GenopretningsPakken. Danmark ud af krisen regningen betalt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GenopretningsPakken. Danmark ud af krisen regningen betalt"

Transkript

1 GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt REGERINGEN Maj 2010

2

3 GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt REGERINGEN Maj 2010

4 Vi har igen fået økonomisk vækst i Danmark. Ledigheden er steget mindre end ventet. Aktuelt forventer vi, at ledigheden bliver ca personer lavere i 2010, end vi ventede ved årsskiftet. Og vi forventer, at væksten i aktiviteten vil tage til. Dermed er der klare tegn på, at dansk økonomi er kommet fri af den nedgang i tillid, efterspørgsel og produktion, der fulgte i kølvandet på finanskrisen i Vi er ikke gennem krisen endnu, men udsigterne er bedre, end de har været længe. Regeringen har ført en ekspansiv krisepolitik Det skyldes ikke mindst regeringens resolutte krisepolitik, jf. bilag 1. Finanspolitikken er lempet historisk meget og er mere lempelig end i de øvrige EUlande, jf. figur 1. De offentlige investeringer er øget markant. Der er gennemført en fuldt finansieret skattereform, som styrker vækst og beskæftigelse. Og vi har mod betaling holdt hånden under bankerne, så de fortsat låner ud til sunde projekter i virksomhederne og hos borgerne. og den har virket Samlet skønnes aktivitetsniveauet i 2010 at blive styrket med 4¾ pct. af BNP som følge af lempelserne af den økonomiske politik i 2009 og 2010 samt virkningen af lavere renter siden Beskæftigelsen i 2010 skønnes dermed at være op mod personer højere, end den ellers ville have været. Dermed ventes ledigheden at være væsentlig lavere end i de fleste andre EU-lande, jf. figur 2. Denne indsats har været mulig, fordi vi i de gode år har haft store offentlige overskud, så den offentlige nettogæld var ude af verden, da krisen ramte. Figur 1 Figur 2 Mest lempelig finanspolitik i Danmark Lav ledighed i Danmark i 2010 Pct. af BNP DK DEU FIN LUX SWE Pct. af BNP 4 AUT NLD FRA ESP GBR BEL ITA PRT GRC IRE EU Pct NLD DK LUX AUT FIN GBR ITA GRC PRT BEL SWE DEU FRA EUR IRE ESP Pct GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt Maj 2010

5 Nu står vi med to store udfordringer I kølvandet på den internationale krise står Danmark nu med to centrale udfordringer. For det første er der en regning, vi skal samle op. Krisen har vendt de offentlige overskud til underskud, jf. figur 3. Alene i år skønnes et underskud på knap 90 mia. kr. Det er konsekvensen af faldet i den private beskæftigelse og kriseinitiativerne. For det andet skal vi sikre ny vækst efter krisen. Den udfordring skal vi tage fat på, så snart vi har taget hånd om den nødvendige genopretning af den offentlige økonomi. Vi skal håndtere udfordringerne i den rigtige rækkefølge. Vi skal betale regningen efter krisen, mens den er til at håndtere. Herefter skal fokus rettes mod at skabe fornyet vækst i Danmark. GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt Maj

6 Risiko for offentlig gældskrise Vi ser nu, at den globale finansielle og økonomiske krise er afløst af risiko for en offentlig gældskrise. Den seneste uro på de finansielle markeder er afledt af gældskrisen i Europa. Det er den nye økonomiske virkelighed ovenpå krisen. Store offentlige underskud og stigende gæld kan skabe nervøsitet på de finansielle markeder og presse renterne op, som vi lige nu ser det i Europa, jf. figur 4. Derfor er der nu større fokus end nogensinde på, at landene fører en ansvarlig økonomisk politik. Og stort set alle lande i EU er i gang med den nødvendige genopretning. Figur 3 Figur 4 Faktisk og strukturel offentlig saldo Rentespænd på 10-årig statsobligation i forhold til Tyskland Pct. af BNP Faktisk saldo Strukturel saldo Pct. af BNP Pct. point DK NLD FRA ITA ESP IRE PRT Ultimo maj maj 2010 Pct. point Behov for klarhed om genopretningen For at ruste Danmark mod fornyet finansiel uro er det nødvendigt med en hurtig genopretning af den offentlige økonomi, så vi styrker tilliden til og troværdigheden om finanspolitikken og den faste kronekurs. Det er uomgængeligt, at vi skal tilpasse vores udgifter og indtægter for at genskabe balance i den offentlige økonomi. Kassen skal stemme. Udskydes den nødvendige tilpasning til et senere tidspunkt, vil vi udsætte os for unødvendige risici. Danmark er et lille land, og vi er uden for euroen. Det betyder, at vi kan blive udsat for pres på den danske kronekurs. Det så vi blandt andet i efteråret 2008, hvor Nationalbanken måtte hæve den danske rente for at forsvare kronen. Vi skal signalere en klar vilje til at føre en ansvarlig økonomisk politik, så vi begrænser risikoen for, at det bliver nødvendigt at hæve renten igen. GRC GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt Maj 2010

