informationsvidenskab og kulturformidling,

Transkript

1 Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i informationsvidenskab og kulturformidling, 2015-ordningen Justeret 2017 og 2018_2 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

2 Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold, normering og struktur Hjemmel Tilhørsforhold Normering og struktur... 3 Kapitel 2. Studietekniske forhold Læsning af tekster på fremmedsprog Normalsidedefinition Stave- og formuleringsevne Pensum... 3 Kapitel 3. Faglig profil Bachelortilvalgets formål Kompetenceprofil for bachelortilvalget... 4 Kompetencebeskrivelse... 4 Kompetencemål... 4 Kapitel 4. Bachelortilvalget i informationsvidenskab og kulturformidling Bachelortilvalget i informationsvidenskab og kulturformidling Bachelortilvalgets moduler... 7 Modul 1: Informationsarkitektur... 7 Modul 2: Informationssøgning og -analyse... 8 Modul 3: Systemevaluering og interaktionsdesign Modul 4: Forskningsanalyse Modul 5: Digital kompetence Modul 6: Kulturformidling i en digital tid Modul 7: Projektorienteret forløb Kapitel 5. Generelle prøveregler og bedømmelseskriterier Generelle prøveregler Bedømmelseskriterier Kapitel 6. Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen Studieaktivitet Afslutning af uddannelsen Kapitel 7. Merit og overgangsbestemmelser Merit Overgangsbestemmelser Kapitel 8. Tilmelding til prøver og fag Tilmelding til prøver og fag Kapitel 9. Ikrafttræden, dispensation og godkendelse Ikrafttræden Dispensation Godkendelse

3 Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold, normering og struktur 1. Hjemmel 2015-studieordningen for bachelortilvalget i informationsvidenskab og kulturformidling (the 2015 Curriculum for the Elective at Bachelor s Level in Information Science and Cultural Communication) er fastsat med hjemmel i 30 i bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). 2. Tilhørsforhold Bachelortilvalget i informationsvidenskab og kulturformidling hører under studienævnet for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) og censorkorpset for IVA. 3. Normering og struktur Bachelortilvalget i informationsvidenskab og kulturformidling er del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTS, som omfatter tilvalg på i alt 45 ECTS samt et centralt fag på 135 ECTS. Stk. 2. Den studerende skal have bestået 45 ECTS af det centrale fag før påbegyndelse af bachelortilvalget. Kapitel 2. Studietekniske forhold 4. Læsning af tekster på fremmedsprog Der stilles krav om læsning af faglige tekster på engelsk inden for alle uddannelsens moduler. 5. Normalsidedefinition En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver svarer til typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. 6. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af hjemmeopgaver skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog vægtes tungest. Hvis der er et særligt fokus på stave- og formuleringsevne, vil det fremgå af det enkelte fagelement i Pensum Information om gældende pensumbestemmelser for de enkelte fagelementer findes på studiesiderne i KUnet, under menupunktet: [Eksamen => Før Eksamen => Pensum]. 3

4 Kapitel 3. Faglig profil 8. Bachelortilvalgets formål Formålet med bachelortilvalget i informationsvidenskab og kulturformidling er at supplere den studerendes faglige viden og færdigheder i forhold til det centrale fag på bachelorniveau samt grundlægge fagspecifikke teoretiske og metodiske kompetencer. Den studerende skal opnå selvstændighed og faglig fordybelse gennem fagområdets discipliner og metoder, herunder indføring i videnskabeligt arbejde og metode. 9. Kompetenceprofil for bachelortilvalget Kompetencebeskrivelse Bachelortilvalget i informationsvidenskab og kulturformidling giver viden om udvalgte områder inden for feltet. Tilvalget retter sig mod studerende med interesse for studier af informationsvidenskab og kulturformidling inden for informationsarkitektur, informationssøgning, forskningsanalyse, interaktionsdesign, digital kulturformidling og digital kompetence. Den studerende opnår kompetencer i at analysere, vurdere og designe informations- og kulturformidlende tiltag samt evaluere medieprodukter og digitale teknologiers brugspotentialer i relation til forskellige brugergrupper, brugsmønstre og kontekster. Bachelortilvalget i informationsvidenskab og kulturformidling giver de studerende kompetencer til at fungere som informationsspecialister og kulturformidlere i såvel offentlige som private organisationer. Kompetencemål Bachelortilvalget i informationsvidenskab og kulturformidling giver følgende specifikke kompetencer: Viden om og forståelse af forskningsbaseret viden om både teorier og praksis inden for informationsvidenskab og kulturformidling videnskabelige metoder inden for informationsvidenskab og kulturformidling. Færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder til at identificere fagligt relevante problemstillinger inden for informationsvidenskab og kulturformidling samt begrunde og vælge analyse- og løsningsmodeller analysere, vurdere og designe informations- og kulturformidlende tiltag analysere og diskutere organisering og formidling af information og/eller kulturformidlende aktiviteter ud fra en anvendelsesorienteret tilgang, dvs. i forhold til forskellige brugergrupper og kontekster formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer i at planlægge, gennemføre og evaluere afgrænsede undersøgelser inden for informationsvidenskab og kulturformidling facilitere mødet mellem forskellige brugergrupper og konkrete teknologiers og/eller institutioners mangeartede formidlingsformer bidrage professionelt til faglige og tværfaglige samarbejder med udgangspunkt i problemstillinger inden for informationsvidenskab og kulturformidling. 4

5 Kapitel 4. Bachelortilvalget i informationsvidenskab og kulturformidling 10. Bachelortilvalget i informationsvidenskab og kulturformidling Bachelortilvalget i informationsvidenskab og kulturformidling består af moduler svarende til samlet 45 ECTS. Tilvalgets moduler kan benyttes som enkeltstående tilvalg. Stk. 2. Studerende, der er indskrevet på det centrale fag på bachelorniveau i informationsvidenskab og kulturformidling, må ikke bestå fagelementerne i modul 1 og 2, da de svarer til fagelementer i det centrale fag, men kan frit tage fagelementerne i modul 3 til 7. Stk. 3. Studiemønstret i informationsarkitektur og informationsanalyse består af modulerne 1, 2 og 4. Studiemønstret i informationsarkitektur og systemanalyse består af modulerne 1, 2 og 3. Studiemønstret i digital kulturformidling og design består af modulerne 3, 5 og 6. Stk. 4. Bachelortilvalget i informationsvidenskab og kulturformidling omfatter følgende moduler: Modul (uddannelsesdel) Fagelement Prøvebestemmelser 1: Informationsarkitektur (tilvalg) 2: Informationssøgning og - analyse (tilvalg) 3: Systemevaluering og interaktionsdesign (tilvalg) 4: Forskningsanalyse (tilvalg) 5: Digital kompetence (tilvalg) 6: Kulturformidling i en digital tid (tilvalg) 7: Projektorienteret forløb (tilvalg) Informationssystemer 7,5 ECTS HIVB10011E Vidensorganisation 7,5 ECTS HIVB10021E Informationssøgning og -analyse HIVB10031E Systemevaluering og interaktionsdesign HIVB10041E Forskningsanalyse HIVB10051E Digital kompetence HIVB10061E Kulturformidling i en digital tid HIVB10071E Projektorienteret forløb HIVB10081E Aktiv undervisningsdeltagelse Intern ved én eksaminator Bestået/Ikke bestået Fri hjemmeopgave Intern ved én eksaminator 7-trins-skalaen Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Ekstern 7-trins-skalaen Fri mundtlig prøve (sagsfremstilling) med materiale Ekstern 7-trins-skalaen Fri hjemmeopgave Ekstern 7-trins-skalaen Fri hjemmeopgave Intern ved én eksaminator 7-trins-skalaen Fri hjemmeopgave Ekstern 7-trins-skalaen Fri hjemmeopgave Intern ved én eksaminator Bestået/Ikke bestået 5

6 Stk. 6. Det forventede studieforløb for studiemønstret i informationsarkitektur og informationsanalyse fremgår af følgende oversigt: Semester 1. Fagelement Informationssystemer 7,5 ECTS Vidensorganisation 7,5 ECTS 2. Informationssøgning og -analyse Forskningsanalyse Stk. 7. Det forventede studieforløb for studiemønstret i informationsarkitektur og systemanalyse fremgår af følgende oversigt: Semester Fagelement 1. Informationssystemer 7,5 ECTS Vidensorganisation 7,5 ECTS 2. Informationssøgning og -analyse Systemevaluering og interaktionsdesign Stk. 8. Det forventede studieforløb for studiemønstret i digital kulturformidling og design fremgår af følgende oversigt: Semester Modul 1. Kulturformidling i en digital tid 2. Digital kompetence Systemevaluering og interaktionsdesign 6

7 11. Bachelortilvalgets moduler Modul 1: Informationsarkitektur Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af grundlæggende elementer i informationsarkitektur kontekst og aktiviteter i vidensorganisation klassifikations- og kategoriseringsteorier og -metoder metadatasystemer og andre former for dokumentrepræsentation opbygning og funktion af søgemaskiner og søgefunktionaliteter. Færdigheder i at analysere og håndtere forskellige typer af informationsarkitektur analysere dokumentrepræsentationer i forhold til strukturer og formater i informationssystemer designe kontrollerede vokabularer i relation til forskellige kontekster og brugere. Kompetencer i at facilitere mødet mellem bruger og informationssystem vurdere design og anvendelse af informationsarkitektur og søgefunktionaliteter i forhold til forskellige brugergrupper. Informationssystemer Information Systems 7,5 ECTS HIVB1011E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Eksaminanden kan redegøre for forskellige typer af informationssystemer redegøre for grundlæggende elementer i informationsarkitektur beskrive og diskutere opbygning og funktion af søgemaskiner og søgefunktionaliteter analysere objekttyper og indholdstyper i et informationssystem vurdere design og anvendelse af informationsarkitektur og søgefunktionaliteter i forhold til forskellige brugergrupper. Holdundervisning, mundtlige oplæg, opgaveløsning, praktiske øvelser, vejledning og feedback. Prøveform: Aktiv undervisningsdeltagelse. Syge-/omprøve: Bunden hjemmeopgave. Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt bestået/ikke bestået. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Gruppeprøve Prøven kan kun aflægges individuelt. Omfang: Aktiv undervisningsdeltagelse indebærer tilstedeværelse i min. 80 % af undervisningstimerne samt krav om 3-4 mindre, godkendte skriftlige/mundtlige bidrag og/eller praktiske øvelser leveret undervejs i forløbet. Ved syge-/omprøve er omfanget normalsider, og der gives 5 dage til at besvarelsen. Tilladte hjælpemidler: Alle. 7

8 Vidensorganisation Knowledge Organization 7,5 ECTS HIVB10021E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan redegøre for forskellige dokumenttypologier redegøre for klassifikations- og kategoriseringsteorier og -metoder forklare typer af kontrollerede vokabularer og deres funktioner analysere dokumentrepræsentationer i forhold til strukturer og formater i informationssystemer designe kontrollerede vokabularer i relation til forskellige kontekster og brugere. Holdundervisning, mundtlige oplæg, opgaveløsning, praktiske øvelser, vejledning og feedback. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Bunden hjemmeopgave. Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt efter 7-trins-skalaen. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve (maks. 4 studerende) med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve skal hver enkelt studerendes bidrag til opgaven kunne klart identificeres. Den enkeltes bidrag skal være en afrundet helhed, der kan bedømmes for sig. Deltagernes fælles bidrag må ikke overstige 50 %. Omfang: normalsider. Omfangskravet øges med 10 normalsider pr. studerende ud over én. Ved syge-/omprøve er omfanget normalsider, og der gives 5 dage til at besvarelsen; ved gruppeprøve forøges omfanget her med 5 sider pr. deltager udover én. Tilladte hjælpemidler: Alle. Hjemmeopgaven udgøres af de 2-3 portfoliobesvarelser, der er udarbejdet i undervisningsforløbet og bearbejdet efterfølgende frem til afleveringsfristen for hjemmeopgaven. Derudover skal den studerende udarbejde et refleksionsnotat over modulets relation til den studerendes centrale fag. Refleksionsnotatet indgår i den samlede portfolio. Afleveringsfristen for den samlede portfolio er den af instituttet fastsatte frist for aflevering af hjemmeopgaver. Ved syge-/omprøve består hjemmeopgaven af en af underviseren stillet opgave til besvarelse. Modul 2: Informationssøgning og -analyse Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af informationsformidlingsteori informationssøgning, herunder teorier og begreber til forståelse af informationssøgeprocesser og -strategier. informationsbehov i relation til forskellige brugere og kontekster relevansbegrebet 8

9 forskellige søgestrategier publikations- og citationsanalyser. Færdigheder i at anvende teorier og begreber til at definere og analysere problemstillinger vedrørende informationssøgning og -analyse analysere informationsbehov og identificere passende søgestrategier med henblik på søgning og imødegåelse af informationsbehov relevansvurdere og kildekritisk analysere og evaluere søgeresultater foretage søgning i strukturerede og ustrukturerede data foretage grundlæggende publikations- og citationsanalyser af søgeresultater. Kompetencer i at planlægge og udføre informationssøgnings- og analyseopgaver i forskellige typer informationssystemer teoretisk velbegrundet at kunne analysere og diskutere problemstillinger vedrørende informationssøgning og analyse. Informationssøgning og -analyse Information Seeking and Analysis HIVB10031E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Eksaminanden kan redegøre for centrale aspekter af informationsformidling og informationssøgning planlægge og anvende passende søgestrategier til at udføre både enkel og avanceret informationssøgning analysere informationsbehov og identificere passende søgestrategier gennemføre relevansvurderinger samt kildekritiske analyser og evalueringer af søgeresultater teoretisk velbegrundet analysere og diskutere problemstillinger vedrørende informationssøgning og analyse. Holdundervisning, mundtlige oplæg, forelæsninger, opgaveløsning, praktiske øvelser. Prøveform: Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Omfang: normalsider. Aktiv undervisningsdeltagelse indebærer tilstedeværelse i min. 80 % af undervisningstimerne samt krav om normalt 3 godkendte skriftlige eller mundtlige bidrag leveret undervejs i forløbet. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppe (maks. 4 studerende) med individuel bedømmelse. Omfangskravet øges med 10 normalsider pr. studerende ud over én. Hvis flere studerende skriver sammen, skal hver enkelt deltagers bidrag være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 %. Tilstedeværelseskravet skal opfyldes individuelt. Tilladte hjælpemidler: Alle. Prøve ved ikke-godkendt aktiv undervisningsdeltagelse: 9

10 Prøveform: Bunden hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve (maks. 4 studerende) med individuel bedømmelse. Omfangskravet øges med 10 sider pr. studerende ud over én. Hvis flere studerende skriver sammen, skal hver enkelt deltagers bidrag være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 %. Omfang: normalsider. Der gives 10 dage til besvarelsen. Tilladte hjælpemidler: Alle. Særlige bestemmelser For studerende, der ikke har taget eller bestået prøven, bevarer den godkendte aktive undervisningsdeltagelse sin gyldighed i efterfølgende eksamensterminer. Modul 3: Systemevaluering og interaktionsdesign Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af forskning indenfor design af systemers brugerinteraktion og evaluering af deres brugbarhed, herunder brugernes oplevelse af systemerne metoder til design af systemers brugerinteraktion og evaluering af deres brugbarhed. Færdigheder i at reflektere over teorier og metoder indenfor interaktionsdesign og brugbarhedsevaluering i forhold til konkrete anvendelser og undersøgelser vurdere undersøgelser af systemers interaktionsdesign og brugbarhed analysere styrker og svagheder ved forskellige typer af interaktionsdesigns med hensyn til deres brugbarhed. Kompetencer i at designe, på prototypeniveau, navigationen i et system og den visuelle præsentation af information evaluere et systems brugbarhed med brugerinvolverende såvel som analytiske metoder planlægge og gennemføre interaktionsdesign og brugbarhedsevaluering i korte iterationer, hvor evalueringer guider designarbejdet. Systemevaluering og interaktionsdesign System Evaluation and Interaction Design HIVB10041E Faglige mål Eksaminanden kan redegøre for og diskutere teorier og metoder indenfor interaktionsdesign og brugbarhedsevaluering, og herunder inddrage egne erfaringer med anvendelse af disse teorier og metoder 10

11 analysere og perspektivere brugbarheden af, herunder brugeroplevelsen med, forskellige typer af interaktionsdesigns designe, på prototypeniveau, og evaluere interaktionen mellem bruger og system, herunder identificere brugbarhedsproblemer i systemers brugerinteraktion. Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Holdundervisning, projektarbejde, mundtlige oplæg, praktiske øvelser. Prøveform: Fri mundtlig prøve (sagsfremstilling) med materiale. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Materialet vægter 2/3 i bedømmelsen. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt, men den skriftlige projektopgave kan skrives individuelt eller i grupper (max. 4 studerende). Hvis flere studerende skriver sammen, skal hver enkelt deltagers bidrag være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 %. Omfang: normalsider. Omfangskravet øges med 10 sider per studerende udover én. Der gives 30 minutter til den mundtlige prøve inklusiv votering. Tilladte hjælpemidler: Alle. Materialet består normalt af en skriftlig projektopgave, som afleveres ved den af instituttet fastsatte frist for aflevering af hjemmeopgaver. Modul 4: Forskningsanalyse Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af teorier, metoder og indikatorer til videnskabsstudier og forskningsanalyse analyse, måling og evaluering i relation til kunstnerisk, humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig forskning. Færdigheder i at identificere forskningsanalytiske problemstillinger analysere videnskabelig aktivitet, kvalitet og kommunikation med informetriske teorier og metoder vurdere informetriske metoders pålidelighed og validitet. Kompetencer i planlægning og udførelse af informetriske undersøgelser, herunder traditionelle publikations- og citationsanalyser samt analyser af videnskabelig kommunikation på Internettet anvendelse af relevante metoder og indikatorer til analyse og evaluering af forskningsaktivitet og -kommunikation. 11

12 Forskningsanalyse Science Studies HIVB10051E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan redegøre for og reflektere over forskningsanalysens ontologiske, epistemologiske og metodologiske grundlag vurdere pålideligheden og validiteten af udførte analyser af forskning og videnskab, herunder af forskningsaktivitet, -kvalitet og kommunikation identificere forskningsanalytiske problemstillinger og udvælge relevante teorier, metoder, indikatorer samt software til gennemførelse af afgrænsede undersøgelser af samme problemstillinger. Holdundervisning, praktiske øvelser, peer assessment, mundtlige oplæg, vejledning og feedback. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Bunden hjemmeopgave. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve (maks. 4 studerende) med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve skal hver enkelt studerendes bidrag til opgaven kunne klart identificeres. Den enkeltes bidrag skal være en afrundet helhed, der kan bedømmes for sig. Deltagernes fælles bidrag må ikke overstige 50 %. Omfang: normalsider. Omfangskravet øges med 10 normalsider pr. studerende ud over én. Ved syge-/omprøve er omfanget normalsider, og der gives 7 dage til at besvarelsen; ved gruppeprøve forøges omfanget her med 8 sider pr. deltager udover én. Tilladte hjælpemidler: Alle. Hjemmeopgaven udgøres af de 2-3 portfoliobesvarelser, der er udarbejdet i undervisningsforløbet og bearbejdet efterfølgende frem til afleveringsfristen for hjemmeopgaven. Afleveringsfristen er den af instituttet fastsatte frist for aflevering af hjemmeopgaver. Ved syge-/omprøve består hjemmeopgaven af en af underviseren stillet opgave til besvarelse. Modul 5: Digital kompetence Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af forskning om individers eller udvalgte gruppers informationsaktiviteter og digitale praksis begrebet kompetence og dets relation til begreber som literacy og digitalisering teorier om literacy og læring med særligt henblik på individers eller udvalgte gruppers brug af digitale teknologier i forskellige kontekster. Færdigheder i at undersøge individers eller udvalgte gruppers informationsaktiviteter og digitale praksis 12

13 diskutere og vurdere individers eller udvalgte gruppers informationsaktiviteter og brug af digitale teknologier som udtryk for deres digitale kompetencer. Kompetencer i at planlægge og gennemføre en afgrænset undersøgelse af individers eller udvalgte gruppers digitale kompetencer i et literacy-perspektiv identificere og analysere karakteren af individers eller udvalgte gruppers digitale kompetencer i relation til samfundsmæssige eller institutionelle krav og forventninger udarbejde, og vurdere forslag til udvikling af individers eller udvalgte gruppers digitale kompetencer i et læringsperspektiv. Digital kompetence Digital Literacy HIVB10061E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan diskutere centrale teorier og begreber fra kompetenceforskningen, og relatere dem til individers eller udvalgte gruppers informationsaktiviteter og digitale praksis reflektere over undersøgelser af individers eller udvalgte gruppers digitale kompetencer og diskutere disse i et læringsperspektiv. identificere problemstillinger og udvælge relevante teorier og metoder til at gennemføre en afgrænset undersøgelse af individers eller udvalgte gruppers digitale kompetencer udarbejde og vurdere forslag til udvikling af individers eller udvalgte gruppers digitale kompetencer. Holdundervisning, forelæsninger, mundtlige oplæg, feltarbejde, gruppearbejde, vejledning og feedback. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Bunden hjemmeopgave. Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt efter 7-trins-skalaen. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve (maks. 4 studerende) med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve skal hver enkelt studerendes bidrag til opgaven kunne klart identificeres. Den enkeltes bidrag skal være en afrundet helhed, der kan bedømmes for sig. Deltagernes fælles bidrag må ikke overstige 50 %. Omfang: normalsider. Omfangskravet øges med 10 normalsider pr. studerende ud over én. Ved syge-/omprøve gives der 10 dage til besvarelsen. Tilladte hjælpemidler: Alle. Hjemmeopgaven består 2-3 portfoliobesvarelser, der er udarbejdet i undervisningsforløbet og bearbejdet efterfølgende frem til afleveringsfristen for hjemmeopgaven. Afleveringsfristen er den af instituttet fastsatte frist for aflevering af hjemmeopgaver. Ved syge-/omprøve består hjemmeopgaven af en af underviseren stillet opgave til besvarelse. 13

14 Modul 6: Kulturformidling i en digital tid Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af relevante teorier om nye medie- og formidlingsformer og nye brugerroller udviklingen inden for kulturformidling set i lyset af nye medie- og formidlingsformer og nye brugerroller forskellige aktørers og institutioners vilkår, intentioner og udfordringer med formidling betydningen af krop, rum og materialitet i formidlingssituationen. Færdigheder i at undersøge forskellige aktørers og institutioners formidlingsstrategier i både teori og praksis, herunder anvendelsen af digitale medieprodukter (inkl. mobile og sociale medier) og brugerinddragelse diskutere konsekvenserne af ændrede roller hos forskellige aktører og institutioner analysere, hvad materialitet og socialitet betyder for udførelse og modtagelse af kulturformidling, herunder når fysiske og digitale formidlingsformer blandes i samme rum reflektere over forskellige fysiske og digitale modaliteters styrker og svagheder i relation til formidling og bruger-engagement. Kompetencer i at diskutere kulturformidlingens vilkår og udfordringer i en digital tid planlægge og gennemføre en afgrænset undersøgelse af aktørers og institutioners konkrete og potentielle formidlingsformer designe, på prototypeniveau, formidlingselementer i et medieprodukt for en given aktør eller institution. Kulturformidling i en digital tid Cultural Mediation in a Digital Age HIVB10071E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan redegøre for og reflektere over kulturformidlingens udfordringer og udvikling historisk og aktuelt set i lyset af nye medie- og formidlingsformer og nye brugerroller diskutere centrale perspektiver, herunder medie- og formidlingsteorier med relevans for kulturformidling i en digital tid identificere relevante problemstillinger og udvælge teorier og metoder med henblik på at gennemføre en afgrænset undersøgelse af aktørers og institutioners konkrete og potentielle formidlingsformer reflektere over styrker og svagheder ved forskellige fysiske og digitale modaliteter anvendt i kulturformidling designe, på prototype-niveau, formidlingselementer i et medieprodukt for en given aktør eller institution. Forelæsninger, oplæg, gruppearbejde, ekskursioner, designworkshops med afsæt i eksempler på formidlingspraksis, herunder prototype-design af medieprodukter. 14

15 Prøvebestemmelser Prøveform: Fri hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve (maks. 4 studerende) med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve skal hver enkelt studerendes bidrag til opgaven kunne klart identificeres. Den enkeltes bidrag skal være en afrundet helhed, der kan bedømmes for sig. Deltagernes fælles bidrag må ikke overstige 50 %. Omfang: normalsider. Omfangskravet øges med 10 normalsider pr. studerende ud over én. Tilladte hjælpemidler: Alle. Modul 7: Projektorienteret forløb Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af anvendelsesmulighederne for et eller flere fagområder inden for informationsvidenskab og kulturformidling typiske arbejdsopgaver og forretningsgange knyttet til den jobfunktion den studerende har haft forbindelse til i en virksomhed en virksomheds/organisations/institutions strategiske mål. Færdigheder i at omsætte erhvervet teoretisk viden i en praksisorienteret sammenhæng reflektere over hvordan kompetencer inden for informationsvidenskab og kulturformidling samt almene akademiske kompetencer kan anvendes i en konkret jobfunktion. Kompetencer i at varetage en given jobfunktion på baggrund af faglige og almene akademiske kompetencer. Projektorienteret forløb Academic Internship HIVB10081E Faglige mål Eksaminanden kan gøre rede for og foretage en faglig vurdering af et projektorienteret forløbs formål og praktiske forløb afgrænse og beskrive en eller flere arbejdsopgaver fra det projektorienterede forløb, som eksaminanden forholder sig analytisk, metodisk og teoretisk til ved inddragelse af fagspecifikke og almene akademiske begreber og kompetencer diskutere det projektorienterede forløbs faglige relevans og det faglige udbytte herunder: o diskutere hvorvidt og hvorledes fagspecifikke og almene akademiske kompetencer er blevet anvendt og udbygget i det projektorienterede forløb 15

16 o reflektere over styrker og begrænsninger ved informationsvidenskab og kulturformidling som den uddannelsesmæssige baggrund for de jobfunktioner, som eksaminanden har fået kendskab til under det projektorienterede forløb. Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Fagelementet er forbundet med et projektarbejde i en offentlig eller privat organisation. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt Bestået/Ikke bestået. Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Omfang: normalsider. Tilladte hjælpemidler: Alle. Som grundlag for det projektorienterede forløb skal den studerende i samråd med praktikstedet udarbejde en kontrakt, som angiver arbejdsopgaverne under forløbet, herunder beskriver mindst én arbejdsopgave, der har karakter af et større selvstændigt projekt. En skabelon for kontrakten findes på instituttets hjemmeside. Af skabelonen fremgår endvidere nærmere bestemmelser for praktikkens omfang bestemt af studienævnet for Det Informationsvidenskabelige Akademi. Kapitel 5. Generelle prøveregler og bedømmelseskriterier 12. Generelle prøveregler Reglerne i bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser finder anvendelse ved prøverne på bachelortilvalget. Stk. 2. Regler om prøver, herunder om tilmelding og afmelding, fremgår af Stk. 3. Eksaminationssproget følger som hovedregel det sprog, der er blevet undervist på. Eksaminationssprog for studieordningens enkelte fagelementer fremgår af kursusbeskrivelsen i Stk. 4. Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Stk. 5. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler om særlige prøvevilkår til studerende, der kan dokumentere behov herfor, fx på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. 13. Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller Bestået/Ikke bestået. De faglige mål for de enkelte fagelementer beskriver karakteren 12 (tolv). Stk. 2. En prøve er bestået, når karakteren 02 (to) eller bedømmelsen Bestået er opnået. Stk. 3. Alle prøver inden for den samlede bacheloruddannelses ramme af 180 ECTS, ekskl. evt. propædeutik, skal bestås, for at bachelorgraden opnås. 16

17 Kapitel 6. Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen 14. Studieaktivitet Den studerende skal senest inden udgangen af 1. studieår efter studiestart have deltaget i prøver i et omfang af 60 ECTS ( førsteårsprøven ) for at kunne fortsætte uddannelsen. Førsteårsprøven består således af prøver i alle 1. og 2. semesters fagelementer. Stk. 2. Den studerende skal inden udgangen af 2. studieår efter studiestart have bestået samtlige prøver, der indgår i førsteårsprøven (i alt 60 ECTS), for at kunne fortsætte uddannelsen. Stk. 3. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke opfylder fakultetets studieaktivitetskrav. Gældende studieaktivitetskrav er at finde på Afslutning af uddannelsen Ved studiestart pr. 1. september skal den studerende have afsluttet sin uddannelse inklusiv et eventuelt tilvalg senest efter 4 år (46 måneder), og ved studiestart pr. 1. februar efter 4 år (48 måneder), jf. dog stk. 3. Stk. 2. For uddannelser med propædeutik forlænges den maksimale studietid svarende til propædeutikkens omfang i ECTS. Stk. 3. Hvis den studerende er indskrevet på uddannelsen før den 1. september 2016, skal uddannelsen være afsluttet senest efter 5 år. Stk. 4. Hvis den studerende ikke færdiggør sin uddannelse inden for den maksimale studietid, skal indskrivningen bringes til ophør, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsen. Kapitel 7. Merit og overgangsbestemmelser 16. Merit Studienævnet kan efter ansøgning godkende, at beståede fagelementer fra en anden uddannelse på samme niveau træder i stedet for fagelementer på bachelortilvalget i informationsvidenskab og kulturformidling. Stk. 2. Fagelementer, der ønskes aflagt ved andre uddannelser på samme niveau, skal forhåndsgodkendes af studienævnet. Stk. 3. Ved forhåndsmerit til fag ved andre uddannelsesinstitutioner forpligter den studerende sig til at søge merit for de pågældende fag samt sende dokumentation, når fagene er bestået. Den studerende forpligter sig desuden til at oplyse om ændringer i forhåndsmeritten. 17. Overgangsbestemmelser Ansøgning om meritoverførsel af fagelementer gennemført på tidligere studieordninger for det centrale fag i informationsvidenskab og kulturformidling sendes til studienævnet. Kapitel 8. Tilmelding til prøver og fag 18. Tilmelding til prøver og fag Fakultetet sikrer, at den studerende er tilmeldt prøver svarende til 30/60 ECTS henholdsvis hvert halve/hele studieår på det relevante studietrin, uanset om den studerende mangler at bestå prøver 17

18 fra tidligere studieår. Fakultetet sikrer desuden tilmelding til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, hvis den studerende ikke består den ordinære prøve. Stk. 2. Såfremt der er flere ansøgere end ledige pladser til et ikke-obligatorisk fagelement, anvender fakultetet lodtrækning. Fakultetet har ansvar for at sikre, at ingen studerende bliver studietidsforlænget på grund af en afvist tilmelding. Stk. 3. Fakultetet kan dispensere fra stk. 1, såfremt der foreligger usædvanlige omstændigheder. Stk. 4. Tilmelding til valgfag og tilvalg er bindende. Stk. 5. Den studerende tilmelder sig selv til 3. prøveforsøg, med mindre fagelementet er en forudsætning for et efterfølgende fagelement. I dette tilfælde tilmelder fakultetet til 3. prøveforsøg. Kapitel 9. Ikrafttræden, dispensation og godkendelse 19. Ikrafttræden 2015-studieordningen for bachelortilvalget i informationsvidenskab og kulturformidling træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for studerende, der påbegynder dette tilvalg den 1. september 2015 eller senere. 20. Dispensation Studienævnet kan dispensere fra de regler, som er fastsat i studieordningen af studienævnet, når der foreligger usædvanlige forhold. 21. Godkendelse Studieordningen er godkendt af studienævnet for IVA den 27. august Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 25. februar Studieordningen er justeret af Det Humanistiske Fakultet den 10. januar, 12. marts og 24. april