til dimittender der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Det har kun været muligt at vælge én svarkategori. Figuren viser den procentuelle fordeling. 52

54 Q Hvordan fik du idéen til din virksomhed? Spørgsmål Q viser hvordan bachelorerne fik idéen til deres virksomhed. Spørgsmål Q er stillet til dimittender der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Der kunne sættes flere krydser. Figuren viser den procentuelle fordeling. Det samlede antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. 53

55 Ledig herunder barsel uden at være ansat Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede bachelorer, der i det indledende spørgsmål Q.1.1. har svaret, at de er ledige. Q Har du efter endt uddannelse haft et eller flere job (herunder orlov, barsel, job med løntilskud, deltidsansættelser o.l.)? - Jobskifte inden for den samme organisation regnes også som jobskifte Hvor stor en andel af de ledige bachelorer, der har haft et eller flere jobs siden de afsluttede deres studier, er vist i figuren. Dimittenderne vælger med andre ord mellem ja eller nej til jobskifte. Hvis dimittenden har skiftet job inden for den samme organisation, er det også regnet som et jobskifte. Der er kun én svarkategori. Den procentvise fordeling af, om dimittenderne har haft jobskifte eller ej, er vist. Endvidere er det samlede antal dimitterede bachelorer, der har svaret enten ja eller nej vist til højre i figuren. Q Hvor længe har du været ledig (nuværende ledighedsperiode)? De ledige dimittender er spurgt om, hvor længe de har været ledige i deres nuværende ledighedsperiode. Varigheden af ledigheden har svarkategorier for under 6 måneder, 7-12 måneder og 12 måneder eller mere. Den procentvise fordeling af varigheden af ledigheden for de dimitterede bachelorer er vist i figuren. Spørgsmålet er stillet til ledige dimittender, og antallet af ledige dimitterede bachelorer er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling af de ledige dimitterede bachelorers varighed af ledigheden. 54

56 Q Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med din ledighed? Fordelingen, af om ledige bachelorer modtager eller ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med deres ledighed, er vist i figuren. Det samlede antal ledige bachelordimittender er vist til højre i figuren, der viser den procentvise fordeling af, om de modtager dagpenge/kontanthjælp eller ej. Der er kun én svarmulighed. Q.1.34./Q Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med din ledighed? fordelt på ledighedsperiode Om de ledige bachelorer modtager eller ikke modtager dagpenge/kontanthjælp fra spørgsmål Q.1.35, er kombineret med spørgsmål Q.1.34 om, hvor længe deres ledighedsperiode har varet. Det samlede antal bachelordimittender for hver ledighedsperiode (repræsenteret ved de enkelte bjælker) er vist til højre i figuren. Hver bjælke viser fordelingen af, om de ledige bachelordimittender modtager dagpenge/kontanthjælp eller ej. Der er kun én svarmulighed. 55

57 Q Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job? I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvorfor de ledige dimitterede bachelorer selv mener, de er ledige: Bachelordimittender har flere svarmuligheder. Procenterne i figuren viser hvor mange procent af bachelordimittenderne, der har valgt den enkelte kategori som en mulig forklaringsfaktor på deres ledighed. 56

58 Fuldtidsuddannelse Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede bachelorer, der i det indledende spørgsmål Q.1.1. har svaret, at de efter dimission er gået i gang med en fuldtidsuddannelse. Der kan her være tale om flere typer fuldtidsuddannelse alt efter, hvilken konkret uddannelse rapporten vedrører. Er de dimitteret fra en bacheloruddannelse, vil der være mange, der læser videre på en kandidatuddannelse. For kandidater vil der være en del, der læser ph.d. eller pædagogikum. Q Hvilken uddannelse er du indskrevet på? Fordelt på institution. Hvilke uddannelser bachelordimittenderne i fuldtidsuddannelse er indskrevet på er vist i tabellen, der også er krydset med institutionen, de er indskrevet på: ph.d. Pædago Kandida gikum tuddan nelse Bachelo ruddan nelse Professi onsbac helor Anden uddann else Total % Total n Aalborg Universitet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1% 13 Aarhus Universitet 0% 3% 0% 0% 0% 0% 1% 13 Copenhagen Business School 1% 0% 0% 0% 0% 0% 2% 16 Danmark Tekniske Universitet 7% 3% 0% 0% 0% 0% 1% 11 IT-universitetet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1% 9 Københavns Universitet 62% 84% 0% 0% 0% 0% 85% 895 Roskilde Universitet 1% 0% 0% 0% 0% 0% 1% 11 Syddansk Universitet 0% 6% 0% 0% 0% 0% 2% 20 Danmarks Journalisthøjskole 0% 0% 14% 0% 0% 0% 0% 1 Professionshøjskole 0% 0% 57% 0% 0% 0% 0% 4 Et universitet i udlandet. angiv hvilket 28% 3% 0% 0% 0% 0% 4% 44 Anden, angiv hvilken 0% 0% 29% 0% 0% 0% 1% 11 Antal svar Spørgsmål Q.1.38 handler om, hvilken uddannelse den dimitterede bachelor er indskrevet på. Uddannelsen den dimitterede bachelor har valgt er i tabellen krydset med hvilken institution, den dimitterede bachelor er indskrevet på. Det bliver dimittenderne spurgt om i spørgsmål Q.1.39, hvis de ikke er ph.d.-studerende, der bliver spurgt om det i spørgsmål Q Bachelordimittenderne kan svare, at de er indskrevet på én uddannelse. Til højre i tabellen er en totalkolonne med det samlede antal bachelordimittender for hver af de mulige institutioner, de kan være indskrevet på. Den nederste række i tabellen viser det samlede antal bachelordimittender for hver type af fuldtidsuddannelse. For hver type af fuldtidsuddannelse viser procenterne den procentvise fordeling af institutioner, de kan være indskrevet på. 57

59 Bilag 1: Spørgsmål anvendt i rapporten Beskæftigelse Relevans og sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked Overgang fra uddannelse til arbejdsmarked Q.1.1. Q.2.1. Q.3.1. Q.4.1. Q.1.2. Q.2.2. Q.3.2. Q.4.1.X. Q.1.3. Q.2.3. Q.3.3. Q.4.1.Z. Q.1.7. Q.2.4. Q.3.4. Q.4.2. Q.1.8. Q.3.5. Q.4.2.X. Q.1.9. Q.3.6. Q.4.3. Q Q.3.7. Q.4.3.X. Q Q.3.8. Q.4.4. Q Q.3.9. Q.4.4.X. Q Q Q.4.5. Q Q Q.4.5.X. Q Q Q.4.6. Q Q Q.4.7. Q.1.17 Q.3.14 Q.4.6.X. Q Q Q.4.7.X. Q Q Q.4.8. Q Q.3.16.X. Q.4.8.X. Q Q Q.4.9. Q Q Q.4.9.X. Q.1.27 Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Kvalitet i uddannelsen 58

60 Bilag 2: Baggrundsdata i STADS CPR-nummer Fornavn Efternavn Adresse Postnummer BY Land KU-brugernavn Telefon Alumn adresse Køn Statsborgerskab Udenlandsk studerende (J/N) Uddannelse Fakultet Årstal for dimission fra adgangsgivende eksamen/uddannelse Adgangsgivende eksamen/uddannelse Prioritet som BA-uddannelse er søgt med BA-optag i kvote 1 eller 2 (evt. også for kandidat med samme BA-uddannelse) Antal år mellem adgangsgivende eksamen/uddannelse og studiestart Dato for studiestart på pågældende uddannelse Årstal for studiestart på pågældende uddannelse Dimittendalder ved dimittendundersøgelsestidspunkt Slutår Antal år fra studiestart til bestået uddannelse Fødselsdato Beregnet alder på studiestartdato Alder ved dimission Speciale/Bachelorprojekt Karakter for Speciale/Bachelorprojekt Evt. anden karakter for Speciale/Bachelorprojekt (når der afholdes både skriftlig og mundligt prøve) CPR FORNAVN EFTERNAVN ADRESSE POSTNR BY LAND STUDIENR TELEFON ALUMNI KOEN NATIONALITET UDL_STUD UDDANNELSE UDD_FAKULTET ADGANG_DIM_ÅR ADGANG_EKSAMEN PRIO_NR BA_OPT_KVOTE SABBAT_ÅR STUDIESTART STUDIESTART_ÅR DIMITTENDALDER SLUTÅR STUDIETID_ÅR FØDSELSDAG ALDER_STUDIESTART ALDER_DIMISSION AFHANDLING_TYPE KARAKTER1 KARAKTER2 59

61 Bilag 3: Liste over ansættelsessteder og stillingsbetegnelser Stillingsbetegnelse AC Fuldmægtig AC fuldmægtig AC medarbejder AC'er til analysearbejde AC-Fuldmægtig AC-Fuldmægtig AC-fuldmægtig AC-fuldmægtig AC-fuldmægtig AC-fuldmægtig AC-fuldmægtig AC-fuldmægtig AC-fuldmægtig AC-medarbejder AC-medarbejder AC-tekniker AC-tekniker AC-vejleder AC-vejleder Ac lærer Account Executive Account manager Adjunct Adjunk Adjunk Adjunk (gymnasielærer) Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt 60

62 Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt Adjunkt i samfundsfag og idræt Adjunkt, gymnasielærer Adjunkt, underviser i idræt og psykologi Adjunkt/Lektor Adjunkt/Lektor Adjunkt/Lektor Adjunkt/lektor Adjunktvikar Administrativ assistent Administrative Supporter Afdelingsleder Afdelngschef dyrecenter Agent/kundeservicemedarbejder Agronom Akademiker Akademiker Akademiker Akademiker Akademiker Akademiker Akademisk medarbejder Akademisk medarbejder Akademisk medarbejder Akademisk medarbejder Akademisk medarbejder Akademisk medarbejder Akademisk medarbejder Akademisk medarbejder Akademisk medarbejder Akademisk medarbejder Akademisk medarbejder Akademisk medarbejder Akademisk medarbejder (Projektleder) Akademisk medarbejder/kommunikationsmedarbejder Akademisk sagsbehandler Aktivitetsmedarbejder All-round bibliotekar Analysekonsulent Analysekonsulent Analysekonsulent Analysekonsulent Analyst Analytics Specialist Analytiker Analytiker Analytiker Analytiker Analytisk konsulent Ananlysekonsulent Anti-hvidvask og anti-terror specialist Application technologist Arabisk Tolk Arbejdsmiljøkonsulent Arkivar Arkiveringsmedarbejder Arkæolog Arkæolog Arkæolog, gis-ansvarlig, projektkoordinator Assistant Program Director Associate Associate III Associate III, Quality Assurance 61

63 Associate Scientist Auktionsmedarbejder BI Manager/Projektleder Behandlingsansvarlig psykolog Behandlingsansvarlig psykolog Beskæftigelseskonsulent Beskæftigelseskonsulent Bevægelseskonsulent Bibliotekar Bibliotekar Bibliotekar Bibliotekar Bibliotekar Bibliotekar Bibliotekar Bibliotekar Bibliotekar Bibliotekar Bibliotekar Bibliotekar Bibliotekar Bibliotekar Bibliotekar Bibliotekar Bibliotekar Bibliotekar Bibliotekar Bibliotekar Bibliotekar Biblioteksmedarbejder Bioinformatician Bioinformatiker - IT udvikler Biolog Biolog Biolog/formidler Booker, promoter & tourmanager Brewmaster Business Analyst Business Development Consultant Business Intelligence Consultant Business support specialist Butikschef Børne- og ungemedarbejder Børnekulturkonsulent CRA Cand. scient i klinisk ernæring Cand. scient. bibl. Cand.scient.bibl/børnebibliotekar Chefkonsulent Chefkonsulent Chemist Chemist Chemometrician Cleaning Chemist Cleaning chemist Client Director Clinical Research Associate Clinical Research Associate Communication and program officer Community Manager Community Manager Community Manager / Koordinator Community Specialist Compliance Associate Content Creator Continuous Improvement professional Course coordinator Custoemr Service og Shipping Customer Insight Consultant 62

64 Customer Service Daglig leder Dansklærer Data Control Coordinator Data Processing Assistant Data Scientist Data Scientist Data og analysespecialist Data scientist Datamanger Dialog Arkitekt Digital Teamleder Digital projektleder Digital projektleder Digitaliseringskonsulent Direktionsassistent Direktionskonsulent Direktionskonsulent Dispatcher/gate koordinater Drifts supporter Driftschef Driftsingeniør Driftsleder Driftsplanlægger EU-Projektkoordinator Efterskolelærer Ejendomsadministrator Ekspedient Ekstern Lektor Ekstern Lektor Ekstern lektor Ekstern redaktør Erhvervsaffaldskonsulent Erhvervspsykolog Ernæringsfaglig medarbejder Ernæringsfysiolog Ernæringsspecialist EvalueringsKonsulent Evalueringskonsulent Evalueringskonsulent Evalueringskonsulent Evalueringskonsulent Evalueringsmedarbejder Executive Assistant Faglig formidler Faglærer Familiebehandler Filling Professional Fingeraftrykstekniker Fnktionlær Folkeskolelærer Folkeskolelærer(vikar) Folkesundhedskonsulent Food Reseacher Forlagsassistent Forlagsredaktør Forlagsredaktør Forlagsredaktør Formidler Formidlingsansvarlig Forretningsanalytiker Forretningskonsulent Forsker Forsker og ph.d studerende Forsknings assistent Forskningsassistent Forskningsassistent Forskningsassistent Forskningsassistent 63

65 Forskningsassistent Forskningsassistent Forskningsassistent Forskningsassistent Forskningsassistent Forskningsassistent Forskningsassistent Forskningsassistent Forskningskoordinator Fotograf/klipper Freelance skribent og historiker Freelancer Freelancer, radioproducer Frivilligheds- og udviklingskonsulent Frivillighedskonsulent Fuldmæg Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig Fuldmægtig/udviklingskonsulent Førstekonsulent GMP Supporter GMP Supporter GMP Supporter GMP supporter GMP- Supporter GMP-ingeniør Galleriassistent Grafikreporter Gym.lærer Gymnasiebibliotekar Gymnasielærer 64

66 Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer Gymnasielærer (Adjunkt) Gymnasielærer (adjunkt) Gymnasielærer (engelsk og idræt) Gymnasielærer (Årsvikar) Gymnasielærer i idræt Gymnasielærer i psykologi Gymnasielærer og sovesalslærer Gymnasielærer og sovesalslærer Gymnasielærer på EUX Gymnasielærer, Kinesisk & Historie Gymnasiesekretær HR Business PArtner HR Business Partner HR Business Partner HR Business Partner HR Coordinator HR Coordinator & Legal assistant HR Konsulent HR Partner/Fuldmægtig HR Recruiter Handicaphjælper Handicaphjælper Havariundersøger (AC-fuldmægtig) Havbiolog Head of Customer Success Health Advisor High School Teacher Hospitalsfysiker Hotel Receptionist Håndbold-træner Højskolelære rog idrætskonsulent 65

67 Højskolelærer Højskolelærer IT konsulent IT konsulent IT konsulent (Analyst) IT- og mediebibliotekar IT-supporter IWRS coordinator Idrætslærer Idrætssekretær Indkøbsredaktør, fakta og dokumentar Informationsspecialist Informationsspecialist Informationsspecialist Informationsspecialist Informationsspecialist Informationsspecialist og forskningsassistent Informationsspecialist/researcher Instruktør og Klipper Integrationskoordinator Integrationsmedarbejder Intelligence Wizard International Koordinator International Trial Lead Manager International Trial Manager It-projektleder og datamanager (arkivar) It-projektleder og datamanager (arkivar) Jobkonsulent Jobkonsulent & sprogmentor Journalist og redaktionssekretær Journalist og vært Jr. Project Manager Junior Consultant Junior Product manager Junior Records Manager KONSULENT I FYSIKBASERET ARKÆOLOGI Kemiker Kemiker Kemiker Kemiker Kemiker Kemiker Kemiker Kemiker Kemiker Kemiker Kemiker Kemiker Kemiker Kemiker Kemiker Kemiker Kemiker Kemiker Kemiker Kemiker/ Driftsupporter Kemiker/professional Kemometriker Kirkebogsførende sognepræst Kirketjener Kliniak diætist, cand. scient klinisk ernæring Klinisk Diætist Klinisk Diætist Klinisk Diætist Klinisk Psykolog Klinisk diætist Klinisk psykolog Klinisk vejleder Klippeassistent 66

68 Klippeassistent Klippeassistent Kommunikation og udvikling Kommunikationskonsulent Kommunikationskonsulent Kommunikationskonsulent Kommunikationskonsulent Kommunikationskonsulent Kommunikationsmedarbejder Kommunikationsmedarbejder Kommunikationsmedarbejder Kommunikationsmedarbejder Konstitueret sognepræst Konsulatmedarbejder Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent statistik Kontorassistent Kontraktkoordinator Koordinator og ungdomsskolelærer Koordinatorassistent Koordinerende administrativ medarbejder Koordinerende kvalitetsmedarbejder Korrekturlæser Kostfaglig kvalitets- og udviklingsmedarbejder Kostkonsulent Kostkonsulent Kreativ Udvikler Kreativ udvikler Kst. Sognepræst Kultur- og kommunikationsmedarbejder Kulturkonsulent Kundeservicemedarbejder Kundeservicemedarbejder Kundeservicemedarbejder Kunstformidler Kurator Kursusleder Kvalitetsassistent Kvalitetskonsulent Kvalitetskonsulent 67

69 Kvalitetskoordinator Kvægrådgiver Køkkenmedhjælper Laboratories medhjælper Landbrugsmedhjælper/Konsulent Landmand Lead Auditor - GMP/ISO/GDP Lean Partner Leankonsulent Ledelsessekretær og kommunikationsmedarbejder Lektor Lektor Lektor Lektor og læsevejleder Lektor/adjunkt Librarian Litteraturformidler Litteraturmedarbejder Lokal- og organisationskonsulent, samt projektleder Lydtekniker/Mixer Lærer Lærer Lærer Lærer Lærer (Lektor med tillæg) Lærer / graduate studerende Lærer i dansk som andetsprog Lærer med særlige kompetencer Lærer med særlige kvalifikationer Lærer og studievejleder Lærervikar Lærervikar Læringskonsulent Management Consultant / Project Manager Manager Manufacturing Associate III Manufacturing Engineer Manuskriptredaktør Marine biologist Marketingassistent Marketingkoordinator og Projektleder Marketingskonsulent Medarbejder på botilbud Medieforsker Metodekonsulent Miljøkemiker Miljøkonsulent Miljømedarbejder Miljømedarbejder Landbrug Miljøsagsbehandler Minitennisansvarlig i KB Tennis Molekylærbiolog Monitoring, Evaluation and Learning Advisor Motions- og sundhedskonsulent Museumsinspektør Museumsinspektør Museumsinspektør Museumsinspektør Måltidsmentor Natur og vandløbsmedarbejder Natur- og Vandløbsmedarbejder Natur- og udeskolevejleder Naturfagslærer Naturformidler Netværkskoordinator Network Manager Neuropsykolog Neuropsykolog Neuropsykolog 68

70 Neuropsykolog Neuropsykolog Neuropsykolog Nutrition Specialist Omsorgsmedarbejder Omviser Organisation- og udviklingsmedarbejder Organisationskonsulent Organisationskonsulent Organisationspsykolog Organisator Organisator Organisator Overassistent Oversætter og Projektleder Oversætter og skribent PPR Psykolog PPR Psykolog PPR psykolog PPR psykolog PPR psykolog PPR psykolog PPR psykolog PPR-psykolog PPR-psykolog PPR-psykolog PR og pressechef PR- og marketingmedarbejder Pedagogisk psykologisk rådgiver/cand.psych Pensionsmedarbejder Personlig træner + underviser Ph.D studerende Ph.d.-studerende PhD PhD PhD PhD studerende PhD. Studerende Pharmacovigilance Auditor Phd studerende Phd studerende Phd-studerende Phd-studerende Pilot scientist Polarbibliotekar Politisk Konsulent Politisk konsulent Post Doc Post doc Post koordinator Postdoc Postdoc Postdoc Postdoc Postdoctoral fellow Postomdeler; Sproglærer Posttilrettelægger Praksiskandidat Presseassistent Pressekonsulent Pressekonsulent Procesansvarlig Process Engineer Process Specialist Process Transfer Scientist Process responsible Process support Processupporter Producer 69

71 Producer Producer Producer og post-koordinator Producer video/radio Produkt- og innovationschef/ Founder Produktions Kemiker Produktions kemiker Produktionskoordinator Produktionskoordinator Produktionsleder Produktionsleder Professional Professional Program Coordinator & Advisor Programassistent Programkoordinator Project Manager/fundraiser Projekt hjælper Projektanalytiker & gymnasielærer Projektansat arkæolog Projektansat talentudviklingskonsulent Projektansat udstillingsmedarbejder Projektassistent Projektkonsulent Projektkonsulent Projektkonsulent Projektkoordinator Projektkoordinator Projektkoordinator Projektkoordinator Projektkoordinator og coach Projektlader Projektleder Projektleder Projektleder Projektleder Projektleder Projektleder Projektleder Projektleder Projektleder Projektleder Projektleder Projektleder Projektleder Projektleder Projektleder Projektleder Projektleder Projektleder, Film & Media Literacy Projektmed Projektmedabejder Projektmedarbejder Projektmedarbejder Projektmedarbejder Projektmedarbejder Projektmedarbejder Projektmedarbejder Projektmedarbejder Projektmedarbejder Projektmedarbejder Projektmedarbejder -Jord og grundvand Projektmedarbejder /koordinator Præst Præst Præst 70

72 71

73 - cand. psych. i Ungeenheden i den tværfaglige supportfunktion og Skoleleder og familiebehandler og familiekonsulent og sundhedskonsulent praksiskandidat, praksiskandidat /konsulent Pædagogisk konsulent Pædagogisk medarbejder Pædagogmedhjælper Pædagogmedhjælper Pædagogmedhjælper Pædagogmedhjælper Pædagogmedhjælper/Projektmedarbejder QA QA Associate QA Professional QA Professional QA Professional QA Professional QA Professional QA kemiker QA kemiker QA professional QA professional QA professional QA professional QA professional QA professional QC Academic QC kemiker QC kemiker Qa professional Quality Assurance Associate Quality Assurance Coordinator Quality Engineer Quality and Safety Assistant R&D Specialist RIM Consultant Radiovært Raw Material Engineer to Antibody Production Receptionssouschef Records Manager Redaktionel medarbejder Redaktionsassistent Redaktionsassistent Redaktionsassistent Redaktionsassistent Redaktionsassistent Redaktionschef 72

74 Redaktionschef Redaktionschef Redaktør Redaktør Redaktør Redaktør Redaktør Regulatory Affairs profesional Regulatory Application Specialist Regulatory and Start Up Specialist Regulatory and Start-Up specialist Release & Deployment Manager Research Assistant Research Assistant Research Assistant Research Assistant Research Scientist Research assistant Research assistant Research assistant Research assistant Research assistent Research assistent Research associate Research fellow Research scientist Research scientist Research scientist Retsgenetiker Retsgenetiker, cand. scient Rådgiver Rådgiver Rådgiver Rådgiver Rådgiver og supervisor Safety Quality Control Professional Sales Support Representative Sales and Customer Support Salgs- og Produktkoordinator Salgs- og servicekoordinator Salgsassistant Scientific Support Scientist Scientist Scientist Scientist Scientist Scientist Scientist Scientist Scientist Senior Consultant Senior scientist Seniorredaktør i biologi Servicekonsulent Sikkerhedskonsulent Ski Instruktør Skoleleder Skolelærer Skov- og Landskabsingeniør Skov- og Landskabsingeniør Skov- og Landskabsingeniør Skovfoged Skovfoged Skovfoged Skovfoged Skovfoged Skovfoged, geografisk fagspecialist Skovfoged/driftleder Skovfogedassistent 73

