EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:

Transkript

1 EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING 2014 Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april 2015 Udarbejdet af: Pernille Christel Bak & Malene Lue Kessing

2 Indhold 1. Indledning Henvendelser Iværksatte programforløb Tid i programmet Fordeling af køn og alder Målgruppens problemstillinger Målgruppens kriminalitetshistorik Succeskriterierne og deres opnåelse Kriminalitet Uddannelse - og beskæftigelse Boligsituation Forsørgelsesgrundlag

3 1. Indledning Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) varetager Københavns Kommunes kriminalpræventive indsats for voksne borgere over 18 år, der ønsker at forlade den kriminelle livsførelse. Målgruppen har brug for en særlig støtteindsats og er kendetegnet ved at begå alvorlig og personfarlig kriminalitet herunder bandekriminalitet. EKP er organiseret som et tværgående forvaltningssamarbejde mellem BIF, BUF og SOF, hvilket sikrer borgerne en specialiseret og helhedsorienteret socialfaglig og kriminalpræventiv indsats. Der arbejdes målrettet med de kriminogene højrisikofaktorer, der har betydning for recidiv til kriminalitet. I denne rapport præsenteres resultaterne og effekterne af EKP s indsats. Derudover indgår der en kvantitativ kortlægning af målgruppens karakteristika og belastningsgrad. Kort opsummeret viser rapporten blandt andet, at: Programforløb 142 borgere har været indskrevet i EKP siden enheden blev etableret i borgere har afsluttet et programforløb på undersøgelsestidspunktet. Den gennemsnitlige tid i programmet er 11,7 måneder. Målgruppens karakteristika 97 % af programdeltagerne er mænd, og langt størstedelen er mellem 18 og 20 år. Deltagerne er særdeles aktive i det kriminelle miljø forud for indskrivning. De 124 programdeltagere tegner sig samlet set for 3727 sigtelser svarende til gennemsnitligt 30 sigtelser pr. person. Flere deltagere er endvidere kendetegnet ved at have iværksatte foranstaltninger i barndommen, mange skoleskift og afbrudte uddannelser, ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og stå uden bolig. EKP s målopfyldelse 40 % af deltagerne er ikke sigtet for ny alvorlig og personfarlig kriminalitet et år efter afsluttet programforløb. 49,1 % af deltagerne er tilknyttet ordinær uddannelse, ordinær beskæftigelse eller en uddannelses- og/eller beskæftigelsesfremmende aktivitet 3 måneder efter udskrivning. Der er sket et fald på 30,1 % i antallet af borgere, der er på kontanthjælp eller uden noget forsørgelsesgrundlag. Der er imidlertid kun sket et fald på 4 % i antallet af borgere, der ikke disponerer over egen bolig. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der måles på forskellige efterperioder alt afhængigt af, om der ses på kriminalitet, uddannelse/beskæftigelse, forsørgelsesgrundlag eller bolig. For nogle af effektmålingerne er populationen således mindre end de 124 borgere, der er opgivet ovenfor. Endeligt skal det nævnes, at der i år 2014 har været indskrevet yderligere 14 borgere via Den Nationale Rammemodel. Disse borgere indgår imidlertid ikke i effektmålingen, da det organisatoriske ansvar for denne målgruppe ikke er placeret i EKP. 3

4 2. Henvendelser I 2014 modtog EKP 87 henvendelser fra borgere, samarbejdspartnere og pårørende vedrørende visitation af borgere til EKP s programmer. Det er primært Jobcentrene og Kriminalforsorgen, der retter henvendelse på vegne af borgere, der ønsker hjælp til at forlade den kriminelle livsstil, men flere unge tager også kontakt på eget initiativ (jf. figur 1). Figur 1: Hvem retter henvendelse vedr. visitation af borgere? (2014) Andre 7% 2% 7% Borgeren selv 10% 16% Borgerens pårørende Børnefamiliecenter 3% Jobcentre 6% Kriminalforsorgen 20% 1% Politi Socialforvaltningen 28% SSP+ Ungdommens Uddannelsesvejledning Ud af de 87 henvendelser, som EKP modtog i 2014, er: 10 borgere indskrevet i KIV 10 borgere indskrevet i EXIT 20 borgere henvist til anden myndighed, da de falder udenfor målgruppen pga. alder. De resterende borgere har enten ikke ønsket at deltage eller er blevet henvist til anden myndighed pga. alvorlig psykisk sygdom, massivt misbrug, trusselsbillede, manglende motivation el.lign. 4

5 3. Iværksatte programforløb I perioden fra EKP blev etableret i 2010 og frem til 2014 har der været indskrevet i alt 142 borgere i EKP s programmer. Heraf har 13 borgere været indskrevet 2 gange og én borger har været indskrevet 3 gange. Der har således været iværksat i alt 157 programforløb siden opstart. Det årlige antal iværksatte programforløb fordeler sig som vist i nedenstående tabel (opgjort den 31. december 2014). Tabel 1: Antal iværksatte programforløb i perioden I ALT KIV EXIT I ALT Tid i programmet På undersøgelsestidspunktet har 124 borgere afsluttet et programforløb. Borgerne deltager i gennemsnit 11,9 måneder i programmet. 43 % (n=53) af deltagerne er dog indskrevet i mere end 12 måneder. Figur 1: Tid i programmet (n=124) % 25 % 26 % 6 % 8 % < 3 mdr. 3 til 6 mdr. 6 til 12 mdr. 12 til 24 mdr. > 24 mdr. 5

6 5. Fordeling af køn og alder Langt størstedelen af programdeltagerne er mænd, som figur 2 viser, udgør kvinderne kun 2,8 % (n=4) af det samlede antal borgere i programmerne. Figur 2: Fordeling af køn blandt borgerne i EKP's Programmer (n=142) 3 % Mænd Kvinder 97 % Den aldersmæssige fordeling blandt borgerne spænder fra 17 til 26 år. Størstedelen af de borgere, der deltager i programindsatsen er mellem 18 og 20 år og udgør knap halvdelen af samtlige indskrevne borgere Figur 3: Alder ved indskrivning (n=142) 17 % 18 % 14 % 11 % 11 % 11 % 11 % 4 % 3 % 1 %

7 6. Målgruppens problemstillinger EKP indsamler oplysninger om borgernes personlige og sociale forhold, når de lader sig indskrive i programmerne. Her tegner der sig et billede af en særdeles belastet målgruppe, hvis tilværelse er kendetegnet ved komplekse problemstillinger så som iværksatte foranstaltninger i barndommen, mange skoleskift og afbrudte uddannelser, ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og for nogles vedkommende hjemløshed. Boks 1: Målgruppens belastningsgrad 1 To tredjedele af borgerne har haft en børnesag 66 % af borgerne har haft en børnesag med foranstaltninger som eksempelvis dagbehandlingstilbud, kontaktperson og/eller døgnanbringelse. Det, at så en stor del af målgruppen har haft en børnesag, siger noget om kompleksiteten af målgruppens problemer. En børnesag er som oftest et resultat af bekymrende adfærd, problemer i skolen og forældre med ringe forældreevner. Hver fjerde borger har ikke afsluttet 9. klasse og har mange skoleskift bag sig 26 % af borgerne i EKP programmerne har ikke en 9. klasses afgangseksamen, og 38 % oplyser, at de har tre eller flere skoleskift bag sig. En række borgere er således karakteriseret ved at have en særdeles fragmenteret skolegang. De fleste borgere har afbrudte uddannelsesforløb bag sig 60 % af borgerne har på et tidspunkt været påbegyndt en ordinær ungdomsuddannelse. Heraf er der imidlertid kun 4 %, der har gennemført, og 29 % af borgerne oplyser, at de har to eller flere afbrudte ungdomsuddannelser bag sig. Flere borgere har således vanskeligt ved at fastholde og gennemføre et uddannelsesforløb. Omkring 40 % af borgerne har ingen erfaringer på arbejdsmarkedet 41 % af borgerne oplyser, at de aldrig har været i ordinær beskæftigelse, og 38 % har aldrig haft et fritidsjob. En række af borgerne har således ingen erfaringer fra arbejdsmarkedet, når de lader sig indskrive i programmet. En tredjedel af borgerne disponerer ikke over egen bolig 34 % af borgerne er hjemløse ved indskrivning i programmerne, hvilket betyder, at de ikke disponerer over egen bolig, men er henvist til et midlertidigt bo-alternativ eller bor midlertidigt hos familie, venner og bekendte. 7. Målgruppens kriminalitetshistorik Den seneste opgørelse fra Politiets database POLSAS viser endvidere, at målgruppen forud for indskrivningen er særdeles aktive i det kriminelle miljø. Inden indskrivning tegner de 124 borgere sig samlet set for 3727 sigtelser svarende til gennemsnitligt 30 sigtelser pr. person. Sigtelserne spænder fra 0 til 120 pr. borger. Figur 4 viser fordelingen af sigtelser før indskrivning fordelt på kriminalitetstype. 1 Datakilde: EKP s egen database. Populationen udgør 73 borgere, der har fået lavet en statusmåling ved indskrivning. 7

8 Figur 4: Fordeling af sigtelser blandt borgerne før indskrivning 9% Ikke relevant 25% 14% 52%, Mindre alvorlig Alvorlig Personfarlig 6. Succeskriterierne og deres opnåelse I det følgende afsnit præsenteres effekterne af EKP s indsats. Opgørelserne viser, at der sker et markant fald i antallet af borgere, der begår ny alvorlig og personfarlig kriminalitet efter udskrivning. Derudover får mange programdeltagere en forbedret tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Der er ligeledes tegn på, at flere borgerne får et legitimt forsørgelsesgrundlag, hvorimod det kun lykkes for ganske få borgere at forbedre deres boligsituation Kriminalitet Som illustreret er deltagerne stærkt kriminalitetsbelastede, når de lader sig indskrive i programmerne. Det langsigtede mål for programindsatsen i EKP er således, at færre borgere får nye sigtelser for alvorlig og/eller personfarlig kriminalitet efter endt programdeltagelse. Den seneste før-/eftermåling (jf. tabel 2) indikerer et markant fald i borgernes kriminalitet efter afsluttet programforløb. Før indskrivning havde 96 % (n=87) af borgerne én eller flere sigtelser for alvorlig og personfarlig kriminalitet. Et år efter udskrivning er det imidlertid kun 56 % (n=51)af borgerne, der er sigtet for ny alvorlig og personfarlig kriminalitet. Dette betyder, at 40 % (n=36) af borgerne ikke er sigtet for ny alvorlig og personfarlig kriminalitet et år efter udskrivning. Derudover er det værd at nævne, at 89 % af de borgere, der stopper med at begå alvorlig og personfarlig kriminalitet også afholder sig helt fra at begå mindre alvorlig kriminalitet. 8

9 Tabel 2: Antal sigtelser fordelt på borgere før indskrivning og 1 år efter udskrivning (n = 91) 2 Antal borgere med sigtelser før indskrivning Antal borgere med sigtelser 1år efter udskrivning Antal sigtelser Alvorlig/personfarlig Mindre alvorlig Alvorlig/personfarlig Mindre alvorlig > Uddannelse - og beskæftigelse Målsætningen er endvidere, at programdeltagerne får en større tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Konkret er succeskriteriet, at flere af deltagerne er tilknyttet ordinær uddannelse, ordinær beskæftigelse eller én uddannelses- og/eller beskæftigelsesfremmende aktivitet 3 måneder efter afsluttet programforløb. Den seneste opgørelse viser, at der er sket en betydelig forbedring i borgernes uddannelses- og beskæftigelsestilknytning efter endt deltagelse. Før indskrivning er det kun 27,5 % (n=33) af borgerne, der er tilknyttet ordinær uddannelse, ordinær beskæftigelse eller en uddannelses- og/eller beskæftigelsesfremmende aktivitet. 3 måneder efter udskrivning, er dette tal steget til 49,1 % (n=59). Der er således sket en stigning på 21,6 % (n=26) i antallet af borgere, der er tilknyttet ordinær uddannelse, ordinær beskæftigelse eller én uddannelses- og/eller beskæftigelsesfremmende aktivitet 3 måneder efter afsluttet programforløb. Derudover er det værd at fremhæve, at antallet af borgere, der er tilknyttet ordinær uddannelse eller ordinær beskæftigelse er steget fra 9 til 37 borgere. Isoleret set er dette en stigning på 75,7 procent Tabel 3: Borgernes uddannelses- og beskæftigelsestilknytning ved indskrivning og 3 måneder efter udskrivning (n=120) 3 3 mdr. efter Ved indskrivning udskrivning Uddannelses- og beskæftigelsestilknytning n % n % Ikke i aktivitet ,8 Ordinær uddannelse 7 5, ,3 Ordinær beskæftigelse 2 1,7 9 7,5 Beskæftigelses-/uddannelsesfremmende aktivitet* ,3 Ukendt 3 2, *Praktik, løntilskud, aktivering og mentorforløb 2 Datakilde: Politiets database POLSAS. Populationen udgør 91 borgere, der har deltaget i EKP s programmer i perioden december 2013, og som dermed har en efterperiode på 1 år eller mere på undersøgelsestidspunktet. 3 Datakilde: Jobcentrets database Opera. Populationen udgør 120 borgere, der har deltaget i EKP s programmer i perioden fra september 2014, og som dermed har en efterperiode på 3 mdr. eller mere på undersøgelsestidspunktet 9

10 6.3. Boligsituation Som belyst er en tredjedel af borgerne hjemløse, når de lader sig indskrive i EKP s programmer. Det er dermed også en målsætning, at deltagerne får forbedret deres boligsituation, hvis de ikke disponerer over egen bolig. Tabel 3 viser, at der kun sker en marginal udvikling i borgernes boligsituation efter endt deltagelse. Ved indskrivning disponerer 37 % (n=20) af borgerne ikke over egen bolig. Dette tal er blot reduceret til 33 % (n=18) efter afsluttet programforløb. Der er således kun sket et fald på 4 % (n=2) i antallet af borgere, der ikke disponerer over egen bolig. Tabel 3: Borgernes boligsituation ved indskrivning og 3 måneder efter udskrivning (n=54) 4 3 mdr. efter Ved indskrivning udskrivning Borgernes boligsituation n % n % Disponerer over egen bolig Disponerer ikke over egen bolig* * Henvist til midlertidige boalternativer eller bor midlertidigt og uden kontrakt hos slægtninge, venner og bekendte Forsørgelsesgrundlag Endeligt er det en målsætning, at deltagerne får forbedret deres økonomiske vilkår, hvis de enten ikke har et legitimt forsørgelsesgrundlag eller er på kontanthjælp. Udviklingen viser, at færre deltagere er på kontanthjælp og uden noget forsørgelsesgrundlag 3 måneder efter endt programdeltagelse. Flere borgere er blevet selvforsøgende, modtager SU eller elevløn. Ved indskrivning er godt 87 % (n=104) af borgerne enten uden noget forsørgelsesgrundlag eller på kontanthjælp. 3 måneder efter udskrivning er dette tal nede på 61 % (n=73). Der er dermed sket i fald på 30,1 % (n=31) i antallet af borgere, der er på kontanthjælp eller uden noget forsørgelsesgrundlag. Tabel 4: Borgernes forsørgelsesgrundlag ved indskrivning og 3 måneder efter udskrivning (n=120) 5 3 mdr. efter Ved indskrivning udskrivning Borgernes forsørgelsesgrundlag n % n % Intet forsørgelsesgrundlag 27 22, ,3 Kontanthjælp 77 64, ,5 Selvforsørgende 3 2, Løntilskud 3 2,5 1 0,8 SU Elevløn ,7 Ukendt 4 3,3 10 8,3 4 Datakilde: EKP s egen database. Populationen udgør 54 borgere, der har fået lavet en statusmåling ved ind - og udskrivning. EKP begyndte først systematisk at indsamle viden om målgruppens boligsituation i 2012, hvorfor populationen er forholdsvis lille 5 Datakilde: Jobcentrets database Opera. Populationen udgør 120 borgere, der har deltaget i EKP s programmer i perioden fra september 2014, og som dermed har en efterperiode på 3 mdr. eller mere på undersøgelsestidspunktet. 10