Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. Semester Infektionssygdomme Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital, sengeafsnittet I Infektionssygdomme foretager udredning og behandling af patienter med infektionsmedicinske sygdomme. Afdelingen er organisatorisk en del af Aarhus Universitetshospital. Afdelingen varetager regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner inden for det infektionsmedicinske speciale. I kraft af dette har afdelingen et bredt samarbejde med andre medicinske afdelinger på regionshospitalerne i Region Midt. Afdelingen består af et sengeafsnit, Infektionsklinikken og en forskningsafdeling. Sengeafsnittet har 24 sengepladser heraf 3 observationssenge. Hovedparten af sengepladserne på sengeafsnittet er indrettet med særlige isolationsfaciliteter. Afdelingen ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Sygeplejen i afsnittene ledes af en afdelingssygeplejerske. Plejepersonalet i afdelingen består af social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Internt vil der i det daglige være et tæt tværfagligt samarbejde omkring patienten mellem plejepersonale, læger, bioanalytikere, sekretærer og andre personalegrupper. Mange patienter vil have behov for behandling af fysioterapeut eller ergoterapeut, og nogle patienter har behov for samtaler med diætist, præst, psykolog, socialrådgiver eller HIV-rådgiver. I gruppen af plejepersonale har nogle særlige ansvarsområder fx vedrørende ernæring, hygiejne eller dokumentation. Inden for delområder af afdelingens speciale er der udpeget specialeansvarlige sygeplejersker. Både under indlæggelsen og omkring det videre forløb samarbejder afdelingen bredt tværfagligt omkring patientens pleje og behandling. Der kan være behov for at samarbejde med andre undersøgelses- og behandlingsafdelinger som fx billeddiagnostisk afdeling og mikrobiologisk afdeling. Kritisk syge patienter kan for en periode have behov for behandling på intensiv afdeling. Når patienten udskrives kan der være behov for samarbejde med fx hjemmeplejen, geriatrisk team, palliativt team eller hospice. Enkelte patienter har behov for rehabilitering. 2/9

3 Af uddannelsessøgende modtager afdelingen sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever, lægestuderende og sekretærelever. Der kan i perioder være studerende fra andre studier tilknyttet afdelingen. Til vejledning af uddannelsessøgende inden for plejen er der på afdelingen ansat en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, 3 kliniske vejledere og 2 praktikvejledere. Praktikvejlederne vejleder social- og sundhedsassistenteleverne i samarbejde med de kliniske vejledere. I Infektionsklinikken er personalet organiseret i tværfaglige teams bygget op over kontaktlæge/kontaktsygeplejerskeordning. Plejeformen i sengeafsnittet er tildelt patientpleje organiseret i monofaglige teams. I det daglige arbejde vil der primært inden for de respektive teams forekomme aftaler om faglig sparring og fordeling af arbejdsopgaver. Kvalitetsudvikling i afdelingens behandlings- og plejetilbud sikres bl.a. via arbejde i forskellige monofaglige udvalg og i tværfaglige diagnoseteams (hiv/immundefekt, hepatitis, CNS-infektioner, kritisk sygdom, importerede sygdomme og cystisk fibrose). 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Afdelingen modtager voksne infektionsmedicinske patienter (>16 år). Sengeafsnittet modtager primært patienter indlagt akut til behandling for alvorlige infektionssygdomme. I Infektionsklinikken behandles primært patienter med sygdomme som HIV, hepatitis, cystisk fibrose, tuberkulose (TB), medfødt immundefekt eller andre langvarige/kroniske infektioner. Årsager til indlæggelse kan fx være mistanke om pneumoni, cerebrale infektioner, gastroenteritis eller spondylodiskitis. Indlæggelse kan ske via egen læge, vagtlæge, hospitalets akutafdeling eller anden hospitalsafdeling. Indlæggelsestiden kan variere fra få dage til flere uger. Patienternes plejebehov kan være alsidige og meget varierede, og afdelingen tilstræber at yde en helhedsorienteret pleje og behandling til alle patienter. De kritisk syge patienter kan have komplicerede fysiske plejebehov, og hos andre patienter kan behovet for information og støtte til at leve med sygdommen være det primære. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Særligt indlagte patienter kan i forskellig grad være påvirket respiratorisk, cirkulatorisk eller cerebralt. Der kan være forskellige fysiologiske problemer i forbindelse med infektionen som eksempelvis forringet iltoptagelse, forstyrret væskebalance og elektrolytforstyrrelser. Patienterne kan være i risiko for udvikling af svær sepsis og septisk chok og kan have nedsat organfunktion med eksempelvis cerebral påvirkning, nedsat nyre eller lungefunktion. 3/9

4 Mange patienter har af forskellig årsag problemer omkring udskillelse af affaldsstoffer. Det kan være i form af diarré, obstipation, inkontinens m.m. Langt de fleste patienter vil både under akut og kronisk sygdom være i risiko for ikke at få deres næringsbehov dækket. Derfor har patienternes ernæring stor opmærksomhed. Immobilisation som følge af infektionen og heraf følgende komplikationer og behov for genoptræning kræver ligeledes stor opmærksomhed i sygeplejen. En del patienter har smerter i forbindelse med infektionen. Behandlingen af infektionsmedicinske sygdomme kan ofte være langvarig eller livslang, og sygdommen og behandlingen kan indebære et stort indgreb i patienternes dagligdag. Nogle infektioner kræver længere indlæggelser, hvilket af de fleste patienter opleves belastende. Derfor er der i afdelingen et stort fokus på at fremme patienternes adherence, og på at støtte patienterne i deres mestring af sygdommen. I dette arbejde spiller patientens kulturelle og sociale baggrund ofte en rolle. Patienterne i afdelingen vil have meget forskellig social og kulturel baggrund, og kan have forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser. Patienternes mestring af sygdommen kan hos nogle være kompliceret af en misbrugsproblematik. Unge patienter, der selv skal overtage ansvaret for at leve med en kronisk sygdom, kan kræve særlig opmærksomhed og støtte fra personalet. Samarbejdet med patienterne og deres pårørende og det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde spiller en stor rolle i afdelingen. At have en arvelig sygdom som cystisk fibrose eller en kronisk eller længerevarende smitsom sygdom som eksempelvis HIV eller TB kan indebære forskellige udfordringer, som kræver både sygeplejefaglig støtte og en koordinering af den tværfaglige indsats. Afdelingen behandler en del unge patienter med fx cystisk fibrose (CF) eller hiv, der tidligere er blevet behandlet på børneafdeling. Her er der at stort fokus på at opnå en vellykket transition. Da afdelingen behandler både unge og ældre patienter med livstruende eller kroniske sygdomme, kan der være patienter og pårørende i afdelingen med et særligt behov for støtte i forbindelse med psykosociale eller eksistentielle udfordringer. Information og vejledning til patienter er en stor tværfaglig opgave i afdelingen. Mange patienter er selv meget aktive i forhold til at søge information, men kan have behov for at drøfte denne information med afdelingens personale. Det er en vigtig sygeplejefaglig opgave at vejlede patienter, pårørende eller kollegaer i forbindelse med forebyggelse af smitte eksempelvis i forbindelse med håndhygiejne, isolationsregimer, stik/skæreuheld eller seksuelt overførte sygdomme. Enkelte patienter kan være i et terminalt forløb, hvor der vil være fokus på en palliativ indsats. Typiske kliniske problemstillinger, som den studerende vil få mulighed for at arbejde med på 4. semester Den kliniske undervisning på 4. semester afvikles som udgangspunkt i Infektionsklinikken, hvor de helt centrale opgaver kan beskrives som klinisk lederskab af ambulante patientforløb, vejledning og undervisning samt relationsdannelse med patienter og pårørende. Det vil være muligt at arbejde med de alle de beskrevne problemstillinger både i afdelingens sengeafsnit og i Infektionsklinikken, omend i varierende grad. Vejledningen vil have fokus på at udvikle den studerendes argumentation og kompetencer inden for de fire virksomhedsområder. 4/9

5 At udføre sygepleje Observere og beskrive patientens fysiologiske tilstand herunder måling af puls, blodtryk, iltsaturation, respirationsfrekvens, temperatur samt bevidsthedsniveau. At observere og vurdere patienten jævnfør "Tidlig opsporing af kritisk sygdom (TOKS)" og handle relevant på observationerne. Observere, vurdere og udføre sygepleje i relation til patientens behov for personlig pleje og lejring, herunder basalstimulation og trykskadeforebyggelse samt screening for trykskaderisiko. Observere og beskrive patientens bevidsthedsniveau. Planlægge og udføre sygepleje med henblik på forebyggelse af delir. Observere, beskrive og vurdere patientens ernæringstilstand og vurdere denne i forhold til vanlig ernæringstilstand. Planlægge og udføre sygeplejehandlinger til den ernæringstruede patient herunder udføre ernæringsscreening, vurdere patientens energibehov, udføre kostregistrering, måle blodsukker og medvirke ved sondeernæring. Planlægge og formidle ernæringstiltag efter udskrivelsen/i hjemmet. Observere og beskrive patientens hydreringstilstand. Planlægge og udføre sygepleje med henblik på opretholdelse af væskebalancen herunder registrering af væskeindgift, væskeudskillelse samt udregning af væskebalance. Observere og beskrive patientens cirkulation og respiration herunder observation af temperaturforhøjelse, ødemer, hoste og ekspektoration samt symptomer på iltmangel og kuldioxidophobning. Planlægge og udføre pleje til patienten med feber og den respirationsbesværede patient herunder håndtering af iltbehandling. Deltage i tværfagligt samarbejde omkring respirationsstøtte (primært intermitterende CPAP og PEEP-fløjte). Foretage lungefunktionsundersøgelse. Observere, beskrive og vurdere patientens blære- og tarmfunktion og vurdere denne i forhold til patientens vanlige udskillelse. Planlægge og udføre pleje i forbindelse med udskillelse af affaldsstoffer herunder inkontinens, anlæggelse af kateter og kateterpleje. Observere og beskrive patientens aktivitetsniveau. Planlægge og udføre pleje i forbindelse med mobilisering og genoptræning herunder vurdere behovet for hjælpemidler. Formidle plan for fortsat genoptræning tværsektorielt. Medvirke ved prøvetagning og undersøgelser i afsnittet og i forsendelse af prøver. Administrere medicin til udvalgte patienter og redegøre for administrationsform, virkning og bivirkning i relation til aktuelle præparater - herunder medvirke ved subcutane injektioner og ivmedicingivning, ordination af laksantia jævnfør rammeordination og udlevering af medicin. Dokumentere observationer og ydet sygepleje samt synliggøre den kliniske beslutningstagen i plejeplaner og anden dokumentation. Overholde hygiejniske principper og argumentere for anvendt procedure herunder særlige restriktioner i forbindelse med isolation af patienter med risiko for smitte. Udføre praktisk sygepleje med fokus på hensigtsmæssig procedure, patientens sikkerhed, egen ergonomi, lethed og omsorgsfuld væremåde jævnfør Model for Praktiske Færdigheder. At formidle sygepleje Anvende situationsbestemt kommunikation under hensyntagen til patientens sygdomsaktivitet, livssituation, sundhedskompetence og eventuelle kognitive udfordringer grundet infektionen. Afklare patientens behov og præferencer i forbindelse med behandling og pleje fx ved forventningssamtaler ved opstart af hepatitisbehandling eller ved indlæggelsessamtaler. 5/9

6 Støtte patientens adherence i forbindelse med behandling af fx CF, hiv eller hepatitis. Støtte patienten i beslutning omkring iv-hjemmebehandling gennem metoden Fælles beslutningstagen. Planlægge og udføre pædagogiske interventioner som vejledning af patienter og pårørende i fx medicinadministration og selvadministration af iv-antibiotika eller subcutane injektioner. Undervise i telemedicinsk udstyr ved hjemmebehandling af iv-antibiotika. Vejlede hiv-patienter i kommunikation med afdelingen og screening for depression via AMBUflex. Vejlede i sundhedsfremme vedrørende KRAM-faktorerne. Vejledede i afbrydelse af smitteveje fx omkring håndhygiejne, isolationsregimer og seksuelt overført smitte. Medvirke i vejledning af patient ved anonym hiv-test. Tilrettelægge og medvirke ved patientsamtaler via tolk som videotolkning, telefontolkning eller fremmødetolkning. Videregive observationer, ordinationer og andre kliniske beslutninger sikkert både mundligt og skriftligt fx ved hjælp af ISBAR-systematikken. At lede sygepleje Arbejde systematisk med sygeplejeprocessen blandt andet gennem udarbejdelsen af plejeplaner, problemorienterede planer og dokumentation af sygeplejen i EPJ. Samarbejde med patient og pårørende og inddrage patientens præferencer, mål og ressourcer i planlægning, udførelse og evaluering af sygeplejehandlinger. Deltage i og reflektere over patientinvolvering i patientforløb, herunder patientforløb hvor metoden Fælles Beslutningstagning anvendes. Identificere etiske dilemmaer og argumentere for handlemuligheder. Medvirke til og initiere tværfagligt samarbejde mellem sygeplejersker, læger, sekretærer, diætist, psykolog og hivrådgiver i afdelingen samt inddrage fysio- og ergoterapeut, præst og socialsygeplejerske på AUH, hvor der er behov for dette. Reflektere over klinisk beslutningstagen med anvendelse af pædagogisk refleksionsmodel. Planlægge, evaluere og vurdere udførelse af egne arbejdsopgaver. Søge kendskab til kollegaers og medstuderendes kompetencer og bidrage til hensigtsmæssig opgavefordeling i teamsamarbejdet og sygeplejegruppen. Medvirke til samarbejde på tværs af afdelinger og sektorer (herunder samarbejde med hjemmeplejen, gadesygeplejersker og praktiserende læge), og medvirke til at skabe sikre overgange i patientforløbet. At udvikle sygepleje Bidrage til systematisk refleksion over klinisk beslutningstagen på baggrund af forskellige vidensformer med anvendelse af pædagogisk refleksionsmodel. Forholde sig til behandling og pleje af den enkelte patient eller grupper af patienter i forhold til lighed i sundhedsvæsenet, fx i forhold til betydningen af indførelse af ny teknologi og behandlingspraksis som Ambu-flex. Forholde sig kritisk til afdelingens instrukser og kliniske retningslinjer. Medvirke til refleksion og faglige drøftelser på teammøder og sygeplejekonferencer. 6/9

7 Metoder i klinisk praksis Kliniske metoder Klinisk beslutningstagen foregår i samarbejde med patienten og pårørende og med anvendelse af forskellige vidensformer. Inddragelsen af forskellige videnformer kan sikres gennem Pædagogisk Refleksionsmodel. Sygeplejeprocessen anvendes i samarbejde med patienten og indebærer individuel planlægning, udførelse og evaluering af plejen under hensyntagen til patientens livssituation, præferencer og ressourcer. Sygeplejeprocessen tydeliggøres i dokumentationen i udarbejdelse af individuelle plejeplaner eller problemorienterede planer (POP) ABCDE-princippet anvendes i "tidlig opsporing af kritisk sygdom (TOKS) Screeningsmetoder anvendes med henblik på vurdering af ernæringsrisiko, trykskaderisiko, bevidsthedsniveau (Glasgow Coma Scale), organisk delir (CAMICU), smerter (NRS-score), depression og abstinenser "ISBAR" anvendes med henblik på sikker kommunikation Fælles Beslutningstagen anvendes med inddragelse af patientens præferencer. Anvendelse af godkendte kliniske retningslinjer eksempelvis knyttet til temperaturmåling, håndhygiejne og forebyggelse af trykskade Anvendelse af lokale, regionale og nationale instrukser og retningslinjer i E-dok Hygiejniske principper for afbrydelse af smitteveje, herunder isolationsregimer anvendes jævnfør nationale infektionshygiejniske retningslinjer Udviklings- og forskningsmetoder Kvalitetsudvikling Projektarbejdsformen Rapportering af utilsigtede hændelser (UTH) Lærings- og refleksionsmetoder Sygeplejekonferencer, teammøder og faglig vejledning Følgeskab Peer-learning 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Klinisk forudsætningskrav Situationsbestemt kommunikation med patient/borger Forudsætningskravet afvikles senest i klinikforløbets 4. eller 5.uge. Forudsætningskravets grundlag er en samtale mellem patient og den studerende, og afvikles jævnfør VIA Sygeplejerskeuddannelsens beskrivelse af studieaktiviteten. 7/9

8 Planlægnings- og evalueringssamtaler Der afholdes et Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler afholdes mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Deltagelse i ugentlig refleksionstime Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og VIA-UC underviser samarbejder om Det kliniske forudsætningskrav. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet 8/9

9 Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt forudsætningskravet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 9/9