1. Godkendelse af dagsorden /31149 Orientering om gruppen af borgere der benytter arealet ved Assens Skibsværft...1

Transkript

1 Referat Social- og Sundhedsudvalget Tid Onsdag den 7. januar kl. 16:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden /31149 Orientering om gruppen af borgere der benytter arealet ved Assens Skibsværft /31820 Godkendelse af sundhedsaftalen /25100 Analyse af handicapområdet 1. januar 2007 til 1. januar /32695 Orientering om udmøntning af Budget (effektivisering af ledelse og administration) /28429 Drøftelse af studietur i 2015 for Social- og Sundhedsudvalget og Innovations- og Medborgerskabsudvalget Orientering Eventuelt Godkendelse af dagsorden Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 7. januar 2015 Dagsordenen godkendt /31149 Orientering om gruppen af borgere der benytter arealet ved Assens Skibsværft Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 07. januar Kl. 16:00 Assens Kommune, 1 af 11

2 Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at sagen drøftes. Beslutningstema: Orienteringen fra politiassistent Jan Anker Ankersen og administrationen om borgergruppen, der benytter arealet ved Assens Skibsværft, drøftes. Sagsfremstilling: Social og Sundhedsudvalget fik på mødet den 3. december 2014 forelagt henvendelse fra Malene Rye Andersen til drøftelse. Malene Rye Andersen ønsker, at udvalget på et kommende møde får en nærmere orientering om gruppen af borgere, der benytter arealet ved Assens Skibsværft. Malene Rye Andersen ønsker, at udvalget får en orientering om, hvilke borgere det er, der benytter sig af området. Hvor mange er der? Hvilke vanskeligheder har de? Hvad er historikken? Hvilke fremadrettede tiltag kan der være brug for? Er der evt. brug for en løsning, for de der måtte være hjemløse. Malene Rye Andersen foreslår endvidere, at Politiassistent Jan Anker Ankersen inviteres til at deltage i orienteringen med henblik på at denne fortæller om dagligdagen for de borgere, der kommer på området. Social- og Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 3. december 2014 følgende: Social- og Sundhedsudvalget ønsker en orientering fra politiassistent Jan Anker Ankersen og administrationen om borgergruppen, der benytter arealet ved Assens Skibsværft. Politiassistent Jan Anker Ankersen og leder for Psykiatri og Misbrug Hanne Longhi deltager ved punktets behandling. Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Bilag: Ansøgning vedr. Stedet.pdf Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 7. januar 2015 Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning. Henvendelse vedrørende Stedet blev udleveret på mødet /31820 Godkendelse af sundhedsaftalen Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at Sundhedsaftalen godkendes. Beslutningstema: Godkendelse af Sundhedsaftalen med henblik på indstilling om godkendelse i Byrådet. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 07. januar Kl. 16:00 Assens Kommune, 2 af 11

3 Sagsfremstilling: Sundhedsaftalen er tredje generation af sundhedsaftaler. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage til sammenhæng og koordinering af indsatsen af de patientforløb, som omfatter borgere med somatiske og/eller psykiske sygdomme, og som går på tværs af kommuner, sygehuse og almen praksis. Sundhedsaftalen er således en forpligtende aftale om samarbejdet på sundhedsområdet og indgås mellem Regionsrådet og de 22 syddanske Byråd. Social- og Sundhedsudvalget har gennem en møderække arbejdet med Sundhedsaftalen : Introduktion til udvalgets arbejde, herunder sundhedsaftalen (den 8. januar 2014). Forberedelse til dialogmøde mellem Social- og Sundhedsudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget. Dagsordenen for mødet var orientering om og drøftelse af et fælles fremtidsbillede og udkast til den politiske del af Sundhedsaftalen (den 7. maj 2014). Politisk dialogmøde mellem Social- og Sundhedsudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget (den 4. juni 2014). Drøftelse og godkendelse af referat fra politisk dialogmøde (den 3. september 2014). Drøftelse af udkast til Sundhedsaftalen med henblik på afgivelse af høringssvar (den 1. oktober 2014). Efter godkendelse i Regionsrådet og de 22 syddanske Byråd afsluttes processen med endelig godkendelse i Sundhedsstyrelsen. Sundhedsaftalen rummer tre dele: Den politiske del Den administrative del Bilagsdelen Den politiske del af sundhedsaftalen Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision for det tværsektorielle samarbejde. Visionen indeholder tre hovedmål, der udgør det politiske grundlag for aftalen: Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Sundhed for alle Sundhed med sammenhæng. I forlængelse af visionen opstilles en række konkrete målsætninger, der skal understøtte at hovedmålene nås, samt principper og fokuspunkter for arbejdet med at omsætte sundhedsaftalen til konkrete handlinger og resultater. Den politiske del af sundhedsaftalen indeholder desuden en udviklingsaftale, der omhandler en række temaer, hvor kommuner og region er enige om at arbejde sammen med fælles formål, men hvor der er forskellige opfattelser af midler, tempo og graden af forpligtelse i samarbejdet: Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 07. januar Kl. 16:00 Assens Kommune, 3 af 11

4 Forebyggelse og tidlig opsporing Den rehabiliterende tilgang Borger, patient og pårørendeinddragelse Fastholdelse i job og uddannelse Mental sundhed Telemedicin Borgerorienterede kvalitets- og effektmål. Den administrative del af sundhedsaftalen Den administrative del af sundhedsaftalen fastlægger rammer for at realisere den politiske vision, herunder blandt andet: Tværgående temaer: Kvalitet på tværs af sektorer Økonomi, aktivitet og koordinering Velfærdsteknologi og telemedicin Obligatoriske indsatsområder: Forebyggelse Behandling og pleje Genoptræning og rehabilitering Der indgås desuden underliggende aftaler om målgruppespecifikke indsatser for: Gravide og nyfødte Børn og unge Mennesker med senhjerneskade Mennesker med kronisk sygdom Psykiatriske patienter med somatiske ledelser Mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse Mennesker med demens Den ældre medicinske patient Mennesker med behov for kræftrehabilitering og palliation Der vil primo 2015 blive foretaget en prioritering af indsatser og initiativer, som fremgår af sundhedsaftalens implementeringsplan. Bilagsdelen Bilagsdelen rummer en række dokumenter, som kan være vejledende og handlingsanvisende for den enkelte medarbejder i sundhedsvæsenet i mødet med borgeren, fx specifikke samarbejdsaftaler, patientforløbsprogrammer, snitfladekataloger, Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 07. januar Kl. 16:00 Assens Kommune, 4 af 11

5 casekataloger m.v., som kan være eksisterende eller som vil blive udarbejdet i sundhedsaftaleperioden. Bemærkninger til Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen tager afsæt i Sundhedsstyrelsens vejledning, der er revideret på baggrund af ændringer i Sundhedsloven og bekendtgørelsen om sundhedsaftaler. Ændringerne betyder blandt andet for tredje generation af sundhedsaftaler, at: Der udarbejdes én sundhedsaftale i hver region. Det er en politisk aftale, der nu tager afsæt i konkrete målsætninger og en systematisk opfølgning på implementeringsarbejdet. Der er foretaget en ligestilling af somatik og psykiatri, således at psykiatrien ikke længere har et selvstændigt afsnit, men indgår på lige fod med somatikken. Der er sat et øget fokus på at styrke inddragelse af patienter og pårørende i sundhedsvæsnet. Det gælder både den enkelte borger/patients mulighed for at få indflydelse på eget forløb, fx via den rehabiliterende tilgang, og borger/patienters generelle muligheder for indflydelse, fx via Patientinddragelsesudvalget. Almen praksis spiller fortsat en vigtig rolle i det tværgående samarbejde. Almen praksis er ikke en aftalepart, men udarbejdelse og implementeringen af sundhedsaftalen hænger tæt sammen med praksisplan for almen praksis. Praksisplanen beskriver hvilke opgaver, almen praksis skal varetage og snitfalder til det øvrige sundhedsvæsen, herunder kommuner, samt overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Den 17. december 2014 har Sundhedskoordinationsudvalget godkendt Sundhedsaftalen med bemærkninger. Efter modtagelse af den tilrettede sundhedsaftale vil den blive eftersendt den 5. januar Lovgrundlag: Sundhedslovens 205. Økonomi: Kommunerne er medfinansierende på sundhedsområdet i form af den aktivitetsbaserede medfinansiering af sundhedsvæsenet, hvor kommunen betaler for borgernes faktiske træk på sundhedsydelser på sygehusene og i praksissektoren. Da sundhedsaftalen regulerer samarbejdet på sundhedsområdet mellem region, kommuner og almen praksis vil aftalen eksplicit have indflydelse på de kommunale medfinansieringsudgifter, men også på de øvrige kommunale sundhedsudgifter. Intentionen om styrkelse af det nære sundhedsvæsen, herunder sundhedsfremme og forebyggelse har betydning for den kommunale opgaveløsning, særligt for den kommunale sygepleje, genoptræning, rehabilitering, pleje- og omsorg, IT og velfærdsteknologi. Kommunerne har i de seneste 3 års økonomiaftaler fået midler til et permanet løft af sundhedsområdet på samlet knap 1. mia. kr. Senest er der med Økonomiaftalen for 2015 givet et permanet løft til kommunerne på i alt 350 mio. kr. til understøttelse af indsatsområderne i sundhedsaftalerne, herunder bl.a. rehabilitering og træningstilbud, styrket sygepleje samt aflastnings- og rehabiliteringspladser. Der vil i økonomiaftalen for Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 07. januar Kl. 16:00 Assens Kommune, 5 af 11

6 2016 blive fulgt op på udmøntningen af midlerne, samt hvilken effekt udmøntningen har haft i forhold til at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Sundhedsaftalen til godkendelse.pdf Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 7. januar 2015 Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at Sundhedsaftalen sendes til Byrådet til godkendelse /25100 Analyse af handicapområdet 1. januar 2007 til 1. januar 2014 Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 tages til efterretning. Beslutningstema: Analysen omhandler den del af handicapområdet, som blev overført til Assens Kommune fra Fyns Amt i forbindelse med kommunalreformen med primært fokus på de tilbud, som Assens Kommune overtog driftsansvaret for. Sagsfremstilling: I forbindelse med budgetaftalen for perioden 2014 til 2017 blev det besluttet at gennemføre en analyse af de lovmæssige og lokale beslutninger og konsekvenser, der er taget i Assens Kommune siden handicapområdet blev overført fra Fyns Amt herunder at vurdere på behovet for etablering af bosted for yngre handicappede. På baggrund heraf godkendte Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Uddannelsesudvalget i august 2014 et kommissorium for nærværende analyse af handicapområdet i perioden 1. januar januar Analysen indeholder et historisk overblik, en emneinddelt gennemgang af hhv. nationale beslutninger og beslutninger truffet i Assens Kommune samt faktuelle oplysninger for de tilbud, som analysen omhandler. Analysen tegner billedet af et område, som har været præget af mange forskellige tiltag i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014; Dels nationale reformer og lovændringer direkte relateret til handicapområdet, samt en række relaterede reformer og lovændringer, som har stor betydning for området. Fx barnets reform, skolereform, kontanthjælpsreform, førtidspensionsreform mv. Blandt de beslutninger, som er truffet i Assens Kommune, kan nævnes, at Assens Kommune fortrinsvis vil visitere borgere til egne tilbud, ny- og ombygning ved Pilebakken, Lindebjerg og Pilehaveskolen samt en række initiativer til at styrke helhed, gennemsigtighed og sammenhæng for borgere og pårørende. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 07. januar Kl. 16:00 Assens Kommune, 6 af 11

7 Analysen udgør en foranalyse for en efterfølgende analyse af det fremtidige behov for botilbud - herunder behov for etablering af bosted for yngre mennesker med handicap. Analysen af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 er sendt i høring hos Handicaprådet. Handicaprådets bemærkninger eftersendes. Analysen forelægges også Børne- og Uddannelsesudvalget. Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Bilag: Analyse af handicapområdet i Assens Kommune Høringssvar fra Handicaprådet Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 7. januar 2015 Social- og Sundhedsudvalget tager Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 til efterretning og udtrykker ros og anerkendelse af arbejdet /32695 Orientering om udmøntning af Budget (effektivisering af ledelse og administration) Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutningstema: Orientering om udmøntning af budget (effektivisering af ledelse og administration). Sagsfremstilling: I budgetforliget er der enighed om, at der inden for områderne social og sundhed skal gennemføres en organisationsanalyse, som medfører effektiviseringer på området indenfor ledelse og administration. Analysen skal medføre en udgiftsreduktion på kr i 2015 stigende til kr i overslagsårene (jf. Reduktionsblokken R07 og R11, Sundhed). Udvalget er tidligere orienteret om, at analysen vil være gennemført ultimo 2014 således implementering kan ske primo Administrativt er der arbejdet med reduktionsblokken siden budgetvedtagelsen og udvalget vil på mødet blive orienteret om udmøntningen. Afgørende for udmøntningen er, at den fremtidige løsning fortsat vil have sit særlige fokus på Byrådets Vision 2018 Vilje til vækst og udviklingen af en sammenhængende organisation med fokus på udviklingen af prof på tværs. Ligeledes har der været fokus på Assens Kommunes Sundhedspolitik sammen om sundhed, samt den kommende Sundhedsaftale og udviklingen i det nære sundhedsvæsen. Endeligt har der været en opmærksomhed på sammenhængen til reformerne på arbejdsmarkedsområdet. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 07. januar Kl. 16:00 Assens Kommune, 7 af 11

8 Udmøntningen vil ikke medføre konkrete afskedigelser. Direktør for Velfærd Henrik Juul Kjær vil på mødet orientere om den konkrete udmøntning. Økonomi: Udmøntning af Budget , reduktionsblokkene R07 og R11 Sundhed. Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 7. januar 2015 Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Henrik Hansen (A) og Lars Søgaard (A) kan ikke støtte strukturforslaget indenfor de store bosteder med en ledelsesmæssig sammenlægning af Lindebjerg og Pilebakken, idet der udtrykkes betænkelighed ved en centraliseret model /28429 Drøftelse af studietur i 2015 for Social- og Sundhedsudvalget og Innovations- og Medborgerskabsudvalget Indstilling: Direktøren for Velfærd og direktøren for Innovation og Netværk indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget og Innovations- og Medborgerskabsudvalget drøfter programskitse for studieturen, og træffer beslutning om rejseugen og eventuel justering af programskitse. Beslutningstema: Planlægning af fælles studietur i 2015 for Social- og Sundhedsudvalget og Innovationsog Medborgerskabsudvalget drøftes. Sagsfremstilling: Hvert udvalg har budgetlagt en studietur i valgperioden. Social- og Sundhedsudvalget har derfor drøftet studietur. Social- og Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 3. september 2014, at der udarbejdes udkast til studietur sammen med Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Social- og Sundhedsudvalget ønskede i forlængelse heraf et klart fokus på velfærdsteknologi, innovation og samskabelse. Et mindretal bestående af Malene Rye Andersen (Ø) ønskede, at studieturen også skulle indeholde inspiration i forhold til mad og måltider. Der arbejdes nu med muligheden for at studieturen finder sted i uge 17. Programskitse er vedlagt som bilag. Fra 1. januar 2014 trådte en helt ny politisk og administrativ struktur i Assens Kommune i kraft. Ambitionen med et nyt tværgående politisk udvalg, Innovations- og Medborgerskabsudvalget, og ambitionen med et nyt stort og samlet velfærdsområde går hånd i hånd. Velfærden i Assens Kommune skal nytænkes og nye og bedre løsninger på borgernes udfordringer skal drives frem gennem: Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 07. januar Kl. 16:00 Assens Kommune, 8 af 11

9 1) øget inddragelse af ny teknologi, 2) tværfaglighed og helhedsorienterede løsninger og 3) øget inddragelse af ressourcer hos aktive medborgere. Det overordnede ansvar for udviklingen af de tre målsætninger er forankret i Innovations- og Medborgerskabsudvalget, men den konkrete udmøntning heraf skal i høj grad ske igennem beslutninger i Social- og Sundhedsudvalget. Studieturen har derfor to formål. For det første, at hente inspiration til at gentænke og forny velfærden i Assens Kommune, så vi får bedre kvalitet og effektivitet gennem øget brug af velfærdsteknologi og gennem samskabelse med borgerne, frivillige sociale foreninger og virksomheder. For det andet at sikre fælles forståelse og tydelig sammenhæng mellem de nye initiativer, der tages i hhv. Innovations- og Medborgerskabsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget, eksempelvis sammenhæng mellem: Velfærdsteknologiske investeringer og kvaliteten på plejehjem, bosteder, m.v. Frivillighedspolitik og samspillet mellem frivillige og personalet på kommunens institutioner Udviklingen af det aktive medborgerskab og øget inddragelse af borgernes egne ressourcer i deres sagsbehandling. Studieturen vil således være det første skridt i retning af at sikre tværgående politiske sammenhænge, og understøtte Byrådets vision og ambition med den nye udvalgsstruktur. Programskitsen for den fælles studietur afspejler de ovennævnte velfærdstemaer og indeholder derfor besøg i forskellige organisationer/institutioner, som konkret kan fremvise resultater af arbejdet med samskabelse med frivillige på det sociale område, tværgående arbejde på tværs af sektorer, aktivt medborgerskab og velfærdsteknologi. Målet for studieturen er Island. Et nordisk land, der på bagkanten af den økonomiske krise har skullet retænke den offentlige sektor blandt andet ved brug af samskabelse, innovation og velfærdsteknologi. Gennem kontakt til det Nordiske ministerråd og det Islandske Velfærdsministerium, er det således søgt afdækket, at der er både en relevant kontekst og relevante besøgssteder til at give god inspiration til de to udvalgs fortsatte og sammenhængende udviklingsarbejde. Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget og Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Bilag: Foreløbig programskitse til studietur uge 17 Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 5. januar 2015 Innovations- og Medborgerskabsudvalget drøftede oplægget til studieturen, og tilsluttede sig at tage af sted i uge 17, og ønskede at muligheden for at rejse søndag undersøges. Udvalget tilsluttede sig programskitsen. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 07. januar Kl. 16:00 Assens Kommune, 9 af 11

10 Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 7. januar 2015 Social- og Sundhedsudvalget drøftede programskitse for studieturen, og da der ikke er klar opbakning fra udvalget til turen i dens nuværende form, arbejdes der videre med et ændret udkast på baggrund af de faldne bemærkninger. 7. Orientering Sagsfremstilling: 1. KL s Sociale temamøde den maj 2015 Temamødet afholdes i Aalborg Kongres og Kultur Center. I løbet af februar modtaget udvalget en mail med spørgsmål om bl.a. valg af session og hvor mange dage der skal bookes hotel. Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 7. januar 2015 Orientering vedr. Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi. Orientering vedr. KL s Sociale Temamøde Eventuelt Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 7. januar 2015 Intet. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 07. januar Kl. 16:00 Assens Kommune, 10 af 11

11 Underskriftsside Betina Signe Stick Henning Jensen Bodil Boesgaard Rie Nielsen Henrik Hansen Lars Søgaard Malene Rye Andersen Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 07. januar Kl. 16:00 Assens Kommune, 11 af 11

12 Bilag: 2.1. Ansøgning vedr. Stedet.pdf Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 07. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 10607/15

13 Til Social- og Sundhedsudvalget Assens d Ansøgning vedrørende materialer til forbedring af STEDET STEDET er et samlingspunkt for byens socialt udsatte borgere. Her kan ALLE mødes til socialt samvær i fred og fordragelighed, uden at være til gene for andre og omvendt. Vi er rigtigt glade for at have fået tildelt Stedet og forsøger at passe på det, så godt vi kan. Alle der har lyst og overskud giver en hånd med, både hvad angår vedligeholdelse og forbedringer, samt daglig oprydning, ro og orden. STEDET benyttes dagligt af personer, så man må siges, at det har været tiltrængt med et sådan tiltag. Vi har ikke midler til vedligeholdelse og forbedringer af den opsatte carport/overdækning på STEDET, så alt hvad der indtil videre er blevet gjort, er sket ved hjælp af brugerne selv. Nogen har doneret brugte møbler/materialer/penge, andre deres arbejdskraft og Assens Skibsværft har været så flinke at give mulighed for at have elektricitet. For at imødekomme folks lyst til at komme på Stedet, samt at vi er midt i den kolde tid med blæst & regn, er der imidlertid blevet opsat presenninger på de åbne sider af carporten. Ligeledes er der er blevet indsamlet penge blandt brugerne til indkøb af en petroleumsbrændeovn. Vi ansøger om tilskud til petroleum, plexiglas og træværk. Her i vinterhalvåret er varmen alfa omega. Der bruges ca. 20 liter petroleum af 298 kr. pr. uge. Det skal hertil siges, at det indtil videre har været de samme personer, som har givet økonomisk støtte til petroleum, såvel som alt andet vi har investeret i. Dette er ikke en langtidsholdbar løsning, da samme personer selv har få midler at gøre godt med. Vi er i fællesskab kommet frem til en mere holdbar løsning i stedet for presenninger. Det vil være særdeles fordelagtigt, at få sat plexiglas(akryl), samt træværk op i stedet for de nuværende presenninger, så det kan holde til de forskellige påvirkninger, der nu engang er til stede. Derudover giver det mulighed for, at der kan komme lys ind, samt at det er mere sikkert. (Det hænder at folk er lidt usikre på benene, når de kommer/forlader stedet!) Vi har været på nettet for at undersøge aktuelle priser. Det kan sikkert gøres anderledes, men så har I (Udvalget) en idé om, hvilke beløb det drejer sig om. Måske kommunen har mulighed for at indhente bedre tilbud end det foreslåede, det er vi selvfølgelig lydhør og samarbejdsvillig overfor.

14 Materialer vi har brug for: Profilbrædder 26 stk. á 1 meter ca. 500,00 kr. Plexiglas (klar akryl) 2 stk. á 125x120 cm ca. 750,00 kr. 1 stk. á 300x85 cm ca ,00 kr. 2 stk. á 130x120 cm ca. 750,00 kr. 1 stk. á 300x120 cm ca ,00 kr. 2 stk. á 230x50 cm ca ,00 kr ca ,00 kr. Petroleum 20 liter á 298 kr. (Jem & Fix) 10 uger á 298 kr ,00 kr. I alt ,00 kr. Vi håber med denne ansøgning, at det kan lykkedes at få bevilliget det ansøgte, da vi som anført ovenfor, ingen økonomiske midler har ud over de private donationer. Skulle det ansøgte ikke være muligt, vil vi selvfølgelig gerne være med til at løse problemet i samarbejde med Jer. Alternative forslag modtages samt gives gerne, hvis andre løsninger skal i spil. På forhånd tak for interessen og ønskes der yderligere oplysninger er Udvalget velkommen til at kontakte undertegnede. Venlig Hilsen På STEDETS vegne: Claus Hansen Bådsmandsstræde 8 st Mobil:

15 Bilag: 3.1. Sundhedsaftalen til godkendelse.pdf Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 07. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 2191/15

16

17

18 Indhold Læsevejledning til sundhedsaftalen DEN POLITISKE DEL 1. Vision Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Sundhed for alle Sundhed med sammenhæng 7 2. Udgangspunkt Forebyggelse Rehabilitering som tilgang og metode Borger-, patient- og pårørendeinddragelse Fastholdelse i job og uddannelse Styrket samarbejde ud fra LEON-princippet Tættere samarbejde med almen praksis Mål Udvikling Formål Strategiske udviklingsindsatser 14 DEN ADMINISTRATIVE DEL 5. Ramme Sundhedsaftalen og den politiske organisering Tværgående temaer Kvalitet på tværs af sektorer Økonomi, aktivitet og koordinering Velfærdsteknologi og telemedicin Obligatoriske indsatsområder Forebyggelse Behandling og pleje Genoptræning og rehabilitering Aftaler om specifikke målgrupper Gravide og nyfødte Børn og unge Mennesker med senhjerneskade Mennesker med kronisk sygdom Psykiatriske patienter med somatiske lidelser Mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse Mennesker med demens Den ældre medicinske patient Mennesker med behov for kræftrehabilitering og palliation Implementering Organisering af samarbejdet Implementeringsplan Den løbende opfølgning Bilagsoversigt

