Ansvaret tilbage til fiskerne...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansvaret tilbage til fiskerne..."

Transkript

1 Ansvaret tilbage til fiskerne... Af formand Thorkild Førby Dagligdagen i dansk fiskeri er domineret af enkeltsager og enkeltemner. Det er naturligt nok, men det betyder, at vi ikke altid i fornødent omfang får kigget på de store linjer, og det betyder også, at vi ikke får informeret så omfattende, som man kunne ønske. "Ansvaret tilbage til fiskerne" er overskriften på den handlingsplan, Danmarks Fiskeriforenings formandskab tog initiativ til for et års tid siden, og som vi lagde frem for politikerne på Christiansborg i begyndelsen af november Vi udarbejdede handlingsplanen for at få et stykke værktøj til at bruge i foreningens arbejde. Handlingsplanen har tre hovedafsnit: Flere fisk, Bedre regulering og Større økonomisk og geografisk råderum. De tre overskrifter er ikke tilfældige, de afspejler nemlig det, alle fiskere i Danmark ønsker. Med udgangspunkt i de tre overskrifter vil der i det følgende blive givet en oversigt over udviklingen, siden arbejdet med handlingsplanen blev sat i værk for et års tid siden. Det har været en meget turbulent periode og den værste, jeg har oplevet i mine mange år som fisker og organisationsmand. Meget af det, der har fundet sted, har Danmarks Fiskeriforening ingen indflydelse haft på, men det har samlet set haft negative konsekvenser for vores erhverv. Derfor er der på mange områder store opgaver, som skal tages op. Vi havde troet på, at vi i 2004 i det mindste kunne have bevaret de fiskerimuligheder, vi havde i 2003, så vi kunne have fået en stabiliseringfase i erhvervet, velvidende at 2003 heller ikke var noget godt år. Da jeg lod mig vælge til formand til Danmarks Fiskeriforening, havde jeg et håb om at undgå de helt store nedskæringer i vores egen organisation; sådan skulle det desværre ikke være. Danmarks Fiskeriforening er i en meget smertelig omstillingsperiode, som ikke er blevet lettere med den uro, der af flere årsager har været og er blandt Danmarks Fiskeriforenings medlemmer. På trods af dette, tror jeg vi kommer igennem denne omstillingsperiode - ikke uden skrammer - men med en organisation, som fortsat vil være det samlende organ for danske fiskere, da det er meget vigtigt med fortsat sammenhold. De fremtidige opgaver er mange, men vi er nødt til at forholde os til den virkelighed, som vi er underlagt, både når det gælder EU s fiskeripolitik, den nationale politik i Danmark, og de organisatoriske rammer i foreningsstrukturen, som de økonomiske muligheder tilsiger. De følgende sider indeholder et billede af arbejdsområder i og omkring Danmarks Fiskeriforening og gør samtidig en slags status for, hvor vi står midt på året 2004, således at vi på det grundlag, bl.a. ved de kommende kredsmøder, kan diskutere det fremtidige arbejde hen imod at få realiseret handlingsplanens krav og ønsker. Vedtagelse 117 Uddannelse Tørnæsudvalg Transnationale PO Temagrupper Tekniske regler TAC'er Spørgeskema Sporbarhed Slusepraksis Selvforvaltning Rådvild rådgivning Rødsand Retssikkerhedskommissionen Det er nøglen til et fremtidssikret dansk fiskeri. Regulering Referenceflåder RAC'er Prøvestenen Promiller Overvågningsudvalget Ophugning Ny Amager Strandpark

2 Handlingsplan HANDLINGSPLAN flere fisk FLERE FISK Råd eller rådvild rådgivning Den biologiske rådgivning er udgangspunktet for de beslutninger, der træffes om fiskekvoterne og dermed altafgørende for fiskeriets eksistensgrundlag. Vi kommer ikke uden om ICES, Det Internationale Havforskningsråd, og dermed den rådgivning, som ICES producerer via sit rådgivningsorgan, der hedder ACFM. Rådgiverne er i de senere år blevet underlagt stadigt stigende krav om, at forsigtighedsprincippet skal indarbejdes i rådgivningen. Man kan udtrykke det på den måde, at forsigtighedsprincippet har overhalet kravet om bæredygtighed, som vi altid har bakket op om. Indarbejdelsen af forsigtighedsprincippet i rådgivningen har sammen med torskegenopretningsplanen været en af de væsentligste årsager til, at vi har oplevet de store reduktioner i kvoterne i de seneste år. ØSTERSØEN Fiskerne ved en masse om fisk, og den viden skal bruges i rådgivningen. I handlingsplanen kræver Danmarks Fiskeriforening, at fiskerne skal på togt med undersøgelsesskibet DANA, og biologerne skal med på fiskernes togter. Det er vejen frem, når der skal udveksles viden, så rådgivningen kan blive bedst mulig. Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) har indledt et projekt, som skal forbedre den biologiske rådgivning for tobisbestanden i Nordsøen. Det skal ske ved at benytte kommercielle fartøjer til indsamling af tobisyngel i dels vandoverfladen dels havbunden. Fordelen ved projektet er, at det er langt billigere at anvende kommercielle fartøjer end DANA til formålet, og man kan samtidig trække på fiskernes ekspertise og erfaring. Når vi både skal leve med et forsigtighedsprincip i rådgivningen, og samtidig må konstatere, at rådgivningen i mange tilfælde er baseret på både forældede og utilstrækkelige data, er det klart, at tilliden til rådgivningssystemet forsvinder. Torskekvoten i Østersøen 2004 Det har vist sig at være endog meget svært at rokke ved det etablerede systems fortolkninger og skøn og dermed også svært at rokke ved fastsættelsen af fiskekvoterne, men enkelte gange lykkes det. Et godt eksempel er torskekvoten i Østersøen i Torskekvoten i Østersøen var på i alt tons i 2003 Den biologiske rådgivning spillede for 2004 ud med, at kvoten skulle være tons, fordi man skønnede, at der havde været et voldsomt overfiskeri i den Østlige Østersø i Ved kvotefastsættelsen lykkedes det for Danmarks Fiskeriforening at få delvis gennemhullet skønnet på overfiskeriet, og kvoten blev fastsat til tons, men med en yderligere revisionsklausul. Da de faktiske fangster for 2003 blev kendt, blev kvoten revideret. Torskekvoten i Østersøen er nu fastsat på tons i Fiskernes viden skal bruges Danmarks Fiskeriforening har ligeledes holdt møder med DFU, hvor bl.a. torskesituationen i Østersøen og Nordsøen er til diskussion. Foreningen arbejder også med analyser af referenceflåder via logbogsoplysninger. Dvs., vi undersøger udvalgte fartøjers fiskeri, mens de fisker efter bestemte arter. Mange fartøjer skifter mellem fiskerier i løbet af året, men det er vigtigt at fortælle, hvad ét fartøj rent faktisk kan fange, når det er på isolerede fisketogter. Især i forbindelse med tungefiskeriet i Kattegat og Skagerrak er der håb om, at det arbejde vil bære frugt. Det er derfor nødvendigt, at vi arbejder sammen med ICES på at forbedre de data, der indgår i den officielle rådgivningsproces. Danmarks Fiskeriforening har etablerede datagrupper sammen med Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU), som er vores hovedleverandør af data til ICES, og har en løbende dialog med ICES om forbedring af datagrundlaget. Danmarks Fiskeriforening deltager endvidere i projekter til forbedring af rådgivningen sammen med DFU. Det er lige så nødvendigt, at vi går rådgivningen efter i sømmene for at få afklaret, om ICES tallene nu også bliver fortolket og brugt rigtigt. Danmarks Fiskeriforenings biologer er i stand til at læse og fortolke de rådgivningsdata, der fremlægges, og er dermed også i stand til at sætte kvalificerede spørgsmålstegn ved de fortolkninger, som senere omregnes i kvoter. Danmarks Fiskeriforening har nu for tredie år i træk udsendt et spørgeskema til alle danske fiskere, hvor de skal vurdere fiskebestandene i Nordsøen. Udsendelsen sker i samarbejde med Nordsøkommissionens Fiskeripartnerskab som består af nationale fiskeriorganisationer og forskningsinstitutioner og den europæiske fiskeriorganisation Europeche. Fiskere fra Skotland, England, Belgien, Holland, Tyskland, Sverige og Norge modtager også det pågældende spørgeskema. De besvarede spørgeskemaer sendes til Danmarks Fiskeriforening, som oparbejder data og videresender dem til ICES rådgivende komite for fiskeriforvaltning. Dermed er vejen banet for, at fiskernes oplysninger kan indgå i rådgivningen. Vi bytter os til flere fisk Danmarks Fiskeriforening undersøger løbende mulighederne for at indgå kvotebytter med andre nationer, således at danske fiskerier kan holdes i gang - så vidt det er muligt. Her er det afgørende, at vi til stadighed har en føler ude hos de øvrige landes fiskeriorganisationer. Ofte sker byttehandler i forlængelse af møder i f.eks. Baltic Fishermens Association, Nordsø Kommissionens Fiskeripartnerskab og Europeche. Alene i år har vi foretaget kvotebytter 12 gange med Belgien, Tyskland, England, Holland og Frankrig. Den seneste byttehandel er bl.a tons brisling i Østersøen. Skaldyr er også mad fra havet Hesterejefiskeriet er gennem årene foregået under fuld selvforvaltning af fiskerne i Danmark, Tyskland og Holland igennem vore Producent Organisationer. Ingen kvoter, men en begrænsning i antallet af licenser. Efter en hård tid i de seneste 1 1/2 år, og med en hollandsk kartelanklage på 100 mio. kr. hængende over hovedet, ser det nu ud til, at oprettelsen af en transnational PO bliver mulig, så fiskeriet kan håbe på at få mere ordnede forhold igen. Rejer og hummer har i højere grad fulgt den almindelige regulering, men har som andre områder været præget af upræcis rådgivning. Når Danmarks Fiskeriforening opnår enighed med andre landes fiskeriorganisationer om kvotebytte, skal de respektive landes fiskeriministerier godkende byttet, og det skal notificeres i EU-Kommissionen. Det sker forbavsende nok indenfor få dage, hvorefter fiskerne kan gå i gang med at fiske de ekstra tilførte mængder. Skaldyr er af stor betydning i det samlede danske fiskeri. Der er forskellige forvaltningsmetoder og forskellige interesser. For østers og muslinger har der længe været optræk til konflikter, idet miljøhensyn i amternes regi har været i klar strid med fiskeriinteresserne. Fødevareminister Mariann Fischer Boel tog et godt initiativ og nedsatte et Tørnæs-udvalg med Laurits Tørnæs som formand. Danmarks Fiskeriforening trak en del af læsset i en lang møderække i udvalget, og der er nu barslet med en rapport, som på en og samme tid kan bringe både fiskeriet og miljøhensynene videre.

3 Handlingsplan HANDLINGSPLAN flere fisk FLERE FISK Vi prøver nyt Danskere har altid haft tradition for at prøve nyt: Nye redskaber, nye arter, nye farvandsområder. Tidligere var forsøgsfiskeri noget man gjorde for egen regning og risiko. Men i takt med at økonomien har strammet til og senest, at der er kommet begrænsninger i fiskeriindsatsen er behovet vokset for økonomisk understøtning af forsøgsfiskerierne. Der er forskellige årsager til at etablere forsøgsfiskerier. Der kan være tale om at afprøve nye reguleringsformer med traditionelle redskaber, som det tidligere har været gjort i forsøgene med torsk i stk. og indsatsregulering i tungefiskeriet. Der kan være tale om at foretage bestandsvurderinger, som i tobiskassen. Der kan være tale om at afprøve nye redskaber, enten for at forbedre selektiviteten og undgå unødig bifangst, for at øge effektiviteten, eller for at fiske miljøskånsomt, f.eks. for med pingere at undgå bifangst af marsvin eller for at undgå bly i redskaberne. Der kan være tale om fiskeri efter nye arter eller i nye områder En række forsøgsfiskerier indgår i en større sammenhæng i projekter omkring dataindsamling og forbedring af det generelle vidensgrundlag, medens andre er forsøg for et enkelt fartøj, som oftest fordi skipperen har fået en ide, som ønskes afprøvet. Inden for den sidste halve snes år har Danmarks Fiskeriforening været direkte eller indirekte involveret i 148 forsøgsfiskerier planlægning, ansøgning, gennemførelse, afrapportering. Det er et område, som er meget vigtigt for den fortsatte udvikling af dansk fiskeri, og det er derfor også vigtigt, at der fortsat stilles offentlige støttemidler på finansloven til rådighed for området. Bacoma 110 mm Et helt specielt forsøgsfiskeri fandt sted i Østersøen i årene Der blev afprøvet firkantmasker, de såkaldte Bacoma-vinduer. Det viste sig ikke overraskende at firkantmaskerne er bedre til at sortere små torsk fra, end de traditionelle diamantmasker. Med denne viden besluttede man i den Baltiske Fiskerikommission, mod stærke protester fra Danmarks Fiskeriforening, der støttede princippet om Bacoma, men ønskede en maskevidde på 110 mm, at indføre Bacoma 120 mm vinduer som standardmasker i torskefiskeriet i Østersøen. Det viste sig heller ikke overraskende at så blev der sorteret alt for mange torsk fra, som overholdt mindstemålet, og fiskeriet blev gjort urentabelt. Fra 1. september 2003 fik vi endelig held til at gennemføre den rette maskestørrelse, nemlig Bacoma 110 mm, som både tilgodeser fiskeriets udøvelse og fiskebestandenes vilkår. Alle de andre påvirker også fiskebestandene Man kunne få det indtryk fra fiskeridebatten, at det kun er fiskeriets omfang, der påvirker bestandene af fisk. Det er naturligvis ikke tilfældet, men fiskeri er nemmest at regulere! Efter lang tids pres fra Danmarks Fiskeriforening nedsatte Fødevareminister Ritt Bjerregaard et såkaldt Hjortnæs-udvalg, der skulle undersøge andre faktorers indflydelse på havmiljøet og dermed fiskebestandene. Danmarks Fiskeriforening biologer deltog aktivt i udvalgets arbejde, og der fremkom en rapport med en række anbefalinger om undersøgelser og initiativer. Det er gået trægt med at få ført rapportens konklusioner ud i livet. Vi håber, at der kommer skub i sagerne - så direkte aktiviteter til skade for miljøet bliver begrænset - og man ikke blot ser på, mens bestandene af skarver og sæler vokser helt ukontrollabelt for slet ikke at nævne forureningen med miljøfremmende og til dels ukendte stoffer. Vi er ikke alene på havet Der er utrolig mange, der har en mening om og ønsker indflydelse på havmiljøet på den ene eller anden måde. Nogle ønsker at udnytte havbundens ressourcer (olie, gas, sten, ral, sand), nogle ønsker at foretage en eller anden form for installationer (kabler, rørledninger, brønde for olie og gas, broer, vindmølleparker), nogle ønsker at bruge havbunden som oplagring for overskydende materialer, (f.eks. ved klapninger), og nogle ønsker slet og ret at bruge havet som skraldespand. Ringkøbing Fjord i 18 år Andre går i den stik modsatte retning og vil helst have havområderne spærret af til hele eller delvise naturparker, hvor der er forbud mod menneskelig aktivitet og fri udfoldelse for havpattedyr og fugle. Fisk er den eneste fornybare ressource i havet, fiskerne lever af at fange fisk og ønsker at fortsætte med dette i al fremtid. Derfor er vi naturligvis fortalere for et godt havmiljø, som kan give gode fiskebestande og dermed flere fisk at fange. Danmarks Fiskeriforening bruger utrolig megen tid på havmiljø. Det gør vi i enkeltsager af principiel betydning, i større nationale sager og i internationale sammenhænge i forbindelse med internationale konventioner og ministerdeklarationer. Det er ofte svært for fiskeriet at komme til orde - vi er klemt inde mellem stærke økonomiske interesser og de, efter egen opfattelse»rette naturens vogtere«i miljøorganisationerne. Det er derfor et område, hvor der fremover skal forventes mange ideologiske kampe. RINGKØBING FJORD Igennem 18 år har Danmarks Fiskeriforening arbejdet med slusepraksis i Ringkøbing Fjord. Først nu er det lykkedes, at få vedtaget en ændring af slusedriften, som følger vores indstilling. Ændringen skete efter et samlet pres fra en lang række af fjordens brugere - herunder fiskerne. Undervejs har det blandt andet været nødvendigt at klage til Statsministeren for at nå så langt. Sagen er et skoleeksempel på, hvor mange kræfter, der skal bruges på at få ændret beslutninger truffet af bedrevidende teoretikere, som har deponeret deres sunde fornuft og deres respekt for»manden på gulvet«langt, langt væk. Nu kan det ALTSÅ være nok! Alverdens restriktioner er kimen til evindelige bekymringer hos fiskerne det er et spørgsmål om levebrød eller ej. Ved sidste års kvoteforhandlinger demonstrerede fiskerne mod EU- Kommissionens udspil til reducerede kvoter og færre havdage. Danmarks Fiskeriforenings støttede aktionen og sendte en busfuld fiskere, politikere og ansatte til Antwerpen, hvor de demonstrerede mod Kommissionens forslag sammen med fiskere fra de øvrige EU-lande. Samtidig blev der holdt protestmøde i Thorsminde, hvor bl.a. Danmarks Fiskeriforenings formand var til stede. Mange fiskere sejlede til København, hvor de udtrykte deres opbakning til fødevareministerens krav i forhandlingerne om at opnå mindst samme kvoter i 2004 som i Demonstrationen var et stort tilløbsstykke, og mange københavnere fik fornøjelse af de fisk, som fiskerne havde medbragt. Der var også demonstration gennem Københavns gader, som blev afsluttet med et velbesøgt pressemøde i Danmarks Fiskeriforening. Der blev skrevet meget om fiskeriets situation i dagene omkring kvoteforhandlingerne, og det fremgik klart, at fiskerne ikke kan magte yderligere restriktioner/nedskæringer. Desværre levede forhandlingsresultatet ikke op til fiskernes krav, hvilket den nuværende kø for ophugning af fartøjer er et klart bevis på. Aktionerne var imidlertid ikke forgæves. Kvoterne blev højere end EU- Kommissionen havde lagt op til.

4 Handlingsplan HANDLINGSPLAN bedre forvaltning BEDRE FORVALTNING Hvordan skal fiskeriet forvaltes og hvem skal gøre det Vi kan jo ikke fange vore industrikvoter alligevel Den daglige diskussion går på forvaltningen af dansk fiskeri. Alle har en mening om regulering, havdage og kapacitet. Meningerne er forskellige, for vi ser alle verden ud fra den situation, vi selv befinder os i og ud fra de planer eller ønsker, vi hver især har til fremtiden. Danmarks Fiskeriforenings rolle i forvaltningen er at opfange signalerne fra medlemmerne og så arbejde på at balancere synspunkterne. Vi laver et grundigt forarbejde til den årlige reguleringsbekendtgørelse sammen med vore farvandsudvalg. Uge for uge følger vi med i og følger op på fiskerierne. På den baggrund er vi i stand til at give rådgivning i Erhvervsfiskeriudvalgets månedlige møder. Reguleringsbekendtgørelsen er med Danmarks Fiskeriforenings aktive hjælp nået op på 199 paragraffer i En kombination af delvis sammenhængende udviklinger sætter spørgsmålstegn ved, om den traditionelle danske forvaltningsmodel kan og skal fortsætte: de faldende kvoter på en række arter, - kombineret med ønsker fra enkeltfiskere og grupper om selv at eje eller forvalte, - kombineret med national politisk indblanding i forvaltningen, - kombineret med direkte EU-indblanding i den nationale forvaltning Danmarks Fiskeriforening kan ikke lukke sig ude fra debatten om, hvorledes den fremtidige forvaltning skal være for dansk fiskeri. Derfor har foreningen igennem de senere år præsenteret en række forslag til forvaltningsændringer, senest i Handlingsplanen et forslag til selvforvaltning under overskriften Myndighederne skal udstikke rammerne og erhvervet skal udforme reglerne. Foreningen forslag og oplæg har både modtaget ris og ros sådan skal det være. Danmarks Fiskeriforening har ligeledes deltaget meget aktivt i udvalgsarbejderne omkring den danske forvaltning og har haft utallige møder med ministerium, folketingsudvalg og EU-Kommission om dansk fiskeris forvaltning. så hvorfor beskæftige sig med IK på industrifiskeri? Det er et ofte stillet spørgsmål i den, til tider ophedede debat, der har været i det seneste år om IK i industrifiskeriet. Danmarks Fiskeriforenings hovedbestyrelse bad i foråret 2003 administrationen om at udarbejde et forslag til IK på industrifiskeri, fordi en række industrifiskere havde udtrykt ønske om at få IK. Begrundelserne var, at man ønskede at få mulighed for afgrænsning af industrifiskeriet, fordi der var indført IOK på sild og årsmængder på makrel, og fordi man Den lange, tunge kystfiskerproces mente, at dette var den eneste vej til at få gennemført den nødvendige flådeudvikling og generationsskifte i den efterhånden forældede industriflåde. Foreningens forslag blev drøftet, vendt og drejet og tilpasset og endte med et oplæg til en frivillig ordning om IK i industrifiskeriet, hvilket nu er blevet formaliseret og træder i kraft i løbet af efteråret 2004, sammen med en tvungen IK-ordning for makrel. I foråret 2003 tændte den politiske debat om kystfiskeriet. Fra nogle politiske lejre blev der givet udtryk for, at kystfiskerne ikke havde fisk nok, og at der skulle gøres noget specielt for denne gruppe. Står det statsstyrede danske forvaltningssystem for fald Der er indført individuelle omsættelige kvoter (IOK) på sild. Der er indført individuelle kvoter (IK) på makrel. Der er indført valgfri mulighed for IK på industrifisk. Der er besluttet en afgrænsning af kystfiskeriet fra det øvrige fiskeri. Der er licensstyring i en række fiskerier. Der er årsmængdemulighed for torsk i Østersøen. Danmarks Fiskeriforening havde håbet, at debatten om en speciel kystfiskerordning kunne have været bredt ud til også at omfatte det øvrige konsumfiskeri. Det lod sig ikke gøre, alt og alle var for fokuserede på kystfiskeriet, og kun kystfiskeriet. SIGNAL Vi må nu have debatten om det tilbagværende konsumfiskeri, som fiskerimæssigt og økonomisk er en af hovedpillerne i dansk fiskeri. Politisk indblanding I Når de fleste andre fiskerier på den ene eller anden måde er trukket, skubbet, eller løftet ud af den statsstyrede regulering er spørgsmålet, om det tilbageværende konsumfiskeri skal blive forblive, som det er, eller det skal køres som årsmængder, helt overlades til den enkelte ved IK, på grupper, på havne, i PO er. I Danmarks Fiskeriforenings hovedbestyrelse er der en erkendelse af, at denne diskussion skal gennemføres, for hvis ikke Danmarks Fiskeriforening tager initiativet, vil andre gøre det. Vedtagelse 117 i Folketinget i maj 2001 om (i foreløbig en 5-8 års periode) at regulere sild ved individuelle overdragelige kvoteandele, samt at indføre en kystfiskerordning, var et klart signal om, at reguleringen skulle ændres, enten man kunne lide det, eller ej. To spørgsmål meldte sig straks: Hvem er kystfiskerne?, og hvem skal de ekstra mængder til kystfiskerne tages fra? Politikerne ville eller kunne ikke svare på disse spørgsmål. Så tog fødevareministeren affære og nedsatte tre temagrupper til at behandle»bedre fiskeriforvaltning«,»fiskerisektorens strukturudvikling og dens betydning for fiskeriregionerne og kystfiskeriet«, og»den fiskeribiologiske rådgivning«. Mellem 20. august og 15. oktober 2003 afholdt de tre, meget stærkt bemandede, temagrupper i alt 57 timers møder - Danmarks Fiskeriforenings formandskab og administration deltog i hele møderækken, læste papirer og kom med indlæg ud fra vores overordnede dagsorden om at skulle balancere alle interesserne i dansk fiskeri. Temagruppernes resultat var en rapport fulgt op af en Initiativpakke for fiskerisektoren i november Politisk indblanding II Initiativpakken var en kystfiskerpakke i fin emballage. Derefter blev et udvalg nedsat til at finde ud af den fremtidige regulering af kystfiskeriet og det øvrige demersale fiskeri - sjovt nok det demersale udvalg. Som nævnt andetsteds kunne udvalget kun behandle kystfiskeriet. Udvalgsarbejdet endte i et oplæg, som Danmarks Fiskeriforening ikke var tilfreds med. En af kystfiskerrepræsentanterne var slet ikke tilfreds, han ville blot have flere fisk til sin egen gruppe, uanset hvem fisken skulle tages fra. Endelig den 29. juni 2004 blev der indgået en aftale mellem Fødevareministeren og de politiske partier om en ny, frivillig kystfiskerordning. En ordning, som Danmarks Fiskeriforening vil følge ganske nøje. Hvordan påvirker ordningen trawlerne? Flyttes der faktisk fisk mellem grupperne? Hvad betydning får fastlåsningen af fartøjskapaciteten i et kystfiskersegment? KYSTFISKERORDNING Vedtagelse i juni 2004 mellem alle partier i Folketinget om en ny frivillig kystfiskerordning. Kystfiskerne er de fartøjer, som er under 16 meter og har flere end 90% af deres fangstrejser på under 24 timer. Fiskerne, som ønsker at anvende ordningen, skal selv komme med udspil til, hvorledes deres regulering eller fordeling skal være. Vedtagelse i juni 2004 af de partier, der oprindelig var med til at gennemføre IOK på sild og den»gamle«kystfiskerordning, at der skal indføres IK på makrel og frivillig IK på industrifiskeri.

5 HANDLINGSPLAN BEDRE FORVALTNING Handlingsplan bedre forvaltning Fisketiden spiller en rolle Fiskeriministrene besluttede i december 2002, at der skulle indføres indsatsbegrænsning som led i torskegenopretningsplanerne fra 1. februar 2003, nemlig et maksimalt antal havdage pr. fartøj pr. måned afhængig af hvilke maskestørrelser, man anvender. Det var Bilag 17 til forordningen om kvoter. Danmarks Fiskeriforening var og er voldsom modstander af både at have mængdebegrænsninger og indsatsbegrænsninger i form af havdage. Modstanden bliver ikke mindre, når systemet både er ufleksibelt over året og betyder større restriktioner, jo større maskestørrelser, man anvender. Dertil kommer, at systemet er baseret på historisk fiskeri, og man ikke fremadrettet kan fiske sig ud af begrænsningerne. Heldigvis eksisterede der i 2003»en norsk kasse«, hvilket reddede mange danske fartøjers fiskeri. Til fiskeriet i 2004 var ministerrådet i december 2003 klar med et nyt bilag til kvoteforordningen, nemlig nu med Bilag V, de nye indsatsregler. Danmarks Fiskeriforening fik sit ønske om fleksibilitet over året opfyldt, så man kan slå op til 11 måneder sammen, og endvidere har vi fået indarbejdet muligheden for at overføre havdage fra et fartøj til et andet i Danmark. Men den»norske kasse«er blevet lukket, og en række danske fartøjer er blevet ramt af»fiskerihistorik«og er dermed geografisk låst. Danmarks Fiskeriforening har gennem utallige møder med de danske myndigheder og med EU-Kommissionen arbejdet på at smidiggøre reglerne for dansk fiskeri, men systemet er stadig ikke godt nok. Vi bliver forhindret i at fange vore kvoter, vi bliver trængt sammen for at bruge færrest mulige havdage, vi har ikke tid (råd) til at prøve nyt, vi kan ikke»gå op«i selektivitet. Der forestår komplicerede forhandlinger om, hvorledes systemet skal udformes for fremtiden. Danmarks Fiskeriforening vil med fuld kraft deltage i disse forhandlinger med henblik på at få løst op for problemerne. Også indsatsbegrænsning for tobis Vi undgik med nød og næppe en indsatsbegrænsning i industrifiskeriet i forbindelse med iværksættelsen af torskegenopretningsplanerne. Ideen var ikke væk, den blev taget op i forbindelse med kvoterne for 2004, nu begrundet i det ringe tobisfiskeri i Nu er indsatsbegrænsningen gennemført. Det får ingen betydning for fiskeriet i 2004, men det er et stort spørgsmål, hvorledes vi håndterer det i Danmarks Fiskeriforening skal drøfte dette nærmere med industrifiskerne, Fiskemelsforeningen, de danske myndigheder og EU. Politisk indblanding III EU s fiskeriministrenes beslutninger om at indføre indsatsbegrænsninger i fiskerierne er en direkte indgriben i det traditionelle danske reguleringssystem, hvor vi i modsætning til de fleste andre lande - har benyttet rationer og rationsperioder eller kunnet fiske frit til fixpunkter. Og hvad så med den danske flåde Det var i hvert fald tilfældet indtil den nye kystfiskerordning blev vedtaget, nu er der af vore politikere sat en lås på en del af kapaciteten igen. Den danske kapacitet er blevet voldsom reduceret, og den resterende er gammel. Danmarks Fiskeriforening håbede på, at vi i 2004 kunne få forbedrede eller i det mindste uændrede fiskerimuligheder i forhold til 2003, og vi holdt derfor igen med at gå ind i nye ophugningsordninger, selv om vi blev vinket om næsen med 200 mio. kr. til formålet. INDSATSBEGRÆNSNINGER EU s tåbelige FUP programmer blev ophævet med reformen af fiskeripolitikken i Det har været medvirkende til, at vi efter mange års sejpineri har kunnet få en ny kapacitetsbekendtgørelse, som har liberaliseret forholdene, så kapaciteten kan»flyde«derhen, hvor der er brug for den. Vi fik forringet vort fiskerigrundlag for 2004, og efter et massivt pres har foreningen tilsluttet sig en ophugningsordning for 50 mio. kr., selv om vi godt ved, at det ikke løser problemer for ret mange, og selv om vi godt ved, at vi kan få brug for kapaciteten i fremtiden, hvis bestandssituationen ser bedre ud, selv om vi ved, at det rammer hårdt i følgesektoren også, og selv om støttepengene måske kunne være brugt mere aktivt over for dem, der skal blive i sektoren, i stedet for dem, der vil ud. De 50 mio. kr. rækker ikke langt i forhold til den efterspørgsel, der har Skal vi have børser? Kvotebørs Kapacitetsbørs Havdagebørs Og hvorfra skal de i givet fald styres? været. Danmarks Fiskeriforening vil seriøst vurdere, hvorledes ophugningsproblematikken skal håndteres i fremtiden. Vi havde fra flere sider, bl.a. på kredsmøderne i 2003, fået mange udmeldinger om, at nu var tiden kommet til en form for privatiseret ophugning, så vi kunne holde på den danske kapacitet. Ophugning er et af de emner, der helt nødvendigt skal tages op i diskussionen, sammen med den fremtidige forvaltning af de danske kvoter. Danske fartøjer fordelt på fartøjstype pr. 31. december 2003 Garn Not Trawl I alt Antal fartøjer Tonnage i bt/brt BØRSER Så vender vi blikket mod Færøerne Den danske stat ønskede i 1994 IOK på Færøerne. Det ønskede færingerne ikke, så i 1996 indførte de et indsatssystem uden kvoter, baseret på havdage (dog IOH individuelt omsættelige havdage). Nogle politikere fandt dette interessant, det burde vi have i Danmark. Under det danske formandskab af EU i 2. halvår af 2002 havde vi godt nok genbekræftet kvotesystemet med mængdebegrænsninger, men det har ikke afholdt politikerne fra at sætte analyser i gang hos Fødevare Økonomisk Institut (FØI) og tage på studiebesøg på Færøerne. FØI s rapport er klar: Ren indsatsregulering kan ikke spille sammen med den nuværende fælles fiskeripolitik i EU, som den er udformet. Danmarks Fiskeriforening er meget positiv over for ren indsatsregulering, vi vil medvirke i alle forsøg, der bliver opstillet, de skal blot have et omfang, der beviser noget, altså der skal være frie fiskemængder til dem, der deltager, ellers har det ingen mening. Der forestår et meget stort arbejde for politikerne med at få ændret på EU-politikken, hvis vi skal have mulighed for ren indsatsregulering. Maskineffekt i kilowatt Forsikringsværdi i 1000 kr Flådens gns. alder Folketingets Fødevareudvalg Kilde: Fiskeridirektoratet ORIENTERE Folketingets Fødevareudvalg er i de senere år gået mere og mere i detaljer på fiskeripolitikkens område. Derfor har Danmarks Fiskeriforening lagt megen vægt på at orientere folketingspolitikerne om fiskeriets generelle situation og foreningens synspunkter på enkeltområder. Handlingsplanen blev i november 2003 offentliggjort på Christiansborg, og foreningen har en række gange være i foretræde for Fødevareudvalget, ligesom vi har haft flere runder møder med alle de politiske partier. Det er vigtigt for Danmarks Fiskeriforening at have gode kontakter til alle partierne, således at vores informationer kan være medvirkende til, at beslutninger om fiskeriet i Folketinget tager hensyn til helheden i dansk fiskeri.

6 Handlingsplan HANDLINGSPLAN større råderum STØRRE RÅDERUM Det er dyrt at være fisker Fiskerne har dårligere vilkår end andre, når de skal låne penge til køb af fartøj, og det vil Danmarks Fiskeriforening have ændret. Fiskeriets indtjening går op og ned, og som følge deraf vil bankerne have ekstra sikkerhed, når de låner penge ud til køb af fartøj. De fleste fiskere vælger i størst muligt omfang at optage lån i Fiskeribanken. Det er dog ikke nogen dans på roser, for renten har været høj, og lånene kan ikke ombyttes til billigere lån på et senere tidspunkt. Den almindelige rente har været meget lav i de seneste år, og fiskerne kunne have sparet mange penge, ved at omlægge deres lån, hvis det havde været muligt men det har det desværre ikke. FIUF FIUF Fiskeriet kan søge tilskud til at forbedre fiskerihavne, udvikle og tilpasse fiskeriet, pilotog demonstrationsprojekter og til at ophugge eller udtage fiskerfartøjer samt til kollektive projekter. Vi har bl.a. fået støtte til: Nybygning og modernisering af fartøjer Ophugning Forsøg med anvendelse af industrifisk til konsum Uddannelse og rekruttering 50% Konjunkturudligning Fiskernes indtjening varierer fra år til år, og vi kæmper for, at fiskerne via skatten kan udjævne indtjeningen. Håbet er, at fiskerne i fremtiden kan henlægge 50% af årets overskud til dårligere tider. I dag er det kun 25%. Fiskeribanken bør lave reglerne om, så fiskerne kan tilbydes nye og billigere låneformer, og de nuværende inkonvertible lån skal væk. Det er desværre ikke nemt at ændre, fordi Fiskeribanken ikke har samme muligheder som tidligere, som følge af at Fiskeribankens økonomi ikke er den bedste, og også fordi det er svært at få nye regler igennem i EU p.g.a. EU s statsstøtteregler. Danmarks Fiskeriforening har foreslået og arbejder fortsat på at få refinansieret de inkonvertible obligationslån. Konkret kan det foregå efter samme model, som det skete for landbruget Ja tak til udvikling AMBI i slutningen af 1980 erne med»lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme«. I det seneste år har Danmarks Fiskeriforening fået gennemført en ordning, hvor fiskerne kan forlænge deres lån med optil et halvt år og fiskerne kan dermed udskyde betalingen af terminen for oktober 2003 og januar Det er ikke en ideel løsning, men en simpel nødvendighed, når fiskeriet er så hårdt ramt af økonomisk krise af flere grunde. Den ene dag er det afvikling den anden udvikling sådan er EUsystemet desværre. Danmarks Fiskeriforening kæmper for at udvikle fiskerisektoren, og her kan EU s strukturfonde hjælpe os. Fiskerisektoren modtager ligesom landbruget en del støtte til sektoren. Medens landbruget også får tilskud til drift, får fiskerisektoren kun støtte til udvikling - og det er kun godt i en tid, hvor det er uvist, om støtten kan fortsætte i al fremtid. Usikkerheden skyldes, at støtten ikke harmonerer med planerne om at skabe fri handel i verden. Samtidig koster optagelsen af de østeuropæiske lande mange penge, og regningen skal betales. I 1988 til 1992 betalte fiskerne - ganske ufrivilligt - et arbejdsmarkedsbidrag (AMBI) på 2,5% af samtlige landinger. Det viste sig siden at være ulovligt opkrævet, og så gik Danmarks Fiskeriforening i krig for at få pengene tilbage igen fra skattevæsenet. Udgangspunktet var, at ingen fiskere ville få penge retur. Siden har fiskerne fået alle penge igen for så vidt angår landinger af sild, makrel, fladfisk og rejer. Endelig får fiskerne 50% retur på de øvrige arter med undtagelse af muslinger, ål og industrifisk Højsteret afgjorde, at fiskerne blev kompenceret med 50% med højere priser for disse arter. Det tog 16 år efter afgiftens indførelse at nå frem til det resultat - advokatsalæret er på 1,8 mio. kr., og vi tør slet ikke opgøre, hvor mange timers arbejdskraft Danmarks Fiskeriforening selv har lagt i arbejdet. Sikke et slag! Der er udsendt et udkast til reform af EU s strukturfonde dvs. for perioden Danmarks Fiskeriforening arbejder intenst på at få foreningens synspunkter indarbejdet i reformen, og vi har netop holdt et længere indlæg herom overfor EUkommissionen. Her gjorde foreningen bl.a. opmærksom på, at de menneskelige ressourcer i sektoren skal prioriteres højere end stål. Sagt med andre ord, skal vi satse på mennesker, arbejdsmiljø og sikkerhed, ligesom kvalitetsbehandling af fisk skal opprioriteres dvs. vi vil have udvikling. Danmarks Fiskeriforening har også peget på, at penge til markedsføring af fisk risikerer blot at øge importen af fisk fra 3. lande. Skal der bruges penge på markedsføring af fisk, skal det derfor gå til ikke udnyttede arter, som vi selv har så vi selv kan få gavn af pengene. Anvendelsen af strukturstøtten nytter dog kun, hvis den ikke drukner i bureaukrati! AMBI Vi vil fiske i fred Først var det kabler, så var det olie- og gasudvinding, og siden kom vindmøllerne. Listen af selskaber, som vil begrænse fiskerimulighederne med andre aktiviteter, forekommer uendelig lang. Udgangspunktet er, at andre aktiviteter skal tage hensyn til fiskeriet. Lykkes det ikke, skal vi som minimum have faste, løbende erstatninger for tabte fiskerimuligheder. Danmarks Fiskeriforening bruger mange ressourcer på at sikre fiskerne retten til søterritoriet. Vi kæmper bl.a. for, at sikkerhedszonerne om tele- og kraftkabler fjernes og offshoreindustriens olie og gasrørledninger etableres på en måde, som ikke hindrer forsat fiskeri. Såfremt det ikke lykkes, kæmper vi for, at fiskerne får erstatning. I forbindelse med fornyelse af offshoreindustriens koncessesionsaftaler, har vi krævet, at fiskernes problemer inddrages i beslutningerne. Dansk Olie og Naturgas (DONG) er den største skadevolder, da de har udlagt mange kilometer rør i Nordsøen. Her er det i sig selv et problem, at det er et offentligt foretagende. Vi har holdt møde med Fødevareminister Mariann Fischer Boel og Erhvervsminister Bendt Bendtsen om sagen, men det synes ikke at have bragt os nærmere en tilfredsstillende løsning. Der er forhandlinger i gang om erstatning for tabt fiskeriterritorium Arbejdsmarkedsaftale ved Horns Rev og ved Rødsand. Det forventes, at disse forhandlinger kan afsluttes i efteråret. For 10 år siden fik vi 1,1 mio. kr. i erstatning for placering af»baltic Cable«mellem Sydsverige og Tyskland. Kablerne skal nu nedspules, og det vil vi også have erstatning for. Årsagen er, at nedspulingen vil mudre havet omkring kablerne og dermed have en effekt på fiskebestandene i området. Vi har også haft lange forhandlinger om tabte fiskerimuligheder i forbindelse med udvidelse af Prøvestenen. Her blev der indgået en erstatningsaftale for tabte fiskerimuligheder på kr. Ved Ny Amager Strandpark arbejder vi for, at den planlagte sandindvinding ændres, således at det er til mindst mulig gene for fiskeriet. Danmarks Fiskeriforening og SiD har fornyet aftalen om arbejdsvilkår frem til marts Aftalen bevirker bl.a. at pensionsbidraget er forhøjet, så det i løbet af de tre år når op på 15% af mindsteudbyttet pr. fiskedag, og afregning skal være til rådighed senest en uge efter landing, med mindre andet er aftalt. AFTALE

7 Handlingsplan HANDLINGSPLAN større råderum STØRRE RÅDERUM Promiller i fiskeriet Siden oprettelsen i 1998 har Danmarks Fiskeriforening været administrator for fiskeafgiftsfonden. Det var en klar forudsætning for oprettelsen af fonden, at fiskerne selv skulle kunne bestemme, hvad deres indbetalinger skulle bruges til inden for brancherettet, samt generelt arbejde til gavn for alle. I et angreb på landbrugets store fonde torpederede Folketingets Fødevareudvalg Fiskeafgiftsfonden, på trods af gentagne indsigelser fra Danmarks Fiskeriforening. Det var et rigtig, rigtig dårligt stykke politisk håndværk nærmest hærværk - både fra Fødevareministeren Logbog og Folketingets Fødevareudvalg. Danmarks Fiskeriforening mister med den nye model flertallet i bestyrelsen, men de øvrige organisationer i fiskerisektoren, som vi har flertal sammen med, har givet tilsagn om en fortsat drift af Fiskeafgiftsfonden, hvor der opkræves 2 promille. De Tallene fortæller det hele har samtidig bundet sig til, at de 2 promille udelukkende skal anvendes til uddannelse af fiskere. Det ville også være skammeligt, hvis en politisk jagt på Arlas og Danish Crowns indflydelse i landbrugets fonde skulle betyde dødsstødet for fiskeriets fælles uddannelser. En enkelt figur mere skal der ikke til for at vise, at det er træls for tiden. Det hænger unægtelig sammen med lave kvoter og priser samt de utallige begrænsninger, der er i fiskeriet. Danmarks Fiskeriforening følger løbende udviklingen i fiskeriet med tal, der stammer fra bl.a. logbøger, afregninger og regnskaber. Oplysningerne analyserer vi, hvorefter vi bruger dem i en lang række sammenhænge. Farvandsudvalgene holder nøje øje med hvor meget, der er fanget i de enkelte fiskerier, således at vi kan justere fiskerier og dermed sikre, at der er fisk nok til hele året, og vi samtidig udnytter kvoterne fuldt ud det er en svær balancegang, der er tidskrævende, og som er helt afhængig af de tal, vi har til rådighed. I forbindelse med kvoteforhandlingerne udsendte vi en lang række figurer, som tegnede et billede af fiskeriets situation Fiskeri i tal. Pressen anvendte figurerne, og det underbyggede vores argumenter for flere fisk. Samtidig lavede vi en beregning på, hvad konsekvenserne var i kroner og ører for danske fiskere af de kvoter, som ministrene havde besluttet og det var ikke køn læsning. Når nye reguleringsformer diskuteres, bruger vi logbogsoplysninger til at se, hvor mange fiskere, der er i de enkelte fiskerier, og hvilket omfang fiskerierne har. Det har vi f.eks. gjort i stort omfang i forbindelse med individuelle kvoter og individuelle omsættelige kvoter. Igen giver tallene afgørende viden. Vi bruger også tallene, når vi ser på priser og kvalitet. Vi udsendte i foråret et tema, som klart viste at kvalitet betaler sig, og fiskerne skal være opmærksomme, når de afsætter deres fisk. Der er markant store prisforskelle. Dette er blot eksempler på, hvad vi bruger fiskernes oplysninger til. HUSK Udfyld altid logbogen korrekt det er bl.a. disse informationer, som bliver anvendt i rådgivningen. Branchekode Det er nu lovpligtigt at lave egenkontrol for fiskefartøjer med kogning, frysning og tanksætning ombord. Danmarks Fiskeriforening har udarbejdet en branchekode, som kan anvendes til det formål, og indenfor ganske kort tid har stort alle berørte fartøjer fået de lovpligtige egenkontrolprogrammer implementeret. Dermed lever vi optil de danske regler og følger EU s hygiejnedirektiv. Fra hav til forbruger I forskellige sammenhænge både i forskerkredse og med udspring fra private organisationer arbejdes der med sporbarhed fra fangst til forbruger. Der arbejdes også med indførelse af bæredygtighedsmærkning af fisk i forskellige internationale organisationer bl.a. i Nordisk Minister- Råds regi. Danmarks Fiskeriforening følger de forskellige udviklinger og deltager i debatten i de sammenhænge, hvor vi er repræsenteret, men vi er yderst skeptiske overfor mulighederne for indførelse af sporbarheds mærkning i større dele af dansk fiskeri på nuværende tidspunkt. MÆRKNING MYNDIGHEDER Hvor langt kan Fiskerikontrollen gå Danmarks Fiskeriforening deltog fra februar til juni 2003 i Retssikkerhedskommissionen. Kommissionen var nedsat af Justitsministeriet for at kigge på, hvor langt offentlige myndigheder kan gå uden retskendelse. Det omfatter altså også Fiskerikontrollen og Miljøkontrollen. Formålet med det (lange og juridisk snørklede) kommissionsarbejde var at afgive en betænkning, der udstak klare overordnede principper og indeholdt lovforslag på området. Lovforslaget er nu på trapperne, og det er vores opfattelse, at resultatet vil blive mere klare regler for Fiskerikontrollens arbejde. Kommissionen beskæftigede sig ikke med sanktioner, altså konfiskationer, bøder og licensfratagelse. Optimering af fiskens værdi Der er desværre ikke udsigt til, at de danske kvoter stiger markant i de kommende år (måske bortset fra sild). Hvis der derfor skal ske en værdiforøgelse, så skal det ske ved en indsats for dels at højne kvaliteten af de landede fisk, dels at undersøge om nogle af de landede fisk, kan finde andre, og bedre betalte afsætningskanaler end hidtil, herunder nye markeder. Et godt eksempel på et sådant tiltag er det projekt, som har været gennemført af Danmarks Fiskeriforening sammen med Danmarks Fiskeriundersøgelser og en lang række andre eksperter i de senere år -»Anvendelse af industriarter til konsum«. De foreløbige konklusioner viser, at en lang række industriarter er yderst velegnede til konsum, hvis de behandles rigtigt ombord, det vil bl.a. sige lynfrysning. Projektet søges nu videreført i fuld skala, idet der kræves et specielt fartøj til det videre forløb og en dybtgående markedsanalyse med henblik på at fastlægge både forarbejdningsog markedsføringsmulighederne. Indtil det modsatte er bevist, er det Danmarks Fiskeriforenings opfattelse, at der vil kunne opnås en merværdi direkte til fiskene ved afsætning af dele af industrifisken til konsum, og at det også vil kunne resultere i flere arbejdspladser i land, men det kræver et godt og aktivt sammenspil imellem den danske fiskeindustri og fiskerne, hvis projektet skal lykkes. DISCARD Trawlstop På grund af mange rygter om stor discard af undermålstorsk i foråret 2003, blev der indført et 6-ugers trawlstop for EU-fartøjer i Østersøen fra midt i april til 1. juni Danmarks Fiskeriforening fik forhandlet en oplægningsstøtte på 20 mio. kr. på plads, og næsten hele rammen blev udnyttet af Østersøfiskerne, der var blevet forhindret i at drive fiskeri. Den forøgede bestand af småtorsk burde indgå i rådgivningen i 2004, men nu er de torsktilsyneladende forsvundet igen!

8 Internationalt INTERNATIONALT Lille Danmark I fiskerisektoren ville vi være fuldt ud i stand til at holde en debat om fiskeripolitik og fiskeriforvaltning højt kørende uden indspark udefra. Det er imidlertid netop det udefra kommende - i form af en EU-politik og mangfoldige tiltag i en række internationale sammenhænge - der som oftest er med til at forme vores hverdag og give afsæt for debatten. EU s fælles fiskeripolitik er helt central som grundlag for den danske politik og har været det med stigende styrke, siden man indførte PO er i EU-fronten I Danmark er der i Fødevareministeriet etableret et rådgivende EU-udvalg, ( 5-udvalget, fordi det fremgår af 5 i Fiskeriloven). I princippet skal alle forhold om EU s fiskeripolitik behandles her, således at erhvervets holdninger og rådgivning kan præsenteres over for embedsmændene, der skal forhandle i Bruxelles og andre steder, og dermed også over for ministeren, der forhandler på ministerrådsmøderne. 5 materialet tilgår også Folketinget, så man her kender erhvervets meninger, inden ministeren får mandat til at forhandle i EU. Danmarks Fiskeriforening er naturligvis repræsenteret i 5-udvalget med 70 erne og lavede forlig om den relative stabilitet i Vi vil helst have vores eget vand at fiske i, og vi vil selv bestemme ligesom Færøerne og Island - alt andet er noget rod. Så enkelt er det imidlertid ikke. De store spørgsmål er, hvor meget vand, danske fiskere så ville have at fiske i? Og hvilke aftaler, vi kunne indgå med naboerne? EU-fronten ligger både i Danmark og uden for landets grænser. Den evigt malende bureaukratiske kværn mange medlemmer, men vi er også aktiveret i en række andre sammenhænge i den nationale EU politik. En stor del af EU ordningerne administreres i Fiskeridirektoratet, så der er kraftig aktivitet med dette direktorat om fortolkning og udmøntning af bestemmelserne, f.eks. omkring havdagene. Støtteordningerne administreres af Direktoratet for FødevareErhverv; her er der oprettet et overvågningsudvalg, som dels rådgiver om anvendelse af støttemidlerne til fiskerisektoren, dels overvåger midlernes rette anvendelse, som navnet antyder. Vi kan og skal ikke besvare sådanne spørgsmål, det er ikke Danmarks Fiskeriforenings opgave. Vores opgave er at forholde os til den politiske virkelighed og forsøge at påvirke denne virkelighed i en retning, som vil tilgodese danske fiskeres synspunkter, og dermed gavne fiskerierhvervet. Der nedsættes fra tid til anden specielle arbejdsgrupper og afholdes specialmøder, når enkeltområder skal nærmere tygges igennem, et godt eksempel herpå er de næsten evindelige tilpasninger af de tekniske regler for fiskeriet (redskabsregler, målarts- og bifangstregler, kasser osv.) Danmarks Fiskeriforening inddrager ofte berørte fiskere i de tekniske drøftelser. De kender problemstillingerne fuldt ud og kan eventuelt suppleres med rådgivning fra f.eks. vodbindere, når redskabsteknologi er på dagsordenen. Nogle presserende EU-emner Den biologiske rådgivning TAC er og kvoter 2005 Havdageregulering 2005 Aftalerne med Norge Sild og sildebifangster Ny markedsordning PO er Miljøpolitikkens indflydelse Oprettelse af RAC er Vi er derfor nødt til at være fremme i skoene, også internationalt, og det er vi i Danmarks Fiskeriforening. Vi er som national fiskeriorganisation bindeleddet mellem de danske fiskere og det internationale system, der udklækker den politik, som vi bliver nødt til at følge. Vi er medlem af EUROPECHE, den europæiske sammenslutning af nationale fiskeriorganisationer, Danmarks Fiskeriforenings direktør er netop valgt som præsident for organisationen. EUROPECHE giver som anerkendt organisation adgang til EU-Kommissionens Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur med de arbejdsgrupper, som er etableret der, adgang til EU-Kommissionens Sociale Dialogudvalg for Fiskeriet, og adgang til høringer og regionale konsultationer. Vi har altså en formel adgang til EUsystemet, og bruger naturligvis kendskabet fra de formelle kanaler også til de uformelle kontakter, det, der på moderne dansk hedder lobbyisme. I EU-sammenhæng er vi også meget aktive i oprettelsen af RAC er, Regionale Rådgivende Råd, i første række for Nordsøen og Østersøen. Der arbejdes i øjeblikket også på oprettelse af en RAC for pelagiske bestande, her er Danmarks Pelagiske Producent Organisation stærkt med i arbejdet. HASTER Det er ikke nok at overbevise den danske fødevareminister (hverken for Danmarks Fiskeriforening eller danske politikere), for han har nemlig kun tre stemmer ud af i alt 87 i Ministerrådet, når der skal træffes afgørelser. RAC erne skal forbedre fiskerisektorens indflydelse på de forslag, der bliver udarbejdet og dermed de beslutninger, der bliver truffet, med udgangspunkt i de fælles problemer og fælles holdninger i regionerne. De danske fiskeres PO er er i øvrigt medlemmer af den europæiske organisation for PO er, så også herigennem bringes fiskernes krav og holdninger frem. FISKERIUDVALGET Hele EU s fiskeripolitik kommer igennem den løbende behandling, det vil overordnet set sige hovedområderne: Ressource- og bevaringspolitikken, der ud over TAC er og kvoter omfatter tekniske regler, genopretningsplaner med havdage, lukkede eller begrænsede områder foruden forhandlingerne med andre lande (f.eks. Norge) eller regionale organisationer om fælles bestande. Støttepolitikken, som nu er FIUFordningen, og som i fremtiden vil være EFF, den Europæiske Fond for Fiskeriet. Markedspolitikken, som dels rummer ordningerne for PO er, dels rummer aftalerne for handel med tredjelande, altså im- og eksport, og de finansielle aftaler med en række lande. Kontrolpolitikken Sektorens indflydelse på beslutningerne, der er et af de nye elementer, som alle siger skal prioriteres højt i fremtiden og de håber vi naturligvis sker. Dansk indflydelse i Europaparlamentet Danmarks Fiskeriforening er meget glad for, at både HenrikDam Kristensen (S) og Niels Busk (V) er blevet valgt som medlemmer af Fiskeriudvalget i det nyvalgte Europaparlament. Vi håber på et godt og konstruktivt samarbejde i de kommende år.

9 Internationalt INTERNATIONALT Andre indflydelseskanaler Vi er i Danmarks Fiskeriforening medlem af en række organisationer, som dels giver os samhørighed med vore kolleger i andre lande, dels giver os adgangsbilletter til internationale organisationer. I Baltic Fishermen s Association har vi både sekretariatet og formandskabet, og herigennem øver vi indflydelse på den Baltiske Fiskeri Kommission (IBSFC), der forhandler kvoter og øvrige regler for Østersøen, og vi har også adgangen til Helsinki Kommissionen (Helcom), der beskæftiger sig med miljøspørgsmålene i Østersøen. I kraft af medlemskab af North Sea Commission Fisheries Partnership er vi med til at sætte dagsordenen for dialogen med biologerne om Nordsøen. Og i kraft af medlemskab af og sekretariatsfunktion for Nordiske Fiskeres Råd har vi dels forbindelsen til Norge, Færøerne og Grønland, dels adgang til Nordsøkonferencen, der er et ministerforum omkring miljøspørgsmålene i Nordsøen. Verden er ikke kun EU Fiskeri og fiskeriets forhold behandles ikke kun i EU, men i talrige andre sammenhænge, bl.a. i organisationerne under FN, der har væsentlig indflydelse på reglerne på verdenshavne. Danmarks Fiskeriforening deltager, når det er muligt i FAO, og i ILO og i IMO, som nogle af organisationerne hedder, når det er muligt, men det er sjældent, som økonomien ser ud. I det omfattende internationale arbejde, der dækkes af Danmarks Fiskeriforening, deltager foruden administrationens ansatte også en lang række af hovedbestyrelsens medlemmer, som er faste deltagere. Den fiskerifaglige viden er således med er ved forhandlingsbordene. NEDSKÆRINGER Staten skærer ned på assistancen til fiskeriet Danmarks Eksportråd, der er en del af Udenrigsministeriet, og som står for indsatsen med specialmedarbejdere i udlandet, har besluttet at nedlægge sin fiskeriekspertise. Vi har indtil 1. september 2004 en fiskeriråd i Bruxelles, og en i Bern, men så er det slut. De har dækket hele Europa. Vi har understøttet dem økonomisk fra Danmarks Fiskeriforening og Danske Fiskeres Producent Organisation igennem de senere år. Vi er meget kede af beslutningen og håber ikke, at man i Udenrigsministeriet skærer med 100% på alle områder, for så forsvinder ministeriet jo. N Agger-Krik (26) Thyborøn (350) VE KREDSEN (6 Hvide Sande (181) SY KR Hanstholm (178) Vorupør (3) Lemvig (24) Thorsminde- Fjand (84) Esbjerg (188) Rømø (31) Vendsyssel Pelagiske (85) Hirtshals (197) Thorup Strand (38) Hannæs (5) Fur (9) Sillerslev (16) Hvalpsund (4) Ff. Limfjorden (21) Jegindø (20) Virksund (12) NORDØST-KREDSEN (187) 7 Skagen (189) Skagen-Gruppen (1) Århus (5) Strandby (106) Frederikshavn (20) Østerby Havn (76) Vesterø Havn (25) Aså (4) Hals (18) BORNHOLM- Hadsund - Ø. Hurup (2) Bønnerup (58) Ebeltoft (6) Grenaa (29) Bornholms og Christiansø (183) Gilleleje (48) Lynæs (5) Odden (8) Hundested (24) Snaptun (4) Sundets Nordlige (11) Sejerø (5) Isefjorden (9) Østerbro (13) Skærbæk (17) Bogense (6) Kalundborg (13) Fremtidens Frie (4) København (13) Årø/Årøsund (4) Dragør (15) Båringvig (1) ØST-KREDSENKøge Bugt (11) SYD-KREDSEN 84) Kerteminde (36) (314 4) ) Korsør (4) Stevns (6) Thorøhuse (2) Nyborg (2) Karrebæksminde (12) Rødvig (35) Lundeborg (12) Agersø (6) Faaborg (25) Aabenraa (4) Omø (4) Spodsbjerg (4) Møn-Ulfsund (9) Sønderborg (21) Søby (11) Klintholm (34) Marstal (9) Guldborg (3) Bagenkop (26) Nakskov (14) Grønsund (8) Tal i parentes = antal medlemmer i lokalforening og kreds pr. 1. januar 2004 Antal medlemmer i alt 2004 = 2.692

10 DANMARKS FISKERIFORENING & IVERSEN KOMMISSIONEN Danmarks Fiskeriforening & Iversen Kommissionen I fiskeriets tjeneste Danmarks Fiskeriforening deltager overalt, hvor vi kan varetage fiskernes interesser. Det gælder alt fra kvoteforhandlinger til strukturdrøftelser, og rækken af aktiviteter er således lang og det er både i Danmark og i udlandet. Med en anstrengt økonomi i Danmarks Fiskeriforening er det afgørende, at vi opnår mest mulig indflydelse i fiskeriets tjeneste for hver krone, foreningen anvender. Danmarks Fiskeriforening nedsatte på den baggrund Iversen Kommissionen, som primo 2004 kom med forslag og indstillinger til, hvordan fiskeriets organisationer geares til mødet med fremtiden. Den økonomiske situation er så alvorlig, at foreningen beklageligvis har afskediget 22 ansatte, og hele organisationen er som følge deraf under ændring. På generalforsamlingen i april blev besluttet, at der i 2004 skal holdes en ekstraordinær generalforsamling, hvor den fremtidige struktur skal fastlægges. Aktivitetsniveauet vil i sagens natur afhænge af, hvor mange penge foreningen får stillet til rådighed. Formandskabet holdt kredsmøder i september, hvor vi drøftede handlingsplan for dansk fiskeri. I april drøftede vi bl.a. individuelle kvoter for industri og makrel på medlemsmøder, og vi mødes igen til august/ september. På generalforsamlingen i april blev det besluttet, at repræsentantskabet nedlægges. Årsagen er, at repræsentantskabet har overlevet sig selv i og med, at reguleringstiltag behandles og drøftes i diverse farvandsudvalg. Foreningen har hidtil deltaget i en række lokale fiskeriforeningers generalforsamlinger. Med ca. 70 lokale fiskeriforeninger, er det næsten umuligt at besøge alle generalforsamlingerne. Samtidig afholdes mange generalforsamlinger, mens de vigtige kvoteforhandlinger står på. Vi vil derfor i fremtiden styrke kredsmøderne og kun i mindre omfang deltage i lokale fiskeriforeningers generalforsamlinger. Vi ønsker at være med til at sikre fiskerne størst mulig indflydelse på de beslutninger, som andre ikke mindst Ministerrådet i Bruxelles - træffer for vort erhverv. TAULOV Taulov er omdrejningspunktet Iversen Kommissionen anbefalede, at administration og kommunikation samles i Taulov. Ultimo august slutter Danmarks Fiskeriforenings epoke i Esbjerg, og vort nye domicil bliver i Taulov, hvor Danske Fiskeres Producent Organisation (PO) allerede har til huse. I den forbindelse vil Danmarks Fiskeriforening og Danske Fiskeres Producent Organisation indgå i et administrativt samarbejde, således at vi kan effektivisere driften. Et lykkeligt kongerige I starten rykker vi os lidt tæt sammen, idet PO ens medlemsråd i juni besluttede, at ejendommen skal udbygges, således at der er plads til alle de nye aktiviteter. Nu mangler vi det praktiske arbejde med flytning af kontor, samkøring af personale og udbygning af kontorfaciliteter. BRYLLUP Ved Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Marys bryllup gav Danmarks Fiskeriforening og Danske Fiskeres Producent Organisation brudeparret frisk fisk, når de har lyst til det, og hvor de har lyst til det i Danmark og ombord på Kongeskibet Dannebrog. OPGAVER Danmarks Fiskeriforening vil i fremtiden koncentrere sig om: Politisk interessevaretagelse Overordnet fiskeriforvaltning Biologiske analyser Økonomisk statistiske analyser Sektorudvikling Information og kommunikation I fremtiden er det lokal- eller kredsforeningernes opgave at rådgive om: Teknik Økonomi Reguleringsforanstaltninger Lokale miljøsager Fiskeriets hus i København Iversen Kommissionen anbefalede et "bofællesskab" mellem fiskeriets organisationer, da det vil give et tættere samarbejde og besparelser ved fælles faciliteter. Tanken om samlokalisering mellem fiskeriets organisationer er ikke ny. I 1997 overvejede Danmarks Fiskeriforening sammen med andre af fiskeriets organisationer at købe en ejendom i København med henblik på at skabe et»fiskeriets Hus«. Ideen blev dog opgivet, men nu, er vi blevet enige om»et bofællesskab«i København, og vi har undersøgt markedet for erhvervsudlejning. Sideløbende er der ført forhandlinger med Danmarks Fiskeriforenings nuværende udlejer på H.C. Andersens Boulevard. Resultatet er, at følgende organisationer flytter sammen på H. C. Andersens Boulevard til september: Danmarks Fiskeriforenings formandssekretariat Foreningen for Danmarks Fiskemel og Fiskeolieindustri Danmarks Fiskeindustri og Eksportforening Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening (KAF) Foreningen Muslingeerhvervet Danmarks Fiskehandlere og Eventuelt Dansk Akvakultur. Huslejen falder, og lejemålet istandsættes for udlejers regning. Tilbage står det praktiske arbejde i forbindelse med flytningen. Det er sandsynligt, at Ulykkeforsikringsforbundet for Dansk Fiskeri - fiskernes eget forsikringsselskab - også flytter til H.C. Andersens Boulevard. I forbindelse med samlokaliseringerne er der også taget initiativ til at genoplive samarbejdet med de øvrige organisationer i Fiskerirådet og i øvrigt udvide Fiskerirådet, så det omfatter alle danske organisationer med interesse indenfor fiskerisektoren.

11 DANMARKS FISKERIFORENING & IVERSEN KOMMISSIONEN Danmarks Fiskeriforening & Iversen Kommissionen Fiskeri Tidende søger nye veje Fiskerne vil have flere og bedre oplysninger - vi må forny os. Med internettets indtog har vi vænnet os til et højere informationsniveau, og det ønsker fiskerne også. Danmarks Fiskeriforening arbejder på en ny strategi for foreningens informationsformidling. Der oprettes en kommunikationsafdeling i Taulov, som skal være foreningens talerør udadtil. Vi er p.t. ved at lægge rammerne for afdelingen, alt imens vi flytter medarbejdere fra både Esbjerg og København til Taulov. Det er lidt af en opgave, og vi har derfor holdt sommerlukket i år. Til efteråret vil FiskeriTidende blive udgivet hver 14. dag, og derefter er vi klar til at vise læserne vores nye produkter, hvor vi bl.a. i større omfang vil anvende internettet som et medie. Forandring i uddannelserne Økonomien har længe haltet i fiskeriets uddannelser, og derfor er der etableret en ny og enklere organisation. Fiskeriskolerne får betaling pr. elev, som gennemfører uddannelsen. Når der kun henvises elever til én skole, forbedres økonomien. Det var netop baggrunden for, at Danmarks Fiskeriforening i marts besluttede, at de elever, som Danmarks Fiskeriforening ansætter, fremover kun henvises til Danmarks Fiskeriskole. Der er ansat ny forstander på Danmarks Fiskeriskole, og hele administrationen af lærlingeuddannelsen er overflyttet hertil. Som følge deraf er uddannelseskonsulenterne nu ansat på Danmarks Fiskeriskole og Sikkerhedskursus Obligatorisk Fra 16 år ikke som tidligere i Danmarks Fiskeriforening. Rådgivning om efteruddannelse sker nu hos Transporterhvervets UddannelsesRåd, som også rådgiver indenfor en række andre efteruddannelser. Søfartsstyrelsen har udarbejdet en søfartspolitisk vækststrategi. Her er der fastsat rammer for, hvor mange elever, der som minimum skal være på hver skole. Som følge deraf vil Maritimt Uddannelsescenter Vest ikke blive videreført med mindre, de Oversigt over fiskeriets uddannelser Fiskeriets Grunduddannelse Lærlinge - 22 ugers skole Fiskeriets Grunduddannelse Korte kurser for voksne Erfaring etablerer nogle privatfinansierede kurser. Den beslutning har Danmarks Fiskeriforening ikke haft indflydelse på. Ændringerne betyder med andre ord, at Skagen Skipperskole, Nordvestjysk Uddannelsescenter og Danmarks Fiskeriskole kører videre for fuld skrue, mens Grenaa Fiskeriskole og Maritimt Uddannelsescenter Vest kun videreføres i det omfang, de finder alternative finansieringskilder. Fiskeskipper af 3. grad Kystskipper Fiskeskipper af 1. grad Sætteskipper 3 uger 2 år 21 uger 42 uger...og der er endnu flere muligheder! Nye årgange i fiskeriet De danske fiskere er i gennemsnit 51 år, og der mangler unge, som kan sikre det fornødne generationsskifte. Målet er, at 100 lærlinge årligt bliver optaget på Fiskeriets Ungdomsuddannelse, så der til stadighed er 200 i gang med den 2 årige uddannelse. Ikke nok med det - eleverne skal også rustes bedst muligt til at løfte arven efter de nuværende fiskere. Rekrutteringsarbejdet foregår i Fiskericirklen, hvor vi samarbejder med en række fiskeriafhængige kommuner, organisationer, uddannelsesinstitutioner m.fl. - herunder specielt SiD, Søfartsstyrelsen og fiskeriskolerne. Her er tale om et omfattende arbejde, som har ført os vidt omkring fra oplysningskampagner til produktion af undervisningsmaterialer til såvel fiskeriets uddannelser som folkeskoler. Vi tilstræber hele tiden at være på forkant med udviklingen og anvender derfor i stort omfang internettet som medie. Vores målgruppe er unge som ældre både i og udenfor fiskeriet - for vi har alle meget at lære. Dette er også årsagen til, at vi laver temaer om uddannelse og rekruttering, hvor vi fortæller om uddannelses- og rekrutteringsindsats i alle landets egne, ligesom vi tager specialemner op f.eks. regulering og priser. Arbejdet har allerede båret frugt i og med, at antallet af lærlinge er steget fra 97 lærlinge i juli 2000 til 143 lærlinge i juli Fartøjsbetalingen er halveret, og der er ikke længere ventetid for lærlinge, som skal i praktik. Samtidig er kendskabet til fiskeriets uddannelser og fiskerisektoren generelt forbedret. Et bedre arbejdsmiljø og større sikkerhed Sammen med SiD oprettede Danmarks Fiskeriforening i 1994 Fiskeriets Arbejdsmiljøråd (FAR) med tilknyttet arbejdsmiljøtjeneste og regionale havnesikkerhedsudvalg. FAR har hidtil haft til huse hos Danmarks Fiskeriforening i Esbjerg, men er nu blevet voksen og flyvefærdig og flytter i eget hus i Esbjerg i løbet af august måned. Igennem FAR s arbejde er der sket, og vil der fortsat ske fremme af arbejdsmiljø og højnelse af sikkerhed i fiskeriet. Ud over løbende opgaver - som opfølgning på ulykker til havs, risikovurderinger og støjmålinger - går FAR også ind i større projekter, senest er der gennemført en ordning, så alle tyskertræk kan blive afviklet, og FAR har netop afsluttet et fuldskalaprojekt,»projekt Hanstholm«, hvor man i en hel havn samtidig vil fremme sikkerhed og arbejdsmiljø for alle fartøjer.

12 North Sea Commission Fisheries Partnership Norske kasse Niels Busk Naturparker eller havet som skraldespand Lobbyisme Kystfiskerne Kvotebytter Kredsmøder Konjunkturudligning Kapacitetsbørs Kapacitet IOK Inkonvertible lån Initiativpakke Industri til konsum Indsatsbegrænsing IK ICES Horns Rev Hjortnæs-udvalg Henrik Dam Helcom Havdage Generalforsamling Færøerne Frederik & Mary Forsøgsfiskeri Forsigtighedsprincip FIUF FiskeriTidende Fiskerirådet Fiskeriråd Fiskerikontrol Fiskeriets hus Fiskericirklen Fiskeri i tal FAO EU-udvalget Europeche EU ELSAM DONG Det Sociale Dialogudvalg Det dermersale udvalg Den Rådgivende Komité for Fiskeri Demonstration Danmarks Fiskeriskole Branchekode Bilag V Baltic Fishermens Association Baltic Cable Bacoma-vinduer Arbejdsmiljø AMBI Aftale om arbejdsvilkår Administration

Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne.

Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne. Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne. Vi skal have flere fisk. Den biologiske rådgivning skal have sammenhæng og troværdighed. Fiskernes oplysninger skal indgå. Der skal findes

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00193 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks

Læs mere

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning- 54 EU, diverse Internationale fiskerikommissioner og nationale regeringer beder hvert år Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at give en status over fiskebestandene. Forvaltningen af de fleste

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr:14-7140-000017/ Den 13. juni 2014 FVM 292 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til discardplan

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

til DF FU og... bestmøde bilag Budge... hovedbestyrel...

til DF FU og... bestmøde bilag Budge... hovedbestyrel... 22. november 2010 10:00-00:00 DF Hovedbestyrelsesmøde (SEA, KKH, JJL, AB, JH, JF, KSM, GØ, CJH, TT, CHP, AF) -- Rold StorKro Deltagere: SEA, KKH, JJL, AB, JH, JF, KSM, GØ, CJH, TT, CHP, AF, (NW, IKJ, LH,

Læs mere

FORMAND SVEND-ERIK ANDERSENS MUNDTLIGE BERETNING DANMARKS FISKERIFORENINGS GENERALFORSAMLING 17/4-2010 HOTEL COMWELL, MIDDELFART.

FORMAND SVEND-ERIK ANDERSENS MUNDTLIGE BERETNING DANMARKS FISKERIFORENINGS GENERALFORSAMLING 17/4-2010 HOTEL COMWELL, MIDDELFART. FORMAND SVEND-ERIK ANDERSENS MUNDTLIGE BERETNING DANMARKS FISKERIFORENINGS GENERALFORSAMLING 17/4-2010 HOTEL COMWELL, MIDDELFART. Jeg blev valgt som formand for Danmarks Fiskeriforening på generalforsamlingen

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening: DSA: Danish Marine Ingredients: PO er: NaturErhvervstyrelsen:

Læs mere

Fiskeriets økonomi 2010

Fiskeriets økonomi 2010 Fødevareøkonomisk Institut Fiskeriets økonomi 2010 Economic Situation of the Danish Fishery 2010 København 2010 ISBN 1601-5568 (tryk, Fiskeriets økonomi 2010) ISBN 1601-7846 (on-line, Fiskeriets økonomi

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1)

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., j.nr. 13-8343-000001 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) VI MARGRETHE

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.12.2008 KOM(2008) 870 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Læs mere

Daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S), i pressemeddelelse fra fødevareministeriet i april 2012, om indførelse af kvotelofterne:

Daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S), i pressemeddelelse fra fødevareministeriet i april 2012, om indførelse af kvotelofterne: Københavns Politi Politigården 1567 København V København 08 09 2015 Greenpeace anmelder Henning Kjeldsen og Birthe Kjeldsen for formodet brud på Bekendtgørelse om regulering af Fiskeriet i 2014 2020 samt

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj) Nyropsgade 30

Læs mere

Fra den 1. januar 2012 gælder som bekendt en række nye EU sporbarhedsregler på fiskeriområdet.

Fra den 1. januar 2012 gælder som bekendt en række nye EU sporbarhedsregler på fiskeriområdet. Danmarks Fiskeriforening / Danske Fiskeres PO, Skagen PO, Pelagisk PO, Kystfiskerudvalget, Landsforeningen af Fiskesorteringer og Samlecentraler, Foreningen af offentlige fiskeauktioner i Danmark, Danish

Læs mere

Endelig rapport Sunds, februar 2004

Endelig rapport Sunds, februar 2004 Endelig rapport Sunds, februar 2004 2 Iversen Kommissionen februar 2004 Endelig rapport Kommissionen Formand: Adm. direktør Kenneth Iversen, Unimerco Medlemmer: Formand Thorkild Førby, Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Juni 2010 Kære Rene Christensen, Formand for Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

I de senere år har vi med 2-3 års mellemrum budt en ny minister velkommen til vores generalforsamling.

I de senere år har vi med 2-3 års mellemrum budt en ny minister velkommen til vores generalforsamling. Nordensvej 3, Taulov 7000 Fredericia Tlf. +45 70 10 40 40 mail@dkfisk.dk www.dkfisk.dk Jeg skal som formand aflægge den årlige beretning. Det burde i år være en positiv beretning efter et fornuftigt år,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE REFERAT Vedr.: Møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 28. november 2008 Deltagere: Birgit

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Nyropsgade 30 Tlf.: 33 95 80 00 mail@naturerhverv.dk

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til forberedelse og gennemførelse af producentorganisationers produktions- og afsætningsplaner inden for fiskerisektoren 1)

Bekendtgørelse om tilskud til forberedelse og gennemførelse af producentorganisationers produktions- og afsætningsplaner inden for fiskerisektoren 1) Bekendtgørelse om tilskud til forberedelse og gennemførelse af producentorganisationers produktions- og afsætningsplaner inden for fiskerisektoren 1) I medfør af 2, stk. 1-3, 4, stk. 2, 6, stk. 1 og 2,

Læs mere

KURT BERTELSEN CHRISTENSEN

KURT BERTELSEN CHRISTENSEN KURT BERTELSEN CHRISTENSEN Miljøaktivist og forhenværende kystfisker. Jeg har været på havet det meste af mit liv, først som skibskok og fra 1975 og frem til 1990 som fisker. Derfra blev jeg miljøaktivist

Læs mere

Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i nordøstatlanten

Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i nordøstatlanten Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i nordøstatlanten Max Nielsen, Peder Andersen, Lars Ravensbeck, Frederik Møller Laugesen, Jesper Levring Andersen, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark; Daði

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Side 1 Uge 27// juli // 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 27// juli // 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 27// juli // 2010 EU-SPOT Uge 27 // juli // 2010 Side 2 Uge 27// juli // 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor med Bruxelles Talk, partnersøgninger, indkaldelser, EU-programmer og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Økonomien i de nordiske fiskerier

Økonomien i de nordiske fiskerier Økonomien i de nordiske fiskerier Fokus på resourcerenten Max Nielsen, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark Bruno Cozzari, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark Guri Eriksen, Universitetet i Tromsø, Norge

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Love for Danmarks Fiskeriforening. april 2010

Love for Danmarks Fiskeriforening. april 2010 Love for Danmarks Fiskeriforening april 2010 DA N M A R K S F I S K E R I F O R E N I N G indhold AFSNIT 1 FORENINGENS NAVN, FORMÅL OG HJEMSTED ( 1-2) 3 AFSNIT 2 FORENINGENS MEDLEMMER, RETTIGHEDER, PLIGTER

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. juli 2013 Hollandsk nærhedsundersøgelse Sammenfatning Den hollandske regering

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

Nyhedsbrev. Husk at sætte kryds i kalenderen til Konsumfisk netværksdag torsdag den 1. november 2012. Oktober 2012. Kære læsere

Nyhedsbrev. Husk at sætte kryds i kalenderen til Konsumfisk netværksdag torsdag den 1. november 2012. Oktober 2012. Kære læsere Nyhedsbrev Oktober 2012 Kære læsere Generationsskifte-selskaberne i både Hvide Sande og Thyborøn-Thorsminde vil gerne gøre opmærksom på, at de hjælper unge, der gerne vil købe sig ind i fiskeriet. Idéen

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Handlingsplan 2007. Danmarks Fiskeriforening

Handlingsplan 2007. Danmarks Fiskeriforening Industri Konsum Handlingsplan 2007 Danmarks Fiskeriforening Indhold Baggrund 3 Anbefaling 4 Tidsplan 5 Proces 6 Frysetrawler 7 Udviklingsselskab 10 Markeder 12 Appendiks 1 14 Appendiks 2 15 Litteratur

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 11058 Den 14. oktober 2011 FVM 941 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 1 of 7 20. januar 2015 Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 2 of 7 1 Baggrund Foreningen af mindre og mellemstore biografer

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter Dansk Initiativ for Etisk Handel Vedtægter Vedtægter for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel 1. Navn og hjemsted Medlemsorganisationens navn er Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH).

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Vejledning Import af oliven og produkter af oliven December 2014

Vejledning Import af oliven og produkter af oliven December 2014 Vejledning Import af oliven og produkter af oliven December 2014 Kolofon Vejledning om import af oliven og produkter af oliven December 2014 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober 2013 Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Nordisk Miljø- og Fiskerisamarbeid ARBEJDSPLAN FOR NORDISK MILJØ- OG FISKERISTRATEGI 2001

Nordisk Miljø- og Fiskerisamarbeid ARBEJDSPLAN FOR NORDISK MILJØ- OG FISKERISTRATEGI 2001 Nordisk Miljø- og Fiskerisamarbeid ARBEJDSPLAN FOR NORDISK MILJØ- OG FISKERISTRATEGI 2001 Indledning I henhold til Nordisk Miljø- og Fiskeristrategi 1999 2002, godkendt af Nordisk Ministerråd, miljøministrene

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Vedtægter for CLEAN. Foreningen vil søge samarbejde med beslægtede klyngeorganisationer i Danmark og udlandet.

Vedtægter for CLEAN. Foreningen vil søge samarbejde med beslægtede klyngeorganisationer i Danmark og udlandet. Vedtægter for CLEAN Kapitel 1. Foreningen navn og formål 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er CLEAN f.m.b.a. ("Foreningen"). Foreningen har hjemsted i Danmark. 2. Foreningens formål Foreningen er en

Læs mere

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 24. februar 2006 Benedicte Federspiel Dok. 40440/ph Foretræde for Retsudvalget den 2. marts 2006 vedr. juridisk

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

B. Hvis sagen om VVS-karteller er udtryk for en generel tilstand i håndværksbrancherne,

B. Hvis sagen om VVS-karteller er udtryk for en generel tilstand i håndværksbrancherne, Erhvervsudvalget ERU alm. del - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Samråd i Erhvervsudvalget den 6. oktober Spørgsmål A + B + C + D: A. Der har i de seneste uger været en del omtale i medierne af kartellignende

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Referat fra møde i Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg torsdag den 6. november 2014

Referat fra møde i Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg torsdag den 6. november 2014 Referat fra møde i Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg torsdag den 6. november 2014 Indholdsfortegnelse Ad punkt 1 Meddelelser fra formanden... 3 Ad punkt 2 Fiskeriudviklingsprogram 2007-2013... 3 Ad punkt

Læs mere

BETÆNKNING. vedrørende

BETÆNKNING. vedrørende 8. november 2013 EM2013/124 BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut at ændre Hjemmestyrebekendtgørelse

Læs mere

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale BILAG 1 Miljøkontrollen UDKAST Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro Mellem og er indgået følgende Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Kystfiskere kæmper på åben strand for en bæredygtig fremtid

Kystfiskere kæmper på åben strand for en bæredygtig fremtid DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kystfiskere kæmper på åben strand for en bæredygtig fremtid Thomas Højrup Thomas Højrup Udgivet af: Centre for State and Life-mode Analysis Karen Blixens

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed i dånsk fiskeri

Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed i dånsk fiskeri NOTAT Til Martin Andersen, NaturErhvervstyrelsen Vedr. Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri Fra Henrik Gislason 14. marts 2013 Journal nr. 12/09478 Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere