2/2018. Nordjylland. 45 års jubilæum på Tulip og i Fødevareforbundet. EFTERLØN ELLER EJ? Et ja og et nej til at blive i ordningen

Transkript

1 2/2018 Nordjylland 45 års jubilæum på Tulip og i Fødevareforbundet NNF EFTERLØN ELLER EJ? Et ja og et nej til at blive i ordningen

2 Svend Eriks leder Jubilæum Løntilskud vs. jobrettet uddannelse hvad virker bedst? Finansministeriet har fået lavet en ny analyse af, hvordan den aktive beskæftigelsesindsats fungerer. Analyse peger på, at mens de seks ugers jobrettet uddannelse til dagpengemodtagere koster statskassen rigtig mange penge, så er effekten af den når man ser på den efterfølgende beskæftigelse ikke prangende. I stedet peger analysen på, at det kan betale sig at bruge penge på at ansætte ledige med løntilskud i private virksomheder. Også samtaler mellem de ledige og medarbejdere på jobcentrene er med til at rykke personer fra ledighed til beskæftigelse. Jeg ved ikke, hvem Finansministeriet har talt med i forbindelse med analysen. Men det, jeg hører fra vores ledige medlemmer, går i stik modsat retning. Deres oplevelse er snarere, at en ansættelse i en privat virksomhed med løntilskud kun fører til job i en tidsbegrænset periode. Når perioden er udløbet, bliver stillingen igen besat af en ledig med løntilskud. Og sådan kan det blive ved. Nogen ordinær ansættelse fører løntilskud ikke til. Og så er det da helt tudetosset at fjerne jobrettet uddannelse i en periode, hvor arbejdsgiverne skriger på kvalificeret arbejdskraft. At det så nogle gange er lidt uklart, hvad de mener med kvalificeret arbejdskraft er så en helt anden historie Nogen ordinær ansættelse fører løntilskud ikke til. SVEND ERIK ANDERSEN Svend Erik Andersen, afdelingsformand, Fødevareforbundet NNF Nordjylland 45 år på slagteriet, men ingen planer om at stoppe I år kunne Anna Elisabeth Christensen fejre 45 års jubilæum på Tulip i Svenstrup og som medlem af Fødevareforbundet NNF. Hun tager et halvt år ad gangen og har ingen planer om at stoppe foreløbig. AF FIE TOXVERD / FOTO: RUNE EVENSEN 45 år. Så længe har 65-årige Anna Elisabeth Christensen arbejdet på den samme virksomhed og været medlem af Fødevareforbundet NNF. Anna Elisabeth, eller Lisbeth som både hun selv og kollegaerne kalder hende, blev i 1973 ansat hos Gjøl Pølser, der i dag ejes af Tulip Food Company. Jeg blev meldt ind med det samme, fortæller Lisbeth Christensen, som er ét af de 35 medlemmer af Fødevareforbundet NNF, der er på en OK-arbejdsplads og har været medlem i 45 år eller mere. Startede med at skære spegepølser Lisbeth startede i 1973 som produktionsmedarbejder i kølerummet for salami og postejer. Her skar hun spegepølser ud i 500 gram. Vi havde nogle hvide plastikskærebrætter med streger 2 SUBSTANS 2/2018

3 Jeg tager et halvt år ad gangen. Men hvis jeg når 50 års jubilæum, så holder jeg på dagen. ANNA ELISABETH CHRISTENSEN på, som vi skar pølserne efter. Vi skar også både rullepølse, saltkød og hamburgerryg, som vi vejede, vakuumpakkede og mærkede op i hånden, siger Lisbeth Christensen. I dag mærkes der ikke op i hånden mere, og det er ikke den eneste forandring, virksomheden har været igennem de sidste 45 år. Det er fantastisk at se den udvikling, der er sket fra start til nu. Alt det, der er blevet bygget til og alle de restriktioner, der er kommet i forhold til hygiejne. Førhen kunne vi godt samle en pølse op, hvis den var røget på gulvet, og skylle den under vandhanen. Så kunne den godt pakkes videre. Sådan er det ikke i dag, fortæller Lisbeth Christensen. Humor frem for pisk I dag arbejder Lisbeth som service- og kvalitetsmedhjælper, hvor hun har ansvaret for den daglige kvalitets- og hygiejne-kontrol i salami-produktionen. Hun tager både kød- og vandprøver, gør rent, fejer og rydder op. Jeg er rigtig glad for jobbet. Det er fedt, at jeg ikke er bundet ét sted, men skal gå rundt på hele fabrikken. Jeg tjekker om mine kollegaer overholder hygiejnereglerne. Det er ikke sådan, at jeg går rundt med pisken over nakken, og hvis der er noget, siger jeg det med lidt humor i stemmen. Så ved de godt, at det er alvor, siger Lisbeth Christensen, som kun har oplevet positive tilbagemeldinger fra kollegaerne. Når hun går rundt på fabrikken, får hun også talt med rigtig mange af dem. Så får vi lige drøftet både arbejde og privat. Mine søde kollegaer er medvirkende til, at jeg er glad for at møde på arbejde hver dag. Fejret med hotdogs af hele fabrikken Netop kollegaerne betyder meget for Lisbeth, og de har ifølge hende altid haft et godt sammenhold. Derfor valgte Lisbeth også at fejre sit 45 års jubilæum med kollegaerne frem for at gå ud at spise med cheferne. I første omgang troede hun, at fejringen blev med kollegaerne i afdelingen, men fabrikschefen fik arrangeret det sådan, at alle kollegaerne på fabrikken kunne fejre Lisbeth med hotdogs og hygge den 1. marts. Det var hun utrolig glad for: Jeg synes, at det var rigtig flot, at det blev med hele fabrikken. Det var en helt fantastisk dag, fortæller Lisbeth Christensen. Om det bliver til flere jubilæer, ved hun ikke endnu: Jeg tager et halvt år ad gangen. Men hvis jeg når 50 års jubilæum, så holder jeg på dagen SUBSTANS 2/2018 3

4 Udbetaling af efterløn EFTERLØN ELLER EJ? Slagteriarbejderne Preben Christensen og Bent Skriver fra Tican i Thisted har begge været med i efterlønsordningen i mange år. Der har flere gange været mulighed for at melde sig ud af ordningen og få sine bidrag udbetalt senest i perioden fra den 1. januar til 30. juni Preben valgte at melde sig ud af ordningen og få sine bidrag udbetalt, mens Bent blev. AF FIE TOXVERD PREBEN CHRISTENSEN: Det giver ikke længere mening for mig at blive i ordningen Selv om slagteriarbejderen Preben Christensen flere gange tidligere har haft mulighed for at melde sig ud af efterlønsordningen og få udbetalt sine bidrag skattefrit, er han indtil for nylig blevet i ordningen. Dengang tænkte jeg, at det nok var klogest at blive i efterlønsordningen, for jeg ville gerne beholde de goder, den giver, som fx mulighed for senior- og flexjob, siger 51-årige Preben Christensen. Men da der i første halvår af 2018 igen blev mulighed for at melde sig ud af efterlønsordningen og få udbetalt sine bidrag skattefrit, valgte Preben at melde sig ud. Det kunne have været fedt at gå på efterløn som 61- eller 62-årig. Men det kan jeg ikke længere, fordi Folketinget har hævet efterlønsalderen, så den ligger tættere på pensionsalderen. Politikerne har udhulet efterlønnen, så det giver ikke længere mening for mig at blive i ordningen, forklarer Preben. Sikret sig økonomisk Derfor valgte Preben i samråd med sin bankrådgiver at få sit efterlønsbidrag udbetalt i starten af Pengene brugte han på at indfri et lån, så han fik et større økonomisk råderum i hverdagen. Slagteribranchen er blevet mere usikker. Der bliver lukket afdelinger, og man kan ikke vide sig sikker, som man kunne engang, siger Preben og fortsætter: Tican er en rigtig god arbejdsplads, men man ved aldrig, hvad der sker. Måske lukker fabrikken en dag. Vi har lige haft en fyringsrunde i forbindelse med, at produktionen blev tilpasset. Fordi jeg fik udbetalt mine efterlønsbidrag, kan jeg tåle at gå væsentligt ned i løn eller blive arbejdsløs, uden det vil påvirke min dagligdag så voldsomt. Jeg er lettet og ikke længere nervøs for fremtiden, siger Preben. De penge, som førhen gik til renter og afdrag på lånet, indbetaler Preben nu på sin private pensionsopsparing 4 SUBSTANS 2/2018

5 Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag I december 2017 vedtog Folketinget, at du i perioden 1. januar til 30. juni 2018 kan fravælge efterløns- og fleksydelsesordningen og i stedet få dine indbetalte bidrag udbetalt skattefrit. Det kan være fristende at få pengene, men bliver du i ordningen, har du nogle muligheder, som du ellers ikke kan få: 1. Du kan få et seniorjob Et seniorjob er et garanteret job i din bopælskommune på overenskomstmæssige vilkår. Seniorjob er en rettighed for dig, som har under 5 år til efterlønsalderen. Hvis du er ledig og har opbrugt din dagpengeret, skal kommunen tilbyde dig et job til overenskomstmæssig løn. 2. Du kan overgå til fleksydelsesordningen Hvis din arbejdsevne bliver nedsat, kan du få et fleksjob, hvor der tages hensyn til dine særlige behov og muligheder. Er du med i efterlønsordningen, kan de rettigheder overføres til fleksydelsesordningen, så du kan trække dig tilbage i lighed med efterlønsordningen. 3. Du kan opnå ret til skattefri præmie. Bliver du på arbejdsmarkedet, frem til du går på pension, har du mulighed for at få en skattefri præmie. BENT SKRIVER: Ordningen er en forsikring, hvis jeg bliver fyret, eller helbredet svigter Slagteriarbejderen Bent Skriver begyndte at indbetale til efterlønsordningen som 35-årig. Dengang betalte jeg knap 300 kroner om måneden til ordningen og kunne gå på efterløn, når jeg blev 60 år. Nu er ordningen blevet forringet, så jeg først kan gå, når jeg er 64 år. Og jeg tror, den bliver forringet igen, siger 55-årige Bent Skriver. På trods af det har Bent har aldrig været fristet til at melde sig ud af efterlønsordningen og få sine bidrag udbetalt skattefrit. Det er ligesom at have en kaskoforsikring på sin bil. Hvis ikke du har det, får du ingenting, hvis du smadrer bilen. Ordningen er en forsikring, hvis jeg bliver fyret, eller helbredet svigter, siger Bent Skriver og fortsætter: Bliver jeg fyret, kan det være svært at få et nyt arbejde. Hvem vil ansætte en på min alder? Jeg har stået på slagteriet, siden jeg var 17 år. Jeg har ingen uddannelse. En plan for fremtiden Derfor har Bent valgt at blive i ordningen ud fra en nøje tilrettelagt plan, hvor især muligheden for at komme i seniorjob spiller en rolle: Om halvandet år er jeg 57 år. Hvis jeg bliver fyret og ikke kan finde nyt job, kan jeg få 2 år på dagpenge, 5 år i seniorjob og så 3 år på efterløn, inden jeg kan gå på pension som 67-årig, forklarer Bent og tilføjer: Eller hvis jeg en dag bestemmer mig for, at jeg ikke gider arbejde mere, så har jeg stadig mulighed for at gå på efterløn. Det sidste scenarie regner Bent dog ikke med bliver aktuelt. Lige nu er planen faktisk, at han slet ikke vil gå på efterløn. Hvis helbredet kan holde til det, bliver jeg ved med at arbejde, til jeg er 67 år. Jeg er rigtig glad for at være hos Tican, siger Bent SUBSTANS 2/2018 5