Evaluering af motion og bevægelse på arbejdspladsen ( )
|
|
- Edith Juhl
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af motion og bevægelse på arbejdspladsen ( ) - En del af helhedsindsatsen for sundhedsledelse April 2017 Team Folkesundhed, Ældre & Sundhed 1
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Gennemførsel Organiseringen af sundhedsledelse Baselinemåling Iværksatte tiltag Deltagelse og tilfredshed Arbejdsmiljø og sundhed på arbejdspladsen Arbejdsglæde, trivsel og motivation Sygefravær Viden og læring Konklusion
3 1. Indledning Ældre & Sundhed har siden sommeren 2015 arbejdet fokuseret med sundhedsledelse således, at sundhedsfremme på arbejdspladsen blev prioriteret på samme niveau som indsatserne for arbejdsmiljø og kvalitetsledelse. Sundhedsledelse er tiltænkt medarbejdere i Ældre & Sundhed, men da størstedelen af medarbejderne er bosiddende i Lolland Kommune, vil sundhedsledelse have en dobbelteffekt. Effekten af sundhedsledelse vil dermed have effekt for både medarbejde og borgere i Lolland Kommune. Sundhedsledelse er bestemt til fem trin, hvor første trin var fokus på sundhedsledelse. Her blev arbejdet med organiseringen af sundhedsledelse, indholdet i sundhedsledelse samt implementeringsdelen. Herefter blev der sat fokus på motion og bevægelse, som blev påbegyndt primo 2016 efter at alle medarbejderne havde deltaget i en sundhedsdag med fokus på motion og bevægelse i arbejdstiden. Trin 2 Motion og Trin 1 bevægelse Sundhedsledelse Trin 3 Andre sundhedsfremmende tiltag som rygning og kost Trin 4 Familievenlig arbejdsplads og livsduelighed - rummelighed Trin 5 Ældre & Sundhed - et fyrtårn for sundhedsfremme Figur 1. Sundhedstrappen. Efter implementeringen af motion og bevægelse er tiltænkt de tre andre trin, som er; Andre sundhedsfremmende tiltag, familievenlig arbejdsplads og livsduelighed - rummelighed samt Ældre & Sundhed, som et fyrtårn for sundhedsfremme. Motion og bevægelse har været det første fokuserede område i forhold til sundhedsledelse. Implementeringen blev påbegyndt i primo 2016, hvor der blev uddannet motionsvejledere og de enkelte team i Ældre & Sundhed begyndte at dyrke forskellige former for motion i arbejdstiden. Visionen for at have fokus på sundhedsledelse i Ældre & Sundhed er, at: "Ældre & Sundhed skal være en arbejdsplads med et stærkt fællesskab og sunde medarbejdere, der trives fysisk, mentalt og socialt igennem hele arbejdslivet" Større undersøgelser har vist, at motion i arbejdstiden medfører et signifikant fald i korttidssygefraværet, hvor det er vist at korttidssygefraværet i en dansk undersøgelse fra 2015 faldt med 49 procent. Ligeledes havde motion en positiv effekt på produktiviteten, arbejdsevnen og den generelle sundhed hos medarbejderne 1. En anden årsag til at arbejde fokuseret med sundhedsledelse er, at der er et samfundsmæssigt stigende krav til at forblive længere på arbejdsmarkedet, hvilket vil kræve, at medarbejderne er i sundhedsmæssig balance både fysisk og psykisk. 1 Just Bendix Justesen (2015): PhD-afhandlingen: Workplace Health Promotion: Implementing physical activity at the workplace - a change project. 3
4 2. Gennemførsel Inden opstarten på en øget fokusering af sundhedsledelse i hele Ældre & Sundhed, blev der i Team Maribo i Personlig & Praktisk Hjælp opstartet et pilotforsøg for at undersøge effekten af motion og bevægelse i arbejdstiden. I forbindelse med dette pilotforsøg blev der lavet tre målinger om medarbejdernes personlige sundhedsvurderinger. Her indgik data om medarbejdernes personlige vurderinger af egen vurdering i forhold til Sundhedsstyrelsen officielle anbefalinger inden for kost og motion. Disse data viste, at medarbejderne var mere tilfredse i forhold deres egen indsats, hvormed medarbejderne selv mente, at de var blevet sundere set ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 2.1 Organiseringen af sundhedsledelse Organiseringen af Sundhedsledelse har bidraget til, at motion og bevægelse, som en del af sundhedsledelsen, er blevet implementeret i Ældre & Sundhed. Sundhedsledelsesudvalget (SLU) er med til at sikre, at der kontinuerligt blev arbejdet med god trivsel og sundhed i de enkelte team. Organiseringen af sundhedsledelse består af Team Ledelse, Sundhedsledelsesudvalget, Teamledere i Ældre & Sundhed, Arbejdsmiljøgruppen og motionsvejledere (se figur 2). Team Ledelse Sundhedsledelsesudvalget Teamledere Arbejdsmiljøgruppen Motionsvejledere Figur 2. Organisationsdiagram for Sundhedsledelse. Sundhedsledelsesudvalget består af lederen fra Team Folkesundhed, en folkesundhedskonsulent, arbejdsmiljøkoordinator, teamledere, medarbejderrepræsentanter samt en ledelsesrepræsentant fra Team Ledelse. Her drøftes udviklingen, processen, aktiviteter samt løbende evaluering i forhold til sundhedsledelsen i Ældre & Sundhed. I 2016 blev afholdt fire møder i Sundhedsledelsesudvalget. 2.2 Baselinemåling Som beskrevet ovenfor blev der, inden opstart af Sundhedsledelse i Ældre & Sundhed, foretaget en baselinemåling i Personlig & Praktisk Hjælp 2. Denne måling bidrog med udarbejdelsen af den efterfølgende strategi for Sundhedsledelse i Ældre & Sundhed. Baselinemålingen havde fokus på trivsel, social kapital, produktivitet og sundhedsvaner hos medarbejderne, hvor delresultaterne blev delt op i syv temaer: Lederskab Partnerskab & Ressourcer Medarbejdere Politik & Strategi 2 Brevid i FICS:
5 Processer Medarbejderresultater Samfundsresultater Målingen viste, at temaerne processer og samfundsresultater var dem, som scorede lavest i undersøgelsen. Dette tydede på, at der manglede at blive udfærdiget en strategi for indsatsen samt at der blev etableret forskellige tilbud og igangsat aktiviteter omkring tilegnelse af viden og kompetencer i forhold til sundhedsledelse. Politik & Strategi og Samfundsresultater scorede middelkarakterer. Disse temaer fortæller noget om medarbejdernes opfattelse af at være orienteret omkring tiltag og strategi, og hvordan lokalsamfundet er med omkring sundhedsfremmende tiltag. Temaerne lederskab, medarbejdere og medarbejderresultater var dem, som scorede højest. Disse scorer fortæller noget om ledere og medarbejdernes motivation og engagement i forhold til arbejdet med sundhed og trivsel. 2.3 Iværksatte tiltag I efteråret 2015 blev afholdt en sundhedsledelsesdag for alle medarbejdere i Ældre & Sundhed. Her blev blandt andet udrulningsplanen for sundhedsledelse præsenteret samt forskellige eksempler på aktiviteter, som kunne dyrkes i de enkelte teams. Primo 2016 blev der påbegyndt uddannelse af motionsvejledere og der var løbende uddannelse af motionsvejledere i hele Her blev undervist i blandt andet betydningen af motion og bevægelse på arbejdspladsen og effekten heraf, hvordan motion og bevægelse kunne integreres i en travl arbejdsdag samt opvarmningens og intensitetens betydning. For alle team var det muligt at låne motionskasser. Disse kasser indeholdte forskellige redskaber til at dyrke forskellige former for motion, forslag til udstrækning, eksempler på opvarmning og eksempler på forskellige øvelser til specifikke dele af kroppen, som eksempelvis ryg og ben. Efter uddannelse af motionsvejledere blev der afholdt netværk for motionsvejledere, hvor der var fokus på ny viden om motion, undervisning i flere motionsformer, forskellige temaer blev taget på som eksempelvis skader. Derudover bidrog disse netværk også som motivation for motionsvejledere, og så det var muligt for motionsvejlederne at komme med erfaringer fra deres eget team. 2.4 Deltagelse og tilfredshed Ultimo 2016 blev der sendt et spørgeskema ud til alle teams, som blev besvaret af teamledere, arbejdsmiljørepræsentant og motionsvejleder (e). Spørgeskemaet blev besvaret både kvantitativt og kvalitativt, og viste generel stor tilfreds med motion og bevægelse, som en del af arbejdsdagen. Følgende data blev rekvireret: 5
6 På en skala fra 1 til 5, hvor godt mener I, at motion og bevægelse er blevet implementeret i jeres team? ,7 1 Meget dårligt 23,1 15,4 38, Fantastisk godt Figur 3. Implementering i teamet. Størstedelen af besvarelserne er meget tilfreds med implementeringen af motion og bevægelse i deres team. Hvor stor er deltagelsen generelt fra teamet, når I har fælles motion og bevægelse? 6 46, Ingen deltager 2 Få/enkelte deltagere 15,4 3 Mange deltagere 23,1 4 De fleste deltager 15,4 5 Alle deltager Figur 4. Deltagelse i teamet. I størstedelen af teamene er der få eller enkelte, som deltager i motion og bevægelse ad gangen. En af grundene til dette kan være, at motion og bevægelse er delt op efter enhed og på forskellige tidspunkter på døgnet således, at flest muligt får mulighed for at dyrke motion og bevægelse, som en del af arbejdsdagen. På en skala fra 1 til 5, hvordan vurderer I jeres samarbejde (teamleder og motionsvejleder) omkring motion og bevægelse i arbejdstiden? ,8 38,5 2 7,7 15,4 7,7 1. Vi samarbejder ikke omkring motion og bevægelse i arbejdstiden Vi har et optimalt samarbejde om motion og bevægelse i arbejdstiden Figur 5. Samarbejde om motion og bevægelse. Størstedelen mener, at de har et optimalt samarbejde om motion og bevægelse. 6
7 På en skala fra 1 til 5, hvordan mener I, at tilfredsheden er i medarbejdergruppen, med de tiltag der er igangsat i jeres team? Der er stor utilfredshed 28,6 14,3 42,9 14, Der er fuldt ud tilfredshed Figur 6. Tilfredsheden med igangværende tiltag. De fleste teams er meget eller fuldt ud tilfreds med de tiltag, som er igangsat i teamet. Ydermere var det muligt at kommentere på motion og bevægelse i de enkelte team. Alle kommentarer var positive, og hver team følte, at motion og bevægelse gjorde hverdagen lettere og var med til at øge effektiviseringen. Nedenfor nævnes syv tilfældigt udvalgte kommentarerne: Motion planlagt om morgen og middag har været oplevet som at starte på dagens opgaver efter at have haft et godt grin sammen - samt afslutte sin arbejdsdag med en god oplevelse Motion og bevægelse har været relationsskabende og styrket vores samarbejde Motion og bevægelse har givet god stemning i teamet og øget positivitet, hvorved arbejdsopgaverne blev udført med fornyet energi Vi mener, at det er vigtigt at motion og bevægelse fortsætter, da det har en meget positiv indvirke på det gode arbejdsmiljø. Dagen bliver startet i den positive ånd, hvilket påvirker resten af dagen Vi har i teamet valgt at motion og bevægelse i arbejdstiden er en del af den daglige omgang med borgerne. Det medføre, at vi nu kan lave gangtræning med borgerne, gå ture med borgerne både inde og ude samt køre ture med borgerne i Richawcyklen Alle i teamet ser gerne, at motion og bevægelse i arbejdstiden er et tilbud fremover. Udover den fysiske træning, har mange oplevet at effekten af motionen har givet større energi sidst på arbejdsdagen. Endelig har motion i arbejdstiden styrket det sociale og det faglige samarbejde i teamet Motion og bevægelse afspejlede absolut et potentiale Kommentarerne om motion og bevægelse i arbejdstiden tyder alle på, at det har en positiv effekt på arbejdsmiljøet, at det giver en bedre stemning i teamet og at det er med til at øge effektiviteten i løbet af arbejdsdagen. 2.5 Arbejdsmiljø og sundhed på arbejdspladsen Medio 2016 er medarbejdere og arbejdsmiljørepræsentanter blevet interviewet omkring, hvordan motion og bevægelse har bidraget i det strategiske arbejde til et bedre arbejdsmiljø. Ved at motion og bevægelse er blevet en arbejdsopgave, som prioriteres som sådan - altså noget som det forventes at alle deltager i, har det bidraget til bedre trivsel og samarbejde på tværs i de forskellige team. Når alle deltager, giver det bedre 7
8 trivsel, bedre sammenhold og stærkere relationer medarbejdere og ledere imellem. Medarbejderne oplever, at ledelsen reelt vil gøre noget for at forebygge tidlig fysik nedslidning, samtidig med at de ønsker at øge trivsel og samarbejde. De enkelte teamledere har prioriteret motion og bevægelse som en del af det daglige arbejde. Her er motion og bevægelse også blevet brugt, som en del af de ledelsesudfordringer, der kan være. Konkret er motion og bevægelse blevet brugt som redskab i et team, hvor to team skullet lægges sammen til ét team. Her har teamlederen bevidst brugt motion og bevægelse som del af ledelsesredskabet til at skabe nye relationer på tværs af de gamle team. Her har der været brugt boldlege og bevægelse, som har været med til at ryste teamet bedre og hurtigere sammen. Det har skabt en bedre kontakt mellem de to kollegiale team, og har højnet trivslen i teamet. Ved at få indarbejdet motion og bevægelse som del af arbejdsdagens gøremål, er det også blevet nemmere at integrere motion og bevægelse ind i kerneopgaven. De situationer hvor der skal gives kollega feedback, har gjort det meget nemmere, da kommunikationen er bedret efter man som kollegaer netop har grinet og bevæget sig sammen, afstanden kollegerne imellem er blevet mindre. Samtidig opleves det også, at kontakten mellem ledelse og medarbejdere er blevet bedre, da motionen foregår sammen. Sammenholdet øges, da situationen med motion og bevægelse giver en anden kontakt de forskellige kollegaer og medarbejdere imellem. Ved at motion og bevægelse er indført i arbejdsmiljøarbejdet, og er en del af de faste arbejdsmiljømøder mellem leder og medarbejder, bliver det hele tiden italesat som en almindelig arbejdsmiljøopgave, som skal være til stede som alle andre arbejdsmiljøopgaver. Medarbejderne har oplevet, at det er en del af alle de andre opgaver, og at det ikke kun er et kortvarigt lune. 2.6 Arbejdsglæde, trivsel og motivation Medarbejdere har oplevet at deres energiniveau er steget efter, at de er begyndt at dyrke motion og bevægelse i arbejdstiden. Dette har haft indflydelse på effektiviteten samtidig med, at det gode humør og ekstra overskud har smittet af på borgerne. Det øgede samarbejde kollegaerne imellem, gør arbejdsgange, som kræver et tæt samarbejde, nemmere og giver et bedre serviceniveau hos den enkelte borger. Eksempelvis har et team anvendt motion til at ryste en gruppe medarbejdere sammen, som ikke kendte hinanden særligt godt, men de skulle løse en fælles opgave hos en borger. Ved at de får lært hinanden bedre at kende på eksempelvis 10 minutters motion gør, at de får et bedre og mere afslappet kendskab til hinanden, således løses opgaven bedre, hurtigere og nemmere, dermed gavner motionen den enkelte borger og serviceniveauet i kerneopgaven. Medarbejderne har oplevet, at de midt i en meget travl hverdag, får ekstra energi og derved bliver bedre til at løfte opgaven hos borgerne. Flere borgere får ture ude i det fri, da motion og bevægelse implementeres sammen med borgerne, når dette er muligt. Eksempelvis er der en borger der har stor glæde af at komme ud og handle hos den lokale købmand, hvilket kan være svært at få gjort i det daglige - men han tager med når medarbejderne går ud og motionere i det fri, og dermed bliver han mere glad og tilfreds, og medarbejderne har også en god dag, hvor de har løst deres kerneopgave ekstra godt. Der er flere eksempler, hvor der er spillet med balloner, som borgerne også kan deltage i, og har stor glæde af. Der er et eksempel på en borger med svær demens, som ser en hula-hop-ring, og gerne vil prøve, hvor det viser sig at hun er superdygtig til dette en hukommelse hun ikke har tabt, hvilket gør at medarbejderne pludselig har opdaget nye sider hos denne borger, som de kan bruge positivt i plejen, og samtidig har det givet borgeren en ny og god oplevelse, som kan gentages. Der er flere beretninger om, at borgerne har 8
9 set på, når medarbejderne har haft motion og bevægelse, og har haft stor glæde og morskab ud af dette, hvilket har givet en god stemning på de enkelte plejecentre. 2.7 Sygefravær I samme periode som motion og bevægelse i arbejdstiden har været iværksat i Ældre & Sundhed, er sygefraværet fra 2015 til 2016 faldet fra 6,8 procent til 6,2 procent, hvilket svarer til henholdsvis 18 og 16,4 sygefraværsdage per årsværk. Denne ændring i sygefravær svarer til et fald i udbetalt løn, i forbindelse med fravær, for kroner fra 2015 til Sygefraværet i Ældre & Sundhed i 2015 og , 6,8% 6,6% 6,4% 6,2% 6, 5,8% 5,6% 5,4% 5,2% 5, 6,8 6,2 Sygefravær 2015 Sygefravær Viden og læring Planlægningen af motion og bevægelse i de enkelte team har været relativ tidskrævende, i det størstedelen af medarbejderne i Ældre & Sundhed har planlagte aktiviteter med borgerne. Dette har krævet meget planlægning og logistik for teamledere og planlæggere i de enkelte team, for at få motion og bevægelse til at fungere i hverdagen. Ovenstående ses også i figur 4, hvor størstedelen af medarbejderne dyrker motion og bevægelse, men de dyrker det i fællesskab med få eller enkelte kolleger. Dette er en af udfordringerne med at implementere motion og bevægelse, i det der er meget logistik som skal gå op, når medarbejderne arbejder i forskellige vagter og skal koordinere det med borgernes aktiviteter. 3. Konklusion Evalueringen af motion og bevægelse i arbejdstiden i Ældre & Sundhed har vist, at motion og bevægelse er med til at forbedre arbejdsmiljøet, gøre arbejdsdagen mere effektiv samt er med til at styrke medarbejdernes samarbejde omkring borgeren. Det tager tid at implementere nye tiltag i en organisation, hvormed gevinsten ved motion og bevægelse i arbejdstiden sandsynligvis ville have været tydeligere, hvis motion og bevægelse i arbejdstiden havde været evalueret over en længere periode. Alligevel ses fra før implementering til implementeringsperioden, at sygefraværet for Ældre & Sundhed er faldet, sundhedsmedarbejderne er yderst tilfredse med motion i arbejdstiden og ud fra de kvalitative data viser resultaterne, at arbejdsmiljøet er forbedret i løbet af perioden med motion i arbejdstiden. 9
Dokumentation og evaluering i en kommunal hverdag. Benny Sell, Teamleder Folkesundhed, Lolland Kommune
Dokumentation og evaluering i en kommunal hverdag { Benny Sell, Teamleder Folkesundhed, Lolland Kommune Sundhed på arbejdspladsen: TV2 Øst Motion på arbejdspladsen 040516 Artikel Folketidende 030516 Folketidende
Læs mereKommunale erfaringer med træning i arbejdstiden v/ Susanne Nicolaisen, Folkesundhedskonsulent, Lolland Kommune
Kommunale erfaringer med træning i arbejdstiden v/ Susanne Nicolaisen, Folkesundhedskonsulent, Lolland Kommune Pilot projekt Team Maribo 2014 Pilot projekt Team Maribo 2014 2 Sundhedsledelse i Ældre &
Læs mereMotion på arbejdspladsen
Motion på arbejdspladsen En analyse af Brøndbyøster Skoles træningsforløb hos palmfriisnaes og forløbets effekt på fysiske, psykiske og sociale aspekter af arbejdslivet. Uddrag. brøndbyøster skole case
Læs mereNotat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017.
Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Aarhus Kommune arbejder for at skabe attraktive og bæredygtige arbejdspladser for medarbejderne ansat
Læs mereArbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune
Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 88% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 53% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes til målingen på
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 84% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 97% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 78% TRIVSELSUNDERSØGELSE 20 Trivselsundersøgelse 20 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 20 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 67% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes til målingen på
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 81% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: 97 Svarprocent: 81% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: % TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet ovenfor,
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 96% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes
Læs mereTrivselsundersøgelse BRK 2016
Trivselsundersøgelse BRK 2016 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema 20,38% 1,66% 77,96% Distribueret Nogen svar Gennemført Respondenter:
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 20 Trivselsundersøgelse 20 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 20 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: % TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Arresøparken/Solhjem
Rapport - Trivselsundersøgelsen 22 - Plejecentret Arresøparken/Solhjem Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs
Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Plejecentret Halsnæs Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Frederiksværk Skole
Rapport - Trivselsundersøgelsen - Frederiksværk Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven
Rapport - Trivselsundersøgelsen - Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Træning og Aktivitet
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Træning og Aktivitet Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereAntal besvarelser: Svarprocent: 74 Haderslev Kommune Medarbejder. Colourbox.com
Antal besvarelser: 2.840 Svarprocent: 74 Haderslev Kommune Medarbejder Colourbox.com RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultatet af trivselsundersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
beelser: 445 Svarprocent: 83% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet ovenfor, således
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Arresø Skole. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Arresø Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Skole
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen
TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 8 Svarprocent: 87,% Antal besvarelser: 6 Søndervangsskolen SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivsels og psykisk APV 8 i, der
Læs mereDen sunde arbejdsplads
Den sunde arbejdsplads Sundheds- og omsorgsområdet Områdeudvalget marts 2017 15-03-2017 Side 1 Indledning Følgende notat er udarbejdet af områdeudvalget på Sundheds- og omsorgsområdet og præsenteres på
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Kregme
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Kregme Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereHaderslev Kommune Voksen og Sundhedsservice Medarbejder. Antal besvarelser: Svarprocent: 73. Colourbox.com
Haderslev Kommune Antal besvarelser: 1.013 Svarprocent: 73 Colourbox.com RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultatet af trivselsundersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat
Læs mereHaderslev Kommune Børne- og Familieservice Medarbejder. Antal besvarelser: Svarprocent: 73. Colourbox.com
Antal besvarelser: 1.261 Svarprocent: 73 Colourbox.com RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultatet af trivselsundersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål,
Læs mere» 10 minutters træning på BFH 2014-2016. Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut
» 10 minutters træning på BFH 2014-2016 Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut BFH 2010-2016 (5 ¾ år) Alectia siden 1.2.2016 » Strategi for ergonomien: OL på BFH » Startskuddet. » Fra tilbud
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Bibliotekerne. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Bibliotekerne Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereSUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER Sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladser Arbejdspladsens betydning for sundhed Arbejdspladsen har stor betydning for og indflydelse på vores sundhed,
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 01 - Botilbudene Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereFaktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
Læs mereTræning i arbejdstiden - Lyngparken og Carolineparken
VARDE KOMMUNE Træning i arbejdstiden - Lyngparken og Carolineparken Just Bendix Justesen Hvad ved vi om dårlig livsstil? Ledere og medarbejdere med en dårlig livsstil: Fysisk inaktivitet Spiser usundt
Læs mereMere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.
Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til
Læs mereTrivselsundersøgelse Virksomhedsrapport
Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Rengøring April 2008 Udarbejdet af: Personaleservice Økonomi og Analyse Indledning. Baggrund og formål Byrådet besluttede i 2007 at sætte forstærket fokus på trivslen
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive og negative
Læs mereSundhed og omsorg 2012
Evaluering af Sundhed og omsorg 2012 Denne rapport er udarbejdet i samarbejde mellem: HR og Kvalitet Udviklingsafdelingen Innovationscentret i Sundhed og Omsorg Indledning/formål Sundhed og Omsorg iværksatte
Læs mereMotion i arbejdstiden virker!!!
Motion i arbejdstiden virker!!! Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM),
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Børnehus
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Børnehus Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016
beelser: 21 TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 216 Svarprocent: % Trivselsmåling og Psykisk APV 216 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN 1 1 Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling og psykisk
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016
beelser: TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 6 Svarprocent: 95,% Trivselsmåling og Psykisk APV 6 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling og psykisk APV
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016
beelser: 18 TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 216 Svarprocent: 81,8% Trivselsmåling og Psykisk APV 216 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN 1 1 Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling og
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereForslag til uddybende spørgsmål i dialogen om det psykiske arbejdsmiljø
Trivsel 1. Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? Hvad gør os særligt tilfredse? Hvad gør os mindre tilfredse? Giv gerne nogle konkrete eksempler. 2. Føler du dig motiveret og
Læs mereSuccesfuld implementering af strategisk sundhed på arbejdspladsen
Succesfuld implementering af strategisk sundhed på arbejdspladsen Workshop nr. 406 AM2013 Tirsdag den 12. nov. 2013 V/ Just B. Justesen og Mads Andreasen 2 Vi har ikke råd til at lade være!! Vi skal være
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mere3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning
Mere information Trivselsundersøgelsen er udviklet som en del af et projekt om arbejdsmiljø i skovbranchen. Den er gratis og kan bruges af alle virksomheder i skovbranchen. 12 Fokus på trivsel og det psykiske
Læs mereBilag 1: Evaluering af pilotprojekt om fleksibel arbejdstid
Bilag 1: Evaluering af pilotprojekt om fleksibel arbejdstid Beskrivelse af projektet På Byrådets møde den 13. marts 2017 blev forslaget om fleksibel arbejdstid for de ansatte i Ringsted Kommune videresendt
Læs mereNotat til Sundheds og Omsorgsudvalget om arbejdsmiljø,
Notat til Sundheds og Omsorgsudvalget om arbejdsmiljø, sygefravær og sundhed på arbejdspladsen Side 1 af 7 Indledning Dette notat handler om, hvordan vi i Sundhed og Omsorg ser på og arbejder med arbejdsmiljø,
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress
Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress Hvad kan lederen gøre? v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Indsats for det psykosociale arbejdsmiljø kan betale sig Hvad
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2013
e Antal besvarelser: 19 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 1 RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 1 Nedenfor fremgår resultaterne på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af enkeltspørgsmål,
Læs mereGuide. Social Kapital. Til måling af. Side 1
Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital
Læs mereTræning i arbejdstiden
11. Oktober 2017 Træning i arbejdstiden En indsats for et holdbart arbejdsliv. Lisa Römer og Vibeke Andersen, konsulenter hos Arbejdsmiljø København Formålet At forebygge nedslidning og understøtte et
Læs mereSUNDHEDSFREMME DER RYKKER!
SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:
Læs mereSkanderborg Kommune. Trivselsmåling Rapportspecifikationer. Skanderborg Kommune - Total Gennemførte 3553 Inviterede 4851 Svarprocent 73%
Skanderborg Kommune Trivselsmåling 2015 Rapportspecifikationer Gennemførte 3553 Inviterede 4851 Svarprocent 73% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Omdømme 6 Arbejdsopgaver
Læs mereGENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK
GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her
Læs mereLANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde
LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent
Læs mere1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen NOTAT 1. august 2019 Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber Tillidsdagsordenen er bredt forankret i Københavns Kommune, og dagsordenen har stor opbakning
Læs mereEvaluering af forsøg med samtaler under sygefravær
Evaluering af forsøg med 1-5-14 samtaler under sygefravær Forsøg er kørt over 16 uger og gennemført i 2015. 49 arbejdspladser har deltaget i forsøget. 1 Som led i sygefraværsindsatsen besluttede direktionen
Læs meremed noget, Hvor succesen Hvornår Har du Haft succes kom Helt bag på dig? noget nyt af uden at vide med sig? præcis, Hvad det kunne føre
Hvornår Har du allermest lyst til at bidrage med nye vinkler på tingene? Hvornår er du sidst blevet anerkendt for at komme med en god ide? Hvornår Har du sidst prøvet noget nyt af uden at vide præcis,
Læs mereSådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads
Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ på din arbejdsplads www.detdumærker.dk OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads. Klik ind på www.detdumærker.dk
Læs merePersonalepolitik. Sundhedspolitik. Kvalitet Døgnet Rundt
Personalepolitik Sundhedspolitik Kvalitet Døgnet Rundt Sundhedspolitik Som sygehus véd vi, hvordan livsstil og arbejdsmiljø påvirker den enkeltes sundhed. Da mange medarbejdere hver dag bruger en stor
Læs mereNOTAT. Redegørelsesskema for den lokale indsats for at sænke sygefraværet og øge medarbejdernes gennemsnitlige arbejdstid på ældreområdet
NOTAT Redegørelsesskema for den lokale indsats for at sænke sygefraværet og øge medarbejdernes gennemsnitlige arbejdstid på ældreområdet Kommune: Albertslund Kommune Dato for udfyldelse: Kontaktperson
Læs mereAntal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016
beelser: 5 Svarprocent: 5 TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 26 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling for medarbejdere 26 i Randers Kommune, der er
Læs merePolitik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015)
NOTAT Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) Med afsæt i aftalerne om trivsel og sundhed fra 2011 1, hvoraf det fremgår, at der i kommunens
Læs mereMTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2015
Roskilde Kommune Antal besvarelser: 4.559 Svarprocent: 85% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 FORORD OG INDHOLD 01 Denne rapport indeholder resultater fra Roskilde Kommunes trivselsundersøgelse, som blev gennemført
Læs merePersonalepolitik. Frederikssund kommune
Personalepolitik Frederikssund kommune Vi har fokus på opgaven I Frederikssund Kommune er vi ca. 4.500 medarbejdere og ledere, der skal samarbejde om at løse opgaverne professionelt og samtidigt arbejde
Læs mereRedegørelsesskema for den lokale indsats for at sænke sygefraværet og øge medarbejdernes gennemsnitlige
N O T A T Marts 2018 Redegørelsesskema for den lokale indsats for at sænke sygefraværet og øge medarbejdernes gennemsnitlige arbejdstid på ældreområdet J.nr. 2018-579 Center for Arbejdsliv (I) Kommune:
Læs mereDET SUNDE ARBEJDSLIV Muskelsmerter og psykosocialt arbejdsmiljø
DET SUNDE ARBEJDSLIV Muskelsmerter og psykosocialt arbejdsmiljø Hvordan hænger det sammen? Arbejdsmiljøkonferencen 2018 Arbejdsmiljøcentret Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lån & Spar Muskelsmerter
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014
TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker
Læs mereSunde medarbejdere der trives, er et aktiv for enhver arbejdsplads
Strategiplan for MED og arbejdsmiljø 2018-2020 Sunde medarbejdere der trives, er et aktiv for enhver arbejdsplads Indhold Baggrund og formål... 3 MED og arbejdsmiljøarbejdet mod 2020... 4 Styrket psykiske
Læs mereStress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog
Stress i et ledelsesperspektiv Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog Ledelsens/lederens styrker og udfordringer Viden om stress, trivsel og effektivitet
Læs mereDagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence
Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk
Læs mereMTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 LOKALOMRÅDE VANLØSE/BRØNSHØJ/HUSUM SKJULHØJGÅRD. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 95% (36/38)
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 LOKALOMRÅDE VANLØSE/BRØNSHØJ/HUSUM SKJULHØJGÅRD Arbejdspladsrapport Svarprocent: 95% (36/38) 2017 Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt
Læs mereTilfredshedsundersøgelser i Social Omsorg Hedensted Kommune.
Tilfredshedsundersøgelser i Social Omsorg. Der laves eksterne tilsyn hvert år og det er Hjortshøj Care, der foretager disse. Nedenstående ses et uddrag fra Årsberetningen for kommunale tilsynsbesøg på
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereTRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
TRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT S I D E 2 A F 8 T R I V S E L S P O L I T I K K U L T U R M I N I S T E R I E T S D E P A R T E M E N T Udgivet i september 2015 af Kulturministeriets Koncern
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereTrivselsmåling eget resultat og benchmark
Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark
Læs mereTrivselsundersøgelse Virksomhedsrapport
Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Bibliotekerne April 28 Udarbejdet af: Personaleservice Økonomi og Analyse 1 Indledning 1.1 Baggrund og formål Byrådet besluttede i 2 at sætte forstærket fokus på
Læs mereMTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mere