Udvalget om risikovillig kapital. Juni 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvalget om risikovillig kapital. Juni 2010"

Transkript

1 Udvalget om risikovillig kapital Juni 2010

2 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 1.1 Indledning Baggrund Udvalgets konklusioner Udvalgets sammensætning Innovation og markedet for risikovillig kapital 2.1 Indledning Finansiering af innovative virksomheder Betydningen af velfungerende markeder for risikovillig kapital Hovedkonklusioner fra kortlægning af udvalgte landes politikinstrumenter Det danske marked for risikovillig kapital 3.1 Indledning Det danske venturemarked Kapital i danske fonde og virksomheder Afkast af danske venturefonde og -virksomheder Venturemarkedets samfundsøkonomiske betydning Forskning, udvikling og innovation Beskæftigelse Lønniveau...37 Udvalget for risikovillig kapital 1

3 Indholdsfortegnelse 4 Den hidtidige offentlige indsats 4.1 Indledning De offentlige aktører Vækstfonden Innovationsmiljøerne Etablering af ny venturefond Etablering af alternativ markedsplads i Danmark Investering af kapital- og ratepensionsmidler i unoterede aktier.46 5 Forslag til den fremadrettede indsat Beskrivelse af de enkelte hovedforsla Litteraturoversigt Udvalget for risikovillig kapital

4 Kapitel 1 Sammenfatning Kapitel 1 Sammenfatning 1.1 Indledning Dansk økonomi står overfor en række udfordringer, hvis Danmark skal tilbage på vækstsporet og atter blive blandt de rigeste lande i verden. I OECD s seneste opgørelse placeres Danmark på en 11. plads i velstand. I 1998 lå Danmark som nummer 5. Den danske arbejdsstyrke vil i de kommende år undergå en forandring, hvor store årgange vil forlade arbejdsmarkedet og blive erstattet af små årgange. Danmark har ikke en arbejdskraftreserve i samme omfang som mange andre lande pga. en i forvejen forholdsvis høj erhvervsdeltagelse. Dertil skal lægges udfordringen fra globaliseringen, som også fremover vil stille store krav til virksomhedernes konkurrenceevne. Virksomhedernes investeringer i kapitalapparat har historisk set leveret store vækstbidrag 1. Nye og innovative virksomheder med stort vækstpotentiale kan være med til at bidrage til den samlede innovationsaktivitet i samfundet og dermed være med til at løfte produktiviteten. Men det kræver både risikovillig og kompetent kapital for at få flere vækstvirksomheder til at lykkes. Udfordringen er imidlertid, at det danske marked for finansiering af potentielle vækstvirksomheder er forholdsvis nyt og endnu giver et helt utilstrækkeligt privatøkonomisk afkast, der ikke modsvarer risikoen ved at investere i sådanne typer af virksomheder. Det kan betyde, at investeringer i nye virksomheder ligger lavere, end hvad der er samfundsøkonomisk optimalt. Oven i dette kommer, at finanskrisen med det efterfølgende internationale økonomiske tilbageslag og markedets forventninger om lavere privat risikovillighed i de kommende år vil udgøre en særlig udfordring for, hvordan man kan få de private investorer til at investere i de tidlige faser af venturemarkedet, hvor risikoen og behovet for specialiseret viden er størst. 1 Se fx Økonomisk Tema om produktivitet, Økonomi- og Erhvervsministeriet (2009). Udvalget for risikovillig kapital 3

5 Kapitel 1 Sammenfatning Samtidigt har manglende tilbageløb af tidligere års investeringer lagt begrænsninger på likviditeten og dermed mulighederne for, at de statslige aktører har kunnet foretage nyinvesteringer i den forløbne periode, hvor det private marked for risikovillig kapital har været tørret mere eller mindre ud. Endelig har ringe privatøkonomiske afkast af tidligere års investeringer i danske venturefonde været med til at gøre de institutionelle investorer tilbageholdende med at give kapitaltilsagn til nye fonde. Udvalget har på den baggrund peget på løsningsmodeller, der på en og samme tid kan være med til at afløfte nogle af de særligt store risici, der er forbundet med at investere i de tidlige faser af markedet, og samtidigt sikre bedre økonomiske incitamenter for investorerne til at tilvejebringe ny kapital og likviditet til markedet. 1.2 Baggrund I regeringsgrundlaget fra november 2007 Mulighedernes samfund og i regeringens globaliseringsstrategi er der formuleret et mål om, at Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden, der har flest vækstiværksættere. Målet skal ses i forhold til, at iværksættere bidrager til innovation, konkurrence og produktivitet. På baggrund af det ambitiøse mål nedsatte økonomi- og erhvervsministeren i april 2008 udvalget om fremtidens marked for risikovillig kapital. Ifølge kommissoriet (bilag 1) skal udvalget gøre rede for, hvorledes den risikovillige kapital herunder eksisterende statslige midler på området i højere grad kan understøtte målsætningen om at skabe flere nye vækstvirksomheder. Af kommissoriet fremgår endvidere, at udvalget skal foretage en kortlægning af det danske marked målt på en række nøgletal, inkl. venturefondenes afkast og exits. Derudover skal der laves en benchmarking med udlandet. I benchmarkingen skal indgå eksisterende teoretiske og empiriske studier på området, herunder hvad det betyder for vækstiværksættere at have et velfungerende marked for risikovillig kapital. Endelig skal udvalget foretage en vurdering af rammevilkårene, herunder vurdere udvalgte initiativer fra tidligere år. Udvalget kan på den baggrund komme med forslag til, hvordan markedet kan styrkes, så målsætningen om flere vækstiværksættere muliggøres. 4 Udvalget for risikovillig kapital