75 Slotsvært Social Compliance Assistant (CSR) Social Media Manager Social Media Manager & content Editor, DK Social media manager/kommunikationsmedarbejder Sognepræst Sognepræst Sognepræst Sognepræst Sognepræst Sognepræst Sognepræst Sognepræst Sognepræst Sognepræst Sognepræst Sognepræst kbf Sognepræst, kirkebogsførende Specialist Specialist Specialist/sekretær Specialkonsulent Specialkonsulent Specialkonsulent Specialkonsulent Specialpsykolog under uddannelse Spildevandsmedarbejder Sportschef Sprogkonsulent Sprogkonsulent Sproglærer Strategisk analytiker Strategisk analytiker Strategisk konsulent Studentermedhjælper på museum Studie- og Karrierevejleder, AC-fuldmægtig Studie- og karrierevejleder Studie- og karrierevejleder (AC fuldmægtig) Studieadministrativ medarbejder Støttepædagog Sundhedsfaglig Konsulent Sundhedskonsulent Sundhedskonsulent Sundhedskoordinator Sundhedspolitisk konsulent Systemadministrator Sælger TV-tilrettelægger TV-tilrettelægger Teacher Team leder Team project leader Teamkoordinator Teamkoordinator/børnebibliotekar Teamleder Teamleder Teamleder for kommunikation Teamleder og Produktions planlægger Teamleder/gartner Technical Manager Technical Program Manager Technical Project Manager Technical Service Specialist Technology and Process Transfer Teknik- og driftsansvarlig Tekstforfatter Therapist/instructor Tilkaldevikar Tilsynsførende (på foderområdet) 74

76 Timelærer Timelærer i madkundskab Tjener Trafiktæller Trainee Triatlon og udviklingskonsulent Træner Tutor UX Researcher and Project Manager Uddannelses og support konsulent Uddannelsesansvarlig Uddannelseskonsulent Uddannelseskonsulent i Kriminalforsorgen Uddannelsesstilling til specialpsykolog i psykiatri Udenrigspolitisk rådgiver Udlånsregistrator Udviklingskonsulent Udviklingskonsulent Udviklingskonsulent Udviklingskonsulent Udviklingskonsulent Udviklingskonsulent Udviklingskonsulent Udviklingskonsulent Udviklingskonsulent Udviklingskonsulent Udviklingskonsulent Udviklingskonsulent Udviklingsmedarbejder og frivilligkoordinator Underviser Underviser Underviser Underviser Underviser Underviser Underviser (videnskabelig assistent) Underviser / Ekstern Lektor (Jeg har to stillinger) Underviser i Dansk som Andetsprog Underviser i dansk som andetsprog Underviser i dansk som andetsprog Underviser i dansk som andetsprog Underviser i dansk som andetsprog Underviser i dansk som andetsprog for voksne Underviser i spansk Underviser og freelanceskribent Undervisningsassistent Undervisningsassistent Ungdomsrådgiver VFX koordinator VP of Global IT (IT-Chef) Valgmenighedspræst Validation Engineer Vandløbsmedarbejder Vandløbsmedarbejder Ved ikke Vejleder Vejleder og underviser Vendor Management Controller Venue Manager Videnskabelig Assistent Videnskabelig Assistent Videnskabelig Assistent Videnskabelig Assistent Videnskabelig Assistent Videnskabelig Assistent Videnskabelig Assistent Videnskabelig Assistent Videnskabelig Assistent Videnskabelig Assistent 75

77 Videnskabelig Assistent Videnskabelig Assistent Videnskabelig Assistent Videnskabelig assistent Videnskabelig assistent Videnskabelig assistent Videnskabelig assistent Videnskabelig assistent Videnskabelig assistent Videnskabelig assistent Videnskabelig assistent Videnskabelig assistent Videnskabelig assistent Videnskabelig assistent Videnskabelig assistent Videnskabelig assistent Videnskabelig assistent Videnskabelig assistent Videnskabelig assistent Videnskabelig assistent Videnskabelig assistent Videnskabelig assistent Videnskabelig assistent Videnskabelig assistent Videnskabelig assistent Videnskabelig assistent Videnskabelig assistent Videnskabelig medarbejder Videnskabelig medarbejder Videnskabelig medarbejder Videnskabelig medarbejder Videnskabelig medhjælper Vikar på lager Virksomhedsrådgiver Voksen bibliotekar og campus-kontakt Voksenbibliotekar Vært og VJ Web editor Web og Sociale Medier Koordinator/Sælger Webredaktør og socail medie-ansvarlig ac medarbejder adjunk adjunkt adjunkt adjunkt adjunkt/underviser akademiker akademisk medarbejder analytiker assay developer and laboratory manager barsel beskæftigelseskonsulent bibliotekar bibliotekar biolog biolog brygmester børnebibliotekar cand.scient klinisk ernæring / ernæringsterapeut cand.scient.bibl chefkonsulent contract manufacturing chemist dansklærer dataspecialist esubmission Manager editør ekstern lektor erhvervs-phd studerende fagbibliotekar 76

78 faglærer EUD/ AMU fuldmægtig fuldmægtig fuldmægtig fuldmægtig fuldmægtig gymnasie lærer - biologi lærer gymnasielærer gymnasielærer gymnasielærer gymnasielærer gymnasielærer gymnasielærer handelsskolelærer idrætskonsulent/miljøterapeut information resources coordinator ingen kbf sognepræst kemiker kemiker klinisk diætist klinisk psykolog klinisk psykolog konsulent kontorassistent kostfaglig eneansvarlig laboratorieassistent laere ledende klinisk diætist lærer lærer lærervikar museumsinspektør museumsinspektør neuropsykolog områdepsykolog/skolepsykolog overenskomstansat sognepræst (kvote 50%) overkonstabel af første grad, terminalshjælper patent trainee pharma academy graduate trainee phd fellow phd studerende phd studerende phd-studerende post-doc projektmedarbejder for akkreditering psykolog psykolog psykolog psykolog psykolog psykolog pædagogmedhjælper pædagogmedhjælper receptionist, afløser research assistant research assistant restaurant manager skov-og landskabsingeniør sognepræst sognepræst sognepræst sognepræst sognepræst (kbf.) sognepræst Kbf underviser underviser underviser underviser i dansk som andet- og fremmedsprog 77

79 videnskabelig asissent videnskabelig assistent videnskabelig assistent videnskabelig assistent videnskabelig medarbejder Årsvikar Årsvikar Årsvikar Årsvikar i gymnasiet Årsvikar i gymnasiet Årsvikar/adjunkt Økologikoordinator Økonomi- og analysekonsulent Økonomi- og analysekonsulent Økonomisk konsulent Ansættelsessted - 3F 3F 3F AAU ACI A/S ALECTIA ALK ALK ALK abello ALK-Abelló ARKEN ARKEN AS3 AS3 Transition AU Foulum Aabenraa Kommune Aalborg Bibliotekerne Aalborg Bibliotekerne Aalborg Studenterkursus Aalborg Universitet Aalborg Universitetshospital Aarhus Universitet Aarhus Universitet/AU Library Aarhus Universitetshospital, Hepato-Gastroenterologisk afdeling V Aarhus universitet Adecco Advice A/S Afdeling for Uddannelse og Studerende, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Afdelingen for Dagtilbud, Vordingborg Kommune Affecto Aflastningsinstitution Agerskov Valgmenighed Agilent - Dako Agilent Technologies AimHigh Aps Aimhigh Akademisk Studenterkursus, København Albani bryggeriet - Royal Unibrew A/S Albertslund Bibliotek Albertslund bibliotek Albertslund gymnasium Alectia Alectia Aleris-Hamlet Ringsted AlfaNordic Allerød Bibliotek Allerød Gymnasium Allerød Gymnasium Allerød Kommune 78

80 Amager lille skole American Language Preparation Center Analyse & Tal Ankestyrelsen Ankestyrelsen Arbejdermuseet Arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk Afdeling, Region Sjælland Arbejdsmiljø København Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet, Færøerne Arla Foods Arla Foods amba Arvato Bertelsmann Askovhus Aurehøj Gymnasium Avanade BMI BTI Studios BTI Studios A/S Ballerup Bibliotek Ballerup sogn Banedanmark Banedanmark Banedanmark Bavarian Nordic Bavarian Nordic Bavarian Nordic Behandlingshjemmet Hvidborg Behandlingsskolerne Behandlingsskolerne Behandlingsskolerne Behandlingsskolerne, Fyrtårnet Behandlingsskolerne, Kompasset Bernadotteskolen Best Western Scheelsminde Better Students Bibelselskabet, Bonnier, MediaXpress Bibliotek & Borgerservice - Frederikshavn Kommune Biogen Biogen Biogen Biogen Biogen Biogen Birkerød Gymnasium og HF Birkerød Gymnasium, HF & IB Birkerød Gymnasium, HF, IB og kostskole Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler Bonnier Publications Bosted for blinde Bruger- hjælper formidlingen Bruun Rasmussen kunstauktioner Brødrene A&O Johansen A/S Bygge- anlæg- og Trækartellet Børne- & Ungepsykologerne, Familieafdelingen, Frederikssund Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Næstved Børnehuset ved Volden C Centrumpsykologerne, Hillerød CBS CBS CBS CBS CBS Bibliotek CFR Hospitaler CMC Biologics 79

81 CMC Biologics A/S CMC Biologics A/S CMC Biologics AS CMC biologics COWI COWI COWI A/S CPH:DOX CPH:DOX Cambridge University Camera Film og DOXBIO Campus carlsberg Carlsberg a/s Carlsberg research center Center For Hjerneskade Center for Afklaring og Beskæftigelse Center for Boligsocial udvikling Center for Børn og Familie, Fredensborg Kommune Center for Frivilligt socialt Arbejde Center for Hjerneskade Center for afklaring og beskæftigelse Center for børn og familie, Fredensborg kommune Character Publishing and Localisation Chr Hansen Chr. Hansen Chr. Hansen Christianshavns Skole Cirkusmuseet i Hvidovre Clausen Film Clavis Clio Online Cmc biologics Coloplast CompanYoung Cook medical Coop Danmark Copenhagen Business Academy Copenhagen Media Facility Copenhagen business academy Cowi - urban planning and management Cphbusiness Erhvervsakademi DANMARKS IDRÆTSFORBUND DANSK IT DCUM DGI DGI Midt- og Vestsjælland DGI Midt- og vestsjælland DHL Supply Chain DIS - Study Abroad in Scandinavia DJBFA/Komponister & Sangskrivere DK Hostmaster DLG DONG Energy DONG Energy DR DR DR DR Medieforskning DR P3 DR P3 DR Salg DSB - Driftscenter Danmark DTU DTU DTU DTU DTU DTU FOOD Dagblad 80

82 Daginstitution, Konkylien Dako, Agilent Technologies Dako, An Agilent Technologies Company Dalane Videregående Skole (Egersund, Norge) DanBred International DanishCrown Danmark-Amerika Fondet & Fulbright Kommissionen Danmarks Akkrediteringsinstitution Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) Danmarks Evalueringsinstitut Danmarks Evalueringsinstitut Danmarks Evalueringsinstitut Danmarks Evalueringsinstitut Danmarks Lærerforening Danmarks Motor Union Danmarks Radio Danmarks Radio Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Tekniske Museum Danmarks Tekniske Universitet Dansk Atletik Forbund Dansk BordTennis Union Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU Dansk Curling Forbund Dansk Flygtningehjælps Asylafdeling Dansk Folkehjælp Dansk Folkeoplysnings Samråd Dansk Kabel TV Dansk Miljørådgivning A/S Dansk Ornitologisk Forening Danske Bank Danske Bank Danske Professionshøjskoler Datacon A/S Datea Deloitte Den Danske Folkekirke Den Danske Folkekirke Den Danske Scenekunstskole Den Franske Ambassade Den Gamle By Den Maritime Havarikommission Den danske kirke i Paris Den sikrede institution Sønderbro Den tværfaglige supportfunktion Vesterbro/VAlby/kgs. Enghave Dentsu aegis network Departementet i MFVM Det Kongelige Bibliotek Det Kongelige Bibliotek Det Kongelige Bibliotek Det Kongelige Bibliotek Det Kongelige Bibliotek Det Kongelige Bibliotek Det Kongelige Danske Musikkonservatoriun Det Kriminalpræventive Råd Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU Det nationale Forskningscenter for Velfærd Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø Diabetesforeningen Diabetesforeningen Dianalund kirker Dictus ApS Direktoratet for Kriminalforsorgen Doceye Doceye Dragør Kommune 81

83 Drivhuset Duborg Skolen EU EUC EUC Sjælland EVA Effector Efterskolen Epos Egedal Gymnasium Egedal Gymnasium Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Region Hovedstaden Enhed for Jordforurening ved Region Hovedstaden Enhedslisten Enigma - Museum for post, tele og kommunikation Erhvervs og vækstministeriet Erhvervspsykologerne Kit Sanne Nielsen Ernæringsenheden, Hospitalsenheden Vest Esbjerg Gymnasium Espergærde Gymnasium & HF Et gymnasium i hovedstadsområdet F5 Networking FADL's Forlag FOSS FOSS A/S Falck Falkonergårdens Gymnasium og HF Familieambulatoriet, Hvidovre Hospital Familiecenter Køge Familiehus PPR Familiens Hus, Høje Taastrup - et partnerskab mellem Mødrehjælpen og Høje Taastrup kommune Faxe Kommune Fekjær Psykiatriske Senter, Norge Ferring Pharmaceuticals Fertin Pharma Filmmagasinet Ekko Finansministeriet Finsen Laboratoriet Finsen Laboratoriet Finsen laberatoriet Fjeld & Fritid Fjerritslev Gymnasium Folkekirken Folkekirken Folkekirken Folkekirken Folkekirken Folkekirken Folkekirken Folkekirken Folkekirken Folkekirken Folkekirken, Bethlehemskirken Nørrebro Folkekirkens Skoletjeneste Folkeskole Folkeuniversitetet i København Fonden Ensomme Gamles Værn Fonden For Entreprenørskab Forbrugerrådet Tænk Forbrugerrådet Tænk Forebyggelse og Rådgivning, Rudersdal kommune (PPR) Forening Foreningen Cykling uden alder Forlaget Eksistensen Forlaget Lindhardt og Ringhof Forlaget Samfundslitteratur Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Center for Sundhed, Region H Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Forstadsmuseet 82

84 Forsvaret Forsvarsakademiet Forsvarsministeriets personalestyrelse Fredensborg Kommune Fredericia kommune Frederiksberg Gymnasium Frederiksberg Kommune Frederiksborg Gymnasium Frederiksborg Gymnasium Frederiksborg Gymnasium og HF Frederiksborg Gymnasium og HF Frederiksborg Gymnasium og HF Frederikshavn Gymnasium Frederikssund Bibliotek Frederikssund Gymnasium Frederikssund Gymnasium Frederikssund Gymnasium Frederikssund PPR Frederiksværk Gymnasium og HF Friheden Invest A/S Furesø Kommune Furesø kommune Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen GE Healthcare GUX Aasiaat GUX Aasiaat GUX Nuuk (gymnasiet i Nuuk) GUX- Nuuk Gefion Gymnasium Gefion Gymnasium Gefion Gymnasium Gentofte Bibliotekerne Gentofte HF Georg Jensen Gerlev-Draaby-Skoven Ghost VFX Gladsaxe Gymnasium Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe PPR Gladsaxe familie- og ungecenter Gladsaxe gymnasium Gladsaxe kommune Glostrup psykiatrisk center Glostrups Observations og behandlingshjem Golgi ApS Google Gracenote Sports Greve Gymnasium Greve Gymnasium Greve Kommune Greve gymnasium Gribskov Kommune Gribskov Kommune Grundtvigs Højskole og DGI Grønlands Naturinstitut Gubra Guldborgsund Kommune Gyldendal Gyldendal Gyldendal Gyldendal Uddannelse GymDanmark Gymnasieskolen 83

85 Gymnasik och idrottshögskolen, Stockholm Gymnasium Gymnasium Gymnasium Gymnasium Kirschgarten, Basel, Schweiz H. Lundbeck A/S og Københavns Universitet H71, Hoyvik, Thorshavn HF & KBH SYD HF & VUC Nordsjælland HF center Efterslægten HF og VUC Fyn HF og VUC Fyn HTX EUC Syd Haas-Meincke Hafjell Ski Resort Haldor Topsoe Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Harvard Medical School HedeDanmark Hedensted Kommune Helgenæs Naturefterskole Hellerup Kirke Help PR Helsingør Gymnasium Helsingør Gymnasium Helsingør Gymnasium Helsingør Gymnasium Helsingør Kommunes Blioteker Helsingør Skole, Skolen i Bymidten Herlev Gymnasium & HF Herlev og Gentofte Hospital Herlufsholm Skole og Gods Herlufsholm Skole og Gods Herning HF og VUC Herning HF og VUC Herslev Bryghus Hf og vuc fyn Hfc Efterslægten Hillerød Bibliotekerne Hillerød HHX Hillerød Kommune Hillerød Kommune Himmelev Gymnasium Hindholm STX, Nørre Gymnasium Hjaltelin Stahl Holbæk Sygehus Holbæk Sygehus Holbæk kommune Holbæk sygehus Holbæk sygehus Holluf pile bibliotek Holstebro Gymnasium og HF Holstebro Kommune Hospital Hospitalsenhed Midt, Servicecentret Hotel Hovedstadens Svømmeklub Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet Blegdamsvej Hurtigruten Hvidovre Gymnasium & HF Hvidovre Gymnasium & HF Hvidovre Hospital Høje-Taastrup Kommune Høng Gymnasium og HF Hørning Bibliotek Høyskolen Kristiania, Oslo IA Sprog 84

86 IDC Nordic IKEA IT Universitetet i København IT-Lauget Parknet IVA, Københavns Universitet Idrætsforbund Idrætsforbund under DIF Idrætsinstitution Idrætsprojektet Implement Consulting Group Incita Infomedia Insitut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet Institut for Idræt & Ernæring, KU Institut for Idræt og Ernæring Institut for Psykologi, KU Institute for Analytical Sociology, Linköping University Institute for Vocational Education Integration ApS Integreret institution Galaxen Ipsos Ishøj Kommune Ishøj Rådhus Ismageriet JJ Food Service Limited, London Jammerbugt JanusCentret Jesu Kristi Kirke Ejendomsforvaltning Job & uddannelse Jobcenter Frederikssund Jobcenter København Jobcenter København Justitsministeriet Justitsministeriet KAB, Sekretariat for by- og boligudvikling KADK Biblioteket KFUMs Idrætsforbund KKR Hovedstaden KL KL KNORD KU KU KU KU KU KU KU KU SCIENCE KU SCIENCE KU.BE, kultur-og bevægelseshus, Frederiksberg KVUC Kalundborg Kommune Kambsdal College Karrierestedet Kbh Kommune Socialforvaltningen Kbhs åbne gymnasium Key2know Kjøbenhavns Boldklub Klinisk Immunologisk Afdeling, Region Sjælland Klinisk Immunologisk afdeling, Region Sjælland Klostergaarden / Ferring Pharmaceuticals Km Knord (handelsgymnasuíum) Knord Lyngby Knord, Hillerød Handelsskole Kokkedal Skole / Teach First Kolding bibliotek 85

87 Kommune Kommune Kommune Kompetencecenter Langeland Kongelige Bibliotek Kraks Fond Byforskning Kristeligt Forbund for Studerende Kronborg Slot Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse og oplysning Kræftens bekæmpelse Kultur og Fritid, Frederikssund Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune Kulturværftet Kunde & Co KØS museum for kunst i det offentlige rum Københavns Auktioner Københavns Hovedbibliotek Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune (PPR) Københavns Kommune PPR Københavns Kommune. Teknik og Miljø forvaltningen Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning Københavns Lufthavn Københavns Private Gymnasium Københavns Sprogcenter Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet 86

88 Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet Københavns Universitet - Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet, Biologisk Institut Københavns Universitet, SCIENCE Københavns Universitet, SUND Københavns Universitet/Rigshospitalet Københavns Univesitet Københavns Vestegns Politi Københavns kommune Københavns kommune Københavns kommune Københavns kommune Københavns kommunes ungdomsskole Københavns lufthavn Københavns private gymnasium Københavns universitet Københavns universitet Københavns universitet - Panum Københavns universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns zoologiske have Københavns åbne Gymnasium Københavnså Universitet Københvans Kommune Køge Køge Handelsgymnasium Køge Handelsskole (HHX) Køge Private Realskole LEGO LEO Pharma LEO Pharma A/S LOF Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer Ledernes Hovedorganisation Leo Pharma Lindehøjskolen Lindhardt & Ringhof Lindhardt og Ringhof Lindhardt og Ringhof Lindhardt og Ringhof Lindhardt og Ringhof Lolland-Falster stift Loop UX Louisiana Museum of Modern Art Louisiana Museum of Modern Art Lundbeck Lyngby Gymnasium Lyngby Taarbæk kommune Lyngby gymnasium Lyngby og Rudersdal kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune, Familiecenteret Læbe-Ganespalte Centret Lægeklinikken IOM Lærdansk Ringsted Løjtegårdsskolen 87

89 MISI - Børne- og ungdomsrådgivningscenter (PPR), Kommuneqarfik Sermersooq Madhuzet Zahles Madklubben Magnetix A/S Malstrøm Mangholm Maria Black Mariagerfjord kommune Marketminds Marselisborg Marselisborg - Center for Kompetence, Udvikling og Viden Marselisborg - Center for Udvikling, Kompetence og Viden Martin Asbæk Gallery Mastiff TV Mastiff TV Mediaplanet Medicinsk Museion (del af KU) Merck Meta Film / SAM Productions Metronome Productions Metropol Professionshøjskole Microsoft Microsoft Middelfart Kommune Militærpsykologisk afd. Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Moderniseringsstyrelsen Morsø Folkebibliotek Motor Agency MoveOn Partners A/S Museum Lolland-Falster Museum Sydøstdanmark Muskelsvindfonden My shoes Mät foods Måløvgård Mørdrupskolen N. Zahles Gymnasieskoel NIELS BOHR INSTITUTET NIRAS NIVA Danmark NN NNF Center for protein research NNIT NOVO NORDISK Nakskov Gymnasium og HF Nationalmuseet Nationalmuseet Nationalmuseet Nationalmuseet Nationalmuseet NaturErhvervStyrelsen NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Naturbørnehave Naturererhvervstyrelsen Naturerhvervstyrelsen Naturerhvervstyrelsen Naturstyrelsen Naturstyrelsen Naturstyrelsen Naturstyrelsen Thy Nestle Nestle Spain Headquarters Office (Barcelona) Netdoktor Media Neurokirurgisk Klinik, RH 88

90 Next Sukkertoppen, Valby Niels Brock Niels Brock Business College - International Department Niels Brock International Niels Brock jtp Niels Brocks Internationale Gymnasium Niels Steensens Gymnasium Nivaagaards Malerisamling Node - Center for Curatorial Studies Nomeco, Clinical Trial Supply Nordea Nordea Nordic Bioscience Nordic Bioscience Nordjyllands Idrætshøjskole Nordlandssykehuset, Bodø Nordvestsjællands HF og VUC Nordvestsjællands HF/VUC Nordvestsjællands produktionsskole Nota Nota Nota Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk 89

91 Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk A/S Novo Nordisk A/S Novo Nordisk A/S Novo Nordisk A/S Novo Nordisk A/S Novo Nordisk A/S Novo Nordisk A/S Novo Nordisk A/S Novo Nordisk A/S Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, University of Copenhagen Novo Nordisk a/s Novo Nordisk, Frankrig Novo nordisk Novo nordisk Novo nordisk Novo nordisk Novo nordisk Novo nordisk Novo nordisk Novo nordisk a/s Novonordisk Novozymes Novozymes Novozymes Nu Skin Scandinavia A/S Nyborg Kommune Nykøbing F. Sygehus. Medicinsk afdeling Nykøbing Katedralskole Nærum Gymnasium Næstved Gymnasium og HF Næstved Gymnasium og HF Næstved Kommune Næstved Kommune Næstved kommune børnefamilieenheden Nørre Gymnasium OCEANA OUH Oceana Odense Bys Museer Odense Bys Museer Odense Kommune Odsherred Kommune Oialla A/S Oknygaard Online Marketing bureau Orbicon A/S Ordrup Gymnasium Oxfam Novib Oxford Research PA Consulting Group PANDORA A/S PAREXEL PAREXEL PC Sct. Hans PC Skt. Hans, retspsykiatrien PCKøbenhavn PFA Pension PPC guldborgsund (PPR) PPD PPR PPR PPR PPR PPR Brøndby PPR Faxe PPR Frederiksberg 90

92 PPR Glostrup PPR Glostrup PPR Greve kommune PPR Hvidovre Kommune PPR Lolland PPR Odsherred Kommune PPR i Kbh's kommune Patchwork Group Patchwork Group Paul Petersens Idrætsinstitut Pedagogisk psykologisk tjeneste, Røyken kommune Peder Østergaard og søn A/S Pegasus Production PensionDanmark Pensionat Kamager Pharmaceutical industry Pipeline Production Plantorama A/S Polaris, Behandlingsskolerne Post Norden; Studieskolen PostNord Postyr Postproduktion Primärvården, Sverige Privat Privat praksis Produced By Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen UCC Professionshøjskolen UCC Proscion Psykiatrien Region Syddanmark Psykiatrien i region Syddanmark Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Sankt Hans i Roskilde Psykiatrisk center Amager PsykologHuset for Børn og Unge Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen Psykologisk KLinik v/ Per Bech Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk center Stolpegård Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvidovre Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Kalundborg Kommune Pædagogisk psykologisk rådgivning Pædagogisk psykologisk rådgivning, Herlev Kommune Quick Care Quintiles Quintiles Denmark ROBUS, Center for socialpædagogik og psykiatri, socialforvaltningen, Københavns kommune Radio24syv og Crossfit Copenhagen Rambøll Management Consulting Randlov & Boesen + Fitness Institute Randstad Reach for Change Danmark Realdania Region H Region H, psykiatri Region H/PC Glostrup Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Hovedstaden, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri. Børne og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg. Region Hovedstadens psykiatri Region Midtjylland Region Sjælland 91

93 Region Sjælland Region Sjælland Region hovedstaden Region hovedstaden, Rigshospitalet Region hovedstadens psykiatri, børne og ungdomspsykiatrisk center Region sjælland RegionH psykiatri Resonans A/S Restaurant Salt Retap Retsmedicinsk Institut, KU Retsmedicinsk Institut, SUND, KU Retsmedicinsk Institut, retsgenetisk afdeling Retspsykiatrisk afdeling Ribe Kunstmuseum Ribe Stift Ricoh Danmark Rigsarkivet Rigsarkivet Rigsarkivet Rigshospitalet Rigshospitalet Rigshospitalet Rigshospitalet Rigshospitalet Rigshospitalet Rigshospitalets neurocenter Rigspolitiet Rigspolitiet Rigspolitiet Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter Ringsted kommune Roksilde Gymnasium Rosinante & Co Roskilde Bibliotek Roskilde Handelssgymnasium Roskilde Museum, ROMU Roskilde katedralskole Rungsted Gymnasium Rådet for Sikker Trafik Rådet for Socialt Udsatte Rådgivning og forebyggelse, Tårnby kommune Rødding Højskole Røde Kors Røde Kors Rødovre Gymnasium Rødovre Gymnasium SDU SDU SEB Pension SEGES SEGES VSP SFI SFI SFI SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI - det nationale forskningscenter for velfærd SKAT SOSU C SVANA Sydjylland Scales Seges Seges kvæg Seismonaut Selandia Slagelse Selvstændig og KU Sernam Torshavn Settlementet på Vesterbro 92

94 Shoot Happens Sitel Sitel/Viasat Skat Skole Skolen i Peter Vedels Gade Skovbjerg Mink Skovdyrkerforeningen Skovdyrkerne Skovdyrkerne Skovdyrkerne Skovdyrkerne SYD Skovshoved kirke, Helsingør stift Skovskolen Slagelse Kommune Slagelse og Næstved Sygehus Slikbutik Slots- og Kulturstyrelsen Slots- og Kulturstyrelsen Social- og Indenrigsministeriet Socialdemokratiet Socialforvaltningen Socialforvaltningen, Københavns Kommune Socialstyrelsen Socialstyrelsen Socialstyrelsen Solrød Gymnasium Sorgenfri Kirke Spencer Stuart Sprogcenter Hellerup Sprogcenter Hellerup Sprogcenter Midt Sprogcenter Nordsjælland Sprogcenter Norsjællland Sprogskolen Kolding Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet CPH Statens Institut for Folkesundhed, SDU Statens Museum for Kunst Statens Naturhistoriske Museum Statens Serum Institut Statens Serum Institut Statens Serum Institut Statens Serum Institut Statens Serum Institut Statens Serum Institut Statens Serum Institut Statens serum institut Statens serum institut Statsbiblioteket Statsbiblioteket Statsbiblioteket Statsforvaltningen Steinerskolen kbh Stenhus Grymnasium og HF Stenhus Gymnasium Stenhus Gymnasium Stenhus Gymnasium og HF Strong Productions Strong Productions Studenterrådgivningen Studieskolen Studieskolen Styrelsel for Vand- og Naturforvaltning Styrelsen for International Rekruttering og Integration Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Sydjylland Styrelsen for Videregående Uddannelser Styrelsen for forskning og innovation Sund og Rask 93

95 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune Sundhedshus Vanløse Sundhedshuset Vanløse Sundhedsplejens Hus Supersonic Svana (styrelsen for vand og naturforvaltning Svendborg Kommune Syddansk Universitetsbibliotek Symphogen Systematic Systemkompagniet TEC TEC TEC (HC Ørsted Gymnasiet) TPO Group TV 2 TV 2 TV 2 TV 2 TV 2 Marketing TV 2 NEWS Tag Fat / Københavns Universitet (Jeg har to stillinger) Tamigo Teknik og Miljøforvaltningen Teknik og miljø forvaltningen Københavns Kommune, center for udførelse af anlæg Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune Teknologisk Institut Teknologisk Institut Teknologisk Institut The Parker Institute Tietgen Handelsgymnasium Transport DTU Trustpilot A/S Tulip Tværfaglig supportfunktion, Nørrebro/Bispebjerg Tværfagligt Smertecenter Herlev-Gentofte Hospital (Region H) Tårnby Gymnasium Tårnby Ungdomsskole Tårnby ungdomsskole Tænketankten DEA Tønder Kommunes biblioteker U-turn U-turn, Socialforvaltningen UC plus greve UCC UCC UCC UCC Carlsberg UCN UCplus UNICEF Danmark Ucc UdbudsVagten A/S Uddannelses Center i Birkerød Uddannelses og Forskningsministeriet Uddannelses styrelsen Udlændingestyrelsen Udlændingestyrelsen Ulrichsens Klinik Undervisningsministeriet Ungdommens Røde Kors Unges Psykologiske Center Nordvestsjælland Uni i Caen United Production Universitetet i Oslo University College Sjælland University of Copenhagen University of Copenhagen University of Melbourne, Australia 94

96 University of Oxford University of Oxford University of Rhode Island UserTribe Uturn V1 Gallery VDOT Performance VDOT Performance VICE Media VISMA/ e-conomic VUC Roskilde VUC Roskilde VUC Roskilde VUC Storstrøm VUC Vestsjælland Syd VUC Vestsjælland Syd VUC og HF kbhsyd Vallensbæk Kommune Vallensbæk Kommune Vejle Kommune Ventilen Danmarks sekretariat Vertic A/S Vesthimmerlands biblioteker Vestjysk Landboforening Veterancentret og Institut for Psykologi Via University College, EVU Vibenshus Gymnasium Vibenshus HTX Viborg Stift Vice Danmark Videncenter for Allergi Virum Gymnasium Visual Meta Vordingborg Gymnasium og HF Vordingborg Kommune Vrå-Em pastorat VækstHjulet ApS Værløse Sogn Watch Medier A/S Wattar Gruppen Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcener WeShelter Wendigo Lake Expeditions, Canada Widex A/S Wingman Media Wunderman Scandinavia Xlab Yale University Zbc Næstved Zebra a/s Zenith Zoetis aarhus universitet ballerup bibliotekerne barsel blusense diagnostics blågårdens bibliotek bmetric brondbyoster skole bryggeriet skands cbrain A/S cabinn metro dbc det naturvidenskabelige gymnasium på hrs dhi en privat institution folkekirken folkekirken forsvaret, Hæren 95

97 fredensborg Kommune fvgh gymnasie gymnasium halifax burger intet kbhs universitet kirkeministeriet ku ku, sund kvuc københavns universitet køge handelsskole novo nordisk oplysningsforbundet DEO ppr roskilde psykiatrisk center nordsjælland skovskolen nødebo tranegårdsskolen uddannelses og forsknings ministeriet we:made Æbeløgade Børnehave Ærø Kommune Ærø Pastorat Ørestad gymnasium 96

98 Bilag 4: Liste over bachelorers eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet metode opgaverne i socialpsykologi og udviklingspsykologi kunne jeg sagtens have undværet, idet jeg overhovedet ikke følte, at jeg lærte noget om fagenes indhold. 1 1/2 års praktiske fag på idræt, når man gerne vil være forsker. Det bidrager bestemt ikke til mit eventuelle læringsudbytte. man kunne have delt uddannelsen op for dem der ville undervise og dem der ville studere, fordi der er mange relevante fag, jeg synes der mangler, man kunne have brugt tiden på istedet. F.eks. Biokemi, sygdomslære, farmakologi og farmakokinetik. 200 forskellige boldspil i stedet for et par enkelte og så en forståelse af principperne derudfra. Upraktiske sociologiske elementer som ikke forholdt sig til brugbarhed udenfor et studiemiljø. Basketeksamen specifikt som virker som den er bevidst forsøgt udført i så funktionsløs form som muligt. Koncentrede forløb i for eksempel anatomi som ender med bare at være arbejde der skal overståes i stedet for læring der i løbet af studiet kobles på de forskellige studieelementer. Lillan Madsen...alting med Lillan og hende der står for det katastrofale psykologiforløb som nu vist heldigvis er afskaffet. Styrketræningsundervisning af folk uden forståelse for skadespotentialet i aktiviteten. Friluftsliv uden skyggen af sikkerhed.? A1 og A2 (de to biologifag) Alle elementer har vel egentlig bidraget til det samlede mål for læringsudbyttet - men da jeg begyndte min bachelor, havde jeg nogle fag (personlighedspsykologi eksempelvis), jeg ville ønske lå en smule senere i uddannelsen. Jeg var slet ikke fagligt klar til at kaste mig ud i det fag. Jeg ved så at strukturen på bacheloruddannelsen er lavet om siden hen. Alle elementer var relevante, dog var der for få elementer. Jeg manglede flere timer til både forelæsning, øvelsestimer, og opgaver i det hele taget. I mine 6 år på kunsthistorie har jeg måske haft 3 (frivillige) korte, skriftlige afleveringer udover eksamen. Alle fag, som havde fokus på informationssøgning,informationsarkitektur, databaser, bibliometri etc. var lagt sammen og blev hastet igennem, mens kulturfagene og folkebiblioteket fik lov at fylde rigtig meget. Alt for få timers undervisning, alt for lidt tid til gruppearbejde og fordybelse. Alt for lidt tid med underviseren. Alt for lidt tid til faglig sparring og til at blive forberedt på at komme ud på arbejdsmarkedet. Alt for lidt undervisning Alt for meget teori og snak om bl.a.systematiske søgninger og ALT for lidt praksis med rent faktisk at lære hvordan man søger. Alt for stort fokus på udenadslære på bachelorens første 4 semestre, i en tidsalder hvor færdigheder, som det uden tøven at kunne opremse kongerækken, er tæt ved overflødige - eller decideret ubrugelige At arbejde mod et "rigtig" mål, fx at have et projekt, der skal bruges af folk uden for universitetet. At blive bedømt på teoretisk viden i praktiske fag, det skal self. indgå. At det blev forventet at vi kunne en masse om det at forske og bevæge sig i et laboratorium, men at næsten alle lab. timer blev skåret væk. At holdene indimellem var så store at kontakten til underviseren blev meget fjern. At min underviser, Birger Hjørland, på sidste semester mavesurt sagde: og i øvrigt kan I slet ikke bruge den her DB til noget. At skulle lære SÅ meget om produktionsdyr og stort set undlade kæledyr. Alt har være lærerigt og spændende, men der burde være en smule mere om kæledyrene. Og så skal der skabes et bedre overblik over HVAD man kan bruge uddannelsen til. At starte med videnskabsteori på 1. semester mener jeg ikke har gjort noget godt for min læring. Bachelor var målrettet lavest fælles niveau, med indsats og fokus i kommunikation til de studerende som havde mindst interesse i at studere. For mig som målbevidst og seriøst fagligt interesseret studerende gav dette et meget dårligt grundlag for deltagelse i et akademisk felt, og indtryk af at hvis jeg nogensinde overvejer akademisk fremtid, er det ikke ved IVA. Eksakt hvad modulerne indeholder tror jeg ikke på har den store betydning. Det er for mig indstilling til akademisk uddannelse som integreret DEL af akademisk institution og forskning som gør en forskel i forhold til læringsudbyttet. Bacheloruddannelsen er meget bred og der vil derfor være kurser, som man senere hen aldrig kommer til at bruge igen. Jeg har fx aldrig brugt fag som cellebiologi, humanfysiologi og kemi igen. De to første fag synes jeg stadig er gode at have, da det er elementer enhver biolog bør have en vis viden om - også selv om ikke kommer til at beskæftige sig med de områder igen. Kemi var til gengæld spild af tid, da det var på et lavere niveau end det jeg havde på gymnasiet. Jeg lærte derfor ikke noget nyt. Begrænsningen af fagudbud Bibliotekselementerne Biokemi er slet ikke HC Ø agtigt nok. Biologi starter meget overordnet og for dem der allerede ved at de ikke vil arbejde med planter eller dyr eller natur, så går der et år før man kommer rigtigt i gang med noget der nogenlunde interesserer en. Blokstruktur 97

99 Blokstruktur medførte til tider for meget udenadslærer Da biologi er så bredt, er det utrolig svært at få en stærk profil inden for en interesse/speciale emne. Dvs, I andre lande har man f.eks. opdelt marine biologi som en selvstændig uddannelse. Herunder kan man så tage en hel bachelor grad i enten akvakultur, conservation, marine eller akvatiske studier. I Danmark kan man ikke uddanne super stærke profiler da biologi dækker planter, zoologi, human fysiologi, celle biologi, marine biologi etc. Samtidig er der mange obligatoriske fag som højst sandsynlig ikke gavner den enkelte studerende i fremtidigt arbejde. Ergo, Biologi-uddannelsen er for "bred" i Danmark til at være konkurrence-stærk med bacheloruddannelser i andre lande. Da jeg læste var der ingen fleksible moduler, der tillod uni at undervise i nye medier, fx som facebook var dengang. Radiomediet blev heller ikke prioriteret. Generelt var der for stor vægt på film på bekostning af andre medier og nye medieformer. De elementer, der var der, var fine, men jeg manglede måske noget statistik. De praktiske fag fylder alt for meget. Jeg føler at jeg har styrket mine personlige kvalifikationer inden for de respektive sportsgrene, men nu efter anvender jeg aldrig min teoretiske viden fra de praktiske fag. Mere tung teori, enten natur- eller samfundsvidenskabelig. Dele af videnskabsteori virkede rimelig ligegyldige, og eksamen var unødvendig hård. Den praktiske del af uddannelsen fylder alt for meget i forhold til videreuddannelse. Noget burde være valg-fag der retter sig mod gymnasiet - hvor personer der ikke ønsker at undervise i gymnasiet kan specialisere sig inden for andre emner Den undervisning der var, var rigtig god. Der var bare ikke nok af den. Enkelte semestre lå timetallet på mellem 3-6 timer om ugen. Læsemængden var stor nok til at fylde dagene ud, men der var for lidt tid til sparring om og undervisning i emnerne. Der bliver ikke stillet krav til de studerende, så der er ingen grund til at bruge tid på studiet. Der er alt for få referencer til, hvad man skal bruge sin uddannelse til, hvis man ikke vil være forsker. Jeg er ved at tage en kandidat nu og det er først på mit 3. semester, hvor jeg har været i praktik, at jeg forstår, hvad jeg kan bruge, det jeg har lært til. Jeg synes der burde være mulighed for at komme i praktik på sin bachelor i pædagogik. I praktikken oplever man, hvilke udfordringer der udfolder sig inden for det pædagogiske felt på en helt anden måde end, hvis du laver en uges observation på en skole eller to interviews med nogle pædagoger. Jeg oplever selv at efter et praktikforløb bliver ens kritiske blik endnu skarpere, fordi man kender endnu bedre til den kompleksitet, der finder sted. Derudover bliver man mere forberedt på en kommende tid som medarbejdere. Jeg synes der var for lidt undervisning i starten. Her tænker jeg måske mere på tid til overhovedet at blive oplært i, hvad det vil sige at studere på et universitet. Hvordan skal man gå til svære tekster. Blive det forventet, at man forstår Foucault fuldt ud første gang, man læser en af hans tekster? Hvad vil det sige at ens studie svarer til en 37 timers arbejdsuge. Betyder det at studiet indebærer, at du bruger 30 timer om ugen kun på at læse eller indebærer det også andre ting end at læse. Fx skriveprocesser om eksamensopgaven eller refleksioner, der kommer i forbindelse med andre aktiviteter end studiet. Det er rigtig vigtig, at man får en god start, så man senere kan stå på egne ben, når man helt selv skal forvalte hvor meget tid man vil bruge på sit studie 3 ud af 5 dage og hvad man vil bruge tiden på. Der er altid plads til forbedringer Der er et fokus på viden, som ikke er effektivt. Undervisningsformen er gammel. Der er ikke nok praktisk erfaring. At vi først får praktisk erfaring gennem praktikken på kandidaten er for sent. Vi burde på mulighed for at komme ud i kortere praktikperioder i løbet af bacheloren, så vi vidste hvilken retning vi skulle vælge på kandidaten. Der er ikke nødvendigvis noget galt med de enkelte elementer af min uddannelse. Niveauet var bare alt, alt for lavt. Og hvad angår den generelle struktur, mener jeg, at man bør lave min uddannelse om fra en bachelor- >kandidatuddannelse til en erhvervsbachelor evt. opbygget som journalistuddannelsen i Århus, hvor man som en del af sin uddannelse er 18 måneder i praktik. Der er nogle kurser som man ikke bruger til noget og som kun skræmmer folk fra uddannelsen. Matematik er ikke noget biotekkere bruger (kun det vi lærte i gym, har endnu ikke haft brug for noget af det efterfølgende og er igang med mit speciale nu) og introduktion til biotek er ikke særlig godt struktureret og viser ikke så godt hvad det at være biotekkere er. Der har været for lidt undervisning om kvalitativ metode. Det giver ikke mening, at man tager en uddannelse, der handler så meget om mennesker og at man så ikke får mulighed for at gå ud i den virkelige verden og undersøge menneskers oplevelsesverden. Ofte frarådes det at foretage empirisk arbejde, selvom det i nogle fag ville være oplagt at gøre det. Der går de studerende glip af en vigtig erfaring. Der har været for meget fokus på litteratur-delen i forhold til forståelsen og brug af både sprog og teori Der manglede et aspekt af faget som vi ikke blev undervist i. Der skal være mere fokus på en mere praktisk tilgang til arbejdslivet - der er rigeligt med teori og metode, men meget lidt afsæt i, hvordan arbejdsmarkedet rent faktisk hænger sammen Der var adskillige timer der forløb med mere eller mindre bureaukratisk info til de studerende. Det kunne man måske være kommet uden om på anden vis, hvis systemet havde understøttet dette! Der var alt for ringe mulighed for specialisering på bacheloren, især med henblik på "informationsarkitektur og brugerstudier". Der var begrænset feedback på de skriftlige eksamensopgaver, og generelt virkede meget af indholdet i forelæsningerne og selve forelæserne meget virkelighedsfjerne. Der var et økonomi kursus i starten af uddannelsen som på ingen måde gav mig værktøjer at arbejde med. Valgte selv produktionsøkonomi som valgfag og fik en masse med, der kan bruges. Økonomi kurset er vidst også ændret nu. 98

100 Der var flere fag under uddannelsen som jeg ikke kunne se vil bidrage til arbejdsmæssige forhold efterfølgende. Jeg kan også huske at mange på min uddannelse var meget i tvivl om hvad de skulle bruge deres uddannelse til og hvilket arbejde de kunne søge efterfølgende. Jeg blev spurgt flere gange af venner og bekendte hvad jeg havde tænkt mig at bruge min uddannelse på, hvor jeg ikke kunne give dem et konkret svar. Mit indtryk var at flere på uddannelsen havde taget den fordi de ikke havde nogen fast retning i deres liv, og brugte uddannelsen Engelsk som en måde at fortsætte i skole på men uden konkret retning. Der var ikke nogen elementer der ikke bidrog til det samlede billede - men der var nogle der kunne være prioriteret anderledes når der er så lidt undervisning som der er. Mindre klassisk litteratur, mere samfundsfagligt Der var indimellem fag som lignede hinanden for meget Der var mange faste kurser, og de var ikke alle lige relevante for mig og min "specialisering" inden for mit fag. Der var måske et enkelt fag, som jeg lige husker det, der ikke var super relevant, selvom idéen med det er rigtig god, så fungerer det bare ikke i praksis og blev mest lidt et lalle fag, men det var rigtig sjovt. (Komparativ anatomi) Der var til tider manglende samarbejde mellem de obligatoriske fag Det danske samfund i sociologisk perspektiv. Det fagligt niveau var for lavt. Det indledende metodefag kunne også godt have været mere intensivt og målrettet. Generelt synes jeg at det faglige niveau på 1. Semester skulle have været mere ambitiøst Det er et meget akademisk fag som er målrettet en karriere indenfor akademia. Mange som begyndte var på et lavt niveau rent akademisk og ville aldrig komme indenfor denne verden i det at det er så konkurrencepræget og kræver så mange personlige ofre. En mere målrettet introduktion til karrierevejen indenfor ægyptologi og hvad det kræver/hvor få af sådanne jobs der er, men også alternative veje og kombinationer af individuelle karrieplaner ville klart være en fordel Det er klart at man under bacheloren inddeler og tilbyder fag som rammer nogle personer mere end andre. Derfor synes jeg, at man skulle være bedre til at udbyde flere og tidligere valgfag. Disse kunne være rettet mod projektsamarbejde i industrien f.eks. Dette tror jeg, vil skabe et stort fagligt udbytte ved eleverne, og de vil også i højere grad indse hvad det er, som de kan tilbyde i det offentlige og private. Det er lidt svært at overskue hvad I mener med læringsudbyttet Det er mere fraværet af nok praktisk anvendeligt indhold/ at få forankret det i virkeligheden, der har manglet fra læringsudbyttet ifht at vi skal være psykologer Det er næsten 3 år siden at jeg skrev min bachelor, så det kan jeg ikke huske. aflevere speciale om lidt, men mangler stadig flexibilitet. Det er vanskeligt idet studieordningen nu er ændret side jeg læste psykologi i Kurser som "psykologiens undersøgelsesmetoder" var altså ganske overlfødigt. Det faglige udbytte blev stærkt svækket ved at uengagerede medstuderende, samt navlepillende underviserer. Det kan tælles på en hånd hvilke af de mange undervisere man har gennem et bachelorforløb der har udvist en interesse i undervisningen. Det faktum at vi havde så lidt undervisning Det faktum at vi ikke i starten af bacheloruddannelsen blev undervist i, hvordan man skriver en akademisk opgave, har virket hæmmende for min læring, fordi jeg har følt, at størstedelen af min bachelor gik med at "famle i blinde" for at finde ud af, hvad der egentlig er "akademisk skrift". Der kunne med fordel være et kursus i akademisk fremstilling af opgaver i første semester. Det har primært været struktureringen af nogle af kurserne, hvor der eksempelvis er sat for meget/for lidt tid af til enkelte elementer. Eller eksamensformen der ikke har givet mening i forhold til formålet med kurset. Eksempelvis savnede jeg en mere problemløsningsorienteret tilgang, gerne mundtlig, til eksamen i mine to obligatoriske bryggerifag på min kandidat i øl-videnskab. Nogle kurser kunne godt trænge til at få byttet nogle af forelæsningerne ud med noget mere gruppe arbejde det kunne være journal clubs, refleksion og diskussions øvelser over dagens pensum. Jeg siger ikke at det på nogen måde er dårligt som det er nu, jeg anser faktisk min uddannelse for at være usædvanlig godt sammenskruet, men der er selvfølgelig altid plads til forbedringer. Et andet eksempel, selvom jeg godt ved at det er min opgave som studerende at have selvdisciplin nok til at få lavet mine afleveringer, projektopgaver mm. så er det SUPER demotiverende, hvis bedømmelsesgrundlaget hedder: bestået/ikke bestået. Det kommer an på, hvad man ser som målet for læringsudbyttet. Som tidligere nævnt savnede jeg mere praktisk anvendeligt materiale, så det er ikke så meget, at uddannelsen indeholdt elementer, der ikke bidrog, men mere, at jeg manglede erhvervsrettede elementer, og en reflektion over, hvad man egentlig kan bruge de enkelte kompetencer til i en virksomhed. Der blev snakket meget om, hvor mange forskellige jobs, lingvister ender i, men kun meget få fag kom ind på, hvordan man kunne arbejde med det, vi lavede. Jeg husker umiddelbart kun Akustisk Analyse som et fag, der kom ind på praktiske anvendelser af undervisningsmaterialet. Det konstante intense 8 ugers undervisningsstruktur hæmmer fordybelse Det samlede mål for læringsudbyttet er meget diffust, og derfor peger fagene i meget forskellige retninger. Resultatet er, at man snuser til mange ting, men ikke bliver dygtig til noget. Det synes jeg, at jeg har svaret på i de andre prosafelter. Det var ikke altid at de artikler vi skulle læse gav særlig meget mening ift. vore niveau og hvad vi skulle lære. Det var svært at vide, hvordan sociologi skulle bruges i erhvervssammenhænge, der ikke inkluderer forskning. Anvendt sociologi/sociologi i praksis havde klart været en fordel allerede på bacheloren Det ved jeg ikke Det ville være fedt med flere fag, arrangementer som henvendte sig, rakte ud mod erhvervslivet. 99

101 Dette er allerede ændret, siden jeg dimitterede Dårlig og gammeldags tavleundervisning, forelæsninger, envejskommunikation, alt for få holdundervisningstimer. Dårlige underviser. Gentagelser. Overfladisk. Sjusk. For lidt undervisning og underviser kontakt. Ingen vejledning. Ingen feedback. Eftersom IVA gav et skriftligt indtryk af at have styr på kulturformidling og ikke kune informationsvidenskab og biblioteksdelen, føler jeg ikke at undervisningen og de tilbud af valgfag og undervisere imødekom det billede IVA ønskede at give. Som eksempel har jeg oplevet at en opgave vurderedes anderledes fordi jeg ikke ønskede at skrive om et bibliotek, men om et museum. Underviseren var modvillig overfor mit emnevalg, på trods af at der findes rigeligt med kulturformidling på et museum. Eksamensformerne ligger op til hurtig udenadslære, uden at kunne gå i dybden med materialet. Elevoplæg i stedet for reel undervisning (især et problem pga utrolig få timers undervisning). Fag/emner totalt fjernet fra relevant viden En stor andel af undervisningen foregår som forelæsninger, hvor det er svært at inddrage alle og have aktiv deltagelse. En uendelig række af mediefag, på trods af andre vigtige ting mangler på uddannelsen. Digitale vidensystemer var en katastrofe af et fag, hvor man presser tre helt grundlæggende faglige vinkler ind i ét fag. Samtidig med at man spilder tiden på nonsens mediefag og fag hvor man "lærer" at skrive en formidlende artikel. Engagerede undervisere og kurser hvor man får hands-on erfaring, især feltkurser er relevant for mange områder af biologien. Enkelte elementer (fag) var kun relevant hvis man valgte at gå en specifik vej i/efter sin uddannelse (eksempel: statestik for biokemikere). Et fag som filmhistorie. Det er ikke et fag, der har bidraget. Et semester består som regel af to moduller. Det første modul er svært og afslutter i et empiri forhør uden forberedelse, hvilket er fint nok. Det andet modul vil typisk være et fag uden indhold eller specifikke læringsmål. Underviserens vil stå og fremlægge om ting "hun ikke forstår hvordan virker" også gå videre. Eksaminerne vil efterfølgende typisk være en fri hjemmeopgave. Fag med lavt niveau, dvs. undervisere der f.eks. kun opsummerer det man har læst (universitetsundervisere kunne også have gavn af pædagogiske kompetencer) eller tilvalgsfag fra andre studieretninger, hvor niveauet inden for ens kompetenceområde er lavere. Fag som Psykologiens historie+vt og forskningsdesign føles i retrospekt som spild af tid. Fagene er efter min mening meget relevante, især for udviklingen af et behørigt kritisk syn på al den forskning, som psykologien producerer, men de kan ikke være så selvstændige, som det er tilfældet. Man burde i langt højere grad bruge dem som studieforberedende, hvormed jeg mener, at de så ville kunne anvendes grundlæggende ifm. alle andre fag på uddannelsen. Fagene er ikke i en logisk sammenhæng, hvor de komplementerer hinanden tilstrækkeligt! Feedback på opgaver er stort set fraværende. Det er et stort problem, fordi man som studerende ikke får mulighed for at høste den læring der ligger i at få respons på det arbejde man har afleveret. Jeg tror ikke der er ret mange universiteter rundt omkring i verden, der i så ringe omfang giver studerende feedback på større opgaver. Derudover kunne dialogen mellem studerende og undervisere med fordel styrkes. Det kunne f.eks. ske igennem feedback, men det handler også om at undervisere skal have tid til at gå i dialog med de studerende. Man kunne med fordel give undervisere kontortid - som faktisk var henvendt til at studerende kunne komme forbi og drøfte faglige spørgsmål. Flere valgfag! Mere undervisning, så man kan få lov til at fordybe sig, i stedet for at have et overfladisk billede af lidt af det hele. For firkantet vejledning på bacheloropgaven. Vejleder ville fx ikke læse indledningen igen efter ændret emne fordi studieordningen ifølge hende siger at man som vejleder ikke må læse noget igennem to gange. Absurd da det selvfølgelig er en helt anden indledning + man ikke altid arbejder helt kronologisk med sådanne store opgaver For få læsninger, eksempelvis situationer, hvor man sidder rundt om et bord og ser på tekst sammen. dvs for lidt træning i konrekte læsninger og for meget træning i at tilegne sig andres læsninger. Det nye fag på kandidaten virker som et godt initiativ for at imødekome dette probem. For få undervisningstimer i sprog For få undervisningstimer, for få skriftlige opgaver, vi læste for mange dele af tekster og for få hele værker. For kort periode til at indlære - det går alt for stærkt når man har flere fag samtidig med blokstruktur. For korte, overfladiske/introducerende kurser For lidt metode - i alle fag, igennem hele uddannelsen. Højere grad og italesættelse af metodiske overvejelser hos samtlige undervisere i alle ville være godt for forståelsen af, hvordan der arbejdes på det teologiske studium i forhold til andre studier på KU. Et helt fag tilegnet metode for alle tre afdelinger ville være frugtbart for forståelsen af teologis fagkombination. For lidt praktik, for få undervisningstimer For lidt praktisk anvendelse For lidt undervisning og 'øvelser' undervejs. Eksamen var eneste forsøg på at teste, om man har forstået pensum. For lidt undervisning. For stor mangfoldighed i teoretikere formudrer ens hukommelse Forelæsninger kan godt være med specifikke - mange føler ikke at forelæsningerne er til gavn i læring om faget Forskningsministeret med alle deres nye idéer Fremdriftsreformen. Har intet med læringsudbytte at gøre, og giver effektive ureflekterede biologer. 100

102 Fx blev seminarer i forbindelse med de to fag Moderne Kulturhistorie og Moderne Litteraturhistorie til tider slået sammen. Det havde helt sikkert været bedre, hvis der blev afholdt to seminarer for hvert af de to fag. Jeg oplevede ikke, at udbyttet blev større at at slå det sammen - det blev faktisk bare mindre. Få undervisningstimer og meget selvstudie. Får få undervisningstimer Underviser der var uegnet Færre og færre undervisningstimer/forelæsninger. Eller, med andre ord, økonomisk nedprioritering af humanistiske grunduddannelser. Fødevarevidenskab var på daværende tidspunkt en meget blandet uddannelse, hvor man som ernærings- og sundhedsinteresseret lærte om f.eks. fødevareproduktionsprocesser (yderst irrelevant) men ikke om cellebiologi (det har man virkelig manglet). Første og anden semester havde vi et fag, der hed IAS, der omhandlende informationsstrukturer. Dette fag kunne have snildt have været meget mere fremtonende og forudseende end tilfældet var. Faget gik i højere grad ud på at lære de studerende hvordan man søgte på google samt søgninger i databaser, som bruges af biblioteker. Dette var meget snævert og kunne sagtens have været mere relevant! Generelt er jeg ikke særligt glad for blokstrukturen. Jeg oplevede det som værende én konstant eksamensperiode. Samtidig bliver det svært at komme i dybden med noget, når fagene er så korte og meget af læringen bliver udenadslæring for at bestå eksamenerne. Desværre tror jeg ikke at dette resulterer i en langvarig, grundlæggende læring. Generelt for lidt fokus på aktuelt forskning og praksis Generelt forståelse for anvendelse af forskellige emner, fx matematik, fysik, dele af mikrobiologi kurset Generelt mangler der et større fokus på den praktiske del af det psykologiske arbejde. Tænker, at der evt. kan indlægges et kort praktikforløb omkring 5 semester. Dette tænkes også som en god overgang til kandidatuddannelsen. Generelt set synes jeg det er svært at opnå et ordentligt læringsudbytte, når man har et fag på kun 2 mdr. Det ender med at handle om at kunne alt til eksamen, og så snart den er ovre, så er det glemt igen.. Hvis man havde mere tid pr. kursus og mere grundigt arbejde med begreber, udregninger etc, tror jeg det ville give endnu mere udbytte. Et fag som Økonomistyring fungerede generelt rigtig dårligt. Faget ledte op til at man havde været igennem meget økonomi før - hvilket ikke var tilfældet for langt de fleste i klassen. Noget at være opmærksom på er også at man på Husdyrvidenskab har kemi i form af cellebiologi, kemi, naturstof kemi og biokemi i lidt under et år.. det dræber lidt uddannelse - selvom jeg ved det er nødvendigt med den viden fra begyndelsen af Generelt synes jeg at kvaliteten er høj, især ved de naturvidenskabelige fag. Dog har jeg undervejs tænkt at Idræt på KU kunne drage noget erfaring fra Syddansk Universitet, især mht. de praktiske forløb. I undervisningen (praktiske fag) bør inddrages andre elementer end blot teknik, men kombinere det med fx didaktik, og mulighed for praktikforløb undervejs (jeg ved at det er der mulighed for, men det er meget på egen hånd man skal opsøge det). Derudover virker det som at Syddansk Universitet har en del mere innovative fag, såsom fag der fokuserer på nudging af arbejdspladsen mht. at højne fysisk aktivitet osv. Grammatik-faget var et nonsens-kursus med for høje krav til den studerende. Gruppeoplæggene fyldte ofte 1 time af 3 timers holdundervisning. Det var alt for sjældent jeg fik noget ud af oplæggene. Derudover var der lidt en (snobbet) stemning af, at det ikke var alle spørgsmål, man kunne stille. Dette tror jeg både skyldtes de studerende og den måde underviseren faciliterede holdundervisningen på. Det var som om, undervisningen ofte startede på et niveau, hvor alle ikke var med, hvilket var med til at gøre, at folk ikke deltog så meget, som ønsket. Der bør altså være større rummelighed for at "stille de simple" (og ofte grundlæggende) spørgsmål. Hardcore teoretiske fag med svære teoretiske skrifteligt eksamener med alle hjælpemidler. Helt overordnet mener jeg, at IVA er en underligt sammensat uddannelse. I min erfaring er der sjældent nogen, der for alvor finder og dyrker koblingen mellem informationsvidenskab og kulturformidling. Jeg oplevede den selv først i mindre grad, og først efter, at jeg var startet på kandidaten. Det kan have noget at gøre med mine mange sidefag, men mange af mine studiekammerater - (og jeg har været meget socialt aktiv på IVA) - synes at befinde sig indenfor den ene eller den anden grøft stort set uden at have noget med den modsatte at gøre. Jeg er selv interesseret i kulturog medie-delen af IVA's faglighed og komplet ligeglad med katalogiseringsprincipper, bibliometri og databaser. - Andre har det stik modsat. Og der synes ikke at være ret mange, der har et ben i hver lejr, så at sige. Så noget samlet mål for læringsudbyttet har jeg ærligt talt haft svært ved at se, hvis man ser det hele i et bredt perspektiv. Holdene er for store. Humanbiologi Hvad jeg følte jeg kunne stemte ikke altid overens med studieordnings læringsmål. Stort set alle fag var baseret på tutorer fremfor universitetsuddannede undervisere hvilket jeg følte gjorde kvaliteten af undervisningen markant ringere end da jeg fx var på udveksling og havde rigtige universitetsuddannede undervisere og ikke bare nogle andre studerende Hvem definerer målet for læringsudbytte? Hvis det er defineret klart fra universitetets side, ville det være oplagt at indsætte definitionen i spørgeskemaet (evt. i forkortet udgave). For mig personligt var målet da jeg startede på uddannelsen uklart. Jeg startede for at starte på ét eller andet, da jeg ikke kom ind på den uddannelse jeg ønskede. Derfor er det svært at svare på, om der har "manglet" noget. Hvis jeg ikke ønsker at være forsker, kunne uddannelsen være mere arbejdsmarkedorienteret Hvis målet er læring bør de studerende lave flere små opgaver, fremlæg eller lign. i løbet af et semester, i stedet for én afsluttende eksamen. 101

103 Hvis vi skal tage det på kursusniveau, så kan jeg nævne fag som business intelligence, digitale biblioteker, bibliotek og samfund og brugeradfærd. Overodnet er det for fagene, at de ikke har nogle reel forankring i bibliotekernes virkelighed, og de er i den forstand spild af tid at beskæftige sig med. Naturligvis er det underholdende at lære noget nyt, men det bli'r også nødt til at være forankret i en virkelighed (studerende vil jo gerne have et job efterfølgende). Her er der en klar diskrepans mellem IVA og arbejdsmarkedet. Et forsvar lyder så ofte, at dimittender fra IVA får job andre steder end biblioteker. Det er så bare ikke rigtigt, 83,6% af de adspurgte i sidste dimittend undersøgelse kunne rubriceres som 'bibliotekar, arkivar el. lignende'. Det betyder, at IVA de facto stadig er orienteret mod biblioteksfeltet, hvorfor man gør alle (institutionen, aftagere, fagforbund, biblioteker, studerende, etc.) en bjørnetjeneste af dimensioner, når man slår sig op på noget andet. Man har endnu ikke taget noget aktivt valg, og det trækker os alle sammen ned. Det er forkasteligt. I bacheloruddannelsens år har der været mange gentagelser, hvilket også er meget godt for den overordnede forståelse og indlæring, men desværre føler jeg, at de elementer, som er blevet gentaget, har haft mindre relevans for mine nuværende behov end f.eks. molekylær biologi og biokemi, som måske kunne have brugt flere gentagelser. I en del forelæsninger har jeg oplevet at det faglige udbytte har været alt for lavt. Det har kort sagt været spild af tid at tage til nogle forelæsninger. Disse forelæsninger kunne med fordel erstattes af videooptagede gennemgange af emnet, og herved kunne man spare forelæserens tid eller frigive tid til vedkommende så det faglige niveau kunne hæves. I forhold til man ønsker at blive bibliotekar, var der meget lidt fokus på litteratur og litteraturformidling. Ikke så målrettet som kandidatuddannelsen Individer har forskellige formål med uddannelsen. Enkelte grundfag eller grundelementer af uddannelsen tog ikke hensyn til dette og fyldte alt for meget. Mere fokus på individets studie og formål med bacheloren. Engelsk bacheloren er bred og kan bruge til fantastisk mange ting, men de studerende blev ikke opforderet til at søge uden for den gymnasielle vinkel. Kun gennem tilvalgsfag opnåede jeg det mit samlede mål. Introduktion til Bioteknologi gav os en masse industri-information, some man først rigtigt begyndte at bruge i slutningen af Bacheloren, hvor man alligevel lærte det igen for det meste. It-kurser der sagtens kunne være integreret i anden undervisning. Al for lidt fokus på formidling Jeg er i tvivl om hvad det samlede mål for læringsudbyttet er. Men jeg mener grundlæggende at elementer var af for varierende karakter på Film- og Medievidenskab. En bachelor i BÅDE Film OG Medievidenskab er meget. Også for meget, hvis man har ambition om også at følge med alle nye medier. Det er for generelistisk og jeg ønskede derfor: Flere valgmuligheder i forhold til praktiske / teorietiske / metodiske øvelser (i forhold til at kunne vælge et fokus) kombineret med, at man sammenholder disse øvelsers relevans for arbejdsmarkedet. (større fokus på arbejdsmarkedets behov og organisationsstruktur, ledelse mm.) Jeg er kommet ud med et alt for ringe engelsk sprog, sprogkendskab og ordforråd end optimalt ift. bestået bachelor. Jeg mener der skulle have været lige mange skriftlige og mundtlige eksamener og mere undervisning der opfordrer og gør KRAV på aktiv mundlig deltagelse. Jeg mener også at Engelsk studiet bør give tilbud om flere erhvervsfaglige tilvalgsfag eller lignende - således at man kan ruste sig bedre til det danske arbejdsmarked. Under og efter uddannelsen er det for alvor gået op for mig hvorfor man skærer ned på disse slags uddannelser. Der er simpelt hen ikke brug for mange som mig og jeg har skulle kæmpe for at lære nyt på mit arbejde og opnå kompetencer og jeg har generelt været sindssygt heldig at være havnet i det job og på den arbejdsplads jeg er i nu. Jeg er komplet ligeglad med biblioteker. Hele bacheloren har haft biblioteker med i undervisningsmaterialet. Jeg vil udelukkende have med kulturformidling at gøre (og ja biblioteker formidler kultur, men de fleste køres uden personale og derfor er der ingen grund til at uddanne til dette ikke-eksisterende arbejde). Jeg vil have mere strategisk kommunikation med i forhold til kulturformidling, projektledelse og så videre, da det er dér arbejdet vil være at finde, når uddannelsen er foretaget. Og så er jeg faktisk MEGET irriteret over, at min titel bliver 'cand. scient. bibl.' - når den burde hedde 'cult' eller 'comm' - det er direkte nedværdigende at være linked til noget uddøende efter fem års studeren af kulturformidling - og det bliver det også ved den fremtidige jobsøgning. Jeg er ikke kun programmeret til at kunne arbejde med ISBN-numre og arbejde i offentlige institutioner - skønt bacheloren konstant tæskede én igennem dette døde felt - jeg har modtaget undervisning i langt mere end det. Specielt på kandidaten. Fix det og I vil få flere til at tage uddannelsen. Jeg fik ikke meget jobrettet ud af uddannelsen. Det var spændene, men erhvervslivet er ligeglad med hvad jeg ved om middelalderhistorien. At man kan have en historie-uddannelse uden nævneværdige statistiske og-eller økonomihistoriske elementer er for mig at se en skandale, rent fagligt såvel som når det kommer til læringsudbyttet for de studerende. Jeg fik personligt ikke noget ud af det semester, hvor vi skulle lave film og hjemmesider. Generelt var jeg meget utilfreds med uddannelsen, så jeg har ikke lært det, jeg havde ønsket, fordi jeg er interesseret i nogle aspekter af filmvidenskaben, som uddannelsen ikke fokuserer særlig meget på, fx filmontologi og filmfilosofi. Jeg forstod ikke, hvorfor videnskabsteori udgjorde et helt fagelement frem for at blive inkorporeret i de øvrige fag, hvorfor det optog unødvendigt meget plads på skemaet og på uddannelsen som helhed. Derudover var undervisningen i højere grad tilrettelagt til at uddanne folk til undervisere eller forskere og fokuserede kun meget lidt på, hvordan vores færdigheder kunne bruges i erhvervslivet. Jeg forstår ikke, hvad der menes med "elementer" - derfor usikkerhed omkring svar Jeg får ikke noget ud af forelæsninger som sådan. Ville dog ønske at I optog dem så man kan se dem senere / gense dem. I har alle muligheder for det, kan ikke forstå at det ikke bliver gjort automatisk. Der er så meget viden der - men når man sidder 50 + mennesker i et lokale kan man let misse pointer. Jeg føler en mangel på praktisk arbejde til at understøtte det teoretiske Jeg har ikke noget eksempel Jeg har læst fødevarevidenskab som bachelor og læser nu human ernæring. Der var et mere teknisk fag på DTU, som selvfølgelig give en god viden, men i hvor høj grad jeg kommer til at bruge det jeg lært derfra fremadrettet, tvivler jeg på. 102

104 Jeg har venner, der har taget en professionsbachelor og har hørt meget om dennes uddannelses strukrur som et bloksystem. De beskæftiger intenst sig med eet emne i nogle uger og går op i eksamen i dét emne, hvorefter de sætter hul på det næste emne og beskæftiger sig intenst med det. Det virker på mig som et hensigtsmæssigt system, fordi du får lov til at konsentrere dig om ét emne og fordype dig i det. Jeg har ofte en følelse af fustration, fordi jeg ikke rigtig ser tiden tilfordypelse i det vores fokos er splittet i to. Jeg havde ikke den store interesse i at lære at undervise i div. Sportsgrene eller lære idrætshistorie. Jeg havde svært ved at finde ud af, hvad universitet krævede af mig - og derfor fik jeg ikke det fulde udbytte af fagene før på kandidaten. Det er jo mere min egen fejl end KU, men særligt Endnote kurset og videnskabsteori ville jeg gerne have haft senere i forløbet på BA. Jeg kan ikke tage fat i et eller flere enkeltstående elementer, men jeg mener generelt at de fleste elementer mangler en mere praktisk del (og ikke KUN teori), hvor vi øver os på vores fag. Jeg kunne godt have tænkt mig, at der på litteraturvidenskab havde været et kursus i decideret videnskabsteori (i stedet for eller som supplement til kurset 'kulturteori), og at et sådant kursus lå tidligere i uddannelsesforløbet og ikke på fjerde semester sådan som det gør nu. Jeg tror, jeg ville have fået mere ud af de andre kurser, hvis jeg havde haft en dybere videnskabsteoretisk indsigt allerede fra første eller andet semester. Jeg kunne godt ønske mig et større fokus på undervisningsformer, hvor de studerende i højere grad selv er aktive. En del holdundervisning er blevet gennemført næsten som forelæsninger Jeg mener at der manglede nogle elementer. fx mere praktik og anvendte fag/casesbaseret undervisning Jeg mener at forholdet mellem selvstændigt arbejde og gruppearbejde er disproponeret. Der var simpelthen alt for lidt samarbejde, hvilket havde en negativ effekt på diskussion og IKKE reflekterer arbejdet i erhvervslivet. Jeg har fået en følelse af, at man kun bliver uddannet til at være forsker. Jeg mener der mangler et fag, som gør teologien mere aktuel i dagens verden og som derved kan hjælpe til at gøre uddannelsen mere vedkommende for den studerende og omverden. Jeg mener ikke at vi havde nok tid til at fordybe os på BA uddannelsen, i en sådan grad som jeg ville mene det kræves for at få en fyldestgørende Kunsthistorisk uddannelse. Fag som 'formidling' var useriøst og gav i meget ringe grad nogen sammenhængende forståelse for formidling af kunsthistorisk stof. Jeg mener ikke at videnskabsteori var tilstrækkeligt planlagt/udført. Jeg mener ikke at de klassisk arabisk litteratur fag vi havde var relevante for videre uddannelse, der ville jeg gerne have haft mere samtidsrelevante fag - det kan dog også blot være personlig prefærence. Jeg mener ikke der er nok arbejdsrelateret undervisning. Filmhistorie kunne også tilrettelægges som et fag hvor man med nutidige værker skulle analysere paralleller med filmhistoriske værker frem for et fag hvor man skal udenadslære specifikke årstal og navne. Jeg mener ikke, det giver mening at have lov og etik på bachelordelen, men det er så vidt jeg ved også lavet om nu. Jeg mener, at der var for mange moduler der fokuserede på litteratur og/eller på kommunikativt fusha. Litteratur er væsentlig, det samme er Fusha som grundlag for at kunne opbygge et brugbart sprog, men det mål kunne sagtens være nået med færre moduler om dette. Der kunne I stedet have været mere end 5 ECTS point I dialect! Eller mere om politiske og historiske forhold I regionen. Jeg mener, at kernefagligheden til dels er blevet nedprioriteret til fordel for mere formidlings- og valgfagsprægede aktiviteter, hvilket sikkert har noget med akkrediteringen at gøre. Jeg oplevede ikke at fakta-teori bidrog til min forståelse af faget Jeg oplevede ikke, at forelæsningerne på Sociologi var særligt pædagogisk tilrettelagt. Eksempelvis kan det tælles på én hånd, hvornår jeg husker at have oplevet, at forelæseren gennemgik forelæsningens læringsmål inden forelæsningens start - noget som jeg på mit nye bachelorstudie oplever som ekstremt givende og som et simpelt redskab, der skaber sammenhæng i undervisningen. Jeg savnede praktisk erfaring. Man kommer først i praktik på kandidatdelen (psykologi), hvilket er et sent tidspunkt. Læringskurven ændrer sig først signifikant, når man er/har været i praktik. Da det er der, man sætter teori på praksis - eller praksis på teorien. Jeg ser ikke nogen grund til at have periodekurser over 4 semestre. Og slet ikke, at de er så påvirkede af undervisernes egne interesser. Når man har spredt periodekurser ud over 4 semestre, så skal man også opnå viden om alle aspekter af hver periode. Og der skal være mere ny viden. Derudover er det direkte forkasteligt, at vi ikke har haft arkæologisk teori (det er blevet ændret nu). Og så skal vi have oplæring i statistik. Derudover burde man udbyde et fag der omhandlede administration. Hvis man vil forberede os på arbejdsmarkedet, så skal de studerende oplæres i administration. Og så mere verdensarkæologi. Jeg synes at der manglede fag der var forberedende til de typer af opgaver som potentielle arbejdsgivere kunne have. Jeg synes at det var underligt at halvdelen af vores valgfag SKULLE tages på andre studier. Det burde være en mulighed frem for et krav! Derudover burde der være et obligatorisk fag (fx i starten af 2. studieår), hvor jobmulighederne som biolog blev gennemgået, og hvor biologer ansat i forskellige stillinger kunne holde forelæsninger om muligheder, krav og tips til CV-forbedringer og valg af relevante valgfag. Jeg synes der er for meget praktisk undervisning med fokus på at undervise i netop de sportsgrene. Jeg synes det er problematisk, at der fra nogle underviseres side og fra mange studerendes side er en holdning til at evidensbaseret undervisning ikke er godt. Vi brugte lang tid på at lære om psykoanalyse og lignende teori/metode, som slet ikke er empirisk velfunderet og det er ærgerligt for kvaliteten af studiet. Jeg synes det er ret håbløst, at et filosofisk fag som "klassisk og nyere sociologisk teori" er obligatorisk. Hvis man, som jeg, har specialiseret sig inden for POlitisk sociologi så er det fag ganske ret irrelevant og et fag, som jeg aldrig har kunnet se nytten af. Jeg forstår udemærket at der er nogle, der går den mere filosofiske vej, men synes det er tarveligt overfor os, der ikke er så filosofiske anlagt. 103

105 Jeg synes det var for bredt, og nogle ting blev lidt gentaget flere gange. F.eks var der ret meget overlap mellem det først intro kursus på år 1 og råvarekurset senere hen. Jeg synes faktisk jeg har lært rigtigt meget af mit uddannelsesforløb, dog ikke så meget, som jeg kunne have, grundet de få timer og selvstudiet. Jeg synes nærmere, problemet med uddannelsen er, at den ikke forbereder dig på jobssituationer, men kun giver dig teoretisk viden. En teoretisk viden, som jeg personligt troede var efterspurgt, men det viser sig ikke at være tilfældet. Jeg synes generelt der er alt for stor fokus på at kunne bruge kilder og for lidt fokus på selvstændig analyse. I alle fag. Ihvertfald i forhold til hvad man udstyres med fra gymnasiet. Jeg synes generelt studiet i en for lille grad orienteret mod fremtidige jobmuligheder. Man kunne godt i en tidlig fase gøre mere bevidst om hvordan faget praktisk kan anvendes i den virkelige verden. Det bliver lidt nemt for lukket om sig selv og den studerende er overladt til sig selv når det kommer til at omsætte sin viden til karrierevej. Jeg synes ikke uddannelsen ruster mig nok til at blive psykolog i praksis Jeg synes ikke, at uddannelsen var særlig sammenhængende hvad de teoretiske fag angik. Selvfølgelig har jeg lært noget i samtlige fag, men jeg er ikke ET SEKUND i tvivl om, at mit samlede læringsudbytte kunne have været betydeligt større, hvis den teoretiske vægtning havde været anerledes. Igen kan jeg kun fremhæve studiets negligering af hhv. de samfundsvidenskabelige og de metodiske fag. Jeg synes man bør overveje strukturen med de mange praktiske fag, som er gavnlige indtil en vis mængde. Måske kunne man kigge mere på strukturen på SDU, hvor man vælger et interessefelt og specialiserer sig herfra? Jeg synes niveauet var meget lavt i starten. Desuden forstår jeg ikke, hvorfor det ikke var obligatorisk at have flere eksamener på fransk og helt udelukke kurser på dansk? Jeg synes nogle af elementerne krævedede en større sprogforståelse - jeg manglede derfor nogle elementer der kunne give mig den forståelse. For eksempel kunne det være svært at forstå en samfundsmæssig struktur i Frankrig, når forklaringen af denne indbefatter mange særlige termer, og bare det at tale simpel-fransk var en udfordring. Jeg synes, at uddannelsen skulle have haft flere tekniske/praktiske fag. Gerne give kompetencer der efterspørges på arbejdsmarkedet. Jeg så gerne at videnskabsteori lå tidligere i forløbet, da når man fik det på 3 semester allerede havde berørt det meste der var i det fag. Jeg var generelt ikke tilfreds med hverken struktur eller indhold på min bacheloruddannelse i København, hvorfor jeg læste min kandidat på Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i København var præget af besparelser på forelæsning, hvilket blev afløst af en høj grad af gruppearbejde, spørgetimer og studenteroplæg - derudover var fagudbuddet uinteressant og lille og i meget høj grad præget af tværfaglige emner på tværs af de æstetiske fag, som forekom mig enormt overfladisk og poppet. Jeg havde ofte oplevelsen af om jeg nu også studerede litteraturvidenskab, når netop litteraturen forekom nedprioriteret. Derfor valgte jeg en kandidatuddannelse på Syddansk med en stor vægt på fagligheden inden for det fag, man har valgt at læse, og med flere klassiske forelæsninger. Begge uddannelser synes jeg dog har været præget af, at den semesterets undervisning og den følgende eksamen ikke var særligt sammenhængende. Jeg ved ikke, hvad det samlede mål for læringsudbyttet er. Jeg vidste jeg skulle være gymnasielærer så der var flere kurser, hvor jeg tænkte at det ikke gav nogen mening, såsom EndNote og Statistik. Jeg ville ønske der havde været mere end blot Område D som havde været omkring formidling. Jeg vil ikke vove at påstå, at jeg har modtaget undervisning i noget, der ikke har bidraget, men jeg mener, at praksis er en mangelvare. Jeg savner at viden og teori bliver omsat til brugbare kompetencer, jeg savner tanken om, at en uddannelse kan være en langsom samlingsproces af værktøjer til den samlede værktøjskasse, man kan tage med ud i virkeligheden, og jeg savner, at man opfordres til praktik (Det er det bedste jeg har gjort i min uddannelse). Jeg kunne godt tænke mig, at undervisere (uden at nævne navne) tog snuderne op af bøgerne og revurderede, hvorfor det pågældene fag er vigtigt for de studerende. Altså mindre teori for teoriens skyld. (Kæmpe ros til fremmedsprogs- og kulturdidaktik kandidatfaget for at kombinere teori og viden med praktisk udførsel, samt at sætte de studerende i forbindelse med gymnasierne) Jeg vil mene, at jeg på en sproglig uddannelse har manglet nogle fag, som arbejder med opbyggelse og redigering af tekster. Jovist har vi lært om akademiske tekster, men det er trods alt begrænset, hvor meget man kan bruget det på arbejdsmarkedet. De fleste, for ikke at sige alle, fag om litteratur har handlet om at analysere færdige tekster, og selvom man skulle have en kritisk tilgang, har vi aldrig rigtig haft mulighed for at bearbejde et ufærdigt manuskript og diskutere, hvordan man kan redigere et manuskript. Måske er det meget specifikt, men det er, hvad jeg har reflekteret over. Kan ikke komme med et eksempel Kan ikke lige komme med et konkret eksempel. Kan ikke lige komme på et eksempel. det har nok mere været dele af faget/undervisningen hvor man måske har tænkt at det ikke giver mening eller havd skal man bruge det til. Kemi- og matematikundervisningen. Kemiundervisningen er rent teoretisk og matematik undervisningen bliver ikke integreret i et undervisningsforløb Kirkehistorisk Metode er lidt en joke. Klassisk og nyere sociologisk teori. Kun grundfag i kemi, stat. osv. anvender jeg videre på min kandidat og i nuværende stilling. Kurser hvor det faglige niveau ikke var tilstrækkeligt højt For lidt fordybelse i udvalgte teorier og temaer Kurserne overlapper helt vildt meget. Det bliver nødt til at være et tjek på om kursuslæringsmål bliver overholdt, for nogle undervisere bruger nærmest de samme slides til forskellige kurser. Kurset Videnskabsteori - burde i stedet være et obligatorisk kursus i metode og etik inden for biologi. Kæmpe mangel på skriftlige aktiviteter på BA 104

106 Langt størstedelen af mit gymnasierettede tilvalg foregik sammen med hovedfagstuderende, hvorfor undervisningen i ingen nævneværdig grad tog hensyn til at den skulle være "gymnasierettet." Samtidig er det jo svært at sige om noget har bidraget til "det samlede mål." Studerende, undervisere og politikere har jo nogle meget forskellige opfattelser af, hvad det mål indebærer. Det kan således godt være at ovennævnte stemte overens med de officielle mål for uddannelsen, men på ingen måde de(n) studerendes. Langt størstedelen vælger at tage kandidaten i psykologi og med det i mente, mener jeg, at læringsudbyttet bør være mere rettet mod praksiserfaring i arbejdet med mennesker. En af målene i læringsudbyttet er at kunne omsætte den teoretiske viden til noget konkret, og det synes jeg ikke altid at undervisningen afspejlede. Lidt, næsten ingen, undervisning. Ligegyldige tutor timer. alt for lidt kontakt med instituttets fag- kapacitetter. - ikke meget møde med dem der brænder for deres fag Læringsudbytte af forelæsninger er ikke altid så stort, som man kunne ønske. Det kan dog fungere ganske fint når holdundervisning og forelæsninger følger hinanden, og man på mindre hold bearbejder noget af al den information man får til forelæsninger. Læringsudbyttet for Pædagogik BA er så bredt, at jeg nærmest ikke kan komme i tanke om noget, der ikke bidrog. Vi lærte at tænke akademisk, vi lærte at skrive opgaver om sociale problemstillinger i øst og vest. Læringsudbyttet var formuleret i samme vage spørgeskema-sprog som dette spørgeskema. Hvordan vurderer man, om et kursus har givet en "bedre evne til at isolere grundlæggende molekylærbiologiske problemstillinger"? Disse spørgeskemaet overdriver totalt menneskers evne til introspektion. Man kunne sagtens gøre meget mere med uddannelsen film og medievidenskab. Den er meget teoretisk baseret (ja, det er hum på KU), men man kunne være bedre til at forberede studerende på et arbejdsliv, der ikke handler om at analysere film og vide noget om mediehistorien. Mange vælger at arbejde i store og/eller private virksomheder, og man har ingen anelse om arbejdsgange og forretningslivet, hvis man "bare" har læst film og medies grundfag Mange fag er meget vigtige for forståelsen af biologi, dynamik og interaktion i naturen. Der er dog meget lidt fokus på erhversrelevante fag Mange forelæsninger er kedelige, overfladiske, ustrukturerede og spild af tid. Ikke alle dog. Generelt er pædagogikken lagt bedre på holdundervisning. Mangel på praksis Mangelfuld undervisning/træning i omsætning af teorier til praksis i forbindelse med primær forskning. Mangelfuld uddannelse i teoretisk feltarbejde Manglende forberedelse på at udforme et projekt i specialets format. De projekter, der går forud for specialet er langt mindre tværfaglige mellem teori og metode. Integrerede eksaminer mellem fag kunne have forberedt en bedre Manglende hjælp til forståelse af, hvilket niveau, der forventedes, og hvordan man kom derhen. Mange undervisere tog det nærmest som en selvfølge, at man forstod og formåede at gå direkte fra gymnasieniveau og til akademisk niveau. Manglende medinddragelse af de studerende. Alt, alt, alt for mange forelæsninger med den sorte tavle og de hvide kridt. Manglende undervisningstimer!! Mangler lidt mere praksisviden MatIntro virkede ikke rettet mod biokemi Matintro havde en masse matematik som aldrig blev brugt under uddannelsen, og dermed glemt igen. Videnskabsteori og etik for de kemiske fag var meget lidt det, og meget mere historie i hvordan kemien har udviklet sig. Medielære. Filosofi. Generelle kommunikationsfag. Meget bredt udvalg af fag, som gav god plads til visse emner, som man kunne relatere sig godt til, mens andre emner, som man kunne have det svært med, blev man nødt til at behandle mere stedmoderligt. Meget få timer, og til tider meget dårlige undervisere. Højst sandsynligt ofte et produkt af at sætte dygtige teoretikere til at undervise, hvilket ikke altid er deres spidskompetence, og i andre tilfælde er noget de ikke ønsker at bruge tid på. Meget få timers undervisning. Dertil er KU et lukket system.. Forelæsningerne med eksterne lektorer og gæsteprofessorer gjorde forskellen for at jeg følte mig inspireret og endte med at gå organisations-psykologi-vejen. Men hvad er det samlede mål for læringsudbyttet. Ret upræcist formuleret. Jeg mener at der var passende mængder af teori og metode som gør sociologi til en stærk og brugbar uddannelse. Det der ikke bidrager er at vi skal være tilmeldt 30 ECTS også selvom der er fag man ikke ønsker det pågældende semester og hellere vil tage dem senere hvor de ønskede fag udbydes. Det har været frustrerende. Metode A og B, det skyldes dog nok at have en uduelig lærer som ikke var i stand til at formidle faget, hvorfor flere undlod at komme til fagene. Måden hvor på indlæringen sker. Forelæsninger er ikke den bedste måde at lære på, dog den billigste. Egen studie er heller ikke den bedste, det er gruppe arbejde, det skal fremmes. Målet at få et job efter uddannelse virker ikke som et fokus N/A Nedprioriteringen af den grammatiske såvel om den fonetiske del af uddannelsen, samt manglen på mundtlige eksaminer (Jeg oplevede kun 1 på mine tre år!) arbejder mod det samlede mål for læringsudbyttet i et fag som engelsk. Nedskæringerne i undervisningen Niveauet var for lavt i nogle fag, og arbitrært i andre fag. 105

107 Nogen kurser som fx matematik og statistik lå på forkerte tidspunker da kurserne lå længe før fagene var nødvendige i praksis. Nogle af de praktiske fag havde elementer, som jeg ikke mener er væsentlige for at kunne gå ud og undervise i faget, men mere bare var tidsfyld. Nogle elementer var af kort varighed,men havde stort pensum Nogle fag (især i starten) lagde vægt på en masse unødvendige ting ift. min uddannelse. Men det var fag som blev taget af mange forskellige studier, og derved blev undervisningen mere bred og til tider irrelevant ift. ens eget studie. Nogle fag var ikke lige brugbare Nogle fag var konkret rettet mod bestemte områder indenfor pædagogikken (fx Udvikling og læring), mens andre var enormt forvirrende og ukonkrete (fx Pædagogik og pædagogisk teori - aktuelt) Nogle fags eksamensformer gjorde det muligt at læse det lige op til eksamen og det gør, at det ikke sidder så godt fast læringsmæssigt. Nogle kurser så som Fysisk kemi 1 og almen uorganisk kemi var vildt dårlig tilrettelagt. Nogle ting blev der ikke gået nok dybden med så man rent faktisk kan bruge det i praksis Nu er min BA uddannelse en der kan tage mange retninger, derfor skal man også en del forskellige faglige grene igennem før man kan finde sin retning. Fx er et fag som videnskabsteori lidt svært at forholde sig til som studerende med fokus på kultur og litteratur, når man skal igennem lingvistik, historie og litterære teorier. Nu er målet selvfølgelig forskelligt fra bachelor- til kandidatuddannelsen, men jeg forventer at starte på kandidatuddannelsen og derfor synes jeg ikke, at bacheloruddannelsen bidragede til det samlede mål for læringsudbytte for mit vedkommende. Når nu bacheloren skal indeholde de store naturvidenskabelige grundfag (kemi, matematik, statistik, biokemi osv), hvilket det selvfølgelig skal - bør andre små fag ikke være der. I stedet vil det være bedre at give de store fag de ECTS point som de reelt bør have. Fx er biokemi faget enormt stort, men giver kun 7,5 point. Gør det til et 15 points fag så der er bedre mulighed for fordybelse og forståelse for vigtigheden i sådan et et fag - i stedet for overfladisk at løbe henover en masse emner fordi tiden er knap. I det hele taget bør tildelingen af ECTS point vurderes om - ved de fleste fag er de urimeligt lave sat i forhold til arbejdsbelastningen! Når undervisningen primært fokuserer på, at vi som studerende skal til eksamen og skrive en god opgave, frem for at vi er ved at uddanne og til en profession. Pas Pas. Periodevis dårlig kvalitet af undervisning. Persisk Litteratur 1,2,3, Gerne mere samfundsdebat og politik. Postkoloniale studier Praktik og undervisning i andet fag samtidig. Manglende fokus på praksis. For akademisk og virkelighedsfjernt i undervisningen. Manglende kobling til verden udenfor - den verden, de fleste af os skal ud og arbejde i, når vi ikke vil være forskere. Problemet var i højere grad, at enkelte undervisere ikke var gode nok, end at studieelementerne ikke bidrog... Propedeutik og indholdet. Ifht at lære sprog ud fra arkæolog og ikke litteratur. På bachelor uddannelsen er der langt flere kurser som er gavnlige for produktions delen af fødevarevidenskab f.eks. fødevareproduktionsprocesser, fødevarefysik og kemi, sensory and consumer science og råvarekvalitet. På bachelordelen af uddannelsen bliver store grupper af studerende undervist samtidig af en underviser, man kan derfor nemt føle sig fremmed over for undervisningen. Dette kunne forbedres, hvis underviserne gjorde mere ud af at vise interesse i de studerende i stedet for at tale til dem som en samlet masse, der skal overståes. Det er selvfølgelig ikke let, men har personligt oplevet undervisere i udlandet være i stand til dette. På den gamle bachelorordning i historie havde man en række mikroskopiske småfag i brug af Excel og biblioteket. Dette er siden blevet implementeret i selve områdefagene, hvilket forekommer mig at være en bedre løsning. På den studieordning jeg uddannedes under, synes jeg der var for meget fokus på forskellige eksamensformer. En kunstig måde at sikre sig, at eleven både blev 'trænet' mundtligt, skriftligt og som en kombination (synopsis). Jeg mener selvfølgelig, at disse tre udtryksformer er en væsentlig del af læringen, men jeg mener også, at det er tåbeligt at tro, at alle kurser, med hvilket som helst litterært sigte kan presses ned i en af disse tre på en meningsfuld måde. Derfor synes jeg til tider, at der kom for meget fokus på fremstilling og form, fremfor indhold. Dertil kan man tilføje: måske skulle nogle kurser strikkes sammen med fokus på primært problemløsning, analytiske modeller og metode - selvfølgelig med nogle øvelsestimer, hvor eleverne får lov at prøve kræfter med disse (i stedet for den noget gammeldags form, hvor forelæseren blot står og snakker) og der til have andre fag, der hovedsaglig fokuserer på at formidle litterære problematikker og historie. På tidspunkte På to punkter 1) På overbygningen har jeg flere gange mødt undervisere der forundres over vores manglende kendskab til visse kernetekster. Det lader til, at der ikke altid er overensstemmelse med det vi lærer og det, som forventes af os på overbygningen. 2) Der var få muligheder for at specialisere sig. Kun valgfaget og bachelorprojektet giver mulighed for frihed i forhold til valg af emner at beskæftige sig med (eksempelvis gennem til- og fravalg af pensum i de enkelte fag), hvilket hindrer ens evne til at specialisere sig tidligt i forløbet. Pågrund af at biologi er så bredt, er der mange fag som for mig var helt ligegyldige. F.eks. Biokemi og Kemi. Rich pictures! Det var noget vås! Rigtig mange forelæsninger med folk udefra - fokus helt væk fra det samlede mål Rækkefølgen af fagene. Retrospektivt for mig tror jeg, at det havde givet mere mening for mig/forståelsen af det psykologiske felt havde været større, hvis fx socialpsykologi ikke var ét af de første fag, som jeg havde på uddannelsen. For mig giver det mere mening som en opsamlende forståelse for hele feltet. Forskningsdesign og 106

108 videnskabsteori kunne også sagtens med fordel have ligget langt tidligere/tættere på Videnskabsteori, som jeg havde først på uddannelsen. Forskningsdesign og videnskabsteori giver også én et bedre overblik, hvad formålet med størstedelen af ens læring går ud på - på bachelordelen. Samarbejde, kvalitet i undervisningen som fx gymnasielærer eller underviser. Hvordan man underviser, hvordan man går på og til faget (didaktiv, form og indhold). Vi har haft om det i teorifagene men lærerne specielt i gymnastikfagene levede sjældendt op til det i praksis. Say yes and kill your darlings var en artikel vi havde (og som de sikkert stadig giver til de studerende) og jo det er sikkert vigtigt at kunne "dræbe sine darlings" men hvad med at tage initiativ, være fleksibel og åben? Det er vigtigt at diskutere hvad kvalitet er og det er ikke nødvendigvis kun er at 'give sig' kvaliteter er at kunne sige til de andres ideer men måske stadig beholde sin darling og gøre den til gruppens darling. Sige ja til processen. dette var først noget jeg fandt ud af senere. Jeg synes ikke de praktiske læerere på bacheloruddannelsen egentlig er dygtige nok og i praksis i deres egen undervisning formår at 'udleve' og gå forrest i som eksempel i dette. Samme som før, for meget selvstudium. Sammenspillet mellem Informationsvidenskab og Kulturformidling kan til tider virke kunstigt på bacheloruddannelsen, og står nogle gange i vejen for en fordybelse i een af retningerne. Selve læringsaktiviteterne levede op til læringsudbyttet, men jeg oplevede en forskydning mellem læringsudbytte og arbejdskompetence. Der var simpelthen for stor fokus på teori og for lidt på konkrete kompetencer i fx formidling. Selvom det er mig imod at tænke på karriere og fremtid fra dag 1, kunne man løbende påminde folk, at de bør overveje tilvalg og valgfag grundigt, så man ikke spilder tid på "hyggefag". Semester opdelingen som gør at man næsten hvert eneste semester arbejder med to forskellige områder og kun med Bacheloropgaven får en reel mulighed for at gå i dybden med ens opgave. Skal være flere praktiske elementer fx. turer ud i erhvervslivet, flere forelæsninger fra erhvervslivet, mere kreativ undervisning Social differentiering var meget en gentagelse af forståelsesrammer man havde lært. Sociologistudiet er meget traditionelt, og der bruges generelt for lidt tid på at opridse de overordnede træk imellem de samfundsmæssige tendenser og teoretikerne helt fra start. Samtidig trækkes der meget få linjer imellem teoretikernes holdepunkter og til de moderne teoretikere, hvilket kan gøre det svært at lave en kritisk sammenligne mellem teoretikerne fra start. Som jeg nævnede tidligere: at blive undervist af instruktorer, uden erfaring, men under den samme dræbende kedelige form uge efter uge...støvet hobede sig op i min hjerne, mens undervisningen stod på. I øjeblik er jeg i praktik på kandidaten, hvilket er en fantastisk oplevelse. Hvis man på BA kunne få lov til at snuse til praktik, blot en uge eller to, tror jeg at undervisningen ville blive helt anderledes interessant. Som nævnt er regelprøver spild af tid i min bog. Hvis man skal undervise i en given idræt senere er regelerne en nem ting at læse op på. Specialeskrivningskurser og eksamener med for lave krav Startede i 2010 og kan derfor ikke helt huske, hvad der biddrog og ikke gjorde det. Jeg syntes at niveauet på første år generelt var for lavt på de naturvidenskablige fag, som matematik, fysik, kemi en tilgengæld manglede jeg at få læren om celler og gener. Store hold med forelæsninger præget af monologer er både demotiverende for læringen og giver ikke et grundlag for diskussion. Det har der været rigtig meget af på uddannelsen desværre. Strukturen i hvornår vi havde de bestemte elementer. Men så lavede vi det om, med en ny studieordning, som forhåbentlig har gjort det bedre for de nye Strukturen med (næsten) overlappende eksaminer. Jeg ville få mere ud af et fag, hvis jeg ikke samtidigt var højbelastet på præstation i et andet fag. Sommerkurser og fag der blev afsluttet midt i semesteret har jeg sat stor pris på, fordi de netop tog lidt af presset af eksamensperioden. Svært at komme med konkrete eksempler så mange år efter men jeg husker eksempelvis en underviser i udviklingspsykologi som var specialiseret i autisme hvorfor vi stort set intet lærte på holdene om normaludvikling hvilket var problematisk da dette var målet med faget på daværende tidspunkt Søjletænkning og manglende praksis på bacheloren. Det var først på kandidaten, at jeg oplevede en læring, som stod i mål med det virke, som jeg forventer, at jeg skal indgå i når jeg er færdig. For... vi kan jo ikke alle lave en phd eller tro, at vi skal undervise... den praktiske verden som psykolog tænker jeg, at den har elementer, som er praktisk orienteret. Så - en rød tråd i uddannelsen kunne være samtaletræning - ikke blot et lille forløb som ugekursus eller et enkelt semester. Det skal være over 3 eller 4 semestre, således den studerende bliver trænet i at have rådgivning eller terapeutiske samtaler. Bacheloren - der foregår næsten det hele i hovedet... meget interessant når man tænker over, hvordan forskellige terapeutiske retninger også fokuserer på det man gør (handler) - hvilket ikke ses i undervisningen. Tid brugt på irrelevante elementer (petitum, manglende infrastruktur), samt et manglende samarbejde mellem informations- og kulturdelene af uddannelsen. Til sidst i BA gentog fagene sig selv, og man fik afslag på at forme sin uddannelse i anden retning - eller i dybden. Uddannelsen er simpelthen for skrabet, når det kommer til antallet af timer på studiet. Uddannelsen kunne for den sags skyld være selvstudie, da tiden til debat er så godt som ikke eksisterende Uddannelsen på Historie er alt for firkantet og "gammeldags" skruet sammen. Der er forelæsninger og tavleundervisning. Det er meget begrænset med variation ud over det. Det første, man får af vide, når man starter er hvor dygtige, vi er bliver til at formidle mundtligt og skriftligt. Der er dog meget begrænset med øvelser i mundtlig formidling. De kompetencer, jeg har indenfor mundtlig formidling har jeg fået på studiejobs og friviligt arbejde, som tutor m.m. Der er stort set ingen feedback på skriftlige øvelser. Det gør det svært at blive bedre til at skrive opgaver. Udviklingspsykologi var en pinligt ensporet affære, hvor vi blev fodret som foie gras gæs med den kulturhistoriske skole. Vi skulle lære at tænke kritisk på den politisk korrekte kritiske måde. Det var absurd. 107

109 Ugrundet køb af ekstra undervisningsbøger. - i evolutionsbiologi skulle vi købe to bøger, men blev grundigt irriteret da vi sagtens kunne have nøjes med den ene. Videnskabsteori - Jeg husker kurset som værende primært et etik kursus. Meget tørt fag som jeg har svært ved at vurdere som vigtigt for mig nu. Undervisning med fokus på gruppepræsentationer har både gode og dårlige elementer. Gode fordi de knytter de studerende sammen og præsenterer dem for fremtidens arbejdsprocesser. Dårlige fordi der er en tendens til at visse studerende på idræt ofte har store personligheder og tillader sig selv at skubbe deres agenda først og diktere produktets omfang og rammer. Dette betød at læringsudbyttet af undervisningen/den stillede opgave ofte ikke var ligeligt fordelt mellem gruppens deltagere. Undervisning, hvor alt tiden bliver brugt på at recitere pensum i stedet for, på baggrund af pensum, at diskutere indhold. Undervisningen (og verden) er mere kompleks og bredt fængende end det umiddelbare mål for læringsudbyttet. Dette er da en god ting!? Undervisningen fokuserede ikke på læring, men blot på at vi studerende fik produceret en siders opgave hen imod eksamen. Undervisningen i eksempelvis makrohistoriske problemstillinger var et godt element, men flere elever bestod selvom de ikke havde læst op til eksamen. Ved ikke Ved så bredt et studie, er det forventeligt, at man har obligatoriske fag i starten af bacheloren, som ingen relevans har for senere specialisering Vi fik en masse viden, men det blev sjældent koblet til virkeligheden. Det er kun grundet mit studiejob at jeg kender mine kompetencer og ved, hvordan jeg kan benytte dem. Hvis jeg ikke havde det, så fik jeg en masse værktøjer som aldrig blev italesat. Det var svært at finde ud af, hvordan elementerne passede ind i en senere fremtid. Vi havde mange områdefag (om en specifik historisk periode), som i princippet skulle have nogle forskellige teoretiske og metodiske tilgange knyttet til sig, hvilket skulle sikre, at områdefagene samtidig hvert især skulle lære os noget forskelligt (ud over at de selvfølgelig handlede om forskellige historiske perioder). Metoder og teorier blev dog (på bachelordelen) fuldstændig udvandet og irrelevante (og sjældent grundigt implementeret). Det skyldtes i min optik for få undervisningstimer. Vi havde matstat med en matematikprofessor der følte sig degraderet til at undervise biologer, og leverede en elendig undervisning. Men det er 5 år siden, så ham har I nok fået skiftet ud. Jeg oplevede at flere af de marinbiologiske kurser overlapper i temlig slem grad. Derudover har jeg kun modtaget kompetent og venlig undervisning på Københavns Universitet, og det har rustet mit meget rimeligt på min kandidatuddannelse på DTU Aqua. Vi kan vælge mellem forskellige valgfag på de sidste fire semestre af bacheloren, men vi kan risikere at blive tvunget til at tage irrelevante kurser for vores faglige profil pga. tvungen tilmelding. Vi læser teorier og skriver opgaver. Jeg mener det bliver svært at bruge det i det arbejdslivet efter endt uddannelse Videnskabsteori gav mig intet udbytte. Ville hellere modtage undervisnings i studieteknikker, research metoder og hvordan man skriver en videnskabelig artikel. Videnskabsteori og Etik: Aldrig har jeg spildt så meget tid. jeg gik hjem hver dag med følelsen af, at jeg lige så godt kunne være blevet hjemme. Pensummet man læste hang slet ikke sammen med undervisningen. Og undervisningen I sig selv var noget usammenhængende vrøvl af hvad læreren lige havde lyst til at tale om. Almen kemi: et ok fag som sådan, men tror måske det var lidt for dybdegående I forhold til hvad behovet er for alle de andre fag og fremtidigt arbejde. Biokemi: Også et fint fag, men den store grad af udenadslære af pathways og enzymer er glemt så snart eksamen er ovre. Videnskabsteori skulle have været introduceret senere forløbet. Videnskabsteori var for at sige det mildt dårligt struktureret. Én sølle sekundærtekst om socialkonstruktivisme er grotesk, når denne videnskabsteoretiske retning fylder så meget inden for vores felt Videnskabsteori, da faget endte med at pege lidt i alle retninger, og det var ikke altid forbundet stærkt til hovedfaget. Vores introduktionsfag til akademisk engelsk - det hed noget med writing academic English - var mere forvirrende end gavnligt. Vores undervisere brugte en bog der lærte os en forkert måde at lave en thesis statement på - vi fik hug for det i vores opgaver i andre fag. Jeg viste endda bogen og det pågældende til en af mine andre undervisere (Karsten Engelbrecht) som gav mig ret. Vores modul i videnskabsteori var rigtig dårligt struktureret og det faglige udbytte var minimalt - i hvert fald for så vidt angår videnskabsteori. Vores Økonomifag var virkelig dårligt planlagt og slet ikke noget jeg i dag kan bruge til noget. Og da jeg som rådgiver skulle have et indblik i et budget er jeg faktisk på bar bund. Vægten af litteraturfag på uddanelsen fyldte meget, hvilket for mange studerende ikke viste sig særlig relevant Webdesign/AV-web virkede lidt irrelevant - for lidt fokus på moderne digitale medier og for meget på at lave hjemmesider i praksis. artikel diskussion (hvis der skal læses i undervisningen - da folk læser i forskellige hastigheder vil nogen kede sig andre vil ikke nå det) diskussioner under forelæsninger i store forsamlinger (for få siger noget og det føles som spild af tid) 108

110 biologi er et meget alsidig fag og feltet er meget bredt (alt fra økologi, til bakterier, til celler og dyr og planter). Derfor gav det meget lidt mening at skull etage fag udefra. Kun nogle få af dem passede ind i den profil jeg ville have, imens et fag fundet på idræt falder helt ved siden af. der er mangel på mere praktisk viden. ISlamisk arkæologi interesserede har heller ingen muligheder for at kunne pleje og udvikle, deres interesse og færdigheder indtil meget sent i studiet. Hvilket fører til at man ligger bagud med viden og teori, ift til andre studerende der valgte f.eks. assyrisk eller neolitikum, som har modtaget undervisning i deres interesseområde fra starten. det er ved at være lang tid siden, så kan ikke huske præcist læringsmålet for uddannelsen, men det var som om alting pegede i forskellige retninger og vi aldrig fik en rigtig definition på hvad pædagogik var og hvad det kunne bruges til. Der manglede en kobling til praksis, hvor det ikke var forudsætning du selv havde praksiserfraring fra semi-profession eksempelvis det praktiske kombineret med faglige skabte en god bredde på uddannelsen som stemmer overens med det samlede mål element D for mange kurser med litteratur, som vejede for meget ifht. resten af det faglige indhold i uddannelsen forvirring jeg mener, at de fleste elementer bidrog i mere eller mindre grad. Men mange af fagene er meget teoretiske og nogle mere aktuelle og praktiske temaer fra den virkelige verden kunne nogle gange være et godt supplement til teorien - også for at forstå hvordan teorien viderehen har bidraget med brugbar viden (e.g. på arbejdsmarkedet). kommer an på hvad målet er. men visse fag er måske ikke relevante for alle. lidt mere samarbjde med andre institutter både national og international. Flere mulighed for virksomhedsbesøg spredt på første 2 år. lærte en masse unødvendig kemi, og et økonomi kursus som slet ikke var tilstrækkelig eller gav mening i uddannelsens sammenhæng - kurset er vist ændret nu mere undervisning, tak nogle fag var meget gearet til én profession mens andre kun var muligvis brugbare personlige udfordringer på en uddannelse hjælper bestemt ikke til læringsudbytte og dem havde jeg en del af så nogen gange fik jeg mindre ud af undervisningen pga tanker var på de personlig udfordringer i stedet for at være til stede og lytte aktivt og være mentalt tilstede praksis fag kunne gøres skarpere på min årgang havde vi fx biologi med fokus på hvordan måger udskiller salt eller hvordan ulves led er sammensat. Det er i mine øjne ikke relevant for en biokemiker, hvor imod at jeg som "proteinkemiker" aldrig havde mere end et et par forelæsninger i hvordan celler og signal veje fungere. se forrige sommerkurder, ekskurtioner, studiearbejde. Jeg manglede lidt nogle organiserede læsegrupper, man ende hurtigt i læsegruppe med dem man blev venner med. synes nogle af de obligatoriske fag ikke hørte til i forhold til det jeg ville lære, som fx kemi og organisk kemi. vi havde indimellem nogle undervisere, der var så dårlige formidlere, at det ikke bidrog til noget læring. Ønsker mere praksisorienteret undervisning på bacheloren (psykologi). Det er ofte meget svært at gennemskue hvilken relation undervisningen har til "den virkelige verden". En introduktion til arbejdet som psykolog kunne have været rigtig rar. 109

111 Bilag 5: Liste over eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet opdelt på kandidater og professionsbachelorer Kandidat: Jeg mener, kandidatuddannelsen på sociologi burde være planlagt i forløb eller fagpakker med mulighed for specialisering inden for specifikke områder (organisation og arbejdsmarked, kultur osv.). På den måde sikrer man progression og fordybelse, samtidig med at man giver mulighed for også på kandidatuddannelsen at blive en del af et hold/en årgang (som er så meget værd på bacheloruddannelsen). Laver man fagpakkerne kunne man overveje at have valgfag med "frit valg" mellem forløbene eller på andre uddannelser Kandidat: Al for meget vægt på teori der primært er relevant hvis man søger job i den akademiske verden (fx phd eller forskningsinsitut) Kandidat: Jeg er usikker på, hvad der menes med spørgsmålet. I det hele taget, var der alt for lidt kontakt mellem studerende og underviser - jeg havde stort set ingen kontakt med nogen i løbet af de to år udover min specialevejleder. Det er ærgerligt. Kandidat: Det er meget løst sammensat i modstning til ba-deen, som var virkelig god. Kandidat: Se tidligere kommentar. Mine obligatoriske metodepoint blev klaret med praktik, men jeg kunne nu godt have tænkt mig at have taget mere metode - og at det ikke skulle være muligt at tage så let en vej igennem, som jeg gjorde. Kandidat: Jeg mener at uddannelsen og universitetet er for forskningsorienteret. Der er på kandidatuddannelsen for lidt fokus på de kompetencer, der efterspørges på jobmarkedet udenfor universitetet/forskningen - herunder gruppearbejde, ikke-akademisk formidling og tværfaglighed Kandidat: Der var ingen obligatoriske fag på kandidatuddannelsen i sociologi på det tidspunkt. Det tog mig hele uddannelsen at finde ud af hvad det egentlig var for en uddannelse jeg tog og hvad jeg kunne bruge den til. Det skaber usikkerhed og forstyrrer læringen. Kandidat: At stresse studerende med krav om ETCS points for at hurtigere få dem igennem er ikke en særlig god strategi. Det skal rulles tilbage. Kandidat: Jeg oplevede ikke min uddannelse som praksisnær eller relateret til arbejdsmarkedet. Uddannelsen var hovedsageligt teoretisk Kandidat: Jeg manglede gode fag med fokus på kvantitative metoder blandt de udbudte fag på kandidaten. Kandidat: for meget fokus på en videnskabelig karriere Kandidat: Manglende brugen af flere cases eller mere direkte involvering i løsningen af reelle opgaver på arbejdspladser Kandidat: Meget individuelt opbygget. Kunne være godt med mere interaktion, både ifa. undervisningstimer, fællesopgaver, praktiske opgaver/værktøjsanvendelse Kandidat: Det er for lang tiden jeg sluttede til at jeg har gode eksempler men jeg synes det var svært at vælge fag efter interesse og tidspunkt på den måde hvor der var tvungne kategorier. Jeg boede ikke rundt om hjørnet og bruget vanvittig meget spildtid på transport for at komme ind til en til tider ret uinspirerende undervisning. Synes det var tydeligt af mange undervisere foretrak forskning og så var undervisningen bare et nødvendigt onde i ansættelsen. Mange var meget afkoblet virkeligheden. Jf tidligere svar om to linjer i kandidaten. De eksterne undervisere var klart mest inspirerende. Er godt klar over at der skal være et vis teoretisk niveau men det er ikke realistisk at uddanne os alle til universitetet. Kandidat: Jeg havde svært ved at se det overordnede fokus på kandidatuddannelsen. Jeg oplevede det generelt som meget fragmenteret. Kandidat: Manglede praktiske fag ift projektstyring Kandidat: Ved ikke om det er relevant her - men generelt følte jeg indimellem at uddannelsen var meget fokuseret på at vi lærte forskning og undervisning - og ikke med et bredt nok sigte på jobmuligheder. Vi kan jo ikke blive ph.d.'er allesammen Kandidat: Igen vil jeg fremhæve ETCS puslespillet, hvor jeg måtte vælge fag fra, som kunne have bidraget yderligere til mit samlede læringsudbytte, for at få puslespillet til at gå op og blive færdig på normeret tid. Kandidat: Jeg tror ikke, at vi var fuldt klar over, hvad det samlede mål for læringsudbyttet overhovedet var. Sidenhen kom der ny studiereform, hvor man skulle 'specialisere' sig inden for forskellige sociologiske retninger. Det tror jeg hjalp lidt på denne problematik, men jeg ved det ikke. Kandidat: for lidt undervisning 110

112 Kandidat: Ingen konkrete eksempler, men var generelt ikke imponeret over "elementerne" og strukturen i kandidatuddannelsen på KU. Både min bacheloruddannelse fra AAU samt min Master-uddannelse fra Australien var langt bedre struktureret. Kandidat: Fagene byggede ikke ovenpå hinanden. Så når man interesserer sig for organisationsudvikling, innovation og ledelse som jeg, så kunne det faglige udbytte have været større, hvis der var progression i fagene og krav om, at nogle fag skulle tages før andre. Kandidat: for lille adgang til at læse uden for KU - Kandidat: Som tidligere skrevet oplevede jeg, at man med fordel kunne tage lidt teori ind - også fordi, at man efter det første bachelorår godt selv kan tilegne sig teori - og sætte mere fokus på kvantitativ metode, grundviden om samfundet og formidling. Jeg husker imidlertid ikke helt ordlyden af de samlede mål for læringsudbytte, men jeg mener der også står en del om kvantitativ metode samt noget om rundviden om samfundet og formidling. Kandidat: For få kurser i de obligatoriske fag forringer muligheden for selv at kunne lave en rød tråd i sit studium, dermed er de studerende ikke motiveret til aktiv deltagelse i timerne, da faget bare skal overstås i stedet for at følges med interesse. Kandidat: Hvor bachelordelen gjorde meget for fagligt at supplere diverse kurser med hinanden, var bachelordelen som fem forskellige elementer af afstikkeri, som bestemt ikke gavnede min videre faglige formåen, eller stillede mig stærkere ift. arbejdsmarkedet. Kandidat: - Kandidat: Fag hvor der udelukkende var forelæsninger, f.eks. statistik. Kandidat: Det handler mere om, hvad der mangler af elementer (se besvarelse om hvad der burde være mere af) Kandidat: For store fag presset sammen. Et ønske om at arbejde mere i praksis, men ikke have mulighed for dette grundet for stort fokus på teori hele tiden. Kandidat: X Kandidat: for kort holdundervisning og øvefase inden for metodefag. uhensigtsmæssig placering og omfang af statistik undervisning. Kandidat: Jeg synes, at alle elementer bidrog, men det er min opfattelse, at der mangler mere praktisk erfaring, selv når man har haft studiejob, for at forberede de studerende til det aktuelle jobmarked. Kandidat: se forrige kommentar. Kandidat: Hvem definerer det samlede mål for læringsudbyttet? Spørgsmålet er uklart. Kandidat: Utydelighed om hvad det samlede mål er (danne phd'er eller skabe læring ser kan bruges mere bredt). Utydelig hed om hvilke kvalifikationer man opnår på studiet. Utydelig hed om hvordan pensum kan bruges til andetvend at bestå eksamenen. Manglende pakhus erfaring og øvelse. man kan i princippet bliver psykolog uden nogensinde at have talt med andre mennesker Jeg tror der er meget at vinde ved at gøre teorierne praktisk brugbare og tydeliggøre undervejs Hvordan de kan have relevans i livet efter uddannelsen Kandidat: Med to næsten sidestillede linjer for kandidatuddannelsen synes jeg uddannelsen blev meget generel. Kandidat: Selvstændig tænkning eller relevant erhvervserfaring blev ikke inddraget eller belønnet på bachelor uddannelsen. Hvilket virkede demotiverende Kandidat: generel manglende praktisk erfaring.. Kandidat: Oplevede at der manglede relevante valgfag på nogle semestre. Kandidat: Der var nogle valgfag, hvor jeg fik min 3. prioritet, og dermed slet ikke interesserede mig, men jeg blot måtte bestå for at komme videre. Kandidat: Man skal løbende lære så meget på så kort tid, at læringen ikke synker ordentligt til bunds i en. Kun overfladisk, og en, synes jeg, overraskende stor del glemmes. Jeg føler først, man lærer håndværket efter den egentlige uddannelse. Og det tager mange år at lære. Hvilket jeg ikke var bevidst om på studiet, og hvilket har overvældet og overrasket mig. Kandidat: Praktisk erfarning af psykoterapeutiskt forlöb! Dette burde vaere obligatorisk for alle elever på psykolog. Det er nemlig psykoterapi de fleste kliniske psykologer kommer ud og skal arbejde med! Kandidat: Jeg synes, at der er meget langt fra de teoretiske analyser til det meget konkrete, kliniske arbejde, jeg sidder med i dag.så hvis der med læringsudbyttet menes at blive en klassisk, klinisk psykolog, så har uddannelsen ladet en del tilbage at ønske. Jeg har i stedet oplevet, at forskningsmetode har fyldt meget, og at jeg ville være bedre klædt op til at bestride en forskerstilling end en klinisk stilling som psykolog. Kandidat: En til forlæsningsrække, som jeg kunne have læst mig til. En til skriftlig aflevering om et dybt forskningsrelateret akademisk (meget spændende) emne. Derudover er jeg stadig lidt i tvivl, hvad læringsmålet for Psykologi er. Som hele universitetet er vi forskningsorienteret på papiret, men får at vide, at vi skal være arbejdsmarkedorienteret i alt andet. Det er ikke altid, at de to ting harmonerer fuldstændig. 111

