Tryghedsven. Mentorguide: Trin for trin. Mentorguiden er udarbejdet af: Trine Juul Dalsgaard Projektleder hos Samfundsinvestor

Transkript

1 Tryghedsven Mentorguide: Trin for trin Mentorguiden er udarbejdet af: Trine Juul Dalsgaard Projektleder hos Samfundsinvestor Christel Nielsen Lektor på pædagoguddannelsen hos USCJ i Vordingborg cun@ucsj.dk Rikke Vejbæk Stud.Med. Samfundsinvestor rikkevejbaek@hotmail.com 1

2 Introduktion Samtaler mellem mentor og mentee er et centralt emne i alle mentorforløb. Du ved sikkert allerede en masse om, hvordan du kan sikre et godt samtaleforløb gennem dit studie. Guiden her er derfor tænkt som en tjekliste til, de ting du skal huske samt som en inspirationskilde, der kan give dig supplerende idéer til, hvordan du kan gennemfører et målrettet samtaleforløb med din mentee og dennes familie. Læs guiden grundigt igennem inden det første møde med din mentee og tag eventuelt guiden med til samtalen som huske- og inspirationsliste. God fornøjelse! 2

3 Trin 1 - Arrangér det første møde Første skridt er at du kontakter din tildelte familie, og arrangerer at mødes i barnets hjem. Trin 2 - Det første møde med familien Formålet med den første samtale er dels, at få skabt en tryg relation mellem dig, barnet og familien samt at I sammen får valgt en god fritidsaktivitet, som passer til barnet. Husk at lytte og spørge ind til barnet hele vejen igennem. Ideelt set skal du bruge 70 procent af tiden på at lytte og 30 procent af tiden på at stille spørgsmål og give støtte og opbakning. Det kan være en god idé at I starter mødet med at præsentere jer for hinanden. Du kan f.eks. fortælle hvor gammel du er, om du har en fritidsinteresse som betyder meget for dig. Hvad du får ud af aktiviteten samt hvorfor du nu er blevet mentor. Du kan også spørge barnet, hvorfor han/hun valgte at få en mentor og begynde på en fritidsaktivitet. Dernæst kan du fortælle om, hvad I skal nå at tale om i dag: i) forventningsafstemning, ii) hvordan vil mentorløbet forgå i praksis. iii) sætte et eller flere mål for hele mentorforløbet samt iv) vælge en fritidsaktivitet. Det er vigtigt at du husker på at du er gæst i familien hus, mentoren skal udvise almindelig respekt for forældrene da det kan gøre det vanskeligt for barnet at få noget godt ud af forløbet hvis forældrene er negativt indstillet overfor dig, som mentor. For at skabe et godt forhåndsindtryk kan du med fordel spørge ind til hvad forældrene evt. har talt med barnet om inden mødet. 3

4 Trin 3 - Gensidig forventningsafstemning Det er vigtigt, at du og barnet samt barnets forældre er enige om, hvad mentorforløbet går ud på. Det kan have negative konsekvenser, hvis jeres forventninger ikke stemmer overens med hinanden. Det er en god idé, at I har talt om følgende her til det første møde: Fortæl om jeres ønsker til mentorforløbet hvad vil I opnå? Tal om hvor meget tid I forestiller jer at investere i forløbet Sig hvad I forventer af hinanden og hvad I ikke kan forvente: o Hvor ofte mødes I? Gerne én gang om ugen, hvor du følger barnet til aktiviteten. o Hvor længe varer møderne? o Gyldige grunde til at aflyse møder og hvordan aflyser man? Trin 4 - Ønsker og drømme Hvis barnet ikke er sikker på hvilken aktivitet han/hun vil begynde til, kan du hjælpe på vej ved at spørge aktivt ind til ønsker og drømme. Du kan finde inspiration til mulige fritidsaktiviteter i Aktivitetslisten 1, som bliver udleveret. Det er vigtigt at tage sig god tid til dette trin og ikke bare gribe det første indskud. Du kan hjælpe samtalen på vej, ved at få barnet til at fortælle om en konkret situation, hvor barnet oplevede succes med det, han eller hun gjorde: Få barnet til at fortælle om situationen. Få barnet til at fortælle, hvilken opgave han/hun stod for. Få barnet til at fortælle, hvordan barnet gjorde det. Bed barnet fortælle om resultatet af det, han/hun gjorde. Bed også barnet om at fortælle om den feedback, som han/hun fik fra sine klassekammerater, familie, lærer eller andre. 1 Der bliver udarbejdet en liste over alle fritidsaktiviteter i Vordingborg kommune 4

5 Ud fra historien kan du få en god idé om barnets styrker samt om hvad der betyder noget for barnet. Samtidig får du barnet til at fokusere på ting, som barnet er god til. Det giver selvtillid, og det skaber en god atmosfære mellem dig og barnet. Det kan i nogle tilfælde være en god ide ikke at træffe et valg ved dette møde men i stedet aftale et nyt møde, så får familien også mulighed for at snakke med barnet om hvad der kunne være spændende. Barnet skal nemlig ikke føle sig presset til at træffe en beslutning hurtigt. Trin 5 - Målet for mentorforløbet En vigtig opgave som mentor er, at hjælpe din mentee med at opstille nogle mål for forløbet, som mentee brænder for at nå, og så hjælpe barnet med at nå disse mål. Målene kan fx være, at score et mål i fodbold, få en ny ven, blive bedre til at samarbejde eller noget helt fjerde. Spørg ind til barnets ønsker og lad gerne forældre komme med bud på mål, men du skal være sikker på, at det i sidste ende er barnets mål og ikke forældrenes. Trin 6 - Fritidsaktiviteten I kan sammen gennemgå Aktivitetslisten over de forskellige mulige fritidsaktiviteter i kommunen. Barnet sætter sig til slut fast på 1-3 fritidsaktiviteter. Lav gerne en top 3 over barnets ønskede aktiviteter. Det er ikke sikkert, at den ønskede aktivitet har plads til barnet. Det vil i forbindelse med valget af fritidsaktivitet være relevant at snakke med familien og barnet om følgende: 5

6 Har barnet før gået til en aktivitet i en forening, eller er der én i barnets familie som har? Hvis ikke, vil der måske være behov for en introduktion til hvad foreninger er. Snak med børnene om deres ønsker i forhold til fritidsaktiviteter i lokalområdet. Loftet på kontingentet er 1000 kr. årligt. Mentoren skal i den forbindelse gøre forældrene opmærksomme på, at det kun er en støtteordning, som kører i et år, og at forældrene ideelt set selv skal overtage kontingentet til aktiviteten bagefter. Der skal derfor ikke vælges en alt for dyr aktivitet, som forældrene på forhånd ved, at de ikke har råd til selv at finansiere bagefter. Vær opmærksom på aktivitetens beliggenhed. Kan barn og mentor gå derhen? Eller skal der arrangeres anden transport? Du skal være opmærksom på, at projektet ikke giver tilskud til transporten hen til aktiviteten, dog kan man forvente at din transportbillet til barnets hus også vil kunne dække transporten til aktiviteten. Familien skal selv betale for barnets transport. Forældre skal give skriftligt tilsagn hvis mentoren køre barnet til aktiviteten. 2 Fritidsaktiviteten skal have et socialt element, idet et af hovedformålene med projektet er at barnet opnår bedre sociale relationer til jævnaldrene. Men herudover godtages både kulturelle-, kreative-, udendørs- og sportslige aktiviteter. Vær opmærksom på at musikalske aktiviteter som regel er for dyre i forhold til kontingentloftet som ligger på 1000 kr. Hvilket udstyr skal barnet bruge og hvordan skaffer I det manglende udstyr? På aktivitetslisten står, der præcis hvilket udstyr, som barnet skal medbringe til aktiviteten. Nogle familier 2 En sådan blanket findes i forlængelse af den samtykke erklæring, som forældrene også skal underskrive. Denne kan downloades fra Fronter. 6

7 vil mangle penge til tøj og udstyr. Men de fleste kan som regel selv skaffe noget brugt udstyr eller gå i en genbrugsbutik og finde noget billigt. Mange foreninger har desuden udstyr, som børnene kan låne. Hvis familien ikke selv kan skaffe tøj og udstyr kan mentoren gennem foreningen søge nogle fonde, puljer om støtte til udstyr, som fx i DGI, DIF og DUF eller det lokale idrætsråd. Foreningen vil kunne oplyse dig om, hvad der er procedurer for dette. Sommerferie og fælles aktiviteter Mange foreninger holder fri i sommerferien og andre ferier. Vi opfordre jer til at forsætte de ugentlige besøg i det omfang, som det er muligt i forhold til udenlandsrejser og lign. I kan sammen arrangere aktiviteter, som I ønsker at lave sammen i disse perioder. Det kan være at gå en tur eller spille bold sammen. Det kan også være at der er nogle aktiviteter i kommunen, som kan være sjove at deltage i. Vordingborg har en aktivitetskalender, som I kan finde inspiration i: Hvert mentorpar får et rådighedsbeløb på 600 kr. til at lave aktiviteter for sammen med deres mentee. Som mentor skal du selv sørge for at forvalte og fordele tilskuddet hen over hele projektperioden. Pengene udbetales forud ved projektstart. Alle udgifter skal dokumenteres med kvitteringer. Er alle pengene ikke brugt inden projektets udløb, så skal pengene betales tilbage til projektet. Vi opfordrer jer dog til at arrangere nogle fællesaktiviteter, fordi det vil give børnene nogle gode, fælles oplevelser og samtidig med garanti også være sjovt for jer at være sammen om. Hvordan sikrer I fortrolighed i forløbet? Husk at fortælle mentee og familien, at alt hvad I taler om er fortroligt. Gør din mentee opmærksom på, at han eller hun til enhver tid kan sige til, hvis der er emner, I ikke skal tale om. Som mentor har du også pligt til at sige fra, hvis der er emner, du ikke ønsker at tale om. 7

8 Husk desuden at informere forældrene om At projektet vil blive evalueret for at kunne vurdere om det har en gavnlig effekt. Til evalueringen vil forældrene modtage ca. en A4-side med spørgsmål om mentorforløbet, som de bedes udfylde sammen med deres barn. Herudover vil den faglige kontaktperson, som indstillede barnet til projektet, også modtage et kort spørgeskema, for at se om han/hun har registeret en positiv forskel hos barnet. Forældrene skal desuden informeres om, at det deres egen ulykkesforsikring, der dækker barnet under forløbet. Forældrene skal huske at underskrive samtykkeerklæringen 3. Trin 7 - Kontakt foreningerne På aktivitetslisten finder du også kontaktinformation til alle foreningerne. Ud fra disse oplysninger kontakter du den valgte forening, præsentere dig selv og projektet samt melder barnet til en prøvetime. Se om du kan få 2-3 prøvetimer, sådan at barnet har en fornuftig chance for at afprøve om det er noget for ham/hende. Hvis der i familien er problemer med at skaffe udstyr, så skal du her huske at spørge ind til om foreningen kan hjælpe med udstyret. Spørg også ind til om forening har en kontaktpersonsordning. Kontaktpersonens opgave er at tage imod barnet og dig og hjælpe jer ind i foreningen. Mange foreninger har i forvejen sådan en ordning. Det er vigtigt at i fortæller familien at der kan gå nogle dagen inden i har haft mulighed for at komme i kontakt med foreningen, foreninger er nemlig også styret af frivillig og det kan derfor være svært at komme i kontakt med den rigtige person. Men fortæl også familien, at du kontakter familien igen så snart du ved noget mere. 3 Kan downloades fra Fronter. 8

9 Trin 8 - Inklusion Målet er ikke blot, at barnet er med i aktiviteten. Målet er inklusion: Det vil sige, at barnet skal føle sig som en del af aktiviteten og foreningen, og at de andre medlemmer/børn opfatter barnet som et almindeligt medlem. I en periode kan det være nødvendigt, at du som mentor deltager i aktiviteten. Målet er dog, at denne støtte trækkes tilbage. Hvor længe, barnet skal støttes direkte i aktiviteten vil variere fra slet ikke til et halvt eller måske et helt år. Som mentor må du således forholde dig til barnets specifikke behov, arten af deres aktivitet og barnets løbende udvikling igennem projektet. Det er således en individuel skønssag, hvordan du bedst muligt hjælpe barnet ind i aktiviteten. Selvom du ikke deltager direkte i aktiviteten, er det vigtigt at følge op på, hvordan det går fra gang til med barnet, at snakke om, hvad der gik godt og hvad der var svært for barnet, hvordan barnet håndterede en eventuel modgang samt hvordan barnet kan forsøge at håndtere situationen bedre næste gang. Opfølgningen har i andre lignede projekter vist sig at være meget vigtig og have stor betydning for succesen af forløbet. Giv din mentee positiv opmærksomhed på uventede tidspunkter En god måde at skabe en god og tillidsfuld relation til din mentee samt styrke dennes selvtillid er, at du husker giver din mentee positiv opmærksomhed på et tidspunkt, hvor mentee mindst venter positiv opmærksomhed. Trin 10 - Involvering af forældre Forældrenes opbakning er af stor betydning for, hvorvidt børnene fastholdes i fritidsaktiviteten. Manglende overskud hos forældrene til at deltage i 9

10 aktiviteten og eventuelt turneringer har stor betydning for børnenes mulighed og motivation for at deltage i foreningsaktiviteter på længere sigt. Så forsøg gerne at få forældrene med til opvisninger og tuneringer. Prøv at opfordre dem til at engagere sig i forhold til fx at bage kaffe eller tage kaffe med, hvis der er tradition for at forældrene gør det i foreningen. Trin 11 - Evalueringsskema Der er lavet et evalueringsskema, som I skal bruge, hver gang I har set jeres mentee. Evalueringen består i at barnet vælger en smiley ved slutningen af hver session, som marker, hvordan det er gået for barnet i dag. Du skal i den forbindelse huske at forklare barnet, at det er ok at være i dårligt humør. Herudover skal barnet fortælle, hvad der har været godt i dag og, hvad har været dårligt i dag. Der vil i skemaet også være plads til at dine egne bemærkninger. Skemaerne skal udfyldes elektronisk på Fronter (Se Trin 10). Trin 12 - Sparring i lukket forum På UCSJ Fronter bliver der oprettet et lukket forum for jer, som er mentorer i Vordingborg Kommune. Her kan I kommunikere med hinanden og sammen diskutere og hjælpe hinanden med problematikker m.v. Supervisorerne vil også have adgang til forummet, så det vil ligeledes være muligt at stille spørgsmål til og kommunikere med dem i forummet. I forummet vil vi upload alle de dokumenter, som I skal bruge i forbindelse med projektet, såsom aktivitetslisten, samtykkeerklæringen til forældrene, denne mentorguide, evalueringsskemaet m.v. 10

11 Trin 13 - Supervision UCSJ har tilknyttet en tovholder til projektet, lektor Christel Nielsen, som har ansvar for supervision og intern sparring med alle mentorer. Fire gange i løbet af projektet indkalder UCSJ Jer således til workshops, hvor der arbejdes med supervision og sparring i forhold til vidensdeling, problematikker samt faglig kvalificering. En supervisionssession varer 3 lektioner. Alle mentorer får mulighed for at bringe et problem op, som diskuteres i gruppen. Udover at hjælpe de studerende med problemer/ dilemmaer m.v. i forhold til mentorforløbet, så er formålet med supervisionen også at I selv lærer at foretage supervision. Oversigt over mentorforløbet: 1. Tage kontakt til familien 2. Tage på hjemmebesøg 3. Fortælle om aktivitetstilbud samt vejlede til et rigtigt valg 4. Tage kontakt til foreningen for at finde ud af pris samt hvor og hvornår aktiviteten foregår 5. Følge barnet frem og tilbage fra aktivitet og tale om aktivteten 6. Forsøge at få forældrene involveret og engageret i barnets aktivitet fx ved at tage med til træning eller en kamp/ opvisning. 7. Minde familien om at når året er ved at være ovre skal de selv forsætte betalingen. 11