19

20 1. Vision Sundhedssamarbejdets værdier Sundhedsaftalen er rammen om et forpligtende samarbejde, hvor kommuner og region sammen med almen praksis sætter fælles mål, som vi arbejder os frem imod og følger systematisk op på. Vores samarbejde hviler på et værdifællesskab, hvor åbenhed, dialog og tillid er de bærende værdier. Åbenhed betyder, at vi er parate til at give borgerne, borgernes netværk og hinanden indsigt i, hvordan vi hver især bidrager til at løse opgaverne på sundhedsområdet ligesom vi gerne udvikler og afprøver nye måder at arbejde sammen på, som går på tværs af grænserne mellem forskellige sektorer. Dialog betyder, at vi kommunikerer med borgerne og hinanden, både om det overordnede hvordan vi hver især planlægger og tilrettelægger vores indsats og om det konkrete det enkelte borgerforløb. Tillid betyder, at vi har tiltro til borgerens ønske om at være en konstruktiv og aktiv medspiller med ressourcer, ønsker og holdninger og til kollegers faglighed og ansvarlighed. Ud fra de fælles værdier er vi i Syddanmark kommet langt med samarbejdet mellem sundhedsvæsenets sektorer. Vi har nået mange gode resultater i fællesskab. Udfordringer i de kommende år Med visionen for Sundhedsaftalen sætter vi retningen for, hvordan vi kan gøre det endnu bedre, fordi vi i disse år skal håndtere flere store udfordringer sammen: Vi får stadig flere ældre medborgere og stadig flere borgere med kronisk sygdom Den sundhedsfaglige udvikling gør, at vi kan tilbyde stadig mere behandling til flere Borgerne ønsker så vidt muligt at blive i deres almindelige dagligdag før, under og efter deres egen eller pårørendes behandling Det økonomiske råderum er stærkt begrænset også for sundhedsvæsenet Vi får stadig flere psykisk sårbare Sundhedsaftalens tre hovedmål Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål: Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende i sit eget forløb. Vi skal inddrage borgerne aktivt, når vi træffer de overordnede beslutninger om, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Sundhed for alle Særligt udsatte grupper skal have særlige indsatser. Vi skal give borgere med psykisk sygdom og socialt dårligt stillede borgere samme muligheder for at opnå et godt helbred som andre borgere. Sundhed med sammenhæng Vi skal tilbyde borgerne forebyggelse, behandling og rehabilitering, som hænger sammen på tværs af grænserne mellem kommuner, sygehuse og almen praksis. Alle parter skal levere det rigtige tilpasset den enkelte borger/patient på rette tid og sted. Vi skal tænke helhedsorienteret også i forhold til sammenhængen mellem sundhedsvæsenet, arbejdsmarkedet, de sociale tilbud, uddannelsessystemet m.v. Under hvert hovedmål opstiller vi nogle overordnede mål, som vi omsætter til konkrete succeskriterier, der udtrykker, hvad det er, vi vil måles på. Hvor skal vi være senest ved udgangen af 2018? Sundhedsaftalens tre principper Men sundhedsaftalen skal ikke alene fastlægge målene. Den skal afklare, hvordan vi vil arbejde sammen om at nå dem. Her vil vi tage udgangspunkt i tre principper ud fra nøgleordene prioritering, rehabilitering og velfærdsteknologi: Vi vil prioritere vores indsatser skarpt. Vi vil gå målrettet efter at adressere de største tværgående udfordringer først ud fra en erkendelse af, at de knappe ressourcer ikke giver mulighed for at gøre alt på én gang Vi vil se borgeren som et helt menneske, som har indflydelse på sit eget forløb. Vi vil støtte borgerens ønske om at vende hurtigst muligt tilbage til hverdagslivets aktiviteter i bolig, job/uddannelse og fritid. Målet er, at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. For borgere i den erhvervsaktive alder er det et centralt mål at opnå eller opretholde tilknytningen til arbejdsmarked og uddannelse Vi vil udnytte Syddanmarks styrkeposition på det velfærdsteknologiske område. Velfærdsteknologien, herunder telemedicin, skal gøre borgeren mere uafhængig, give mere frihed i hverdagen og gøre mødet med sundhedsvæsenet lettere, ligesom den skal fremme kommunikationen på tværs af sundhedsvæsenets sektorgrænser Disse tre principper skal være det bærende grundlag for alle vores indsatser i arbejdet med at nå sundhedsaftalens mål. 5

21 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende i sit eget forløb. Vi skal inddrage borgerne aktivt, når vi træffer de overordnede beslutninger om, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Borgerens behov og forudsætninger skal være udgangspunktet for den måde, sundhedsvæsenet arbejder på. Der må aldrig herske tvivl om, at borgeren er hovedpersonen i sit eget forløb. Vi skal se den enkelte borger som et helt menneske med unikke forudsætninger, ressourcer og behov og vi skal målrette vores tilbud, så de netop tager udgangspunkt i borgerens forudsætninger, bygger på dennes ressourcer og imødekommer dennes behov. Borgeren er en samarbejdspartner med ressourcer, som skal indgå sammen med vores faglige viden og erfaring, for at det samlede resultat af borgerens forløb bliver det bedst mulige. Både borgeren og vi har noget at bidrage med og kan have berettigede forventninger til hinanden. De forventninger er det afgørende vigtigt at afstemme. Det skal stå klart, hvad der er sygehusets, den praktiserende læges og kommunens ansvar og hvad der er borgerens ansvar. Her er dialog og videndeling nøgleord. Når forudsætningerne er til stede, skal borgeren kunne deltage aktivt i sit forløb, trække på sine pårørende og være medbestemmende i forhold til, hvad der skal ske videre frem. Det sker lettest, hvis vores indsatser er målrettede og tilpasset det hverdagsliv, borgeren ønsker. Kort sagt: borgeren skal opleve at have et sammenhængende og meningsfuldt hverdagsliv. Her giver velfærdsteknologien og ikke mindst telemedicinen os nye muligheder for at engagere og motivere borgeren i sit eget forløb. Telemedicin betyder, at informations- og kommunikationsteknologi bliver brugt sådan, at forebyggelse, behandling og rehabilitering kan foregå tæt på borgeren. Telemedicin er ikke alene et spørgsmål om teknik. Det handler nok så meget om, at sygehus, kommune og almen praksis skal arbejde sammen på en ny måde også med borgeren. Hidtil er arbejdet med telemedicin i høj grad foregået på projektbasis. Vores mål er, at telemedicin skal være en del af den daglige drift, når det er effektivt, og når det kan føre til, at borgerne oplever større selvstændighed. Vi skal sammen lægge en strategi for, hvordan vi kommer så langt. Borgeren er hovedpersonen i sit eget forløb igennem sundhedsvæsenet. Derfor er borgernes vurderinger også en vigtig del af grundlaget, når vi skal træffe beslutninger om, hvordan vores indsatser skal tilrettelægges på det mere overordnede plan. For eksempel når vi skal tage stilling til, om vi gør det godt nok om kvaliteten i den forebyggelse, behandling og rehabilitering, vi tilbyder, er, som den skal være. God faglig standard er selvfølgelig en helt uomgængelig forudsætning for, at kvaliteten er i orden. Er borgeren blevet behandlet i overensstemmelse med gældende kliniske retningslinjer, forløbsprogrammer mv.? Men i sidste ende er de indsatser, vi tilbyder, til for borgerens skyld. Derfor giver det også god mening at spørge borgerne om, hvordan de har oplevet deres forløb, når vi vil sikre og udvikle kvaliteten af fælles indsatser. En anden måde, hvorpå vi kan inddrage borgerne i vores overordnede beslutninger om sundhedsvæsenet, er gennem patient- og pårørendeorganisationerne. Vi er i aktiv dialog med patientinddragelsesudvalget om, hvordan det bedst kan bidrage med erfaringer, viden og synspunkter, som kan være en vigtig del af grundlaget for vores beslutninger i sundhedsvæsenet. Det vil vi måles på: Vi har en borger-/patientoplevet kvalitet, som er stigende over tid, og som ligger over landsgennemsnittet Vi lægger en fælles strategi med klare mål, der gør telemedicin til en del af den daglige drift Vi spørger patienter og pårørende, om de føler sig inddraget i tilrettelæggelsen af patientforløbet Vi udvikler en fælles model for den rehabiliterende tilgang på tværs af sektorerne 1.2 Sundhed for alle Særligt udsatte grupper skal have særlige tilbud. Vi skal give borgere med psykisk sygdom og socialt dårligt stillede borgere samme muligheder for at opnå et godt helbred som andre borgere. Fri og lige adgang er et grundlæggende princip i det danske sundhedsvæsen. Alligevel viser statistikkerne, at sundheden er ulige fordelt på forskellige befolkningsgrupper. Hvis vi vil det til livs og sikre alle borgere andel i de helbredsmæssige gevinster, som sundhedsvæsenet er med til at skabe, gør vi det ikke med standardløsninger. Vi vil sundhed for alle. Det betyder ikke, at alle skal have alt, men at vi differentierer vores tilbud, så vi også kan imødekomme særligt udsatte gruppers behov. 6 I DEN POLITISKE DEL

22 Vi anvender en helhedsorienteret tilgang i forebyggelse, behandling og rehabilitering og tager særligt hensyn til de, der har mest behov for støtte. Det betyder, at vi på tværs af somatik og psykiatri tilbyder en målrettet indsats til de borgere, som har særlig vanskeligt ved at tage vare på deres eget helbred. Indsatserne skal bygge oven på de ressourcer, borgeren selv besidder. Og den skal rette sig mod at styrke de personlige ressourcer og egenomsorgen, samtidig med at andre helbredsproblemer søges løst. Vi prioriterer en tidlig opsporende og forebyggende indsats, så sygdom opdages, inden den når at udvikle sig eller forværres. Helt særlige problemstillinger knytter der sig til den fysiske helbredstilstand for mennesker med en sindslidelse. Ser vi på middellevetiden blandt patienter, som har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, viser den sig at være år kortere end andre borgeres. Psykiske og fysiske lidelser spiller sammen og påvirker hinanden. Derfor er der brug for, at vi ikke anskuer dem isoleret, men tværtimod ser på helheden i de tilbud, vi stiller til rådighed for mennesker med en sindslidelse. Vi skal indrette sundhedsvæsenet sådan, at det giver mennesker med sindslidelse de samme muligheder for at opnå et godt helbred, som andre borgere. Det gør vi bl.a. ved tidlig opsporing af psykisk sygdom og ved, at psykiatriske og somatiske sundhedstilbud bliver integreret i hinanden. Samtidig skal vi tænke helhedsorienteret i forhold til at give unge med mentale problemer mulighed for at få en uddannelse og sikre, at mennesker med en sindslidelse får den rette hjælp til at komme videre i deres liv. Vi skal bidrage til, at disse borgere ikke bliver placeret eller fastholdt i en social udsat position. Her er tidlig opsporing og rehabilitering afgørende. Igennem de senere år har middellevetiden været stigende i Danmark, når vi ser på befolkningen som helhed. Imidlertid er denne udvikling især slået igennem blandt borgere med lang uddannelse og høj indkomst. I dag lever den dårligst stillede fjerdedel af danske mænd i gennemsnit 10 år kortere end den bedst stillede fjerdedel. For 25 år siden var forskellen 5½ år. Denne viden skal inddrages, når der fremadrettet tilrettelægges fælles indsatser. Undersøgelser tyder på, at procent af den sociale ulighed i dødelighed kan forklares med rygning og alkohol. Det forhold vil vi tage højde for, når vi tilrettelægger både den borgerrettede og den patientrettede forebyggelse. Vi vil prioritere, at de befolkningsgrupper, som kan have særlig brug herfor, får tilbud, som kan medvirke til at reducere deres tobaks- og alkoholforbrug, ligesom vi vil prioritere den tidlige forebyggende indsats, bl.a. så færre begynder at ryge. Det vil vi måles på: Vores langsigtede mål er at eliminere forskellen i middellevetid mellem borgere med sindslidelser og den øvrige befolkning. I aftaleperioden er det målsætningen, at den forventede middellevetid blandt borgere med psykisk sygdom er stigende og nærmer sig den middellevetid, der kendes fra befolkningen som helhed Vi undersøger årsager til dårlig mental sundhed, herunder blandt børn og unge Vi tilbyder udsatte grupper forebyggelsesindsatser, som bidrager til at mindske deres forbrug af tobak og alkohol Vi bidrager i fællesskab til en tidlig, målrettet og tværgående indsats for borgere med risiko for at miste tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked 1.3 Sundhed med sammenhæng Vi skal tilbyde borgerne forebyggelse, behandling og rehabilitering, som hænger sammen på tværs af grænserne mellem kommuner, sygehuse og almen praksis. Alle parter skal levere det rigtige tilpasset borgeren på rette tid og sted. Siden den første sundhedsaftale blev indgået i 2006, er vi i Syddanmark nået langt, når det handler om at arbejde sammen på tværs af sundhedsvæsenets sektorer. Mange spørgsmål, der dengang var problematiske, er blevet afklaret. Det er samarbejdsaftalen om borger- og patientforløb (SAM:BO) et af de gode eksempler på. SAM:BO lægger rammen for, hvordan indlæggelse på og udskrivning fra sygehuset foregår, og bidrager dermed til, at borgeres forløb på tværs af sektorerne kan ske godt og gnidningsfrit. Syddanmark er i den sammenhæng en foregangsregion. Sundhedsaftalen skal føre os endnu længere i den retning, rykke os tættere sammen og gøre samarbejdet mere forpligtende. Borgerens forløb gennem sundhedsvæsenet er tit meget komplekst. På et givet tidspunkt sker der ikke bare én ting ét bestemt sted i systemet. Mange ting sker samtidigt forskellige steder. Den kompleksitet skal vi blive bedre til at håndtere ligesom borgerne skal kunne være trygge ved, at kvaliteten i alle sundhedsvæsenets led er i orden. Borgeren skal også have adgang til og mulighed for at dele information om eget forløb, og vi skal indtænke de sundhedsindsatser, som foregår i borgerens eget hjem. Vi skal tilbyde borgerne forebyggelse, behandling og rehabilitering, der hænger sammen. Hvor alle parter leverer det rigtige tilpasset borgeren på rette tid og sted ud fra en sund- 7

23

24 2. Udgangspunkt I dette kapitel udfoldes visionens principper og centrale fokuspunkter, som parterne er enige om at holde sig særligt for øje, når sundhedsaftalen skal omsættes til konkrete indsatser og resultater. 2.1 Forebyggelse Forebyggelse er en af forudsætningerne for, at der også i fremtiden bliver råd til et velfungerende sund-hedsvæsen. Forebyggelse kan både sigte på at håndtere sundhedsmæssige problemer inden de når at udvikle sig eller undgå forværring af eksisterende helbredsproblemer. En veltilrettelagt forebyggende indsats vil på længere sigt bidrage til at give borgerne i Syddanmark flere gode leveår, blive længst muligt i sin hverdag og sikre, at vi får mest mulig sundhed for de ressourcer, vi bruger i sundhedsvæsenet. Forebyggelse er et væsentligt element i den rehabiliterende tilgang og er af afgørende betydning både for den enkelte borger og for samfundet som helhed. Målet er at undgå eller udskyde en behandlende indsats. 2.2 Rehabilitering som tilgang og metode Sundhedsaftalen tager blandt andet udgangspunkt i visionen om sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren og princippet om rehabilitering. Dette afsnit har til hensigt at afklare begreberne den rehabiliterende tilgang og den rehabiliterende metode. Den rehabiliterende tilgang Den rehabiliterende tilgang sammenfatter indsatser og metoder, som har som perspektiv: At borgeren er et helt menneske, som har indflydelse på sit eget forløb At borgeren ønsker at forblive i og vende hurtigst muligt tilbage til hverdagslivets aktiviteter Tilgangen tager udgangspunkt i, at menneskets sundhedstilstand på én gang er et fysisk, psykisk og socialt anliggende. Udgangspunktet er borgerens behov, ligesom borgerens nærmeste så vidt muligt inddrages. Den rehabiliterende tilgang omfatter samtidig et værdisæt, hvor respekt og ligeværdighed står centralt, og hvor ønsket er at borgeren oplever sammenhæng i sit forløb. Det betyder, at vi møder borgeren dialogorienteret og med en anerkendelse af, at borgeren er ekspert på sit eget liv, mens vi bidrager med faglig ekspertise. Den rehabiliterende tilgang er et fælles perspektiv på tværs af de forskellige aktiviteter i sundhedsvæsenet. Det er en forudsætning for et vellykket rehabiliteringsforløb, at der er sammenhæng i indsatsen på tværs af sektorer og forvaltninger. Det betyder bl.a. at region, kommuner og praksissektoren skal arbejde med udgangspunkt i fælles mål. Den rehabiliterende metode Den rehabiliterende metode omfatter den hjælp, støtte samt redskaber og metoder, som fagprofessionelle bruger eller kan stille til rådighed for borgeren med behov for rehabilitering. Nærværende sundhedsaftale er primært inspireret af definitionerne fra Marselisborgcenterets hvidbog samt WHO. Følgende elementer er vigtige dele af den rehabiliterende metode: En tidlig og forebyggende indsats Udredning af borgerens funktions- og mestringsevne Samarbejde med borgeren og de nærmeste pårørende Planlægning af den samlede indsats, herunder opstilling af fagligt velfunderede, realistiske og opnåelige mål for indsatsen Vurdering af, hvilken tidsramme som er nødvendig til opnåelse af de opstillede mål. Relevante indsatser af høj faglig kvalitet Tværfagligt samarbejde og koordinering af forløbet, så de relevante forskellige faglige indsatser iværksættes på det rigtige tidspunkt og i den rigtige rækkefølge Løbende opfølgning på forløb, herunder evt. evaluering 2.3 Borger-, patient- og pårørendeinddragelse Borger-, patient- og pårørendeinddragelse dækker over en række forskellige forståelser og rummer stor variation i praksis og tilgang. Inddragelse kan eksempelvis ske på både individ- og organisationsniveau. Særlig i en tværsektoriel kontekst er der behov for en fælles forståelse af, hvad vi mener, når vi taler om inddragelse for at kunne realisere inddragelsen i praksis. Alle parter arbejder i dag med inddragelse det er langt fra nyt. Som eksempel på inddragelse kan nævnes fokusgrupper, patientuddannelse, tilfredshedsundersøgelser, patientambassadører m.v. Hertil kommer naturligvis den konkrete inddragelse i det enkelte borger- og patientforløb. Det nye er, at vi skal blive bedre til at gøre det i fællesskab og gøre det systematisk. Vi inddrager systematisk Patientinddragelsesudvalget, når vi tværsektorielt arbejder med borger-, patient og pårørendeinddragelse. Når vi igangsætter nye projekter og indsatser, forpligter vi os til at drøfte, hvordan vi inddrager borgere, patienter og pårørende. 9

25

26

27 3. Mål 3.1 Målene i den politiske vision I det nedenstående beskrives sundhedsaftalens mål. Sundhedsaftalen tager udgangspunkt i visionens målsætninger: 1) Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren 2) Sundhed for alle 3) Sundhed med sammenhæng Målsætningerne omsættes i de nedenstående succeskriterier. Målsætning Vi har en borger-/patientoplevet kvalitet, som er stigende over tid, og som ligger over landsgennemsnittet. Vi lægger en fælles strategi med klare mål, der gør telemedicin til en del af den daglige drift. Vi spørger patienter og pårørende, om de føler sig inddraget i tilrettelæggelsen af patientforløbet. Vi udvikler en fælles model for den rehabiliterende tilgang på tværs af sektorerne Vores langsigtede mål er at eliminere forskellen i middellevetid mellem borgere med sindslidelser og den øvrige befolkning. I aftaleperioden er det målsætningen, at den forventede middellevetid blandt borgere med psykisk sygdom er stigende og nærmer sig den middellevetid, der kendes fra befolkningen som helhed Vi undersøger årsager til dårlig mental sundhed, herunder blandt børn og unge. Vi tilbyder udsatte grupper forebyggelsesindsatser, som bidrager til at mindske deres forbrug af tobak og alkohol. Vi bidrager i fællesskab til en tidlig, målrettet og tværgående indsats for udsatte borgere med risiko for at miste tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked. Vi får færre forebyggelige (gen)indlæggelser. Vi udvikler tværsektorielle mål for kvaliteten og effekten af det, vi gør. Vi udvikler og anvender telemedicinske løsninger, som håndterer samtidige forløb og indsatser i hjemmet, og som inddrager borgeren. Vi videreudvikler samarbejdsaftalen om borger/patientforløb (SAM:BO), så den også kan håndtere forløb, som rækker ud over sygehus og hjemmepleje, og vi implementerer den på det psykiatriske område. Succeskriterium Målene for borger/patientoplevet kvalitet udviser en stigning over tid og er højere end landsgennemsnittet. Et år efter sundhedsaftalens ikrafttræden er en tværsektoriel strategi for telemedicin med klare mål godkendt. Patienter og pårørende oplever at være tilstrækkeligt inddraget i patientforløbet. Alle sektorer bidrager med data for borger-/patientinddragelse og pårørende i relevant omfang. Inden for første halvdel af aftaleperioden foreligger værktøjer og samarbejdsmodeller, som understøtter den rehabiliterende tilgang. Den forventede levetid for borgere med psykisk sygdom i Syddanmark er højere i 2018 end ved aftalens indgåelse. Den forventede levetid for borgere med psykisk sygdom og den samlede befolkning i Syddanmark har nærmet sig hinanden i 2018 i forhold til ved aftalens indgåelse. Der gennemføres i første halvdel af aftaleperioden en kortlægning af viden om omfang af og årsager til, at unge i Syddanmark angiver dårligt selvoplevet helbred, herunder sociale risikofaktorer. På baggrund af kortlægningen, sættes der konkrete mål for reduktionen i andelen af unge i alderen år, der rapporterer dårligt mentalt helbred i Andelen af dagligrygere og personer med et sundhedsskadeligt alkoholindtag er lavere i 2017 end i Vi overholder aftalte ventetider på behandlings- og rehabiliteringsindsatser. Sundhedsaftaleindikatorerne for forebyggelige (gen)indlæggelser inden for somatikken og psykiatrien skal vise lavere værdier i 2018 end i 2015 To år efter aftalens indgåelse skal tværsektorielle borgerorienterede kvalitets- og effektmål være udviklet og testet. På baggrund af testen fastsættes ambitionsniveauet via fælles mål for kvalitet og effekt. Der udarbejdes i aftaleperiodens første år en strategi for telemedicin. Der indgås og gennemføres en udviklingsaftale om telemedicin. Udviklingen af den digitale kommunikation i regi af SAM:BO skal fra aftalens indgåelse ske parallelt på det somatiske og psykiatriske område. Ved periodens ophør er SAM:BO fuldt implementeret på psykiatriområdet, så den er på samme niveau som somatikken. Syddanmark skal bevare førerpositionen, når det gælder et lavt antal færdigbehandlingsdage. 12 I DEN POLITISKE DEL

28 3.2. Nationale mål fra økonomiaftalerne I økonomiaftalerne for 2014 og 2015 fremgår det, at der prioriteres midler, som understøtter sundhedsaftalens indsatser med fælles målsætninger: Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser Færre forebyggelige indlæggelser Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på hospitaler De prioriterede indsatser skal følges i aftaleperioden, herunder effekten af indsatserne. Der skal endvidere ske en opfølgning på indsatserne i et samarbejde mellem kommuner og region. Dette skal blandt andet sikre tværgående videndeling. Kommuner og region igangsætter primo 2015 en proces, hvor indsatserne i sundhedsaftalen konkretiseres og prioriteres yderligere. Desuden skal der ske koordineret afrapportering af anvendelse af økonomiaftalemidlerne. 13

29 4. Udvikling 4.1 Formål Udviklingsaftalen omhandler en række temaer, hvor kommuner og region er enige om at arbejde sammen med fælles formål, men hvor der er forskellige opfattelser af midler, tempo og graden af forpligtelse i samarbejdet. Udviklingsaftalen består af projekter, som handler om at afprøve konkrete tiltag i regionen, almen praksis og en eller flere kommuner for at afklare, om der er grundlag for siden at udbrede dem. Sundhedskoordinationsudvalget har valgt følgende temaer: Forebyggelse og tidlig opsporing Den rehabiliterende tilgang Borger-, patient- og pårørendeinddragelse Fastholdelse i job og uddannelse Mental sundhed Telemedicin Borgerorienterede kvalitets- og effektmål Som led i den årlige revision af sundhedsaftalen gør Sundhedskoordinationsudvalget status på de projekter, som indgår under temaerne dette blandt andet med henblik på at afklare, om der er grundlag for at udbrede dem til hele regionen. Desuden kan Sundhedskoordinationsudvalget løbende vurdere, om nye temaer og projekter bør inkluderes i udviklingsaftalen. Ved indgåelse af aftaler om nye projekter skal det drøftes mellem parterne, om der skal ske en prioritering i forhold til eksisterende aktiviteter. Primo 2015 udarbejdes en beskrivelse, hvor det præciseres, hvad der kendetegner projekter i udviklingsaftalen, hvordan de initieres, følges og hvad kriterierne for nye projekter er. Der er stadig mulighed for at indgå bilaterale aftaler mellem regionen og den enkelte kommune. Sådanne lokale aftaler er af frivillig karakter. De indgår ikke i sundhedsaftalen og kan ikke have forrang eller træde i stedet for denne Projekter med fælles ressourceindsats Udviklingsaftalens projekter kan etableres som samarbejder med fælles ressourceindsats, herunder anvendelse af økonomiaftalemidler. Når det er tilfældet, respekterer samarbejdet sundhedslovens opgave- og ansvarsfordeling, den økonomiske byrdefordeling og regionens og kommunernes respektive myndighedsansvar. Desuden skal følgende forudsætninger være opfyldt: Det sandsynliggøres, at borgeren/patienten opnår en kvalitetsforbedring i forhold til sammenhæng i patientforløbet eller at der er en samfundsmæssig gevinst Der foreligger en klar aftale om projektets formål, opgaver, metode, proces, ansvarlige, ressourcer, økonomi og finansiering For hver indsats indgås en skriftlig aftale Regionen og kommunerne kan medvirke i sådanne samarbejder med anvendelse af personaleressourcer eller ved medfinansiering, når kommunen eller regionen udfører opgaver på den anden parts vegne. Ifølge Sundhedslovens 239 kan regionsrådet indgå aftale med en kommunalbestyrelse om betaling for personer, der henvises til tilbud i kommunalt regi som alternativ til sygehusindlæggelse. 4.2 Strategiske udviklingsindsatser På baggrund af sundhedsaftalens vision om: Sundhed gennem rehabiliterende samarbejde med borgeren Sundhed for alle Sundhed med sammenhæng indgås aftaler om følgende: Forebyggelse og tidlig opsporing Vi sætter fokus på den tidlige og forebyggende indsats, inden borgere bliver patienter. I indsatserne skal der være særligt fokus på behovet for en individuelt tilrettelagt tilgang - hvad den ene borger måske selv kan klare, kan den anden borger have behov for hjælp til. Der skal også være særlig fokus på indsatsen over for børn og unge og deres familier. Meget er vundet for både den enkelte og samfundet ved at sætte tidligt ind. Konkrete projekter: Forsknings- og samarbejdsprojektet Tidlig Opsporing og Forebyggelse. Målet er at skabe sunde vaner og opspore og forebygge livsstilsrelaterede sygdomme Projekt Integrated Care, som har til formål at udvikle samarbejdet mellem sektorerne, særligt med henblik på en tidlig og integreret indsats for borgere med stress, angst, depression samt den ældre, medicinske patient Den rehabiliterende tilgang Vi sætter fokus på behovet for at skabe et fælles sprog for og fælles metoder til at arbejde ud fra den rehabiliterende tilgang på tværs af sektorerne. Formålet hermed er at understøtte borgerne i at mestre egen sundhed og eget liv. 14 I DEN POLITISKE DEL

