Herning Kommune. Skalmejegården PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 Herning Kommune Skalmejegården PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 4 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 8 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 11 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 18 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 20 6 AFSLUTNING 21

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Dagtilbuddets indledning Dette er Skalmejegårdens pædagogiske læreplaner. Med vores pædagogiske læreplaner sætter vi mål for, hvordan vi ønsker at arbejde for en værdifuld hverdag for jeres barn/ børn. Læreplanerne beskriver hvilke tiltag, vi vil arbejde med for at opfylde målene. De pædagogiske læreplaner er det pædagogiske personalets arbejdsredskab og disse indeholder blandt andet de 6 læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, lege- og læringsmiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. Illustration Værdier Dagtilbuddets værdier

4 Skalmejegårdens overordnede målsætning: Vi er en institution i bevægelse... Vi mødes i et samarbejde om børnenes trivsel, udvikling og læring. Vi kan, tør og vil. Vores værdigrundlag: Vi vægter et godt samarbejde og en god kommunikation i institutionen, med forældre og øvrige samarbejdspartnere. Vi ønsker positive relationer, hvor tillid er et nøgleord og der plads til forskellighed. Vi har et positivt livssyn og "måske" lidt humor, vi deler ud af. Vi arbejder med selvledelse, hvor vi hver især tager ansvar for at nå de ønskede mål via stort engagement og faglighed. Vi er inspirerende, ressourceorienterede, anerkendende og tydelige voksne Vi arbejder for et godt børnemiljø, hvor der er tid til både fordybelse og udvikling. Via en struktureret hverdag skaber vi mulighed for spontanitet og spændende ideer. Vi ser det enkelte barn og arbejder for dets plads og deltagelse i fællesskabet. For både børn og voksne er udvikling vigtig. Vi har mod på at tage nye initiativer, med risiko for at komme til at fejle men især på at komme til at opnå succesoplevelser. Med afsæt i ovenstående har vi i vores læreplaner for hver afdeling beskrevet, hvordan vi arbejder for en værdifuld hverdag for børn og voksne 1.3 Pædagogiske principper Dagtilbuddets principper 1. Princip: Vi vægter et godt samarbejde omkring børnenes trivsel, udvikling og læring via forældreinddragelse og inddragelse af øvrige samarbejdspartnere. 2. Princip: Vi arbejder med selvledelse, hvor vi hver især tager ansvar for at nå de ønskede mål via stort engagement og faglighed 3. Princip: Vi er inspirerende, ressourceorienterede, anerkendende og tydelige voksne 4. Princip: Vi ønsker at inkludere ved at se det enkelte barn og arbejde for dets plads og deltagelse i fællesskabet 5. Princip: Vi arbejder for et godt børnemiljø, hvor der er tid til fordybelse og udvikling 6. Princip: Via en struktureret hverdag skaber vi mulighed for spontanitet og spændende ideer. 1.4 Læringsforståelse Dagtilbuddets læringsforståelse Vi udvikler Skalmejegården blandt andet via pædagogiske aktiviteter. Pædagogikken er inkluderende og foregår på forskellige niveauer, så der er plads til alle, men ikke til alt. Leg og læring er en naturlig del i hverdagen på Skalmejegården. Vi er rollemodeller for børnene og er bevidst om at gå forrest og være motiverende. Vi er en institution i bevægelse, der i et samarbejde med blandt andet jer forældre, kan, tør og vil arbejde for at gøre børnenes hverdag så spændende og udviklende som muligt. Illustration 2

5

6 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Dagtilbuddets overordnede læringsmål: Pædagogiske læreplaner: Af Dagtilbudsloven fremgår det, at der skal arbejdes med følgende temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Formålet med de pædagogiske læreplaner er: At daginstitutionen bidrager til, at give rum for leg, læring og udvikling af børnene. At der sættes fokus på alle barnets potentialer og kompetencer, under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger, herunder børn med særlige behov/ børn i udsatte positioner. Målet er, at barnet skal rustes til at begå sig i livet. Læringsbegrebet skal opfattes bredt. Medarbejderne skal indgå i et aktivt samspil med barnet, medarbejderen skal sikre sig der er fokus på barnets potentialer og kompetencer. Hvordan vi i praksis arbejder med ovenstående, kan læses i vores læreplaner for hver afdeling. I læreplanerne beskrives, hvordan vi arbejder for en værdifuld hverdag for Skalmejegårdens børn. 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov: I Skalmejegårdens læreplaner fremgår det, hvordan vi arbejder med inklusion af børn med særlige behov/ børn i udsatte positioner. Vi arbejder med forskellige pædagogiske metoder, såsom Herning Model, dagtilbud, Fri for Mob-beri og Pædagogisk Idræt.

7 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion: Vi arbejder inkluderende ved at have en pædagogik og kultur, der arbejder med inklusion. Vi arbejder grundlæggende udfra relationspædagogikken og vores metoder er Herning Model, dagtilbud, Fri for Mobberi og pædagogisk idræt, der alle er en inkluderende pædagogikker. Vi vægter tidlig indsats for, at børnene på sigt får bedre udviklingsmuligheder. Vi arbejder i et samarbejde med forældre og øvrige samarbejdspartnere, fx. CBL (Center for Børn og Læring), CBF (Center for Børn og Familie) og Skalmejeskolen. Vi har en samarbejdsaftale med Skalmejeskolen på ledelses- og praksisplan. I praksis arbejdes der endvidere med opdeling af børnene i mindre gruppe, både i almindelighed og i forhold til en særlig indsats, fx sprogstimulering. 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Dagtilbuddets sprogindsats: Vi arbejder med sproget hver dag ved at være i dialog med børnene, ved at sætte ord på handlinger, ved fortælling, via dialogisk læsning, ved skriftsprog og kropssprog. Vi har en sprog- og læsestrategi i samarbejde med Skalmejeskolen, der vedrører børn fra vuggestuen til og med 6 klasse. Vi har en interaktiv touch screen, der kan benyttes til spil og lege af børn fra vuggestuealderen til og med fritidshjemalderen. Vi har en sprogkoordinator, der har ansvar for at videregive viden omkring sprog og løbende sætte sprog på dagsordenen i forhold til den øvrige personalegruppe. Pædagoger er blevet introduceret til sprogvurderinger og kan udarbejde disse. Der arbejdes med sproggrupper i vuggestuen og børnehaven og vi har en særlig indsats i forhold til de flersprogede børn. 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng:

8 Samarbejdsaftale mellem Skalmejegården og Skalmejeskolen. Aftale på ledelsesplan: Formål: Vi vil arbejde for at skabe en positiv hverdag med trivsel og udvik-ling for børn og personale, der er i institutionen og skolen. Vi vil sikre den bedste udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed både mht. bygninger og drift. Det fælles værdigrundlag: For at vi kan skabe en positiv hverdag, vil vi have et konstruktivt samarbejde med: Åbenhed, tydelig dialog, videregivelse af relevante informationer, anerkendelse af forskelligheden ift. faglighed og opgavens indhold. Positivt motiverende ift. samarbejdet. Samarbejde på praksisplan: Vi vil arbejde for at skabe en positiv hverdag med trivsel og udvikling for børn og personale, der er i institutionen og skolen. Vi vil sikre den bedste udnyttelse af de res-sourcer der er til rådighed. Fælles værdigrundlag: For at vi kan skabe en positiv hverdag, vil vi have et konstruktivt samarbejde med: Åbenhed, tydelig dialog, videregivelse af relevante informationer. Anerkendelse af forskelligheden ift. faglighed og opgavens indhold. Være positivt motiverende for samarbejdet ift. kollegaer, forældre og børn. I samarbejde med Skalmejeskolen er der udarbejdet en fælles politik for sprog og læsning for Skalmejedistriktet. Der er pt. fokus på samarbejdet vedr. Matematik og naturfænomener. Vi afholder årligt fælles møder, hvor vi vidensdeler med Skalmejeskolen. Kommende 0 klasses lærere kommer ned i børnehavens førskolegruppe, Sildehajerne, og præsenterer sig selv i april måned. Derudover besøger børnene fra Sildehajerne i perioden fra maj og frem til sommerferien skolen og deres kommende lærere i 0 klasse cirka en gang om ugen. Her arbejdes med et tema sammen med børnene fra 1 klasse. Inden august måned besøger børnene fra Sildehajerne fritidshjemmet, så de har kendskab til de andre fritidshjemsbørn. 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Dagtilbuddets metoder og aktiviteter for arbejdet med overgange og sammenhæng: Samarbejde med dagplejen: Vi samarbejder med de kommunale og de private dagplejere, som besøger institutionen ca. 1. gang om måneden. Der overleveres til børnehaven ved barnets opstart. Vi går på Hjernen og Hjertet og finder yderligere info. Skalmejegårdens vuggestue og børnehaveafdelingerne besøger løbende hinanden og har et samarbejde omkring Skalmejebørnene. De mødes omkring en planlagt pædagogisk aktivitet. Vuggestue og børnehave mødes en gang om ugen i en klub for de ældste vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn. Derudover har de også samarbejde omkring forskellige arrangementer f.eks. Fri for Mobberi Dag, Grønne Spirer Dag, og sommerfest. Opstartsmøder afholdes med alle forældre til nye børn inden start. Samarbejde med andre institutioner: Besøg institutionerne imellem, videregivelse af informationer til gavn for børnene i forbindelse med overgangen fra andre børnehaver (kun med tilladelse af forældrene).

