BØRNEHUSET TUBORGVEJ Tuborgvej Hellerup Telefon: KOSTPOLITIK

Transkript

1 BØRNEHUSET TUBORGVEJ Tuborgvej Hellerup Telefon: @buf.kk.dk KOSTPOLITIK Jeg hedder Marina. Jeg kommer oprindeligt fra Rusland og har boet i Danmark siden Jeg er uddannet i Rusland som kok og økonoma og har efterhånden arbejdet 17 år i børneinstitutioner. Det er vigtigt for mig, at børnene får en smagsfuld, varieret og indbydende mad, som lever op til ernæringsmæssige krav. Samtidig at de har mod på at smage nye madvarer. Jeg har meget fokus på madspild. Formålet med kostpolitikken Formålet med kostpolitikken, dvs. hvad vi vil med maden i institutionen, er at formulere nogle principper, der skal gøre sig gældende for vuggestue- og børnehavebørn. Vi ønsker, at vores børn får en sund og varieret mad, der kan fremme udviklingen af sunde vaner i en tidlig alder, men også bidrage til vores børns generelle velvære og udvikling. Allerede i de første år grundlægges gode eller dårlige kostvaner, som det kan være vanskeligt at ændre på. De voksne spiser den samme mad som børnene (et pædagogisk måltid) for at være en del af fællesskabet og for at give børnene mulighed for at lære normer og regler for samværet omkring et bord. Lysten og viljen til at smage forskellige kostprodukter bliver forstærket af samværet med andre børn og voksne, der spiser den samme slags mad. Hvordan måltiderne indgår i de pædagogiske aktiviteter Vi ønsker at inddrage børnene i de praktiske aktiviteter omkring mad og måltider, i det omfang Børnehusets faciliteter gør det muligt. Da Børnehusets rammer er begrænset, vil aktiviteter omkring mad primært omhandle muligheden for selv at smøre sin mad, øse op og lignende. I det omfang det kan lade sig gøre, vil børnene få mulighed for at blive inddraget i praktiske aktiviteter omkring madlavningen. I naturen og omgivelserne kan børnene selv være med til at dyrke og indsamle bær og køkkenurter for at indgå i de praktiske og sociale processer omkring mad noget som børnene elsker at tage del i. Derudover vil der blive talt om den mad, der bliver serveret, og hvordan de forskellige råvarer bliver fremstillet. Børnene vil blive inddraget i borddækning og oprydning. Atmosfæren ved måltiderne i både vuggestue og børnehave Hvordan vi har det sammen, og hvordan der ser ud, har betydning for vores lyst og glæde ved at spise. Måltidet har en pædagogisk betydning og kan ikke kun ses i en ren ernæringsmæssig sammenhæng. Vi lægger vægt på, at der skal være en rar, rolig og tryg atmosfære, når vi spiser. Ved måltider deler vi os op i mindre grupper, så der er færre børn og voksne at forholde sig til samt en mulighed for at tale sammen og få opmærksomhed. Måltidet er med til at give børnene gode spisevaner og samtidig lære normer og regler for samværet omkring et bord.

2 Der er ryddet op i det rum, vi spiser i, og vi dækker bord sammen. Vi lægger vægt på, at børnene er aktive ved måltidet: At de beder om mere, beder om at få overrakt, lærer at øse op, smøre og hælde selv. De voksne spiser sammen med børnene, og vi er bevidste om, at både de voksnes og de andre børns måde at modtage maden på, påvirker barnets lyst eller ulyst til at smage og spise det, der bliver serveret. Ernæringsmæssige krav til måltiderne Der stilles særlige krav til ernæringen i de første tre år af mennesket levetid. Børn mellem ½ - 3 år skal - for at optage de nødvendige vitaminer - have en federe kost end i resten af livet, og kosten skal ikke indeholde nær så mange fibre, som der ellers anbefales i vores kost. Vuggestuebørn i Børnehuset vil spise de samme retter som børnehavebørn, men bliver tilbudt hyppigere måltider. Alle børn over 1 år tilbydes letmælk frem for minieller skummetmælk som drikkemælk. Børn under 1 år bliver tilbudt sødmælk. Som vigtig kulhydratkilde er fuldkornsprodukter, som har en høj næringsværdi, mætter mere og holder et fornuftigt blodsukker. Derfor anbefales dette frem for hvidt brød og produkter lavet på fint hvidt mel. Børnene skal have groft brød/boller, fuldkornsrugbrød, brune ris, fuldkornspasta, grød og grynprodukter baseret på fuldkorn og andre fuldkornsprodukter. De 9 kostråd fra Fødevarestyrelsen er et godt udgangspunkt og kan være med til at sikre passende variation i kosten. De 9 kostråd er følgende: 1) Spis frugt og mange grøntsager hver dag. 2) Spis ofte fisk eller fiskepålæg vælg mellem forskellige slags. 3) Spis kartofler, ris eller pasta hver dag. Og hovedsagligt fuldkornsprodukter. 4) Vælg mælkeprodukter og ost med et lavt fedtindhold. 5) Vælg kød og kødpålæg med lavt fedtindhold. 6) Brug generelt vegetabilske fedtstoffer og kun lidt smør. 7) Drik vand. 8) Spis mindre sukker. 9) Spis mindre salt. Børnehusets kostprincipper tager udgangspunkt i følgende punkter: Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv. 1) Mad med optimalt indhold af næringsstoffer. Mad skal sammensættes, så den indeholder netop de næringsstoffer, som det lille barn har brug for. 2) Mad uden giftstoffer eller farve- og tilsætningsstoffer. Giftstoffer forstyrrer næringsstofbalancen i kroppen. 3) Indbydende mad. Mad nærer først, når den er spist og fordøjet. For at blive spist skal synet af maden vække appetitten. 4) Maden skal være velsmagende, varieret og mangfoldig. Børnene skal have tilført tilstrækkelig energi, og dette fås fra madens indhold af kulhydrater, proteiner og fedt samt en række nødvendige næringsstoffer som vitaminer og mineraler. For at sikre at børnene får en tilpas mængde af alle næringsstoffer, må de lære at spise rimelig varieret. 5) Mad der er skånsomt tilberedt. Ved skånsom tilberedning bevares flest mulige næringsstoffer. 6) Frisk mad. Friske råvarer har det højeste næringsindhold. Side 2 af 5

3 7) Råvarerne skal så vidt muligt være sæsonbestemt for at understrege årstidernes skifte. 8) Vi er 98 % økologiske. 9) Dette er i overensstemmelse med de bestemmelser København Kommune har i forhold til økologiske varer. 10) Råvarerne skal så vidt muligt være danske, idet de indeholder færre giftstoffer. 11) Ved festlige lejligheder kan børnene blive tilbudt eller medbringe mad/desserter, der afviger fra ovenstående principper. Der vil blive udformet en idémappe med alternativer, som forældre og personale kan bruge som inspiration. Vi vil følge med i udviklingen og forholder os til den tilgængelige viden om kostens sammensætning mv. Dette gøres ved at sikre information fra Sundhedsplejen, Forbrugerstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og ved at deltage i relevante kurser og temadage. Måltider der omfattes af ordningen Da børn opholder sig mange timer dagligt i institutionen og ikke kan spise så store portioner af mad som voksne, har de brug for jævnligt at få mad. Fødevarestyrelsen har en vejledning om sammensætningen af børns kost, som er beskrevet i pjecen Det fælles frokostmåltid, og det er denne, som Børnehuset tager udgangspunkt fra. (findes på: Morgenmad Der bliver serveret morgenmad i vuggestuen for alle børnene i tidsrummet kl Her kan der blive serveret havregryn, rugbrød, andre grove brødtyper og eventuelt knækbrød, med smør. Der vil blive tilbudt vand og mælk. Formiddagsmad kun for vuggestuebørn Idet vuggestuebørn har behov for spise flere gange om dagen, før deres energibehov bliver dækket, bliver de tilbudt formiddagsmad. Dette vil blive tilbudt ca. i tidsrummet Her kan der serveres lidt rugbrød eller grovbrød og lidt frugt og grønt samt mælk og vand. Frokost og eftermiddagsmad Frokosten vil følge Børnehusets principper og kan bestå af fx grød, kød, rugbrød, fisk eller vegetarretter. Om eftermiddagen vil børnene blive tilbudt groft brød, frugt, grønt, proteinrigt pålæg eller mysli mælkeprodukt. Børn tilbydes frugt/grønt hver dag. Der vil blive tilbudt vand til frokost og vand og mælk til eftermiddagsmaden. Væske Ud over hvad der tilbydes af væske til måltiderne, vil der blive serveret væske efter behov. På varme dage tilbydes alle noget at drikke i løbet af dagen. På grund af fare for kolibakterier vil der være termokander og glas til fri afbenyttelse for børnene. Side 3 af 5

4 Fødselsdage og fester I Børnehuset bestræber vi os på at minimere sukkeret i hverdagen. Nedenstående retningslinjer har til formål at sikre, at sukkerindtaget holdes på et niveau, der lever op til de officielle anbefalinger. Sundhedsmyndighederne anbefaler, at børn under tre år ikke får sukker i nævneværdig grad. Børnehavebørn (tre til seks år) bør maks. indtage ca gram sukker dagligt. Forældrerådet og de ansatte i Børnehuset arbejder på, at børnene får et sundt og naturligt forhold til sukker og lærer, at der er forskel på hverdag og fest. Vi ønsker, at indtagelse af sukker i hverdagen sker i et begrænset omfang. Vi tilstræber, at børnene i Børnehuset får en sund og varieret kost, som tager udgangspunkt i kost rådene. Mad er ikke kun et spørgsmål om at blive mæt, men også om nydelse. Vi arbejder dagligt med at understøtte, at børnene lærer at skelne mellem sund og usund mad og mellem hverdag og fest. Derfor vil der ikke være kage, slik, saftevand, is eller lignende til hverdag, men det kan forekomme, når vi skal fejre særlige festlige lejligheder. Til langt størstedelen af alle festlige arrangementer i Børnehuset vil forældrene være inviteret til at deltage og dermed have indflydelse på det enkeltes barns bevidsthed om til- eller fravalg i forhold til sukker. Hverdag Børnehuset giver ikke børnene fødevarer med sukker i hverdagen, medmindre sukker indgår som en naturlig del af maden - og i meget små mængder. Det vil sige, at der til hverdag ikke er kiks, småkager, slik, saftevand mv. Undtagelsen er, når fødselsdage, festlige lejligheder og traditioner skal fejres. Fest og traditioner Børnehuset holder fast i sine traditioner og serverer fortsat fastelavnsboller til Fastelavn, vi finder små chokoladeæg til Påske, og serverer kage til sommerfesten. Til jul bager vi småkager med børnene, men stadig i et begrænset omfang. Pædagogiske aktiviteter Et par gange om året, hvor vi laver projekter eller ved pædagogiske aktiviteter, kan sukker indgå i en begrænset mængde. Fødselsdage og afslutninger Børnehuset holder gerne fødselsdag sammen med dit barn. Hvis du som forælder ønsker at bidrage til festen, kan du medbringe noget spiseligt. Lav aftale med personalet et par dage i forvejen, så har personalet styr på, hvad der bliver uddelt og har mulighed for at planlægge efter det. Personalet ved også, hvis nogle af børnene af en eller anden grund ikke kan tåle bestemte fødevarer. Det er tilladt at medbringe lidt sødt til uddeling ved fødselsdag, dog i begrænset mængde. Vi ser dog gerne, at I forsøger at finde et sundere alternativ såsom eksempelvis frisk frugt som frugtspyd, udskåret frugt eller frugtsalat, tørret frugt, grøntsager, nødder, bananpandekager, pizzasnegle, smoothies, rosiner eller figenstænger. Side 4 af 5

5 Ved afslutninger er det ikke tilladt at medbringe noget med sukker. Slik, wienerbrød, sodavand og andet med tilsætningsstoffer er ikke velkomment i Børnehuset. Alle stuer har en idémappe, I kan kigge i og låne, hvis I mangler inspiration til, hvad I kan servere. Forældre, der holder barnets fødselsdag i hjemmet, hvor vi som institution deltager, bedes følge vores anvisninger i forhold til Børnehusets sukkerpolitik. Dette gælder naturligvis ikke ved private arrangementer i fritiden. Det, som er vigtigt ved fødselsdage og festlige lejligheder, er, at børnene får en følelse af at blive fejret og at lære om de elementer, der kan indgå ved fødselsdage og ved andre festlige lejligheder. Børn med særlige behov Særlige behov kan være religiøse, kulturelle eller helbredsmæssige begrundede. Vi tager ved tilberedning så vidt muligt hensyn til religiøse skikke og helbredsmæssige forskrifter. Når der foreligger helbredsmæssige årsager, hvor barnet har brug for særlig diætkost, dvs. mad som indgår i behandling, fx hvis et barn har sukkersyge eller en fødevareallergi/-intolerance, som kræver, at enkelte fødevarer udelades i kosten, skal der ligge en skriftlig vejledning fra læge/speciallæge med anvisninger på, hvilke hensyn der skal tages i forhold til kosten. Maden til børn på diæt skal så vidt muligt sammensættes af de fødevarer, som børnegruppen i øvrigt bliver tilbudt. Hvis børnene har særlige behov, samarbejder Børnehuset med forældrene om, hvordan vi kan sikre, at børnene får en kost, der ligner de andres, men også får den næring, de har brug for. Dette kan eventuelt ske ved, at forældrene selv kan tilberede/købe særlige produkter, der kan erstatte den kost, der serveres i Børnehuset. Revideret december 2016 Side 5 af 5