30 Udviklingsaftalen skal bidrage til, at borgeren i hele sundhedsvæsenet bliver mødt af medarbejdere, der arbejder ud fra den fælles rehabiliterende tilgang, og at borgeren dermed oplever en sammenhæng i indsatsen. Konkret projekt: Udvikling af en fælles model for den rehabiliterende tilgang indeholdende værktøjer og samarbejdsmodeller Borger-, patient- og pårørendeinddragelse Sundhedsaftalen skal understøtte et sundhedsvæsen, hvor borgeren inddrages i beslutninger om egen sundhed og behandling, og hvor borgeres, patienters, og pårørendes perspektiv inddrages i udviklingen af samarbejdet. Udviklingsaftalen skal bidrage til, at vores arbejde med borger-, patient- og pårørendeinddragelse sker i fællesskab og mere systematisk. Konkrete projekter: Afprøvning af modeller for og metoder til borger-, patientog pårørendeinddragelse På baggrund af afprøvede modeller og metoder formuleres en tværsektoriel strategi for borger- patient- og pårørendeinddragelse Fastholdelse i job og uddannelse Vi sætter fokus på, at mennesker i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet oplever en sammenhængende og effektiv indsats. Indsatsen skal være målrettet, tidlig, helhedsorienteret, rettidig og sammenhængende også når flere sektorer og forvaltninger er involveret. Målet er, at borgerne hurtigt opnår et funktionsniveau, der gør det muligt at fastholde job eller uddannelse. Når nye samarbejdsaftaler og forløbsprogrammer udarbejdes, prioriteres de grupper, som er i særlig risiko for at ende uden for uddannelse og arbejdsmarked. Konkrete projekter: Projekt om fastholdelse i job og uddannelse for mennesker med funktionelle lidelser (som defineret af Dansk Selskab for Almen Medicin) og/eller lidelser i bevægeapparatet Fælles retningsgivende mål og handleplaner for borgere, som er i kontakt med social- og behandlingspsykiatri og arbejdsmarkeds- eller uddannelsesområdet Mental sundhed Mental sundhed er at have det godt og være tilfreds med livet, men også at kunne klare dagligdags gøremål som arbejde og uddannelse, samt at man indgår i sociale relationer med familie, venner og kollegaer mv. Der er brug for et fælles vidensgrundlag om årsagerne til dårligt mentalt helbred, herunder i hvilken grad det mentale helbred påvirkes af individuelle problemstillinger, sociale faktorer og samfundsmæssige forhold. Samtidig skal vi sikre at borgere, der oplever modstand i perioder af deres liv ikke i unødvendigt omfang sygeliggøres, men derimod kan modtage relevant støtte fra nærmiljøet og ikke nødvendigvis fra sundhedsvæsenet. Konkrete projekter: I første halvdel af aftaleperioden gennemføres en kortlægning af viden om omfanget af og årsager til dårlig mental sundhed, herunder hvorfor særligt unge i Syddanmark angiver dårlig selvoplevet mental sundhed. Desuden undersøges mulige metoder til også at belyse udfordringerne i målgruppen 0-16 årige. På baggrund af kortlægningen sættes der konkrete mål for reduktionen i andelen af borgere, der angiver at have dårligt mentalt helbred i 2017, eventuelt specificeret på særlige målgrupper. Herefter igangsættes opfølgende indsatser, f.eks. fælles kompetenceudvikling Telemedicin Med SAM:BO har vi i Syddanmark tidligt fået gode, enkle og effektive digitale kommunikationsgange. Digitaliseringen har bidraget til kvalitet i forløbene, hvilket bl.a. giver sig udslag i et meget lavt antal færdigbehandlingsdage. Med denne sundhedsaftale tager parterne skridt til at bevare Syddanmarks førerposition. Nye telemedicinske indsatser skal sikre, at borgeren og patienten også kan tilgå data og dele information. Relevante sundhedsindsatser, som foregår i borgerens eget hjem, skal også være omfattet af digital kommunikation. Bevægelsen mod et mere integreret samarbejde skal afspejles i den digitale understøttelse. Således skal de særligt komplekse forløb, som ofte forudsætter, at borgeren og de fagprofessionelle har adgang til de samme oplysninger på en gennemsigtig måde, kunne håndteres. Vi skal arbejde hen mod fælles behandlingsplaner i særligt komplekse patientforløb. Nye telemedicinske løsninger, herunder i borgernes hjem, skal løbende kunne integreres i den digitale kommunikation og dataudveksling. Målet er et mere effektivt og ensartet grundlag for nærhed og optimal borger- og patientdialog. Fælles infrastruktur er en af forudsætningerne for anvendelse af telemedicinske løsninger. 15

31

32

33 5. Ramme 5.1 Sundhedsaftalen og den politiske organisering Dette afsnit giver et overblik over de juridiske rammer for sundhedsaftalen, og de udvalg der indgår i udarbejdelsen af denne. Endvidere gives også overblik over de relevante relationer til praksissektoren Sundhedsaftalen Rammerne for sundhedsaftalen er fastlagt i sundhedslovens samt i Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler med tilhørende vejledning. Sundhedsaftalen er en politisk aftale, som indgås mellem regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen, hvori der fastsættes rammer og målsætninger for samarbejdet mellem parterne på fire indsatsområder. Som led i sundhedsaftalen udarbejdes en administrativ aftale, der konkretiserer den politiske aftale og fastsætter rammerne for det konkrete samarbejde mellem aktørerne på disse indsatsområder. Sundhedsaftalen omfatter både samarbejdet mellem sygehuse og kommunale tilbud og samarbejdet mellem praksissektoren og kommunale tilbud. Aftalen omfatter derudover samarbejdet mellem sygehuse og praksissektoren, herunder særligt almen praksis, hvis det er relevant for samarbejdet med kommunen. Regionsrådet har myndighedsansvaret for sygehusene og praksissektoren, som er omfattet af sundhedsaftalen. Derudover har regionsrådet ansvaret for at kunne levere en række specialiserede opgaver på social- og undervisningsområdet, som inddrages i sundhedsaftalen i relevant omfang. Kommunalbestyrelserne har myndighedsansvaret for det kommunale sundhedsområde, som er omfattet af sundhedsaftalen. Derudover har kommunalbestyrelserne myndighedsansvaret for det sociale område, som er omfattet af sundhedsaftalen i flere af de obligatoriske indsatsområder samt for beskæftigelses- og undervisningsområdet, der inddrages i relevante dele af sundhedsaftalen. Almen praksis er ikke en aftalepart, men er en særdeles vigtig aktør i forbindelse med udarbejdelsen og implementeringen af sundhedsaftalen. Almen praksis indgår i sundhedsaftalearbejdet gennem repræsentation i sundhedskoordinationsudvalget. Almen praksis er i henhold til sundhedsloven forpligtet til at udøve sin virksomhed i overensstemmelse med sundhedsaftalen. De opgaver, som almen praksis jf. sundhedsaftalen forpligtes til at udføre, skal beskrives i praksisplanen for almen praksis og følges op af en underliggende aftale med de praktiserende læger, hvor implementering og eventuelle ressourcer aftales. Den øvrige praksissektor er ligeledes ikke en aftalepart, men konkrete praksisområder kan have en rolle i udarbejdelsen af og gennemførelsen af aftalen på udvalgte indsatsområder. Relevante aktører fra den øvrige praksissektor inddrages i udarbejdelse og implementering af udviklings- og samarbejdsaftaler, hvor det er relevant Sundhedskoordinationsudvalg og relation til øvrige udvalg Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende patientforløb på tværs af kommuner og region, herunder at understøtte kvaliteten og den effektive ressourceudnyttelse i opgaveløsningen. Udvalget består af repræsentanter udpeget af regionsrådet, KommuneKontakt- Rådet (KKR) i regionen samt Praktiserende Lægers Organisation i regionen (PLO Syddanmark). Sundhedskoordinationsudvalget udarbejder udkast til én fælles sundhedsaftale og understøtter, at regionsrådet og alle regionens kommunalbestyrelser kan godkende aftalen. I henhold til sundhedsloven etableres et praksisplanudvalg for almen praksis i hver region. Sundhedskoordinationsudvalgets arbejde koordineres med praksisplanudvalget. I henhold til sundhedsloven nedsættes der i hver region et patientinddragelsesudvalg, som sundhedskoordinationsudvalget og praksisplanudvalget systematisk inddrager i deres drøftelser. Sundhedskoordinationsudvalget i Region Syddanmark har nedsat Det Administrative Kontaktforum (DAK), som administrativt skal understøtte implementering af sundhedsaftalen og sikre, at der løbende udvikles og monitoreres på de aftaler, som er indeholdt i sundhedsaftalen. DAK består af ledende embedsmænd fra region og kommuner samt af repræsentanter fra PLO Syddanmark Sammenhæng med andre politikker og planer For at styrke sundhedskoordinationsudvalgets opgave med at understøtte sammenhængende patientforløb, vurderer sundhedskoordinationsudvalget løbende udkast til regionens sundhedsplan, herunder sygehusplaner, praksisplan og psykiatriplan og kan komme med anbefalinger til, hvordan planen kan fremme sammenhæng i indsatsen mellem sygehuse, praksissektor og kommunale tilbud. Sundhedskoordinationsudvalget involveres i den formulerende fase, når den samlede sundhedsplan for Region Syddanmark udarbejdes. 18 I DEN ADMINISTRATIVE DEL

34

35 6. Tværgående temaer 6.1 Kvalitet på tværs af sektorer Tilknyttede underaftaler mv. Regional vejledning - Utilsigtede hændelser i sektorovergange Formål Den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende, sikker og af høj kvalitet, uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. Kvalitetsudviklingen på det tværsektorielle sundhedsområde til gavn for patienten og det samlede forebyggelses-, behandlings- og rehabiliteringsforløb er et fælles mål Fælles principper for arbejdet med kvalitet I den seneste aftaleperiode blev der formuleret en fælles Tværsektoriel kvalitetsstrategi for sundhedsområdet i Region Syddanmark. Strategiens beskrivelser af kvalitet er fortsat gældende for arbejdet med kvalitet på det tværsektorielle sundhedsområde, og de lægges til grund for nye aftaler og initiativer. Den tværsektorielle kvalitetsstrategi bortfalder med denne aftale, idet kvalitet fremover ses som en integreret del af arbejdet med at udvikle og implementere sundhedsaftalens initiativer og aftaler Forskning og udvikling Indsatser og udviklingsarbejder i regi af sundhedsaftalen skal så vidt muligt være baseret på viden og evidens, f.eks. nationale kliniske retningslinjer, faglige anbefalinger og best practice. Parterne har et fælles ansvar for forskningsarbejde på sundhedsaftalens områder. Der er et særligt behov for større og mere evidensbaseret viden om effekter af sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. Forskningsinitiativer udvikles i et tæt samarbejde og kan knyttes enten til konkrete udviklingsaftaler eller til specifikke temaer inden for sundhedsaftalens indsatsområder Evaluering og dokumentation i det tværsektorielle kvalitetsarbejde Evalueringsmetoden og beskrivelsen af målsætningerne bør vælges i overensstemmelse med det aktuelle evidensniveau. Ofte er kvalitative metoder som audits, ikke mindst tracerforløb, hvor en borger/patients samlede forløb gennemgås, et nyttigt værktøj til kvalitetsudvikling i det tværsektorielle samarbejde. Redskaber til fælles kvantitativ kvalitetsmonitorering bør som udgangspunkt udvikles på nationalt niveau. Der er i regi af Sundhedsstyrelsen udviklet en række indikatorer, som i relevant omfang benyttes i den løbende opfølgning på sundhedsaftalens mål Patienternes sikkerhed og Utilsigtede Hændelser (UTH) i sektorovergange Parterne er enige om at patienternes sikkerhed er et centralt aspekt ved tilrettelæggelsen og udførelsen af aktiviteterne i forbindelse med patientforløb på tværs af sektorerne. Arbejde med patienternes sikkerhed handler om mere end at begrænse omfanget af fejl og skader. Hovedvægten i arbejdet med patienternes sikkerhed og rapporterede utilsigtede hændelser retter sig mod en læring i organisationerne. Læringen på tværs styrkes ved at supplere med viden opnået på anden måde end gennem de utilsigtede hændelser, f.eks. gennem sikkerhedsrunderinger, gennem risikovurderinger af de daglige rutiner i sektorovergangene og vurderinger af om aftaler mellem sektorerne fungerer, som planlagt. Rapporterede hændelser kan være eksempler på situationer, hvor aftalerne eller indsatserne måske ikke har fungeret efter hensigten. Parterne er enige om, at opfølgning på rapporterede utilsigtede hændelser som udgangspunkt sker i de fora, hvor der i forvejen arbejdes med området, og indgår som én af flere datakilder i overvågningen og opfølgningen. Region Syddanmark, kommunerne og almen praksis forpligter sig til at medvirke i fælles risikovurderinger, blandt andet med henblik på at beskrive sandsynlige patientsikkerhedsmæssige konsekvenser ved ændringer i opgavevaretagelsen. Samtidig er der et behov for at se utilsigtede hændelser relateret til medicinering. Målet er at understøtte forbedring af patientsikkerheden ved udvikling af sundhedsvæsenet Kompetenceudvikling og videndeling Det sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen har i stigende grad brug for mere viden, nye kompetencer og udbygget dialog mellem sektorerne. Og for at kunne anvende den eksisterende viden og de kompetencer, der allerede findes, på en bedre måde. Derigennem kan der skabes høj kvalitet og patientsikkerhed for borgerne. Forebyggelse, behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering er i voksende grad evidensbaseret. Kommune, sygehus og almen praksis er gensidigt afhængige af hinanden med hensyn til deling af viden og kompetenceudvikling. 20 I DEN ADMINISTRATIVE DEL

36 Når opgaver overdrages mellem sektorerne, er der i det sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen behov for at formidle og udveksle viden. Kompetenceudvikling og videndeling er derfor ikke mål i sig selv, men midler til at opnå høj kvalitet, patienttilfredshed og patientsikkerhed i tværsektorielle patientforløb. Formålet med kompetenceudvikling og videndeling er at udvikle en mere systematisk og formaliseret tilgang til udnyttelse af viden. Når viden kan overføres og udveksles mellem sektorer, opnås en mere fleksibel anvendelse af den viden, der allerede findes indenfor det samlede sundhedsvæsens rammer. Fælles sprog og gensidigt kendskab på tværs af sektorer og fag fører til gensidig respekt og forståelse og kan medvirke til at øge medarbejdertilfredsheden. Allerede i dag foregår der kompetenceudvikling, rådgivning og videndeling på tværs af sektorerne. Der er f.eks. adgang til, at sundhedspersonalet i én sektor kan kontakte sundhedspersonale i en anden for at drøfte konkrete patienter og deres konkrete tværsektorielle patientforløb. Parterne er enige om, at som grundprincip har hver sektor ansvaret for at sikre, at eget sundhedspersonale har de nødvendige kvalifikationer til at løfte de sundhedsopgaver, de har ansvar for. Rekrutteres personale, der ikke har de nødvendige kvalifikationer, er det sektorens eget ansvar at tilvejebringe disse. Det er et fælles ansvar mellem almen praksis, sygehuse og kommuner at bidrage til videndeling og kompetenceudvikling på tværs af sektorerne på de aftalte indsatsområder. Aftale om kompetenceudvikling og videndeling Parterne er enige om, at der udarbejdes en aftale om kompetenceudvikling og videndeling, som ikke relaterer sig til regionens rådgivning til kommunerne om forebyggelse ( 119, stk. 3 i Sundhedsloven). I aftalen beskrives også finansiering og en organisering af området som inddrager relevante samarbejdsparter og institutioner. 6.2 Økonomi, aktivitet og koordinering Formål For at sikre sammenhæng i forløb og indsatser på tværs af sundhedssektoren, en fortsat udvikling af kvaliteten og en effektiv styring af ressourcer er sygehusene, kommunerne og almen praksis forpligtede til at samarbejde om overgangene mellem sektorerne. Det betyder blandt andet, at der er behov for at sikre en aktivitetsmæssig og økonomisk gennemsigtighed. I erkendelse af, at omlægninger i en sektor kan påvirke drift og kapacitetsplanlægning i en anden sektor, skal parterne orientere hinanden om ændringer i aktivitet og om nye tiltag, der kan have konsekvenser for de andre sektorer. Parterne forpligter sig dermed til at levere relevante data om aktivitet, kapacitet og økonomi i det omfang, det er nødvendigt for at sikre den nødvendige planlægning og en sammenhængende indsats. Parterne stiller nødvendige data til rådighed på baggrund af dialog om behov og fælles forståelse af formålet. Parterne ønsker at indgå i samarbejder med fælles finansiering om projekter og indsatser, når det kan være et redskab til at sikre en mere sammenhængende og effektiv drift Koordinering af kapacitet og udveksling af data Af hensyn til den løbende koordinering af kapacitet mellem sektorerne udveksles nærmere information om aktivitetsmønstret i sygehusregi, kommuner og almen praksis. De enkelte sygehuse og regionens praksisafdeling er forpligtet til at formidle oplysninger og medvirke i en dialog med kommunerne om væsentlige ændringer i behandlingsaktiviteten i god tid, herunder samarbejde om afklaringen af de nærmere forudsætninger og konsekvenser, så kommunernes opfølgende indsats over for patienterne kan planlægges. Regionen orienterer årligt kommunerne og almen praksis om de generelle forventninger til det kommende års udvikling i aktivitet, baseline, aktivitetsvækstkrav og medfinansiering for de enkelte sygehusområder og for praksisområdet. Kommunen er tilsvarende forpligtet til at formidle oplysninger og indgå i dialog med sygehuset om væsentlige ændringer i struktur, kapacitet, serviceniveau og kvalitetsstandarder i forebyggende ydelser, hjemmesygepleje og sundhedsplejen, korttidstilbud (rehabiliterings-, trænings-, pleje- og aflastningstilbud). Tilgængelighed Den myndighed, der har det overordnede ansvar for opgavevaretagelsen i henhold til den opgavefordeling, der er fastlagt i sundhedsaftalen, sørger for den nødvendige kapacitet og tilgængelighed. Tilgængelighed indebærer, at fagpersoner, som samarbejder om et borger-patient forløb, er tilgængelige for hinanden. Rammer for tilgængelighed beskrives i forbindelse med konkrete samarbejdsaftaler og i forbindelse med udarbejdelse af specifikke målgruppeaftaler. I forhold til almen praksis har det særligt fokus at sikre generel tilgængelighed, herunder handicapvenlige adgangsforhold, jf. overenskomstens bestemmelser. 21

37 Aftale om samarbejde om økonomi, aktivitet og koordinering Der udarbejdes en fælles aftale som beskriver rammen for den praktiske udveksling af data og planlagte aktivitetsændringer. Aftalen skal indeholde formål med udvekslingen, beskrivelse af proces, kadence og tidsfrister proces for udveksling af data og en plan for hvordan parterne kan udvikle et mere ligeligt datagrundlag for økonomi, kapacitet og aktivitet. Aftalen skal endvidere sikre, at det altid er klart for parterne hvilke data, der skal lægges til grund for samarbejdet om planlægning og koordinering af kapacitet og aktivitet. Parterne forpligter sig ligeledes til at medvirke i fælles analysearbejder, der understøtter en samordnet udvikling af sundhedsvæsenet Opfølgning Det vurderes løbende: - om udvekslingen af data og aktivitetsforudsætninger mellem sygehus, praksis og kommuner fungerer efter hensigten, - om den fornødne koordinering af kapacitet har kunnet sikres og - om de ønskede analyser har kunnet tilvejebringes Vurderingen indgår i den årlige afrapportering til Sundhedskoordinationsudvalget Samarbejde om opgaveoverdragelse og delegation Udviklingen på sundhedsområdet muliggør, at visse behandlingsopgaver, som foregår i én sektor, helt eller delvis kan varetages af en anden, såvel ud fra hensynet til patientens forløb som til at varetage opgaverne på laveste effektive omkostningsniveau. Når opgaver flyttes mellem sektorerne, sker det aftalt og planlagt, så parterne har tid til de nødvendige omstillinger. Opgaveoverdragelse mellem sektorerne baserer sig på følgende overordnede principper: Fokus på at sikre patientsikkerhed og kvalitet Dialog og inddragelse med henblik på fælles forståelse af fremtidig praksis og ressourcebehov på berørte område Fastlæggelse af den kompetenceudvikling opgaveoverdragelsen fordrer samt fyldestgørende kommunikation i implementeringsprocessen Opgaverne løses på det laveste effektive omkostningsniveau (LEON-princippet) Konsekvensvurderinger, herunder eventuelle samfundsøkonomiske beregninger som baggrund for beslutning om opgaveoverdragelse Overdragelse af ikke forbeholdte sundhedsfaglige opgaver Der kan være tale om forskellige typer af opgaver, som kan overdrages mellem sektorerne. En del af de indsatser, der iværksættes i forbindelse med patientuddannelserne på sygehusene, vil med fordel kunne overdrages til kommunen, så nærhed og borgerens mulighed for at deltage i et sammenhængende rehabiliteringstilbud med udgangspunkt i den enkeltes livssituation styrkes. Overdragelse af den type af opgaver skal overholde en dokumenteret sundhedsfaglig kvalitet, og der skal sikres tydelighed omkring, hvilke kompetencer mv., der er nødvendige for de medarbejdere, der skal løse opgaven. Opgaveoverdrager skal, både ved overdragelse af forbeholdte og ikke forbeholdte sundhedsfaglige opgaver, medvirke til den nødvendige kompetenceudvikling, f.eks. ved vederlagsfri undervisning fra de fagpersoner, som hidtil har udført opgaven. De nærmere rammer for dette aftales i forbindelse med opgaveoverdragelse. Der sker også løbende opgaveoverdragelse mellem sygehuse og almen praksis. Principper for dette aftales i Praksisplanen. Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed Kommunerne løser allerede i dag mange komplekse og specialiserede sygeplejeopgaver, herunder lægeordinerede behandlingsopgaver i hjemmesygeplejen, som er overdraget kommunen som delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Da der påhviler sundhedspersoner særligt ansvar og forpligtelse jf. autorisationslov og sundhedsloven, gøres nedenstående aftale om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed gældende. Aftalen har til formål at sikre tydelighed omkring det faglige, ledelsesmæssige og organisatoriske ansvar for opgaver, der udføres som delegeret forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Aftale om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed på tværs af sektorgrænser Autoriserede sundhedspersoner med en forbeholdt virksomhed kan delegere til andre at udføre opgaver inden for den forbeholdte virksomhed (bruge medhjælp). I det nedenstående opstilles rammen for samarbejdet mellem behandlingsansvarlige læger i almen praksis og på sygehuse i Region Syddanmark og kommunale medarbejdere såvel sundhedsfaglige som ikke-sundhedsfaglige medarbejdere på såvel det psykiatriske som det somatiske område, når de udfører lægelige ordinationer (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed). 22 I DEN ADMINISTRATIVE DEL

38 I forbindelse med aftaler om delegation af forbeholdt virksomhed skal der være fokus på følgende: Hensyn til patientens behov og selvbestemmelsesret Kvalitet og patientsikkerhed. Den delegerende part og medhjælp skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed og sikre, at delegationen sker til patientens bedste og lægefagligt, sygeplejefagligt og socialt ansvarligt Opgaverne løses på det laveste effektive omkostningsniveau (LEON-princippet) Klare rammer og en klar ansvarsplacering: Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed må ikke føre til, at der sker en generel uplanlagt og uaftalt opgaveoverdragelse Samarbejdet tager udgangspunkt i bekendtgørelse og vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp. Delegation til den kommunale hjemmesygepleje Behandlingsopgaver, som den kommunale hjemmesygepleje udfører efter lægeordination er altid delegeret sundhedsfaglig virksomhed. Det er kommunalbestyrelsen, der har det overordnede ansvar for, at der foreligger tilstrækkelige instrukser, at personalet er kvalificeret til at udføre opgaverne, samt at føre tilsyn med opgaverne. Dog er det den delegerende læges ansvar at sikre sig, at den udarbejdede instruks for udførelsen af opgaverne er dækkende. Behandlingsansvaret er altid hos den læge (praktiserende eller anden læge), som varetager behandlingen. Det lægelige behandleransvar skal altid være afklaret og kendt, og lægen skal være tilgængelig for det udførende personale. Det skal være tydeligt for den medarbejder i kommunen, som udfører delegeret sundhedsfaglig virksomhed, til hvem og i hvilke situationer, medarbejderen kan henvende sig i tilfælde af komplikationer eller uforudsete problemstillinger. Det skal altid fremgå tydeligt, hvem der er den behandlingsansvarlige læge. Medhjælpen er ansvarlig for at frasige sig en opgave, som den pågældende ikke ser sig i stand til at udføre forsvarligt. Delegation til andre kommunale institutioner (f.eks. botilbud for fysisk og psykisk handicappede) Lægen kan delegere, typisk medicingivning, til institutioner, hvor der ikke er sundhedsfagligt uddannet personale. Det er kommunen der har ansvaret for at sikre, at der er personale, der er instrueret og oplært i almindelig medicingivning eller at gøre lægen opmærksom på, hvis det ikke er tilfældet. Lægen skal i disse situationer tage stilling til, om medicingivningen kan varetages af personalet efter tilstrækkelig instruktion, om en hjemmesygeplejerske skal give medicinen, eller om patienten eventuelt skal indlægges på sygehus. Ansvar ved delegation Alle involverede parter ved delegation har et ansvar for at tilgodese patientsikkerheden. I Vejledningen om delegation af sundhedsfaglige virksomhed, er beskrevet hhv. ledelsens ansvar, den autoriserede sundhedspersons ansvar (den delegerende), samt medhjælpens ansvar (som kan være en autoriseret sundhedsperson, men ikke nødvendigvis). Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse, herunder delegation Det daglige samarbejde omkring opgaveoverdragelse kan ofte løses lokalt. En fælles model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse må ikke hindre et fleksibelt samarbejde, så længe der er fælles fokus på kvalitet og patientsikkerhed. Desuden er det vigtigt, at der i forbindelse med det daglige samarbejde er opmærksomhed på, at visse former for aftaler om opgaveoverdragelse kan have konsekvenser for andre end de parter, der aktuelt indgår aftalerne. For at sikre en planlagt og aftalt opgaveoverdragelsesproces udarbejdes i regi af Det administrative Kontaktforum i første del af aftaleperioden en samlet model for opgaveoverdragelse, herunder delegation. Modellen skal indeholde: - Retningslinjer for, hvornår en opgave kan overdrages (på baggrund af vejledning om delegation mv.) - Fælles forståelsesgrundlag for de juridiske, sundhedsfaglige og patientsikkerhedsmæssige forhold ved opgaveoverdragelse, herunder delegation. - En skabelon for overdragelsesaftaler, som sikrer, at bl.a. opgaven, de nødvendige kompetencer og de samfundsøkonomiske konsekvenser beskrives. - Følgegruppe for opgaveoverdragelse og delegation. Følgegruppen nedsættes af Det administrative Kontaktforum og skal generelt følge området og skal behandle konkrete forslag eller ønsker til opgaveoverdragelse efter de i modellen fastsatte principper. Følgegruppen skal, på baggrund af den udarbejdede model, kvalificere beskrivelsen af disse opgaver både fagligt, organisatorisk og samfundsøkonomisk og såfremt beskrivelsen giver anledning til dette, rejse en sag i det Administrative Kontaktforum med henblik på evt. opfølgning på opgaveoverdragelsen, evt. også i Praksisplanudvalget hvis opgaven primært vedrører almen praksis. 23

39

40

41 7. Obligatoriske indsatsområder De følgende afsnit beskriver de indsatser, aftaler, værktøjer og metoder, som er generelle og gældende, uanset hvilke typer af forløb, der er tale om. Målgruppespecifikke indsatser beskrives i kapitel Forebyggelse Formål Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er at sikre, at borgere og patienter med behov for forebyggelse systematisk tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats af høj kvalitet. Parterne er enige om, at borgere og patienter i kontakten med både kommune, almen praksis og sygehus skal opleve, at deres behov og motivation for forebyggende indsatser vurderes individuelt og under hensyntagen til social baggrund og levevilkår, og at der koordineres på tværs af sektorer ved behov Principper for samarbejdet Forebyggelsesindsatserne bygger på gensidig tillid til, at både almen praksis, kommunerne og sygehusene kender til og sikrer udbredelse og implementering af de relevante indsatser, som er gældende inden for egen sektor. Gennem koordination mellem parterne skal det sikres, at dublerende tilbud undgås. Effektive forebyggelsesindsatser er vigtige for at sikre fremme af en sundere livsstil og reducere den risikoadfærd, som kan føre til udvikling af langvarig kronisk sygdom og forkortet levetid. Både sygehuse, kommuner og almen praksis sikrer, at de forebyggende indsatser er evidensbaserede eller alternativt hviler på god faglig praksis. Der er i særlig grad brug for evidensbaseret viden om implementering og organisering af forebyggelse Sammenhængende forebyggelsesforløb Et forebyggelsesforløb kan opstartes i både almen praksis, kommune og sygehus. Forebyggelsesforløb bliver sammenhængende via koordinering af følgende elementer: 1. Tidlig opsporing, information om, motivering for og gennemførelse af selve forebyggelsesaktiviteten, hvor borgeren eller patienten er aktivt involveret. 2. Relevant registrering og henvisning samt kommunikation og samarbejde på tværs af de sektorer, der er involveret i det konkrete forebyggelsesforløb. Almen praksis og sygehuse skal henvise til kommunale forebyggelsestilbud. I aftaleperioden er målet, at hver kommune kun skal have én indgang for henvisning. På den måde får kommunerne styrket mulighed for i dialog og samarbejde med borgeren at tilrettelægge et optimalt individuelt rehabiliteringsforløb. Samtidig lettes henvisningsproceduren for parterne. Når den indholdsmæssige ramme er besluttet, og de teknologiske muligheder er til stede, skal der udarbejdes slutstatus for indsatsen, som sendes til den henvisende part og egen læge ved forløbets afslutning. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker danner grundlag for en kvalificering af forebyggelsesindsatserne i kommunen. Fremdriften i implementeringen vil være forskellig fra kommune til kommune. Kommunernes og sygehusenes forebyggelsestilbud beskrives på sundhed.dk. Forebyggelsesindsatser som en del af det samlede patientforløb I forbindelse med alle konkrete samarbejdsaftaler og forløbsprogrammer om specifikke målgrupper, beskrives og aftales det konkrete samarbejde om en sammenhængende og forebyggende indsats, som skal iværksættes for de enkelte målgrupper. Især den patientrettede forebyggelsesindsats kræver et tæt samarbejde på tværs af sektorer. Den enkelte sektors specifikke opgaver og ansvar beskrives og aftales med udgangspunkt i bl.a. kliniske retningslinjer samt anden faglig evidens. Aftalerne skal endvidere beskrive procedurer for henvisning og videregivelse af relevante informationer, herunder eventuelle resultater af sygehusenes KRAM-screeninger Rammer for samarbejdet vedr. patientuddannelse Overordnede målsætninger Sygehuse og kommuner har ansvaret for at udbyde, udvikle og evaluere effektive, kvalitetssikrede og sammenhængende patientuddannelsesindsatser. Målet er, at borgerne oplever sig inddraget, og at sektorerne samarbejder således, at der sikres sammenhæng, dialog og koordinering. Der udarbejdes en aftale om samarbejdet om patientuddannelser, som koordineres med arbejdet om nye rammer for mennesker med kronisk sygdom. Der skal i arbejdet ses på, hvordan samarbejdet tilrettelægges. Aftalen skal således tage hensyn til inddragelse af patienter og pårørende, målet for den enkelte patient, samarbejde ud fra hensynet til LEON-princippet og til en sammenhængende indsats af dokumenteret høj kvalitet. 26 I DEN ADMINISTRATIVE DEL

42 Der skal aftales mål for den samlede tværsektorielle patientuddannelsesindsats, og patientuddannelseskoncepterne skal medvirke til at reducere ulighed i sundhed. Det betyder også, at der skal udvikles telemedicinske løsninger, der kan understøtte patientens egenomsorg og medansvar for den forebyggende indsats. I aftaleperioden etableres et forskningsprojekt, der har til formål at udvikle og afprøve et redskab til effektmåling af patientuddannelse. Lighed i sundhed Særligt sårbare borgere kan have mindre grad af mestringsevne og nedsat sygdomserkendelse. Patientuddannelsen bør derfor differentieres, så den tager udgangspunkt i borgerens behov, ressourcer, motivation og parathed. Forløbet kan tilrettelægges individuelt eller i grupper. Det væsentligste er, at borgeren oplever selv at kunne tage styringen med, hvad der skal ske, og hvornår det skal ske Prioriterede indsatser Parterne aftaler følgende indsatser: Ernæringsscreening Sygehusene foretager, som en del af deres forebyggende indsatser for indlagte patienter, ernæringsscreeninger på konkrete patientgrupper, f.eks. småtspisende ældre. Der udarbejdes en aftale for samarbejde om ernæring, herunder hvordan det sikres, at kommunens medarbejdere bliver i stand til at indarbejde screeningsresultaterne i deres videre forebyggende og rehabiliterende indsatser i samarbejde med den enkelte borger. Målet er at reducere antallet af forebyggelige (gen)indlæggelser, der er relaterede til ernæringsmæssige årsager. Hygiejne Der udarbejdes en aftale om infektionshygiejnisk forebyggelse. Aftalen skal indeholde en model for rådgivning og kompetenceudvikling og aftaler om konkrete ydelser fra sygehusene til kommunerne. Aftalen skal sikre ensartede forhold på tværs af regionen og tydeliggøre hvilke ydelser, der ligger inden for regionens rådgivningsforpligtelse (jf. Sundhedsloven 119), og som derved er vederlagsfri. Målet er at reducere risikoen for infektioner på grund af hygiejnemæssige årsager og at reducere antallet af indlæggelser på grund af dette. Faldforebyggelse Der udarbejdes en aftale om videndeling og kompetenceudvikling vedrørende faldforebyggelse. I aftalen indgår konkrete værktøjer til identifikation af risikofaktorer samt effektmonitorering. Forebyggelse forud for operation Kommunerne, almen praksis og regionen indgår i aftaleperioden en aftale om forebyggelse forud for operation. Målet er at øge patientens samlede rehabiliteringspotentiale og nedsætte antallet af komplikationer ved operative indgreb. Borgere med misbrug af rusmidler samt deres familier Misbrugsbehandlingen er en kommunal opgave. Samtidig har almen praksis og personalet i region og kommuner en forpligtelse til at medvirke til opsporing af misbrug af rusmidler samt til at motivere borgeren til forebyggelse og behandling. Der indgås en aftale, som indeholder konkrete værktøjer og metoder til opsporing, henvisning og behandling, og der fastsættes mål for den samlede indsats. Tidlig opsporing og indsats overfor mennesker med en sindslidelse Regionen og kommunerne i Syddanmark har i 2013 godkendt Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme hos mennesker med sindslidelser. Strategien har fokus på tidlig opsporing og opfølgning i forhold til KRAMfaktorerne: Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Parterne implementerer strategien, jf. den vedtagne implementeringsplan. Et særligt fokusområde er at sikre samtaleterapi i almen praksis for patienter med visse former for stress, angst og depression. Tilrettelæggelsen aftales i praksisplanen for almen praksis Region Syddanmarks rådgivning til kommunerne Regionen rådgiver kommunerne på forebyggelsesområdet, jf. sundhedsloven og Sundhedsstyrelsens vejledning herom. Rådgivningen har primært fokus på større forsknings- og udviklingsprojekter, som kan understøtte sundhedsaftalens strategiske indsatsområder, herunder udviklingen af kvalitets- og effektmål 27

43 Rådgivningen skal understøtte sundhedsaftalens mål og indsatser. Der udarbejdes en aftale mellem kommunerne og regionen om de konkrete rådgivningsaktiviteter, herunder rådgivning om infektionshygiejne. Rådgivningsfunktionen er desuden ramme for udvikling og gennemførelse af forsknings- og udviklingsprojekter, der kan generere nye samarbejdsmåder og viden om forebyggelse. 7.2 Behandling og pleje Tilknyttede underaftaler mv. SAM:BO Fælles udskrivningsplanlægning Samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende Samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og kommunerne i forbindelse med peritonealdialyse i eget hjem Samarbejde mellem Region Syddanmark og kommunerne i forbindelse med borgere, som skal overvåges i eget hjem pga. brug af respiratorisk udstyr Samarbejdsaftale for anvendelse af praktisk hjælp og ledsagelse i forbindelse med sygehusbehandling Casekatalog: Ansvarsfordeling for behandlingsredskaber og hjælpemidler Regional samarbejdsaftale for det psykiatriske område Samarbejdsaftale om indsatsen for udviklingshæmmede med psykiske lidelser oligofreniområdet Samarbejdsaftale på det retspsykiatriske område Formål Formålet med aftalen om behandling og pleje er at sikre sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet Videreudvikling af SAM:BO (Samarbejde om borger- og patientforløb) SAM:BO er parternes aftale om borger- og patientforløb og skal fremadrettet tilpasses, så den kan dække både børn- og unge- og voksenområdet indenfor såvel somatik som psykiatri. SAM:BO skal videreudvikles, så den rækker ud over sygehus- og hjemmeplejesamarbejdet. Det indebærer også, at varslingsfristerne på det psykiatriske område afvikles i løbet af aftaleperioden, således at dialogen om udskrivning starter ved indlæggelse i lighed med det somatiske område. For psykiatrien er der en række tekniske, organisatoriske og kulturelle udfordringer på vejen frem mod mere elektronisk kommunikation på tværs. I den kommende sundhedsaftaleperiode intensiveres samarbejdet yderligere om den elektroniske kommunikation på det psykiatriske område. Hvor det er teknisk muligt, kommunikerer psykiatrien med udgangspunkt i SAM:BO. Målet er, at data i forløb med mange involverede på tværs af sektorer skal være tilgængelige for rette vedkommende og understøtte tværsektorielt samarbejde og inddragelse af borgere, patienter og pårørende Forebyggelse af (gen)indlæggelser Sygehusene er ansvarlige for at sikre, at patienten er færdigbehandlet i sygehusregi før udskrivning til primærsektor. Kommunerne skal udvælge og anvende metoder, der mest effektivt bidrager til at forebygge forværring af borgerens tilstand, så unødvendig indlæggelse undgås. Den praktiserende læge medvirker også til at forebygge (gen)indlæggelser, f.eks. i forbindelse med opfølgning og kontrol af de lægefaglige elementer efter en indlæggelse. Den praktiserende læge kan henvise til et relevant kommunalt eller regionalt tilbud, og forudsætningen herfor er, at det skal være tydeligt for alle parter, hvilke tilbud kommunen og regionen har på området. Tilbuddene beskrives på sundhed.dk. Ved indgåelse af målgruppespecifikke aftaler skal der være fokus på reduktion af forebyggelige (gen)indlæggelser. Kommunerne er i stigende grad afhængige af at kunne inddrage almen praksis i forhold til de borgere, hvor kommunen er ansvarlig for hele eller dele af den sundhedsfaglige indsats. Parterne har fokus på, at borgere, der er svage og ikke ved egen kraft kan henvende sig til almen praksis, får den fornødne lægehjælp, herunder sygebesøg. Det betyder bl.a., at den elektroniske kommunikation også skal understøtte samarbejdet med beskæftigelses-, socialog sundheds, og børne- og ungeforvaltningen. Sektorerne har ansvar for at sikre den interne koordination og kommunikation. 28 I DEN ADMINISTRATIVE DEL

44 7.2.4 Samarbejde mellem kommunale akutfunktioner og regionale behandlingstilbud Målgruppen for akutfunktionerne er borgere, som er i en pleje- og/eller behandlingsmæssig tilstand, som bedst varetages i et borgernært sundhedstilbud med de fornødne sygeplejefaglige kompetencer. Tilbuddet kan ikke erstatte en sygehusindlæggelse, hvis borgeren har brug for det. Akutfunktioner i kommunen er afhængige af et tæt samarbejde med det regionale sundhedsvæsen, og derfor indgår parterne en aftale om Samarbejde mellem kommunale akutfunktioner og regionale behandlingstilbud. Aftalen skal beskrive, hvordan parterne vil samarbejde, og hvordan der løbende følges op på kvaliteten. Aftalen baseres på følgende principper: Den praktiserende læge fungerer som tovholder for de patienter, der er tilmeldt den praktiserende læges praksis og har det overordnede behandlingsansvar for patienten, når patienten ikke er indlagt Sygehusets læger har behandlingsansvaret for patienter, mens de er indlagt og kan i særlige situationer efter udskrivelsen have en fortsat rolle i konkrete patientforløb For så vidt angår delegation m.v. henvises i øvrigt til sundhedsaftalens afsnit om Samarbejde om opgaveoverdragelse og delegation Der arbejdes systematisk med kvalitetssikring og -opfølgning, herunder monitorering af de indikatorer, der er nævnt i Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje, Sundhedsstyrelsen, Samarbejde om behandlingsredskaber og hjælpemidler I forbindelse med udskrivning skal det sikres, at borgeren får de rette behandlingsredskaber, hjælpemidler og træningsredskaber. Myndigheds- og finansieringsansvaret for behandlingsredskaber, hjælpemidler og træningsredskaber er placeret i både region og kommune. Ansvarsfordelingen er beskrevet i Afgrænsningscirkulæret. For at sikre at borgerne ikke oplever unødig ventetid eller uklarhed om, hvem der skal levere, fortsætter parterne arbejdet med at vedligeholde Casekataloget, som er parternes værktøj til fortolkning af Afgrænsningscirkulæret. Casekataloget er ikke juridisk bindende, men er vejledende, hvis der opstår tvivl om ansvar. Enhver læge er formelt ansvarlig for egne ordinationer, herunder også at vurdere den samlede lægemiddelbehandling, når lægen aktuelt skal ordinere et lægemiddel til en given patient. Den sidst ordinerende læge har ansvaret for den samlede medicin. Fælles Medicinkort (FMK) forventes i løbet af 2015 at være implementeret i alle sektorer. Det betyder, at alle parter får adgang til at dele den samme information om aktuel lægeordineret lægemiddelbehandling, så der ideelt set ikke længere skal bruges tid på at kontakte hinanden for at få opdaterede medicinlister. Til gengæld kan FMK ikke løse andre faglige og tværsektorielle udfordringer som f.eks. valg af lægemiddel, vurdering af behov for ændringer og brugerinddragelse. Derfor aftales følgende nye indsatser: Samarbejde om ordination og anvendelse af lægemidler på psykiatri-området med involvering af bl.a. psykiatriens lægemiddelkomité, den fælles praksiskonsulentordning og det regionale lægemiddelteam. Samarbejdet omfatter også personer, der har både psykisk og somatisk sygdom Brugerinddragelse: Patient- og pårørendeperspektiv på anvendelsen af lægemidler Korrekt anvendelse af FMK med fokus på patientsikkerhed og utilsigtede hændelser (UTH). Det er vigtigt at have fokus på de indbyrdes afhængigheder mellem it-løsninger, funktionaliteten i klinisk hverdag og kvalitet/patientsikkerhed. I første del af implementeringsperioden af FMK på sygehuse og i almen praksis har der været udfordringer i forbindelse med den tekniske del af udvikling og certificering af it-løsninger. Fremover vil der i højere grad blive fokus på den organisa- toriske implementering Afklaring af, hvem der laver hvilke medicingennemgange hvornår og for hvilke patienter. Udgangspunktet er, at sidst ordinerende læge har ansvaret for medicineringen Risikolægemidler: En stor del af utilsigtede hændelser omfatter lægemidler. Implementering af FMK er en ekstra anledning til at sætte fokus på de lægemidler, der indebærer de største risici ved forkert anvendelse Parterne er enige om, at der indgås en fælles aftale om anvendelse af dosisdispensering, der indeholder et måltal for anvendelsen af maskinel dosispakket medicin Samarbejde på lægemiddelområdet Mange patientforløb involverer ordination og anvendelse af medicin. Parterne er enige om, at for at sikre gode patientforløb med høj patientsikkerhed og rationel farmakoterapi er der behov for et styrket samarbejde på lægemiddelområdet. 29

45 7.3 Genoptræning og rehabilitering Tilknyttede underaftaler mv. Retningslinje for genoptræningsplaner Snitfladekatalog til genoptræning Samarbejdsaftale om traumatiserede flygtninge og krigsveteraner Formål Aftalen skal sikre, at borgere med nedsat funktionsevne relateret til somatisk og/eller psykisk sygdom med behov for genoptræning og rehabilitering tilbydes et sammenhængende forløb af høj kvalitet. Desuden skal patientinddragelsen styrkes og der skal være effektiv, tidstro og relevant kommunikation på tværs af sektorer, som blandt andet skal sikres gennem klare retningslinjer og effektiv IT-understøttelse Arbejdsdeling, samarbejde og snitflader Både sygehus, kommune og almen praksis har opgaver i relation til genoptræning og rehabilitering. Sundhedsloven og serviceloven indeholder muligheder for visitations- og henvisningsmuligheder til forskellige former for genoptrænings- og rehabiliteringstilbud, herunder om samarbejdet vedr. patientuddannelse. Henvisning til genoptræning efter sundhedslovens 140 Jævnfør sundhedsloven skal sygehusene vurdere, om borgerne har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, når patientens kontakt med sygehuset er afsluttet og skal i givet fald tilbyde borgeren en genoptræningsplan. Kommunerne skal i henhold til sundhedsloven tilbyde vederlagsfri genoptræning til borgere med en genoptræningsplan. På baggrund af gældende bekendtgørelse om genoptræningsplaner og vejledning om træning i kommuner og på sygehuse, videreudvikler parterne i fællesskab snitfladekataloget, som skal sikre klarhed om snitflader og samarbejde på tværs af sektorer. Henvisning til andre kommunale trænings- og rehabiliteringstilbud Når det lægefagligt vurderes, at patienten har behov for et tilbud i kommunalt regi skrives en henvisning. Dette kan både være aktuelt i forbindelse med udskrivning fra sygehus, men også tidligere i et behandlingsforløb. Henvisningen udløser en handlepligt for kommunen, men foregriber ikke kommunens visitationsmyndighed og selvstændige fastlæggelse af omfang og service, herunder indhold, form og kapacitet. Der anvendes elektronisk henvisning til kommunale forebyggelsestilbud fra lægepraksis og sygehusafdelinger, således at henvisninger sendes i MedCom-standarden for elektroniske henvisninger til kommunen. Kommunen og praktiserende læger orienteres jf. aftaler i SAM:BO. Henvisningen er generisk, dvs. at den henvisende part beskriver patientens problemstilling, behov og ressourcer. Kommunikationen foregår elektronisk. I aftaleperioden er målet, at hver kommune kun skal have én indgang for henvisning. Vederlagsfri fysioterapi Parterne ønsker at øge kvaliteten i den vederlagsfri fysioterapi ved at samordne indsatsen mellem almen praksis, kommuner og fysioterapeuter. Erfaringer fra frikommuneforsøget vedr. vederlagsfri fysioterapi samt fra Region Syddanmarks samordningsprojekt for vederlagsfri fysioterapi inddrages i dette arbejde Samarbejde om rehabilitering på tværs af sektorer og forvaltningsområder Med reformerne på arbejdsmarkedsområdet (kontanthjælpsreform, førtidspensions- og fleksjobreform samt sygedagpengereform) er der et stigende behov for en koordinering af forløb mellem forvaltninger og sektorer med udgangspunkt i en helhedsorienteret indsats over for den enkelte borger. Reformerne på området forudsætter desuden udvikling af strukturerede samarbejder mellem kommunen og regionen om bl.a. sundhedsfaglig rådgivning og vurdering. Indenfor førtidspensions-, fleksjob- og sygedagpengeområdet er der indgået samarbejdsaftaler mellem Region Syddanmark og de syddanske kommuner om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion og regionens sundhedskoordinatorfunktion i relation til rehabiliteringsteams. På kontanthjælpsområdet har borgere, der har været indlagt i psykiatrien, ret til at få udpeget en mentor i jobcentret i forbindelse med udskrivning. De fælles arbejdsgange skal nærmere aftales. Det er et fælles mål, at borgeren oplever sammenhæng i for-løbet og kort ventetid til udredning, behandling, genoptræning eller rehabilitering. Formålet er blandt andet at gøre det samlede sygdomsforløb og eventuel forsørgelse med f.eks. sygedagpenge så kort som muligt. 30 I DEN ADMINISTRATIVE DEL

46 En tidlig målrettet indsats og behandling kombineret med et effektivt sagsforløb skal nedbringe risikoen for, at syge borgere mister tilknytningen til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Det betyder, at der skal være et kontinuerligt fokus på optimering af ventetider i regionalt og kommunalt regi til gavn for blandt andet socialt og sundhedsmæssige udsatte grupper, der har stor risiko for tab af funktionsevne og/eller mestringsevne, som yderligere kan forværre deres helhedssituation. Sammenhæng og helhedsperspektiv Det er et fælles mål for parterne, at borgeren så hurtigt som muligt opnår det bedst tænkelige funktionsniveau i sit hverdagsliv. Såvel udredning af funktionsevne, rehabiliteringsbehov og -potentiale, udarbejdelse af evt. genoptræningsplan, samt sygehusets tidlige inddragelse af kommunen i planlægning af udskrivelsen i henhold til SAM:BO er således afgørende for det videre rehabiliteringsforløb. For at sikre resultater i samarbejdet om rehabilitering er det nødvendigt, at medarbejdere i kommuner, på sygehusene og de praktiserende læger har det samme billede af opgaven. Parterne skal tage ansvar for deres del af borgerforløbet og understøtte, at borgeren efterfølgende kan mestre egen tilværelse - eventuel med en nedsat funktionsevne. Det forudsætter udvikling af en fælles tilgang, som bygger på en helhedsforståelse og på samarbejde inden for og på tværs af sektorer. Tværgående rehabiliteringsindsatser styrkes med udgangspunkt i en fælles samlet plan for rehabilitering. Samarbejdet om rehabilitering skal koordineres med det arbejde, som pågår i regi af Udviklingsstrategi for det sociale område i Syddanmark Genoptræning og rehabilitering for psykiatriske patienter Der igangsættes et arbejde med at afdække særlige udfordringer for psykiatriske patienter og deres adgang til genoptrænings- og rehabiliteringsindsatser og kvaliteten af disse. På baggrund af denne afdækning igangsættes relevante initiativer Nedbringelse af ventetider Der igangsættes et arbejde med at udrede årsager til ventetider på genoptræning med henblik på at udvikle metoder, herunder fælles sammenlignelige opgørelsesmetoder, og samarbejdsformer, der kan medvirke til at reducere uhensigtsmæssig ventetid Implementering af kliniske retningslinjer, herunder træning i stedet for operation Kliniske retningslinjer Sundhedsstyrelsen udarbejder i samarbejde med relevante fagprofessionelle i perioden ca. 50 nationale kliniske retningslinjer (NKR). Nationale kliniske retningslinjer skal bidrage til et evidensbaseret grundlag og sikre ensartet og høj kvalitet i udredning, behandling og rehabilitering, herunder genoptræning og pleje. Herudover er det formålet at understøtte sammenhængende patientforløb, prioritering i sundhedsvæsenet og videndeling på tværs af sektorer og faggrupper. Retningslinjerne har således et tværfagligt og tværsektorielt fokus. Samtidig udarbejder Sundhedsstyrelsen faglige visitationsretningslinjer på udvalgte områder, som præciserer henvisningskriterierne Region, kommuner og praksisområdet indgår aftaler om implementering af NKR, der har konsekvenser for det tværsektorielle samarbejde. Parterne træffer beslutning om den konkrete arbejdsdeling på baggrund af de ændringer i hidtidige rutiner og arbejdsgange, som følger af den enkelte retningslinje. I det omfang der af de kliniske retningslinjer fremgår indikatorer, der kan bruges til monitorering af implementering og målopfyldelse, indarbejdes indikatorerne i en registreringspraksis når registreringen er IT-understøttet. Træning i stedet for operation En række kliniske retningslinjer anbefaler ikke-kirurgiske indgreb som første intervention. Disse sundhedsindsatser foregår oftest i primærsektoren og skal planlægges med et rehabiliterende sigte. Dette medfører en ændret visitationspraksis og arbejdsdeling mellem sygehuse, praksisområde og kommuner. For hver af disse retningslinjer skal der indgås aftaler om arbejdsdeling med henblik på at sikre høj kvalitet og sammenhængende forløb for den enkelte borger. Almen praksis mulighed for at henvise til fysioterapi i praksissektoren indgår heri. For yderligere at kvalificere arbejdet med træning fremfor operation vil regionen og kommunerne i fællesskab, og evt. i samarbejde med forskningsinstitutionerne, iværksætte forsknings- og udviklingsprojekter, der dels afdækker eksisterende viden og dels skaber ny viden om effekten af træning frem for operation. 31

47 8. Aftaler om specifikke målgrupper Samarbejdet om specifikke målgrupper er som hovedregel beskrevet nærmere i selvstændige aftaler, som indgår som bilag til sundhedsaftalen. 8.1 Gravide og nyfødte Tilknyttede underaftaler mv. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark Ammepolitik Formål Samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis skal medvirke til at sikre et trygt og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet gennem graviditet, fødsel og barsel. Det skal ske ud fra en helhedsorienteret tilgang og med familien i centrum Udfordringer Udfordringerne i samarbejdet om gravide og nyfødte handler om: Et tættere samarbejde mellem jordemødrene og den kommunale sundhedspleje En styrket IT-understøttelse af det tværsektorielle samarbejde En øget indsats i forhold til tre målgrupper: gravide med særlige behov, forældre berørt af spædbarnsdød eller sen abort og patienter med fødselsdepression Særlige indsatser i aftaleperioden For at fremme en tidlig opsporing af risikofaktorer hos den gravide, den nyfødte og i familien, samt sikre, at der igangsættes de rette indsatser, skal der arbejdes med modeller for tættere samarbejde mellem jordemødre og den kommunale sundhedspleje, for eksempel gennem lokalefællesskab og fælles tilrettelæggelse af fødsels- og forældreforberedelse. IT-understøttelsen af samarbejdet skal styrkes ved at: Implementere den elektroniske fødselsanmeldelse og korrespondancemeddelelsen Udvikle struktureret elektronisk kommunikation mellem neonatal/børneafdelinger og sundhedsplejen Udvikle indholdet i den elektroniske korrespondance mellem almen praksis og den kommunale sundhedspleje Udvikle en elektronisk svangre- og vandrejournal, som anvendes i kommunikationen mellem almen praksis, fødested (læger og jordemødre) samt den gravide. Der skal med inddragelse af socialfaglige kompetencer indgås en specifik samarbejdsaftale om gravide med særlige behov. Herunder aftales fælles praksis omkring underretning og inddragelse af fødestedets personale i børnefaglige undersøgelser. Der skal i forbindelse med de regionale tilbud om sorggrupper etableres samarbejde og netværksdannelse/erfaringsudveksling med de kommunale sundhedsplejersker, som arbejder med dødsfald i børnefamilier. Parterne har et fælles ønske om at sikre tidlig opsporing og relevant behandling til mødre med en fødselsdepression. Det nuværende samarbejde mellem Psykiatrisygehusets afdeling i Vejle-Kolding og omkringliggende kommuner om opsporing og behandling af fødselsdepressioner evalueres forud for stillingtagen til eventuel udbredelse. 8.2 Børn og unge Tilknyttede underaftaler mv. Regional samarbejdsaftale for det børne- og ungdomspsykiatriske område Formål Formålet med aftalen om børn og unge (0 til og med 17 år) er at understøtte samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis for at sikre et koordineret og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet på tværs af sektorerne til gavn for børn og unge samt deres familier Ny aftale for børn og unge Der udarbejdes en aftale for børn og unge, som skal understøttes elektronisk. Aftalen skal have fokus på snitfladerne sektorerne imellem og dække hele børne- og ungeområdet dvs. såvel somatik som psykiatri. Aftalen skal bl.a. indeholde følgende områder: Tidlig opsporing og forebyggelse af psykisk og somatisk sygdom Børn og unge med varigt nedsat funktionsevne Børn og unge i familier, hvor én eller begge forældre har en alvorlig somatisk eller psykisk sygdom Mental sundhed hos børn og unge Sammenhæng i overgang fra barn til voksen 32 I DEN ADMINISTRATIVE DEL

48 8.3 Mennesker med senhjerneskade Tilknyttede underaftaler mv. Tilpasnings- og implementeringsaftale vedr. forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark Formål Tilpasnings- og implementeringsaftalen vedr. forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark beskriver de generelle principper for opgavefordeling mellem kommuner, almen praksis og sygehuse. Aftalen har til formål at understøtte høj kvalitet, effektiv ressourceudnyttelse og god kommunikation og koordination i tværgående forløb på hjerneskadeområdet. Det er målet, at kvaliteten løftes inden for de givne økonomiske rammer gennem mere ensartede og strømlinede forløb og bedre/mindre personafhængig koordinering. Borgeren/patienten er i centrum og pårørende involveres ud fra deres individuelle behov for vejledning mv Tilpasnings- og implementeringsaftalen Tilpasnings- og implementeringsaftalen er vigtig i forhold til at efterleve anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for personer med erhvervet hjerneskade. It-understøttelsen af samarbejdet er en integreret del af tilpasnings- og implementeringsaftalen. Udviklingsarbejdet med it-understøttelse af samarbejdet har særlig fokus på rehabilitering. Som udgangspunkt anvendes principperne fra SAM:BO. 8.4 Mennesker med kronisk sygdom Formål Formålet er at sætte fokus på samarbejdet på de områder, hvor der er særlige udfordringer. Formålet er endvidere at sikre, at mennesker med kronisk sygdom aktivt inddrages i deres eget sygdomsforløb, således at de bedste betingelser for et selvstændigt og meningsfuldt liv udvikles. I aftaleperioden skal der indgås en ny aftale om mennesker med kronisk sygdom Nye rammer for samarbejdet om mennesker med kronisk sygdom For at kunne prioritere indsatser og vurdere behovet for ressourcer og kompetencer, evaluere og følge op på indsatserne er der er behov for at have en fælles viden om patienterne. Det kræver fælles data for populationen af syddanskere med kroniske sygdomme, særligt for de patienter, som er fælles for mindst to sektorer. Fælles data fås bl.a. via registrering og dokumentation af indsatserne. Med behovet for et mere ensartet, fælles datasæt på tværs af de tre sektorer følger behovet for mere ensartet dokumentationspraksis. På flere områder findes der allerede valide og sammenlignelige data, på andre områder bør der udvikles en mere ensartet registrering. Aftalen skal have fokus på multisygdom, da det er en voksende udfordring for både patienter og sundhedsvæsen. Der er øget risiko for fejlmedicinering, indlæggelse og forhøjet dødelighed blandt de, som lever med to eller flere kroniske sygdomme - og der er særlige udfordringer for sundhedsvæsenet, der på tværs af sektorer og aktører skal koordinere og organisere patientforløbene. Parterne har i 2014 igangsat et arbejde, der har til formål at udarbejde nye rammer for samarbejdet om mennesker med kronisk sygdom. Arbejdet indebærer bl.a., at den tværsektorielle strategi om kronisk sygdom fra 2008 og de nuværende patientforløbsprogrammer for diabetes type 2, kronisk hjertesygdom, KOL og rygområdet erstattes af en ny, forpligtende aftale, som inddrager: Erfaringerne fra arbejdet med patientforløbsprogrammerne fra sundhedsaftalen , bl.a. arbejdet med egenomsorgsbegrebet og stratificering Erfaringerne med tydelig opgavedeling, forpligtelse, systematisk implementering, fælles kompetenceudvikling og videndeling og klare kommunikationsveje fra samarbejdet om SAM:BO Sundhedsstyrelsens generiske model for forløbsprogrammer De nationale kliniske retningslinjer vedr. kronisk sygdom Best practice Patient- og pårørendeinddragelse En tidligere inddragelse af det kommunale perspektiv på rehabilitering og generisk tilgang til dette Opmærksomhed på øget risiko for udvikling af psykiske lidelser hos mennesker med kronisk sygdom Øget opmærksomhed på multisygdom og udvikling af et fælles datasæt for populationen af mennesker med kronisk sygdom og en fælles, ensartet registreringspraksis 33

49 Udgangspunktet vil fortsat være, at den alment praktiserende læge er tovholder for mennesker med kronisk sygdom i behandlingsforløbet og har en udvidet og proaktiv rolle. 8.5 Psykiatriske patienter med somatiske lidelser Tilknyttede underaftaler mv. Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Formål Parterne anerkender, at man har en fælles opgave med at reducere den betydelige overdødelighed ift. den øvrige befolkning, som borgere med en psykisk lidelse har, bl.a. som følge af somatiske lidelser. Den fælles målsætning for psykiatriske patienter med en eller flere somatiske lidelser er, at de skal sikres en forebyggende og behandlende indsats på niveau med den øvrige befolkning. Indsatsen skal bidrage til, at den enkelte borger får en passende forebyggende indsats og behandling for både de psykiatriske og de somatiske lidelser Tilrettelæggelsen af indsatsen Når kommunerne og sygehusene tilrettelægger indsatsen, tages der udgangspunkt i den stratificeringsmodel, der aftales mellem parterne i forbindelse med fastlæggelsen af nye rammer for mennesker med kronisk sygdom. Denne stratificering danner grundlag for indsatsen. Almen praksis arbejder for at opspore, forebygge og behandle livsstilssygdomme for denne målgruppe. Samarbejdet skal sikre en vedholdende, opsøgende og støttende indsats. Der skal tages udgangspunkt i den nyeste viden om gode samarbejdsmodeller, forløbskoordination, opfølgning på indsatser og videndeling. 8.6 Mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse Tilknyttede underaftaler mv. Fælles samarbejdsaftale for borgere med psykisk lidelse og samtidigt stofmisbrug eller alkoholmisbrug Formål Aftalens formål er at styrke samarbejdet og sikre bedre kvalitet, koordination og sammenhæng i forløb for mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse Koordination og samarbejde Parterne ønsker et kompetent og tillidsbaseret samarbejde om og med borgere med psykisk lidelse og misbrug. Det betyder, at parterne altid går ind i samarbejdet med en høj faglighed, og at vi møder hinanden ud fra en forventning om, at det, samarbejdspartneren beder om hjælp til, er vedkommende og relevant. Sundhedsstyrelsens retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner er en del af grundlaget for samarbejdsaftalen, og implementeres sammen med aftalen. Her understreges, at den regionale behandlingspsykiatri ikke må afvise at udrede eller behandle borgere med en behandlingskrævende psykisk lidelse med den begrundelse, at de har et stofmisbrug/alkoholafhængighed. Ligeledes må kommunen ikke afvise at udrede eller behandle personer med stofmisbrug/alkoholafhængighed med den begrundelse, at de har en psykisk lidelse. Aftalen betyder, at kommunens misbrugscenter kan henvise til psykiatrisk afdeling. Kravene til henvisningen er nærmere beskrevet i aftalen. Endvidere omhandler aftalen, hvordan parterne samarbejder undervejs i forløbet. For at styrke implementering iværksættes fælles videndeling og kompetenceudvikling. Der opstilles fælles mål i forbindelse med opfølgningen på aftalen og gennemføres tracerforløb. 8.7 Mennesker med demens Tilknyttede underaftaler mv. Fælles regional samarbejdsaftale på demensområdet Formålet med aftalen er at sikre, at demensudredning og behandling i Region Syddanmark foregår efter de seneste anbefalinger for området. I de kommende år forventes der afledt af den aldrende befolkning, at der vil komme en øget efterspørgsel på demensbehandling mv. Det gælder både i regionalt regi og i forhold til en øget efterspørgsel på pleje i kommunerne. 34 I DEN ADMINISTRATIVE DEL

50 Derfor er der indgået en særlig samarbejdsaftale for mennesker med demens. Aftalens målgruppe er ikke aldersafgrænset. Aftalen beskriver ansvarsområder og sektorovergange i demensindsatsen for dermed at sikre regionens borgere med demens eller demenssymptomer gode og sammenhængende forløb. 8.8 Den ældre medicinske patient Tilknyttede underaftaler mv. Tillæg til sundhedsaftalen om den ældre medicinske patient Formålet er at styrke indsatsen for den ældre medicinske patient, bl.a. med henblik på at reducere antallet af forebyggelige (gen-)indlæggelser og sikre gode sammenhængende og koordinerede patientforløb. Almen praksis skal bidrage til, at kræftpatienter er hurtigt udredt og behandlet i henhold til pakkeforløbene. Kræftpatienten er den centrale beslutningstager i forløbet, i det omfang hun eller han har ressourcer hertil. Der skal i forløbet altid være fokus på den enkeltes behov, ønsker, ressourcer, helbredstilstand, egenomsorgsevne og motivation. En behovsvurdering udarbejdes i dialog og samarbejde med patienten og evt. pårørende med henblik på systematisk identifikation af mulige rehabiliterings- og palliationsbehov. På baggrund af behovsvurderingen og den uddybende udredning udarbejdes i samarbejde med patient og evt. pårørende en fælles plan. Samarbejdet om kræftforløb for børn og unge er særskilt beskrevet i implementeringsplanen for forløbsprogrammet. Der er i regi af Sundhedsstyrelsen udarbejdet en national Handlingsplan for den Ældre Medicinske Patient. Der er iværksat en regional udmøntning af planen. For indsatserne vedr. fælles regional-kommunal forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelsen er der udformet en aftale, der skal sikre, at den særligt svækkede ældre medicinske patient får intensiveret, personligt tilpasset og koordineret støtte til et sammenhængende patientforløb. Udgangspunktet for indsatsen er SAM:BO. 8.9 Mennesker med behov for kræftrehabilitering og palliation Tilknyttede underaftaler mv. Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Med baggrund i Kræftplan III og det nationale forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft er der udarbejdet en fælles implementeringsplan for forløbsprogrammet. Målet med planen er, at den enkelte kræftpatient og dennes pårørende oplever sammenhæng og kvalitet i sundhedsydelser og tilbud. Herudover skal planen sikre sammenhæng med den indsats, der i øvrigt foregår på kræftområdet, herunder kræftpakkerne og den regionale samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende patienter. I løbet af sundhedsaftaleperioden implementeres forløbsprogrammet i kommuner, almen praksis og på sygehusene. 35

51 9. Implementering 9.1 Organisering af samarbejdet Den tværsektorielle organisering skal understøtte effektiv implementering af sundhedsaftalens indsatsområder og aftaler. Desuden skal den sikre repræsentativitet, tydelighed omkring ansvar og kompetence, klar opgavedeling og gennemskuelighed. Organiseringen tilrettelægges omkring det overordnede politiske niveau, det fælles tværsektorielle strategiske niveau samt det lokale tværsektorielle ledelsesniveau. Det overordnede politiske organ på sundhedsaftaleområdet er Sundhedskoordinationsudvalget, og det overordnede administrative organ er Det Administrative Kontaktforum. Omkring hver sygehusenhed etableres lokale samordningsfora, som har det primære ansvar for den konkrete implementering af sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget Sundhedskoordinationsudvalget er sammensat af repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunerne i Region Syddanmark (kommunekontaktrådet) og almen praksis i regionen (PLO Syddanmark). Sundhedskoordinationsudvalget har til opgave at: Udarbejde udkast til sundhedsaftale efter 205 i sundhedsloven Understøtte, at regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen kan godkende sundhedsaftalen Følge og drøfte sundhedsaftalens praktiske gennemførelse. En gang årligt gennemgår udvalget aftalen og vurderer behovet for at revidere dens indhold Vurdere udkast til regionens sundhedsplan og bidrage med anbefalinger vedrørende sammenhæng i indsatsen mellem sygehuse, almen praksis og kommuner Drøfte emner, der er relevante for sammenhængen i patientforløb mellem sygehuse, praksissektor og kommunale tilbud, herunder koordinering og prioritering af midler til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet Informere sundhedskoordinationsudvalgene i de øvrige regioner om forhold vedrørende samarbejdet mellem sygehuse, praksissektor og kommunale tilbud i regionen, hvor kendskab hertil kan fremme koordinationen af behandlingsforløb, der omfatter flere regioner Det Administrative Kontaktforum Det Administrative Kontaktforum er det øverste administrative organ på sundhedsaftaleområdet bestående af kommunale og regionale ledelsesrepræsentanter, herunder en repræsentant fra almen praksis. Sammensætningen af Det Administrative Kontaktforum skal sikre, at alle områder i sundhedsaftalen repræsenteres ved forummets deltagere. Det Administrative Kontaktforum har til opgave at: Understøtte Sundhedskoordinationsudvalget Koordinere sundhedsaftalearbejdet mellem parterne Sikre et effektivt og konstruktivt samarbejde på et strategisk niveau Sikre udvikling, implementering, opfølgning og evaluering af sundhedsaftalens initiativer og aftaler Etablere en understøttende administrativ organisering og sikre et tæt samarbejde med de etablerede ledelsessystemer Træffe beslutninger af principiel administrativ karakter inden for sundhedsaftalens rammer Sikre tværgående kommunikation og information vedr. samarbejdet omkring sundhedsaftalen i forhold til region, sygehuse, praksissektoren, kommunerne samt eksterne samarbejdspartnere Sundhedskoordinationsudvalget inddrager systematisk patientinddragelsesudvalget i regionen i drøftelserne af emner, der ligger inden for sundhedskoordinationsudvalgets emneområde. 36 I DEN ADMINISTRATIVE DEL

52 Sundhedskorrdinationsudvalget Det Administrative Kontaktforum Understøttende følgeog arbejdsgrupper Somatiske samordningsfora - OUH - SLB - SHS - SVS Psykiske samordningsfora - Fyn - Lillebælt - Vestjylland - Sønderjylland Det Administrative Kontaktforum Følgegruppe for udviklingsaftalen Følgegruppe for økonomi, effekt og kvalitet Følgegruppe for opgaveoverdragelse Følgegruppe for forebyggelse Følgegruppe for Behandling og Pleje Følgegruppe for Genoptræning og rehabilitering Følgegruppe for Velfærdsteknologi og Telemedicin Målgruppespecifikke arbejdsgupper 37

53 Følge, arbejds- og ad hoc grupper Under Det administrative Kontaktforum etableres følge-, arbejds- og ad hoc grupper, som understøtter forummets arbejde. Følgegrupper nedsat i den forudgående sundhedsaftaleperiode fortsætter indtil ny organisering er etableret, og der er udpeget medlemmer til følgegrupperne i indeværende sundhedsaftale. Der etableres en følgegruppe for hver af sundhedsaftalens obligatoriske områder. Desuden etableres en følgegruppe med ansvar for udviklingsaftalens indsatser, en følgegruppe vedr. økonomi, effekt og kvalitet og en følgegruppe vedr. opgaveoverdragelse og delegation. For hver af de i kapitel 8 opridsede målgrupper nedsættes en arbejdsgruppe med ansvar for implementering af aftalegrundlaget på målgruppens område. Dog etableres en samlet arbejdsgruppe for gravide og nyfødte og børn og unge. De målgruppespecifikke arbejdsgrupper skal sikre løbende koordination med de fire følgegrupper på de obligatoriske områder. For alle grupper udarbejdes kommissorier, som tydeligt fastlægger mandatet og opgaveafgrænsning. Ved bemanding af grupperne tages der hensyn til den geografiske repræsentativitet. Følgegrupperne kan nedsætte faglige undergrupper til håndtering af et afgrænset problemfelt. Den lokale implementeringsorganisation Parternes formelle ledelsessystemer har ansvar for, at sundhedsaftalen implementeres i egen organisation. Implementeringen understøttes af de lokale samordningsfora. Lokale samordningsfora Det fælles samarbejde omkring den lokale implementering tilrettelægges og følges i lokale samordningsfora. Der etableres fire somatiske samordningsfora omkring de regionale sygehusenheders optageområder og fire psykiatriske samordningsfora. For de sygehusenheder, som har specialer eller funktioner, som behandler patienter fra andre end de kommuner, der er omfattet af det lokale samordningsforum, skal der laves aftaler om, hvordan samarbejde omkring planlægning og implementering kan håndteres. Samarbejdet mellem psykiatri og somatik Der er i sundhedsaftalen særligt fokus på at sikre et tæt samarbejde mellem psykiatri og somatik og dermed også at sikre, at der etableres de relevante samordningsfora for at styrke dette samarbejde. Parterne er enige om, at der fortsat er behov for særskilte lokale samordningsfora omkring psykiatrien. Derfor etableres der fire lokale samordningsfora for psykiatrien, men der vil i aftaleperioden være mulighed for at afprøve forskellige former for organisering på tværs af somatikken og psykiatrien. Vilkårene for dette aftales nærmere mellem parterne. For at sikre, at der samarbejdes på tværs af somatikken og psykiatrien på relevante områder, aftales det, at der minimum én gang årligt afholdes et fællesmøde mellem de lokale somatiske og psykiatriske samordningsfora. Desuden er parterne ansvarlige for at sikre den nødvendige daglige og løbende koordinering jf. sundhedsaftalens indsatsområder og initiativer. Opgaver De lokale samordningsfora er det primære implementeringsorgan. De lokale samordningsfora har ansvaret for løbende at monitorere og afrapportere målopfyldelse jf. implementeringsplanen, og de skal igangsætte og justere initiativer og indsatser for at sikre, at politiske og administrative mål kan nås. De lokale samordningsfora skal sikre løbende dialog og samarbejde mellem de tre sektorer om kvaliteten og udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til borgerne. I de lokale samordningsfora kan der indgås aftaler, som understøtter et hensigtsmæssigt lokalt samarbejde eller særlige driftsmæssige udfordringer, så længe der er tale om aftaler, der ligger inden for rammen af den fælles sundhedsaftale. Konkret skal de enkelte samordningsfora bl.a.: Planlægge og koordinere implementeringen af sundhedsaftalen på de konkrete indsatsområder samt sikre, at parterne lever op til aftalernes grundlæggende formål og værdier Sikre sammenhængende patientforløb mellem de tre sektorer i henhold til aftalte initiativer og indsatser Følge samarbejdet mellem de tre sektorer løbende og evaluere de enkelte indsatser i sundhedsaftalen Sikre gensidig og tidlig information om nye tilbud, driftsændringer mv. og koordinere kapacitet mellem kommuner og sygehuse Nedsætte ad hoc-grupper til udførelse af lokale fælles planlægningsopgaver og implementerings- og opfølgningsprojekter 38 I DEN ADMINISTRATIVE DEL

54

55 9.2 Implementeringsplan Der vil i starten af 2015 blive foretaget en prioritering af indsatserne. Afsnit Indsats Ansvarlig Tidsramme 40 I DEN ADMINISTRATIVE DEL Den politiske del (1-4) 3.1 Der skal udarbejdes en plan for opfølgningen på de politiske DAK målsætninger 3.2 Opfølgning på målsætninger fra økonomiaftalerne 2015 DAK 4.1 Primo 2015 udarbejdes en beskrivelse, hvor det præciseres, DAK hvad der kendetegner projekter i udviklingsaftalen, hvordan de initieres, følges, og hvad kriterierne for nye projekter er 4.2 Udarbejdelse af status på projekterne i udviklingsaftalen Følgegruppe for udviklingsaftalen Den administrative del (5-10) 5. Ramme Gennemgang af aftaler i tilknytning til sundhedsaftalen DAK med henblik på opdatering, revision eller afvikling 6. Tværgående temaer Aftale om kompetenceudvikling og videndeling, som ikke relaterer sig til regionens 119-rådgivning Følgegruppe for økonomi, effekt og kvalitet Aftale om samarbejde om økonomi, aktivitet og koordinering Følgegruppe for økonomi, effekt og kvalitet Model og aftale for opgaveoverdragelse, herunder delegation Følgegruppe for opgaveoverdragelse Strategi for velfærdsteknologi og telemedicin Følgegruppe for Velfærdsteknologi og Telemedicin 7.1 Forebyggelse Aftale om samarbejdet om patientuddannelser Følgegruppe for Forebyggelse Forskningsprojekt til udvikling og afprøvning af redskab til Følgegruppe for Forebyggelse effekt-måling af patientuddannelse Aftale om samarbejdet om ernæring Følgegruppe for Forebyggelse Aftale om infektionshygiejnisk forebyggelse Følgegruppe for Forebyggelse Aftale om faldforebyggelse Følgegruppe for Forebyggelse Aftale om forebyggelse forud for operation Følgegruppe for Forebyggelse Aftale om borgere med misbrug af rusmidler samt deres familier Følgegruppe for Forebyggelse Aftale om regionens rådgivning på forebyggelsesområdet Følgegruppe for Forebyggelse 7.2 Behandling og pleje Videreudvikling af SAM:BO Følgegruppe for Behandling og pleje Aftale om Samarbejde mellem kommunale akutfunktioner og regionale behandlingstilbud Følgegruppe for Behandling og pleje

56 7.2.5 Videreudvikling af casekataloget Følgegruppen for Behandling og pleje Indsatser på lægemiddelområdet Følgegruppe for Behandling og pleje Aftale om dosisdispensering Følgegruppe for Behandling og pleje 7.3 Genoptræning og rehabilitering Videreudvikling af snitfladekataloget Følgegruppe for Genoptræning og rehabilitering Fælles arbejdsgange mellem kontanthjælpsområdet og psykiatrien Følgegruppe for Genoptræning og rehabilitering Afdækning af særlige udfordringer for psykiatriske patienter og deres adgang til og kvaliteten af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatser, og iværksættelse af relevante initiativer Udredning af årsager til ventetider på genoptræning med henblik på reduktion af uhensigtsmæssig ventetid Aftale om arbejdsdeling vedr. kliniske retningslinjer om ikkekirurgiske indgreb som første intervention Forsknings- og udviklingsprojekter, der skaber ny viden om effekten af træning frem for operation Følgegruppe for Genoptræning og rehabilitering Følgegruppe for Genoptræning og rehabilitering Følgegruppe for Genoptræning og rehabilitering Følgegruppe for Genoptræning og rehabilitering 8. Aftaler om specifikke målgrupper IT-understøttelse af samarbejdet på svangreområdet Følgegruppe for Velfærdsteknologi og Telemedicin Aftale om gravide med særlige behov Arbejdsgruppe vedr. børn og unge Samarbejde og netværksdannelse/erfaringsudveksling om spædbarnsdød Arbejdsgruppe vedr. børn og unge 8.2 Aftale om børn og unge Arbejdsgruppe vedr. børn og unge 8.4 Nye rammer for samarbejdet om mennesker med kronisk sygdom Arbejdsgruppe vedr. mennesker med kronisk sygdom 9.3 Den løbende opfølgning Indsats Ansvarlig Kadence Opfølgning på sundhedsaftalens politiske målsætninger SKU SKU s første møde i kalenderåret Revision af sundhedsaftalen SKU SKU s andet møde i kalenderåret Orientering om generelle forventninger til det kommende DAK DAK s første møde i kalenderåret års aktivitet mv. Løbende vurdering af dataudveksling og koordinering af kapacitet DAK DAK s andet møde i kalenderåret Sundhedskoordinationsudvalgets tematiske opfølgning på sundhedsaftalen Ud over opfølgningen på sundhedsaftalens politiske målsætninger følger sundhedskoordinationsudvalget løbende op på sundhedsaftalens temaer, indsatsområder eller målgrupper. I øvrigt kan sundhedskoordinationsudvalget vælge at følge op på temaer i relation til sundhedssamarbejdet og de i sundhedsaftalen aftalte mål, når udvalget finder det relevant. 41

57 Velfærdsforvaltningen - Sundhedsafdelingen 10. Bilagsoversigt Emne: Sundhedsaftalen Velfærdsforvaltningen - oversigt med - Sundhedsafdelingen links til tilknyttede underaftaler mv. Dato Sagsbehandler Emne: Sundhedsaftalen december 2014 Søren Holst Jensen Direkte telefonnr oversigt med links til tilknyttede underaftaler mv. INTERNT NOTAT INTERNT NOTAT Journalnr. Dato Tværgående december 2014 temaer Sagsbehandler Søren Holst Jensen Direkte telefonnr Journalnr. Afsnit Overskrift Link Tværgående Regional temaer vejledning - Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Afsnit Overskrift Link 6.1 Regional vejledning - Utilsigtede hændelser i 7. Obligatoriske sektorovergange. indsatsområder Afsnit Overskrift Link Obligatoriske SAM:BO. indsatsområder Afsnit Fælles udskrivningsplanlægning Overskrift Link 7.2 SAM:BO. Samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende Fælles udskrivningsplanlægning Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale om mellem alvorligt Region syge og døende Syddanmark og kommunerne i forbindelse med peritonealdialyse i eget hjem 7.2 Samarbejdsaftale Samarbejde mellem mellem Region Region Syddanmark og Syddanmark kommunerne og i forbindelse kommunerne med i forbindelse borgere, som med skal overvåges peritonealdialyse i eget hjem i eget pga. hjem brug af respiratorisk udstyr 7.2 Samarbejde mellem Region Syddanmark og 7.2 kommunerne Samarbejdsaftale i forbindelse anvendelse med borgere, af praktisk som skal hjælp overvåges og ledsagelse i eget i hjem forbindelse pga. brug med af respiratorisk sygehusbehandling udstyr 7.2 Samarbejdsaftale Casekatalog: Ansvarsfordeling anvendelse for af praktisk hjælp behandlingsredskaber og ledsagelse i forbindelse og hjælpemidler. med sygehusbehandling 7.2 Casekatalog: Ansvarsfordeling for 7.2 behandlingsredskaber Regional samarbejdsaftale og hjælpemidler. for det psykiatriske område 7.2 Samarbejdsaftale om indsatsen for 7.2 Regional udviklingshæmmede samarbejdsaftale med psykiske for det lidelser - psykiatriske oligofreniområdet. område 7.2 Samarbejdsaftale om indsatsen for udviklingshæmmede med psykiske lidelser - oligofreniområdet ormation/almenpraksis/syddanmark/administration/behandlingsre dskaber-og-hjaelpemidler/casekataloget/ ormation/almenpraksis/syddanmark/administration/behandlingsre dskaber-og-hjaelpemidler/casekataloget/ n3 n3 Side 1 af 2 42 I BILAGSOVERSIGT Side 1 af 2

58 Velfærdsforvaltningen - Sundhedsafdelingen 7.2 Samarbejdsaftale på det retspsykiatriske område 7.3 Snitflade mellem almen og specialiseret ambulant genoptræning (snitfladekataloget) 7.3 Samarbejdsaftale om traumatiserede flygtninge og krigsveteraner INTERNT NOTAT Til godkendelse på SKU-mødet d. 17/ Aftaler om specifikke målgrupper - side 50 Afsnit Overskrift Link 8.1 Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark Ammepolitik Regional samarbejdsaftale for det børneog ungdomspsykiatriske område 8.3 Tilpasnings- og implementeringsaftale vedr. forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark 8.5 Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark 8.6 Fælles samarbejdsaftale for borgere med en psykiatrisk lidelse og samtidigt stof- eller alkoholmisbrug 8.7 Fælles regional samarbejdsaftale på demensområdet 8.8 Tillæg til sundhedsaftalen om den ældre medicinske patient 8.9 Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft OBS.: Links til aftalen 7.2 (retspsykiatri) forventes klar på psykiatriens hjemmeside medio januar

59 Noter 44 I SUNDHEDSAFTALEN

60 45

61 Noter 46 I SUNDHEDSAFTALEN

62 47

63

64 Bilag: 4.1. Analyse af handicapområdet i Assens Kommune Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 07. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

65 Velfærd Handicapområdet 1. januar januar 2014 Analyse af udviklingen på den del af handicapområdet, som Assens Kommune overtog fra Fyns Amt i forbindelse med kommunalreformen

66 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Analysens opbygning Data og afgrænsning Sammenfatning Historisk overblik Udvikling i hovedtræk National udvikling Formål med kommunalreformen Kommunal overtagelse af amtslige tilbud Finansiering Udvikling i pladser Inklusion i nærmiljø/ hjemtagelse VISO og Tilbudsportalen Tilsyn Anbefalinger i den nationale evaluering af kommunalreformen Lov om ændring af visitationskompetence og finansieringsansvar Beslutninger i Assens Kommune Politisk ansvar Administrativt ansvar Visioner og politikker Kvalitetsstandarder og kvalitetsaftaler Organisering Ny- og ombygninger Styrket sammenhæng for borgeren Visitation og ressourcetildeling

67 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar Tilsyn Indflydelse og inddragelse Pårørenderådgiver Madservice Entreprenøraftaler Kommunalt og regionalt samarbejde Styrings- og udviklingsaftaler Faktuelle oplysninger om Assens Kommune Udviklingen i budget og regnskab Døgn- og dagtilbud til voksne med handicap Specialbørnehave og specialskole Udvikling i takster Udviklingen brug af pladser i Assens Kommune Udvikling i brug af pladser i tilbud, som ikke er ejet af Assens Kommune Bilag Bilag 1 Kommissorium for opgaven Bilag 2 Kort beskrivelse af tilbud, som Assens Kommune har overtaget fra Fyns Amt Lindebjerg Pilebakken Erhvervs- og aktivitetscenter (EAC) Center for Senhjerneskade Assens (CSA) - Duedalen Pilehaveskolen Solsikken Bilag 3 Udvikling i takster Bilag 4 Antal pladser og brug af pladser i Assens Kommunes tilbud Bilag 5 Litteratur- og henvisningsliste Bilag 6 Udarbejdelse af analyse

68 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar INDLEDNING Nærværende analyse omhandler den del af handicapområdet, som blev overført til Assens Kommune fra Fyns Amt i forbindelse med kommunalreformen. Analysens primære fokus er de tilbud, som Assens Kommune overtog driftsansvaret for. Assens Kommune overtog følgende tilbud på handicapområdet fra Fyns Amt: Lindebjerg Pilebakken (på daværende tidspunkt Asabo) Duedalen - Center for Senhjerneskade (CSA) Erhvervs- og Aktivitetscentre (på daværende tidpunkt Pilevej samt dagtilbud ved Asabo og Lindebjerg) Pilehaveskolen Solsikken Analysen skal give status og dermed overblik over lovmæssige og lokale beslutninger samt konsekvenser heraf i perioden 1. januar januar Analysen er gennemført på baggrund af Byrådets beslutning i forbindelse med budgetforliget for perioden Kommissorium for analysen blev besluttet af Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Uddannelsesudvalget i august Analysen udgør en foranalyse for en efterfølgende analyse af det fremtidige behov for botilbud - herunder behov for etablering af bosted for yngre mennesker med handicap. 1.1 ANALYSENS OPBYGNING I afsnit 1 præsenteres afgrænsning af analysen, baggrund, datagrundlag mv. Afsnit 2 indeholder en sammenfatning af analysen. I afsnit 3 præsenteres et grafisk historisk overblik over de væsentligste begivenheder vedr. den del af handicapområdet, som Assens Kommune har overtaget fra Fyns Amt. Denne historiske oversigt skal bidrage til at skabe et tidsmæssigt overblik over de elementer, som efterfølgende præsenteres i afsnit 4. I afsnit 4 præsenteres en emneinddelt gennemgang af de væsentligste begivenheder på området. Afsnittet er inddelt i nationale beslutninger og beslutninger truffet i Assens Kommune. 1 Se bilag 1. 4

69 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 Den del af afsnit 4, som omhandler nationale beslutninger, tager udgangspunkt i en national evaluering af kommunalreformen herunder en særskilt evaluering af socialområdet og de specialiserede undervisningstilbud. Den del af afsnit 4, som omhandler beslutninger truffet i Assens Kommune, er baseret på en gennemgang af politiske beslutninger i perioden i Byrådet og relevante politiske udvalg. Afsnit 4 er inddelt efter emner, og beslutningerne i Assens Kommune præsenteres derfor ikke nødvendigvis i kronologisk rækkefølge. Afsnit 5 belyser faktuelle oplysninger for de tilbud, som Assens Kommune overtog driftsansvaret for i forbindelse med kommunalreformen. 1.2 DATA OG AFGRÆNSNING Nærværende analyse af den del af handicapområdet, som Assens Kommune har overtaget fra Fyns Amt, beror på en række forskellige kilder. Data Som nævnt, tager den del af analysen, som omhandler nationale beslutninger, udgangspunkt i en evaluering af kommunalreformen, som er udgivet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i I den forbindelse blev der bl.a. udarbejdet en evaluering af kommunalreformen på socialområdet samt de specialiserede undervisningstilbud. I Assens Kommune er ansvaret for den del af handicapområdet, som kommunen overtog fra Fyns Amt, placeret i flere politiske udvalg under Byrådet. Analysen er derfor baseret på en gennemgang af beslutninger truffet i Sammenlægningsudvalget (2006), Byrådet (2007-), Social- og Handicapudvalget ( ), Social- og sundhedsudvalget (2010-) samt Børne og Undervisningsudvalget ( ). Afgræsning En analyse af den del af handicapområdet, som Assens Kommune har overtaget fra Fyns Amt, er omfattende og har mange relationer og snitflader til andre områder. I forbindelse med udarbejdelse af analysen har det været nødvendigt at foretage nogle afgrænsninger i forhold til analysens omfang. Afgræsningen betyder, at der er forhold, som ikke er medtaget i analysen, herunder lovgivning, reformer og beslutninger, som ikke er afgrænset til handicapområdet, men som også har betydning for borgere, som modtager ydelser inden for handicapområdet, fx folkeskolereform, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), førtidspensionsreform, fleksjobreform mv. 5

70 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar SAMMENFATNING Nærværende analyse omhandler den del af handicapområdet, som blev overført til Assens Kommune fra Fyns Amt i forbindelse med kommunalreformen med primært fokus på de tilbud, som Assens Kommune overtog driftsansvaret for. Området har været præget af mange forskellige tiltag i perioden 1. januar 2007 til 1. januar Dels større reformer og lovændringer direkte relateret til handicapområdet, men også en række andre relaterede reformer og lovændringer, som har stor betydning for området. Fx barnets reform, skolereform, kontanthjælpsreform, førtidspensionsreform mv. Også andre tendenser har stor betydning for udviklingen af området; velfærdsteknologi, innovation, aktivt medborgerskab mv. Afsnit 4.1 indeholder en beskrivelse af udviklingen på det specialiserede socialområde på landsplan. Beskrivelsen er i væsentlig grad baseret på en national evaluering af kommunalreformen. 2 3 Det generelle billede er, at kommunerne har overtaget størstedelen af tilbuddene på det specialiserede socialområde. Således også Assens Kommune, som med kommunalreformen valgte at overtage samtlige specialiserede tilbud på handicapområdet. I årene lige efter kommunalreformen var udgiftsudviklingen på det sociale område præget af stor stigning, som de seneste år er vendt til et fald. Der er en tendens til, at boliger på handicapområdet ny/ombygges efter almenboligloven. Der er tendens til, at kommunerne i stigende grad hjemtager borgere til lokale tilbud. Der er en bekymring i forhold til at opretholde og udvikle specialiseret viden. En lovændring i 2010 vedr. visitationskompetence og finansieringsansvar har haft stor betydning for tilrettelæggelse af opgaverne hos udfører og myndighed. I Assens Kommune er der i perioden bl.a. blevet truffet følgende beslutninger (afsnit 4.2): Assens Kommune vil fortrinsvis visitere borgere til egne tilbud både på voksenhandicapområdet, specialbørnehave og specialskole. Der er gennemført omfattende ny- og ombygning ved Lindebjerg, Pilebakken og Pilehaveskolen. 2 Evaluering af kommunalreformen. Afrapportering af udvalget af evaluering af kommunalreformen. Udgivet af Økonomi- og Indenrigsministeriet marts Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud. Evaluering af kommunalreformen, bilag b. Udgivet af Social- og Integrationsministeriet

71 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 Der er taget en række initiativer for at skabe helhed, gennemsigtighed og sammenhæng for borgere og pårørende. I 2007 blev indgået en del entreprenøraftaler vedr. løsning af forskellige opgaver på handicapområdet. Nogle entreprenøraftaler eksisterer fortsat, mens andre opgaver i dag varetages i Assens Kommune. Botilbuddene er overgået til at få den varme mad leveret fra Assens Madservice. Der tages løbende stilling til kvalitetsstandarder og -aftaler. Assens Byråd har tiltrådt alle rammeaftaler, styringsaftaler og udviklingsstrategier i perioden. Den faktuelle udvikling i Assens Kommune er præsenteret i afsnit 5. Tallene viser bl.a. at Den økonomiske udvikling for dag- og døgntilbud til voksne med handicap afspejler en reduktion i budgettet i perioden Reduktionerne i budgettet er dog ikke i samme grad afspejlet i udgifterne på området i perioden Budgettet for specialbørnehave er stort set konstant når der korrigeres for hjemtagelse af ergo- og fysioterapeutisk bistand. Reelt har hjemtagelsen medført en besparelse. Pilehavens budget er steget 3,2 mio. kr. i perioden , hvilket afspejler et stigende elevtal ved skolen. Udgiften pr. elev er faldet. Andelen af køb af specialbørnehave- og specialskolepladser hos andre udbydere er i perioden faldet fra 60 % til 39 %. 7

72 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar HISTORISK OVERBLIK Tidspunkt Nationalt SSU BUU 2006 Vision 2010 Kommunalreform Handicappolitik Børne- og 2007 VISO Ungepolitik Tilbudsportal 2008 Virksomhedsplan for specialområdet Skolepolitisk vision 2008/2009 Ny- og ombygning ved Lindebjerg og Pilebakken / Lovændring vedr. visitations-kompetence og finansieringsansvar Masterplan for handicap- og senhjerneskadeområdet Etablering af Center for Udviklingshæmmede (CUA) Masterplan Børn og Kultur Implementering af budgetaftale om visitation af færre børn til støttetimer i børnehaver, Pilehaveskolen mv. Ny- og ombygning ved Pilehaveskolen Vision 2018 Etablering af Kompas et Hjemtagelse og etablering af hjerneskadekoordineringsfunktion Ny lov om socialtilsyn Reform af førtidspension og fleksjob Handicappolitik Ny visitationsmodel med udgangspunkt i Voksenudredningsmetoden (VUM) Pårørenderådgiverfunktion Etablering af direktørområdet Velfærd Vision for dagtilbud og skole Etablering af Kompetencecenter og tværgående kompetenceteam Kontanthjælpsreform 8

73 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar UDVIKLING I HOVEDTRÆK Afsnit 4 indeholder en gennemgang af udviklingen i perioden 1. januar januar 2014 på den del af handicapområdet, som Assens Kommune overtog fra Fyns Amt, med primært fokus på de tilbud, som Assens Kommune overtog driftsansvaret for. Afsnittet indeholder en tematiseret gennemgang af beslutninger med væsentlig betydning for udviklingen af området - inddelt i nationale beslutninger (afsnit 4.1) og beslutninger truffet i Assens Kommune (afsnit 4.2). 4.1 NATIONAL UDVIKLING Afsnit 4.1 indeholder en beskrivelse af udviklingen på det specialiserede socialområde på landsplan. Beskrivelsen er i væsentlig grad baseret på en evaluering af kommunalreformen, som blev gennemført af Økonomi- og Indenrigsministeriet i perioden februar marts , herunder en selvstændig afrapportering vedr. socialområdet og de specialiserede undervisningstilbud 5. Det skal bemærkes, at de udviklingstendenser, som beskrives, som udgangspunkt omfatter hele det specialiserede socialområde og således ikke er afgrænset til handicapområdet. Afsnit 4.1 omhandler bl.a. formålet med kommunalreformen, kommunal overtagelse af amtslige tilbud, finansiering, udvikling i pladser, VISO, tilbudsportalen og tilsyn. I afsnit præsenteres en kort sammenfatning af anbefalingerne i den nationale evaluering af kommunalreformen vedr. socialområdet og de specialiserede undervisningstilbud. Endelig omhandler afsnit en lovændring fra 2010 om visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede område FORMÅL MED KOMMUNALREFORMEN På socialområdet og specialundervisningsområdet betød kommunalreformen nye ansvarsog opgavefordelinger. Kommunerne blev borgerens indgang til begge områder. Formålet med at samle ansvar og opgaver i kommunerne var at skabe helhed, gennemsigtighed og sammenhæng for borgeren, og afhjælpe problemstillinger vedrørende uklart ansvar, gråzoner og kassetænkning. 6 4 Evaluering af kommunalreformen. Afrapportering af udvalget af evaluering af kommunalreformen. Udgivet af Økonomi- og Indenrigsministeriet marts Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud. Evaluering af kommunalreformen, bilag b. Udgivet af Social- og Integrationsministeriet Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud. Side 6. 9

74 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 På socialområdet fik kommunerne tillagt det samlede ansvar for myndighed, forsyning og finansiering. Samtidig blev der indført bestemmelser om omkostningsbestemt takstfastsættelse. 7 Udviklingsstrategi og styringsaftale (tidligere rammeaftaler) sætter rammerne for koordinering og udvikling af specialiseret viden samt køb og salg af pladser mellem kommunerne KOMMUNAL OVERTAGELSE AF AMTSLIGE TILBUD Ved kommunalreformen blev de amtslige tilbud inddelt i kan og skal. Skal -tilbud blev overført til beliggenhedskommunerne, mens kommunerne selv kunne vælge, om de ville overtage amternes kan -tilbud. Det generelle billede er, at kommunerne har overtaget størstedelen af tilbuddene på det specialiserede socialområde. Således også Assens Kommune, som med kommunalreformen valgte at overtage samtlige specialiserede tilbud på handicapområdet. På specialundervisningsområdet overgik amternes specialskoler til beliggenhedskommunerne. Dog overtog regionerne ansvaret for de mest specialiserede undervisningstilbud. På landsplan driver kommunerne i dag ca. 95 % af de eksisterende tilbud på det specialiserede socialområde FINANSIERING Før kommunalreformen var finansieringen af tilbuddene på det specialiserede socialområde delt mellem amter og kommuner, efter grundtakstmodellen. 9 For det sociale område blev der i forbindelse med kommunalreformen indført et omkostningsbestemt takstfastsættelsesprincip for kommunale tilbud, med henblik på at fremme gennemskuelighed og sammenlignelighed og skabe en markedslignede ramme for køb og salg af tilbud. På udvalgte tilbudstyper er der dog fastsat særlige finansieringsmodeller. I årene lige efter kommunalreformen var udgiftsudviklingen på det sociale område præget af en kraftig stigning, som de seneste år er vendt til et fald. 10 Udviklingen i Assens Kommune er beskrevet i afsnit Omkostningsbestemt takstfastsættelse betyder, at taksterne er baseret på tilbuddets budget, øvrige udgifter relateret til drift af tilbuddet samt efterregulering fra tidligere år. 8 Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud. Side Hovedprincippet i grundtakstmodellen var, at kommunen betalte et fast beløb (grundtakst) for tilbud til kommunens borgere under 67 år, dog højest de faktiske udgifter. Evt. udgifter ud over grundtaksten blev finansieret af amtet. 10 Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen. Side 8. 10

75 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar UDVIKLING I PLADSER Evalueringen af kommunalreformen viser bl.a., at der på nationalt niveau på voksenområdet er et fald i antallet af pladser efter Servicelovens 107 og midlertidige og længerevarende botilbud. I evalueringen af kommunalreformen står, at faldet i antal pladser efter SEL 107 og 108 dels kan hænge sammen med om- og nybygning af boliger efter almenboligloven, og dels at der er tendens til, at borgerne i stigende omfang modtager støtteforanstaltninger i eget hjem. 11 Udviklingen i Assens Kommune er beskrevet i afsnit om ny og ombygninger i Assens Kommune og afsnit 5.3 om udvikling vedr. pladser i Assens Kommune INKLUSION I NÆRMILJØ/ HJEMTAGELSE Evalueringen af kommunalreformen viser, at den socialfaglige udvikling i kommunerne har haft fokus på inklusion og rehabilitering i nærmiljøet, og at der er en tendens til at kommunerne i stigende grad hjemtager egne borgere fra specialiserede tilbud i regioner og andre kommuner, for i stedet at inkludere dem i lokale tilbud. 12 Selvom kommunerne i stort omfang benytter sociale tilbud i andre kommuner, hos regioner eller private, har kommunerne gradvist udbygget tilbud til egne borgere for at kunne inkludere dem i lokale tilbud. 13 Det fremgår af evalueringen, at..der er tendens til, at kommunens størrelse er med til at forklare, i hvor høj grad kommunen er selvforsynende med pladser. Der er en tendens til, at større kommuner er mere selvforsynende end mindre kommuner 14 Tendensen til, at kommunerne hjemtager egne borgere, har givet anledning til bekymring for, om der fremover er et tilstrækkeligt udbud af specialiserede tilbud og kompetencer på udvalgte områder. 15 På specialundervisningsområdet har der været en nedgang i elevtallet ved de lands- og landsdelsdækkede specialundervisningstilbud. Nedgangen afspejler, at kommunerne i stigende omfang tilbyder eleverne skolegang i kommunale tilbud. Udviklingen har givet anledning til bekymring for, om de lands- og landsdelsdækkede specialundervisningstilbud kan fastholde deres specialiserede viden. Udviklingen har ikke entydig sammenhæng til kommunalreformen. 16 Udviklingen i Assens Kommune er beskrevet i afsnit om visioner og politikker, samt afsnit 5.3 og 5.4 om den faktuelle udvikling i brug af pladser i og udenfor Assens Kommune. 11 Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen. Side Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen. Side Evaluering af kommunalreformen. Side Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen. Side Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen. Side Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen. Side

76 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar VISO OG TILBUDSPORTALEN VISO og Tilbudsportalen blev oprettet i 2007 med henblik på at medvirke til at sikre overblik, koordinering og udvikling af den specialiserede viden. VISO er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og i specialundervisningen. VISO rådgiver borgere, kommuner, institutioner og tilbud - når der er behov for supplerende ekspertise, viden og erfaring. VISO er en del af Socialstyrelsen. Tilbudsportalen er en søgemaskine, hvor man kan finde og sammenligne leverandører af sociale ydelser. Formålet med tilbudsportalen er at skabe overblik over de sociale tilbud i kommunerne og regionerne, at skabe gennemskuelighed og sammenlignelighed mellem tilbuddene, samt at sikre en lige konkurrence mellem private og offentlige leverandører. Både kommuner og regioner er forpligtet til at indberette oplysninger om egne sociale tilbud til Tilbudsportalen. Siden oprettelsen er der løbende blevet arbejdet med udvikling af både VISO og Tilbudsportalen. Senest er Tilbudsportalen ændret således, at den understøtter tilsynsreformen, som er gældende fra 1. januar TILSYN I forbindelse med overtagelsen af driften af de tidligere amtslige tilbud fulgte ansvaret for driftstilsynet med tilbuddene. Juni 2013 vedtog folketinget en ny lov om socialtilsyn med ikrafttrædelse 1. januar Den nye lov om socialtilsyn medfører en række grundlæggende ændringer af kravene til omfattede tilbud og til godkendelsen af og tilsynet med sociale tilbud, bl.a. oprettelsen af fem nye socialtilsyn - et for hver region - der har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud. Det drejer sig bl.a. om plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge og botilbud og krisecentre for voksne. Tilsyn med aktivitets- og beskæftigelsestilbud efter servicelovens 103 og 104 føres stadig af driftskommunen. Lov om Socialtilsyn har ingen betydning for det personrettede tilsyn, som fortsat varetages af borgerens handlekommune ANBEFALINGER I DEN NATIONALE EVALUERING AF KOMMUNALREFORMEN Den nationale evaluering af kommunalreformen herunder socialområdet og specialundervisningsområdet resulterede i en række anbefalinger. En del af anbefalingerne er allerede implementeret og andre er undervejs. 12

77 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar Blandt anbefalingerne er: Ny national koordinationsstruktur vedr. højt specialiseret viden på det sociale område Justering af takstregler med henblik på sikring af effektiv udgiftsstyring Evt. ændring af driftsansvar for de tilbageværende regionale tilbud Forslag til at opretholde og udvikle den mest specialiserede viden på undervisningsområdet LOV OM ÆNDRING AF VISITATIONSKOMPETENCE OG FINANSIERINGSANSVAR I maj 2010 besluttede folketinget en lovændring i forhold til Serviceloven vedr. visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde. Indtil lovændringen var det således, at beslutninger om de foranstaltninger, den enkelte borger har brug for, lå hos den kommune, hvor borgeren faktisk boede, mens den oprindelige hjemkommune betalte. Det blev ændret, så betalingskommunen også blev handlekommune. For tilbuddene betyder det, at de skal samarbejde med alle de kommuner, som har borgere i tilbuddet og forholde sig til disse kommuners kvalitetsstandarder. For myndighedsfunktionerne betyder det, at man er blevet handlekommune for de af kommunens borgere, som benytter tilbud i andre kommuner. Administrativt medfører det en del rejseaktivitet og koordinering i forhold til instanser i andre kommuner. 4.2 BESLUTNINGER I ASSENS KOMMUNE Afsnit 4.2 indeholder en emneinddelt gennemgang af større politiske beslutninger truffet i Assens Kommune vedrørende den del af handicapområdet, som kommunen overtog fra Fyns Amt i forbindelse med kommunalreformen - med primært fokus på de tilbud, som Assens Kommune overtog driftsansvaret for POLITISK ANSVAR Det politiske ansvar for handicapområdet er delt på flere politiske udvalg. Således er der i perioden truffet lokale beslutninger i Assens Kommune i SHU, SSU, BUU og Byrådet. Med virkning fra 2007 er der desuden i 2006 truffet en række beslutninger i Sammenlægningsudvalget. 17 Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen. 18 Initiativerne kommer til at ligge i den kommende tids lovprogrammer jf. aftale mellem regeringen og folketingets partier. 13

78 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar SLU Byrådet SHU SSU BUU SLU: Sammenlægningsudvalget SHU: Sundheds- og Handicapudvalget SSU: Social- og Sundhedsudvalget BUU: Børne- og Undervisningsudvalget BUU: Børne- og Uddannelsesudvalget BUU Forud for kommunesammenlægningen varetog sammenlægningsudvalget det politiske ansvar for beslutninger vedr. den nye Assens Kommune. Sundheds- og Handicapudvalg (SHU) blev med virkning fra 2010 lagt sammen med Social- og Seniorudvalget og blev til Social- og Sundhedsudvalget (SSU). Børne- og Undervisningsudvalget blev med virkning fra 2014 omdannet til Børne- og Uddannelsesudvalget. Skiftet var en følge af etablering af Ungeenheden og en ændret ansvarsfordeling vedr. målgruppen årlige ADMINISTRATIVT ANSVAR Administrativt er der også sket ændringer i perioden 1. januar 2007 til 1. januar Den største ændring er dog sket i Indtil marts 2014 var ansvaret for handicapområdet fordelt således, at specialbørnehavetilbud og specialundervisning af børn med nedsat funktionsevne var forankret i det daværende direktørområde Børn og Undervisning, mens den resterende del af handicapområdet var forankret i det daværende direktørområde Social, Sundhed og Arbejdsmarked. Med virkning fra april 2014 er ansvaret for børne- og voksenområdet blevet samlet i et nyoprettet direktørområde Velfærd. Samtidig med omorganiseringen blev sagsbehandling af børn med handicap og funktionsnedsættelser flyttet fra Myndighed Social til myndighedsområdet Børn og Familie VISIONER OG POLITIKKER Sammenlægningsudvalget besluttede i 2006 en Vision 2010 for den nye Assens Kommune. Visionen tog udgangspunkt i fem overskrifter for udviklingen af kommunen: Tilgængelighed, engageret, mangfoldighed, sammenhængende og effektiv. I 2012 besluttede Byrådet Vision 2018 for Assens Kommune. Vision 2018 har tre temaer; vækst og udvikling, flere vil bo her samt alle får uddannelse. Derudover er bl.a. Assens Kommunes 14

79 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 innovationsstrategi og strategi for aktivt medborgerskab med til at sætte ramme for udviklingen af kommunen. Handicapområdet I perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 har Byrådet tre gange vedtaget/revideret en handicappolitik for Assens Kommune. Første handicappolitik blev vedtaget i november I forbindelse med masterplan for bo- og beskæftigelsestilbud for voksne udviklingshæmmede og senhjerneskadede borgere besluttede Byrådet i november 2008 en mission og en vision for den fremtidige indsats indenfor handicapområdet i Assens Kommune. Mission og vision blev indarbejdet i handicappolitikken i februar Mission: At levere kvalitetsydelser til handicappede borgere, der matcher den enkelte borgers individuelle kompenserende behov i kraft af effektiv, robust og fleksibel organisering, tidssvarende boliger, individualiserede aktivitets-, samværs-, og fritidstilbud, samt veluddannede, engagerede og kompetente medarbejdere. Vision: At skabe Region Syddanmarks bedste, fremtidssikrede helhedstilbud til handicappede. Et tilbud, der lever op til intensionerne i Lov om Social Service i forhold til afinstitutionalisering, individualitet, kvalitet og medinddragelse. Medborgerskab, inklusion og sundhedsfremme er ledetråde i alle ydelser. Fremtidig visitationsstrategi: Assens Kommune vil fremadrettet fortrinsvis visitere borgere til egne tilbud samt tilskynde at tilbud i kommunen tilpasser kapacitet og udvikling af specialer efter borgernes behov. 19 Den aktuelt gældende handicappolitik blev vedtaget i Byrådet i marts Skole og dagtilbud Specialbørnehaven Solsikken og Pilehaveskolen er omfattet af Assens Kommunes politikker og visioner for hhv. dagtilbuds- og skoleområdet. I forbindelse med kommunesammenlægningen blev udarbejdet en sammenhængende børn- og ungepolitik med temaet Et godt børneliv - et fælles ansvar. For perioden blev der udarbejdet en Virksomhedsplan for Børn og Kultur. I 2008 vedtog byrådet Den skolepolitiske vision. I 2008 blev vedtaget Virksomhedsplan for specialområdet Mål og succeskriterier var 19 Kilde: Referat fra Byrådsmøde 25. november

80 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 At fastholde rummelighed og inklusion inden for de undervisningstilbud, der er i Assens Kommune At fastholde flere elever med særlige behov i relevante undervisningstilbud i Assens Kommune At skabe læringsmiljøer, der er tilrettelagt, så børn og unges læring udfordres optimalt af relevante niveauer og forløb. 20 Vedr. struktur på specialområdet er bl.a. formuleret, at Pilehaveskolen udvikler sine tilbud, så den kan rumme nogle af de elever, der tidligere har været visiteret til skoler uden for Assens Kommune. 21 I 2009 vedtog Byrådet Masterplan for Børn og Kultur. Formålet med masterplanen var at udarbejde en samlet plan for udvikling af dagtilbud, skoler og sports- og fritidsfaciliteter i Assens Kommune for de kommende 15 år. I 2013 vedtog Assens Kommune en ny Vision for Dagtilbud og Skole. Visionen konkretiserer målene fra Assens Kommunes Vision Alle får uddannelse med fokus på At skabe inkluderende dagtilbud og skoler At skabe høj faglighed i dagtilbud og skoler gennem engagerede og kompetente medarbejdere At skabe lyst til udvikling og læring i dagtilbud og skoler At skabe tryghed og sammenhænge i barnets/den unges liv I tilknytning til det tilsyn, som kommunen iflg. lovgivningen skal føre med dagtilbud og skoler, udarbejdes hver andet år skolernes kvalitetsrapport og dagtilbudsområdets kvalitetsaftale. Hvert 2. år følges kvalitetsaftalen op af rammebetingelser. Børn- og ungepolitikken, Masterplan for Børn og Kultur, Vision for Dagtilbud og Skole, Kvalitetsaftale for Dagtilbud og Skolernes kvalitetsrapport kan ses på kommunens hjemmeside KVALITETSSTANDARDER OG KVALITETSAFTALER For nogle ydelser er serviceniveauet defineret gennem lovgivning, mens andre ydelser lovgivningsmæssigt er formuleret således, at den enkelte kommune kan fastlægge et serviceniveau for ydelsen. Serviceniveauet for de ydelser, der leveres, udmøntes bl.a. via kvalitetsstandarder og kvalitetsaftaler. I kvalitetsstandarder beskrives serviceniveauet for den enkelte ydelsestype, mens kvalitetsaftaler sætter rammen for, hvad der forventes af det enkelte tilbud. Politisk tages der løbende stilling til nye kvalitetsstandarder og -aftaler og justeringer i eksisterende standarder og aftaler. Det vil være for omfattende at gennemgå udviklingen i kvalitetsstandarder og kvalitetsaftaler på handicapområdet i perioden fra 2007 i nærværende 20 Virksomhedsplan for specialområdet i Assens Side Virksomhedsplan for specialområdet i Assens Side 6. 16

81 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 analyse. Gældende kvalitetsstandarder og -aftaler er tilgængelige på Assens Kommunes hjemmeside ORGANISERING Botilbud for voksne borgere med handicap I forbindelse med Masterplan for bo- og beskæftigelsestilbud til voksne udviklingshæmmede og senhjerneskadede borgere blev det besluttet at indføre en centerstruktur, som betød, at Lindebjerg, Pilebakken og Assens Kommunes aktivitets- og beskæftigelsestilbud til borgere med handicap pr. september 2009 blev samlet i Center for Udviklingshæmmede Assens (CUA), med fælles ledelse. I 2012 blev centerstrukturen på handicapområdet ophævet. Lindebjerg og Pilebakken fungerer i dag som to selvstændige enheder. Dagtilbud til voksne udviklingshæmmede Assens Kommune overtog i 2007 tre dagtilbud til voksne udviklingshæmmede: Dagtilbuddet på Odensevej i Assens 22, som var organisatorisk tilknyttet Pilebakken, dagtilbuddet på Lindebjerg Allé, som var tilknyttet botilbuddet Lindebjerg, samt dagtilbuddet Pilevej i Aarup, som var et selvstændigt dagtilbud. De tre dagtilbud tilbød alle pladser efter servicelovens 103 og 104. Som nævnt ovenstående blev de tre eksisterende dagtilbud på handicapområdet i 2009 sammenlagt til én enhed, og blev samtidig en del af Center for Udviklingshæmmede Assens (CUA). Den organisatoriske tilknytning til CUA blev ophævet i I dag er beskæftigelses, samværs- og aktivitetstilbud samlet i en selvstændig enhed; Erhvervs- og Aktivitetscentre, og tilbuddene er specialiseret således, at dagtilbuddene på Odensevej og Lindebjerg Allé er målrettet efter servicelovens 104, mens tilbuddet på Pilevej er målrettet servicelovens 103. I marts 2012 etablerede Assens Kommune et uddannelsescenter for kommunens medarbejdere. Kompas et er etableret som en social virksomhed med medarbejdere, som er beskæftiget efter servicelovens 103. Senhjerneskadeområdet I forbindelse med Masterplan for bo- og beskæftigelsestilbud for voksne udviklingshæmmede og senhjerneskadede borgere blev det i november 2008 besluttet at opkvalificere indsatsen for voksne borgere med erhvervet hjerneskade. Døgntilbuddet Duedalen blev suppleret med et neuropædagogisk team, som yder bistand til borgere i eget hjem efter Servicelovens 85, og blev omdannet til Center for Senhjerneskadede i Assens (CSA). Efterfølgende er CSA også blevet suppleret med en hjerneskadekoordineringsfunktion. 22 Herunder værkstedet på Krabbeløkkevej i Assens. 17

82 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 Tværgående hjerneskadekoordinering I 2012 ophævede Assens Kommune en entreprenøraftale og hjemtog opgaven vedr. hjerneskaderådgivning, koordinering og faglig formidling, undervisning af samarbejdspartnere, sagsudredning, sagsbehandling, sagssammenskrivning mv. fra Hjerneskaderådgivningen i Odense. 23 I marts 2012 fik Assens Kommune bevilget puljemidler på ,- kr. fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. Bevillingen er målrettet implementering af Sundhedsstyrelsens forløbsprogram, etablering af hjerneskadekoordinatorfunktion samt kompetenceudviklingsaktiviteter. Projektet afsluttes som planlagt ved udgangen af Det er besluttet at videreføre de igangsatte initiativer. Specialbørnehave Indtil 2011 havde specialbørnehaven Solsikken fælles ledelse med børnehuset Møllebakken. Fra 2011 er Solsikken en del af Børnehusene Aarup NY- OG OMBYGNINGER Lindebjerg og Pilebakken I juni 2008 godkendte Byrådet beslutningsoplæg vedrørende ny- og ombygning af de fysiske rammer på Pilebakken (daværende Asabo) og Lindebjerg. Ved Lindebjerg blev opført 15 nye boliger efter almenboligloven. Ombygningen resulterede i 39 boliger efter almenboligloven. Derudover blev gennemført en delvis renovering af de kommunale servicearealer. 10 boliger, opført efter almenboligloven i 1999, var ikke omfattet af ny- og ombygningen. Det samlede antal boliger ved Lindebjerg er i dag 64. Ombygningen ved Pilebakken omfattede ombygning til 36 boliger efter almenboligloven, samt en delvis renovering af de kommunale servicearealer, herunder to nye kommunale boliger til midlertidige ophold (aflastningsboliger). Til Pilebakken hører desuden syv boliger beliggende på adressen Korsvang. Disse boliger var ikke omfattet af ny- og ombygningen. Det samlede antal boliger ved Pilebakken er i dag 45. I forbindelse med ny- og ombygningen blev projekt Det gode liv gennemført. Projektet var målrettet beboere og medarbejdere og satte fokus på livet som borger i eget hjem. 23 Se endvidere afsnit om entreprenøraftaler. 18

83 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 Pilehaveskolen I 2011/12 besluttede Byrådet at gennemføre en ny- og ombygning på Pilehaveskolen. Ny- og ombygningen omfattede skole og administration samt en udvidelse af antallet af faglokaler. Der er lavet nybyggeri på ca. 900 m2 og ombygninger af 600 m2. Byggeriet blev afsluttet juli STYRKET SAMMENHÆNG FOR BORGEREN I overensstemmelse med kommunalreformens intentioner om at skabe helhed, gennemsigtighed og sammenhæng for borgere, har Assens Kommune igangsat en række initiativer, som skal understøtte borgerens oplevelse af en god og helhedsorienteret sagsbehandling. Nogle initiativer har direkte afsæt i lovgivning, mens andre initiativer er baseret på lokale beslutninger i Assens Kommune. Siden 2007 er bl.a. igangsat/etableret: Hjerneskadekoordinatorfunktion og tværfagligt hjerneskadevisitationsteam Rehabiliteringsteam Tværfagligt rehabiliteringsteam, der behandler sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension Pårørenderådgivning Kompetencecenter og kompetenceteam 2013 Tværgående visitation til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), sundhedspleje, ressourcepædagogisk bistand og ergoog fysioterapeutisk børneteam Etablering af direktørområdet Velfærd 2014 Projekt God sagsbehandling Ovenstående initiativer har alle til formål at styrke helhed og sammenhæng for borgeren VISITATION OG RESSOURCETILDELING Bo- og dagtilbud til voksne med handicap Bestiller-Udfører-Modtager-model (BUM) på handicapområdet På baggrund af Masterplan for bo- og beskæftigelsestilbud til voksne udviklingshæmmede og senhjerneskadede borgere indførte Assens Kommune en bestiller-udfører-modtager-model på handicapområdet (BUM-modellen). BUM-modellen betyder, at der er en klar adskillelse mellem myndighedsfunktionen og leverandørerne af serviceydelserne. Modellen blev implementeret som en modificeret BUM-model, hvor Myndighed Social har mulighed for at inddrage specialistviden fra leverandørerne. 19

84 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 Voksenudredningsmetoden (VUM) Social- og Integrationsministeriet og KL udviklede i 2012 Voksenudredningsmetoden - en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksne- områderne. Voksenudredningsmetoden har til formål at forbedre den faglige og lovgivningsmæssige kvalitet i sagsbehandlingen med udgangspunkt i den enkelte borger. Metoden skal også styrke styringen af området, ved bedre ledelsesinformation og økonomiske overvejelser i sagsbehandlingen. Assens Kommune implementerede fra januar 2013 en ny udredningsmodel på voksenområdet med udgangspunkt i Voksenudredningsmetoden. Ressourcetildelingsmodel Samtidig med implementering af den nye udredningsmodel efter Voksenudredningsmetoden blev der indført en ny model for tildeling af ressourcer til botilbud på det specialiserede socialområde; Ressourcemodel Social Assens. Modellen omfatter bl.a. alle ydelser efter Servicelovens 85 til voksne borgere, som er visiteret til et midlertidigt eller varigt botilbud til borgere med handicap eller senhjerneskade. Ressourcemodel Social Assens kobler det faglige og det ressourcemæssige aspekt. Formålet er bl.a. at sikre en tæt kobling mellem den enkelte borgers behov og den samlede tildeling af ressourcer til tilbuddet. Specialskole og specialbørnehave Visitation til Pilehaveskolen sker en gang årligt ved et tværfagligt visitationsmøde. Visitation til specialbørnehaven Solsikken sker løbende i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Ved budgetaftalen for var parterne enige om at visitere færre børn til støttetimer i børnehaver og færre elever til AKT-klasser samt Pilehaveskolen og eksterne heldagsskoler fra 1. august Målsætningen var dels at tilvejebringe en del af besparelsen for budget 2011 og overslagsår, dels at tilvejebringe de nødvendige ressourcer til kompetenceudvikling og inkluderende tiltag, således at flere børn/elever kan inkluderes i kommunes almindelige tilbud inden for dagtilbud og undervisning TILSYN Ved overtagelsen af de tidligere amtslige tilbud overtog Assens Kommune samtidig ansvaret for driftstilsynet med tilbuddene. Assens Kommune har således i perioden ført driftstilsyn med kommunens egne bo- og beskæftigelsestilbud på voksenområdet samt Pilehaveskolen og 20

85 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 specialbørnehaven Solsikken. 24 Som beskrevet i afsnit trådte en ny lovgivning vedr. socialtilsyn i kraft 1. januar Det har naturligvis betydning for Assens Kommunes tilrettelæggelse og finansiering af tilsynsopgaven. Fra 2014 varetages driftstilsyn i Assens Kommune af Socialtilsyn Syd (Faaborg- Midtfyn Kommune). Assens Kommune betaler for tilsyn. Beløbet afhænger af tilbuddets størrelse. Assens Kommune er fortsat ansvarlig for at føre tilsyn med aktivitets- og beskæftigelsestilbud efter servicelovens 103 og 104 samt tilsyn med specialskole og specialbørnehave INDFLYDELSE OG INDDRAGELSE Handicapråd I forbindelse med kommunalreformen blev det ved lov besluttet, at alle kommuner skulle etablere et Handicapråd pr. april Handicaprådet i Assens Kommune har 10 medlemmer: fem medlemmer udpeget af og blandt kommunalbestyrelsens medlemmer, og fem medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer. Charter for brugerindflydelse Byrådet besluttede i 2013, at Assens Kommune skulle tilslutte sig charter for brugerindflydelse. Charter for brugerindflydelse består af seks principper, som skal være et redskab og en inspiration til arbejdet med brugerindflydelse. Chartret er udarbejdet på initiativ fra Det Centrale Handicapråd i samarbejde med centrale aktører og handicaporganisationer. Dialogforum Som supplement til de etablerede bruger-/pårørenderåd ved de enkelte tilbud, besluttede Byrådet i 2012/13 at etablere et dialogforum mellem bruger-/pårørenderepræsentanter fra kommunens botilbud på handicapområdet og repræsentanter fra Social- og Sundhedsudvalget. I dialogforum drøftes indsatser inden for botilbudsområdet. Bestyrelse Pilehaveskoles bestyrelse indgår sammen med kommunens øvrige folkeskoler i to årlige dialogmøder med Børne- og Uddannelsesudvalget. Projekt god sagsbehandling Senest har Assens Kommune sammen med Handicaprådet i foråret 2014 igangsat projekt god sagsbehandling, som tager udgangspunkt i den oplevede sagsbehandling. Projektet er igangsat på initiativ fra Handicaprådets fremtidsværksted i Projekt god sagsbehandling er baseret på en høj grad af samarbejde og inddragelse af borgere. 24 Tilsyn med private tilbud er blevet varetaget af Center for botilbud, opholdssteder og plejefamilier i Faaborg- Kommune, på vegne af Assens Kommune. 21

86 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Handicaprådet, borgere og medarbejdere fra Assens Kommune, og der er i oktober 2014 afholdt et temamøde, hvor ca. 90 borgere og medarbejdere drøftede god sagsbehandling på handicapområdet i Assens Kommune PÅRØRENDERÅDGIVER Handicaprådet afholdt i 2012 et fremtidsværksted, hvor der bl.a. blev givet udtryk for et ønske om en pårørenderådgiverfunktion. Ved budgetaftalen blev det besluttet at etablere en pårørenderådgiverfunktion i Assens Kommune. Social- og Sundhedsudvalget nedsatte efterfølgende en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Handicaprådet og Assens Kommune, som præciserede funktionen og deltog i ansættelsesprocessen. Pårørenderådgivningen har fungeret siden oktober MADSERVICE I forbindelse med budgetaftale besluttede forligspartierne, at det var.nødvendigt med omlægninger på madserviceområdet, således at de samlede reduktioner på området er på 7,4 mio. kr. 25 På baggrund heraf blev det besluttet, at botilbuddene Pilebakken, Lindebjerg og Duedalen pr. april 2011 overgik fra madproduktion i lokale fælleskøkkener til at få den varme mad leveret fra Assens Madservice. Størstedelen af de øvrige måltider og mellemmåltider indkøbes fortsat af botilbuddene. 25 Budgetaftale budget i Assens Kommune. 22

87 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar ENTREPRENØRAFTALER I forbindelse med overtagelsen af ansvaret for det specialiserede handicapområde indgik Assens Kommune tilsvarende andre kommuner en række entreprenøraftaler på udvalgte/specifikke ansvarsområder. Tabel 4.1: Entreprenøraftaler indgået i 2007 vedr. det specialiserede handicapområde Ansvarsområde Aftalepartner Status Hjerneskaderådgivning, koordinering og faglig formidling, undervisning af samarbejdspartnere, sagsudredning, sagsbehandling mv. Specialiseret rådgivning og træning til borgere vedr. tale, høre, syn og mobilitet/ikt Specialiseret tandpleje efter Sundhedslovens 133 til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl. Hjerneskaderådgivningen i Odense Odense Kommune Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (CKV) Tidligere Center for Rehabilitering og specialrådgivning (CRS) Region Syddanmark Odense Kommune Hjemtaget til Center for Senhjerneskade (CSA) fra 2012 Entreprenøraftalen opsagt Fortsat gældende Fortsat gældende Fysio - og ergoterapeutisk bistand til børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder for børn, unge og voksne Fynsordningen Odense Kommune Center for botilbud, opholdssteder og plejefamilier Faaborg-Kommune Hjemtaget fra 2011 Entreprenøraftalen opsagt. Aftalen er ophørt i forbindelse med nyt socialtilsyn pr. januar 2014 Specialrådgivning for småbørn Odense Kommune Fortsat gældende Specialundervisning af Voksne Undervisning til voksne og unge med fysiske eller psykiske handicap Center for specialundervisning af voksne (CSV) Odense Kommune Fortsat gældende 23

88 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar KOMMUNALT OG REGIONALT SAMARBEJDE STYRINGS- OG UDVIKLINGSAFTALER Som nævnt i afsnit blev det i forbindelse med kommunalreformen indført, at der på regionalt niveau skal udarbejdes en årlig rammeaftale for samarbejdet mellem kommuner og mellem kommuner og region. Som følge af at kommunerne i højere grad end forventet overtog amtslige tilbud og selv oprettede nye tilbud, overtog kommunerne i marts 2011 koordineringsansvaret for det specialiserede socialområde fra regionerne. Rammeaftalen blev erstattet af to årlige aftaler; dels en styringsaftale, som lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for de tilbud, som Styringsaftalen omfatter, og dels en udviklingsstrategi, som fastsætter hvilke tilbudstyper, temaer og målgrupper, der skal være i fokus. Assens Byråd har tiltrådt alle rammeaftaler, styringsaftaler og udviklingsstrategier i perioden. De aktuelle aftaler kan ses på Assens Kommunes hjemmeside. 24

89 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar FAKTUELLE OPLYSNINGER OM ASSENS KOMMUNE Nærværende afsnit beskriver udviklingen i tal for de tilbud på handicapområdet, som Assens Kommune overtog fra Fyns Amt i forbindelse med kommunalreformen. I afsnit 5.1 gives et overblik over udviklingen i budget og regnskab , og i afsnit 5.2 præsenteres en oversigt over takstudviklingen i tilbuddene. Afsnit 5.3 viser udviklingen i antal pladser og brug af pladser i Assens Kommunes tilbud - herunder andre kommuners køb af pladser i Assens Kommunes tilbud. Afsnit 5.4 indeholder en oversigt over Assens Kommunes køb af pladser i andre kommuner 5.1 UDVIKLINGEN I BUDGET OG REGNSKAB Nærværende afsnit beskriver udviklingen i budgetter og regnskaber i perioden Tallene er opgjort som bruttotal. Det vil sige, at de er udtryk for tilbuddenes driftsbudgetter. Refusion vedr. andre kommuners borgere er ikke fratrukket. For de tilbud, som Assens Kommune overtog fra Fyns Amt, gælder det, at rammerne i budget 2007 blev fastlagt ud fra de statslige beregninger i forbindelse med strukturreformen samt eventulle reguleringer i forhold til det faktiske udgiftsniveau DØGN- OG DAGTILBUD TIL VOKSNE MED HANDICAP Den økonomiske udvikling inden for de handicaptilbud, som Assens Kommune overtog fra Fyns Amt ved kommunesammenlægningen i 2007, afspejler en reduktion i budgettet til området i perioden Dette fremgår af nedenstående tabel 5.1, der viser udviklingen i de oprindelige budgetter i årene , i 2013-niveau. Tabel 5.1 Udviklingen i oprindeligt budget (i kr. og 2013-niveau) B2007 B2008 B2009 B2010 B2011 B2012 B2013 Botilbud (a) Erhvervs- og aktivitetscentre (b) Samlet: a) Lindebjerg, Pilebakken og Duedalen. b) Lindebjerg Allé, Odensevej og Pilevej. For 2013 er det korrigerede budget for 2013 indsat, idet det oprindelige budget fejlagtigt var placeret et andet sted i kontoplanen. 25

90 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 Som det fremgår af tabellen var det oprindelige budget i 2007 på samlet 100,7 mio.kr., mens det tilsvarende budget i 2013 var på 86,0 mio. kr. Dette svarer til en nedgang i budgettet på 14,7 mio. kr. eller 14,6 % fra 2007 til Analyseres den løbende udvikling over årene ses et fald i det samlede budget fra 2007 til 2008 på knap 6 mio. kr. Det skyldes primært et lavere budget inden for botilbuddene på Lindebjerg og Pilebakken. Dette bliver dog til dels opvejet igen i budgettet for 2009, hvor de to botilbud tilføres 3,3 mio. kr. i forhold til Derimod viser tallene, at det store fald i det samlede budget sker fra 2010 til 2011, hvor budgettet justeres fra 97,1 mio. kr. i 2010 til 87,7 mio. kr. i Faldet på 9,4 mio. kr. skyldes dels politiske prioriteringer på området på samlet -4,8 mio. kr. i forbindelse med vedtagelsen af budget 2011 og dels midler, der er flyttet væk fra erhvervs- og aktivitetscentrene på hhv. Lindebjerg Allé og Odensevej i forbindelse med detailomplaceringer internt på det samlede handicapområde. En tilsvarende udvikling i regnskaberne for perioden fremgår af nedenstående tabel : Tabel 5.2 Udviklingen i regnskab (i kr. og 2013-niveau) R2007 R2008 R2009 R2010 R2011 R2012 R2013 Botilbud (a) Erhvervs- og aktivitetscentre (b) Samlet: a) Lindebjerg, Pilebakken og Duedalen. b) Lindebjerg Allé, Odensevej og Pilevej. De samlede udgifter til området var i 2007 på 100,9 mio. kr., hvorefter udgifterne i 2008 og 2009 har bølget op og ned. Fra og med 2010 er de samlede udgifter dog faldet - og tabellen viser, at der specielt fra 2012 til 2013 er sket en opbremsning. I 2009 og 2010 var der nogle store udsving pga. nogle konteringsmæssige forskydninger internt mellem botilbud og erhvervs- og aktivitetscentre. Sammenholdes udgiftsudviklingen med udviklingen i budgetterne, kan det konstateres, at det faktiske forbrug i 2007 og 2008 har ligget tæt op af budgetterne, hvorefter de samlede udgifter i årene har været højere end budgettet. Det kan således konkluderes, at reduktionen på 9,4 mio. kr. i det samlede budget fra 2010 til 2011 ikke i samme grad afspejles i udgifterne på området. Først fra 2013 begynder det faktiske forbrug igen at nærme sig budgettet. 26

91 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar SPECIALBØRNEHAVE OG SPECIALSKOLE Tabel 5.3 Udviklingen i oprindeligt budget (i kr. og 2013-niveau) B2007 B2008 B2009 B2010 B2011 B2012 B2013 Solsikken specialbørnehave Pilehaveskolen Samlet Som det fremgår af tabel 5.3, viser udviklingen i det oprindelige budget for specialbørnehaven Solsikken en stigning på næsten kr. i perioden Der er to underliggende faktorer, som påvirker udviklingen; i er det oprindelige budget tilpasset det forventede børnetal, mens budgettet før og efter denne periode er lagt efter normeringen på 12 pladser. I forbindelse med, at Fynsordningen blev opsagt i 2011 (se afsnit ), blev Solsikken tilført 0,8 mio.kr. til ansættelse af fysio- og ergoterapeuter. Korrigeret for disse forhold er budgettet stort set konstant. Pilehaveskolens oprindelige budget stiger 3,2 mio. kr. i perioden , hvilket afspejler et stigende elevtal ved skolen. Tabel 5.4 Udviklingen i regnskab (i kr. og 2013-niveau) R2007 R2008 R2009 R2010 R2011 R2012 R2013 Solsikken specialbørnehave Pilehaveskolen Samlet Regnskabet for Solsikken viser et stigende forbrug frem til 2011, hvorefter det falder i takt med børnetallet. I faste priser er der en stigning i udgiften pr. elev på kr., hvilket betyder, at der reelt er en besparelse, idet Fynsordningen er bortfaldet svarende til en udgift på ca kr. pr. barn pr. år. Forbruget ved Pilehaveskolen stiger henover perioden med ca. 2 mio. kr. Der ses et større fald i Pilehaveskolens regnskab fra , og der er muligvis tale om en konteringsændring. Hvis regnskabet sættes i forhold til elevtallet, så viser udgiften pr. elev i faste priser et fald fra kr. i 2007 til kr. i Der er ikke gennemført større besparelser, så faldet er alene et 27

92 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 udtryk for stordriftsfordele ved flere elever. I 2013/2014 er Pilehaveskolen udbygget til et højere elevtal. Ovenstående udviklingen er et udtryk for et fald i køb af pladser hos tilbud uden for Assens Kommune. I 2007 dækkede Assens Kommunes tilbud 40 % af kommunens behov for pladser i specialbørnehave og specialskole. I 2010 dækkede kommunen 50 % af eget behov for pladser, og i 2013 dækkede Assens Kommune 61 % af behovet for pladser i specialbørnehave og specialskole. Tabel 5.5 Egenforsyningsgrad og samlet regnskab for drift af Pilehaveskolen, Solsikken og køb af specialbørnehave- og specialskolepladser hos andre udbydere Egenforsyning 40 % 38 % 42 % 50 % 54 % 56 % 61 % Samlet regnskab for drift af kommunens tilbud samt køb af pladser (i kr. og 2013-niveau) UDVIKLING I TAKSTER I dette afsnit præsenteres en oversigt over udviklingen i takster i perioden Taksterne er beregnet på baggrund af tilbuddets budget, øvrige udgifter relateret til tilbuddet samt efterregulering i forhold til tidligere år. Taksterne er oplyst i 2013-niveau. Taksterne afspejler de ændringer, der er gennemført på området, bl.a. organisatoriske forandringer, ændringer i målgrupper mv. Ændringer i normeret pladsantal udgør en stor faktor i takstfastsættelsen. Som nævnt indeholder taksterne desuden en efterregulering, som betyder, at over/underskud fra tidligere regnskabsår, indregnes i taksten to år senere. Reglerne for efterregulering er jf. styringsaftalen 2013 for Region Syddanmark 28 angivet som: Reguleringerne følger udbyderens overførselsregler. Overførte over-/underskud må dog maksimalt udgøre +/- 5 % af årets omkostningsbaserede budget. Ikke overførte over-/underskud skal indregnes i taksterne 2 år efter det år, som over/underskuddet vedrører 2. Der må ikke flyttes over- / underskud mellem tilbud medmindre der, jf. 2 i Bekendtgørelsen om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud, er tale om sammenlignelige tilbud, hvor der er beregnet en fælles takst.. Alle takster er angivet i tabelform i bilag Regnskab for køb af specialbørnehave- og specialskolepladser hos andre udbydere er angivet i afsnit Takster indberettet til Region Syddanmark. 28 Se evt. afsnit vedr. Styrings- og udviklingsaftaler 28

93 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 Figur 5.1 Takstudvikling Lindebjerg døgntilbud Lindebjerg døgntilbud Døgntakst Høj Døgntakst Mellem Døgntakst Lav Takststrukturen på Lindebjerg blev ændret i 2013, hvor man gik fra tre til to takster. Takstniveauet afhænger af den enkelte borgers støttebehov. Figur 5.2 Takstudvikling Pilebakken døgntilbud Pilebakken døgntilbud Døgntakst Høj Døgntakst Lav Som det fremgår af nedenstående tabel 5.6, er takststrukturen for erhvervs- og aktivitetscentrene ændret nogle gang i perioden 2007 til

94 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 Tabel 5.6 Takster for erhvervs- og aktivitetscentre i 2013-niveau Lindebjerg Allé Dagtakst Udehold Dagtakst Daghjem Dagtakst Aktivitetshuset c) Odensevej Dagtakst BV a) 342 Dagtakst DC b) 552 Dagtakst BV og DC Dagtakst Daghjem Dagtakst Odensevej 370 c) Dagtakst Aktivitetscenter 334 Pilevej Dagtakst BV 272 Dagtakst DC 509 Dagtakst c) Dagtakst BV 272 a) BV Beskyttet værksted efter servicelovens 103 b) DH Daghjem efter servicelovens 104 c) De oplyste tal afviger i forhold til den oprindelige indberetning til Region Syddanmark, hvor der blev indberettet én fælles takst for 103 og 104-tilbuddene. Dette blev korrigeret i april De korrigerede takster fremgår af denne tabel. Figur 5.3 Takstudvikling Duedalen Duedalen - døgntakst Duedalens takstfald i 2013 er ikke udtryk for et reelt fald i taksten, men er begrundet i efterregulering samt indførelse af ny takstmodel. I 2014 er døgntaksten ved Duedalen kr. og i 2015 er den kr. 30

95 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 Figur 5.4 Takstudvikling Solsikken 2000 Solsikken specialbørnehave - dagtakst Figur 5.5 Takstudvikling Pilehaveskolen skole og SFO Pilehaveskolen - dagtakst Skole SFO 5.3 UDVIKLINGEN BRUG AF PLADSER I ASSENS KOMMUNE I nærværende afsnit beskrives udviklingen i brug af pladser i Assens Kommune herunder andre kommuners køb af pladser i Assens Kommunes tilbud. Udviklingen i brug af pladser kan relateres til afsnit om de nationale tendenser vedr. inklusion i nærmiljø/ hjemtagelse, afsnit om visioner og politikker i Assens Kommune samt afsnit om visitation og ressourcetildeling. Det normerede antal pladser, belægningstal og andre kommuners køb af pladser i Assens Kommunes tilbud er angivet i tabelform i bilag 4. 31

96 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 Figur 5.6 Brug af botilbud ved Pilebakken og Lindebjerg Antal beboere Herunder beboere fra andre kommuner Figur 5.7 Brug af pladser ved Erhvervs- og aktivitetscentre i Assens Kommune Antal brugere Herunder brugere fra andre kommuner Figur 5.8 Brug af pladser ved Duedalen Center for Senhjerneskadede Assens (CUA) Antal beboere Herunder beboere fra andre kommuner 32

97 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 Figur 5.9 Brug af skolepladser ved specialskolen Pilehaveskolen Antal elever Herunder elever fra andre kommuner Figur 5.10 Brug af pladser i specialbørnehaven Solsikken Antal børn Herunder børn fra andre kommuner

98 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar UDVIKLING I BRUG AF PLADSER I TILBUD, SOM IKKE ER EJET AF ASSENS KOMMUNE Tabel 5.7 Assens Kommunes køb af pladser i tilbud, som ikke er ejet af Assens Kommune Døgntilbud handicap, SEL ,7 40,5 41,9 37,0 30,7 31,3 Døgntilbud handicap, SEL ,6 42,4 35,3 36,9 37,6 38,2 Dagtilbud handicap, SEL ,0 24,2 20,5 17,1 19,9 20,1 Dagtilbud handicap, SEL ,1 47,5 43,1 41,5 45,7 49,3 Støtte efter SEL 85-20,6 19,8 20,1 16,4 20,3 21,3 Særlige dagtilbud børn - - 3,5 2,2 1,0 1,0 0,6 Specialskoler børn ,8 102,4 74,8 61,0 Tabel 5.8 Regnskab for køb af pladser i specialbørnehaver og specialskolepladser, som ikke er ejet af Assens Kommune (i kr., 2013-niveau) Specialbørnehaver Specialskoler Samlet køb af pladser

99 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 BILAG BILAG 1 KOMMISSORIUM FOR OPGAVEN Analyse handicapområdet 1. januar januar 2014 Kommissorium Projekts navn Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar januar 2014 Baggrund Af budgetaftalen for perioden 2014 til 2017 fremgår På handicapområdet skal der gennemføres en analyse af de lovmæssige og lokale beslutninger og konsekvenser, der er taget i Assens Kommune siden handicapområdet blev overført fra Fyns Amt. Der vurderes på behovet for etablering af bosted for yngre handicappede. Social- og Sundhedsudvalget besluttede i november 2013, at der arbejdes med kommissorium vedr. budgetaftalens bemærkninger i forhold til de opgaver på handicapområdet, som blev overført fra Fyns Amt. Endvidere, at en vurdering af behovet for etablering af bosted for yngre handicappede indgår i igangsat afklaring af behovet for botilbud. Nærværende kommissorium omfatter en analyse af lovmæssige og lokale beslutninger samt konsekvenser heraf, for den af handicapområdet, som Assens Kommune har overtaget fra Fyns Amt. Assens Kommune overtog følgende tilbud på handicapområdet fra Fyns Amt: - Lindebjerg - Pilebakken - Center for senhjerneskade (CSA) - Aktivitetstilbud Odensevej, Assens - Aktivitetstilbud - Beskæftigelsestilbud - Solsikken Specialbørnehave - Pilehaveskolen - Myndighedssagsbehandling vedr. ovenstående 35

100 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 Vurdering af behov for etablering af bosted for yngre mennesker med handicap indgår som en del af et særskilt analysearbejde vedr. det fremadrettede behov for botilbud og er således ikke omfattet af nærværende kommissorium. Formål Analysen skal give status og dermed overblik over lovmæssige og lokale beslutninger samt konsekvenser heraf, vedrørende den del af handicapområdet, som blev overført til Assens Kommune fra Fyns Amt i forbindelse med kommunalreformen, dvs. det specialiserede handicapområde. Analysen omfatter udviklingen på såvel børne- som voksenområdet i perioden 1. januar januar Analysen skal forelægges Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Uddannelsesområdet i notatform. Analysen af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar januar 2014 udgør derved en foranalyse for den kommende analyse af det fremtidige behov for botilbud - herunder behov for etablering af bosted for yngre mennesker med handicap. Mål og succeskriterier Analysen vil indeholde: 1. Indledning Om formål med analysen. 2. Sammenfatning med konklusion og anbefalinger 3. Historisk overblik Grafisk tidslinje med væsentligste begivenheder indenfor feltet. 4. Analyse Landsplan Evaluering af det specialiserede handicapområde. Udvikling fra SEL 107/108 til flere boliger opført efter Lov om almen bolig Anbefalinger i evalueringen. Status på de landdækkende processer. Assens Kommune Analyse på baggrund af indsamlede oplysninger. Anbefaling på baggrund af analysen. 36

101 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar Faktuelle oplysninger Landsplan Reference til national analyse. Assens Kommune Udvikling i antal borgere, pladser mv. Organisatoriske ændringer Økonomi i form af takstudvikling Tids- og aktivitetsplan Analysen forlægges Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Uddannelsesudvalget november Tids- og aktivitetsplan udformes med udgangspunkt i ovenstående struktur (under Mål og Succeskriterier). Projektorganisation Projektejer Michael Bjørn, vicedirektør Velfærd Social, Sundhed og Arbejdsmarked / Morten Madsen, vicedirektør Velfærd Familie, Unge og Uddannelse Projektleder Pia Wöllner, Velfærdsstaben Projektgruppe Sepideh Bashari, Byrådssekretariatet Pernille Kaldahl, Økonomi Myndighed Social Myndighed Børn og Familie Interessenter Byrådet Social- og Sundhedsudvalget Børne- og Uddannelsesudvalget Brugere og pårørende Handicaprådet Overdragelse Analysen forelægges Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Uddannelsesudvalget november

102 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 BILAG 2 KORT BESKRIVELSE AF TILBUD, SOM ASSENS KOMMUNE HAR OVERTAGET FRA FYNS AMT LINDEBJERG Lindebjerg er et længerevarende botilbud målrettet voksne borgere med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Der er 64 boliger ved Lindebjerg, som alle er opført efter almenboligloven. Beboerne modtager støtte efter servicelovens 85. Lindebjerg er beliggende i Aarup. PILEBAKKEN Pilebakken er et længerevarende botilbud målrettet voksne borgere med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Der er 45 boliger ved Pilebakken, som alle er opført efter almenboligloven. Beboerne modtager støtte efter servicelovens 85. Derudover er der to boliger til midlertidige ophold (aflastningspladser). Pilebakken er beliggende i Assens. ERHVERVS- OG AKTIVITETSCENTER (EAC) Erhvervs- og Aktivitetscenter Assens er et dagtilbud efter servicelovens 103 og 104. Dagtilbuddet tilbyder arbejds- og aktivitetstilbud til voksne borgere med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Erhvervs- og Aktivitetscenter Assens har i alt 131 pladser, fordelt på 88 aktivitets- og samværspladser (SEL 104) og 43 beskyttede beskæftigelsespladser (SEL 103). Erhvervs- og aktivitetscenteret er beliggende på tre forskellige adresser i Aarup og Assens. CENTER FOR SENHJERNESKADE ASSENS (CSA) - DUEDALEN Center for senhjerneskade (CSA) består af botilbuddet Duedalen, Neuropædagogisk team samt hjerneskadekoordination. Duedalen er et længerevarende botilbud for voksne personer med svære kognitive vanskeligheder samt et stort plejebehov, som følge af en pådraget hjerneskade. 38

103 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 Duedalen har otte boliger, som er opført efter almenboligloven. Beboerne modtager støtte efter servicelovens 85. Neuropædagogisk team yder støtte i eget hjem til borgere med erhvervet hjerneskade, efter servicelovens 85. Hjerneskadekoordinationen er Assens Kommunes koordinerings- og rådgivningsfunktion for voksne Duedalen er beliggende i Vissenbjerg. PILEHAVESKOLEN Pilehaveskolen er en kommunal specialskole i Assens, der underviser elever med vidtgående psykiske og fysiske vanskeligheder efter folkeskolelovens 20, stk. 2 Der er i skoleåret 2014/2015 på Pilehaveskolen en normering på 81 elever, heraf 58 elever fra Assens Kommune. Pilehaveskolen har en SFO for alle skolens elever. Pilehaveskolen er beliggende i Assens. SOLSIKKEN Solsikken er en specialbørnehave efter servicelovens 32 og modtager børn fra 0 til 6 år med forskellige former for udviklingsforstyrrelser. Solsikken er en del af områdeinstitutionen Børnehusene Aarup. 39

104 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 BILAG 3 UDVIKLING I TAKSTER Takster i 2013-niveau, indberettet til Region Syddanmark Lindebjerg døgntilbud Døgntakst Høj Døgntakst Mellem Døgntakst Lav Pilebakken døgntilbud Døgntakst Høj Døgntakst Lav Erhvervs- og Aktivitetscentret, dagtilbud Lindebjerg Allé Dagtakst Udehold Dagtakst Daghjem Dagtakst Aktivitetshuset c) Odensevej Dagtakst BV a) 342 Dagtakst DC b) 552 Dagtakst BV og DC Dagtakst Daghjem Dagtakst Odensevej 370 c) Dagtakst Aktivitetscenter

105 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 Pilevej Dagtakst BV 272 Dagtakst DC 509 Dagtakst c) Dagtakst BV 272 a) BV Beskyttet værksted efter servicelovens 103 b) DH Daghjem efter servicelovens 104 c) De oplyste tal afviger i forhold til den oprindelige indberetning til Region Syddanmark, hvor der blev indberettet én fælles takst for 103 og 104-tilbuddene. Dette blev korrigeret i april De korrigerede takster fremgår af denne tabel. Duedalen døgntilbud Døgntakst Solsikken specialbørnehave Dagtakst Pilehaveskolen Skole SFO

106 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 BILAG 4 ANTAL PLADSER OG BRUG AF PLADSER I ASSENS KOMMUNES TILBUD Årstal Botilbud - udviklingshæmmede Antal beboere 106,5 110,6 111,4 104,1 103,6 105,3 102,0 Herunder beboere fra andre kommuner 81,0 82,2 80,4 73,1 69,7 68,3 64,7 Antal pladser Dagtilbud - udviklingshæmmede Antal brugere 160,7 156,2 158,3 167,1 140,7 132,4 125,5 Herunder brugere fra andre kommuner 82,9 80,5 77,0 76,5 63,3 57,6 54,3 Antal pladser Duedalen Antal beboere 7,9 7,0 7,0 8,0 8,4 7,2 7,3 Herunder beboere fra andre kommuner 3,9 3,0 3,0 3,7 3,0 2,9 3,0 Antal pladser Pilehaveskolen Antal elever 64,0 65,5 69,8 78,8 82,1 80,8 85,5 Herunder elever fra andre kommuner 21,0 20,4 20,7 23,7 25,8 26,4 26,7 Antal pladser Solsikken Antal børn 11,3 12,3 11,4 13,3 13,1 11,8 11,6 Herunder børn fra andre kommuner 1,6 1,8 2,9 3,6 2,6 Antal pladser

107 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 BILAG 5 LITTERATUR- OG HENVISNINGSLISTE Evaluering af kommunalreformen. Afrapportering af udvalget af evaluering af kommunalreformen. Udgivet af Økonomi- og Indenrigsministeriet marts Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud. Evaluering af kommunalreformen, bilag b. Udgivet af Social- og Integrationsministeriet 2013 Referater fra Byråds- og udvalgsmøder i Assens Kommune Budgetmateriale fra Assens Kommune Assens Kommunes hjemmeside Lov om Social Service Lov om Almen bolig Folkeskoleloven Dagtilbudsloven BILAG 6 UDARBEJDELSE AF ANALYSE Nærværende analyse af handicapområdet er udarbejdet i perioden september november I udarbejdelsen har deltaget: Pia Wöllner, Velfærdsstaben (projektleder) Marianne Larsen, Velfærdsstaben Marianne Nielsen, Økonomi Pernille Kaldahl, Økonomi Henrik Egedorf, Økonomi Hanne Ditlevsen, Myndighed Social Sepideh Bashari, Byrådssekretariatet 43

108 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 Analyse af handicapområdet i Assens Kommune i perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2014 Udarbejdet september november 2014 Velfærdsstaben Rådhus Allé Assens 44