Rapport fra. Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Skovhuset 14. november 2016

Transkript

1 Job, Social og Sundhed Ældre og Sundhed Rapport fra Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Skovhuset 14. november 2016 Tilsynsførende: Afdelingschef Hella Obel Sektionsleder Christian Blaase Johansen Tidspunkt for tilsyn: 14. november 2016 Kl. 08:30-11:00 1

2 Indledning Indledningsvis var der dialog med plejecenterlederen og fire områdeledere. Efterfølgende blev otte borgere forsøgt besøgt med henblik på interview vedrørende deres dagligdag på plejecentret. Afslutningsvis blev fire medarbejdere interviewet om deres hverdag på plejecentret. Interview med ledelsen Siden sidste tilsynsbesøg er der sket løbende justeringer og tilpasninger i ledergruppen. Alle sygeplejerskestillinger er nu besat, dog har de fået en opsigelse fra en sygeplejerske. Der er ansat mange assistenter efter sommerferien. To assistentstillinger er opslået pt., men det er vanskeligt at finde de rigtige medarbejdere. Fastholdelse, sygefravær og arbejdsmiljø fylder i hverdagen og skal bl.a. drøftes på årets arbejdsmiljø og MED dag. Beboersammensætningen er ikke anderledes end normalt. Enkelte beboere fylder meget og er meget ressourcekrævende og der er meget forskellige behov generelt. Hvordan er der fulgt op på sidste tilsyn fra Embedslægen og kommunen? Ift. opfølgning på baggrund af Embedslægens sidste besøg er der oprettet en dokumentationsgruppe med deltagelse af en klinisk vejleder, en sygeplejerske og en assistent. Behovet for dokumentationsgruppen skyldes, at der er behov for et særligt systematisk fokus for at sikre den røde tråd i journalerne. Det er rigtig væsentligt at få alle medarbejdere på banen dvs. både sygeplejerske, assistenter og hjælpere. Oplevelsen er, at kravene fra Embedslægen ift. at dokumentere mange forskellige steder i journalen kan være demotiverende. Ift. systematik og overblik i journalen, ser de frem til implementering af FSIII. Den nuværende virksomhedsplan plan gælder tre år og skal nu evalueres efter det første år. Håndtering af fravær af plejepersonalet, herunder procedurer for tilkaldelse af vikarer er en ledelsesopgave, eller en opgave for den ansvarshævende sygeplejerske. Der findes en nedskrevet procedure for dette. De forsøger i videst mulig omfang at gøre brug af interne medarbejdere til at løse fraværsudfordringer. Skovhusets introduktionsmateriale til nyt personale, herunder afløsere og vikarer er ved at blive revideret. Når tilkaldevikarer starter, bliver de fulgt tæt af en erfaren medarbejder, som både gør brug af et afkrydsningsskema samt en-til-en samtaler. Både faste medarbejdere samt timelønnede får en grundig oplæring og der afholdes en række samtaler i løbet af den første tid. Der er gode mulighed for efteruddannelse, både for personale og ledelse. Der nævnes flere eksempler på medarbejdere og ledere som er i gang med et efteruddannelsesforløb. Bl.a. til kliniks vejleder, demenskoordinator, demensdagene, klinisk diætist og forflytningsuddannelse. For at sikre overholdelse af reglerne om magtanvendelse, herunder registrering og indberetning arbejdes der systematisk både ift. undervisning, samtaler, smartgulvet og Marte Meo. 2

3 Magtanvendelse bliver italesat dagligt ifbm. triagemøderne. Der er en god åbenhed omkring emnet i medarbejdergruppen. Læring ift. utilsigtede hændelser sikres ved at alle indberetninger går til de respektive områdeledere, som printer dem ud og lægger dem til sygeplejerskerne som sørger for at tale med de involverede medarbejdere. Reporter fra kommunens risiko manager er fast emne på sygeplejemøderne og sendes til ledergruppen. Utilsigtede hændelser drøftes også på det årlige arbejdsmiljømøde. I et forsøg på at mindske antallet af utilsigtede hændelser er det besluttet på Skovhuset, at de ufaglærte afløsere som princip ikke giver medicin i Skovhuset. Dialogen og samarbejdet med familie og venner er generelt rigtig godt, men der er enkelte ægtefæller/pårørende hvor der er uoverensstemmelse omkring bl.a. pleje og rengøring. De snakker og forventningsafstemmer løbende, for at sikre tryghed og samarbejde. Der afholdes mange forskellige arrangementer for pårørende, som f.eks. fællesaftensmad og kaffebord. Det er rigtig hyggelige arrangementer. Kontaktoplysninger på det personale som varetager plejen for de enkelte beboere er blevet gjort meget tydeligt for de pårørende. Dialogen med personalet opleves som åben og direkte. Der er et stort behov for information. Dette bruges ugemøderne bl.a. til, for at understøtte s. Information er fast punkt på MED-mødet, for at drøfte behovet, variationen og omfanget. Der er stadig en række bygningsmæssige udfordringer i Skovhuset. Der blev bl.a. nævnt følgende: ventilation, toiletter der ikke vil skylle, en have der næsten er færdig, nødkald der stadig er problematisk, for lidt depotplads og for få mødelokaler som det er rigtig svært at gøre noget ved. Men, ellers og grundlæggende fungerer huset rigtig godt! Interview med beboerne Kvinde midt i 80 erne Kvinden, der bor sammen med sin mand, er ved at lægge rent sengetøj på, da jeg ankommer. Det driller, og vi hjælpes ad med at få rettet folderne ud. Kvinden taler lettere usammenhængende og har svært ved at finde alle ord. Hun fortæller, at de primært bor her fordi manden har brug for hjælp, og at de er glade for at bo her. Er godt tilfreds med, at der kommer nogen forbi og kigger til dem og synes der er rent nok. Kvinden fortæller, at hun også selv gør lidt rent. Ellers går tiden med at læse og lægge puslespil. Hun fortæller, at hun kan føle sig ensom, når manden sover og hun ikke synes, hun kan gå fra ham. Journalen er generelt meget fin. Der mangler enkelte delområder, de udfyldte dele er meget gennemførte. Kvinde i slutningen af 80 erne Kvinden sidder og sover i sin kørestol og bliver noget forskrækket, da vi ankommer. Kvinden siger, at hun har så ondt i ryggen, at hun helst er fri for at tale med mig, hvilket jeg respekterer. Fin journal med få forbedringspunkter. Mand i starten af 90 erne Manden sidder i sin stue ved ankomst. Han er noget frustreret over, at tryk på nødkald ikke har virket, hvilket han siger, sker tit. Kaldet er ikke gået gennem til personalet trods tryk gentagne gange i over en time. Han er ked af ofte at skulle vente længe på hjælp. Han kunne godt ønske sig 3

4 mere kontrol. Ud over udfordringer med kaldet er manden udmærket tilfreds med at bo i Skovhuset, personalet er udmærkede at tale med, men har nogen gange lidt for travlt. Han er tilfreds med maden. Har tit besøg af sine børn. Manden er glad for at bruge Skovkilden, både aktiviteter og træningsredskaber. Journalen har to døgnrytmeplaner. Ud over dette meget veldokumenteret og sammenhængende journal. Mand i slutningen af 80 erne Manden sidder i opholdsstuen. Han udtrykker stor tilfredshed med at på i Skovhuset. Lige for tiden falder han meget, hvilket han er noget ked af. Han er tydeligt mærket af det på sin krop. Manden fortæller, at han opholder sig mest i opholdsstuen og derudover sover meget. Har ikke energi til at deltage i større arrangementer. Er glad for at snakke med de andre. Journalen har områder, der trænger til et gennemsyn, men den giver et godt sammenfattende blik af borgeren. Mand i slutningen af 70 erne Han sidder i sin lejlighed, hvor han byder mig indenfor så vi kan snakkes. Han er meget glad for at bo på Skovhuset og er tilfreds med sin lejlighed. Medarbejderne er gode, han får den hjælp han har brug for og tonen er god. Mandeaftner tirsdag og torsdag er rigtig hyggeligt, hvor hele verdenssituationen bliver vendt. Det eneste han er utilfreds med, er ift. hans mobilitet, hvilket efterfølgende blev drøftet med ledelsen. Aftalen var, at de ville tage en snak med ham, for at få afklaret mulighederne. Det fremgår tydeligt af journalen, at der er tale om en sygdomsmæssig meget kompleks beboer, som har behov for omfattende hjælp og støtte i hverdagen. Journalen er generelt meget veldokumenteret og det er tydeligt, at personalet har et rigtig godt kendskab til hans behov. Borgeren har mange handleplaner og der er behov for en oprydning og/eller afslutning af disse. Der er ikke udfyldt nogle samtykke erklæringer og trods gentagne korrespondancer med egen læge, er der ikke dokumenteret et samtykke til dette. I omsorgsnotaterne skal der være opmærksomhed på at stille spørgsmål til andre kollegaer, som ikke besvares samme sted. APV skemaet skal opdateres ift. at beboeren er flyttet på plejecentret. Mand i slutningen af 70 erne Manden er i gang med sin morgenpleje da jeg ankommer og det lykkedes desværre ikke at besøge ham i løbet af tilsynet. I den dialog der overhøres mellem beboeren og personalet er det tydeligt at personalet er meget opmærksomt og lyttende. Journalen dokumenterer tydeligt, at der er tale om en beboer med et meget kompleks sygdomsbillede, som har behov for massiv støtte og hjælp i hverdagen. Døgnrytmeplanen, omsorgsnotaterne og livshistorien er rigtig flot beskrevet! Der er en række handleplaner som skal afsluttes eller opdateres. Opmærksomhed på, at samtykke til kroniske sygdomme skal omfatte en specifik beskrevet sygdom på et specifikt behandlingssted. Cave er ikke noteret i medicinarket. Overordnet set en rigtig flot journal. Kvinde i slutningen af 70 erne 4

5 Idet hun er syg er der ikke mulighed for at aflægge besøg. Der er tale om en veldokumenteret journal, hvor livshistorien dog mangler at blive udfyldt og handleplanerne skal opdateres/afsluttes. I funktionsvurderingen er der enkelte felter som mangler at bliver udfyldt og det samme gælder for APV skemaet. Mand i slutningen af 70 erne Et besøg er desværre ikke muligt, idet han sover i løbet af tilsynet. Der er tale om en veldokumenteret journal, med meget få fejl og mangler. Interview med medarbejderne Alle relevante instrukser for ansvar-, kompetence- og opgavefordeling ligger på G-drevet, men det er ikke alle medarbejdere der ved hvor de findes. Der er generel tilfredshed for oplæring af nye medarbejdere, men tiden til at gøre det grundigt kan være udfordret. Man kan dog altid udtryk frustration og usikkerhed til en kollage og derved få hjælp eller vejledning. Ift. forholdene for beboere med særlige behov blev det nævnt at forholdene for de demente beboere ikke er optimalt, særligt på 2. og 3. sal. Der er mange store glasoverflader som bl.a. giver spejlinger og skaber utryghed/usikkerhed. Loftlifte blev også nævnt som en udfordring, fordi for nogle beboere kan den ikke løfte højt nok ift. hvor lavt sengen kan komme. Dette giver uhensigtsmæssige løft af beboerne ben. Forflytningsvejlederen har været inde over og forsøgt at løse problemet, men forgæves hidtil. Alle medarbejdere bliver undervist i magtanvendelsesreglerne hvert år. Opstår der problemer i hverdagen taler medarbejderne med en af områdelederne. Marte Meo anvendes i hverdagen og magtanvendelse italesættes til de daglige triagemøder. Det er noget de generelt snakker meget om og fifs/tricks deles mellem medarbejderne for at undgå brugen af magt. Mulighederne for efteruddannelse er gode. Mange medarbejdere er i gang og der er mange tilbud. Det at synliggøre og bringe sin viden fra efteruddannelse i spil i en travl hverdag kan være udfordrende. Samarbejdet med beboerne er rigtig fint. Samarbejdet med de pårørende kan være udfordrende. Der stilles mange krav, som der indgås en dialog omkring, for at forventningsafstemme. Samarbejdet med kollegaerne er godt og der er stor respekt for hinandens fagligheder. Der er ingen sladder, men derimod en god tone. Man hjælper hinanden i hverdagen og der arrangeres mange sociale aktiviteter uden for arbejdstiden. Samarbejdet med de praktiserende læger er udfordrende. De er svære at få fat på, svarer langsomt på henvendelser og opdaterer ikke FMK. Det opleves også, at lægerne er svære at få ud på 5

6 hjemmebesøg. Medarbejderne ser MEGET frem til faste plejecenterlæger. Samtidig ser de meget frem til en forhåbentlig kommende rammedelegation ift. håndkøbsmedicin. Konklusion på tilsyn De tilsynsførende blev taget imod med åbne arme. Huset ånder af ro og fred i boenhederne og der en god tone mellem beboerne og medarbejderne. Beboerne journaler er generelt meget veldokumenteret og der er en tydeligt rød tråd. Der er enkelte opmærksomhedspunkter som der er behov for at kigge nærmere på. Der bliver lagt stor vægt på faglig udvikling i Skovhuset, idet mange medarbejdere er i gang med forskellige efteruddannelsesforløb. Alt i alt et trygt hus for borgerne og en god arbejdsplads for medarbejderne. 6