7 For vi skal sikre danske virksomheder de billigst mulige lån til gavn for beskæftigelsen. Vores boligejere skal have en rente, som ikke er presset i vejret af usikkerhed om udviklingen i og styringen af den danske økonomi. Vi skal beskytte den danske krone. Og vi skal kunne finansiere vores underskud til en rente, der ikke går ud over vores fælles velfærd. Hvis vi venter med at genoprette den offentlige økonomi, vil den offentlige gæld og renteudgifterne desuden stige kraftigt og dermed fortrænge andre offentlige udgifter. Danmark er nu inde i EU s procedure for uforholdsmæssigt store underskud. Og vi ved, at vi inden for få måneder får en henstilling om at styrke den offentlige økonomi frem mod Regeringen lægger afgørende vægt på, at Danmark lever op til EU s henstilling. Ved at handle rettidigt og ansvarligt bidrager vi til at sikre ro og tillid i og til dansk økonomi, så vi kan fastholde et solidt økonomisk grundlag nu og fremover. Også fordi danskerne dermed kan se, at der i Danmark trods alt er tale om overkommelige justeringer af den offentlige økonomi, som er betydeligt mindre end i de fleste andre lande. Bedre udgangspunkt i Danmark end i andre lande Udgangspunktet for genopretningen af den offentlige økonomi er bedre i Danmark end i de fleste andre lande. Regeringen har under højkonjunkturen ført en ansvarlig økonomisk politik, hvor store offentlige overskud har bragt den offentlige gæld ned. Med krisen er de offentlige finanser svækket. Men vores underskud, gæld og ledighed er lavere end i de fleste andre EU-lande. GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt Maj

8 Vores gode udgangspunkt betyder, at opgaven med at genoprette de offentlige finanser er mindre i Danmark end i andre lande. En række EU-lande har allerede modtaget henstillinger fra EU om at bringe de store offentlige underskud ned. I nogle lande skal finanspolitikken strammes med op mod 10 pct. af BNP over de kommende år, og i mange tilfælde skal genopretningen påbegyndes allerede i år. Vi forventer, at Danmark vil modtage en henstilling fra EU om at styrke de offentlige finanser strukturelt med i alt 1½ pct. af BNP fra næste år og frem mod Det svarer til, at vi skal gennemføre tiltag, der direkte forbedrer den offentlige økonomi med 24 mia. kr. frem mod 2013, jf. boks 1. Boks 1 De offentlige finanser frem mod 2015 og den forventede EU-henstilling Kommissionen har den 12. maj offentliggjort den rapport, der slår fast, at det offentlige underskud i Danmark er større end grænsen på 3 pct. af BNP i Stabilitets- og Vækstpagten. Dermed er Danmark nu omfattet af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Det betyder, at Danmark om et par måneder vil modtage en henstilling, som forventes at indebære, at: Den strukturelle saldo skal forbedres med 1½ pct. af BNP (24 mia. kr.) i løbet af 2011 til Danmark skal påbegynde denne indsats senest i Underskuddet skal bringes ned under 3 pct. af BNP senest i Den forventede henstilling svarer til den, som Tyskland har fået, og er mindre stram end den henstilling, andre EU-lande har modtaget. Når der ventes en henstilling på mindst ½ pct. af BNP om året, hænger det sammen med, at det er det generelle mindstekrav for de lande, der er i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Det fremgår af Stabilitets- og Vækstpagten. 1) 6 For at efterleve henstillingerne er det derfor nødvendigt, med start i 2011, at gennemføre 4 initiativer, der styrker den strukturelle saldo 2 med ca. 24 mia. kr. frem til Konsolideringskrav til EU-lande Pct. af BNP DK DEU AUT NLD ITA BEL SVN SVK CZE FRA PRT ESP GBR IRL Pct. af BNP ) I Stabilitets- og Vækstpagtens artikel 3, stk. 4, står der følgende om henstillingerne til de lande, der er i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud: In the recommendation, the Council shall request that the Member State achieves a minimum annual improvement of at least 0,5 % of GDP as a benchmark, in its cyclically adjusted balance net of one-off and temporary measures, in order to ensure the correction of the excessive deficit within the deadline set in the recommendation. 6 GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt Maj 2010

9 Regeringens plan for genopretningen af den offentlige økonomi Det er en stor opgave at finde 24 mia. kr. på de offentlige budgetter over de næste tre år. Men når vi går i gang med opgaven nu, er den trods alt overkommelig. Vores overordnede strategi er, at vi på tværs af den offentlige sektor skal holde igen i nogle år. For det første vil vi samlet set holde driftsudgifterne i den offentlige sektor i ro i perioden Det skal ses i lyset af, at de offentlige driftsudgifter nu er på et historisk højt niveau efter en årrække med meget betydelig vækst. Udgifterne pr. indbygger er i dag blandt de allerhøjeste i verden. For det andet vil vi suspendere de automatiske stigninger i skattefradrag og overførselsindkomster, så de fastholdes uændret i kroner i de næste to år. Vi sætter ikke skatter og afgifter op. Men på grund af den særlige situation, vi står i, har vi valgt at suspendere reguleringen af grænserne i skattesystemet. For det tredje vil vi udskyde den planlagte forhøjelse af indkomstgrænsen for topskat i 2011 i to år. For det fjerde vil vi gennemgå budgetterne med en tættekam for at finde ordninger, vi kan drosle ned eller undvære. På den måde kan vi inden for en uændret samlet udgiftsramme skabe rum til nødvendige merudgifter på udvalgte områder. Samtidig ventes de offentlige lønstigninger, som skal aftales næste år, at blive meget moderate. Ligesom på det private arbejdsmarked, hvor der er aftalt historisk lave lønstigninger. De økonomiske rammer for GenopretningsPakken fremgår nedenfor, jf. tabel 1. Planen skal udmøntes ved fastsættelsen af rammerne for kommunernes og regionernes økonomi til juni og i forbindelse med de kommende års finanslove. GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt Maj

10 Tabel 1. Indfrielse af konsolideringsbehovet i Mia. kr. I alt Samlet konsolideringsbehov 24,0 Heraf: - Det samlede offentlige forbrug holdes i ro 13,5 - Skattegrænser og overførsler holdes i ro 10,5 8 GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt Maj 2010

11 Det samlede offentlige forbrug holdes i ro Det reale offentlige forbrug skal holdes i ro i perioden , som det allerede er meldt ud. Vi har altså valgt at suspendere den stigning i udgifterne til offentligt forbrug på 1 pct. i både 2011 og 2012 og ¾ pct. i 2013, som vi ellers havde planlagt i 2015-planen, før krisen satte ind. Det bidrager til genopretningen med ca. 13½ mia. kr. svarende til knap 60 pct. af det samlede krav på 24 mia. kr. frem mod Højt prioriterede merudgifter Inden for en uændret økonomisk ramme ønsker regeringen at skabe plads til at øge de offentlige udgifter på udvalgte områder. Det gælder blandt andet sundhedsområdet, flere i uddannelse samt svage og udsatte grupper og andre nødvendige merudgifter, jf. tabel 2. Tabel 2. Højt prioriterede merudgifter i Mia. kr. I alt Merudgiftsbehov i alt 10,0 Heraf: - Sundhedsområdet 5,0 - Flere i uddannelse mv. 2,0 - Svage og udsatte grupper og andre nødvendige merudgifter 3,0 De ekstra midler vil vi tilvejebringe gennem omprioriteringer i staten, kommunerne og regionerne under ét. Staten får ansvaret for at gennemføre besparelser for i alt 6 mia. kr. frem mod 2013, mens kommunerne og regionerne (ekskl. sundhedsområdet) får ansvaret for at gennemføre besparelser for i alt 4 mia. kr. GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt Maj

12 Statens ansvar På statens område reduceres ministeriernes driftsudgifter med ½ pct. om året frem til 2013 i forhold til budgetteringen på finansloven for Fuldt indfaset reducerer det driftsudgifterne med ca. 1,8 mia. kr. i 2013, jf. tabel 3. De generelle statslige besparelser gennemføres ved tværgående tilpasninger og er fordelt forholdsmæssigt på de enkelte ministerier. Alle er omfattet undtagen forsvaret på grund af de aktuelt omfattende internationale aktiviteter. Herudover skal der i staten gennemføres specifikke budgetforbedringer for ca. 4,2 mia. kr. frem mod Der er igangsat en række budgetanalyser, som vil danne grundlag for beslutninger om de specifikke tilpasninger på statens område, og som vil blive indbudgetteret på de kommende års finanslove. Tabel 3. Budgetforbedringer vedrørende drift, tilskud mv. i på statens område Mio. kr Samlet budgettilpasning på statens område Heraf: - Generelle tilpasninger på ministerområderne Specifikke tilpasninger på statens område Kommunernes og regionernes ansvar Kommunerne skal reducere udgifterne med 4 mia. kr. frem mod 2013 i forhold til budgetterne for Bloktilskuddet reduceres tilsvarende. Der er tale om en reduktion af de kommunale serviceudgifter fra et historisk højt budgetteret niveau på ca. 230 mia. kr. til ca. 226 mia. kr. Tilpasningen skal først ske fra 2012, men den er allerede meldt ud nu, så de ansvarlige politikere i kommunalbestyrelserne har god tid til at planlægge opgaven. Regionerne skal på linje med kommunerne reducere udgifterne med i alt 1¾ pct. uden for sundhedsområdet, hvor der fortsat skal være en vis udgiftsvækst, men mindre end tidligere. Udgiftsreduktionen svarer til knap 50 mio. kr. fuldt indfaset i En mere effektiv offentlig sektor Selv om det offentlige forbrug holdes i ro de næste tre år, vil den offentlige sektor stadig udgøre en større andel af den samlede økonomi end i 2001 også når der tages højde for merudgifter i lyset af flere ældre med behov for pleje osv. Men kvaliteten af den offentlige service er ikke kun et spørgsmål om, hvor mange penge vi bruger. Nye og bedre måder at tilrettelægge og løse opgaverne på kan give et råderum til at løfte kvaliteten af den offentlige service. Det vil også give en mere tidssvarende og moderne offentlig sektor til glæde for både medarbejdere og brugere. 10 GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt Maj 2010

13 Vi skal se på en række forskellige muligheder for at udvikle den offentlige sektor og samtidig frigøre ressourcer, jf. boks 2. Frigørelse af ressourcer og medarbejdere ved at effektivisere fx administration og anvende ny teknologi vil desuden bidrage til at løse rekrutteringsudfordringen i den offentlige sektor, når store årgange af ældre medarbejdere pensioneres og afløses af relativt små årgange af unge, der træder ind på arbejdsmarkedet. Boks 2 Den offentlige sektor skal køre bedre og længere på literen Regeringen vil med en række konkrete forslag understøtte udviklingen af den offentlige sektor, som samtidig kan frigøre ressourcer: Effektiv organisering af de administrative opgaver. Der kan frigøres ressourcer ved at samle offentlige opgaver i én eller flere enheder. Eksempelvis kan vi samle den objektive sagsbehandling, som de enkelte kommuner udøver inden for folkepension og boligstøtte, i et mindre antal enheder. Digitalisering. Der skal udarbejdes en ny offentlig digitaliseringsstrategi, som blandt andet skal omfatte øget digitalisering af social-, sundheds- og undervisningsområdet. Øget konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. Vi skal fremme anvendelsen af udbud for at sikre, at opgaver løses af de offentlige eller private leverandører, der er bedst og billigst. I regeringens arbejdsprogram Danmark 2020 har regeringen sat det mål, at andelen af kommunale opgaver, der udsættes for konkurrence, kommer op på mindst 31½ pct. i Mere effektivt offentligt indkøb. På statens område er der ved at samle indkøbsaftaler opnået en besparelse på omkring 800 mio. kr. i Der er mindst samme potentiale i kommunerne. Mindre bureaukrati. Som opfølgning på aftalen om finansloven for 2010 fremlægges i 2011 en ny plan Mere tid til velfærd II, som skal forenkle statslige regler og dokumentationskrav. Mere frihed i de offentlige overenskomster. Regeringen ønsker, at der ved overenskomstforhandlingerne i 2011 på det offentlige område sker en forenkling af overenskomstregler, så der bliver bedre rammer for opgaveløsningen i stat, kommuner og regioner. Anvendt borgernær teknologi. For at lette arbejdsgange og forbedre kvalitet vil regeringen investere i ny borgernær velfærdsteknologi og nye arbejds- og organisationsformer. Derfor er der afsat i alt 3 mia. kr. i en fond for anvendt borgernær teknologi (ABT-fonden). Målrettet og effektiv opgavevaretagelse og ressourceudnyttelse. De offentlige driftsudgifter har aldrig været højere end nu, og de løbende muligheder, der er for en skarpere prioritering af opgaver og ressourcer, skal til stadighed udnyttes, blandt andet gennem en mere effektiv mødetilrettelæggelse og hensigtsmæssig brug af eksterne konsulentydelser. Nedbringelse af sygefraværet. Sygefraværet skal nedbringes. Særligt i kommunerne, hvor sygefraværet varierer fra 9 til 17 sygedage pr. medarbejder, vurderes potentialet at være stort. Intensiveret indsats i skatteligning og -inddrivelse. Regeringen vil fortsat styrke indsatsen for at sikre beskatning af alle virksomheder og styrke inddrivelsen af skyldige fordringer. GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt Maj

14 Skattegrænser og overførsler holdes i ro Den resterende del af kravet om direkte budgetforbedringer på i alt 24 mia. kr. udgør omkring 10½ mia. kr. Regeringen vil opnå dette ved at holde ro på en række områder de næste to år. Konkret vil der være tre tiltag: 1) Den automatiske regulering af satser for overførsler suspenderes i 2011 og ) Den automatiske regulering af beløbsgrænser for skatter ( 20) suspenderes i 2011 og ) Forhøjelse af indkomstgrænsen for topskat i 2011, der er aftalt i Forårspakke 2.0, udskydes i to år. Efter 2012 vil reguleringen af satser for overførsler og indkomstskattegrænser mv. igen følge de hidtidige principper. Tiltagene betyder samlet set, at der tilvejebringes i alt 10½ mia. kr. frem mod 2013, jf. tabel 4. Tabel 4. Virkning på de offentlige finanser Mio. kr Samlet budgetforbedring 7,1 12,2 10,5 Heraf suspension af automatisk regulering af: - Satser for overførsler i 2011 og ,2 6,3 6,3 - Beløbsgrænser for skatter i 2011 og 2012 mv. 3,9 5,9 4,2 Suspension af automatisk regulering af satser for overførsler Suspensionen af den automatiske regulering af overførselssatserne bidrager med i alt 6,3 mia. kr. til genopretningen af den offentlige økonomi. Den omfatter alle de ydelser, der reguleres efter principperne i satsreguleringsloven, herunder folkepension, dagpenge, efterløn, kontanthjælp, fleksydelse, og barselsdagpenge samt ydelser, der reguleres efter andre principper, herunder SU og børnefamilieydelse. Også overførsler, som fastsættes ud fra beløbsgrænser mv., herunder boligstøtte og friplads i daginstitution, omfattes af suspensionen. Når overførslerne fastholdes i kroner fra 2010 til 2012, vil det beløb, der udbetales til fx modtagere af dagpenge i 2012, være det samme som i Ved en stigning i forbrugerpriserne på 1-2 pct. årligt vil den reale værdi af indkomstoverførslerne dermed falde med omkring 2-3 pct. fra 2010 til GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt Maj 2010

15 Suspension af automatisk regulering af indkomstskattegrænser mv. De forskellige beløbsgrænser i skattesystemet reguleres hvert år med lønudviklingen på det private arbejdsmarked den såkaldte 20-regulering i personskattelovgivningen. For at bidrage til genopretningen af den offentlige økonomi suspenderes denne regulering i to år dvs. i 2011 og Suspensionen skal ses i lyset af de helt særlige forhold for dansk økonomi, at øvrige områder også holdes i ro, og at vi ikke vil forhøje specifikke skatter eller indføre nye skatter som led i konsolideringen, jf. boks 3. Det betyder samtidig, at den forhøjelse af indkomstgrænsen for topskat i 2011, som følger af Forårspakke 2.0, udskydes i to år. Suspensionen af den automatiske regulering af beløbsgrænserne for skatter mv. i 2011 og 2012 samt udskydelsen af den planlagte forhøjelse af topskattegrænsen i 2011 i to år styrker samlet set de offentlige finanser med i alt 4,2 mia. kr. i Med suspensionen vil grænserne for fx topskat og personfradrag i 2012 være de samme i kroner som i Boks 3 Skattestoppet og suspensionen af 20-reguleringen Skattestoppet indebærer, at ingen afgift eller skat må sættes op. Med den midlertidige suspension af 20-reguleringen fastholdes beløbsgrænserne i skattesystemet uændret i nogle år. Det indebærer en stramning, som ikke er i overensstemmelse med formuleringen af skattestoppet fra 2001, men der indføres ikke nogle nye skatter, og der sættes ikke nogle skattesatser op. Den midlertidige suspension af 20-reguleringen skal ses i lyset af de helt særlige aktuelle forhold for dansk økonomi, hvor Danmark er kommet ind i EU s procedure for uforholdsmæssigt store underskud. Virkning på rådighedsbeløb for udvalgte familietyper Suspensionen af den automatiske regulering af satserne for overførselsindkomster og beløbsgrænserne i skattesystemet indebærer en reduktion af de disponible indkomster på gennemsnitligt ca. 1,2 pct. i forhold til en situation med normal regulering. Til sammenligning er den gennemsnitlige disponible realindkomst vokset med mere end 2 pct. om året siden Reduktionen af rådighedsbeløbet vil umiddelbart være størst målt i kroner for topskatteydere, jf. boks 4. GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt Maj

16 Boks 4 Familietypeeksempler Suspensionen af den automatiske regulering af overførselsindkomster og beløbsgrænser i skattesystemet mv. vil have forskellig betydning for forskellige familietyper. Et uændret personfradrag i kroner vil påvirke alle familietyper, mens fastholdelsen af topskattegrænsen i kroner kun påvirker topskatteydere. Fastholdelsen af satser for overførselsindkomst mv. i kroner vil overvejende påvirke overførselsmodtagere og kun i mindre grad familier i beskæftigelse. For en enlig LO-arbejder i lejebolig (uden børn) indebærer ændringerne set i forhold til en situation med normal regulering en reduktion af det månedlige rådighedsbeløb på 30 kr. i 2011 og 50 kr. i 2012 og de følgende år. Det skyldes især fastholdelsen af personfradraget i kroner. I modsat retning trækker, at en fastholdelse af satser for a-kassekontingent og efterlønsbidrag bidrager til at øge rådighedsbeløbet. For en enlig dagpengemodtager i lejebolig reduceres det månedlige rådighedsbeløb med 200 kr. i 2011 og 400 kr. i 2012 og de følgende år. Det skyldes primært, at dagpengeydelsen i kroner er uændret. For en enlig folkepensionist i lejebolig mindskes det månedlige rådighedsbeløb med 140 kr. i 2011 og 270 kr. i 2012 og de følgende år primært på grund af uændret pensionsydelse i kroner. For et privatansat funktionærpar med 2 børn i ejerbolig reduceres det månedlige rådighedsbeløb med 720 kr. i 2011, 980 kr. i 2012 og 520 kr. i Rådighedsbeløbet reduceres med 460 kr. om måneden i både 2011 og 2012 som følge af den udskudte forhøjelse af topskattegrænsen i to år. Herudover reduceres rådighedsbeløbet primært som følge af suspensionen af den automatiske regulering af topskattegrænsen, men også i kraft af uændret personfradrag og børnefamilieydelse i kroner. Virkning på månedlige rådighedsbeløb Kr. (2010-niveau) Enlig LO-arbejder Enlig dagpengemodtager Enlig folkepensionist Privatansat funktionærpar med 2 børn GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt Maj 2010

17 Forhandlinger om GenopretningsPakken Regeringen vil indlede forhandlinger om GenopretningsPakken snarest, så der kan indgås aftale og vedtages lovgivning i indeværende folketingssamling. Regeringen har som mål, at de partier, der ønsker at indgå i en endelig aftale om GenopretningsPakken, skal kunne støtte op om og anerkende følgende: Den strukturelle saldo skal styrkes med 1½ pct. af BNP i svarende til tiltag for 24 mia. kr. Der indføres ingen nye skatter eller forhøjelser af eksisterende skatter. Konsolideringen skal påbegyndes i Aftalen skal færdigforhandles, så der kan vedtages lovforslag i Folketinget inden sommerferien. Det haster med at gennemføre GenopretningsPakken af hensyn til at sikre ro og stabilitet omkring dansk økonomi, herunder at skabe klarhed om, hvordan vi får nedbragt det uforholdsmæssigt store danske budgetunderskud inden 2013 i lyset af den forventede EU-henstilling. En hurtig vedtagelse betyder også, at der bliver god tid for de berørte til at tilpasse sig de nye vilkår, ligesom rammerne for den kommunale og regionale økonomi i de kommende år vil ligge fast. GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt Maj

18 Ny vækst efter krisen Med en vedtagelse af GenopretningsPakken før sommerferien kan regeringen og Folketinget til efteråret rette fokus mod vækstdagsordenen. Regeringen har sat 10 ambitiøse mål for Danmark, jf. boks 5. Det overordnede mål er, at Danmark i 2020 skal være blandt de 10 rigeste lande i verden. Opnåelse af det mål vil kræve væsentlige reformer i de kommende år. Hvis Danmark skal klare sig i den internationale konkurrence, skal vi ikke kun være flittigere vi skal også være dygtigere. Udviklingen i udlandet går stærkt. Lande som Kina og Indien har på flere områder indhentet og overhalet Europa også på felter, hvor vi hidtil har været førende. Det skal derfor være attraktivt at skabe vækst og højproduktive arbejdspladser i Danmark. Det er det centrale omdrejningspunkt for regeringens erhvervs- og vækstpolitik og fokus for drøftelserne i Vækstforum. Et fleksibelt arbejdsmarked med et højt udbud af arbejdskraft og flere arbejdstimer er afgørende for at skabe vækst i velstanden i de kommende år. Regeringen har sat det mål, at Danmark i 2020 skal være blandt de 10 lande i verden, der har det højeste arbejdsudbud. Vækstudfordringen. Regeringen vil i september 2010 fremlægge en analyse af de samlede vækstudfordringer i Danmark og drøfte den i Vækstforum. Regeringen vil desuden i den kommende tid tage en række initiativer, der styrker vækstvilkårene, jf. Danmark Styrket produktivitet. Udspil om styrket innovation i virksomhederne, vækst i små og mellemstore virksomheder og øget offentligt privat samarbejde herunder om velfærdsteknologi og nye grønne løsninger. Reform af førtidspension og det rummelige arbejdsmarked. Regeringen vil til efteråret indbyde til forhandlinger om en reform af det rummelige arbejdsmarked. Antallet af personer på førtidspension og i fleksjob er steget mere end forudsat af partierne bag førtidspensionsreformen, og alt for mange unge henvises til permanent offentlig forsørgelse. Den nye reform skal sikre, at færre tilkendes førtidspension og fleksjob, og at flere opnår og fastholder ordinær beskæftigelse. Tidligere færdiggørelse af uddannelser. Regeringen vil desuden tilskynde unge til at færdiggøre deres uddannelse hurtigere og dermed øge udbuddet af velkvalificeret arbejdskraft. Regeringen vil fremlægge et udspil, som kan danne grundlaget for forhandlinger til efteråret om ændringer af SU-systemet mv. Overenskomstforhandlinger på det offentlige område i Regeringen vil i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område i GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt Maj 2010

19 tage initiativ til at drøfte øget arbejdstid og mulighederne for mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse plan. Behovet for et højere arbejdsudbud og længere arbejdstid skal samtidig ses i lyset af, at der vil være brug for yderligere initiativer for at sikre finansieringen af velfærdssamfundet på længere sigt. Regeringen vil tage de nødvendige initiativer for at sikre holdbare offentlige finanser og strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgifter i Konkretiseringen heraf vil ske i en kommende 2020-plan, der skal afløse 2015-planen, jf. Danmark Planen forventes klar omkring årsskiftet 2010/2011. Boks 5 Regeringens mål for Danmark Danmark skal være blandt de 10 rigeste lande i verden. 2. Det danske arbejdsudbud skal være blandt de 10 højeste i verden. 3. Danske skolebørn skal være blandt de dygtigste i verden. 4. Mindst ét dansk universitet skal ligge i Europas top Danmark skal være blandt de 10 lande i verden, hvor man lever længst. 6. Danmark skal være et grønt bæredygtigt samfund og blandt verdens tre mest energieffektive lande. 7. Danmark skal være blandt de bedste til at skabe lige muligheder. 8. Danmark skal være blandt de mest frie lande og blandt de bedste i Europa til integration. 9. Danskerne skal være et af verdens mest tillidsfulde og trygge folk. 10. Den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden. GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt Maj

20 Bilag 1. Regeringens centrale kriseinitiativer Regeringen har igangsat og gennemført en række initiativer for at understøtte familiernes økonomi samt vækst og beskæftigelse i 2009 og 2010: Finansloven for 2009: Lempelig finanspolitik blandt andet i kraft af øgede udgifter til offentligt forbrug og lavere skat på arbejdsindkomst. Aftale om en grøn transportpolitik: Igangsættelse og fremrykning af investeringer og andre tiltag på trafikområdet for 5 mia. kr. i 2009 og Aftale om Forårspakke 2.0: Sænker skatten på arbejde, øger arbejdsudbuddet og styrker finansieringsgrundlaget for de offentlige udgifter på sigt. Lempelserne træder i kraft hurtigt, mens finansieringen indfases mere gradvist. Frigivelse af midlerne i Den Særlige Pensionsordning: Mulighed for at hæve midlerne i Særlige Pensionsordning fra 1. juni 2009, som styrker familiernes disponible indkomster. Renoveringspulje: Puljen på 1½ mia. kr. til boligforbedringer i helårsbeboelse, herunder energiprojekter, understøtter aktivitet og beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren. Kommunale anlægsrammer i 2009: Aftalt løft af de kommunale anlægsrammer i 2009 på mindst 2 mia. kr. udover det budgetterede. Økonomiaftalen med kommuner for 2010: Markant investeringsløft i 2010 inden for dagtilbud, folkeskoler, på ældreområdet og øvrige kommunale opgaveområder, så det kommunale anlægsniveau øges med 5 mia. kr. i forhold til det oprindeligt aftalte niveau i Finansloven for 2010: Nye vækstskabende aktiviteter, herunder investeringer mv. for 5 mia. kr. i , samt mulighed for skattefrie udbetalinger af opsparede midler på selvpensioneringskonti på i alt 4½ mia. kr. Grøn Vækst 2.0: Nedsætter jordskatten og forbedrer vækstvilkårene i landbruget, fødevareindustrien og følgeindustrierne. For at afbøde virkningerne af finanskrisen er der herudover taget en række betydelige skridt til at understøtte den finansielle sektor og virksomhederne, herunder: Bankpakke: Stiller statsgaranti for simple kreditorer i banker og opretter et Afviklingsselskab, der tager hånd om nødlidende pengeinstitutter. Kreditpakke: Tilbyder penge- og realkreditinstitutter statslige kapitalindskud for at skabe luft i udlånspolitikken, så virksomheder og borgere kan låne penge til sunde projekter. Forbedret likviditet i virksomhederne: Forlængelse af virksomhedernes kredittider for moms og A-skat mv. Der er indført en lempelig overgang til de normale kredittider. Eksportlån: Stiller 20 mia. kr. til rådighed til finansiering af eksportlån i regi af Eksportkredit Fonden. Ordningen er blevet udvidet med en forsikringsordning, så den nu er på i alt 30 mia. kr. Erhvervspakke: Igangsætter en målrettet, midlertidig indsats over for små og mellemstore virksomheder for at understøtte fremtidens vækst og eksport. 18 GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt Maj 2010

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 Reformpakken 2020 Nyt

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 Bedre udgiftsstyring 1. Sammenfatning

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor frem mod 22... 15 2.1 Udgangspunktet... 15 2.2 De centrale udfordringer... 17 2.3 Vækstplan DK Nyt vækstmål,

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Aftale om genopretning af dansk økonomi Maj 2010 1

Aftale om genopretning af dansk økonomi Maj 2010 1 Aftale om genopretning af dansk økonomi Maj 2010 1 2 Aftale om genopretning af dansk økonomi Maj 2010 Aftale om genopretning af dansk økonomi Danmark er nu kommet fri af den nedgang, som fulgte efter finanskrisen

Læs mere

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 - Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 I tabeller kan

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Faktaark En ansvarlig lønudvikling

Faktaark En ansvarlig lønudvikling Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt 30. november 2010 Supplerende kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 7. december 2010 1) Moms forlængelse af regel om minimumsniveau

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende:

Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende: Økonomicentrets notat af 14. juni 2010 Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende: Service Anlæg Overførsler Økonomisk trængte

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Bilag indhold: Udvikling i kontanthjælpsydelsens økonomiske størrelse fra 2000 til 2012. Folkeparti om genopretning af dansk økonomi

Bilag indhold: Udvikling i kontanthjælpsydelsens økonomiske størrelse fra 2000 til 2012. Folkeparti om genopretning af dansk økonomi Bilag indhold: Bilag nr. 1. Udvikling i kontanthjælpsydelsens økonomiske størrelse fra 2000 til 2012. Bilag nr. 2.. Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi Bilag nr.

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Prioritering af sundhedsvæsen og forebyggelse

Prioritering af sundhedsvæsen og forebyggelse Emne: Statens økonomi Område: Stat Udgivet: 21-11-2011 Redigeret: 01-12-2011 Social dumping og arbejdsklausuler ved udbud Aftaleparterne er enige om at fremme brugen af arbejdsklausuler og sociale klausuler

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. August 2010

Økonomisk Redegørelse. August 2010 Økonomisk Redegørelse August Økonomisk Redegørelse August Økonomisk Redegørelse August I tabeller kan afrunding medføre, At tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K

Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K Det talte ord gælder T + 45 7226 9000 F + 45 7226 9001 M im@im.dk W www.oim.dk Anledning: Finansrådets årsmøde Tid og sted: Statens

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. november 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler Udkast Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler (Ændret regulering af forskellige satsregulerede indkomstoverførsler med virkning for finansårene 2016-2023)

Læs mere

Ti udfordringer for vækst:

Ti udfordringer for vækst: Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere