Danmark har brug for en bankunion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark har brug for en bankunion"

Transkript

1 NOTAT Danmark har brug for en bankunion Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh RESUME Danmark har brug for en europæisk bankunion. Så enkelt kan konklusio- nen opsummeres, når man analyserer de aktuelle udfordringer på Europas finansielle landkort. Enkelte danske banker har i dag en så stor balance, at eventuelle problemer vil kunne tvinge Danmark som nationalstat i knæ, og der er stor samfundsmæssig interesse i, at der tages hånd om denne udfordring. Her vil en europæisk bankunion være afgørende for at forebygge strukturelle nedbrud i den finansielle sektor, vurderer Tænketanken EUROPA i dette notat. Notatet viser, at Danmark er det land i Europa, hvor de systemiske banker er størst set i forhold til bruttonationalproduktet, og at de systemiske banker, som bl.a. Danske Bank, Nordea og Nykredit, er blevet for store til at kunne tøjles inden for rammerne af den danske nationalstat. Et tættere europæisk samarbejde vil give langt bedre mulighed for at føre et effektivt finanstilsyn og for at håndtere eventuelle fremtidige bankkriser. Det er desuden værd at notere, at vi er vidner til en stigende grad af internationali- sering af den finansielle sektor i Danmark. Danske banker har flere udenlandske aktiviteter, og stadig flere udenlandske banker opererer i Danmark. Nationalban- ken har tidligere meldt klart ud til fordel for en bankunion, men Finansrådet og bankerne er stadig fortalere for at forholde sig afventende. Tilsvarende er der en afventende holdning i regeringen blandt de store borgerlige partier, da man gerne vil se resultatet af den europæiske stresstest af bankerne senere på efteråret. Indtil videre er SF det eneste parti, der har meldt klart ud til fordel med et ja til bankunionen. Tænketanken EUROPA 2014 thinkeuropa.dk

2 Bankunionen vil dog uanset om vi tilslutter eller ej blive en del af den finansielle sektors hverdag. Vi bør derfor gøre op med vent- og- se- holdningen og i stedet søge indflydelse. Der er allerede nu en række stærke argumenter for, hvorfor Danmark under alle omstændigheder bør sige ja til det nye europæiske bankfællesskab i stedet for at vente på togperronen. HOVEDKONKLUSIONER: De største danske banker er så store og systemiske i forhold til den totale danske økonomi, at staten reelt ikke kan håndtere nedbrud og eventuel afvikling, hvis en ny bankkrise skulle opstå. Dansk deltagelse i bankunionen vil styrke kontrollen og muligheden for at gribe ind, hvis en ny krise skulle opstå. Dels ved at tage højde for at enkel- te banker er så store, at de kan bringe nationalstaters økonomi i knæ, dels ved at sikre en generel bedre finansiel stabilitet. En bankunion vil mindske risikoen for en dyb og langvarig recession i EU. I en tid hvor økonomierne bliver mere internationale også på det finan- sielle områder, vil en bankunion sikre mere lige og fair konkurrence på tværs af de enkelte lande. Hvis Danmark går med i bankunionen, vil husholdningerne i bedste fald få billigere lån. I værste fald vil prisen være uændret. Der venter ikke nogen stor ekstraregning. 2

3 En fornuftig forsikring mod bankkollaps Forslaget om at etablere en europæisk bankunion er i princippet en mellemstats- lig aftale. I praksis vil det dog på afgørende strækninger komme til at fungere som et overstatsligt samarbejde, der skal føre tilsyn med de europæiske banker og eventuelt gennem den fælles afviklingsmekanisme (også kaldet SRM) afvikle nødlidende selskaber. Bankunionen skal således bidrage til finansiel stabilitet i den monetære union et behov der i høj grad er blevet tydeligt under finanskrisen, og som senest kom til udtryk i sommeren 2014 forbindelse med problemerne i Portugal og Banco Espirito Santo. Det står således frisk i erindringen, at bankerne opererer internationalt, og at problemer i den finansielle sektor spreder sig som ringe i vandet og til lande, der umiddelbart synes perifere i forhold til problemets kerne. Danmark er ikke forpligtiget til at deltage i bankunionen, da vi ikke er et euroland. Vi kan imidlertid vælge at deltage på frivillig basis. Vores økonomiske suverænitet er i forvejen begrænset, fordi kronen er bundet til euroen, og fordi de danske banker er dybt afhængige af den europæiske kreditformidling. Dertil kommer, at de store systemiske banker i Danmark har betydelige aktiviteter i flere EU- lande. Rent formelt har Danmark således frivillighed og kan vælge at stå uden for bankunionen, men som dette notat viser, vil det næppe være fordelag- tigt. Bankunionen kan opfattes som en forsikring, og spørgsmålet er så, om vi ønsker at forsikre os mod bankkollaps i fremtiden? Svaret er oplagt. I kølvandet på finanskrisen løber man en risiko, hvis man modsætter sig sådan en forsikring. Finanskriser opstår med jævne mellemrum, og i lyset af at flere danske banker har nået en størrelse, så den danske stat reelt ikke kan håndtere dem, virker en fælleseuropæisk forsikring som en rigtig god ide. Det vil både være en risikabel og usikker strategi at stå udenfor. I princippet kunne man godt lave en national forsikringsordning, men så ville en enkelt bank hurtigt kunne tømme forsikringskassen. Derfor vil en national ordning næppe have megen forebyggende effekt, og den vil ikke øge tilliden til det danske finanssystem. Størrelsen på de danske banker giver reelt de beslutningstagere, der fører kontrol med bankerne, dvs. finanstilsynet og politikerne, forkerte incitamenter, idet en eventuel afvikling og rekonstruktion vil kunne kaste Danmark ud i dyb recession. Derfor er det afgørende, at en forsikring er international. Finanskrisen lærte os, at politikerne ikke var særligt 3

4 glade for at påføre ejerne tab ved rekonstruktioner, og det viser noget om, at der er nationale særinteresser på spil ved finansielle kriser. Selv hvis en krise skulle ramme flere lande i en bankunion simultant, kan en fælles forsikring være med til at begrænse skaderne. Det viser erfaringerne fra finanskrisen. Med den stigende indbyrdes afhængighed i den finansielle sektor må det også konkluderes, at der trods alt er forskelle på, hvor hårdt den enkelte bank rammes under en krise. Der findes således ikke to banker, der har identisk kreditpolitik, hvorfor en fælles forsikring kan være med til at afbøde slaget for de banker, der er hårdest ramt. Kæmpebanker gør Danmark sårbar Danmark har nogle af Europas største banker, når man kigger på deres balance i forhold til BNP. Det viser Tænketanken EUROPAs analyse af nøgletallene. Se figur 1. Går blot én af disse kæmpebanker ned, vil det kaste Danmark ud i dyb recession. En redning vil således kræve mere end alle vores økonomiske ressourcer i et helt år. Til sammenligning var det såkaldte skattetryk (samtlige skatter i pct. af BNP) 49,6 pct. i Figur 1. Danske banker er blandt Europas største Europæiske bankers balance i pct. af BNP Unicredit (Italien) Lloyds Banking Group (UK) Groupe BPCA (Frankrig) Deutsche Bank (Tyskland) Societe Generale (Frankrig) Royal Bank of Scotland (UK) Nykredit (DK) Credit Agricole (Frankrig) Barclays (UK) BNP Paribas (Frankrig) HSBC (UK) Rabobank (Holland) Banco Santander (Spanien) ING Bank (Holland) Credit Suisse (Schwiz) Nordea (Sverige) UBS (Schweiz) Danske Bank (DK) Kilde: Eurostat, SNL Financials samt egne beregninger. Anm. Der er tale om moderlandets BNP. Tallene er fra ultimo

5 Det afhænger af den enkelte krises præmisser, om en egentlig recession vil kunne afværges i kølvandet på et kollaps. Faren for at et bankkollaps kan udvikle sig til en decideret recession bevirker, at der i forhold til banktilsyn er nogle meget kraftige nationale særinteresser. Skulle den danske stat alene stå for at afvikle en af de største danske banker, vil det få mærkbare konsekvenser for dansk økonomi. Det kræver med andre ord mod, at kræve en af de helt store banker afviklet. Men med en bankunion vil Danmark alt andet lige have bedre muligheder for at afbøde noget af denne recession. Umiddelbart er der lagt op til en europæisk fond på 400 milliarder kroner. Men om det er nok, hvis krisen for alvor kradser, er svært at forudsige. Set i lyset af bankernes systemiske betydning for samfundet og særligt de danske bankers størrelse kan man godt være bekymret for, om forsikringssummen rækker. Man må derfor forvente, at et europæisk tilsyn løbende vil vurdere fondens størrelse. Ikke desto mindre vil et europæisk tilsyn afkoble de nationale særinteresser, hvilket i sig selv vil have værdi. Det vil også styrke Danmarks finansielle troværdighed at være fuldgyldigt medlem, da vi er en lille økonomi, som har en relativ kraftig eksponering imod den finansielle sektor. I dag korrigerer de finansielle markeder for nationale særinteresser, hvorfor en afkobling alt andet lige kan give anledning til lavere renter på statsobligationer. I det udbuddet af danske statsobligationer er forholdsvis begrænset, vil det også have en positiv effekt på realkreditobligationerne, hvilket sammen med den øgede finansielle stabilitet vil være en fordel for de danske boligejere. Grænseoverskridende banker De nationale økonomier bliver i stigende grad internationaliseret. Den øgede integration og afhængighed mellem økonomier udtrykker sig ved stigende handel, flere internationale transaktioner mellem banker og øget bevægelighed. Det er velkendt, at Danmark er en lille og åben økonomi, der er afhængig af eksport. Den danske eksport af varer og tjenester udgør således knap 55 pct. af vores BNP. Internationalisering betyder derfor ekstra meget for dansk økonomi og sætter krav til vores finansielle system. Et notat fra Tænketanken EUROPA fra maj 2014 viser eksempelvis, at der er et stort eksportpotentiale i forhold til østlandene 1. 1 Østudvidelsen har sikret dansk eksport for 222 milliarder kroner. Tænketanken EUROPA,

6 Og da en stor andel af Danmarks eksport består af avancerede produkter, venter der sandsynligvis nye eksporteventyrer som levestandarden forbedres i en række af de lande, hvor vi afsætter vores varer. Alt tyder således på at vi kommer til at handle mere i fremtiden, og at vores økonomi vil blive stadig mere forbundet med vores handelspartneres økonomi. Den fortsatte integration mellem landene berører også bankerne, der i stigende grad har brug for at gøre forretninger på tværs af landegrænserne. En udvikling, der allerede har stået på i nogen tid. Denne udvikling afspejler sig i antallet af betalinger i euro, der skal afstemmes mellem bankerne. Se figur 2. Over de sidste ti år, hvor økonomierne ellers har været ramt af tilbageslag og finanskrise, er antallet af transaktioner i euro steget med godt 34 pct. i Europa. Danske banker, der deltager i TARGET2- samarbejdet, dvs. større danske pengeinstitutter 2, har oplevet en stigning på hele 113 pct., altså mere end en fordobling. Figur 2. Flere transaktioner i euro i danske banker Antal euro- transaktioner i tusinder (TARGET2) Antal tusinde Heraf danske (højre akse) Kilde: Danmarks Nationalbank. Det er ikke længere tilstrækkeligt at regulere og føre tilsyn med bankerne inden for nationalstatens grænser. Det finansielle marked er i de seneste årtier blevet stadig mere grænseoverskridende, og når bankernes størrelse i forhold til BNP 2 Aktuelt er der 30 bankerne i Danmark der er med i TARGET2-samarbejdet, der afvikler eurobetalinger over natten. 6

7 vokser til et systemisk niveau, hvor de kan trække tæppet væk under hele nationalstaters økonomi, er også behov for samarbejde og regulering på det overnationale niveau. Sker det ikke, er der betydelig risiko for, at nationalstater- ne igen skrider til handelshindringer, der skævvrider markederne og i sidste ende koster vækst og arbejdspladser. I den forbindelse er det også værd at holde sig for øje, at kommer en bank i krise i eksempelvis Tyskland, kan det nemt få store konsekvenser for en bank i Danmark. Det behøver ikke være under forudsætning af, at de to banker handler meget med hinanden eller måske ligefrem har fordringer på hinanden. Faktisk har det vist sig, at tilliden mellem banker generelt aftager, når enkelte banker har problemer. Det er en af læringerne fra finanskrisen og senest fra i sommer i forhold til de portugisiske problemer. I forbindelse med den sydeuropæiske gældskrise overraskede det mange, hvor stor en effekt den havde på dansk økonomi på trods af, at Danmark ikke har en stor samhandel med de sydeuropæiske lande. Effekten viser, at Danmark ikke kan isolere sig på det finansielle marked eller lave et nationalt værn imod sideeffekterne af bankkriser i andre EU- lande. Behov for europæisk regulering De finansielle markeder er allerede i høj grad reguleret internationalt, hvorfor det også vil være oplagt, at tilsynet og ikke mindst de såkaldte stresstest sker på tværs af de europæiske grænser. Forskellige typer af kontrol og varierende grundighed med kontrollen kan medføre skævheder i markedet. Der står generelt stor respekt om det danske finanstilsyn, hvorfor det formentlig kun er mindre formaliteter i forhold til afstemning af forudsætninger mv., der skal til for, at Finanstilsynet lever op til bankunionens nye tilsynskrav. Økonomi er ikke en eksakt videnskab, og der er eksempelvis mange måder, hvorpå en stresstest kan udføres. Det kan imidlertid give god mening at benytte samme metode på tværs af de europæiske banker, da det vil give større gennemsigtighed for bankernes interessenter. Aktuelt er ECB ved at gennemføre en stresstest af de større banker, så man allerede før bankunionen træder i kraft, kender bankernes balancer og eventuelle udfordringer. Større dansker banker er også en del af denne test, der bl.a. giver et billede af, hvordan bankerne vil kunne klare sig i forhold til økonomiske tilbageslag og nedskrivninger. Under disse stresstest simulerer man, hvad der kunne ske for bankerne i worst- case- scenarier. 7

8 I den forbindelse er det også værd at holde sig for øje, at antallet af danske banker med udenlandske aktiviteter stiger, og at der er flere udenlandske banker, der opererer i Danmark. Ensartet tilsyn og kontrol vil stille bankerne ens rent konkurrencemæssigt. Desuden vil de danske banker, der har aktiviteter i et eller flere euro- lande under alle omstændigheder bliver underlagt bankunionen. Selv i tilfælde af at Danmark beslutter at stå uden for bankunionen, vil Danmark alligevel få et de facto medlemsskab, fordi en række af vores vigtigste og største systemiske finansielle institutioner som f.eks. Danske Bank, Nordea og Nykredit i praksis vil være en del af bankunionens reguleringsområde. Figur 3. Flere udenlandske banker kommer til Danmark Udenlandske banker som andel af det samlede antal banker i Danmark 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Kilde: Finanstilsynet samt egne beregninger. Det fremgår af figur 3, at der igennem de sidste mange år har været en kraftig udvikling i antallet af udenlandske banker i Danmark i forhold til det samlede antal banker. Der sker naturligt et kraftigt dyk i antallet i takt med, at finanskri- sen sætter ind i Det fremgår dog også, at vi i dag er på et højere niveau end før krisen. Det vidner i høj grad om, at internationaliseringen af banksektoren pågår, og at der er behov for en stærkere europæisk regulering. Udviklingen skyldes dels, at der er kommet flere udenlandske banker, dels at flere danske banker er lukket eller fusioneret. De udenlandske banker har dog endnu ikke så godt fat i de danske kunder. Ifølge en opgørelse fra Konkurrencestyrelsen stod udenlandske banker for knap 2 pct. 8

