NOTAT. Uddrag af Sundhedsprofil 2017 for Allerød Kommune. Hovedtræk af sundhedsprofilen
|
|
- Sidsel Kjærgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Uddrag af Sundhedsprofil 2017 for Allerød Kommune Hvad er sundhedsprofilen? Region Hovedstaden udarbejder en sundhedsprofil for alle kommuner hvert 4. år. Sundhedsprofilen udgives i to delrapporter; Sundhedsadfærd og risikofaktorer og Kronisk sygdom. Formålet er at skabe overblik over borgernes sundhedsadfærd, helbred og sygelighed. Sundhedsprofilen er et unikt planlægningsredskab, når kommunens indsatser skal prioriteres inden for områder som sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering samt i forbindelse med udarbejdelse af sundhedsaftaler og sundhedspolitikker. Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej Allerød Tlf: kommunen@alleroed.dk Dato: 3. april 2018 Sundhedsprofilen baseres på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? og registeroplysninger. Spørgeskemaerne er sendt ud til en kvart million tilfældige borgere fra 16 år og op efter heraf i Region Hovedstaden og i Allerød Kommune. Hovedtræk af sundhedsprofilen Demografi og sociale forhold Der bor ca borgere i Allerød Kommune heraf ca over 16 år, ca over 65 år og ca over 80 år. Sundhedsprofilen viser, at borgerne i Allerød tilhører den højeste socialgruppe, hvilket indikerer, at kommunen har en lille andel af borgere med kort uddannelse, få borgere udenfor arbejdsmarkedet og at den gennemsnitlige bruttoindkomst er høj. At borgerne generelt har et højt uddannelsesniveau og en høj bruttoindkomst gør, at de har lettere ved at søge og tilegne sig viden og har flere ressourcer til at foretage det sunde valg. Sundhedsadfærd Borgernes sundhedsadfærd er de handlinger, som borgerne foretager, som på sigt kan påvirke sundheden i en positiv eller en negativ retning. Det er veldokumenteret, at borgerens sundhedsadfærd har stor betydning for muligheden for at bevare et godt helbred og undgå eller udsætte udviklingen af kroniske sygdomme. Det er derfor væsentligt at have et kendskab til borgernes sundhedsadfærd for at kunne fremme borgerens sundhed og forebygge kroniske sygdomme. I de følgende afsnit fokuseres der på borgernes ryge-, alkohol- og madvaner, niveau for bevægelse, brug af euforiserende stoffer, seksuel adfærd, søvn, vægt og borgernes mental sundhed. Rygning Rygning er den forebyggelige risikofaktor, der resulterer i flest kroniske sygdomme i Danmark. Rygere dør i gennemsnit 5-10 år tidligere sammenlignet med borgere, der aldrig har røget. I Allerød ryger 9 % af borgerne til dagligt, svarende til personer. Andelen af rygere har ikke ændret sig siden 2013, dog
2 er der sket en stigning i andelen af unge fra år, der ryger. Halvdelen af de borgere som ryger, ønsker hjælp til rygestop. Alkohol Alkohol er en del af manges sociale liv, men et overforbrug øger risikoen for en lang række sygdomme og ulykker. Et højt alkoholforbrug kan desuden have sociale konsekvenser i form af ødelagte parforhold, omsorgssvigt af børn, udstødelse af arbejdsmarkedet, kriminalitet og vold. I Allerød har 14 % et moderat alkoholforbrug, svarende til personer, mens 7 % har et storforbrug, svarende til personer. Det er primært unge under uddannelse, arbejdsløse og pensionister, der har et stort forbrug af alkohol. Langt de fleste borgere med et storforbrug af alkohol negligerer deres forbrug og vurderer deres alkoholvaner som fornuftige. Ganske få borgere ønsker hjælp til at reducere deres forbrug. Trods borgernes negligering af deres alkoholvaner, er andelen af borgere med et storforbrug faldet med 3 procentpoint sammenlignet med Moderat forbrug 8-14 genstande om ugen for kvinder og genstande om ugen for mænd. Storforbrug af alkohol Forbrug på flere end 14 genstande om ugen for kvinder og flere end 21 genstande om ugen for mænd Madvaner En usund kost, højt energiindtag kombineret med for lidt bevægelse, øger risikoen for udvikling af overvægt og hermed en lang række kroniske sygdomme. Borgerne i Allerød spiser generelt sundt. Der er sket en væsentlig reduktion af borgernes indtag af søde sager siden 2013, men få lever forsat op til Sundhedsstyrelsen anbefalinger om, at spise 6 stk. frugt/grønt hver dag og 350 g fisk om ugen. Der er 11 % af borgerne, svarende til personer, der har et usundt kostmønster, hvilket er en stigning på 3 procentpoint sammenlignet med Det er primært mænd, de ældste borgere og førtidspensionister, der har et usundt kostmønster. Godt halvdelen af borgerne med et usundt kostmønster ønsker at ændre deres madvaner. Usundt kostmønster Følger få eller ingen af Fødevarestyrelsens kostråd Bevægelse Den teknologiske udvikling i samfundet har medført, at vi i dag lever et mere inaktivt liv både på arbejdet og i fritiden. Mangel på fysisk aktivitet øger risikoen for overvægt og udvikling af kronisk sygdom. Desuden øger det risikoen for, at ældre mister deres funktionsevne. Fysisk inaktivitet Langt de fleste borgere i Allerød er fysisk aktive i fritiden, men der er alligevel 27 %, svarende til personer, som ikke formår at leve op til WHO s minimums anbefaling for fysisk aktivitet. De inaktive borgere findes primært blandt de ældre, hos borgere der er langtidssygemeldte og førtidspensionister. WHO min. anbefaling for fysisk aktivitet Mindst 150 min. af moderat intensitet pr. uge eller mindst 75 min. ved høj intensitet pr. uge. Side 2
3 Job og transport I 2017 er der 31 % af de erhvervsaktive borgere i Allerød, som hverken cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelsessted, svarende til personer. Andelen er markant højere end regionsgennemsnittet, hvilket kan skyldes, at mange erhvervsaktive pendler udenbys. Euforiserende stoffer Eksperimenterende brug af stoffer er et typisk fænomen blandt unge og kan resultere i ulykker, forgiftning og risiko for at komme ud i stofmisbrug. Hash kan hæmme indlæringsevnen i op til fire uger efter brug, og det kan have konsekvenser for den enkeltes skolegang og uddannelsesmuligheder. I Allerød har 40 % af de unge prøvet at ryge hash, og 12 % har taget andre former for euforiserende stoffer. Fra 2013 til 2017 er andelen af borgere, der eksperimenterer med stoffer næsten fordoblet. Seksuel adfærd Ubeskyttet sex er årsag til en række sundhedsproblemer, herunder uønsket graviditet og sexsygdomme som klamydia, kønsvorter, livmoderhalskræft og HIV. Sexsygdomme er især udbredt blandt unge i alderen år. I Allerød Kommune har 5,8 % af de unge fået konstateret en sexsygdom inden for det seneste år, svarende til ca. 200 personer, hvilket er en stigning på 2 procentpoint sammenlignet med Søvn Søvnen har en stor betydning for kroppens og især hjernes funktion og restitution. Immunforsvaret styrkes og hukommelsen og reaktionsevnen vedligeholdes. Langvarige søvnproblemer kan medføre udvikling af sygdom, overvægt, stress, nedsat arbejdsmæssig produktivitet og risiko for ulykker. Sundhedsprofilen fra 2017 viser, at 12 % af borgerne i Allerød er meget generet af søvnbesvær og/eller søvnproblemer, svarende til ca personer. Dette er en markant stigning sammenlignet med profilen fra Søvnproblemer er mest udbredt blandt kvinder, langtidssygemeldte og borgere, der har fået tilkendt førtidspension. Søvnanbefaling Der findes ingen officielle danske søvnanbefalinger, men ifølge den amerikanske søvnorganisation National Sleep Foundation bør unge og voksne (18-64 år) sover 7-9 timer og ældre (65+) 7-8 timer i døgnet. Overvægt Overvægt som følge af et større energiindtag end energiforbrug i en længere periode, er et tiltagende sundhedsproblem med risiko for udvikling af kronisk sygdom, dårlig trivsel og forringet livskvalitet. I Allerød Kommune er 46 % af borgerne overvægtige, svarende til ca personer. Heraf er 13 % svært overvægtige, svarende til ca personer. Andelen af overvægtige er steget med 4 procentpoint siden Langt de fleste overvægtige ønsker at tabe sig. Overvægt er et stigende problem for både mænd og kvinder. Blandt mændene er 52 % overvægtige, heraf 12 % svært overvægtige. Hos kvinderne er 41 % overvægtige, heraf 13 % svært overvægtige. Side 3
4 Moderat overvægt Svær overvægt Body Mass Index (BMI) beregnes ud fra en persons vægt og højde, som kg/m2 BMI mellem 25 og 30 kg/m2 BMI > 30 kg/m2 Mental sundhed God mental sundhed har betydning for borgernes evne til at klare sig socialt, uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og økonomisk. Omvendt kan langvarig dårlig metal sundhed have vidtrækkende konsekvenser for den enkeltes livskvalitet, sundhedsadfærd og udvikling af sygdom. I Allerød har langt de fleste en god mental sundhed, dog angiver 21 % af borgerne, svarende til ca personer, at de har et højt stressniveau. Dette er en stigning på 6 procentpoint sammenlignet med Den største stigning ses blandt de årige, borgere under uddannelse, langtidssygemeldte og førtidspensionister. Andelen af borgere med et højt stressniveau falder med stigende alder, men stiger igen blandt borgere over 80 år. Den store andel af ældre stressramte kan hænge sammen med, at ældre oftere oplever fysisk og mental funktionsnedsættelse som følge af sygdom eller manglende social kontakt. Sociale relationer I de seneste årtier har de sociale relationer ændret sig meget. Nye familiemønstre vinder frem, og med den teknologiske udvikling, er det muligt at komme i kontakt med andre mennesker, når som helst og hvor som helst. Men samtidig tyder det på, at både kvantiteten og kvaliteten af vores sociale relationer er faldende. Flere bor alene, antallet af skilsmisser er steget og vi får færre børn end tidligere generationer. Personer med gode sociale relationer bliver mindre syge og overvinder lettere sygdom. I Allerød Kommune angiver 18 % af borgerne, svarende til ca personer, at de har svage sociale relationer, og 6 % af borgerne føler sig ensomme, svarende til personer. Forekomsten af borgere med svage sociale relationer er steget svagt siden 2013 den største stigning ses blandt de årige. Oplevelsen af ensomhed rammer overvejende unge mellem år, borgere under uddannelse, langtidssygemeldte og førtidspensionister. Opsummering Allerød Kommune ligger i top, når man kigger på den generelle sundhed i regionen og langt de fleste borgere angiver, at de har en god livskvalitet. Sundhedsudviklingen går den rigtig vej på mange områder, men der er også plads til forbedringer. I Allerød Kommune er andelen af borgere med et storbrug af alkohol faldet med 3 % i forhold til Samtidig er der sket et fald i andelen af borgere, som har tegn på alkoholafhængighed. Der ses ligeledes en positiv udvikling i borgernes kostvaner. Flere borgere følger de officielle kostråd og indtaget af slik og kage er dalet drastisk i forhold til 2013, hvor kommunen toppede regionsgennemsnittet. Side 4
5 Ligesom på landsplan, viser undersøgelsen også for Allerød Kommune, at borgerne på nogen områder er blevet mere usunde. Flere unge mistrives særligt unge piger føler sig mere stressede og nedtrykte. Pilen på borgernes badevægt har bevæget sig opad, og mange får ikke nok motion. Overvægt kan være en stor sundhedsudfordring, da det øger risikoen for en lang række kroniske sygdomme som fx sukkersyge og hjerteproblemer. Det er efterhånden svært at finde rygere i Allerød Kommune. Andelen af rygere i kommunen er den laveste i regionen, og kun 9 % af borgerne ryger dagligt. Desværre er flere og flere unge begyndt at ty til cigaretterne og eksperimentere med euforiserende stoffer. En kedelig udvikling, da rygning er den risikofaktor, der har størst betydning for sygdom og tidlig død. FAKTA 2017 Antal 2013 Region H Ryger dagligt 9 % % 16 % Unge, som har taget euforiserende stoffer 56 % % 70 % Storforbrug af alkohol 7 % % 8 % Tegn på alkoholafhængighed 16 % % 16 % Spiser dagligt slik/kager 14 % % 13 % Fysisk inaktivitet 27 % % Stillesiddende arbejde 65 % % 64 % Inaktiv transport 31 % % 20 % Overvægtig 46 % % 43 % Højt stressniveau 21 % % 26 % Strategi I henhold til sundhedsloven er kommunerne hovedansvarlig for den borgerrettede forebyggelse, hvilket dels omfatter at skabe sunde rammer for borgerne og dels omfatter at etablere målrettede forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgere med særlige behov. Med Allerød Kommunes sundhedspolitik for , har Byrådet sat en overordnet ramme for, hvordan kommunen vil arbejde og prioritere på sundhedsområdet. Politikken har fokus på sundhed i hverdagslivet, men også på de kronisk syge og borgere med psykisk lidelse samt sårbare børn og unge, udsatte voksne og skrøbelige ældre. Der er fokus på de strukturelle og fysiske rammer i nærmiljøet, et styrket samarbejde på tværs af forvaltningen og kvalitet i sundhedsindsatsen. Udmøntningen af sundhedspolitikken understøttes på forskellig vis fx indsatser i daginstitutioner og skoler, i sundhedsplejen, i jobcenteret, i socialpsykiatriens tilbud, i tandplejen, på biblioteket, i forebyggelsesenheden og i indsatser på ældreområdet. For at skabe bedre sammenhæng og koordinering af indsatserne, vil det fremadrettet kræve et tættere samarbejde på tværs af fagområderne. Samarbejdet om sundhedsområdet kan faciliteres og styrkes gennem et øget samarbejde, et tværgående sundhedsspor, bestående af medarbejdere fra de enkelte fagområder i kommunen, som direkte/indirekte arbejder med de Side 5
6 sundhedspolitiske mål. Med udgangspunkt i de skitserede problemstillinger i sundhedsprofilen, kan der udarbejdes en fælles sundhedsstrategi med mål og plan for kommende indsatser. Side 6
NOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereSundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereUngeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd
Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereUdviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed
UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereGladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil
Læs mereALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Allerød Kommune
NOTAT Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Allerød Kommune Hvad er sundhedsprofilen? De fem regioner i Danmark udarbejder en sundhedsprofil for alle kommuner hvert 4. år. Formålet er at skabe overblik over
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereSUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE
SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereSUOC Team Udvikling og Sundhed
NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt
Læs mereSundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer
Sundhedsprofil Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner Sundhedsadfærd og risikofaktorer Sundhedsprofil for
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen
Læs mereSundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereSundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Læs mereHvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen
Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs merePræsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereSundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE
Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Præsentationens indhold: Hvad er sundhedsprofilen? Hvem kan vi sammenligne os med? De ni hovedområder i Sundhedsprofilen. Hvad er gået godt og mindre godt? Fokusområder
Læs mereStatus på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.
Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. De enkelte indsatsområders succeskriterier er evalueret i forhold til sundhedsprofil 2013. Nedenfor følger en oplistning
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
Læs mereSUNDHED I RUDERSDAL 2017
SUNDHED I 2017 VI SKAL LEVE LIVET - HELE LIVET! Sundhedsprofilen 2017 er den fjerde måling af sundhedstilstanden i Rudersdal. I den anledning har vi lavet en pixiudgave, der præsenterer de væsentligste
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta
Læs mereRubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14
Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Læs mereUdvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017
Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Nedenfor ses udvalgte resultater fra Region
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs merePrioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker
Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker. Sundhedskonsulenterne har gennemgået alle emnerne for forebyggelsespakkerne og ud fra omfang
Læs mereSundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke
Sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke Cathrine Juel Lau, Maj Bekker-Jeppesen, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Karen Allesøe og Nanna
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereSådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen
Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer
Læs mereUDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
Sundhed og trivsel for alle i lighed i sundhed fl ere g lade børn l i vs d u e l i g e u n g e vo ks n e i ba l a nce 2016-2019 1 er et aktivt seniorliv KOV1_Kvadrat_RØD Indhold Forord 3 Forord 4 Udfordringen
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Sundhedsadfærd... 4 2.1 Rygning... 4 2.2 Risikabel alkoholadfærd... 9 2.3 Mad... 11 2.4 Bevægelse... 13 2.5
Læs mereSundhedsprofil. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Sundhedsprofil 17 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 17 Sundhedsadfærd og risikofaktorer (sammenfatning)
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta
Læs mereSundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes
Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs merePlan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden
Plan for forebyggelse Region Hovedstaden Center for Sundhed Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden Godkendt af Regionsrådet den 12. marts 2019 Indhold Indledning... 3 Udgangspunktet
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mere$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016
SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord ved udvalgsformanden...3 Vision for kommunens sundhedsindsats...3 Indledning...4 Metode...5 Fra til Handleplan...5
Læs mere