GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 1. Afrapportering af Forebyggelsescentrets

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Gladsaxe Forebyggelsescenter Bilag 1. Afrapportering af Forebyggelsescentrets aktiviteter 2016 NOTAT Dato: 6. februar 2017 Af: Helle Agathe Bejerholm Indledning Forebyggelsescentrets afrapportering omfatter arbejder med rehabiliterende tilbud og aktivitet til fremme af lighed i sundhed for kommunens borgere. Rehabilitering tager udgangspunkt i borgerens ønsker, udfordringer, motivation og mål for eget liv. Det er den enkelte borgers samlede livssituation, der er basis for en tværfaglig koordineret indsats med inddragelse af relevante aktører og pårørende. Forebyggelsescentret har endvidere fokus på borgere, som er omfattet af ulighed i sundhed og dermed har en øget risiko for forringet helbred og kronisk sygdom. Det er ofte en kombination af flere livsfaktorer, f.eks. ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, lav uddannelse, dårlige boligforhold og psykisk sygdom, som kan medføre, at borgerne ikke har de samme forudsætninger og muligheder for at tage hånd om egen sundhed som gennemsnittet. Indsatser for at fremme lighed i sundhed sker i et tæt samarbejde med Jobcentret og aktører i lokalområder. Borgeroplevet virkning og tilfredshed Borgere, som deltager i de fleste typer af forløb i Forebyggelsescentret, besvarer et spørgeskema med seks spørgsmål, når de afslutter. Spørgsmålene relaterer direkte til det forløb, som borgeren har deltaget i, f.eks. individuel kostvejledning, hjerteskole eller Lær at tackle angst og depression. Spørgsmålene dokumenterer om borgerne oplever at have fået mere viden og har ændret vaner som følge af det forløb, de har deltaget i, og om borgerne har været tilfredse med forløbet. I 2016 har 189 borgere besvaret spørgeskema. Besvarelserne viser, at de borgere som har besvaret spørgeskemaet, oplever at have haft en positiv virkning ved at deltage i forløbene og at være tilfredse med det tilbud, de har deltaget i. Tabel 1. Borgerne tilkendegiver at forløbet har bidraget til, at borgeren Andel i % Har fået mere viden om eller forståelse for sygdom eller situation 87 % Har fået nye handlekompetencer, f.eks. redskaber til at håndtere sygdom 79 % Har handlet konkret på en relevant måde, f.eks. bruger mere tid på motion i hverdagen 86 % Har fået større tiltro til at kunne påvirke sin situation, f.eks. at kunne gøre sin hverdag med 81 % sygdom bedre Har tilegnet sig nye relevante vaner eller er opmærksom på at fastholde nye vaner 88 % Alt i alt har været meget tilfreds eller tilfreds med tilbuddet 96 % J. nr G00 1

2 Sundt Liv Vejledning er åbnet i Værebro I august 2016 flyttede Sundt Liv Vejledningen til Værebro for at sikre, at centret får fat i de borgere, som har mest behov for vejledning. Formålet er, at borgere som ikke af sig selv opsøger sundhedstilbud, kommer i vejledningen og støttes i at udføre og fastholde relevante sundhedsindsatser. Vejledningen varetages af KOL-sygeplejerske, diabetessygeplejerske og hjertesygeplejerske. Der er etableret et tæt samarbejde med aktører i Værebro, som borgerne allerede har en relation til. Aktørerne fortæller om og anbefaler den nye Sundt Liv Vejledning til borgerne. Sundt Liv Vejledningen har åbent om tirsdagen kl Til åbningen midt i august kom 34 borgere, og i perioden august til december 2016 har der været givet 58 vejledninger. En case fra Sundt Liv Vejledningen En ældre tyrkisk kvinde kommer i Sundt Liv Vejledningen for at få målt sit blodtryk, som hun ved er for højt. Sygeplejersken anbefaler kvinden at henvende sig til sin læge med blodtrykket, som er for højt og ikke behandlet. Kvinden fortæller grædende, at hendes søn er død for nylig. Sygeplejersken og kvinden har en samtale om sorg og krise. Sygeplejersken fortæller om Forebyggelsescentrets sorg-krise tilbud og giver kvinden postkort med information om tilbuddet. Kort tid efter kommer kvinden i Sundt Liv Vejledningen igen sammen med sin datter, som taler bedre dansk. Datteren fortæller, at sønnen døde pludseligt, og at de ikke ved, hvorfor han døde. Sygeplejersken fortæller, at det er muligt at kontakte den hospitalsafdeling, hvor sønnen er død og bede om en samtale. Kvinden og datteren vidste ikke, at det var en mulighed. Det viser sig, at kvinden er begyndt at