6 Kapitel 1 Sammenfatning Tidsplanen for udvalgsarbejdet er blevet rykket med knapt et år. Det skyldes den finansielle krise og regeringens indsats heroverfor. Denne indsats omfatter også Erhvervspakken fra efteråret 2009, hvor der bl.a. er blevet tilført 500 mio. kr. til nye venturefonde, som er øremærket de tidlige faser på markedet, hvor der, som det også fremgår af denne rapport, er særligt mangel på private midler. Som en del af den politiske aftale om erhvervspakken blev det endvidere besluttet, at der skulle foretages en evaluering af Vækstfonden med henblik på at vurdere det fremtidige behov for risikovillig kapital. Ernst & Young er blevet udpeget til at gennemføre denne evaluering, og udvalget har på den baggrund ikke lavet nogen selvstændig empirisk analyse af Vækstfondens ventureinvesteringer. I denne afrapportering fra udvalget til økonomi- og erhvervsministeren er der fokuseret på den faktuelle kortlægning af markedet for risikovillig kapital, hvilke udfordringer der aktuelt er på dette marked, og hvordan indsatsen fremadrettet kan tilrettelægges for bedst muligt at kunne bidrage til regeringens mål på området. Udvalget har i den forbindelse udarbejdet et katalog med initiativer, som kan være med til at understøtte markedet, jf. kapitel 5. Udvalget har valgt at fokusere på initiativer, som er rettet imod kapitalsiden af markedet for risikovillig kapital. Udvalget er imidlertid samtidig af den opfattelse, at også mere generelle rammevilkår som fx skatteregler og det offentliges investeringer i infrastrukturen er vigtige rammevilkår for potentielle vækstvirksomheder. Regeringen har i sit arbejdsprogram fra februar 2010 sat sig nye konkrete mål for bedre adgang til risikovillig kapital, herunder tilførsel af yderligere 500 mio. kr. til risikovillig kapital. Udvalgets forslag til den fremadrettede indsats kan bidrage til en udmøntning heraf. 1.3 Udvalgets konklusioner Rapporten indeholder en første kortlægning af danske venturefondes 2 performance siden De venturefonde, der blev etableret i perioden , har med et gennemsnitligt årligt afkast på -7,3 pct. for de afhændede porteføljevirksomheder haft et væsentligt lavere afkast end venturefonde, der blev etable- 2 Venturefonde investerer i nye potentielle vækstvirksomheder med et højt innovationsindhold og stort markedspotentiale. Udvalget for risikovillig kapital 5

7 Kapitel 1 Sammenfatning ret i de efterfølgende år. Afkastet i de danske venturefonde etableret i perioden har for de afhændede porteføljevirksomheder ligget på gennemsnitligt 12,6 pct. årligt. Korrigeret for administrationsomkostninger dog væsentligt lavere, jf. kapitel 3. IT-boblens endeligt i 2000 kan være en delvis årsag, men analysen tyder samtidigt på, at investeringerne i den første periode ikke i tilstrækkeligt omfang var fokuseret på virksomheder med fornødent potentiale. Der var formentlig for mange aktører, som ikke havde det fornødne volumen, og som derfor ikke kunne sikre de nødvendige opfølgningsinvesteringer. Endvidere er antallet af afhændede virksomheder, såkaldte exits, relativt lavt i forhold til antallet af virksomheder, der er blevet investeret i. Fonde, som blev etableret i , havde i 2009 stadig ca. 60 pct. af virksomhederne i porteføljerne, og værdien af disse virksomheder indikerer, at forretningsgrundlaget og kvaliteten af virksomhederne ikke har været tilstrækkeligt. Det skal ses i forhold til, at en venturefond som hovedregel er tidsbegrænset, typisk 10 år med mulighed for forlængelse 2-4 år, hvorefter resultatet af fondens investeringer gøres op og fordeles mellem investorerne. Selv om der er sket en forbedring af fondenes afkast for de fonde, der er etableret i , ligger danske venturefondes gennemsnitlige afkast fortsat under afkastene for andre europæiske og amerikanske fonde. Udviklingen peger dog på, at kompetenceniveauet blandt markedsaktørerne er blevet forbedret i de senere år. Der synes med andre ord at være sket en markedsmodning, som fremadrettet peger mod bedre privatøkonomiske afkast. Der er en række betingelser, som skal være opfyldt, for at markedet for risikovillig kapital fremover kan blive mere uafhængigt af en stor offentlig tilstedeværelse på markedet. Den vigtigste er, at afkastene i højere grad skal være konkurrencedygtige i forhold til andre kapitalmarkeder for at kunne tiltrække private investorer på lang sigt. Tiltrækningen af private investorer vil også kunne tiltrække andre nødvendige aktører og muliggøre en positiv spiral af yderligere specialisering af kompetencer, som kan danne grundlag for højere afkast. Uden tilstrækkelige afkast vil det være vanskeligt at tiltrække privat kapital og etablere denne positive spiral. En offentlig indsats, der sigter mod at opbygge et privat marked for finansiering af nye innovative virksomheder, er en balancegang mellem at tilføre volumen til markedet uden samtidig at fortrænge private investorer, som ellers ville have foretaget investeringer i de pågældende virksomheder. 6 Udvalget for risikovillig kapital

8 Kapitel 1 Sammenfatning Rationalet for en offentlig indsats er derfor størst i de tidlige faser, hvor der for private investorer ikke er det forventede privatøkonomiske afkast, som modsvarer risikoen. En offentlig indsat i de tidlige faser, hvor private investorer tøver, vil derfor potentielt medføre et samfundsøkonomisk afkast, der overstiger de samfundsøkonomiske omkostninger ved at bruge offentlige midler på markedet. Regeringens handlingsplan for risikovillig kapital fra 2005 og de seneste års styrkede indsats over for de tidlige faser af venturemarkedet forventes at sætte sig positive spor. Senest blev der med regeringens erhvervspakke tilført venturemarkedets tidlige faser 500 mio. kr. til nye venturefonde. Men også innovationsmiljøerne har fået tilført flere midler i forbindelse med globaliseringsmidlerne og gennem UMTS-midlerne (midler fra auktionen over tilladelser til 3. generations mobiltelefoni). Med det nye regeringsprogram fra februar 2010 vil der blive tilført yderligere 500 mio. kr. til markedet for risikovillig kapital. Den offentlige indsats siden årtusindeskiftet viser en udvikling frem mod en mere markedskonform indsats, hvor privat kapital er en forudsætning for offentlig medfinansiering. Udfordringen i den fremadrettede indsats vil være, hvordan man kan skabe den fornødne kritiske masse på markedet og sikre, at det privatøkonomiske afkast kan blive tilstrækkeligt attraktivt for private investorer. Det er udvalgets vurdering, at der også fremover er behov for en offentlig indsats for at opbygge et velfungerende marked for risikovillig kapital. Indsatsen må imidlertid ikke fortrænge private investorer. Det vil også besværliggøre indsatsen for at få private kommercielle kompetencer ned i de tidlige faser af markedet. Indsatsen skal i stedet katalysere et større privat engagement. Udvalgets hovedforslag er rettet mod at sikre de fornødne økonomiske incitamenter for de private og institutionelle investorer til at investere i potentielle vækstvirksomheder og skal ses som et supplement til statens øvrige indsats bl.a. gennem Vækstfonden. Udvalget for risikovillig kapital 7

9 Kapitel 1 Sammenfatning Oversigt over udvalgets hovedforslag Vækstlån Fleksible rammer for pensionskassernes investeringer Styrket kommercialisering af forskningen Det foreslås at etablere en statslig låneordning målrettet potentielle vækstvirksomheder i segmentet umiddelbart efter innovationsmiljøerne. Som modkrav til forholdsvis attraktive finansieringsvilkår skal der være krav om privat egenkapitalindskud. Sigtet er at forbedre nye innovative virksomheders adgang til kompetent kapital, hvor private aktører udover kapital også tilfører deres specialiserede viden til nye potentielle vækstvirksomheder. Ordningen kan indrettes som: 1) direkte finansiering af enkeltvirksomheder med fastforrentede lån eller, 2) venturefondslån, som retter sig mod gearing af venturefondes kapital efter amerikansk og engelsk forbillede. I tillæg til kapital fra private og institutionelle investorer kan venturefondene få adgang til et lån, der finansieres via udstedelse af vækstobligationer. Staten garanterer for de udstedte vækstobligationer. Ordningerne kan være med til at give en større fleksibilitet i Vækstfondens nuværende palette af finansieringsinstrumenter overfor målgruppen af nye potentielle vækstvirksomheder, hvor hovedparten af fondens investeringer i dag er indirekte gennem Sunstone Capital. Ordningerne kan kombineres med supplerende direkte investeringer fra Vækstfonden. For så vidt angår garantimodellen, skal der stilles objektive krav til de venturefonde, der får adgang til et lån, der finansieres via udstedelse af vækstobligationer med statsgaranti gennem fx en akkreditering. Garantimodellen med private akkrediterede venturefonde vil være mindre ressourcekrævende for den statslige operatør sammenlignet med en model med direkte investeringer i enkeltvirksomheder. Det foreslås, at Finanstilsynet gives muligheder for at dispensere fra den nuværende 10 pct.-grænse for pensionskassernes investeringer i unoterede aktier, hvor andelen ud over de 10 pct. behandles svarende til de kommende Solvens II regler. Formålet er at nedbryde unødige barrierer for institutionelle investorers investeringer i unoterede aktier. Det anbefales, at alle universiteter skaber klare incitamenter og sikrer de fornødne kompetencer til at kommercialisere nye idéer og opfindelser fra forskningen. Det handler bl.a. om klarere og mere 8 Udvalget for risikovillig kapital

10 Kapitel 1 Sammenfatning ambitiøse mål for kommercialisering i universiteternes udviklingskontrakter. Det kan fx være mål for etablering af spinoutvirksomheder, hvor man samtidig bør trække på innovationsmiljøernes iværksætterkompetencer. Stærkere incitamenter til investeringer i unoterede aktier for kapital- og ratepensionsmidler. Det foreslås at forbedre mulighederne for investeringer i unoterede aktier for kapital- og ratepensionsmidler. Forbedringen kan ske på tre områder. For det første ved at ejerandelen for ejeren af kapitalog ratepension forhøjes fra de nuværende 25 pct. For det andet ved at det bliver muligt at bruge en større andel af de samlede pensionsmidler over 4 mio. kr. i ordningen. Endelig gennem en slækkelse af kravene om familiemæssig tilknytning mellem investorerne. De generelle rammebetingelser, herunder målrettet offentlig efterspørgsel og investeringer i infrastrukturen, har efter udvalgets vurdering stor betydning for udviklingen af nye vækstvirksomheder. Herunder har også skattereglerne betydning for investeringsadfærd, privatøkonomisk afkast og volumen af investeringerne i potentielle vækstvirksomheder. Udvalget peger endvidere på, at beskatningsreglerne påvirker investorernes og porteføljevirksomhedernes incitamenter. Udfordringen er her at sikre level playing field i forhold til andre landes skatteregler og samtidigt undgå skattebetingede forvridninger, som har negative samfundsøkonomiske virkninger. 1.4 Udvalgets sammensætning Management partner Henrik Albertsen Bestyrelsesformand Elsebeth Budolfsen Områdechef Birgitte Christensen (Skatteministeriet) Udviklingsdirektør Anders Hoffmann (Erhvervs- og Byggestyrelsen) Direktør Søren Hougaard (AMS Group A/S) Fondsdirektør Bjarne Graven Larsen (ATP) Finansdirektør Jens Lundager, fmd. (Økonomi- og Erhvervsministeriet) Direktør Christian Motzfeldt (Vækstfonden) Adm. direktør/ceo Torben Möger Pedersen (Pension Danmark A/S) Udvalget for risikovillig kapital 9

11 Kapitel 1 Sammenfatning Vicedirektør Hans Müller Pedersen (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling) Kontorchef Thomas V. Pedersen (Finansministeriet) Adm. direktør Per Bremer Rasmussen (F&P) Adm. direktør Ingelise Saunders (ACE BioSciences A/S) Managing Director Ulla Brockenhuus-Schack (DTU-Innovation) Partner Gregers Kronborg (DVCA og North Zone Ventures) Formand og direktør Lars Stigel (Forskerparker og Innovationsmiljøer i Danmark hhv. Østjysk Innovation) Vicedirektør Dorrit Vanglo (LD) I løbet af udvalgets arbejde har Jens Lundager overtaget Økonomi- og Erhvervsministeriets formandskab i udvalget efter Ulrik Nødgaard. Gregers Kronborg har erstattet Ulrik Spork, partner i Novo Venture Partner, i udvalgets arbejde. 10 Udvalget for risikovillig kapital

12 Kapitel 2 Innovation og markedet for risikovillig kapital Kapitel 2 Innovation og markedet for risikovillig kapital 2.1 Indledning For nye, innovative virksomheder, hvor forretningsgrundlaget er nye idéer baseret på forskning og udvikling, er kapitalindskud fra venturefonde eller business angels ofte den eneste finansieringsmulighed. Der er tale om virksomheder, der har vækstpotentiale, og som kan bidrage forholdsmæssigt meget til samfundets velstandsudvikling. Set fra en samfundsøkonomisk vinkel er det derfor vigtigt, at der er adgang til finansiering for sådanne virksomheder. Erfaringerne fra især USA peger på, at denne type virksomheder finansieret med venturekapital har potentialet til at vokse mere end sammenlignelige virksomheder, og at de har en forholdsvis stor betydning for innovationskraften og produktivitetsudviklingen i samfundet som helhed. En udfordring er imidlertid at kunne tiltrække den fornødne private kapital til finansiering af sådanne virksomheder. Risikoen er høj, idet en stor andel af forretningsidéerne viser sig ikke at bære igennem. Det privatøkonomiske afkast af investeringer i innovative virksomheder har ikke kunnet modsvare risikoen og har som gennemsnit ligget under afkastet af mere sikre aktiver, som fx børsnoterede virksomheder. Det samfundsøkonomiske afkast kan ligge væsentligt over det privatøkonomiske afkast pga. virksomhedernes forholdsmæssigt store innovationsaktivitet. Det kan betyde færre private investeringer, end hvad der er samfundsøkonomisk optimalt. Erfaringerne fra nogle af de mest udviklede venturemarkeder i verden viser, at der er behov for en offentlig indsats for at få velfungerende markeder for risikovillig kapital. Endvidere viser de, at det tager lang tid at udvikle sådanne markeder. Boks 2.1: Hvad er venturekapital? Venturekapital (VC) er som regel ikke-børsnoteret aktiekapital ( private equity ), der er målrettet nye potentielle vækstvirksomheder. Investorerne kan være institutionelle investorer som fx pensionskasser eller såkaldte business angels, der selv har erfaring som iværksættere, og som har grundlagt større formuer gennem salg af egne virksomheder. Udvalget for risikovillig kapital 11

13 Kapitel 2 - Innovation og markedet for risikovillig kapital Virksomheder finansieret med venturekapital er ideelt set ledet af teams med særlig teknologisk og kommerciel baggrund, der gør virksomhederne i stand til at håndtere de særlige risici, der er forbundet med sådanne virksomheder. Venturekapital kan med fordel ledsages af ledelsesmæssige og teknologiske kompetencer. Investeringer i venturevirksomheder indebærer muligheder for store afkast, men også store risici. Derfor foregår investeringerne oftest igennem venturefonde, som investerer i et udvalg af såkaldte porteføljevirksomheder på vegne af de forskellige investortyper for på den måde at sprede risikoen for de enkelte investorer. Venturefonde tilvejebringer kapital til virksomheder, som har en risikoprofil, der gør det vanskeligt at opnå finansiering på det traditionelle kapitalmarked eller gennem bankerne. At få adgang til venturekapital er som et nåleøje. Langt størstedelen af de virksomheder, der søger om adgang til venturekapital, får afslag, da de ikke vurderes at have de fornødne kvaliteter i form af det forretningsmæssige grundlag, vækstpotentiale og ledelsesmæssige kompetencer. De fleste venturefonde har en fast levetid på 10 år med mulighed for enkelte års forlængelse. I de første 3-4 år af en fonds levetid udvælges og investeres i nye virksomheder, hvorefter fokus er på ledelse og opfølgningsinvesteringer i de eksisterende porteføljevirksomheder. Investorerne afgiver kapitaltilsagn, som de forpligter sig til at udbetale i takt med fondens investeringer. Modellen er udviklet i USA s Silicon Valley, hvor de store gennembrud i nye teknologiske vækstvirksomheder tog fart i 1980 erne. Fondene bliver aflønnet årligt med omkring 2 pct. af kapitaltilsagnene ( management fees ) og en variabel aflønning ( carried interest ), som typisk er på 20 pct. af det årlige overskud. De forholdsvis høje omkostninger ved investeringer i venturefonde betyder, at investorerne går efter de bedste fonde for at kunne sikre sig fornuftige afkast sammenlignet med alternative investeringer i fx børsnoterede virksomheder. Men det betyder også, at de fleste venturefonde kun går efter virksomheder med meget store potentielle vækstrater og dermed store potentielle afkast. Derfor nåleøjet. Finansiering af venturevirksomheder kan deles op i følgende tre udviklingsfaser, som hver for sig kan kræve én eller flere kapitalrunder at gennemføre. En tommelfingerregel er, at hvis det koster 1 kr. at komme igennem seedfasen, så koster det 10 kr. at komme igennem opstartsfasen og 100 kr. at komme igennem vækstfasen: Seedfasen Her er forretningsidéen på projektstadiet, og iværksætteren arbejder med at sammensætte en troværdig forretningsplan og udviklingsforløb. Kapital fra investorerne benyttes til at udvikle demonstrationsmodeller og til at foretage markeds- og rettighedsundersøgelser. I Danmark kommer den statslige kapital typisk fra et af de 6 innovationsmiljøer under Videnskabsministeriet (se boks 3.3 i kapitel 3 for uddybning). 12 Udvalget for risikovillig kapital

14 Kapitel 2 Innovation og markedet for risikovillig kapital Opstartsfasen I opstartsfasen opbygges en egentlig virksomhed med prototype, produktudvikling, salg og markedsføring. Den statslige kapital er typisk fra Vækstfonden eller en af de fonde, som Vækstfonden har investeret i. Vækstfasen De første kunder er blevet til flere, og virksomheden skal nu for alvor til at vokse. For biotekvirksomheder er et eller flere produkter kommet i klinisk fase 2 eller 3, og udviklingen kræver mange gange mere kapital end udvikling i præklinisk fase og seedfasen. I vækstfasen inviterer virksomheden typisk store fonde med som investorer. 2.2 Finansiering af innovative virksomheder Innovation eller forskning og udvikling (F&U) og den efterfølgende kommercialisering sker i større veletablerede virksomheder, men også i unge eller helt nye virksomheder. Innovation i modne markeder og kontinuert innovation af eksisterende produkter sker oftest i etablerede virksomheder. Derimod sker ikke-kontinuert innovation i form af helt nye produkter mv. mest effektivt og ofte kun i unge virksomheder drevet af visionære iværksættere og ildsjæle. Innovation kan omfatte både teknologi, produkter og forretningsmodeller 1. Der er flere muligheder for almindelige virksomheder til at finde finansiering. Det kan være fremmedkapitel, fx banklån, eller egenkapital som fx aktier, der udbydes privat (unoteret) til investorer eller udbydes offentligt over et aktiemarked (børs). For nye, innovative og videnstunge virksomheder er forretningsgrundlaget oftest baseret på idéer og ny viden, som dermed ikke opfylder bankers krav om sikkerhed i materielle aktiver. I tillæg skal disse virksomheder bruge forholdsvis lang tid på teknologi- og produktudvikling, mens de endnu ikke har omsætning, og derefter tid på markedsudvikling før de bliver profitable. Det gør, at de økonomiske nøgletal, som banker lægger til grund for almindelig kreditvurdering, ikke findes. Dertil kommer, at der er tale om virksomheder med høj grad af usikkerhed om fremtidsmulighederne, der kan være baseret på ny teknologi, 1 Innovation af forretningsmodel: Fx at sælge bøger over Internet i stedet for i butikker på hovedstrøget. Udvalget for risikovillig kapital 13

15 Kapitel 2 - Innovation og markedet for risikovillig kapital nye produkter og/eller en innovativ forretningsmodel. Virksomhederne har derfor ofte en lang investeringshorisont, inden det færdige produkt kan introduceres på markedet, og der kommer sorte tal på bundlinien. Mere konkret knytter usikkerheden sig til forhold som 1) vil teknologien fungere så godt i praksis, som man forventer og håber, 2) vil produktets fordele blive værdsat af kunderne, 3) kan man skaffe effektiv markedsadgang, 4) hvilke konkurrerende teknologier, produkter og forretningsmodeller vil man møde, 5) kan ledelsen eksekvere professionelt og effektivt, 6) hvad vil større konkurrenter foretage af modtræk, 7) hvor store ressourcer og hvor lang tid vil det i virkeligheden kræve, 8) hvor mange penge skal der bruges, 9) har investorerne tilstrækkeligt med midler til at understøtte selskabet hele vejen til succes (finansiel risiko), og endelig 10) har investorerne fælles mål med investeringen, herunder samme tidsperspektiv for og vej til exit?. Disse typer af risici kræver særlige kompetencer at kunne vurdere. Der er for stor forskel i viden om det konkrete projekt mellem långiver og entreprenør (asymmetrisk information) til, at lånefinansiering er nogen reel mulighed. Derfor må nye innovative virksomheder med et højt element af usikkerhed søge risikovillig kapital. Venturekapital er en form for risikovillig kapital, hvor indskud af egenkapital i porteføljevirksomheder foretages af venturefonde, statslige innovationsmiljøer eller individuelle investorer, ofte benævnt business angels. Iværksætterens motivation sikres samtidigt ved, at denne selv har et betydeligt ejerskab. Tillige stiller investorer i risikovillig kapital egne kompetencer og netværk til rådighed for iværksætteren for at modne virksomheden og øge chancen for succes. Venturefonde er som hovedregel tidsbegrænsede, og ventureteamet 2 skal vise resultater i form af videresalg af porteføljevirksomheder med gevinst, såkaldte exits, for at kunne tiltrække kapital til senere fondsetableringer. Hvor banker opnår afkast i form af renter af lånet, får venturefonde og business angels del i up side ved succesfulde exits, idet de igennem deres investeringer har ejerandele i virksomhederne, fx aktieposter. Det giver et stort økonomisk incitament for ventureinvestorer til at udvikle virksomheden frem til exit, så investeringen forrentes bedst muligt. 2 En venturefond etableres typisk som et limited partnership eller på dansk et K/S. Det er sædvanligvis et ventureteam, som tager initiativ til at etablere en fond. Ventureteamet er rådgiver for fonden og medinvestor i fonden på lige fod med de andre investorer. 14 Udvalget for risikovillig kapital

16 Kapitel 2 Innovation og markedet for risikovillig kapital Der kan opstå incitamentsproblemer i forholdet til iværksætteren, hvis denne får udvandet sin ejerandel hen over de forskellige finansieringsrunder. Det samme kan være tilfældet for mindre venturefonde (og business angels) 3. Investorerne (også kaldet limited partners/lp ) i venturefonde er typisk institutionelle investorer, private formueforvaltere og private almennyttige fonde (det sidste primært i USA). Disse kan være danske, nordiske eller internationale/globale. De internationale LPs kræver (ud over udsigt til konkurrencedygtigt afkast) strukturer, som er skattetransparente, så de kun skal betale skat i deres hjemland, og de kræver et aftalegrundlag, som er i overensstemmelse med internationale standarder. De håndterer ofte mange investeringer og bruger næsten aldrig ressourcer på at forhandle aftalegrundlag, som ikke er markedskonforme. Partnerne i ventureteams er ofte højt uddannede, fx ingeniører, med en succesfuld kommerciel og international karriere bag sig, og nogle er tidligere succesfulde iværksættere. Det er i høj grad personligt talent, vision og erfaring, som er grundlaget for en succesfuld karriere som venturepartner. Man siger populært, at venture ikke kan institutionaliseres, det er et people game. Personer med de rette færdigheder og en veneration for iværksætteri, og som vil være venturepartner, vil typisk kunne arbejde ud fra hvilken som helst lokalitet. Erfaringsmæssigt investerer venturepartnere dog tidligere i virksomheder, som ligger tæt på deres egen fysiske lokalitet, og senere i virksomheder som ligger længere væk. Derfor har det en værdi i de tidlige faser for et lokalt marked, at de bedste ventureteams har et kontor i lokalområdet. 3 Det betyder, at mindre venturefonde, business angels og entreprenøren kan have incitamenter til at begrænse væksten, hvis væksten er kapitalkrævende. Hvis de ikke gør det, så risikerer de at få et forholdsvis ringe afkast pga. udvanding, på trods af at virksomheden måtte være meget succesfuld. Udvalget for risikovillig kapital 15

17 Kapitel 2 - Innovation og markedet for risikovillig kapital 2.3 Betydningen af velfungerende markeder for risikovillig kapital Ejerskab og værdiskabelse Venturefondenes tætte samspil med entreprenørerne er en central del af værdiskabelsen i porteføljevirksomhederne. Det sker gennem aktivt ejerskab, som kan sikre, at ledelsen handler i overensstemmelse med ejernes interesser. Fra studier af virksomheder i Silicon Valley, der er finansieret af venturefonde (Hellmann og Puri, 2002), viser det sig, at disse virksomheder sammenlignet med andre virksomheder, der ikke er finansieret med venturekapital, oftere lader entreprenører udskifte med en anden professionel leder, hvis det viser sig, at de ledelsesmæssige evner hos den siddende ledelse er en hindring for virksomhedens vækst. Det ligger i en venturefonds natur, at den er tidsbegrænset, og at ejerskabet af virksomhederne i porteføljen dermed også er tidsbegrænset. Udviklingen af markedet for venturekapital hænger derfor nøje sammen med exitmulighederne, som kan sikre fonden og investorerne et fornuftigt afkast. Exitmulighederne vil være påvirket af konjunkturerne. Exit kan bl.a. ske ved en børsnotering eller gennem et industrielt salg til en etableret virksomhed. Bascha og Walz, 2001, peger på, at børsnotering ofte er den bedste løsning for såkaldte højværdivirksomheder, og industrielt salg den bedste løsning for lavværdivirksomheder. For den første kategori af virksomheder er fordelene, at venturefondenes ry og blåstempling af virksomhederne fører til bedre aftaler med investeringsbanker mv. end for andre virksomheder. Dertil kommer, at fondenes evne til at overvåge virksomhederne mindsker nye investorers usikkerhed, hvorved der kan opnås en bedre børsnoteringspris. For lavværdivirksomheder er omkostningerne ved emission mv. ofte for store til, at det kan betale sig at foretage en børsnotering. Nyere studier (Kaplan, 2009) tyder på, at antallet af industrielle salg fremover vil være langt større end børsnoteringer. For 10 år siden havde der udviklet sig en opfattelse blandt de amerikanske iværksættere/ceos af, at børsnotering var den fine exit. Denne opfattelse er i dag ændret. Det industrielle salg har den fordel, at det ofte kan ske tidligere end en børsnotering. Mere generelt bekræfter øvrige studier, at en god exit grundlæggende afhænger af virksomhedens kvalitet, karakteren af dens aktiver og varigheden af venture- 16 Udvalget for risikovillig kapital

18 Kapitel 2 Innovation og markedet for risikovillig kapital fondens investeringer. Ikke overraskende er sandsynligheden for børsnotering størst for gode og forholdsvis modne virksomheder med høj kvalitet. Venturemarkedets betydning for virksomheders vækst Venturefondes betydning for virksomhedernes vækst viser ikke entydige resultater. Det gælder især europæiske fonde, mens virksomheder i USA, som er finansieret af venturefonde, ifølge tilgængelige data skaber mere værdi end virksomheder, der ikke er finansieret af venturefonde 4. Flere studier (fx Jones og Williams, 1998 samt Audretsch og Lehmann, 2004) peger på, at det i overvejende grad er unge og innovative virksomheder, som finansieres af risikovillig venturekapital, og at finansiering fra en venturefond har en positiv indflydelse på disse virksomheders vækst 5. Dertil kommer, at venturefonde ser ud til at afhjælpe virksomheder med at overkomme kreditbegrænsninger, der er en følge af asymmetrisk information, og på den måde hjælper virksomhederne til overhovedet at komme i gang. Venturefondes betydning for virksomheders produktivitet Teknologiske fremskridt og anvendelsen heraf i produktionen er tæt forbundet med økonomisk velstand. Det er også baggrunden for den store bevågenhed, som forskning & udvikling har i markedsøkonomier. Chemmanur et al., 2008 viser, at effektiviteten i venturefinansierede virksomheder er betydeligt højere end i virksomheder, der ikke er finansieret med venturekapital. Venturefondenes track record har en signifikant positiv korrelation med porteføljevirksomhedernes produktivitet. Store fonde op til en vis størrelse lader til at være bedre end små fonde til at sikre en større produktivitet. Amerikanske erfaringer 6 viser, at venturefonde med en størrelse på mindst 200 mio. USD giver de bedste privatøkonomiske afkast, mens fondsstørrelser over 500 mio. USD giver faldende privatøkonomisk afkast. 4 Den statistiske dækning af ventureområdet er generelt behæftet med usikkerhed, da den i stor udstrækning er baseret på frivillige indberetninger. Det kan fx betyde, at oplysninger om fondenes afkast ikke til fulde afspejler det faktiske afkast. Ifølge Guy Fraser-Sampson (2009) er tallene for de amerikanske venturefonde således stærkt overdrevne, da det kun er de 25 pct. bedst performende fonde, der indberetter deres interne afkast. Fsva. tal for europæiske fonde, er det kun de største lande, hvor tallene for fondenes afkast er repræsentative. 5 Dette er en naturlig konsekvens af, at en stor del af det investerede beløb anvendes på ansættelse af medarbejdere og øget salgs- og markedsføringsindsats. 6 Steve Kaplan, University of Chicago Booth School of Business (2009). Udvalget for risikovillig kapital 17

19 Kapitel 2 - Innovation og markedet for risikovillig kapital Ikke overraskende viser studiet også, at et højt niveau for produktivitet og vækst heri har positiv indflydelse på en succesfuld exit i form af en børsnotering eller et industrielt salg. Det bekræfter hypotesen om, at en god exit grundlæggende afhænger af virksomhedens kvalitet, karakteren af dens aktiver og varigheden af venturefondens investeringer. Afledte effekter af innovation på samfundsøkonomien Flere studier (fx Hellman & Puri og Lerner, 2009) viser, at venturekapital står for en relativt stor andel af den samlede industrielle innovation. Popov og Roosenboom, 2009 synes at bekræfte tidligere analyser på amerikanske data, der viser, at venturekapital skaber forholdsvis meget industriel innovation. Mange studier har vist, at det samfundsøkonomiske afkast af forskning, udvikling og kommercialisering (innovation) er signifikant større end det privatøkonomiske afkast. Ud fra en række studier af det privatøkonomiske afkast af virksomheders forskning og udvikling og det samfundsøkonomiske afkast heraf har Grilicheses (omtalt i Lerner, 2009) estimeret gabet mellem det privatøkonomiske og samfundsøkonomiske afkast til at ligge mellem 50 pct. og 100 pct. Det vil sige, at hvis en virksomhed har 10 pct. i afkast af sine investeringer i forskning og udvikling, vil det samfundsøkonomiske afkast være på mellem 15 og 20 pct. En sådan positiv eksternalitet ( spillover ) kan være medvirkende til, at private virksomheder investerer mindre i forskning og udvikling, end hvad der er samfundsøkonomisk optimalt. I litteraturen peges på, at der kan være et rationale for en offentlig indsats på områder i samfundsøkonomien, hvor der er positive eksternaliteter 7. I Lerner (2009) argumenteres for, at et sådant rationale for offentlig involvering forstærkes af, at de privatøkonomiske afkast i venturefonde i de toneangivende vestlige lande har været skuffende. Som gennemsnit har afkastene i venturefonde i USA, Canada, Vesteuropa, Australien, Japan og New Zealand i de sidste to årtier nemlig ligget på 3,8 pct. årligt. Det vægtede gennemsnit, hvor de store fonde tæller forholdsvist mere, har været negativt med minus 1½ pct. i årligt afkast. En forklaring på de ringe afkast kan være, at en del af de store fonde er etableret under it-boblen ved årtusindeskiftet med rigelig kapital i 7 Ved negative eksternaliteter som fx virksomheders forurening er den offentlige sektors rolle at internalisere de negative samfundsmæssige omkostninger på den forurenende virksomhed ved fx at påbyde højere standarder for energieffektivitet eller gennem grønne afgifter. 18 Udvalget for risikovillig kapital

20 Kapitel 2 Innovation og markedet for risikovillig kapital markedet, hvor kvaliteten af porteføljevirksomhederne senere viste sig tvivlsomme. Forholdsvis lave privatøkonomiske afkast af investeringer i venturefonde kan forstærke problemet med at tiltrække privat kapital til fremtidige ventureinvesteringer. Udover kapitalrestriktioner som følge af asymmetrisk information og spillover effekter nævner Lerner (2009) et tredje og sidste rationale for offentlig involvering. Det er den såkaldte virtuous cycle eller kritisk masse i forhold til entrepreneurship og venturekapital. Baseret på erfaringerne fra USA tager det lang tid at få samspillet mellem entreprenørerne, de finansielle og juridiske rådgivere, institutionelle investorer, venturekapitalister m.fl. til at fungere. Det forudsætter kritisk masse og mange lærepenge at opnå de fornødne kompetencer hos aktørerne. Fx er det lettere at rekruttere personale og at finde juridisk ekspertise i finansiering af venturevirksomheder til virksomhedsopstart nummer 100 end ved den første virksomhedsopstart i en given region. Indtil der er opnået en kritisk masse, kan der ifølge Lerner (2009) være et rationale for offentlig involvering i forhold til entrepreneurship og venturekapitalister i det omfang, at den offentlige involvering skaber positive eksternaliteter. 2.4 Hovedkonklusioner fra kortlægning af udvalgte landes politikinstrumenter En kortlægning af en række landes offentlige politikinstrumenter til udvikling af markederne for risikovillig kapital 8 beskriver, hvilken rolle staten har spillet i fem udvalgte lande. Kortlægningen har to centrale konklusioner. For det første at et velfungerende venturemarked ikke opstår af sig selv. Alle fem betragtede lande, Canada, Danmark, Finland, Holland og USA har anvendt en offentlig indsats til at udvikle markedet igennem forskellige typer af offentlige programmer, som har 8 Kortlægningen bygger på konklusionerne fra et internationalt studie af offentlige politikker anvendt på markedet for risikovillig kapital i Canada, Danmark, Finland, Holland og USA. De valgte lande er blandt de førende iværksætterlande. Analysen er lavet af Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for forskning og analyse, FORA. De enkelte landerapporter er tilgængelige på Udvalget for risikovillig kapital 19

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital VÆKSTFONDEN INDSIGT Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital Resumé: Beyond Borders, Biotechnology Industry Report 2013 (EY) Dette er et resumé af en analyse, som du kan finde i Vækstfondens analysearkiv

Læs mere

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer?

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? STATUS PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Det danske venturemarked er kommet langt siden de første investeringer

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Læs mere

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden. Stig Poulsen 29. november 2012

Finansiering med Vækstfonden. Stig Poulsen 29. november 2012 Finansiering med Vækstfonden Stig Poulsen 29. november 2012 Vækstfonden bidrager til vækst Statslig investeringsfond Medfinansieret vækst i 4.100 danske virksomheder Samlet tilsagn på 11,4 mia. kr. Direkte

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

DECEMBER 2013. Danske venturefinansierede it-virksomheder

DECEMBER 2013. Danske venturefinansierede it-virksomheder DECEMBER 2013 Danske venturefinansierede it-virksomheder Danske venturefinansierede it-virksomheder Danske ventureinvestorer har de seneste 10-15 år investeret milliarder af kroner i danske it-virksomheder.

Læs mere

Fremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk

Fremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Fremtidens kapitalbehov Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Finanskrisen har ændret mulighederne for finansiering Spillet har ændret sig Rekordlavt antal venture

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007 Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden medfinansierer små og mellemstore virksomheder Vækstfonden fokuserer

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner

Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner November, 2010 10. november 2010 / side 1 Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden er etableret

Læs mere

Hvad er Vækstfonden? Danish Biometrics netværksmøde 14. juni 2012 VF Venture

Hvad er Vækstfonden? Danish Biometrics netværksmøde 14. juni 2012 VF Venture Hvad er Vækstfonden? Danish Biometrics netværksmøde 14. juni 2012 VF Venture 20. juni 2012 / side 1 Jakob Fuhr Hansen - bio Jakob Fuhr Hansen Karriere 2011- Vækstfonden, Investment Director 2009-2011 Go

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Vækstfonden, vores tilbud og venturemarkedet

Vækstfonden, vores tilbud og venturemarkedet Bjarne Henning Jensen, partner, Vækstfonden has been challenged on following issues: a. Vækstfonden: a top-down presentation: Who are we? Why are we around? What kind of values do we create? For whom are

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Udsagn 1: Kapitalfondene er et forbigående modefænomen

om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Udsagn 1: Kapitalfondene er et forbigående modefænomen alpha ATP's om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Kapitalfonde - myter og realiteter Danskerne har lært et helt nyt ord på det seneste - kapitalfonde. Men hvad er en kapitalfond? Hvordan opererer

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Evaluering af Vækstfonden

Evaluering af Vækstfonden Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. EXECUTIVE SUMMARY... 4 3. INDLEDNING... 8 3.1 ERNST & YOUNG S LØSNINGSMODEL... 8 3.2 AFGRÆNSNING OG FORBEHOLD... 9 3.3 RAPPORTENS OPBYGNING... 10 4. RAMMER OG VILKÅR

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Fremtidens penge. Realdania Erhvervsforum 2. maj 2013

Fremtidens penge. Realdania Erhvervsforum 2. maj 2013 Fremtidens penge Realdania Erhvervsforum 2. maj 2013 PensionDanmark den korte version 633.000 medlemmer 27.700 virksomheder 10,7 mia. kr. er indbetalt i 2012 4 mia. kr. er udbetalt i 2012 Formue 2012:

Læs mere

Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder

Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder Direktør Lars Stigel CAPNOVA A/S Formand for FOIN, Forskerparker og Innovationsmiljøer i Danmark Kort om innova+onsmiljøerne Risikovillig statslig

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6.

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. November 2014 Innovationsmiljøer giver biotek den kolde skulder. Medwatch 3.11.2014

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

FONDEN MARKED INVESTERINGSSTRATEGI

FONDEN MARKED INVESTERINGSSTRATEGI Skemaet nedenfor giver et overblik over de kriterier, som vægtes i en bedømmelse. Inden den konkrete ansøgning/præsentation bliver udformet, er det en god ide at sætte sig ind i disse kriterier. Hermed

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden skaber vækstvirksomheder Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der siden 1992 har medfinansieret vækst i mere end 4.200 danske virksomheder

Læs mere

Fonden skal derfor, uanset børsnoteringen, forsat bogføre investeringen i A under kvoten efter 6, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Fonden skal derfor, uanset børsnoteringen, forsat bogføre investeringen i A under kvoten efter 6, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Kendelse af 13. maj 1998. 97-36.837. Dyrtidsfondens aktier i et nu børsnoteret selskab var fortsat omfattet af 1% investeringsloftet for aktiviteter vedrørende forskning og udvikling.lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23.

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23. Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede og vækstskabende initiativer samt digitalisering (23. oktober 2012) 1 Aftale om Udmøntning af UMTS-midlerne

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU KREDITKLEMME? Kilde: Nykredit DET FINANSIELLE MARKED HVAD ER UDFORDRINGEN Penge Formidl.

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Danish Venture Capital and Private Equity Association Skatteministeriet Att.: Skatteminister Kristian Jensen Nikolai Eigtveds gade 28 1402 København K Børsen Slotsholmsgade

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA

INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA STYRK DIN OPSPARING MED INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST PFA har stiftet Investeringsforeningen PFA Invest, som privatpersoner har mulighed

Læs mere

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 54 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity. Erik Holm

Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity. Erik Holm Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity Erik Holm De mange myter om kapitalfonde Myter De er skadelige for beskæftigelsen (samfundet) De er meget lukkede De skaber kun værdi med låneteknik De

Læs mere

Ejerskab og finansiering

Ejerskab og finansiering Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Midtjysk Iværksætterfond 1. januar 201231. december 2014 Journalnummer: 13370712 Kontraktens parter Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr: 5

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Innovationsmiljø & Spinoff. Oktober 2011

Innovationsmiljø & Spinoff. Oktober 2011 Innovationsmiljø & Spinoff Oktober 2011 Præsentation af Innovation MidtVest A/S (IMV) 2 Innovationsmiljøordningen ordningen Formål at skabe og udvikle flere videnstunge iværksættervirksomheder med unikke

Læs mere

DI præsentation 04.05.2010

DI præsentation 04.05.2010 DI præsentation 04.05.2010 Præsentation af Universal Robots Vækst hvilken slags vækst ønsker vi Generelle forhold SWOT Konklusion Idégrundlag Idegrundlaget er at udvikle robotter der er: Fleksible Lette

Læs mere

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf?

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? EU kommissionen har afsat penge til risikovillige lån og egenkapital for ialt 187 mia. DKK til vækst og innovation i erhvervslivet. Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? Egil Rindorf Specialkonsulent

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Ansvarlig lån - initieret af Danske Bank koncernen

Ansvarlig lån - initieret af Danske Bank koncernen Ansvarlig lån - initieret af Danske koncernen Risikovillig kapital V/Direktør Erhverv Søren Jan Nielsen 08-06-2015 Nogle Fortsat virksomheder lav vækst har - SMV erne behov for mere vigtige kapital for

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden

Finansiering med Vækstfonden Finansiering med Vækstfonden Lån og kautioner Erhvervskundechef Peter Bo Byggeri og Anlæg Holbæk 2015+ Holbæk 3. februar 2015 Om Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringsfond, der medvirker

Læs mere

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk Et kig i krystalkuglen Michael Møller mm.fi@cbs.dk Om erhvervsobligationer som suppesten Erhvervsobligationer sælges som glimrende løsning på finansieringsproblem. Løsningen bliver dog ekstra god, hvis

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25.

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25. OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København Elektronisk fremsendelse Selskabsmeddelelse 27/2007 Silkeborg, den 25. oktober 2007 ITH Industri Invest A/S har fokuseret sin investeringsstrategi

Læs mere

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving Aktieindekserede obligationer Sikker investering i det nordiske opsving Norden et unikt vækstcenter I Danske Bank vurderer vi, at den positive udvikling i Norden vil fortsætte. Derfor tilbyder vi to forskellige

Læs mere

VækstDanmark er VentureDanmark

VækstDanmark er VentureDanmark Danish Venture Capital and Private Equity Association VækstDanmark er VentureDanmark Børsen Slotsholmsgade DK-1217 København K Telefon: 72 25 55 02 SE-nr.: 266 554 55 Telefax: 33 91 18 38 e-mail: dvca@dvca.dk

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

mod børsnotering Webcast

mod børsnotering Webcast mod børsnotering Webcast Børsintroduktion 2006 Baggrund for børsnoteringen Investering hidtil forbeholdt mindre kreds af landbrugsinvestorer Stort udviklingspotentiale i østeuropæisk landbrug Unikt investeringskoncept

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Værdiskabende kvalificering

Værdiskabende kvalificering Værdiskabende kvalificering Vi kunne fordoble eksport-salget til nye markeder på få år, hvis vi ellers kunne få investeringen finansieret. Det viste sig umuligt at klare på traditionel vis, og vi var begyndt

Læs mere

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE Test selv din risiko og vælg blandt flere porteføljer Vælg mellem aktive og passive investeringer Til både pension og frie midler SAXOINVESTOR SaxoInvestor er

Læs mere

MARKEDSANALYSE 2010: Det danske marked for venturekapital

MARKEDSANALYSE 2010: Det danske marked for venturekapital MARKEDSANALYSE 2010: Det danske marked for venturekapital Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing med PFA har stiftet, som privatpersoner har mulighed for at investere i. Bestyrelsen i består af direktør og tidligere

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Investering i Human Technologies ApS

Investering i Human Technologies ApS Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 18. juni 2014 Lukket dagsorden Investering i Human Technologies ApS 1. Resume Sundhed og Omsorg har gennemført et offentlig-privat

Læs mere

MEDDELELSE OM VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I DE I TILBUDS- DOKUMENT AF 8. MAJ 2012 ANGIVNE OPLYSNINGER UNITED FOOD TECHNOLOGIES INTERNATIONAL S.A.L.

MEDDELELSE OM VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I DE I TILBUDS- DOKUMENT AF 8. MAJ 2012 ANGIVNE OPLYSNINGER UNITED FOOD TECHNOLOGIES INTERNATIONAL S.A.L. MEDDELELSE OM VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I DE I TILBUDS- DOKUMENT AF 8. MAJ 2012 ANGIVNE OPLYSNINGER vedr. UNITED FOOD TECHNOLOGIES INTERNATIONAL S.A.L. S pligtmæssige købstilbud til ejerne i AQUALIFE A/S CVR-nr.

Læs mere

StockRate Asset Management. Din uafhængige formueforvalter

StockRate Asset Management. Din uafhængige formueforvalter StockRate Asset Management Din uafhængige formueforvalter StockRate Asset Management Din uafhængige formueforvalter StockRate Asset Management Din uafhængige formueforvalter kvalitet og sikkerhed StockRate

Læs mere

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte Finansiering Et centralt element i projektet har været at arbejde med udvikling af finansieringsmodeller, dels til egne aktiviteter og dels til anvendelse for kommende partnerskaber, hvor vellykket resultat

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden

Finansiering med Vækstfonden Finansiering med Vækstfonden Lån og kautioner Henrik Holst Elstrøm & Michael Eg Vejle, den 18. december 2014 Agenda Kort om Vækstfonden Hvem kan vi finansiere Det hjælper vi med Sådan gør vi Sådan kommer

Læs mere

INVESTERING I FREMTIDEN. TOPSKAT eller OPSPARING?

INVESTERING I FREMTIDEN. TOPSKAT eller OPSPARING? INVESTERING I FREMTIDEN TOPSKAT eller OPSPARING? INFORMATION SOLENERGI EJENDOMME ESTATEPARTNER A/S KORT SAGT Vi administrerer selskaber for over DKK 1 mia. Vi udbyder hert år omkring 10 nye sunde solprojekter

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere