Kvalitetsrapport Hareskov Skole

Transkript

1 Kvalitetsrapport Hareskov Skole

2 FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringning af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke Byrådets mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Dokumentationen skal både omhandle oplysninger om den enkelte folkeskole og det samlede kommunale skolevæsen. Kvalitetsrapporten for skoleåret er delt op i flere forskellige delrapporter. Der er udarbejdet en hovedrapport for det samlede skolevæsen, en skolerapport for hver af folkeskolerne i kommunen samt en rapport udelukkende med faktuelle oplysninger og nøgletal, hvor rammebetingelserne for Furesø Kommunes Skolevæsen er samlet. Dette er hovedrapporten for Furesø Skolevæsen. Alle rapporterne kan findes på nedenstående hjemmeside. I lighed med sidste års kvalitetsrapport omfatter rapporten både en evaluering af skoleåret og de fremadrettede mål for skoleåret God læselyst Børn og Unge DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 2

3 DISPOSIION Forord...2 Disposition...3 Skolepræsentation...4 Faglig vurdering ved slutningen af skoleåret Skolens arbejde med de fælleskommunale mål i skoleåret Skolens arbejde med de fælleskommunale mål i skoleåret Partnerskab om Folkeskolen...15 DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 3

4 SKOLEPRÆSENAION Hareskov Skole Navn og adresse Hareskov Skole Poppel Alle 6, 3500 Værløse, lf: Skolens ledelse Skoleleder Lis Engstrand Kappel, Souschef Ole Skogemann, Afdelingsleder Sussie Hommelgaard, Skolens organisering Skolen har 680 elever fordelt på 3 spor på alle klassetrin (2 bh.kl. og 2 1.kl. i 09/10) Skolen har 2 specialklasser (læseklasser) Skolens lærere arbejder i årgangsteam på alle klassetrin. Arbejdet med fælleskommunale mål i skoleåret 09/10 Faglighed: At børn og unge sammen med forældrene og det pædagogiske personale opstiller mål for undervisningen og følger op på resultaterne. At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem differentieret undervisning. Samarbejdsparter Dag- og fritidsinstitutioner mv. Inklusion: At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn At børn og unge udvikler selvværd og selvtillid Nærmeste samarbejdspartnere (fritidshjem og klubber): Hareskov fritidsklub Klub Furesø Øvrige samarbejdspartnere (børnehaver og int. institutioner): UU Sjælsø samt Områdeinstitution Sydøst med afdelingernes: Børnehuset Bøgely, Børnehuset Åkanden og Hareskov Børnehus DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 4

5 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært med baggrund i den seneste statusanalyse. Faglig vurdering Styrker Udviklingspotentialer Generel faglig vurdering Vores store styrke er, at vi har nogle meget dygtige elever med god forældreopbakning og nogle meget velkvalificerede og engagerede lærere. Hareskov Skole er fortsat i stand til at tiltrække og fastholde uddannede og kompetente lærere. Vi har haft det store generationsskifte, så vi skal ikke ud og rekruttere så mange nye lærere i den kommende tid. Der er en stor styrke, at skolen har et godt fagligt ry, og der er stor søgning fra elever fra egen kommune og nabokommuner. eamsamarbejdet har stor betydning for det faglige miljø, for synergieffekten i forhold til elevernes personlige og faglige udvikling, samarbejde i forhold til forældrene og samarbejdet med pædagogerne i Fritidshjemmet. Det er 7. år, at vi arbejder i team, og strukturen og organiseringen omkring teamene fungerer godt, men der er brug for at afstemme værdier, holdninger og forventninger i forhold til teamets arbejde. Dette skal også ses i lyset af, at vi har fået rigtig mange nye medarbejdere, som ikke har været med i opstartsfasen. Vi har en tilbagemelding fra vores elever på, at de godt kunne ønske sig flere udfordringer i undervisningen. Derfor ønsker vi at arbejde med undervisningen af børn og unge med særlige forudsætninger. Vi vil i ledelsen blive endnu tydeligere i arbejdet med at opstille og synliggøre skolens pædagogiske udviklingsmål. Vi vil arbejde på at blive mere anerkendende i alle relationer. Vores lærere giver udtryk for, at de påskønner, at der er højt til loftet på Hareskov Skole fagligt, pædagogisk og metodisk. Vi er ved at uddanne en matematikvejleder, som skal være med til at styrke den faglige sparring omkring matematikundervisningen. Lærerne er godt i gang med en god proces om opfølgning på diverse test (dansk/matematik) og evaluering. Vi ønsker at udvikle arbejdet med I ved at installere projektorer i alle klasser og på sigt implementere smartboards i klasser. Både lærere og elever er meget I kyndige og bruger I i den DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 5

6 daglige undervisning. Vi arbejder særdeles målrettet mod, at alle elever kan læse efter 1. klasse. Specialpædagogisk bistand, herunder holddannelse Vi har formået at inkludere mange elever med forskellige behov. Indsatsen omkring børn med særlige behov er i højere grad blevet systematiseret, og vi har nogle særdeles dygtige resursepersoner på skolen, herunder vores resursepersoner omkring læsning. Vi ønsker fortsat at have fokus på holddelingen og udvikle mulighederne i forhold til differentiering og inklusion. Vi imødeser, at vi får flere og flere børn med særlige behov. Dette stiller store krav til kompetenceudvikling, som vi fortsat skal have fokus på. Dansk som andetsprog osprogede børn bliver meget hurtigt inkluderet på Hareskov Skole. Vi har meget få tosprogede elever. En svaghed er fortsat, at vores elever er meget lidt vant til at omgås børn fra andre kulturer. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 6

7 SKOLENS ARBEJDE MED DE FÆLLESKOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRE Nedenstående skemaer indeholder skolens arbejde med de skolepolitiske mål i SME modellen benyttes til evaluering af de skolepolitiske mål. Modellen forholder sig til fem parametre Status, Mål, egn, iltag og Evaluering. Modellen er endvidere udbygget med en analyse af, hvordan arbejdet med det de enkelte skolepolitiske mål er gået og hvordan der følges op på målet. SME modellen benyttes på hver af de fælleskommunale mål, der arbejdes med. FAGLIGHED Fælles kommunale mål: At børn og unge sikres faglig kontinuitet ved overgang fra daginstitution til skole, i selve skoleforløbet og ved overgang fra skole til ungdomsuddannelse. Status M Mål iltag egn S E Evaluering Hvordan er det gået? Vi mangler klare rammer og betingelser for samarbejdet mellem pædagoger og lærere. Skole og fritidshjem deler nu lokaler, men der et stykke vej før lokalerne udnyttes optimalt pædagogisk. Byggeprocessen har været lang og forsinket, det har medført en del gener både for lærere og pædagoger. Sikre helhed og sammenhæng ved skift i barnet livs og hverdag, fra skole til fritidshjem. At sikre en bedre udnyttelse af medarbejdernes kompetencer på tværs af en ellers opdelt dag. Fastsættelse af rammer og betingelser for samarbejdet mellem lærere og pædagoger i fælles lokaler Nedsættelse af to arbejdsgrupper (lærere og pædagoger med tilknytning til 0+1. klasse og lærere og pædagoger med tilknytning til 2+3 klasse). Dette foretages i august af ledelsen. Udarbejde et kommissorium for gruppernes arbejde i samarbejde med homas Zeeberg (leder af Hareskov Fritidshjem) Større forståelse og anerkendelse af andre faggruppers arbejde. Evalueringsmøde, hvor effekten af projektet vurderes af lærere, pædagoger og ledelse. Evalueringen i forhold til forældre aftales i arbejdsgrupperne. Det er gået noget anderledes, end vi havde forestillet os. Fritidshjemmet har fået ny ledelsesstruktur, og det har haft betydning for vores fælles arbejde med Fritidshjemmet. Vi har valgt at bruge nogle kræfter på at konstituere os som ny ledelsesgruppe og på ny sætte mål og rammer for vores fælles ledelsesarbejde. Vi har lavet nogle dagsforløb i fællesskab. Den overordnede rammesætning af betingelserne for vores samarbejde er endnu ikke fastlagt. Kommunen har nedsat en gruppe, som arbejder med dette. På baggrund af det samarbejde, som er fundet sted mellem lærere og pædagoger, har det været et stort ønske at få fastlagt principper for brug og funktion af lokaler, og det har vi arbejdet med. Ligeledes har der været stort behov for at lave rammer for evt. fælles økonom i områder, hvor der er fælles forbrug. Det er ligeledes et ønske fra både medarbejdere og ledelse. Vi har derfor udarbejdet nogle dokumenter, som omhandler ovenstående. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 7

8 Hvordan følges der op på målet? Et andet meget vigtigt emne har været, hvordan mødestrukturen skulle være mellem lærere og pædagoger. Som forsøgsordning mødes pædagoger og lærere hver 6. uge til formelle møder. Det sker skiftevis i forlængelse af lærernes og pædagogernes arbejdstid, og repræsentanter for begge ledelser er til stede. På de møder følges der op omkring de fælles retningslinjer og principper. For at få mere samarbejde på tværs af årgangene er det planlagt, at teamet af lærere og pædagoger omkring 0.+1 klasse og 2+3 klasse holder et dagsmøde. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 8

9 FAGLIGHED Fælles kommunale mål: At børn og unge sammen med forældrene og det pædagogiske personale opstiller mål for undervisningen og følger op på resultaterne. Status S Vi har i to år arbejdet med elevplaner på skolen, hvor hvert enkelt team har besluttet, hvilken form elevplanen skulle have. Mange lærere giver udtryk for, at det er et rigtig godt arbejdsredskab. Det er nu tid til at drage nytte af erfaringerne og lave fælles rammer for arbejdet med elevplaner på Hareskov Skole. M Mål Der anvendes rigtig mange forskellige evalueringsmetoder på alle klassetrin. Målet er at udvikle elevplanerne, således at alle interessenter oplever at det er et funktionelt og godt pædagogisk redskab. Vi ønsker at sætte fokus på evaluering, samt udbrede og udvikle forskellige evalueringsværktøjer. Således at elever får en oplevelse af at de får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. iltag Fokusmøder for hele lærergruppen vedr. elevplaner indkaldes af ledelsen og foregår på pædagogiske eftermiddage. Kompetenceudvikling i forbindelse med brugen af værktøjer til at lave elevplaner med. egn E Evaluering Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på målet? Pædagogiske eftermiddage med videndeling og kompetenceudvikling omkring redskaber til evaluering. ydeligere dokumentation for elevernes udbytte af undervisningen Det evalueres i statusanalysen om eleverne vurderer at de får tilbagemeldinger på deres fremskridt. Vi havde en pædagogisk eftermiddag og en pædagogisk weekend, hvor et af de overordnede temaer var evaluering og tilbagemelding til eleverne. Det blev meget tydeligt i forbindelse med arbejdet med evaluering, at målfastsættelse er særdeles vigtigt, og at der var behov for et fælles sprog omkring evaluering, således at eleverne er klar over, at de bliver evalueret, og så de føler, at de får en tilbagemelding på deres arbejde og udvikling. Vi har haft evaluering oppe som emne i alle team. Når ledelsen har overværet undervisningen, har evaluering været på dagsordenen. Lærerne er blevet præsenteret for SME-modellen. Den nyeste statusanalyse fra maj 2009 viser en markant fremgang i forhold til bevidstgørelse og implementering af evaluering både hos elever, lærere og ledelse. Vi er kommet godt i gang med arbejdet omkring evaluering, men det er et udbredt ønske, at vi tager et spadestik dybere, og vi vil meget gerne udbygge dette skolepolitiske mål. Vi har nedsat et pædagogisk udvalg, som skal være med til at lave oplæg til pædagogiskrådsmøder omkring det fortsatte arbejde med evaluering, herunder redskaber, mere fagspecifikke evalueringer samt tilbagemelding til eleverne. RIVSEL Fælles kommunale mål: At børn og unge involveres i og gøres medansvarlige for skolens trivselsplan DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 9

10 Status M Mål iltag egn S E Evaluering Skolebestyrelsen har iværksat at større trivselsprojekt i samarbejde med skole, fritidshjem, fritidsklub, spp og forældre. I vores APV har en del lærere givet udtryk for, at de oplever deres arbejdsliv som stresset. Målet med trivselsprojektet er at alle børn og voksne på Hareskov Skole trives og udvikles. Der udarbejdes en trivselsplan for Hareskov Skole. Vi vil sætte fokus på lærernes arbejdsmiljø. Vi vil forsøge at skaffe midler til at etablere lærerarbejdspladser på skolen. Vi tager på pædagogisk weekend i september, hvor temaet er trivsel. egn på god trivsel kan være at vi oplever, at der er færre konflikter og mindre hærværk og rod på skolen. Lærerne udstråler en højere grad af overskud, lyst og engagement og udvikling præger lærergruppen. Eleverne er glade for at komme i skole. Vi gennemfører en UMV i foråret 09 med særlig fokus på elevernes trivsel. Effekten af arbejdet med lærernes trivsel evalueres gennem team- og mus-samtaler Hvordan er det gået? Vi har udarbejdet en trivselsplan, som allerede har haft anvendelse på et kontaktforældremøde og til mange forældremøder, hvor trivsel er sat på dagsordenen. I statusanalysen kan vi se, at eleverne giver udtryk for, at de har et særdeles godt forhold til deres kammerater og lærere. Der er markant fremgang i forholdet mellem lærere og elever i forhold til sidste års statusanalyse. Eleverne har stor tro på, at de vil klare sig godt i skolen. Der er desværre stadig 10% af eleverne, som svarer uenig eller meget uenig på spørgsmålet Er du glad for at gå i skole?. Det er svært at se sammenhængen mellem svaret på dette spørgsmål og de øvrige spørgsmål, som omhandler forholdet til lærere og elever. Vi afventer resultaterne på UMV en, som vil give os uddybende svar på denne problemstilling. Vi har en generel fornemmelse af, at der er færre konflikter både imellem eleverne, men også mellem elever og lærere. Hvordan følges der op på målet? Der er etableret lærerarbejdspladser og garderobelockers, som længe har været et stort ønske fra lærergruppen. På pædagogisk weekend var et af emnerne stress. Vi har haft besøg af en stresscoach og der er ved at blive udarbejdet en stresspolitik, hvor der bl.a sættes fokus på, hvordan man selv, som kollega og som ledelse kan forebygge stress, og hvilket ansvar den enkelte har, når stress er opstået. I statusanalysen er der en tydelig fremgang i lærernes tilbagemeldinger omkring ledelsens medvirken til at skabe tryghed og ro i undervisningen. Eleverne oplever også, at lærerne er blevet bedre til at skabe ro i undervisningen. På baggrund af UMV en udarbejdes en handleplan. Stresspolitikken præsenteres i PR, så alle er klar over deres rolle. rivsel er et fast emne på alle skolebestyrelsesmøder. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 10

11 SKOLENS ARBEJDE MED DE FÆLLESKOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRE Nedenstående skemaer er skolens planer for arbejdet med de skolepolitiske mål i skoleåret FAGLIGHED Fælles kommunale mål: At børn og unge sammen med forældrene og det pædagogiske personale opstiller mål for undervisningen og følger op på resultaterne. S Sammenhæng M Mål iltag egn E Evaluering Vi har arbejdet en del med evaluering og målfastsættelse i dette skoleår. Vi ønsker i højere grad at sætte fokus på evalueringsværktøjer og målfastsættelse. At børn og unge sammen med forældrene og det pædagogiske personale opstiller mål for undervisningen og følger op på resultaterne. Vi har nedsat en pædagogisk udviklingsgruppe, som skal være med til at udarbejde oplæg til Pædagogisk Råd. Vi vil arbejde med sproget omkring evaluering, så eleverne er mere bevidste om hvornår vi evaluerer. Lærerne opstiller synlige mål for den enkelte elev. Lærerne opstiller synlige mål for den enkelte lektion, og målene evalueres i slutningen af timen. At flere end 53% af eleverne svarer ja til spørgsmålet i statusanalysen, om de har en individuel elevplan. På spørgsmålet Jeg ved, hvilke mål jeg skal nå, både generelt og i fagene dansk, matematik og engelsk sker der en fremgang i svarene enig og meget enig i statusanalysen næste år (i forhold til i år). Elevernes individuelle mål er synlige i klasserne. Evalueringsværktøjet Den anerkendende undersøgelse er udgangspunkt for teamsamtaler med skoleledelsen. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 11

12 FAGLIGHED Fælles kommunale mål: At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem differentieret undervisning. S Sammenhæng M Mål iltag Lærerne arbejder meget med undervisningsdifferentiering, og der har især været fokus på at differentiere undervisningen for de svageste elever. I vores statusanalyse svarer 28% af vores elever, at de får opgaver, som er for lette. Vi ønsker at sætte fokus på undervisningsdifferentiering for elever med særlige forudsætninger. Det vil vi gøre i et foreløbigt to-årigt forløb. Nedenstående omhandler første år i forløbet. At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem differentieret undervisning For at tilgodese elever med særlige forudsætninger vil vi lave følgende tiltag: Et fælles møde for lærere og ledelse på Syvstjerneskolen og Hareskov Skole med Johanna Raffan (NACE). Studietur til London med et antal lærere fra hver skole. Fællesmøde med workshops for alle lærere på de to skoler. egn At lærerne sætter differentierede mål for eleverne. At flere elever føler sig udfordrede i undervisningen At eleverne er mere engagerede i undervisningen og selv søger udfordringer Det faglige niveau hæves. Det er ok at være dygtig. Der opstår netværk mellem lærere på de to skoler E Evaluering Interview med lærerne, der har været i London DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 12

13 INKLUSION Fælles kommunale mål: At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn S Sammenhæng M Mål iltag egn E Evaluering Vi ønsker at udvikle et anerkendende menneskesyn: At ledelsen anerkender lærerne for deres flotte arbejde, at man som kollegaer anerkender hinandens arbejde og igennem dette anerkender den enkelte elev, og at eleverne også anerkender hinanden. Vores lærere giver klart udtryk for, at de ønsker flere kompetencer i forhold til at inkludere børn med særlige behov. At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn Vi vil afholde en pædagogisk eftermiddag om anerkendende pædagogik. Eftermiddagen planlægges sammen med det pædagogiske udvalg, som også er idéudviklere på, hvordan vi som skole kan blive mere anerkendende i alle relationer. Kompetenceudvikling i forhold til børn med særlige behov/forudsætninger. Vores AK-team bliver brugt til sparring i teamene og for den enkelte lærer. Vi oplever en stigning af elever, som giver udtryk for, at de er glade for at gå i skole i Statusanalysen. Der skal være færre end 10% af vores elever, der giver udtryk for at de ikke får en tilbagemelding på, hvad de er gode til. At fokus flyttes fra mangeltænkning til resursetænkning i forhold til elevernes læring, adfærd og udvikling. At lærerne oplever, at det er lettere at inkludere børn med særlige behov. Statusanalysen. Vi vil evaluere arbejdet i udviklingsgruppen og i pædagogisk råd. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 13

14 INKLUSION Fælles kommunale mål: At børn og unge udvikler selvværd og selvtillid S Igennem arbejdet med det anerkendende menneskesyn mener vi, at det kan få stor betydning for, at børn udvikler selvværd og selvtillid. Sammenhæng M Mål iltag egn E Evaluering At børn og unge udvikler selvværd og selvtillid Vi vil afholde en pædagogisk eftermiddag om anerkendende pædagogik. Eftermiddagen planlægges sammen med det pædagogiske udvalg, som også er idéudviklere på, hvordan vi som skole kan blive mere anerkendende i alle relationer. Kompetenceudvikling i forhold til børn med særlige behov/forudsætninger. Vores AK-team bliver brugt til sparring i teamene og for den enkelte lærer. Vi har konstant fokus på at udmønte vores trivselspolitik. At børn føler sig set og udvikler sig fagligt og socialt. Flere elever føler sig sikre på, at de klarer sig godt i skolen udtrykt i statusanalysen. Statusanalysen. Vi vil evaluere arbejdet i udviklingsgruppen og i pædagogisk råd. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 14

15 PARNERSKAB OM FOLKESKOLEN Adobe Acrobat 7.0 Document DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 15

16 Kvalitetsrapport Hareskov Skole Furesø Kommune Børn og Unge Rådhustorvet Farum Udgivet: 2009 Redaktion: Børn og Unge Foto: Colourbox.com DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 16