ryge igen efter sønnens død. Sygeplejersken informerer om, hvornår der er en sygeplejerske som også er uddannet rygestopinstruktør i Sundt Liv Vejledningen og anbefaler kvinden at tale med hende. Sygeplejersken opfordrer kvinden til at komme igen. Bedre sygdomsforebyggelse og indsats over for borgere med kronisk sygdom Kommunen indgår i den nationale Lungesatsning ( ) til opsporing af KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), som ofte er forårsaget af rygning. I 2016 har KOL-sygeplejersken i tæt samarbejde med personalet iværksat opsporing og forebyggelse for borgere på bo- og væresteder i Social- og Handicapafdelingen og for borgere i Rusmiddelcentret. Indsatsen målrettes de enkelte steder. F.eks. kan KOL-sygeplejersken først møde borgerne på et bosted i gruppe og tale med dem om hoste, rygning, måling af lungefunktion, mulighed for støtte til rygestop og betydningen af motion. Borgerne kan derefter modtage en individuel opsporende samtale med KOLsygeplejersken. De praktiserende læger er orienteret om indsatsen, og borgere med symptomer på KOL opfordres i samråd med personale til at kontakte egen læge. I 2017 vil indsatsen udvides til at omfatte Træning og Pleje. Fra foråret 2016 har demenskoordinatorerne i højere grad end tidligere haft fokus på koordination af komplekse forløb for borgere med demens. I 2016 er etableret Parkinsonkonsulent funktion til vejledning af borgere med Parkinsons sygdom og deres pårørende. Pr. 1. maj 2016 er ansat en hjerneskadekoordinator til at koordinere forløb for ikke-erhvervsaktive borgere med erhvervet hjerneskade. J. nr G00 2

3 Tabel 2. Aktivitetstal for indsatser for borgere med kræft, hjerneskade og pårørende til demente Aktivitet 2016 Koordination for borgere med kræft² 101 Koordination for borgere med erhvervet hjerneskade, erhvervsaktive² 32 Koordination for borgere med erhvervet hjerneskade, ikke erhvervsaktive² 49 Funktionen er startet Vejledning for borgere med Parkinsons sygdom og deres pårørende. Parkinsonkonsulent funktion startede Kursus i Mindfulness for borgere med kræft og kursus i Afspænding for borgere med kræft I alt 31 deltagere I alt 4 hold Pårørendegruppe for ægtefæller til borgere med demens og pårørendeskole I alt 3 hold for voksne børn til borgere med demens I alt 42 deltagere ¹ Derudover har der deltaget borgere, som er startet i tilbuddet i året før. Opgørelsen viser tilgang af borgere i de enkelte år. ² Koordination af forløb tilrettes individuelt og har meget forskelligt omfang og varighed. Kommunens hjerneskadekoordinatorer involveres tidligt i forløb for borgere med erhvervet hjerneskade, allerede på hospitalet i komplekse sager. Hjerneskadekoordinatorerne sikrer, at der løbende er møder med borger, pårørende og relevante aktører fra hospital og kommune. Mødernes formål er at sikre, at borgeren får et sammenhængende rehabiliteringsforløb, hvor borgerens egne mål er i centrum, og at de tværfaglige aktører involveres tidligt, så alle kan arbejde målrettet i rehabiliteringsforløbet. Hjerneskadekoordinatorerne følger borgere og pårørende gennem rehabiliteringsforløbet i kommunen og støtter i at komme bedst muligt videre i livet med følgerne af hjerneskaden. Kommunen indgår i tværkommunalt samarbejde med tilbud til borgere på tværs af kommunegrænserne. Borgere fra Gladsaxe Kommune deltager i kurser for pårørende og netværksgruppe for erhvervsaktive borgere med erhvervet hjerneskade. En case om hjerneskaderehabilitering i Gladsaxe En erhvervsaktiv kvinde får en blødning i hjernen med en mild lammelse i højre side af kroppen. Kvinden får også problemer med at tale og bearbejde synsindtryk, nedsat overblik og evne til at strukturere daglige praktiske opgaver og udtrættes hurtigt. Kvinden er alene med en teenager og er i arbejde. Kommunens hjerneskadekoordinator deltager i planlægningsmøde på hospitalet sammen med kvinden og hendes veninde og mor. Der aftales træning i hjemmet med rehabiliteringsteamet i hjemmeplejen med start samme dag som kvinden udskrives. Kvinden udskrives efter 16 dage. Tre dage efter udskrivning holder hjerneskadekoordinator et møde med kvinden, de pårørende, personale fra rehabiliteringsteamet i hjemmeplejen, neuroteamet på Træningscentret og Jobcentret. På mødet aftales start i ambulant rehabiliteringsforløb med talepædagog, neuropsykolog og træning på Træningscentret. Barnet har boet hos sin far og kan flytte hjem igen efter ca. tre måneder. Der afholdes løbende planlægningsmøder. Efter seks måneder har kvinden ikke længere behov for træningen i hjemmet. Efter et halvt år mødes hjerneskadekoordinator, kvinden, de pårørende, personale fra neuroteamet på Træningscentret og sagsbehandler fra Jobcentret. Efter yderligere et halvt år deltager hjerneskadekoordinator på møde med kvinden i Rehabiliteringsteamet i Jobcentret, hvor kvinden tildeles fleksjob. J. nr G00 3

4 Det er væsentlig for den enkelte borgers rehabilitering, at det tværfaglige personale, der indgår i borgerens forløb, arbejder mod et fælles mål sammen med borgeren. Personalets opgave er at bidrage til at sikre samarbejde og brobygning i indsatser på tværs, f.eks. mellem Forebyggelsescentret og Hjemmeplejen, Jobcentret og Træningscentret. Ligeledes bidrager personalet med kompetenceudvikling af samarbejdspartnere og rådgivning i konkrete borgersager. I 2016 har samarbejdet med kommunens praksiskonsulenter bl.a. haft fokus på at øge antallet af henvisninger fra de praktiserende læger til indsatser indenfor forløbsprogrammerne for KOL, type 2 diabetes og hjerte-karsygdomme. Lægerne kan nu henvise borgere med disse diagnoser til en afklarende samtale i kommunen, hvor konsulenterne for de tre sygdomme har en samtale med borgeren om, hvilke tilbud der kan passe til borgeren. Den afklarende samtale er iværksat fra september 2016 og følger nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Til tilbud for borgere med KOL, type 2 diabetes og hjerte-karsygdomme har de praktiserende læger i Gladsaxe Kommune sendt i alt 93 henvisninger i 2015 og i alt 126 henvisninger i Til kostvejledning har de praktiserende læger sendt i alt 65 henvisninger i 2015 og i alt 78 henvisninger i Hospitalerne har sendt i alt 95 henvisninger i 2015 og i alt 45 henvisninger i 2016 til tilbud for borgere med KOL, type 2 diabetes og hjerte-karsygdomme. Faldet i henvisninger fra hospitalerne skyldes indførelse af sundhedsportalen. Tabel 3. Aktivitetstal for indsatser for borgere med KOL, type 2 diabetes og hjerte-karsygdomme¹ Aktivitet Afklarende samtaler for borgere med KOL, type 2 diabetes og hjerte-karsygdomme. Iværksat pr KOL-rehabilitering, Diabetesskole og Hjerteskole I alt 11 hold I alt 131 deltagere¹ I alt 9 hold I alt 90 deltagere¹ ² Individuel diætvejledning på henvisning fra læge, sygehus eller personale i kommunen³ ¹ Derudover har der deltaget borgere, som er startet i tilbuddet i året før. Opgørelsen viser tilgang af borgere i de enkelte år. ² I 2016 har der været færre deltagere på hjerteskole på grund af færre henvisninger fra Herlev og Gentofte Hospital som følge af indførelse af sundhedsplatformen. ³ Individuel diætvejledning omfatter også børn og borgere med kræft, og fra 2015 borgere med psykisk sygdom, handicap, begrænsede danskkundskaber og overvægt efter graviditet, jf. Forebyggelsespakkerne. I tal for 2016 er også inkluderet borgere, som er henvist fra personale i kommunen, f.eks. hjemmeplejen og mentorer fra Jobcentret. Forebyggelsescentret samarbejder på forskellig vis med patientforeninger, bl.a. lokalafdeling af Hjernesagen, Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Parkinsonforeningen og Høreforeningen. Samarbejdet kan f.eks. omhandle temaarrangementer og brug af Forebyggelsescentret til aktiviteter i lokalforeningerne. Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Forebyggelsescentret tilbyder sundhedsindsatser målrettet borgere, som henvises fra jobcentrets Rehabiliteringsteam, Afklaringsviften eller Sygedagpenge. Formålet er at gøre borgeren selvforsørgende ved at styrke borgerens tro på egne ressourcer og give borgeren redskaber til bedre at håndtere sundhedsudfordringer i hverdagen. Borgerne kan deltage i et forløb med et eller flere af fire forskellige tilbud. Forebyggelsescentret, Jobcentret og Træningscentret samarbejder om målrettede indsatser til borgerne. Med udgangspunkt i samarbejdet i Rehabiliteringsteamet er der i 2016 iværksat et projekt med forløb for borgere med begrænsede danskkundskaber Sundhed der er til at forstå i Værebro og Høje Gladsaxe. Formålet er øge borgernes mestring af eget liv i et sundhedsperspektiv, inkl. i J. nr G00 4

5 dansk sundhedskultur, som bidrag til at øge borgernes mulighed for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Borgerne møder en gang om ugen i tre timer, og forløbets længde tilrettelægges individuelt. Projektet evalueres i Tabel 4. Aktivitetstal for indsatser i samarbejde med Jobcentret¹ Aktivitet Henvist fra Jobcentret til sundhedsindsats i forløb i Forebyggelsescentret 85² er nystartet i året³ 100 er nystartet i året³ Uddannelsesviften, introduktion til sundhedsadfærd for grupper af unge Projekt Sundhed der er til at forstå 2 hold - I alt 18 deltagere ¹ Tal for kurset Lær at tackle job og sygdom findes i afsnittet Stor interesse for kurser i Lær at tackle kronisk sygdom ² Tallet er ændret fra afrapporteringen i 2015, hvor det opgivne tal ved en fejl indeholdt borgere som var startet i 2014 og borgere som var henvist men ikke startet i 2015 ³ Derudover har der deltaget borgere, som er startet i tilbuddet i året før. Opgørelsen viser tilgang af borgere i de enkelte år Stor interesse for kurser i Lær at tackle kronisk sygdom Forebyggelsescentret har afholdt kurser i Lær at tackle kronisk sygdom fra Formålet med kurserne er at give borgerne viden og redskaber til at forbedre deres hverdag med kronisk sygdom. Underviserne kender selv til kronisk sygdom. Kurserne følger et international koncept, er standardiserede og udbydes på licens fra Komiteen for Sundhedsoplysning i Sundhedsstyrelsen. Gennem årene er udviklet kurser til forskellige målgrupper, senest kurset Lær at tackle job og sygdom, som er afholdt i samarbejde med Jobcentret fra I 2016 har Forebyggelsescentret indgået i et projekt med Komiteen for Sundhedsoplysning om at udvikle og afholde kurser i Lær at tackle på nemt dansk fra Borgerne kan tilmelde sig Lær at tackle kurserne efter at have deltaget i en introduktion. Der kræves ikke henvisning for at deltage. I 2016 har der været en øget tilgang af borgere til kurserne, og det skyldes bl.a. at borgerne anbefales kurset i Rehabiliteringsteamet og ved anden kontakt til Jobcentret. I 2016 har der været afholdt kursus i Lær at tackle angst og depression i Ungeenheden. Tabel 5. Aktivitetstal for Lær at tackle kurser Kursus Lær at tackle kronisk sygdom - 2 kurser I alt 19 deltagere Lær at tackle kroniske smerter Lær at tackle angst og depression Lær at tackle job og sygdom I alt ¹ Et af kurserne foregik på Dagcenter Christianehøj ² Et af kurserne foregik i Ungeenheden 1 kursus I alt 13 deltagere 2 kurser I alt 27 deltagere 2 kurser I alt 20 deltagere 5 kurser I alt 60 deltagere 2 kurser¹ I alt 27 deltagere 5 kurser² I alt 64 deltagere 2 kurser I alt 23 deltagere 11 kurser¹ ² I alt 133 deltagere J. nr G00 5

6 Sundere valg i hverdagen og bedre mental sundhed Sundere valg i hverdagen og bedre mental sundhed indgår i alle indsatser i forskellig grad alt efter indsatsernes primære fokus. Der er har kurser om sund mad, madlavning og motionsvejledning, som ikke er på henvisning fra læge eller Jobcenter, hvor borgerne kan blive inspireret til at spise sundere og bevæge sig mere. Rygestop og tobaksområdet er i 2016 afrapporteret i midtvejsstatus på Sundhedspolitikkens implementering. Fremme af mental sundhed er et element i alle indsatser. I nogle tilbud er fokus direkte på mental sundhed, f.eks. sorggruppen, sorg-krise rådgivning og Lær at tackle angst og depression. Mental sundhed er en væsentlig faktor i at fremme lighed i sundhed, f.eks. at borgerne har tiltro til at kunne mestre hverdagen og selv kunne bidrage til ønskede forandringer. Information om sundhedstilbud til borgerne Kommunen har i flere år benyttet postkortformatet til information til borgerne om tilbud. I sensommeren 2015 blev postkortene systematiseret i en ordning med gratis opsætning af holdere og løbende opfyldning af kort til relevante samarbejdspartnere i kommunen. Det er f.eks. borgerservice på Rådhuset, apoteker, praktiserende læger, tandplejen, biblioteker, idrætsanlæg, væresteder og seniorcentre. Postkortene omhandler kommunens sundhedstilbud til børn, voksne og ældre. Tovholder sikrer løbende, at postkortene er opdateret. Aktuelt omfatter ordningen 53 postkort. Der har været stor interesse for at få sat postkortholdere op, og med udgangen af 2016 er der sat holdere op 61 steder i kommunen. En holder rummer 24 eller 36 forskellige kort, og tovholder tilrettelægger udvalget af kort efter hvilke borgere, der færdes de enkelte steder. J. nr G00 6