113 Kandidat: Læringsudbyttet blev i høj grad abstrakt og klart minimeret, da viden om og forbindelsen til 'hvorfor vi gjorde, som vi gjorde' og 'hvor man/hvem gør dette' ikke blev omtalt eller vist under uddannelsen. Kandidat: Generelt var koblingen mellem teori og praksis lidt for utydelig. Det kunne løftes meget, og med tydeligere kobling mellem anvendelsen af forskellige fag i den samme praksis. Hvis du fx tager et job som psykolog i PPR, så kan du med fordel trække på både, klinisk psyk. udviklingspsyk., pædagogisk psyk. og Organisationspsyk. - den kobling skal man selv drage, selvom det er et job mange nyuddannede bestrider. Kandidat: Gamle professorer der underviser i emner som var relevante i deres ungdom, men har mistet deres relevans idag. Og at 90% af alle undervisere bliver skiftet ud mellem hvert semester. Det bevirker at der ikke er et fast, grundigt opbygget curriculum at læne sig op ad, fordi alle fag "starter forfra" hvert halve år. Undervisere har travlt med at prøve at få noget klar i tide, og i hvert fald ikke energi og entusiasme til at være den ressource de kunne være for eleverne. Kandidat: Der var for meget teori. Der skulle være langt flere praksishold og færre forelæsninger og "lynprøver" Kandidat: For lidt undervisning, hvilket også var tilfældet under bachelor uddannelsen. Kandidat: Jeg syns at uddannelsen mangler at give os praktisk erfaring og indsigt i hvad et terapeutisk forløb er. Kandidat: de få mængder af undervisning og forelæsning. Kandidat: Jeg savnede flere praktiske fag Kandidat: For meget teori og gengang fra bacheloruddannelsen - for lidt praktik Kandidat: Lyneksamen, igen.. Kandidat: Mere praksisorienteret frem for teoretisk undervisning vil i min optik fremme læringsudbyttet. Kandidat: Praktikken er for kort, og der er for lidt af den. Der er ikke nok sparring inden specialet, så det kan være en svær proces at være i. Kandidat: Klinisk seminarhold i mindfulnessbaseret kognitiv terapi var ikke på et tilstrækkeligt akademisk niveau Kandidat: Det førnævnte eksempel på et valgfag - dette var kun et enkelt valgfag. Færdighedstræningskonceptet var på trods af gode intentioner heller ikke repræsentativt for reel praksis. Skuespillerne havde meget lidt at gøre med, hvordan mennesker reelt opfører sig i en samtale. Selve idéen er vel fin, men det lykkedes ikke at skabe reel forståelse for en samtale og forståelsen af samtalers kompleksitet. Samtidig var det for rettet mod klinisk praksis. Et relevant læringsudbytte kunne have været at tage samtale op som koncept/begreb i sig selv: Hvad er en samtale, hvilke typer af samtaler har man, hvordan kommunikerer mennesker med hinanden i forskellige situationer. Altså gå på metaplan, så når man kommer ud, så har man en faglig opmærksomhed rettet mod det at samtale - uanset hvilke opgaver jeg har i dag, så er det relevant for mig at kunne spore mig ind på, om vi taler om det samme, om det er forskellige agendaer, der er på spil, om det overhovedet er en samtale, der skal tages nu og i dette forum. Altså et læringsudbytte, der havde fokus på kompleksitet, snarere end øvelser i, hvornår man overskrider andres intimsfære (rent fysisk) eller hvordan man giver hånd til en klient, eller indretter sit kontor mv. Jeg oplever, at læringsudbyttet bør være rettet mod netop det analytiske meta-niveau, de lavpraktiske elementer finder man hurtigt ud af i praksis. Kandidat: At man skulle vælge to blokke. Jeg ville på det tidspunkt alker helst have fordybet mig i kun en blok, der så kunne have inddraget krydsfelter og elementer fra de andre blokke Kandidat: Jeg mener bestemt at der mangler fag/elementer som er mere praksisorienterede. Det er praksiserfaring som arbejdsgiver ser på - også hos os psykologistuderende. Selvom mit snit var rigtig pænt, så var ingen interesserede i mine karakterer da jeg blev færdig. Det var min erfaring fra frivilligt arbejde der gjorde mig interessant og gav mig mulighed for at skille mig ud, komme i job osv. Kandidat: Noget undervisning var ikke at hoj nok kvalitet til at give et reelt udbytte og til at motivere de studerende. Kandidat: For lidt mulighed for praktik og mere klinisk erfaring. Kandidat: Det var ikke så meget at de ikke bidrog men jeg ville gerne have bedre klinisk undervising. Problemet er i langt højere grad på bacheloren end på kandidaten. Kandidat: Alle elementer bidrog, men der er kompetencer, som kræves i erhvervslivet, som uddannelsen ikke klædte mig på til, herunder klinisk praksis og erfaring. Kandidat: - Kandidat: Gennem kandidaten levede de tilgængelige valgfag ikke op til de kompetancer der var ønsket for det speciale område vi alle skulle specialiseret os i. En del af dette skyldes også vi på daværende tidspunkt ikke var nok studerende til fuldudbytte af undervisningen. Kandidat: Brug for mere kreative løsninger i undervisningen Kandidat: For meget viden på et alt for tidspresset skema gav ikke tid til fordybelse og alt for meget viden blev for hurtigt glemt igen 112

114 Kandidat: Jeg ved ikke om uddannelsen stadig er struktureret således, men det med at have 1 fag ad gangen super intenst gjorde, at man oftest blot nåede at lære tingene udenad; man havde ikke rigtig fået det ind. Så snart næste fag begyndte, var det som om det man lige havde lært forduftede med det samme igen. Kandidat: At kurser ligger i faste blokke på året, den studerende bliver derfor nød til at tage kurserne iht blokke og ikke iht den enkeltes interesse for faget på et givent tidspunkt. Hvis man senere i forløbet alligevel gerne ville have haft faget, så er det for "sent". Taxameterordningen har væsentlig forringet kvaliteten af undervisningen, da de enkelte fag tjener flere penge for at lade de studerende bestå kurserne - derved bliver der givet for høje karakterer eller standarden bliver sænket så flere studerende "slipper igennem nåleøjet". Kandidat: Meget kort tid til at lære meget stof. Er man ikke i besiddelse af en klæbehjerne er dette ikke den mest hensigtsmessige måde at lære ting på. Så lærer man det man skal kunne til en eksamen, men glemmer det kort tid efter. Kandidat: farmakologi: Det er godt at lære og forstå mekanismerne i de aktive stoffer, men at lære navnene var irrelevant (ingen jeg kender fra humanbiologi kan huske et eneste af navnene) Kandidat: Vi havde feks. ultrakorte kurser i statistisk og bioinformatik der var for overfladiske til at give et egentligt udbytte. De burde have været længere, eller evt have været længere valgfag. Kandidat: Hygiejne og sanitetslære Kandidat: Fx faget Hygiene & Sanitation mener jeg burde have været et valgfag. Jeg synes ikke det var relevant i sammenhæng med mange af de andre fag, som relaterede sig mere til sensorik og forbrugervidenskab. Kandidat: Det er lang tid siden jeg blev færdig, men generelt syntes jeg at der manglede noget struktur fra forlæsers side af/klarlæggelse af den fulde arbejds byrde samt bedre planlægning i forhold til læsning af pensum. Oplevelsen var også at hvis man havde læst pensum, kom nogle forlæsere med nogle slides der ikke fortalte mere end det man havde læst. Hvorfor skal man så gå til forlæsning? Kandidat: Videnskabsteori Kandidat: Mængden af skemalagt undervisning dalede stødt Kandidat: Nogle fag havde et for lavt niveau i forhold til at det var kandidat fag. De byggede ikke nok ovenpå det man havde lært på bacheloren. Kandidat: flere af eksamerne var, slog man op i bøgerne efter svaret og skrev det direkte af. det var derfor ingen motivation for at lære stoffet. Kandidat: explanations given in danish when a danish speaking person was asking a question Kandidat: Too long courses. Kandidat: Jeg kan ikke komme i tanke om noget som ikke bidrog. Men det er muligt at andre elementer kunne have bidraget mere. Kandidat: N/A Kandidat: Der måtte gerne have været tid/mulighed for mere praktiske læringstimer - fx i laboratoriet Kandidat: Måden videnskabsteori blev kørt på Kandidat: Selvom jeg overordnet set var tilfreds med den blokstruktur min uddannelse havde har den visse ulemper. 7-ugers undervisning giver ikke megen tid til fordybelse eller grundig forståelse, men snarere ruster en til en snarlig eksamen. Kandidat: Blokstrulturen er for sammenpresset. 7 uger til at læse et fag, en uges læseferie, og en uge med eksamener er ikke nok til at noget kommer ind og sidde på rygraden. Når faget er ude af verden går man videre tli det næste, og man glemmer meget. Kandidat: Videnskabsteori som selvstændigt fag fungerede overordentligt dårligt. Jeg foreslår, at det integreres i de øvrige kurseer, hvor det er relevant. Kandidat: flere obigatoriske fag på biologi er spild af tid hvis man allerede har en ide om hvilken retning man ønsker at studere i. niveauerne på de forskellige fag er MEGET svigende... og mangle eksamnensformer er slet ikke givende i forhold til det indhold det ønskes de studerende får Kandidat: Blokstruktur er for komprimeret Kandidat: Mangel på relevante valgfag Kandidat: Der manglede nogle statistik-kurser. Kandidat: Hvis man ville have praktik, blev man forsinket. Ingen fleksibilitet hvis man ikke fulgte de fastlagte strukturer. Kandidat: Blokstruktur giver for kort tid til at gå i dybden med fx et simuleret forskningsprojekt - her ville semestre egne sig bedre. Kandidat: Både bachelor og kandidatuddannelse på biologi var lidt for teoretisk. Jeg savnede noget mere praktisk, som de har på den gamle landbohøjskole Kandidat: Der manglede flere cases om hvad ens teoretiskeviden kunne bruges i den virkelige verden Kandidat: Der manglede som sagt interessante fag, og der har generelt været for mange udenadslæreeksamener, hvor fokus ligger helt forkert, og hvor alt er glemt kort tid efter. 113

115 Kandidat: Der var en del fyringsrunder af staben, hvilket forringede undervisningen i de perioder det foregik, da staben naturligt nok havde tankerne et andet sted og ikke var 100% på når de underviste. Over uddannelsen forekom massive nedskæringer på budget, hvilket amputerede de praktiske lektioner (fx laboratorietimer), da de er langt dyrere end teoretiske øvelser. Dette forringede hands-on erfaringer, hvilket der ellers lægges massiv vægt på i arbejdslivet, hvilket jeg erfarede da jeg skylle søge job. Kandidat: Nej Kandidat: Jeg tror, at man godt kan forvente lidt mere af os studerende+ På enkelte fag var det faglige krav ikke konsekvent nok, hvilket delvis hindrede flowet i undervisningen+ Kandidat: Blokstruktur er ikke at foretrække frem for semesterstruktur. Samt de strikse regler for normering af ECTS point osv, det er ikke særlig fleksibelt, hvilket giver et mere rigidt liv ift andre tiltag der hjælper CVet på vej Kandidat: Det er ikke arbejdet et fælles og sammenhængende uddannelses formål mellem speciale skrivning og undervisning. Kandidat: De to første af de obligatoriske principal subject moduler bidrog ikke med noget som helst. Det var heller ikke muligt at finde relevante kurser i første blok af kandidaten der kunne bidrage med ret meget Kandidat: Jeg mener at tiden der blev brugt på hovedfagsmodulerne (jeg havde det i protein kemi) kunne være brugt på noget nyttigt. Alternativt bare bedre organiseret så der var et klart formål med hvad der skulle læres. Der var en studrende der skulle fremlægge selvvalgte artikler hver undervisningsgang. Jeg formoder ideen har været at lære de studerende at være kritiske og at der skulle komme en diskution ud af det. Det skete desværre oftest ikke. Jeg er klar over at det blandt andet skyldes manglende engagement fra de studerendes side. Kandidat: Husk at klæde de studerende på til et eventuelt job i industrien. Så foretningsetik, GXP, LEAN er nædvendigt hvis biokemikeren skal i industrien. (...og er trods alt en del der ender der!!) Kandidat: repeated arrests from the police Kandidat: Udbyd flere relevante fag. Kandidat: det var ikke så meget det der var men mere det der ikke var. alle de der dage hvor vi intet havde andet end at side hjemme og læse. vi kan godt lærer noget uden ad og så glemme det igen 3 uger senere. det læreige er når vi fik snakket om det og discuteret det. og det kræver at det ikke bare er en udenlandsk phd studenrede med halv dårligt engelsk der slavisk går i gennem hans slides som en robot. Vi sov i løbet af 10 minutter.. Kandidat: Jeg forstår ikke helt de sidste par spørgsmål. Kandidat: Specifikke kurser såsom Molekylær Patologi Kandidat: Jeg ville have ønsket en højere grad af valgfrihed. Nogle af de obligatoriske kurser virkede som om de var mere relevante for andre retninger f.eks. medicin. Især de patologiske kurser. Jeg ville gerne have haft patologi kurser som var mere rettet mod min uddannelse. Desuden mener jeg, at en højere grad af valgfrihed ville være med til at kunne gøre sin egen profil unik og specialisere sig indenfor det felt man gerne vil finde et arbejde i efter uddannelsen. Obligatoriske kurser bør primært ligge på bacheloruddannelsen. Kandidat: Udvalget af fag på kandidaten er ikke godt nok. Kandidat: Formål for fag var uspecifikt Kandidat: Der var enkelte fag der ikke var så gode og kunne være struktureret anderledes. Kandidat: Nogle kurser levede ikke op til det forventede læringsudbytte. Kandidat: lektioner med alt for mange slides Kandidat: Savnede end rød tråd og vejledning omkring hvor/hvad uddannelsen førte til Kandidat: Der var for mange obligatoriske fag som var fuldstændig ligegyldige, de er aldrig blevet brugt to sekunder efter endt eksamen. Der burde derfor være mere fleksibilitet så man kan gå den vej med uddannelsen som man ønsker. Føler jeg har spildt for mange ECTS som ting jeg aldrig har eller vil få brugt. Eg, fag omkring ernæring hos børn/under fødsel. Kandidat: Jeg synes uddannelses var for overfladisk og flere fag ikke relevante - jeg kunne godt have ønsket mere valgfrihed så man kunne specialisere sig mere indenfor et område Kandidat: Ingen kommentarer Kandidat: Der var stor forskel på læringsudbytte iht. underviser og undervisningsmateriale Kandidat: Jeg synes ikke faget "public health nutrition" eller hvad det hed gav mig kompetencer jeg har kunnet bruge på arbejdsmarkedet. Strukturen på faget samt det faglige indhold var uhensigtsmæssig. Og nogle undervisere var slet ikke klædt på til at undervise i faget. Fx stillede vi i min gruppe et konkret spørgsmål den ene uge. Vi fulgte det svar vi fik. Ugen efter sagde selv samme underviser, at det var helt forkert. Kandidat: Overførbarheden til "den virkelige verden" var på enkelte kurser, helt fraværende. Det var den klassiske "hvorfor skal jeg lære om trigonometri, hvis jeg ikke skal regne på trekanter hele mit liv", vi fik ikke chancen for at reflektere over brugbarheden af den teoretiske viden i den praktiske verden. 114

116 Løsningen skal ikke nødvendigvis gives af underviseren, men de studerende skal have chancen for at tænke sig frem til den, via praktiske og virkelighedsnære cases. Kandidat: Metode fagene på kandidaten var ikke de bedst strukturede ift. læringsudbyttet. Jeg synes ikke det var grundige fag, og det havde givet mere mening at have dem allerede på bachelor uddannelsen. Kandidat: Meget powerpoint og tavle undervisning. Sidde stille og lyt. Meget forskning viser at dette ikke er den mest optimale undervisningsform. Kandidat: Åbenlyst kombinerbare fag interagerer ikke med hinanden, blok strukturen gør indlæringen til en brug og smid væk type. (dog skal blok strukturen have klap på ryggen for at øge evnen til hurtig indlæring, man husker bare ikke et klap af det 1½ måned efter man har været til eksamen) Kandidat: For mange studerende til praktisk undervisning Kandidat: Det var primært på Bacheloruddannelsen der var for mange fag/elementer der ikke bidrog til læringsudbyttet. Det var et forhold jeg oplever var specifikt gældended for IDRÆT. Man burde til denne uddannelse have valgt studieretning fra start i stedet for en generalistuddannelse. Kandidat: Nogle fag var urealistisk anlagt i forhold til en efterfølgende arbejdssituation. For ex. faget pædagogik og formidling Kandidat: For meget fokus på det postmoderne samfund og teorier, istedet for at også at inddrage virksomheder og eksempler på arbejdsopgaver i den virkelige verden. Kandidat: Der var ikke altid de store valgmuligheder i forhold til valgfag. Man blev derfor tvunget til at vælge fag, som ikke var af interesse, eller som havde en et indhold med stor repetition. Kandidat: Udbuddet af fag i Aalborg var begrænset Kandidat: Antallet af studerende på kandidaten i Aalborg var så lavt at der var et relativt lille antal udbudte valgfag, og alligevel var det ikke altid muligt at muligt at gennemføre alle udbudte kurser. Kandidat: Manglende struktur og ensomhed. Mød op til uv. og aflever en skriftlig opgave i slutningen af semestret. Alt derimellem klares helt på egen hånd. Kandidat: Det kommer an på hvordan det " samlede mål for læringsudbyttet" defineres. For mig er ansvaret for læring et samspil mellem jeg som studerende, underviseren og de studerende imellem. Som udgangspunkt har jeg selv et stort ansvar for læringsudbyttet - vurderet i forhold til mine kundskaber, evner forventninger osv. Et bud på elementer der kan have betydning er de studerenes bidrag og input i undervisningen - generelt tænker jeg at de godt kunne være mere deltagende/og sparrende. Kandidat:. Kandidat: Der var mindre mål med kandidaten som helhed forløbene hang Ikke sammen og vi blev for lidt vejledt mht arbejdslivet efter universitet Kandidat: Uddannelserne kunne godt være meget mere klare i læringsmålene for de enkelte fag. Det kan ofte være svært at gennemskue hvilken læring, det er man skal opnå, når alt fokus bliver lagt på aflevere en opgave eller gennemføre en eksamen, i stedet for at opnå den læring som faget gerne skulle give. Resultatet bliver at man går til eksamen for at bestå og ikke for at lære, hvilket betyder at læringen ikke bliver forankret i de studerende, men glemmes når eksamen er overstået. Kandidat: Undervisningen kunne være bedre. Der bør være en mere klar plan for det samlede udbud af kurser. Der bør stilles langt højere krav til de studerende. Taxametersystemet bør afskaffes. Kandidat: Kan ikke huske Kandidat: Spredningskravene gjorde det svært at specialisere sig. Specialeforberedende kan fokuseres betydeligt mere. Hvis ikke du som studerende på 9. semester kan læse en studieordning, så er det urimeligt at tvangsindlægge andre studerende til at høre på det. Kandidat: Det virkede aldrig logisk at man skulle lære historieteori før end man havde haft nogen metodiske fag. De praktiske fag manglede helt. Uddannelsen gav mest mening som BA, fordi der trods alt var en progression fra Teori til Litteratursøgning, til Metode og til historiske emneområder. Kandidatuddannelsen var kun emneområder, uden den store sammenhæng. Kandidat: Ikke nok redskabsfag Kandidat: for lidt reel undervisning Kandidat: Indtil man skulel tage speciale forberedelsesfaget skulel man sådan set bare bestå x antal fag som ikke nødvendigvis havde noget med hinanden at gøre. En manglende rød tråd eller progression i krav til eleven kan umuligt arbejde hen mod et større læringsmål. Det er bare fag der skal bestås for at man kan få lov til at skrive speciale. Kandidat: valgfag Kandidat: Der var for lidt sparring med undervisere grundet det lave timeantal. Kandidat: Jeg fandt aldrig ud af, hvad pointen med kanidatdelen var, da de fag jeg havde var præcis de samme som på bachelordelen. Altså bortset fra alle de praktiske værktøjsfag vi havde på bachelordelen som manglende på kandidaten. Det eneste jeg fik ud af kandidaten var flere historiske fagemner, som gav mig en mere bred viden. Jeg lærte ikke nogen nye redskaber. Jeg lærte heller ikke noget specielt ved at skrive specialet, da det blot var en endnu længere opgave som ikke tjente noget formål. 115

117 Kandidat: Manglende integration af uddannelsens delelementer i progressionen på uddannelsen. Eksempelvis integration af metodiske og teoretiske færdigheder områdekurser. Her kunne der tænkes at bedre progression ind i undervisningen. Kandidat: Kandidatdelen var trods mange fine ord stort set det samme forløb i hvert semester - Det gav viden inden for forskellige områder og tidsperioder, men reelt var hvert eneste semester ens. Kun specialet skilte sig ud ved at være en større opgave og langt mere selvstændig. Her kunne man godt have indlagt et forløb, som var i samarbejde med en udefrakommende aktør fra erhvervslivet eller lignende, der kunne være en fremtidig arbejdsmulighed. Kandidat: De specialeforberedende elementer. Der blev gennemgået ting, såsom informationssøgning, der må forventes, at kandidatstuderende har lært på bachelor-delen. Kandidat: Det var meget op til en selv at få et samlet mål Kandidat: Jeg bliver i tvivl om det samlede mål. Jeg blev vel uddannet til at være en miniforsker og hvis det var målet for læringsudbyttet virkede det. Kandidat: For lidt undervisning der kan give redskaber til at udvikle sine færdigheder Kandidat: Der er et utroligt fokus på gennemførsel, fremfor reel videnstilegnelse. Dette indebærer utroligt firkantede kurser og kursus mål. der har aldrig været plads til kreative løsninger eller arbejdsmarkedsrelaterede brug af materialet. det vilel være fordelagtigt med MEGET mere tværfagligt samarbejde med relevante og mulige arbejdspladser etc. Kandidat: Kurset i at skrive speciale var ikke særligt lærerigt, var forvirrende p.g.a. flere undervisere, der hver havde divergerende meninger om specialeskrivning. Kandidat: Undervisningen levede i høj grad op til mine forventninger hvad angår udbytte Kandidat: Praktikforløbet gav 30 ECTS, men eksamensopgaven her var nærmest uden krav. Det var de nemmeste 30 ECTS jeg har fået igennem hele min tid i universitetsverdenen. Det ville være smart at få de studerende til at reflektere over deres praktik, og bruge den mere aktivt i deres videre jobsøgning. Kandidat: Det er godt nok en kringlet sætning. Men bureakratiet på Uni spiller ihvertfald ingen hjælpende rolle. Kandidat: Der var en del administrative udfordringer i forhold til praktikforløb og tilvalg der tog meget af min tid på kandidatuddannelsen. (tungt system at danse med!) Kandidat: På Historie har vi et Specialeforberedende Modul (også kendt som Modul VIII). Dette forløb skal bestås inden specialet kan skrives. Det lå alt for sent i uddannelsen, da det mest af alt gik ud på at søge information - for eksempel hvordan man låner en bog på biblioteket. Hvis ikke man kan det semesteret inden du afleverer speciale så klarer du det enten nok alligevel eller også slipper revl og krat alt for let gennem uddannelsen. Kandidat: Hvis målet for læringsudbyttet var at skrive speciale på normeret tid, bidrog ingen elementer i kandidatuddannelsen til at nå det mål. Hvis målet var at erhverve tilstrækkelige faglige kompetencer, var undervisningen fin, om end ikke tilstrækkeligt tværfagligt orienteret. Kandidat: For lidt undervisning (for få timer) Kandidat: Jeg ville gerne ud og undervise som lærer, men på kandidaten i historie var der intet gymnasierettet didaktisk kursus, da jeg tog den. Det kan jeg forstå, at der er nu. Kandidat: Kan ikke huske noget eksempel. Kandidat: Få timer Kandidat: Undervisere kunne virke uengagerede. Både kursusindhold og -materiale virkede fortærsket og brugt før. Kandidat: Jeg mener ikke at der var overflødige elementer, men at der kunne være mere sammenhæng og flere muligheder Kandidat: Som før nævnt, manglende undervisning Kandidat: Jeg savnede en nærhed, fx i form af samarbejde med relevante kulturinstitutioner eller forskningsinstitutioner, der ville kunne lede til fremtidigt samarbejde. Kandidat: Det var ikke alle fag jeg var lige begejstret for, det påvirkede min læring. Derudover mener jeg at en kandidatudd. bør handle mere om erhvervslivet og give den studerende et indblik i hvordan den viden man får bruges i praksis. Sideløbende med at man selvfølgelig også får det teoretiske overblik. Det er en læring jeg også mener er vigtig at få. Kandidat: Der var udbudt de fag, der var og så måtte man jo vælge et imellem dem. Kandidat: Jeg synes at tilvalgsfagene på kandidatuddannelsen fyldte for meget og langt fra gav udbytte nok. Jeg havde tilvalg i Kommunikation og formidling, og formidlingsfaget var en gentagelse af det obligatoriske formidlingsfag på Kunsthistories kandidat, mens det strategiske fag aldrig fik en relevant vinkling, fordi det blev varetaget af udefrakommende undervisere, der ikke havde nogen praksiserfaring med kommunikation indenfor kulturfeltet. Det endte med at være et spild af alles tid, og en kompetence, jeg kun føler, at jeg har på papiret og på ingen måde i praksis. Kandidat: Jeg havde et obligatorisk(!) kursus i kunstkritik, der handlede om at anmelde udstillinger. For de 98%, der ikke bliver anmeldere, var dette overflødigt. I bedste fald burde det ikke være obligatorisk. 116

118 Det burde være byttet ud med obligatorisk praktik, hvis læringsmålet ellers var at forholde sig til det museale/kuratoriske aspekt. Kandidat: Det var god undervisning når der var undervisning. Men igen var det alt for få timer. Dermed var der ikke plads til gruppearbejde, diskussioner osv. med en underviser tilknyttet. Det gør, at man ikke har fået kompetencer i at bruge det teoretiske praktisk eller mundtligt medmindre man selv har skaffet muligheder for dette via studiejobs osv. Selvfølgelig skal man også selv bidrage til sin uddannelse, men jeg synes en del af uddannelsen også burde være, at øve sig i at bruge det teoretiske mere praktisk. Kandidat: specialet er nævnt. De forskellige lærere (og censorer) stiller meget forskellige krav. Jeg synes censorer bør vælges af direktoratet, ikke universitetet. Kandidat: Der skulle være større mulighed for andre valgfag, herunder didaktiske og pædagogiske fag. Kandidat: For lidt undervisning, for meget selvstudie. Det gælder ikke kun for kandidaten men også for bacheloren. Gennem hele min uddannelse har jeg i snit haft under 4 timers undervisning om ugen. Det er da ikke en universitetsgrad værdigt? Jeg skammede mig ofte over at sige det, når jeg snakkede med gymnasiekammerater, der læste andre (naturvidenskabelige) fag, og havde mange undervisnings- og laboratorie-timer hver eneste dag, når jeg kun havde 4 timer om ugen og ellers var overladt til mig selv. Jeg vil dog understrege, at det intet har med underviserne på forhistorisk arkæologi at gøre! De har altid været imødekommende og hjælpsomme, og fagligt meget dygtige, men det er systemet - eller pengepungen - den er galt med, når der ikke er flere undervisningstimer til rådighed. Det er svært at uddanne stolte kandidater, hvis man som humanist på et lille fag føler, at ens uddannelse egentlig ikke bliver prioriteret. Kandidat: Pensum er konstant nedsat gennem de sidste 10 år, opgaverne er blevet kortere Kandidat: Havde jeg ikke valgt at tage tilvalgsfag uden for Forhistorisk Arkæologi, så havde jeg taget en kandidatuddannelse med meget lidt undervisning. Måske kunne jeg faktisk haft slet intet udover vejledning. Det er dårligt for ens motivation og stiller store krav til den enkeltes evne til at skabe et socialt fagfællesskab. For mig har det sociale fagfællesskab været afgørende for mit læringsudbytte og i at blive udfordret fagligt, når undervisningen var så sparsom. Kandidat: Der er meget uens midler mellem kandidatuddannelserne, hvilket er naturligt, men det er yderst ekstremt og der hvor man så burde overveje om man skal kaste få penge efter en uddannelse... lidt enten eller, for det kan nærmest være lige meget med de midler nogle retninger får. Kandidat: Læringsudbytte i sig selv var forfejlet. Pædagogik var på det tidspunkt (2013) en uddannelse rettet mod en forskerkarriere, men kun 4% af en årgang blev forskere. Fokus kan med fordel rettes mod andre dele af arbejdslivet. Kandidat: Nogle få fag af meget ringe kvalitet - uforberedte undervisere, smalt/tyndt pensum osv. Der var dog også mange gode fag..naturligvis. Kandidat: Jeg blev indhentet af et krav om at færdiggøre et element, så jeg endte med at skrive opgave på et valgfag, som jeg egentlig bare havde taget for inspirationens skyld... Kandidat: Et godt eksempel er en professor, der hovedparten af tiden var i udlandet og overlod os til selvstudie hjemme. Kandidat: Pædagogik præges af at være en blanding af sociologi og sociologisk metode, psykologi og filosof foruden pædagogik. Problemet er bare at arbejdsgiverne ikke rigtig ved hvad vi kan. I øvrigt burde pædagogik efter min mening ligge under SAMF og ikke under MEF Kandidat: Der var ikke noget mundtlig forsvar af specialet. Et stort tab. Kandidat: Manglende vejledning Kandidat: det er ikke nemt at opleve progression når der kun er ét obligatorisk modul på kandidatdelen. Kandidat: Det havde være mere givende med flere projektopgaver med andre studerende og flere undervisingstimer. Derudover ville en generel forståekse af erhvervslivet eller hvordan man omsætter sin viden til erhvervslivet været fornuftigt. Jeg tror universitetet kunne få udbytte af, i højere grad at samarbejde med erhvervslivet og jobcentre. Kandidat: Der arbejdes efter min mening for meget med en socialkonstruktivistisk tilgang til vidensproduktion. Kandidat: Uddannelsen har fokus på at studerende enten bliver underviser eller forskere. Ønsker man ikke dette har uddannelsen ingen reel værdi. Kandidat: Høj mangel på praktiske kurser, som er relevante for arbejdsmarkedet. Jeg ønskede hverken at blive gymnasielærer eller oversætter, men det er praktisk talt det eneste jeg kan bruge uddannelsen til, hvis jeg vil søge arbejde på baggrund af den. Kandidat: Bureukrati i forbindelse med studieordning og forsinkelser Kandidat: De elementer der ikke bidrog lykkedes det mig at skifte fra, de var sikkert meget udbytterige for andre. Kandidat: Rent teoretisk så er tilegnelse af viden en del af læringsudbyttet, men vi er stadig ved de der 33 timers selvstudie kontra 4 timers undervisning/forelæsning. Hvad med at udbyde en rigtig uddannelse? 117

119 Kandidat: Dårlig lærer, uinteressant emner og manglede undervisning timer Kandidat: Jeg mener det største problem med de danske bachelor og kandidat uddannelser er at der ikke er nogen reel sammenhæng med arbejdsmarkedet. Tvungen praktik eller bare koordinering med hvor der reelt er job at få kunne måske hjælpe på dimittend ledigheden. Kandidat: For få timer og for lidt relationel dialog med underviser (og medstuderende i lærerstyrede sammenhænge). Forskel på 02 og 12 er meget op til elevers selvdisciplin (og meget lidt suppleret af undervisning) Kandidat: Med engelsk som hovedfag (gymnasierettet profil) og filosofi som sidefag, så savnede jeg at blive bedre klædt på ift. videnskabsteori og den udtalte fokus på tværfaglighed (som med den kommende reform dog nedtones kraftigt - formentlig). Kandidat: Sidefag i religionsvidenskab på KU var ikke godt planlagt. Der manglede for eksempel underviser til et fag, så det blev til en hovsa-løsning med mere eller mindre improviseret undervisning på en lektors kontor. Kandidat: Meget få undervisnings timer på uni Kandidat: Sammenlægningen af litteratur og historie til ét fag i British lit/hist og American lit/hist. Udbyttet var utilstrækkeligt og overfladisk. Kandidat: for det første kan jeg ikke huske læringsmålene for mit studie. Men de eksamensformer der var - giver ikke mening i et erhvervsliv- 24 timers eksamen, jeg har godt nok pressede deadlines fra tid til anden men ikke 24 timer. Kandidat: Jeg manglede specialiseringer, for eksempel i en profil i amerikanske studier. Hvis jeg havde kunnet skabe en profil undervejs som en del af min studiestruktur, havde jeg helt sikkert haft et højere læringsudbytte. Kandidat: Ingen metode undervisning på noget tidspunkt. Det fuldstændigt pinlige niveau og mængde af metodeundervisning man fik på bacheloren gjorde at hvis man ikke selvlærte sig langt størstedelen af sin metode viden, så var man enormt dårlig stillet. Kandidat: Manglende undervisning Kandidat: Det kommer an på hvad I mener med "læringsudbyttet" - hvis I mener, at der er tale om et samlet udbytte af kandidatuddannelsen, så er det svært at sætte fingeren på præcist hvad der ikke fungerede, eftersom det er 3 år siden, jeg dimitterede. Det er som regel det mindst brugbare man glemmer først, men jeg kan da sige, at der var alt for få fag på kandidatuddannelsen, som rustede mig til den profession, jeg havde valgt. Kandidat:? Kandidat: jeg er lidt i tvivl med 'det samlede mål'. Jeg oplevede en manglende progration på kandidatuddannelsen samt at den begrænsede reelle undervisningstid gjorde udbyttet mindre end jeg oplevede på bacheloren. Kandidat: Flere eksamenstyper lægger ikke op til at skylle skrive speciale uden mundtligt forsvar Kandidat: For få undervisningslektioner. Kandidat: Kvaliteten af undervisningen var for ringe og udbuddet af kurser ikke varieret nok. Niveauet burde være højere. Kandidat: valgfrie elementer muliggør specialisering, det er toppen Kandidat: For brede krav fra studieordningen tvinger studerende til at fokusere bredere end sågar på bacheloren og stiller sære krav til underviseren. Kandidat: På kandidatuddannelsen ved man nogenlunde, hvad man gerne vil arbejde med efter uddannelsens afslutning - jeg gjorde i hvert fald. Derfor synes jeg, det var ærgerligt, at jeg havde meget svært ved at finde kurser, der ville give mig redskaber / kompetencer, som jeg kunne bruge i et fremtidigt job. Kandidat: Jeg oplevede ikke på kandidaten, temmelig ulig bachelordelen, der var tilrettelagt med en fin struktur og progression, en struktur hvor jeg kunne mærke et tilrettelagt forløb mod et læringsudbytte. Jeg oplevede nogle løse elementer det var op til den enkelte studerende at få til at hænge sammen. Kandidat: Kravene for mit vedkommende var at man skulle have et historisk fag, et samtidslitterært fag og et tredje (kan ikke huske). Men selve fagene, der blev udbudt var meget forskellige fra semester til semester. Om de blev kategoriseret som det ene eller det andet var sådan lidt hip som hap. Det virkede som om, at udbuddet i højere grad afhang af hvad underviserne gerne ville undervise i, om mindre grad af hvad en studerende kunne have høj udbytte af. Kandidat: Semester er for korte, med alt for få timer Kandidat: Igen: studieordningen er blevet ændret siden. Jeg kan ikke udtale mig om den nye studieordning og hvordan den fungerer Kandidat: Det er meget den dårlige kvalitet af undervisningen, som er alt for styret af ph.d. studerende, der er ikke nogen faste forløb man skal igennem hvilket gør at det hele virker enormt formålsløst. Kandidat: Igen handler det ikke så meget om konkrete elementer, men snarere om et mere ambitiøst og krævende miljø på KA-uddannelsen (flere timer, højere krav til studerendes faglighed og deltagelse) 118

120 Kandidat: Der var mange fag, hvor vi ikke opnåede flere kompetencer andet end den helt specifikke viden om et lille stofområde fx litteratur fra Orienten. Kandidat: Uddannelsen mangler erhvervsrettede elementer, så det er mere manglen på elementer, der er noget galt med, og ikke så meget de elementer, der fandtes på uddannelsen, som hver for sig sådan set bidrog fint til læringsudbyttet. Kandidat: Som underviser på gymnasiet oplever jeg at jeg har manglet undervisningskompetencer - større didaktisk/pædagogisk viden. jeg er klar over at dette ligger i et efterfølgende pædagogikum, men jeg kunne godt have brugt flere kurser end dem jeg havde mulighed for at følge på kandidaten. Kandidat: Der var sjældent et overordnet mål i sigte der gik ud over det enkelte fags rammer. Medmindre man ville være gymnasielærer Kandidat: Manglende finansiering på humaniora har ført til færre timer tildelt undervisning, hvilket har udmundet i urealistiske forventninger i forhold til det samlede mål for læringsudbyttet. Kandidat: Der var ikke noget galt med nogle af elementerne, men jeg ville gerne have haft flere undervisningstimer på franskstudiet. Det ville uden tvivl have haft en positiv indflydelse på læringsudbyttet. Kandidat: Fag, der var for 'smalle', ikke nok fag at vælge imellem, ikke nok fag, der henvendte sig til arbejdsmarkedet efter uddannelsen, og ikke nok undervisningstimer. Kandidat: Jeg ville gerne have tættere kontakt til erhvervslivet - fx. undervisere der fra Kandidat: For få undervisningstimer. Kandidat: Elementerne i sig selv bidrog, men for få af dem. Kandidat: ubrugelige teoretiske analysefag Kandidat: Jo, jeg kan redegøre for alt muligt teoretisk indenfor filmvidenskab, men niveauet er slet ikke så højt. Jeg føler nogle gange at jeg ikke burde have kandidatgrad, eftersom undervisningen og arbejdskravet var slet ikke tilstede. Kandidat: Jeg er ikke helt klar på hvad læringsudbyttet var. Det er rart at man selv kan sammensætte fag, men jeg ville ønske jeg havde taget flere forretningsorienterede fag, fx på CBS, end et fag som handlede om tv-serier, som jeg lige så godt kunne have taget på aftenskole. Et rigtigt hyggefag. Kandidat: Enkelte obligatoriske fag, der ikke passede til det ønskede læringsudbytte. - Eksempelvis Organisations analyse Kandidat: Næsten ingen undervisning og slet ikke ingen erhvervsrettet undervisning Kandidat: Igen når man var tvunget til at tage fag man på forhånd vidste man ikke ville kunne bruge efterfølgende. Navnligt i forbindelse med produktion var udvalget meget snævert. Nogle fag havde også meget begrænset plads med folk på ventelister. Igen forsinker det uddannelsen og gør det sværere at planlægge sit forløb. Kandidat: Med så lidt undervisning, mener jeg det er svært at lære noget. Kandidat: For få timer og en studieordning uden sammenhæng ift. et samlet mål. Kandidat: nej Kandidat: Kursuskataloget er alt for forskelligt fra semester til semester, det er svært at have et interessefelt og forfølge det. På visse semestre var der tilbud om flere praktiske hands-on fag, mens der i næste semester kun var teoretiske fag. Det gjorde det enormt svært at tilrettelægge uddannelsen efter et mål om at opnå en faglig profil, dette blev i høj grad styret af kursusudbuddet. Kandidat: Det er ikke KU som har ansvaret for det samlede mål for læringsudbyttet. Det har den studerende selv. Et tip vil derfor være at indlede studiestart med en session, hvor de studerende reflekterer over hvordan de skaber en rød tråd i valg af fag og emner, som samlet giver dem en helt unik arbejdsprofil efter endt uddannelse. Det er den refleksion som de efterfølgende skal sælge sig selv på ved jobsøgningen. Kandidat: Der var kurser/moduler, der var dårlige - især pga. underviserens manglende faglige og pædagogiske kvalifikationer. På den anden side kunne selv de gode elementer som gode og spændende kurser/moduler virke som en fragmentering, da de ikke nødvendigvis hang sammen. Der manglende en gennemtænkt struktur. Uddannelsen kom meget til at betså i en række 'byggeklodser', der ikke nødvendigvis hang sammen.. Man skulle som studerende i høj grad selv forsøge at skabe sig en sammenhæng/meningsfuldhed i sin kandidatuddannelse. Kandidat: Alt alt for lidt undervisning. Mistede meget kontakten med universitetet og indtil jeg skrev mit speciale, hvor jeg dagligt var på universitetet, følte jeg tit, at jeg bare var på besøg og ikke en reel studerende. Kandidat: For lidt undervisning Kandidat: Der var obligatoriske fag, som ikke virkede relevante for det jeg ville med uddannelsen, og som virkede som spil af tid. Især i forhold til hvor lidt undervisning der generelt var på studiet Kandidat: Nogle gange var de samlede mål for læringsudbyttet slet ikke klare fra start. 119

121 Kandidat: Jeg synes at de forskellige (obligatoriske såvel som valgfrie) elementer på kandidatuddannelsen i Medievidenskab stak i for mange retninger. Det var svært at se en rød tråd gennem uddannelsen. Eksempelvis var undervisningen i AV-formidling gammeldags og bagudskuende. Kandidat: Alt for undervisningstimer (fire timer ugentligt). Det er ikke seriøst at kalde det et fuldtidsstudie, hvis man ikke selv udfylder resten med relevant studiearbejde... Kandidat: Man skulle vælge fag indenfor bestemte fagområder, som skulle udgøre kandidatuddannelsen. På et af de fag, jeg valgte (som vist nok var det eneste udbudt indenfor det modul), fik vi at vide af underviseren, at vi ligeså godt kunne være selvstuderende, da undervisningen var det samme som på BA! Kandidat: Der manglede meget mere praktisk på uni og i erhverslivet til, at koble teori og praksis. Kandidat: Det er absurd, at det er så tilfældigt hvilke fag der udbydes på et givent semester. Der er vel praktiske forhold involveret, men når der ofte også er begrænset optag på et fag, og resten ikke matcher med ens udd.fokus, hvis man har en, så er man lidt på herrens mark. Jo, så er der variabler i form af praktik, hvis man kan finde en praktikplads eller fag på en anden uddannelse, der både kan være en bureaukratisk og problematisk oplevelse. Tæller point ens? Får man nok point osv. Det system SKAL ændres... Fleksibilitet som element i uddannelsen består kun i den udstrækning der er nok relevante variabler. Kandidat: Mangel på flere cases og samarbejder med virksomheder. Større fokus på iværksætteri ville være en bonus for uddannelsen, der har potentiale til at udklække iværksættere indenfor medier og kom. Det ville dog forudsætte en smule forrretningsforståelse, men ligledes også flere praktiske valgfag fx indenfor appudvikling. Kandidat: For mig var der meget få fag der pegede i min egen ønskede fag-retning. Professionsbachelor: I nogen grad, fordi jeg allerede, grundet min HTX (teknologi og design), havde meget faglig viden om markedsføring og innovation. Derfor var det lidt dobbelt at have dette her også. Men fint for de andre. Professionsbachelor: Personligt fik jeg ikke så meget ud af ledelsesfagene, både pga. læreren og det tilknyttede undervisningsmateriale som ikke altid var lige relevant for uddannelsen. Det kunne godt have været bedre målrettet vores uddannelse Professionsbachelor: F. Eks lå ledelse og organisation før praktikken og var absolut stilet mod ledelse i praksis men kun teoretisk. Dette er totalt værdiløst når man bagefter mangler værktøjerne i praksis. Professionsbachelor: Manglende udfordringer i faglige fag - natur Professionsbachelor: Generelt var det faglige niveau meget lavt, og der blev ikke stillet høje nok krav, man kunne jo nærmest sove sig til en uddannelse på SLing. Skiftende undervisere med ringe eller lav faglighed blev hyret ind til at undervise og slukke ildebranden, især faget natur og landskabspleje sejlede jo fuldstændig! Professionsbachelor: Variationen i underviserne 120

122 Bilag 6: Svarfordeling på spørgsmål 1.18 for kandidater og professionsbachelorer 121

123 Q.3.3. Giv gerne et eksempel på problemer/udfordringer og forslag til, hvad der kan gøres bedre i relation til balance mellem uddannelse og arbejds-/privatliv: Q.3.6. Giv gerne et eller flere eksempler på moduler/kurser du ikke mener, bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet: 122