9 Illustration 3

10 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: PT. har vi 15 vuggestuebørn, 95 BH børn, 140 Fritidshjemsbørn. Vi har 4 børnehavegrupper: en fast hjemmegruppe og 2 grupper, der skiftevis er ved søen og hjemme 3 uger af gangen, samt en gruppe for de ældste børnehavebørn. Fritidshjem fra 0-4 kl. Skalmejegården har en god personalefordeling i forhold til alder og køn. Vi vægter fagligheden og har ansatte med forskellige uddannelser og særlige funktioner. Vi har ansat pædagoger, pædagogisk assistenter, pædagogmedhjælpere, pædagogstuderende og pædagogisk assistent elever. Vi har løbende nogle personaler, der er i et ansættelsesforhold med løntilskud, virksomhedspraktik, nyttejob eller lignende. Af særlige funktioner kan nævnes AKT uddannet (adfærd, kontakt og trivsel), Marte Meo uddannet og sprogkoordinator. 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er følgende prioritering af de enkelte læreplanstemaer angivet: Alle læreplanstemaer har bidraget lige meget til børnenes udvikling. Kommentar Vi prioriterer krop og bevægelse højt, da vi er certificeret pædagogisk idrætsinstitution. Vi bliver også certificeret til Sang profilinstitution i Vores vuggestue- og børnehaveafdeling har haft særlig fokus på natur og naturfænomener og vi har generhvervet det grønne flag. De sociale kompetencer er altid højt prioriteret, da det er en stor forudsætning for at kunne være inkluderet i et fællesskab. Vi arbejder med Herning Model, dagtilbud og "Fri for Mobberi", der understøtter inklusion. Den sproglige udvikling arbejdes der meget på både i vuggestuen og børnehaven. Der er i samarbejde med Skalmejeskolen udviklet en strategi for sprog og læsning for Skalmejedistriktet. Den alsidige personlige udvikling er i konstant fokus. Kontinuerligt observerer og justerer vi i forhold til børnenes alsidige personlige udvikling. Vi har fx. temaarbejde med: "Hvem er jeg?, selvhjulpenhed og venskaber. Vi arbejder med årets gang i forhold til kulturelle udtryksformer og værdier bl.a. højtidernes betydning og traditioner. 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Praksisfortællinger Foto Video Iagttagelser/observationer Iagttagelser, kvalitetsrapporten, Nem Børn, Pæd. aktiviteter i forbindelse med forældrearrangementer, ressourceprofiler, forældresamtaler, forældremøder, dialogen i hverdagen (praksisfortællinger), udstillinger, sprogvurderinger, dialogprofiler, overgangsprofiler, SMTTE skemaer, TRAS/ TRASMO, SPU, udviklingsplaner, analysemodellen.

11 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: TRAS SMTTE Udviklingsplaner. 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: Vi vil bruge evalueringen af de seks læreplanstemaer til at igangsætte en refleksion, der kan bidrage til at videreudvikle vores pædagogiske praksis. Videreudviklingen sker blandt andet via dialog i personalegruppen med efterfølgende pædagogisk handling, der opkvalificeres på baggrund af dialogen og refleksionen. Der sker en bevidstgørelse af, hvorfor vi gør, som vi gør. Samtidig sikrer vi os, at teori og praksis hænger sammen. Illustration 4

12

13 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Pædagogisk praksis i vuggestuen hver dag. Der er ca. 15 vuggestuebørn. Børnene deles i to grupper, de yngste og de ældste vuggestuebørn, når der spises og når der er samlinger med fx sang. Den alsidige personlige udvikling ser vi som det hele barn. Det er både barnets væren og kunnen. Barnet skal udvikle sig til at blive, så dygtige de kan med de forudsætninger barnet har og bliver givet. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At have fokus på at skabe et godt Børnemiljø. At der gives plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der kan tage initiativ. At skabe grundlag for: At børnene udvikler deres selvbevidsthed og selverkendelse med viden om egne stærke sider og udviklingsmuligheder. At hjælpe børnene med at formulere egne behov og grænser konstruktivt og lære dem at respektere og anerkende andres behov. At medvirke til, at børnene udvikler selvfølelse og selvtillid. Der skal således være fokus både på barnets væren og kunnen. At indgå i relationer barn-barn imellem samt barn-voksen imellem på en måde, så barnets identitetsudvikling fremmes, og således at barnets udviklingsmuligheder får optimale vilkår. Alle børn skal blive så dygtige som de kan. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene trives og udvikler sig ved positiv guidning via principperne fra Herning model dagtilbud 2. Tegn: Børnene giver udtryk for glæde, vrede, fustration, begejstring og begynder at kunne læse andres følelser 3. Tegn: Børnene viser glæde 4. Tegn: Børnene viser interesse og glæde over at kunne mestre nye færdigheder 5. Tegn: Børnene viser glæde ved bevægelse 6. Tegn: Vi ser et børnemiljø, hvor børn trives og begynder at vise empati, f.eks. at trøste en der er ked af det.

14 TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi anvender principper fra Herning model dagtilbud, eksempelvis: Anerkendelse, coaching, ros, naboros, ignorering, italesættelse af det vi vil se mere af. 2. Tiltag: Vi vil sætte ord på barnets egne og de andre børns følelser i dagligdagssituationer 3. Tiltag: Vi vil "se" det enkelte barn og vise, vi er glade for dem 4. Tiltag: Vi vil støtte børnenes selvhjulpenhed ift. selv at spise, tage tøj af og på, kravle op og ned af stole, puslebord m.m. 5. Tiltag: Vi laver pædagogiske idrætslege, der styrker børnenes alsidige personlige udvikling 6. Tiltag: Vi arbejder med "Fri for Mobberi" 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Pædagogisk praksis i vuggestuen hver dag. Der er ca. 15 vuggestuebørn. Børnene deles i to grupper, de yngste og de ældste vuggestuebørn, når der spises og når der er samlinger med fx sang. Vi giver børnene mulighed for at danne nye relationer og lære spillereglerne i de sociale fællesskaber. Vi tænker sociale sammenhænge ind i hverdagsrutinerne fx samlinger, når vi dækker bord, skærer frugt, spiser, rydder op, er på legepladsen mm. Vi ser det enkelte barn, giver børnene mulighed for at skabe venskaber og være en del af fællesskabet. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At arbejde med, at børnene anerkendes og respekteres, som de personer de er, og at de oplever at høre til. At arbejde med positive relationer og venskaber At give børnene tryghed, så de oplever tillid i deres relationer til både voksne og jævnaldrende i vuggestuen. At lære børnene at være aktiv deltagere i et fællesskab, at samarbejde med andre og at introducere dem i demokratiske processer. At lære børnene at skelne imellem, hvornår de har frihed til at træffe egne valg, og hvornår hensynet til fællesskabet kræver enten fælles ansvar eller voksenansvar. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene udvikler deres lege- og legerelationer. 2. Tegn: Flere børn deltager i legen 3. Tegn: Børnene deltager i eller viser interesse for at være med i voksenstyrede rollelege 4. Tegn: At barnet trives på stuen og har en hensigtsmæssig adfærd. 5. Tegn: Børnene deltager i pædagogiske idrætslege sammen med andre børn

15 6. Tegn: Børnene viser omsorg for hinanden TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sociale kompetencer angivet: 1. Tiltag: De voksne skaber et anerkendende, trygt og udviklende børnemiljø, hvor barnet kan indgå i sociale relationer. 2. Tiltag: Vi benævner og inddrager de andre børn i legen. 3. Tiltag: Vi vil introducere rollelegen for de ældste. 4. Tiltag: Vi vil være tydelige voksne, der skaber en kultur med accept af hinandens forskelligheder. 5. Tiltag: Vi laver pædagogiske idrætslege, der styrker børnenes sociale kompetencer. 6. Tiltag: Vi anvender metoden"fri for mobberi" 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Pædagogisk praksis i vuggestuen hver dag. Der er ca. 15 vuggestuebørn. Børnene deles i to grupper, de yngste og de ældste vuggestuebørn, når der spises og når der er samlinger med fx sang. Tidlig sproglig indsats har stor betydning for barnets sproglige færdigheder senere i livet. Derfor er indsatsen i vuggestuen også meget vigtig. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Beskriv kort jeres mål for arbejdet med børnenes sproglige udvikling (maks 1000 tegn - ca. 150 ord) Sproget er en forudsætning for at kunne lære mange andre kompetencer. Vi arbejder for, at ved 5 års vurderingen kommer ingen eller meget få børn i fokuseret eller særlig fokuseret indsats. Vi giver derfor børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem leg, dagligdagsaktiviteter og it. Vi udfordrer børnene med sproglig kreativitet, med at udtrykke sig på mange måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. Gøre brug af Skalmejegården og Skalmejeskolens fælles strategi for sprog og læsning. Støtte og udvikle børns interesse og nysgerrighed for tegn og symboler, bogstaver og tal, rim, remser og rytmer. Fortsat gøre brug af forældreinddragelse. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene synger og laver fagter + siger rim og remser. 2. Tegn: Børnene sætter ord på deres følelser.

16 3. Tegn: Børnene fortæller om ting, som er sket og om billederne fra bøger 4. Tegn: Børnene beder om at få læst bøger højt. 5. Tegn: Børnene får udvidet ordforrådet 6. Tegn: Børnene begynder at kunne samtale TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi synger dagligt genkendelige sange, laver fagtesange/ rytmik og rim og remser 2. Tiltag: De voksne hjælper med at sætter ord på børnenes følelser. 3. Tiltag: Vi arbejder med dialogisk læsning. 4. Tiltag: Vi låner bøger på biblioteket, som stilles, så de er tilgængelig for børnene. 5. Tiltag: Vi laver aldersopdelte grupper, hvor der sættes fokus på sprog ved bla. at sætte ord op ting og begreber 6. Tiltag: Vi er opmærksom på at vi skal bruge 5 turtagninger så ofte som muligt. 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Pædagogisk praksis i vuggestuen hver dag. Der er ca. 15 vuggestuebørn. Børnene deles i to grupper, de yngste og de ældste vuggestuebørn, når der spises og når der er samlinger med fx sang. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Vi vil øge børnenes kendskab til egen krop. Vi vil skabe forskellige miljøer med fysiske udfordringer. Vi vil øge børnenes selvhjulpenhed. Pædagogisk praksis i vuggestuen hver dag på legepladsen og i udvalgte aktiviteter. Vi vil medvirke til, at børnenes sundhed fremmes med fokus på bl.a. ernæring, hygiejne og bevægelse. Vi følger anvisningerne i vores sundhedspolitik. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene får forståelse og kendskab til kroppens dele. Ex. barnet reagerer på beskeden Tag din arm ind i jakken. 2. Tegn: Vi ser en øget motivation og stolthed over at mestre nye ting. F.eks. tage tøj af og på, kravle op og ned.

17 3. Tegn: Børnene udfordrer sig selv i det miljø, vi skaber. 4. Tegn: Børnene udvikler sig motorisk 5. Tegn: Børnene er sunde og har energi til en aktiv hverdag fuld af bevægelse 6. Tegn: Børnene "mobber" ikke de andre børn. Den man rører mobber man ikke - børnemassage TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: Vi vil skabe et anerkendende miljø i forhold til at mestre nye ting fx. i forbindelse med selvhjulpenhed 2. Tiltag: Vi vil løbende udfordre børnene ved at tage på ture med vores gåbus og ladcykel til nærtliggende legepladser, naturområder, søen m.m., hvor der er nye spændende muligheder for at bruge kroppen. 3. Tiltag: Vi vil løbende skabe miljøer på stuen, i motorikrum og på legepladsen, som udfordrer børnene motorisk og sansemotorisk. 4. Tiltag: Vi laver pædagogiske idrætslege som styrker børnenes fysiske udvikling. 5. Tiltag: Vi følger Skalmejegårdens sundhedspolitik 6. Tiltag: Vi arbejder med "Fri for mobberi" børnemassage 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med naturen og naturfænomener angivet: Pædagogisk praksis i vuggestuen hver dag. Der er ca. 15 vuggestuebørn. Børnene deles i to grupper, de yngste og de ældste vuggestuebørn, når der spises og når der er samlinger med fx sang. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Dagtilbuddets overordnede mål:

18 At give børnene oplevelser, der udvikler respekt og forståelse for og glæde ved at være i naturen. At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og at opleve den som kilde til rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. At skabe rammer for, at børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. Vi vil udfordre børnenes kendskab til tal og matematiske opmærksomhed ved pædagogisk praksis at give børnene en forståelse for natur og naturfænomener, miljøbevidsthed - inde som ude Barnet får kendskab til naturens gang/ årstiderne. Barnet oplever sol, blæst, regn, sne osv. Barnet finder interesse for dyr og småkryb. Barnet får kendskab til former såsom rund, firkantet, trekantet. Barnet får kendskab antal. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene vil gerne ud og opleve naturen. Børnene viser interesse for f.eks. spirende blade og løvfald, sne, sol og blest. 2. Tegn: Børnene viser forståelse for tal, former m.m. og begyndende kenskab til farver og førfaglige begreber 3. Tegn: Børnene kender forskellige planter, dyr og småkryb. 4. Tegn: Børnene viser glæde ved at komme ud i naturen. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Vi er dagligt ude og oplever alt slags vejr. Vi bruger årstidernes muligheder. 2. Tiltag: Børnene arbejder med former, antal, farver og før faglige begreber f.eks. bagved, foran, ovenpå osv. 3. Tiltag: Vi arbejder med Grønne spirer, hvor forskellige emner tages op. 4. Tiltag: Vi tager på ture i nærområdet f.eks. troldeskoven, søen, kælkebakken osv. 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Pædagogisk praksis i vuggestuen hver dag. Der er ca. 15 vuggestuebørn. Børnene deles i to grupper, de yngste og de ældste vuggestuebørn, når der spises og når der er samlinger med fx sang. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet:

19 Dagtilbuddets overordnede mål: At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende og kreative aktiviteter. At børnene får mulighed for at deltage i og få viden om kultur, sang, traditioner og kunstneriske tilbud. At børnene indføres i dansk kultur og får kendskab til andre kulturer. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnenes glæde ved at opleve traditionerne ved danske højtider. 2. Tegn: Børnene er engagerede og viser stolthed over deres produkter 3. Tegn: Børnene er glade for bamseven og bruger den til at kramme med. 4. Tegn: Børnene glæder sig til at gå på biblioteket. 5. Tegn: Børnene udtrykker glæde ved at deltage i sanglege og bevægelseslege. 6. Tegn: Børnenes interesse og kendskab til musik og sange øges, og bliver en større del af vuggestuens kultur. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: Vi lærer om danske kulturtraditioner, så som jul, fastelavn og påske 2. Tiltag: Vi laver kreative ting i mindre børnegrupper. 3. Tiltag: De voksne laver dukketeater bla. med Bamseven fra "Fri for mobberi" 4. Tiltag: Vi går på biblioteket og låner bøger. 5. Tiltag: Vi laver pædagogiske idrætslege (sanglege), som styrker børnenes kendskab kulturelle udtryksformer og værdier 6. Tiltag: Vi arbejder med projekt sangprofil, hvor børnene præsenteres for nye sange og lege. Illustration 5

20 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: På Skalmejegården arbejder vi med Børnemiljøet i den daglige pædagogiske praksis i forhold til det fysiske, psykiske og æstetiske. Ex. Vi afholder samlinger, som omhandler børnenes trivsel. Vi tilbyder aktiviteter som børnene er medbestemmende i. Vi arbejder med "Fri for Mobberi" Vi arbejder med at skabe indendørs og udendørs bevægelsesfremmende og inkluderende miljøer 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: På baggrund af dialogen omkring børnemiljøet på Skalmejegården, vil vi fortsat arbejde for et godt børnemiljø, der er motiverende for børnenes trivsel og udvikling.

21 6 AFSLUTNING Skalmejegårdens læreplaner er et dynamisk redskab, der revideres en gang årligt. Vi har løbende læreplanerne på dagsordenen i de forskellige afdelinger. Vi har lavet en årsplan, hvori det fremgår, hvilket læreplanstema, der arbejdes med i de forskellige måneder. Hermed sikres, at vi i løbet af et år, kommer igennem alle seks læreplanstemaer. Se endvidere Skalmejegårdens hjemmeside: Skalmejegaarden.herning.dk

22 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1