9 af det samlede udlån til husholdningerne i I 2012 var det steget til godt 5 pct. Det er en betydelig stigning, men fra et ganske lavt niveau. Udlån til husholdninger er imidlertid kun et delmarked. Finanshjemmesiden Mybanker, der sammenligner bankernes priser, oplyste således til Berlingske Tidende i maj 2014, at de i stigende grad ser konkurrence om danskernes indlån fra udenland- ske banker. Herudover gælder det, at flere erhvervsvirksomheder benytter sig af udenlandske banker alene som følge af, at virksomhederne har grænseoverskri- dende aktiviteter. I en tid hvor vi ser mere handel, vil det selvsagt medføre et øget behov for udenlandske bankforbindelser. Union er en fordel for bankkunderne Når der indføres ny regulering, anføres det ofte, at det i sidste ende går ud over forbrugerne. Men som nævnt vil en afkobling af nationale særinteresser betyde et rentefald på statsobligationer. Det gør det ikke alene billigere for stater at finansiere deres forbrug, det betyder også gevinster til borgerne, hvis de sparer op eller optager et lån. Der er nemlig en tæt sammenhæng mellem renteudvik- lingen på statsobligationer og eksempelvis realkreditobligationer. En bankunion vil ikke alene fungere som en forsikring, men vil også være et kvalitetsstempel på linje med en bestemt kreditvurdering (rating). Det betyder, at de finansielle markeder vil have endnu større tillid til de banker, der er underlagt bankunionens tilsyn. Opfatter man bankunionen som et kvalitets- stempel, vil dette tilsyn sætte standarden for de nationale tilsyn. I sidste ende vil det være afgørende for bankernes muligheder for at fremskaffe kapital. Banker med kvalitetsstemplet vil kunne tiltrække kapital billigere end de banker, som står uden for unionen. De danske bankers råstof kapital bliver altså billigere, hvis vi bliver en del af bankunionen. Og det vil i sidste ende gøre det muligt for bankerne at tilbyde billigere og bedre produkter til deres kunder. Står Danmark derimod uden for en bankunion, vil danske bankkunder i bedste fald kunne opnå de samme priser, hvis vi opretholder samme tilsynsstandard som det øvrige Europa. Det er dog næppe realistisk, da man skal have en afkobling af nationale særinteresser for at komme op på det europæiske niveau. I værste fald vil bankprodukterne blive dyrere, idet danske banker skal betale en merpris til bankernes investorer som følge af, at de ikke har opnået kvalitets- stemplet. Skal man omgå en merpris, vil det kræve, at nationalstaten hæver den nationale standard, hvilket vil skævvride konkurrencen og føre til en strammere kreditpolitik, som kan medføre såkaldte kreditklemmer. Det vil i sidste ende 9

10 betyde, at investeringer vil gå uden om Danmark og dermed koste arbejdsplad- ser. I den forbindelse er det også væsentligt, at det er bankerne selv, der betaler for bankunionens redningsfond og i hvert fald i første omgang ikke de danske skatteborgere. Alternativet til en bankunion er, at Danmark selv skal redde nødlidende banker, hvis en ny krise rammer. Uanset om det er bankkunderne eller skatteborgerne, der skal betale for en redning, så vil regningen blive voldsom. Og risikoen skal også dækkes af og vil blive indregnet i markedsprisen, hvis Danmark vælger at står udenfor bankunionen og den nye europæiske forsikringsordning. Så vil det ikke være bedre at høste fordelene ved at være med i bankunionen? Søg indflydelsen En stor del af den regulering, der rammer den finansielle sektor, er som nævnt forankret i internationale regler. Det betyder, at selv om Danmark vælger at stå uden for bankunionen, vil vi alligevel blive ramt af den samme regulering, som medlemslandene er underlagt. Det er de såkaldte Basel III- regler et godt eksempel på. Den Europæiske Bankunion vil kun i begrænset omfang føre ny regulering med sig ud over den ekstra regulering, der følger af de nye Basel- regler. Tilsvarende træder BRR- direktivet (Bank Recovery and Resolution) i kraft i Det betyder, at man på det indre marked ikke må holde investorerne skadesløse i forbindelse med en rekonstruktion af en bank. Det var ellers tilfældet i de første danske bankpakker. BBR er desuden et eksempel på regulering, som Danmark ikke kan undslå sig, uanset om vi er med i en bankunionen eller ej. Faktisk er 95 pct. af den samlede regulering initieret af EU- kommissionens samarbejder, som Danmark allerede er med i. EU- kommissionen har fremsat knap 40 forslag til regulering siden finanskrisens begyndelse. 3 Endelig vil det gælde, som anført ovenfor, at de finansielle markeder vil presse reguleringen igennem som en slags minimumsstandard. Det er afgørende for Danmark at sidde med ved bordet og have indflydelse på reguleringen af de finansielle markeder, hvilket den danske realkredit er et godt eksempel på. Man har således måtte tage flere kampe for at sikre, at dansk 3 Se udviklingen i Kommissionens forslag her: 10

11 realkredit kan passe ind i den internationale regulering, og det har krævet yderligere sværdslag at få dansk realkredit ratet på en måde, som realkreditinsti- tutterne kan leve med. Men dansk realkredit er et glimrende eksempel på, at det har en ganske stor værdi at sidde med ved forhandlingsbordet. Realkreditten er et godt eksempel på, at det er en fordel for Danmark at være en aktiv spiller og søge indflydelse, frem for at stå udenfor og alligevel skulle leve op til bestemte standarder. Ingen fordel ved at vente og se Blandt økonomer har der været ført en debat om dansk deltagelse i bankunio- nen. Det er dog karakteristisk for nogle af økonomerne, at de har valgt en vent- og- se- holdning. Men det er for snævert at anskue spørgsmålet om bankunionen alene i en klassisk økonomisk optik, da den ikke tillægger det at have indflydelse nogen værdi. Nok er værdien af denne indflydelse svær at sætte præcise tal på, men det betyder ikke, at den bør negligeres. Et centralt argument hos modstanderne af en bankunion er, at bankunionen kan betyde, at der skal bruges danske midler på at redde udenlandske banker. Men det er jo faktisk pointen med forsikringer. Man står sammen og indbetaler til en fælles fond, som til gengæld træder til i det øjeblik den enkelte bank kommer i uføre. Det er muligt, at visse forsikringstagere skal betale en højere præmie, hvilket man netop ved at afdække i forhold til bankunionen. Det sker ved, at man analyserer den risiko, man eventuelt vil påtage sig ved at tegne forsikringen. Og de danske bankers størrelse taget i betragtning, er det næppe danskerne som bør være mest bekymrede. Frem til oktober stresstester Den Europæiske Centralbank (ECB) de største banker i Europa for at finde ud af, hvor solide de er. Ca. 130 banker deltager. Når stresstestene er afsluttet, offentliggør ECB resultaterne. Her vil det fremgå, hvilke banker der er fit for fight, og hvilke banker, der har problemer af den ene eller anden art. Siden finanskrisen brød ud, har bankerne været i gang med, at forbedre deres soliditet. Skulle det vise sig, at nogle banker alligevel ikke er solide nok, vil de straks blive pålagt at forbedre dette. Dette skal ordnes nationalt, før en bankunion træder i kraft. Den nye fælles bail- in- ordning træder først fuldt i kraft fra Der er således ikke en hemmelig regning, der pludselig dukker op, hvor nogen lande er særligt udsatte i forhold til en ekstraregning. Det har ellers været et centralt argument blandt modstandere af en bankunionen. 11

12 De finansielle markeder fungerer sådan, at så snart der er kommet information til markedet om, at en bank er usund eller lige frem nødlidende, er banken nødt til straks at reagere. Alternativt vil banken presses ud af markedet ganske hurtigt. Der kan komme et såkaldt bankrun, hvor banken hurtigt vil bukke under. I den forbindelse er det værd at bemærke, at hvis der er banker, der på nuværende tidspunkt er usunde og de enkelte EU- lande ikke har mulighed for at hjælpe, vil regningen blive sendt videre til euro- landene. Der er en vis frygt for, at det kan være tilfældet for visse sydeuropæiske banker. Det er muligt, at Danmark i første omgang vil slippe for regningen, hvis vi står uden for en bankunion, men den afledte effekt i form af et økonomisk tilbageslag, vil ramme os. Det var den sydeuropæiske gældskrise eksempel på. Danmark er et af de europæiske lande, der har haft en af de laveste vækstrater siden finanskri- sen for alvor slog igennem i I et integreret finansielt indre marked er der ikke en gratis frokost, heller ikke selv om man står uden for euroen. Danmark vil desuden være ilde stedt, hvis vi står uden europæisk hjælp i forhold til de danske bankers størrelse. Prisen for at få hjælp til at håndtere vores enorme banker, må således være at hjælpe andre i problemer. Sådan fungerer et forsikringssystem. Vi påtager os en risiko for at komme af med en del af vores egen risiko. Fordelen er, at vi får spredt risikoen tyndt ud over mange aktører. Det betyder ikke, at der ikke kan komme regninger, men de vil ikke være i en størrelsesorden, der med katastrofa- le konsekvenser slår bunden ud af vores økonomi. Der er meget, der tyder på, at det vil være uklogt at stå uden for en bankunion, og at vi under alle omstændigheder vil blive omfattet af beslutninger taget inden for unionen. Og påstanden om, at der ligger en skjult regning og vente på at, er ikke korrekt. Derfor er der ingen grund til at vente og se, som det ellers er fremført af visse økonomer og politikere. Vi kan lige så godt søge indflydelse, da indflydelse har en værdi, selv om den kan være svær at beregne. Og Danmark er sandsynligvis et af de lande, der kan få allermest gavn af en bankunion som følge af vores bankers størrelse. Voldsommere renteudsving uden samarbejde En del af formålet med at indføre en bankunion er at sikre, at der kommer mere finansiel stabilitet i euroområdet. Hvad har det med Danmark at gøre, da vi som bekendt står uden for euroen? 12

13 Siden 1982 har Danmark ført fastkurspolitik, og der er efterhånden opbygget en mangeårig tradition for at leve op til konvergenskriterierne i eurosamarbejdet. De facto betyder det, at Danmark har indført euroen ad bagveje. Dansk økonomi vil komme på usikker kurs, hvis vi opgiver fastkurspolitikken, og fastkursen betyder, at vores pengepolitik føres efter europæiske og ikke nødvendigvis danske forhold. Danmark har derfor interesse i, at euroområdet har så god finansiel stabilitet som muligt. Figur 4. Kronekursen følger euroen tæt Den danske krone i forhold til euroen , , , , ,5 742 Kilde: Danmarks Nationalbank. Kr. pr 100 euro Når den danske krone er under pres, er Danmark afhængig af, at ECB køber kroner op. Lige nu er den danske krone forholdsvis svag. Faktisk er kronen svagere end i 2009, hvor der sidst var mistillid til den danske krone. Forskellen på i dag og dengang er størrelsen på vores valutareserve. I 2009 var valutareser- ven 376 mia. kr., i dag er den 438 mia. kr. Her skal man holde sig for øje, at valutareserven de sidste par måneder har været faldende fra et højt niveau. Herudover er der større tillid til dansk økonomi i dag, end der dengang var. Det betyder, at mens den 1- årige rente kortvarigt var oppe på knap 6 pct. i 2009, er den i dag omkring 0,2 pct. Den lave rente kan hurtigt få os til at glemme forhistorien, men 2009 vidner om, at renten faktisk kan stige meget hurtigt, hvis man kommer ud i en valutakrise. Denne rentestigning vil være voldsommere, hvis vi står uden for et europæisk samarbejde, da andre lande således ikke vil være forpligtet i forhold til støtteopkøb. En betingelse for støtteopkøb er, at landene, vi samarbejder med, 13

14 kan regne med, at der også fremover vil være finansiel stabilitet, og fordelen ved at føre en politik, der sikrer finansiel stabilitet er, at den i sig selv kan være med til afværge spekulation og eventuelle valutakriser. Dermed elimineres endnu en risiko for dyb recession. 14

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

TØVEN MED BANKUNIONEN TRUER REALKREDITTEN

TØVEN MED BANKUNIONEN TRUER REALKREDITTEN NOTAT TØVEN MED BANKUNIONEN TRUER REALKREDITTEN Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME En vigtig opgave for en ny regering bliver at sikre den danske realkredit i EU-

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

DANSK NEJ TIL BANKUNIONEN KAN KOSTE MILLIARDER

DANSK NEJ TIL BANKUNIONEN KAN KOSTE MILLIARDER NOTAT DANSK NEJ TIL BANKUNIONEN KAN KOSTE MILLIARDER Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Bankunionen kan opfattes som en forsikringsordning, og når man tegner en

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM BRIEF TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Torsdag i denne uge holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentebeslutningsmøde.

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

DANSK DELTAGELSE I BANKUNIONEN

DANSK DELTAGELSE I BANKUNIONEN DANSK DELTAGELSE I BANKUNIONEN ECB har den 4. november 2014 overtaget ansvaret for tilsynet med de største kreditinstitutter i euroområdet som led i etableringen af bankunionen. 1 Forud er gået en grundig

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Krisen, og hvad har vi lært af det?

Krisen, og hvad har vi lært af det? 12.11.2010 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010 # 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0807 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 14. februar 2008 REAL j.nr. 722-0001 klm/aba/lt Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Er du til CIBOR eller CITA?

Er du til CIBOR eller CITA? Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Tak for indbydelsen til at deltage i markeringen af 125-året for ikrafttræden

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25.

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2015 25. marts 2015 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt NOTAT 24. juni 2009 09/03070-1 /lkl-dep Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om Roskilde Bank Spørgsmål AK Ministeren bedes redegøre for

Læs mere

Uroen omkring den danske krone i 1. kvartal

Uroen omkring den danske krone i 1. kvartal Uroen omkring den danske krone i 1. kvartal En del kunder har spurgt os om, hvad det er, der er sket med den danske krone, og ikke mindst om man som investor skal være nervøs. På den baggrund har vi, efter

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Er boligkrisen bag os? Efter boligkrisen - hvad kan vi forvente os?

Er boligkrisen bag os? Efter boligkrisen - hvad kan vi forvente os? Er boligkrisen bag os? 08-11-2012 1 Danskerne skruer ned for sortsynet 20 15 10 5 0-5 -10-15 -20-25 -30 Nettotal Under 40 år Nykredits Huspristillid Over 40 år 2010 2011 2012 08-11-2012 2 Boligbyrden på

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR

UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR 2. MARTS 2015 201403636 INDLEDNING Strategien for ansvarsområdet En Bæredygtig Sektor (EBS) skal tjene som fagligt og politisk grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

det finansielle danmark

det finansielle danmark det finansielle danmark December 213 Det Finansielle Danmark spiller en afgørende rolle i samfundet. En robust og stabil banksektor med konkurrencedygtige rammevilkår er en forudsætning for at skabe vækst,

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere