VARMEPLAN. Hovedstaden. Det er svært at spå - men nødvendigt!
|
|
- Max Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyhedsbrev nr. 2 - oktober 2008 Det er svært at spå - men nødvendigt! Projekt Varmeplan har opstillet et nyt sæt brændselsprisprognoser til brug for scenarieberegningerne Det er svært at spå især om fremtiden, lyder et gammelt citat. Det gælder også udviklingen i priserne på olie, kul og naturgas, som inden for det seneste år har været meget svingende og høje. Imidlertid har fremtidens brændselspriser stor indflydelse på, hvordan man i dag vurderer økonomien i langsigtede energiprojekter, da en væsentlig andel af de samlede udgifter ved dagens energiforsyning består af udgifter til brændsler. I de seneste par år er IEA s prognoser blevet kritiseret fra flere sider. Et af problemerne med prognoserne er, at de ikke særlig godt har kunnet forudsige de brændselsprisstigninger, som vi har set. Et andet problem er, at IEA s langsigtede prognoser ændrer sig drastisk fra år til år. Faktisk ser det mest af alt ud til, at prognoserne bestemmes ud fra de brændselspriser, der er gældende på det tidspunkt, hvor prognosen udarbejdes. Se figuren overfor, hvor en række af IEA s prognoser er sammenlignet og vist i forhold til den faktiske prisudvikling. Energistyrelsens seneste basisfremskrivning af Danmarks energiforbrug frem til 2025 indeholder ud over et basisforløb baseret på IEA s prognoser også et alternativt forløb med en højere oliepris. For kulprisens vedkommende ligger begge forløb dog væsentligt under dagens prisniveau, både i udgangspunktet, som er 2006, og i slutåret Sammenligning af IEA s prognoser og faktisk prisudvikling for råolie I Danmark har man tradition for at læne sig op af det Internationale Energiagentur, IEA, når det gælder fremskrivning af brændselspriser. IEA blev dannet i midten af 70 erne som et modsvar til OPEC og den oliforsyningskrise, som opstod i slutningen af IEA udarbejder hvert efterår en Word Energy Outlook, som blandt andet indeholder en prognose for fremtidens priser på olie, kul og naturgas. Prognosen udarbejdes ud fra en vurdering af den fremtidige efterspørgsel efter brændslerne sammenholdt med det forventede udbud. Problemer med IEA s fremskrivning Styregruppen har på den baggrund bedt Ea Energianalyse om at vurdere, hvilke brændselsprisforudsætninger, der bør anvendes i projekt Varmeplan. Ea Energianalyse vurderer, at det største problem med IEA s model for fremskrivninger af brændselspriser ser ud til at være, at den ikke håndterer, at det bliver mere og mere vanskeligt at udvinde olie og kul i takt med den globale efterspørgsel. IEA s fremskrivninger viser, at efterspørgslen efter olie, kul og naturgas vil stige væsentligt frem mod år 2030, og IEA an-
2 tager samtidigt, at udvindingen relativt let kan holde trit med den øgede efterspørgsel. Derfor kommer der ikke nævneværdige prisstigninger på brændsler, men tværtimod et lille fald i perioden frem til Men hvis udvindingen ikke kan holde trit med efterspørgslen, som flere internationale analyser peger på, vil billedet se anderledes ud. I første omgang vil det resultere i væsentligt højere brændselspriser, og i næste omgang vil de højere priser medføre en lavere efterspørgsel. Og det er præcis den situation, der kan blive fremtiden. Udtømning af eksisterende produktionskilder og stadigt vanskeligere betingelser for udvinding fra nye kilder sætter begrænsninger for udvindingshastigheden, så det ikke er muligt at dække en stigende efterspørgsel. Ea Energianalyse har gennemgået en række andre vurderinger af fremtidens brændselspriser, herunder den amerikanske energiadministrations årlige International Energy Outlook, og herudfra indstillet til styregruppen, at der i projektets grundscenarie anvendes brændselspriser, som falder lidt frem mod 2010 på grund af den økonomiske afmatning, men derefter er gradvist stigende i perioden frem til For de forskellige typer af faste biobrændsler, er der endnu kun i meget begrænset omfang tale om international handel og international prisdannelse. I Varmeplan s prisforudsætninger er de langsigtede biomassepriser koblet til kulprisen og prisen på CO2. Tabellen herunder angiver de forventede priser i Brændselspris i 2030 Kr./GJ Råolie 115 USD/tønde 117 Kul 150 USD/ton 36 Gas 510 USD/1000 m 3 76 Biomasse (piller) 87 Disse priser på de fossile brændsler er væsentligt højere end de seneste prisfremskrivninger fra IEA, men styregruppen har med udgangspunkt i indstillingen fra Ea Energianalyse vurderet, at de giver et mere realistisk billede af fremtidens brændselspriser og dermed et bedre grundlag for at vurdere økonomien i det fremtidige varmesystem i hovedstadsområdet. Herudover vil der der blive gennemført følsomheds analyser med andre brændselspriser. Ea Energianalyses redegørelse for brændselsprisfremskrivningerne findes på projektets hjemmeside. Scenarier skal vurdere fremtidens varmeforsyning Det er de store analysemodeller, der skal i sving, når fremtidens forsyning af fjernvarmesystemet i hovedstadsområdet skal vurderes. Derfor er Varmeplan s scenarie gruppe i gang med at opstille en detaljeret model af det sammenhængende fjernvarmesystem i Hovedstadsområdet. Modellen repræsenterer de vigtigste flaskehalse i det eksisterende store varmenet, som reducerer mulighederne for at udnytte de billigste kraftvarmeanlæg og de anlæg med mest vedvarende energi og højeste effektivitet. Også områdets kraftvarmeværker, som fx Amagerværket og Avedøreværket, indgår i modellen. Værkerne drives efter en samlet optimering af el- og varme, hvor elpriserne time for time er afgørende for valg af brændsel og for omkostningerne ved varmeproduktionen. Derfor indgår modellen af hovedstadsområdets fjernvarmesystem i en stor optimeringsmodel (Balmorel) af hele det nordeuropæiske elmarked, som også omfatter de store mængder vindkraft, vandkraft og andre produktionsanlæg i Norden. Nyhedsbrev nr. 2 - oktober 2008 Side 2
3 I modellen optimeres el- og kraftvarmeproduktionen time for time, på samme måde som det sker i virkelighedens elspotmarked Nordpool. Det overordnede formål med analyserne er at svare på, hvordan varmesiden på en omkostningseffektiv måde kan bidrage til lavere CO 2 -emission og til mere vedvarende energi i energisystemet, især i hovedstadens fjernvarmesystem. På projektets første workshop drøftede to grupper, hvordan scenarieanalyserne bedst kan bruges. Her blev peget på, at scenarierne kan fortælle politikerne om, hvilke incitamenter der får selskaber og brugere til at handle i overensstemmelse med de mål, som samfundet stiller op. Scenarierne kan også give eksempler på, hvad der kan indgå i de energi- og klimaplaner, som kommunerne i hovedstads-området i øjeblikket arbejder på. Det er besluttet, at varmeplanen skal medvirke til at svare på disse spørgsmål. Kraftvarme i hovedstadsområdet. Kilde: VEKS. Selve modellen for fjernvarmesystemet omfatter over 15 områder, der repræsenterer et lokalt varmeforbrug. Desuden er mulighederne for varmeproduktion fra et eller flere af de eksisterende kraftværker, affaldsfyrede værker, spidslastkedler og geotermianlæg lagt ind i modellen. Endelig er varmetransmissionssystemet modelleret, herunder de bindinger og begrænsninger i overføringskapacitet, som er i det nuværende system. Resultaterne fra modelberegningerne kan sammenfattes i en række nøgletal. Det kan være økonomiske nøgletal for kraftvarmeværkerne, nøgletal for flaskehalsomkostninger i varmetransmissionsnettet samt nøgletal for emissioner af CO2 og SO2. Andre nøgletal er de emissionsfaktorer, som anvendes i grønne regnskaber, elpriserne i spotmarkedet, samt varmeproduktionsomkostninger i de forskellige delområder i det sammenhængende kraftvarmesystem. 70 pct. VE i fjernvarmeforsyningen Projektets styregruppe har besluttet, at der skal beregnes nøgletal for årene 2010, 2015, 2020 og Endvidere skal der udføres nogle perspektivberegninger, der rækker frem mod Det er besluttet, at der fastlægges et grundscenarie, som skitserer et balanceret udviklingsforløb frem mod I grundscenariet skal fjernvarmeforsyningen for 70 pct. vedkommende være baseret på vedvarende energi. Den første opgave, gruppen står overfor, er derfor at vise, hvordan det kan lade sig gøre så omkostningseffektivt som muligt, set fra varmeforbrugerens synspunkt. Ved opstilling af scenarierne er der en lang række forudsætninger, som skal fastlægges. Det drejer sig om udvikling i efterspørgslen efter varme, udviklingen i brændselspriser og CO 2 -priser, udviklingen i affaldsmængder i kraftvarmeproduktion og antagelser om, hvilke af de eksisterende kraftværker der fortsat er til rådighed i de forskellige scenarieår, eller som må forventes at være skrottet. Også rammeforudsætninger vedr. tilskud og afgifter fastlægges. I grund scenariet er udgangspunktet for dette den energipolitiske aftale fra februar Vurdering af virkemidler En væsentlig del af scenarieanalyserne er som nævnt at vurdere konsekvenserne af forskellige virkemidler til at opfylde de energi- og klimapolitiske målsætninger. Nyhedsbrev nr. 2 - oktober 2008 Side 3
4 2025 grundscenarie Eksempler på variationer Globalt Oliepris 107 USD/tønde Ændrede brændsels- og CO2-priser CO 2 -pris: 225 kr./ton i hele perioden Konkurrencedygtige mikroteknologier Ingen væsentlige teknologispring Nationalt Rammer fra energiaftalen fra februar 2008 Ændrede afgifter og VE tilskud Afgifter som nu Betydeligt mere vindkraft i Danmark Lokale tiltag Ældre anlæg på HC Ørstedsværket, Svanemølle- Øgede varmebesparelser og øget udbredelse af værket og Amagerværket udgår Affaldsmængder stiger med 1,3 pct. årligt, nye fjernvarmenet Investeringer i transmissionsnet og i varme- forbrændingsanlæg Mulighed for kul og biomasse på Amagerværket lagring Skrotning og etablering af kraftvarmeværker og Avedøreværket Øget anvendelse af biomasse Implementering af energibesparelser og øget Øget lokal VE-produktion (solvarme og fjernvarmedækning Konvertering af dampnettet i København varmepumper) Ønske om 100 pct. VE-baseret fjernvarme Grundforudsætninger i 2025 og eksempler på variationer På varmesiden kan varmebesparelser og en øget anvendelse af individuelle opvarmningsformer, som fx solvarme, varmepumper og brændeovne, reducere fjernvarmebehovet, mens en udvidelse af fjernvarmenettet kan øge forbruget i nogle områder. Også nye byområder kan betyde en øget fjernvarmeafsætning, hvis de vel at mærke kobles på fjernvarmesystemet. Nye kraftvarmeværker og nye brændsler Ændringer i produktion af varme har stor betydning for fjernvarmens økonomi og miljøforhold. Det gælder især anvendelsen af forskellige brændsler som kul, biomasse og naturgas på de værker, som ejes af DONG Energy og Vattenfall. Fremtidens affaldsforbrændingsanlæg er også vigtige. Andre analyseemner er konsekvenserne af lukning af kraftværker i den østlige del af området, hvor der er produktionsunderskud på længere sigt, eller etablering af nye kraftvarmeværker i den vestlige del, hvor der er produktionsoverskud, samt værdien af at udvide produktionen af geotermisk varme og andre VE-anlæg som solvarme og varmepumper. På transmissionssiden analyseres de samlede omkostninger ved begrænsninger (flaskehalse) i transmissionsnettet, og værdien af forskellige mulige netinvesteringer vurderes. Også konsekvenserne af omlægningen af det gamle fjernvarmedampnet til vandbaseret fjernvarme vurderes. Endvidere ses på konsekvenserne af lavere fjernvarmetemperaturer over tid og værdien af at øgede muligheder for varme lagring, så kraftvarmeværkerne bedre kan optimere deres drift i forhold til udsving på elmarkedet. Ny workshop til januar Alle disse forskellige tiltag og virkemidler vurderes i scenarierne. Herudover gennemregnes en række følsomhedsanalyser, hvor konsekvenserne af eksempelvis ændrede brændselsprisforløb og ændret afgiftspolitik belyses. Scenariegruppen forventer at kunne præsentere de første resultater fra analyserne i januar Det sker på en workshop, hvor der vil blive mulighed for at diskutere de foreløbige resultater og drøfte behovet for yderligere beregninger. Nyhedsbrev nr. 2 - oktober 2008 Side 4
5 Besparelser og større fjernvarmeområder Fremtidens varmemarked bliver undersøgt i Varmeplan Hovedstadsområdet har et af verdens største sammenhængende kraftvarmesystemer. Men hvordan ser varmemarkedet ud i fremtiden, og vil kraftvarmen fortsat være konkurrencedygtig over for andre forsyningsformer på længere sigt? Det er nogle af de spørgsmål, som undersøges i forbindelse med projekt Varmeplan. Disse tendenser kan derfor på længere sigt betyde, at fjernvarmesystemet bliver større end i dag, men muligvis også, at den samlede varmeafsætning ikke vokser tilsvarende på grund af varmebesparelser. Hvad det betyder for driften og udbygningen af det samlede fjernvarmesystem undersøges i Varmeplan ved hjælp af scenarieanalyser for det samlede varmesystem med bl.a. forskellige antagelser om omfanget af energibesparelser, byudvikling og udvidede fjernvarmeområder. De enkelte varmeselskaber (VEKS, KE, CTR) er desuden i færd med at belyse, hvordan netstrukturen mest hensigtsmæssigt kan udvikles i fremtiden. Resultaterne fra disse undersøgelser indgår som et vigtigt input til analyserne i hovedprojektet. Der er flere modsatrettede tendenser, som påvirker det fremtidige varmemarked. De højere brændselspriser, krav om CO 2 -reduktioner og kravene til fjernvarmeselskabernes energispareindsats øger omfanget af varmebesparelser i hovedstadsområdet, også i fjernvarmeområderne. Det betyder umiddelbart et mindre varmemarked for fjernvarmeforsyningen. Men omvendt betyder høje brændselspriser og CO 2 -omkostninger, at kraftvarmen bliver mere konkurrencedygtig i forhold til individuel naturgas- og olieforsyning på grund af en mere effektiv udnyttelse af brændslet. Fornuftigt at flere får fjernvarme I dag er det attraktivt at øge tilslutningen inden for fjernvarmeområderne, og det kan også være attraktivt at udvide fjernvarmenettet i hovedstadsområdet til områder udenfor det eksisterende fjernvarmenet. Foto: Frederiksberg Forsyning Et særligt element i arbejdet med Varmeplan er at undersøge mulighederne for varmebesparelser i bygningsmassen. En række undersøgelser peger på, at der på landsplan teknisk set er gode muligheder for en væsentlig reduktion af varmeforbruget, bl.a. gennem efterisolering og udskiftning af vinduer. Spørgsmålene er imidlertid, om resultaterne fra disse undersøgelser direkte kan overføres på bygningsmassen i hovedstadsområdet, hvor eksempelvis en stor del af bygningerne i København er ældre etageejendomme med facader, som er vanskelige at isolere. Endvidere er det et åbent spørgsmål, om de tekniske besparelses muligheder bliver gennemført i praksis, og Nyhedsbrev nr. 2 - oktober 2008 Side 5
6 hvad der i givet fald skal til af virkemidler for at motivere de mange beslutningstagere til at investere i varmebesparelser. Som en del af projektet vurderes derfor hvad der er et realistisk/sandsynligt varmebesparelsesforløb for hovedstadsområdet. Ændrede områdegrænser vurderes Et andet vigtigt element er en vurdering af afgrænsningen mellem fjernvarmeområder og områder med anden opvarmning, herunder opvarmning med individuelle naturgas- og oliefyr. Her er varmeselskaberne i øjeblikket i gang med at vurdere mulighederne for en ændret områdeafgrænsning. I VEKS har man taget et nyt værktøj i brug, fortæller projektudvikler Jens Brandt Sørensen. Ved hjælp af værktøjet, som kombinerer GIS-kort med BBR-oplysninger, kan man relativt enkelt foretage en screening af mulighederne for at tilslutte nye kunder til fjernvarmesystemet. - Vi opererer med nøgletal for enhedsforbrug og omkostninger ved tilslutning af kunderne, fortæller Jens Brandt Sørensen. Det giver et første indtryk af, hvor store omkostninger der vil være ved en øget tilslutning, og hvor store varmeforbrug, der på den måde kommer med i fjernvarmesystemet. Disse overslagstal indgår i projekt Varmeplan som et delresultat og som forudsætning for de videre analyser, men vi kan også bruge dem til en drøftelse med fjernvarmedistributionsselskaberne i vores område. Dermed er der mulighed for i de enkelte selskaber at vurdere, hvordan man konkret kan komme videre. Også andre steder er man i gang med konkrete planer for en øget tilslutning til fjernvarmenettet, som det blandt andet fremgår af bagsideartiklen Gladsaxe fjernvarme. Fjernvarme som CO 2 -reduktionstiltag Udbredelse af fjernvarme kan være et vigtigt element i Danmarks bestræbelser for at nå sine internationale klimaforpligtelser. Med fjernvarme kan man bl.a. udnytte den spildvarme fra elproduktion, som ellers vil gå tabt. Dermed reduceres energisystemets behov for primærenergi og udledningen af CO 2. Den fremtidige CO 2 -regulering i EU kan blive et andet vigtigt motiv til mere fjernvarme. EU s målsætning er at reducere drivhusgasemissionerne med 20 pct. i 2020 eventuelt op til 30 pct. afhængigt af udfaldet af FN s klimakonference i København næste år. Omtrent halvdelen af EU s udleding af drivhusgasser kommer i dag fra kilder, som er omfattet af EU s kvotehandelssystem, dvs. el- og varmeproduktionsanlæg samt de energitunge industrier. Den anden halvdel stammer hovedsagligt fra transportsektoren, landbruget og fra individuel opvarmning med naturgas, olie og varme. Efter 2012 vil EU ifølge Kommissionens seneste forslag sætte et fælles loft på emissionerne fra de kvoteomfattede virksomheder, mens det bliver nationalstaternes opgave at skaffe reduktioner uden for kvotesektoren. For Danmark foreslås en målsætning om 20 pct. reduktion i 2020 for det ikke-kvoteomfattede område. Konvertering fra opvarmning med naturgas og olie til fjernvarme kan derfor blive et vigtigt virkemiddel for den danske regering, idet fjernvarme hovedsagligt produceres på kraftvarmeværker, der er omfattet af EU s kvotesystem. Samtidig opnås en væsentlig reduktion i det samlede brændselsforbrug. Nyhedsbrev nr. 2 - oktober 2008 Side 6
7 Fordobling af fjernvarmen i Gladsaxe Fjernvarme skal erstatte naturgas og olie, siger den udbygningsplan, som byrådet i Gladsaxe Kommune netop har vedtaget Det er samfundsøkonomisk og brugerøkonomisk fordelagtig at skifte naturgasfyret og oliefyret ud med fjernvarme i den sydlige del af Gladsaxe Kommune. Det viser en ny udbygningsplan, som By- og Miljøforvaltningen i Gladsaxe Kommune har udarbejdet på basis af beregninger udført af Grontmij-Carl Bro. Omkring nye kunder kan med fordel skifte til fjernvarme. Der er vel at mærke næsten udelukkende tale om større kunder i form af virksomheder, boligselskaber og større bygninger, da det i første omgang kun er ganske få parcel-, kæde- og rækkehuse, som forventes at blive tilsluttet til fjernvarmen. Ved dimensioneringen af rørene er der dog taget hensyn til en god balance mellem yderligere tilslutning og energibesparelser. Den nye udbygningsplan betyder nye investeringer på i alt ca. 240 mio. kr. Heraf investerer Gladsaxe Fjernvarme for ca. 215 mio. kr. i nye distributionsnet, mens CTR, der leverer fjernvarmen fra det storkøbenhavnske varmetransmissionsnet, skal investere omkring 25 mio. kr. i ændringer på de eksisterende vekslercentraler. Både økonomisk og miljømæssig fordel - Det er et spændende projekt, vi er gået i gang med, siger Thomas Engell fra Gladsaxe Kommune, som har stået for udbygningsplanen. Det er både samfunds-økonomiske og miljømæssige fordele ved en omlægning af varmeforsyningen i områder med høj varmetæthed, men det er jo også nødvendigt, at de nye fjernvarmekunder kan se en fordel ved omlægningen. Derfor har vi sammensat en omstillingspakke, som gør det muligt at få den nødvendige tilslutning til fjernvarmeforsyningen på plads hurtigt, uden at det går ud over de eksisterende kunder, siger Thomas Engell. Omstillingspakken består af to elementer. For det første kan nye varmekunder mod en betaling af et tillæg til den faste afgift blive tilsluttet fjernvarmesystemet. Tillægget betyder, at det ikke er de eksisterende kunder, som betaler for netudbygning og tilslutning hvilket der er lagt stor vægt på. Selvom den faste afgift på den måde bliver ca. dobbelt så høj for nye kunder som for de eksisterende kunder, vil de stadig have billigere varme end før omlægningen. For det andet tilbydes nye kunder en låneordning til finansiering af omkostningerne ved omstilling af husinstallationerne til fjernvarme, så der ikke er store engangsudgifter for kunden ved omlægningen. Kompensation til naturgassen Endelig er der forholdet til naturgasselskabet, som mister kunder ved omlægningen. Her arbejdes med en model, som betyder, naturgasselskabet kompenseres for den mistede betaling for brugen af naturgas-distributionsnettet, således at det ikke går ud over de tilbageværende naturgaskunder. Kompensationen betales af de nye fjernvarmekunder, så det ikke påvirker de nuværende fjernvarmekunder. Jan Elleriis fra CTR, som leverer varmen til fjernvarmeforsyningen i Gladsaxe, er begejstret for projektet. En øget tilslutning til fjernvarmenettet er blandt de tiltag, som undersøges i Varmeplan, og der er for mig ingen tvivl om, at der er store perspektiver i at udnytte fjernvarmesystemet bedre ved en øget tilslutning, som det nu sker i Gladsaxe Kommune. Og som projektet er skruet sammen, kan fordelene realiseres, uden at der er nogen, som taber på projektet, fremhæver Jan Elleriis. Udgiver: Styregruppen for Varmeplan som består af Inga Thorup Madsen, CTR (formand), Jan Elleriis, CTR, Lars Gullev, VEKS, Flemming Andersen, VEKS, Astrid Birnbaum, KE og Magnus Foged, KE Ansvarhavende redaktør: Projektleder Thomas Hartmann, KE - thar@ke.dk Webadresse: Nyhedsbrevet er det andet af en række nyhedsbreve. Abonnement kan tegnes på hjemmesiden
Gennem projektet er der opstillet fem scenarier for fremtidens fjernvarmeforsyning i hovedstadsområdet.
Nyhedsbrev nr. 6 - september 2009 Fremtiden byder på klimavenlig fjernvarme Varmeplan er nu afsluttet, og projektet kommer med spændende resultater her forud for det store klimatopmøde i København i december
Læs mereBaggrund, Formål og Organisation
Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet
Læs mereWorkshop 2, Varmeplan. Hovedstaden
Workshop 2, Varmeplan 26. Januar 2009 Præsentation af foreløbige resultater Projektets baggrund Global fokus på klimaspørgsmålet. Klimatopmøde i København efteråret 2009 Europa i 2020: 20% CO2 reduktion,
Læs mereDe første scenarier for varmeforsyningen i Hovedstadsområdet
Nyhedsbrev nr. 4 - februar 2009 Affald og biomasse kan blive fremtidens brændsler i s varmeforsyning Det er realistisk at dække langt hovedparten af varmeforbruget i hovedstadsområdet med vedvarende energi
Læs mereEl- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission
08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.
Læs merePræsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden
Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereVARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front
Nyhedsbrev nr. 3 - december 2008 Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Det danske hovedstadsområde er ikke det eneste sted, hvor fjernvarmeforsyningen spiller en væsentlig rolle for klimaindsatsen.
Læs merebestræbelser på at spare på energien og på CO 2 -udledningen, som blandt andet vil påvirke varmeforbruget i fjernvarmeområderne.
Nyhedsbrev nr. 1 - juni 2008 Varmeplan skal sætte dagsordenen Nyt projekt om fremtidens varmeforsyning i hovedstadsområdet Er fjernvarmen løsningen på fremtidens udfordringer på klima- og energiområdet?
Læs mereVARMEPLAN. Hovedstaden. Pressemøde. Axelborg 3. september VARMEPLAN Hovedstaden
Pressemøde Axelborg 3. september 2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes og de enkelte
Læs mereOmstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012
Omstilling til CO2-neutral fjernvarme Varmeplan Hovedstaden 1+2 Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012 Varmeplan Hovedstaden 1+2 Et samarbejde mellem KE, CTR og VEKS Forsyning
Læs mereBilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.
Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereVarmeplan Hovedstaden 3. Regionalt fjernvarmeforum
Varmeplan 3 Regionalt fjernvarmeforum 15. Marts 2013 El og varme er forbundne kar Udvikling i elmarkedet: Tørår/vådår, brændsler, CO2, Investeringer Vindkraft etc. 15 Fjernvarmesystemet 16 Udgangspunkt
Læs mereVPH Varmeplan Hovedstaden. Brugerrådsmøde 26. november 2009
VPH Varmeplan Hovedstaden Brugerrådsmøde 26. november 2009 Energi-, VE og CO 2 -målsætninger i DK Målsætninger i DK: På langt sigt fri af fossile brændsler Mindst 30% VE i 2025 (bruttoenergi) 15% reduktion
Læs mereVARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier
Nyhedsbrev nr. 5 - maj 2009 Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Januar måneds midtvejsseminar har sat sit præg på arbejdet i projekt Varmeplan, og nye scenarier for fremtidens forsyning har set dagens
Læs mereForudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne
Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem
Læs mereVarmeplan Hovedstaden 3
Varmeplan 3 Hovedkonklusioner og resultater fra 2035- og perspektiv-scenarier 7. oktober 2014 Nina Holmboe, projektleder Formål med projektet Omstillingen til VE under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed
Læs mereFremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren
Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren Jan de Wit og Jan Jensen, Dansk Gasteknisk Center Webartikel, GASenergi, 4. januar 2018 Baggrund Dansk Fjernvarme publicerede i slutningen af 2016 resultatet
Læs mereVarmeplan Hovedstaden 3 er i gang!
Nyhedsbrev nr. 7 - februar 2013 Varmeplan 3 er i gang! Fremtidens fjernvarmeforsyning skal i stigende grad baseres på vedvarende energikilder og skal bidrage til udviklingen af et intelligent energisystem.
Læs mereNye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning
Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereNordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereKampen om biomasse og affald til forbrænding
til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind
Læs mereKonsekvenser af frit brændselsvalg
Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering
Læs mereModellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014
Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel
Læs mereSamfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis
17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereVARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden
Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til
Læs mereVi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens
Nyhedsbrev nr. 9 - april 2014 Hovedstadsområdets fjernvarmesystem i 2050 hvad fortæller perspektivscenarierne? Langsigtede analyser viser vejen til grøn og konkurrencedygtig fjernvarme i et energisystem
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereVARMEPLAN Hovedstaden
VARMEPLAN Hovedstaden Varmeplan Hovedstaden Analyse af den fremtidige fjernvarmeforsyning i hovedstadsområdet September 2009 2 Varmeplan Hovedstaden september 2009 Indholdsfortegnelse 1 Resumé og konklusioner...
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereHvorfor en omstilling De svindende energiressourcer
Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende
Læs mereAnalyse af muligheder for sammenkobling af systemer
Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Regionalt forum, VPH3, 5. september 2013 Jesper Werling, Ea Energianalyse Indhold Analysens formål Udvikling i de overordnede rammer og modelværktøj
Læs mereFJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR. 1. oktober 2019
FJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR 1. oktober 2019 30 ansatte Primært økonomer Fokusområder Energi, klima og miljø Sundhed Transport Offentlige og private kunder 50% private 50%
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereNyt stort fjernvarmesystem i Køge
Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner
Læs mereAnalyser af muligheder for energibesparelser og VE til Strategisk Energiplan
GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Forsyningsafdelingen Strategisk Energiplan - Konklusioner NOTAT Dato: 15. marts 2012 Af: Mette Nedergaard Analyser af muligheder for energibesparelser og VE til
Læs mereStatus for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereEnergiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid
Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser
Læs mereNOTAT GLADSAXE KOMMUNE. By- og Miljøforvaltningens bemærkninger til høringssvar til Energistrategi Forsyningsafdelingen
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen NOTAT Miljøudvalget 16.08.2012 Pkt. 60, bilag 2 By- og Miljøforvaltningens bemærkninger til høringssvar til Energistrategi 2035 Dato: 2. august 2012 Af: Mette Nedergaard
Læs mereVARMEPLAN Hovedstaden
VARMEPLAN Hovedstaden Varmeplan Hovedstaden Analyse af den fremtidige fjernvarmeforsyning i hovedstadsområdet Resumé September 2009 2 Varmeplan Hovedstaden Resumé, september 2009 Indholdsfortegnelse 1
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs merePerspektivscenarier i VPH3
Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor
Læs mereCASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY. Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse
CASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber og Region Hovedstaden.
Læs mereForslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune
Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile
Læs mereAnalyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen
Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereUdnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet
Udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet Branchemøde for fjernvarmen 5. sep. 2018 Anders Kofoed-Wiuff Baggrund for SEP-projektet Analyserne er gennemført i foråret 2018
Læs mereEnergiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige
Læs mereFjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereVPH 3. Varmenettet i Hovedstaden 2012 og 2025. Modellens struktur
VPH 3 12-08-2013 Varmenettet i Hovedstaden 2012 og 2025 Varmeselskaberne CTR, HOFOR og VEKS gennemførte i perioden november 2010 til maj 2011 et fælles projekt, Varmeplan Hovedstaden 2 (VPH2), som havde
Læs mereVarmelager i Høje Taastrup
Va r m e l a g e r i H ø j e Ta a s t r u p 2017 2 VARMELAGER Varmelager i Høje Taastrup Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS) og Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. har analyseret mulighederne for at
Læs mereKP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret
Læs mereFremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016
Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning
Læs mereGRØN FJERNVARME I NETTET OG I RADIATOREN
GRØN FJERNVARME I NETTET OG I RADIATOREN Charlotte Søndergren, Planlægningschef, HOFOR 1. oktober 2019 chs@hofor.dk. Mobil: 27952724 HOFOR Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereFjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014
Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie
Læs mereAarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Læs mereBÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI
BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION
Læs mereVejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef
Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien
Læs mereElopgraderet biogas i fremtidens energisystem
Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem Biogas2020 KulturCenter Limfjord Skive. 8 november 2017 Hans Henrik Lindboe og Karsten Hedegaard, Ea Energianalyse 1 Formål At undersøge perspektiverne for
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereFremme af varmepumper i Danmark
Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs meregladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato
gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende
Læs mereNotat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2017-614 Doknr: d2018-1698-18.0 01-02-2018 Konsekvenser af grundbeløbets bortfald Konklusion Vurdering af konsekvenser ved grundbeløbets bortfald må ses i
Læs mereVARMEPLAN. Hovedstaden. Varmeplan Hovedstaden 3 nu afsluttet med velbesøgt seminar den 7. oktober 2014. Nyhedsbrev nr.
Nyhedsbrev nr. 10 - oktober 2014 Varmeplan 3 nu afsluttet med velbesøgt seminar den 7. oktober 2014 Der var stor interesse for fjernvarmens fremtid i hovedstaden på projektets afslutningsseminar den 7.
Læs mereVEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Læs mereMIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
Læs mereFrederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030
Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Det danske samfund står over for en stor omstilling af energisystemet og denne omstilling kommer Frederiksberg til at blive en del
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereNotat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup
Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet
Læs mereNOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier
NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereSTREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007
STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,
Læs mereCO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet
CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Sydvestjylland. Konference 13. juni 2018 Anders Kofoed-Wiuff
Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland Konference 13. juni 2018 Anders Kofoed-Wiuff Baggrund Langsigtet politisk mål om fossiluafhængighed og minimum 50 % VE i 2030 Men hvordan skal målene indfris
Læs mereStatus og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereGRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.
GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn
Læs mere