Landsbyen bliver Stationsby

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landsbyen bliver Stationsby"

Transkript

1 JENS GLOB SAMVIRKET og EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1984 Bind 1 (10. årgang ). Siderne 9-34 Landsbyen bliver Stationsby Af ERLING MORS NIELSEN I Egnshistorisk Forenings Årsskrift 1982 omtales Thybanens tilblivelse og åbning i Hvilken betydning fik banen for de byer på Thyholm, som den gik gennem? Spørgsmålet er ikke så ligetil at besvare, idet mange faktorer virker sammen i den proces, vi kalder udviklingen. Det må være klart, at den lettere adgang til transport, man får ved jernbanens opkomst, vil gavne handel, håndværk og industri. Det bliver lettere at omsætte sine varer. Jeg vil prøve at følge udviklingen i den by på Thyholm, der fik mest ud af banens åbning, nemlig Hvidbjerg. For så vidt kunne det være meget interessant at finde ud af, hvorfor det blev Hvidbjerg og ikke Uglev, der fik den største vækst i årtierne efter Hvorfor overhalede Hvidbjerg Lyngs, der dog ligger nærmere hovedvejen? Man kan få et hurtigt overblik over begivenhederne i årtierne før og efter banens åbning ved at gennemgå nogle årgange af Trap Danmarks oplysninger om Hvidbjerg sogn, hvor man opremser institutioner samt erhvervsgrene: 1859: Kirke, præstegård og skole (indtil 1901 gælder skolen dog Nr. Hvidbjerg). Jordbrug og lidet fiskeri ere erhvervsgrene for beboerne. 1875: Kirke, præstegård, skole, apotek, distriktslægebolig og 2 kjøbmandshandler. Jordbrug, lidt fiskeri, 1 kalkbrænderi, 4 veirmøller, 4 pottemagerier. En deel gjæs udføres fra sognet. 1890: 80 Lever af immateriel virksomhed: Præst, apoteker, læge o.l. (åndsvirksomhed), 1133 af jordbrug, 20 af gartneri, 49 af fiskeri, 369 af industri, 75 af handel, 3 af skibsfart, 147 af forskellig daglejervirksomhed, 81 af deres midler, 56 var under fattigvæsenet

2 1901: Kirke, præstegård, skole, missionshus (opført 1884), apotek, distriktslægebolig, sparekasse, gæstgiveri, købmandsforretninger, bryggeri, håndværkere, markedsplads (april og oktober), fællesmejeri, jernbane-, telegraf- og telefonstation, postekspedition. 1911: Landbrug 22, håndværk og industri 263, handel o , transport 51. (Dette gælder kun stationsbyen). 1921: Kirke, præstegård, realskole, skole, missionshus (opført 1916), apotek, amtssygehus, bank, afholdshotel, flere købmandshandler, bryggeri, cementvarefabrik, maskinsnedkeri og savværk, kemisk-teknisk fabrik, markedsplads (april og september, heste og kreaturer), andelsmejeri, elværk, jernbane- og telegrafstation samt postekspedition. Hvis man så ser på de fire kort fra 1882, 1917, 1943 og 1959, hvor byen i 1882 kun består af stationen, nogle få gårde og huse, distriktslægebolig, apotek og kro samt enkelte håndværkere og købmandsforretninger, kan man få et overblik ved at følge udviklingen til 1959, da byen er udbygget med villakvarterer og regulerede veje. Før banens åbning benævnedes det nuværende Hvidbjerg nærmest med udtrykket»ved kirken«, og det folk tænkte på, når de nævnte Hvidbjerg, var Nr. Hvidbjerg. Sognets tyngdepunkt lå da ved hovedvejen i Flovlev og Barslev. Her var kro, handel og mejeri. Ejeren af kroen, Rokkjær, flyttede straks ved banens åbning sin virksomhed ind til stationen. Selv om han kun ejede kroen i nogle få år, nåede Rokkjær at anlægge Sønderlandsgade og bygge 4 ejendomme langs denne. De kan ses på kortet fra Ligeledes kroens beliggenhed på det sted, hvor Brugsen nu er. Ser man Trap Danmarks beskrivelser, opdager man, at byen har fået en del centralfunktioner for hele Thyholm og Jegindø: apotek, distriktslæge, handel, marked o.s.v. Byen får en kraftig befolkningstilvækst. Også her ser vi landsbyens udvikling til stationsby. Man får specialforretninger. De skulle først over de første svære år, men da det blev ret gode tider for landbruget, øgede det omsætningen hos de handlende og håndværkerne. I tillid til fremtiden fik man etableret et livligt byggeri - ofte af røde sten og cementtagsten - en byggestil nogle nedladende har kaldt for»stationsbyarkitekturen«. Man fik bygget huse i op til flere etager - af og til med tårne og spir på hjørnegrundene. Andre steder med flot svungne buer på gavle og facader. Byen skulle i hvert fald ligne købstaden! Da pengene var små dengang, valgte man ofte meget billige byggematerialer, men hvad gjorde det? Byen havde fået vokseværk. De mange tilflyttere kom med nye krav og initiativer. Går en fremmed gennem gaden, der dengang blev op

3 Parti fra Frederiksgade ca Til højre ses T. K. Larsens Marskandiserbutik. Fra venstre ses en tømrerforretning, som nedbrændte ca Dernæst en delikatesseforretning. Så kommer den ene længe af»kaspersens Hotel«. Huset derefter rummer en urmagerforretning. Cyklen har holdt sit indtog i byen. ført, synes husene ofte kedelige og uinteressante, men for byens indbyggere var de pæne. De så et hjem i hvert eneste hus. De vidste, hvem der boede i husene og kunne huske, da de blev bygget med forhåbninger til fremtiden. Hvad den udenforstående ikke syntes om, var beboerne stolte af. Deres by var god at være i og stod ikke tilbage for købstaden. Deres lystanlæg kunne være ligeså flot som købstadens park. Hvidbjerg blev netop fremhævet for sine mange træer og fine haver. Især blev meget plantet i og i Man prøvede også svære tider. Det var hårdt for byboerne at få landboerne til at lukke op for pengekisterne, så de kunne følge udviklingen rundt omkring, nemlig at købe deres varer og tjenesteydelser hos de lokale handlende og håndværkere i Hvidbjerg. Efterhånden fik man dog øjnene op for mulighederne og støttede ivrigt håndværker- og handelsstanden i byen. Det var muligt at handle med kul, tømmer, støbegods, kolonial, isenkram, korn og foderstoffer, foruden manufaktur, ja, der lå tre manufakturforretninger side om side på byens hovedstrøg allerede i Man lægger an på at betjene landbruget. En del virksomheder etablerer sig også i byen

4 Købmandsbutikken var et centralt led i stationsbyens tiltrækning på landboerne og spillede en stor rolle i udviklingen fra naturalie- til pengeøkonomi. Her Graversens butik i Hvidbjerg omkr. århundredskiftet. Således startede H. H. Michaelsen i 1890 en blikkenslagerforretning i sin ejendom lige overfor kroen, senere flyttede han forretningen til Nørregade. Han fremstillede transportspande, men da denne fabrikation blev overtaget af større fabrikker, arbejdede han med anlæg af mindre gasværker, og da disse blev afløst af elværker, slog han sig på byggeriet. Hans arbejdsfelt strakte sig ud over hele Thy og Thyholm. Der kom senere en kemiskteknisk fabrik, startet af apoteker N. M. J. Schjødt, der overtog apoteket i Man fik en maskinfabrik startet af Uhrbrand i Han begyndte på bar band, men arbejdede sig efterhånden op til at eje en betydelig virksomhed på maskinvæsenets område. Desuden var der en møllebygger, en karetmager samt mejeriet, der blev flyttet ind til byen fra Barslev i 1896, for ikke at tale om sparekassen (oprettet i 1870 i Nr. Hvidbjerg gamle skole). Banken blev oprettet i 1912, dens første direktør var Kristen Odgaard,»Smerupgård«. De sidstnævnte pengeinstitutter må siges at være et naturligt led i byens udvikling. De fik tilslutning fra hele oplandet. Det skyldes måske også den omstændighed, at f.eks.»hvidbjerg-lyngs Sparekasse«- 4 -

5 udvidede åbningstiden til 2 gange ugentlig, og den havde i mange år landets billigste lån, idet forskellen mellem ind- og udlån i lang tid kun udgjorde 1/2 %. At der virkelig var tale om et lokalt initiativ til gavn for egnen ses af Sparekassens love, hvor 10 lyder:»sparekassens midler kan ingensinde anvendes til køb af udenlandske værdipapirer, men skal fortrinsvis udlånes til pastoratets beboere, og ellers iøvrigt anbringes efter bestyrelsens skøn«. Det er så heldigt, at vi har en beretning om møllebyggeren skrevet af Eigil Pedersen, Holstebro. Han fortæller, at møllebygger Chr. Fomsgård var født i Barslev den 18. oktober Hans lærested er ikke kendt, men muligvis har han lært håndværket hos en lokal møllebygger på Thyholm, idet det ville være for dyrt at komme i lære på et fremmed sted. Det kan nævnes, at en yngre bror, J. A. Slej, drev en kombineret møllebygger- og tømrervirksomhed i Uglev. Han er sikkert udlært hos Chr. Fomsgård; da han er 11 år yngre, vil dette være sandsynligt. I 1880 blev Chr. Fomsgaard gift med Mariane Jensen også fra Barslev. Samme tid begyndte møllebyggervirksomheden i Hvidbjerg, hvor familien hele tiden boede på Helligkildevej. I de første år var værkstedet i den nordre ende af huset, og senere blev der indrettet et værksted i et tilbygget udhus. Faget krævede i øvrigt ikke den store værkstedsplads, idet kun mindre dele blev fremstillet på værkstedet, og det egentlige arbejde var møllens samling og påbygning af huset. Ved denne del af arbejdet måtte man ofte ændre på tagkonstruktionen, hvorfor møllebygger- og tømrerfaget arbejdede som een virksomhed. Som det fremgår af den kombinerede reklame- og prisliste side 14 og 15 var det efter den tids målestok et meget stort område Chr. Fomsgård dækkede med sin faglige kunnen. Der må have været tale om virkeligt kvalitetsarbejde, siden dette var muligt. Særlig indtil 1910 var møllebyggerfaget et godt erhverv, men konkurrencen begyndte allerede at kunne mærkes ved århundredskiftet med nye, større mølletyper, og da elektriciteten vandt indpas, mødte husmøllen sin største konkurrent, så efter 1910 forsvandt nybygningerne, og kun reparationerne var tilbage. Chr. Fomsgård døde På en så udpræget landbrugsegn som Thyholm var en karetmager en selvfølge. Eigil Pedersen har også fortalt om karetmageren i Hvidbjerg. Han var alene om faget på Thyholm, hvis man ser bort fra, at enkelte tømrere udførte lidt vognkassearbejde. Karetmagerfaget krævede en betydelig større præcision, end vi i dag kan forestille os. Havde hjulene ikke en fuldstændig korrekt stilling, var vog

6 I denne Pris er indbefattet Ophugning af Møllesten, Trækamme til Stjærnhjul, vandret Aksel med Vinkelhjul til at sætte saavel Tærskesom Hakkelsesmaskine, Brændesav m.m. i Forbindelse med Møllen. Tillige flere ny praktiske Forbedringer, saavel i Jern- som Trækonstruktionen, Møllesten og Jerntøj leveres franco nærmeste Station. Bygherren leverer selv Sejl til Vingerne, som andrager 10 a 15 kr., alle Træmaterialer samt Tagpap, som vil koste for Nr Kr., Nr Kr., Nr Kr. og Nr. 4 ca. 200 Kr. Desforuden gives fri Rejse samt Kost og Logi, mens Arbejdet udføres. Hvor det maatte ønskes, udføres ogsaa Arbejdet for en Gennemsnits-Dagløn af 2½ Kr. pr. Mand + Kost og Rejse. For Landbruget, hvor der altid stadig er en Mand i Nærheden, og hvor forskellige er om Pasningen, er disse Møller paa grund af deres Enkelthed og solide Konstruktion at foretrække for de meget kostbarere Vindmotorer

7 Grd. Chr. Serup, Søndbjerg pr. Uglev St. Husejer M. Jepsen pr. Hvidbjerg St. Grd. Kr. Madsen, Hem pr. Skive. - N. Vistisen, Mogenstrup pr. Jebjerg St. - J. Christensen, Vadum pr. Skive. - S. Knudsen, Aalbæk pr. do. - E. Risom, Lihme pr. do. - E. Østergaard, Venø pr. Struer. - G. K. Jensen, Vejerslev, Morsø. - J. C. Brogaard, Lem pr. Skive. - L. Nørgaard, Boddum pr. Hurup St. - P. Buch, Ertbjerg pr. Lemvig. - S. Kr. Pedersen, Maabjerg pr. Holstebro. - P. Kallesøe, Dybe pr. Lemvig. - J. Mortensen, Hindborg pr. Skive. - K. Kristiansen, Vadum pr. Skive. - P. Siedelmann, Fjaltring pr. Lemvig. Sognefoged B. Jensen, Aalbæk pr. Skive. Grd. S. Christensen, Karup pr. Skive. Husejer P. Madsen, Barslev pr. Hvidbjerg St. Gdr. J. C. Hebsgaards Enke pr. Lyngs St. P. Siedelmann, Rammeskov, Ramme St. Boelsmand P. Grundvad, Vadum pr. Skive. Gdr. Smed J. Jakobsen, Gudum pr. Humlum St. - N. Jensens Enke, Vadum pr. Skive. N. Jensen, Haasum pr. do. Sognefoged M. Christensen, do. pr. do. Gdr. J. Pedersen, Aalbæk pr. do. - J. C. Majlund, Rødding pr. do. - P. Nielsen, Tovgaard pr. Viborg. Pastor Fibiger-Jørgensen, Rødding pr. Skive. Husejer J. Madsen, Jegindø pr. Hvidbjerg St. Gdr. M. Nielsen, do. pr. do. - S. Trærup, V. Lem pr. Skive. - C. Andersen, Toppenberg pr. Vestervig. - A. Olesen, Handrup pr. do. - P. Jensen, Sinnerup pr. Ydby St. - J. Kristiansen, Kleberg Helgenæs pr. Rønde. - J. P. Nielsen, Sejerø pr. Kallundborg. - H. P. Jørgensen, Herslev pr. Rudkøbing. - H. Christensen, Illebølle pr. do. - N. P. Jensen, Agri Mark pr. Rønde

8 nen vanskelig at trække for hestene, jernringene ville slides skæve eller blive skubbet af. Derfor bemærkede man også altid et smukt stykke arbejde, hvor man ofte syntes, at der var kælet for udseendet. Faget var også ret anstrengende, idet alt i vognen, bortset fra kassen, var fremstillet af de hårde træsorter. Derfor var maskinerne meget velkomne. Værkstedet lå i Søndergade 11, og det blev indtil 1904 drevet af en karetmager Jensen. Denne fik en stilling ved DSB i Århus, hvorefter Niels Pedersen overtog forretningen. Han var født 1877 i Balle ved Odder. Han fik som den eneste af 6 søskende en håndværkeruddannelse hos en mester i Odder, hvor der var en teknisk skole, hvilket slet ikke var nogen selvfølge. Han fulgte undervisningen der og gik desuden i aftenskolen. At gøre dette krævede interesse ovenpå de lange arbejdsdage, men Niels Pedersen havde måske et krav fra mester eller måske blot en erkendelse af, at uddannelse var nødvendig. I 1898 aflagde han svendeprøve, der var frivillig, men som blev tillagt stor betydning for at markere faglig kunnen over for de mange selvlærte»fuskere«, der virkede dengang. Efter at vi således har set på udviklingen indenfor et par håndværk, må disse stå som eksempler på, hvorledes arbejdet foregik i de enkelte virksomheder. Mejeriet i 1909 beliggende på Søndergade. Mejeristen med familie er opstillet til fotografering sammen med personalet

9 Stationsbybefolkningen bestod for en stor del af tilflyttere. De kom ofte med ideer, der kunne sætte meget i gang i byerne. Mange foregangsmænd kom udefra med friske initiativer, der kunne give stationsbyen fremdrift og energi. Tilflytterne kunne f.eks. være personalet ved jernbanen, mejerister, handlende eller ældre mennesker, der for i tiden plejede at være på aftægt rundt omkring på gårdene. Men da der ikke længere var så stabile ejerforhold i landbruget, og selve landbruget undergik store omvæltninger, var aftægtssystemet ikke længere så attraktivt. Hvem ville f.eks. sælges med gården til en måske fremmed ejer? I stedet valgte mange ældre gårdfolk modstræbende den løsning at bygge sig et lille hus med have inde i stationsbyen. De var nok ikke altid lige begejstrede for at komme ind til de»finere«byfolk for at passe hus og have, men denne udvej var dog at foretrække fremfor den usikre aftægtsform. Denne omstændighed var uden tvivl med til at fjerne landbefolkningens mistænksomhed over for stationsbybefolkningen, idet folk jo skulle på besøg i byen med jævne mellemrum. De tilflyttere, der kom som tjenestemænd ved banen, bestod for de overordnedes vedkommende ofte af tidligere militærpersoner. Det gælder også for de øvrige statsinstitutioner. Det var tit kradse højremænd, og deres til Postkortet her er fra ca og viser Hvidbjerg station fra den tid med baneterræn, bomme, flagstang og bænke

10 tider arrogante holdning overfor det underordnede personale førte til, at der også skete noget på den politiske front. Socialisterne begyndte at stikke hovederne frem. Da gårdmændene ofte blev venstremænd - også i opposition til højreregeringen, kom der skred i tingene, man ville sikre sig indflydelse. For ligesom at gøre et forsøg på at følge de nærmeste årtiers udvikling efter jernbanens bygning, har jeg set i Hvidbjerg-Lyngs sognerådsprotokoller fra 1881 til Mellem de utallige sager om fattighjælp, skatteudskrivninger og valghandlinger behandler sognerådene også områder, der kan have interesse for os, hvis vi vil prøve at følge stationsbyens udvikling. Allerede i 1881 behandler rådet en ansøgning fra kroejer R. Rokkjær om tilladelse til at afholde marked i Hvidbjerg Stationsby på en plads syd for jernbanestationen - det nuværende Sønderlandskvarter. Senere tilbød han også en plads på det område, hvor kommunekontoret nu ligger. Man ønskede dermed at flytte det kendte Oddesund marked ind til stationsbyen. Det anbefaledes af rådet, dog med den tilføjelse, at flytningen ikke måtte koste sognet noget som helst. Hvidbjerg marked blev i mange år afholdt i april og oktober. Oktobermarkedet var det største. Sognerådet vedtager også en række afgifter for stadepladser: Stadepenge for 1 skjænkebutik 4 kr. Isenkram og manufaktur 3 kr. Hellukket håndværksbutik 2 kr. l bord med seil over 1 kr. 1 vogn 75 øre I bord eller kasse 50 øre Træ- og lervarer 75 øre 1 karussel, dansesalon og gøglerbutik 4 kr. for hver. Af listen fremgår det ret tydeligt, hvor man forventede størst søgning. Dog påstår somme, at glansen gik af markedet på Thyholm ved denne flytning. Det forhen meget livlige folkestævne blev en afglans af Oddesundtidens fest for høj og lav, selv om man på kroen kunne spise alt, hvad man orkede for 1 kr. Rigtigt nok forventede værten, at middagsgæsterne også drak nogle dramme til, og de skulle naturligvis afregnes ved siden af. Heste- og kreaturhandelen fortsatte i mange år. Stationsbyen havde fået en ny væsentlig centralfunktion, der varede ved indtil sidst i 20-erne. Som et kuriosum kan nævnes, at visse almanakker havde Hvidbjerg marked opført som heste- og

11 kreaturmarked helt til begyndelsen af 50-erne, men da havde man forlængst sluttet virksomheden. I 1882 søger gartner N. M. Nielsen,»Hvidbjerglund«, om økonomisk hjælp til anlæggelse af en planteskole. Rådet bevilliger 30 kr. og anbefaler initiativet såfremt amtet vil godkende finanstransaktionen. Det gør amtet ikke, men godkender 15 kr., og samme beløb må Søndbjerg-Odby også betale til dette forsøg på at gøre vor egn grønnere. Som allerede nævnt blev Hvidbjerg senere fremhævet for sine træer og smukke haver. Der kommer straks nogle sager om vejreguleringer og forbedringer, så adkomsten til stationen lettes, og de vejfarende undgår omveje. Det kan let ses af kortene. Man vil også gerne udstykke byggegrunde langs de nye veje. Det må siges, at disse projekter behandles indgående, og de bliver i regelen anbefalet, dersom de ikke påfører sognet udgifter. Allerede i 1883 begynder sognerådet i samarbejde med Jegindø og Søndbjerg-Odby sogneråd at få øjnene op for de muligheder, der lå i at udstykke de jorder, der tilhørte distriktslægeboligen. Det er de grunde, der ligger ved Jernbanegade, Torvegade og Frederiksgade, samt den nordlige del af Sønderlandsgade. Efter indsendt ansøgning anbefaler justitsministeriet disse planer for»fælleskommunale«udstykninger, og man begyndte at sælge grunde langs stationsvejen og op ad kirkevejen. Først sælges til Chr. Hansen 1050 kvadratalen à 1,25 kr. Manufakturhandler Pedersen 900 kvadratalen à 1,00 kr. Købmand V. Villadsen 900 kvadratalen à 1,00 kr. (forretningerne havde facade mod stationen). I 1884: Træhandler Knudsen, i 1885: Tømrer J. P. Hedegaard 837 kvadratalen à 1,10 kr. (facade mod nord ved siden af ølbrygger J. Gravgaard Larsen). 1887: Mat. 39q sælges til købmand Sørensen for 1,10 kr. pr. kvadratalen. (Hjørnet af Frederiksgade og Jernbanegade). Man kan finde prisen pr. kvadratmeter, hvis man ganger prisen på kvadratalen med 2 1/2. Det må nok erkendes, at grundpriserne også dengang var forholdsvis høje, men så fik køberne jo også de bedst beliggende forretningsgrunde. Allerede den forhandler sognerådet om planer for et sygehus i Hvidbjerg. man tilbyder amtet at betale 50 % af opførelsesudgifterne. Rådet har i kompagni med distriktslægen fundet ud af, at behovet for hospitalsindlæggelser på Thyholm kunne tilgodeses med et sygehus med 8 sengepladser plus en celle til en sindssyg, et desinfektionslokale og sidst, men

12 ikke mindst, et lighus. Imidlertid sker der ikke noget i sygehussagen i godt og vel 2 år. Ventetiden må have været svær for distriktslæge Effersøe. Han finder gode argumenter frem. Thyholmboerne er i tilfælde af et udbrud af epidemiske sygdomme som f.eks. skarlagensfeber og difteritis henvist til Vestervig sygehus, hvor man kun havde 16 senge. Dette var efter hans mening helt uforsvarligt. Desuden var en ny lov trådt i kraft, hvorefter selv ubemidlede havde fået bedre muligheder for hospitalsophold. Dermed var behovet for et lokalt sygehus naturligvis blevet større. For en gangs skyld er Søndbjerg-Odby sogneråd helt enig med Hvidbjerg-Lyngs og distriktslægen. Man sender en fælles skrivelse af sted til amtet, hvori man udtaler håbet om sygehusplanernes fremme og flere penge til det gode formåls virkeliggørelse. Dette må have gjort indtryk i Thisted, idet der den foreligger svar fra amtsrådet. Man havde vedtaget at opføre sygehuset på en af kommunen skænket grund i den østlige del af distriktslægens have. Distriktslægen har åbenbart ikke været begejstret for denne kommunale gestus, idet han søger om vederlag for den manglende havejord. Byggeriet gik i gang, og endelig den kunne man indlægge den første patient. Man havde fået et efter den tids forhold udmærket hospital med 12 senge i 6 sygestuer, og der var både desinfektionsanstalt og lighus. Patienten kom således ikke til at indvie cellen for den sindssyge, for den havde man ikke fået med. Nu stod Hvidbjerg stationsby ikke tilbage for selv større byer i sygehussektoren. Efterhånden som man kigger i den gamle protokol, sker der en ændring i stillingsbetegnelserne. I 1882 var langt den overvejende del landmænd, så er der apotekeren, lægen, præsten, lærerne og købmændene samt kroværten. Den, der bliver mest omtalt, er dog bestyreren på fattiggården, når der opstår problemer med beboerne der. Senere hører man om to bagere, der troligt hvert halve år indgiver tilbud på at levere brød til fattigvæsenet for mellem 4 1/2 og 5 1/2 øre pundet. En træhandler, en ølbrygger og en gæstgiver er der også i byen. I 1898 fik man et andelsmejeri. Det gamle fællesmejeri fra Barslev blev jo flyttet til byen i 96. i protokollen fra 1897 står der omtalt, at mejeribestyreren, en bødker og karetmageren har brudt vejfreden, idet de havde dækket en grøft til, som de mente var til fare for færdselen, mens klageren påstod, at et rækværk måtte udgøre en fyldestgørende sikring af trafikanterne. I 1900 får en»hæderlig«og»ærlig«mand

13 Et kig op ad Nørregade fra hjørnet af Bredgade. Stabells købmandsforretning til venstre og Jepsens bagerforretning til højre. Billedet må være efter elværkets bygning, da vi kan se såvel telefonstolper som elmaster. D.v.s. fra før 1910? (Bager Jepsen var den ene af de nævnte 2 bagere, der hvert halve år gav tilbud om levering af brød til fattigvæsenet). bevilling til at drive en»uhrmagerforretning«. Hvorfor disse to tillægsord bliver nævnt i denne forbindelse, kan man jo gætte sig til. Der er vist ikke et andet erhverv, der kræver mere tillid hos kunderne end netop urmagerens. Sognerådet ville ikke risikere at få en mindre solid mand ind i bevillingen. På det tidspunkt har der længe været et cementstøberi i byen. Virksomheden leverede f.eks. cementtagsten til byggeriet af de fire nye skoler, sognet lod opføre, nemlig til Lyngs, Smerup, Hvidbjerg og Barslev skoler for 72 øre pr. kvadratalen. Men så var stenene også lagt op, og der var garanti for at tagene blev tætte. Det var i Samme år horer vi lidt om jernbanefolket, idet en trafikelev Madsen var blevet pålignet et halvt års skat på 6,24 kr. ved en beklagelig fejltagelse. Hans navn optræder mellem en hel række klagere over skatteansættelsen. Alle søger de nedsættelse af betalingen. Blandt de få, der får medhold, er han den ene, fordi ligningskommissionen havde antaget ham for at være trafikassistent. Byen har også fået en marskandiser, en rebslager og tre mejeristmedhjælpere. Der er en uldstrikker, der samtidig virker som klokker og bælgetræder i kirken. På den måde supplerer han sin indtægt med 65 kr. om året. Der er en skrædder, som også driver en høkerforretning. Han vil gerne ændre det sidstnævnte til en detailforretning, og dette anbefales af sognerå

14 det; men da han samtidig søger afholdsbevilling, går han for vidt. Denne ansøgning går til herredsfogeden, som åbenbart ikke kan godkende den. Det er man meget tilfredse med i Hvidbjerg-Lyngs sogneråd, hvorefter man afslår skrædderens bevillingsansøgning på grund af»ansøgerens abnorme sindstilstand«. Man finder en maskinmester, en portør, en tøffelmager, en træskomager, en blikkenslager, en bogbinder, arbejdsmænd, en skorstensfejer, en baneformand, en tinstøber, en teglmester og en pottemager. Der er naturligvis mange andre erhverv, som ikke er angivet i sognerådsprotokollen. Men disse kan stå som eksempler på den erhvervsdifferentiering, der finder sted i stationsbyen i de nærmeste årtier efter banens åbning. Ved at se i en»afskrift af Ejendomsskyld Ansættelse 1920 i Hvidbjerg-Lyngs Kommune«har jeg fundet de stillingsbetegnelser ejerne af de forskellige matrikelnumre i Hvidbjerg havde på det tidspunkt. Det er klart, at de må tages med forbehold ligesom Traps opgørelser, fordi det er ret vanskeligt at afgøre, hvad man har taget med i optællingerne. Ligger matriklerne i byen? Hvem talte man med ved Trap? Jeg noterer her antallet først og stillingsbetegnelsen bagefter i alfabetisk rækkefølge: 1 afholdsvært, 1 apoteker, 2 bagere, 2 bankdirektører, 1 barber, 1 blikkenslager, 1 bogbinder, 1 brøndgraver, 1 bødker, 1 cementarbejder, 2 cykelhandlere, 1 dameskrædderinde, 1 detailhandlerske, l drejer, 1 ejendomskommissionær (handler), 1 elværk, 9 enker, l foderstofforretning, 1 frøken, 4 gartnere, 21 gårdmænd, 1 hestehandler, 1 hotelejer, 16 husejere, 23 husmænd, 1 inspektør (forsikring), l jordemoder, 1 karetmager, 8 købmænd, 2 læger, 2 lærere, 4 malere, 1 manufakturhandler, 1 maskinfabrikant, 1 mejerist, l modehandlerske, 4 murere, 2 møllebyggere, 3 partikulierer, 2 portører, 4 postbude, 1 præst, l rebslager, 3 sadelmagere, 3 skomagere, 4 skræddere, 2 slagtere, 3 smede, 5 snedkere, 1 sparekassedirektør, 1 trafikassistent, 2 trikotagehandlere, 2 træhandlere, 1 tøffelmager, 4 tømrere, 2 urmagere, 1 væverske, 1 ølbrygger. Jernbanen forøgede behovet for service. Det ses tydeligt på det antal ansøgninger om at drive konditorier, afholdshotel og rejsestald, rådet får til behandling. I Lyngs får bagermester Christensen tilladelse til at betjene de rejsende såvel med rejsekost som med hestepasning i 4 staldpladser, som han tilbød at indrette. Antagelig har samme serviceniveau været til stede i de andre stationsbyer på Thyholm. Sognerådet er dog helt anderledes stemt, når bagermestrene søger bevilling til at drive konditorier. Man er

15 I 1910 blev Hvidbjerg Kro forsynet med en ekstra etage. Her ses håndværkerne og kropersonalet opstillet til forevigelse foran deres arbejdsplads

16 klar over, at disse forretninger kan udgøre en trussel mod ungdommens økonomiske vel. Rådet finder det unødvendigt at oprette slige tilholdssteder, hvor tyendet let kan ødsle deres løn bort og blive underkastet dårlig indflydelse. Afslaget begrundet i ansøgerens sindstilstand er absolut et engangsfænomen. Omkring 1910 var kroen blevet et sted for svir og kortspil - det mente mange i hvert fald - den havde kort og godt mistet sit forhen så gode renomme. Årsagen var et ejerskifte. Missions- og afholdsfolk så nu deres mulighed for at få bevilling til at drive et afholdshotel. Man opfordrede M. P. Kastberg til at søge bevillingen og til at indrette afholdshotellet i sin villa. Det lykkedes. Kastberg indkaldte en købstadsarkitekt fra Skive, og denne udarbejdede tegningerne til udvidelse af villaen med diverse tilbygninger, teatersal med flot fortæppe, gobeliner og marmorborde. Et tårn manglede heller ikke, så hotelgæsterne havde mulighed for at nyde den smukke thyholmske udsigt. Her fik byen endelig et hotel, der kunne være enhver købstad værdig. Desværre gik det ikke alt for godt med driften af det nye, fine hotel. Kroens vært var så dårlig økonomisk kørende, at han ikke kunne klare terminerne, hvorfor den tidligere vært på ny overtog kroen, og det fik til følge, at mange gamle kunder vendte tilbage, hvorved de gik fra afholdshotellet. Thisted Bank overtog til slut afholdshotellet. Der var ikke plads til både det og kroen. Derefter blev det drevet af skiftende ejere, indtil den sidste var uforsigtig i sin omgang med ild. Kastbergs Hotel, der lå på den nuværende parkeringsplads over for Hotel Tømmergården, nedbrændte i I mange stationsbyer oprettede borgerne højskoler, efterskoler og privatskoler. Der var plads til mange initiativer, som igangsættere og foregangsmænd satte i gang. Allerede i 1897 tilbød gæstgiver Hyldgaard sognet en grund til at opføre en skole på, men fik afslag af sognerådet. baggrunden for dette skal nok søges i den omstændighed, at stationsbybefolkningen for en stor dels vedkommende var henvist til at sende deres børn den lange vej fra Smerup, Barslev samt Helligkilde skoler. Der var også en skole i Nr. Hvidbjerg, men den kunne ikke rumme alle børnene. Derfor henviste sognerådet børnene til de skoler, hvor der var plads. Man havde ikke lyst til at ofre mange penge på udbygningen af skolevæsenet. I slutningen af århundredet havde man dog som tidligere nævnt, bygget 4 nye skoler i kommunen. Dette havde kostet kr. i alt

17 I december 1900 modtager rådet en ny ansøgning om støtte til en privatskole i Hvidbjerg. Denne gang vil man heller ikke støtte økonomisk, netop fordi man allerede havde brugt så mange penge på skolebyggeriet. Man ville i hvert fald ikke give noget»forinden nytår«. Allerede i februar 1901 søgte handelsgartner Jakobsen da om tilskud til privatskolen. På et sognerådsmøde, hvor bølgerne må have gået højt, stemmer 4 medlemmer for og 3 imod en kommunal bevilling på 100 kr. Her fik da skoletanken i Hvidbjerg det første håndslag af sognets repræsentanter. Som bekendt fik Hvidbjerg senere en søgt og anerkendt privat realskole med kostafdeling for udenbys elever. Så tidligt som 1890 er der ved at være et behov for en betjent og et retslokale. Apoteker Ballhausen tilbyder at afstå en byggegrund gratis, hvis sognerådet vil lade bygge et hus til afholdelse af retsmøder og forligsmø-der. Desuden skulle huset rumme en bolig til en gendarm. Rådet erklærer sig fuldt tilfreds med hotellets lokaler til forligskommissionens møder og afviser det gode tilbud fra apotekeren. Var det Estrups gendarmer, man ikke brød sig om? Den 1. november 1886 blev»hvidbjerg Haandværkerforening«oprettet. Det var manufakturhandler C. Carlsen, snedkermester M. Madsen, skomagermester P. Poulsen og trikotagehandler F. Christensen, der tog initiativet. Man havde planer om afholdelse af bazar, hvoraf halvdelen af overskuddet skulle gå til foreningens sygekasse, mens den anden halvdel skulle gå til en teknisk aftenskole i byen. Man ville i 1889 oprette en sådan, fordi ungdommen så kunne dygtiggøre sig her som i andre stationsbyer. Rådet anbefalede, at man afholdte bazaren, men i 1894 fik haandværkerforeningen afslag. Man afviser andragendet med den begrundelse, at tombola og bazar virker skadelig på unge ubefæstede sjæle, og en del tjenestefolk kunne let finde på at spille hele deres løn væk!»foreningen til Byens Forskønnelse«tager sig senere af byens udseende. Med fabrikant Schjødt i spidsen køber man et stykke jord og opretter Lystanlægget i Hvidbjerg i fremsætter en kreds af borgere en anmodning om opstilling af 15 gadelygter i Hvidbjerg stationsby. Sognerådet imødekommer ansøgningen med den væsentlige betingelse, at det offentlige ikke skulle give tilskud til driften. I 1901 gav man dog 15 kr. i tilskud. Byen havde fået sin belysningsforening, og borgerne kunne se, når de gik ude ved nattetide. Spildevand var blevet et problem for byen. I 1891 forelå en kloakplan - Thyholms første? - Det var ønskeligt at få planen virkeliggjort, men det kan

18 ikke nægtes, at man var noget betænkelig ved prisen på de 920 alen kloakledning, der ansås for nødvendig. Det var nemlig blevet til hele 3150 kr. Imidlertid iværksættes kloakeringen, men da det kniber med at få de pålignende beløb inddrevet hos brugerne, søger man råd hos en sagfører. Denne råder myndighederne til at fare lempeligt frem og så håbe det bedste, hvilket man vedtager at gøre. I årene efter århundredskiftet var der kommet så mange håndværksvirksomheder og en maskinfabrik, at behovet for et elværk var meget stort. Man ville gerne have de fordele elektriciteten kunne give. Meget hårdt arbejde kunne skifte fra muskelarbejde til motorkraft. Det var især fabrikant Uhrbrand, mejeribestyrer Hansen og købmand Gade, der virkede for at få et elværk bygget. Der var heftig modstand mod disse planer, og i 1905 havde modstanderne indkaldt en ingeniør til et møde. Denne forklarede, at et elværk ville være helt urentabelt, og han frarådede folk at tegne andele i det. Det førte til, at man ikke kunne skabe et andelselværk. Man fik dannet et interessentskab med 19 medlemmer (oprindeligt 7), og man tegnede 330 lamper, der blev tændt i 1906 om efteråret. Man begyndte med en 25 hk motor, men udvidede i 1919 med en 60 hk og igen i 1925 med en 40 hk motor. Der var da 222 forbrugere. Dette mægtige fremskridt lod sig ikke standse. Det var en utrolig lettelse for folk, og det gavnede håndværkerne og fabrikanterne, så de kunne konkurrere med ligestillede fra andre byer. Som i andre byer, blev der i Hvidbjerg udstykket meget små byggegrunde. Der var naturligvis også en del mennesker, der sad til leje i en lejlighed. Derfor var der et stort behov for at få kolonihaver, hvor man kunne dyrke

19 grønsager til eget forbrug, få motion og ellers nyde tilværelsen. Det førte da med sig, at foretagsomme folk udstykkede kolonihaver i byens nærhed. Først skete det langs Skolegade, hvor grundene senere blev bebygget. Derefter udstykkede gartner Theodor Nielsen grunde langs Nylandsvej til kolonihavebrug og byggegrunde. Som vi kan se i dag blev alle grundene solgt, og i Ejendomsskyldsvurderingsbogen fra 1920 ses det, at kun en af grundene var solgt til en rentier på det tidspunkt. Det er klart, at stationsbyen Hvidbjerg, hvor størstedelen af Thyholms udvikling foregår, bliver misundt - eller måske rettere kommer i et vist modsætningsforhold, til Jegindø og Søndbjerg-Odby. Dette modsætningsforhold viser sig glimtvis i sognerådsprotokollen, der fortæller om rådets behandling af flere mærkelige sager set med nutidens øjne. Som nævnt solgte man ud af de jorder, der tilhørte distriktslægeembedet inde i Hvidbjerg. Ejerskabet var fordelt mellem de nævnte kommuner, og da man ville til at sælge grundene, foreslog Hvidbjerg-Lyngs sogneråd, at salgskomiteen skulle bestå af 3 mænd fra Hvidbjerg-Lyngs, 2 fra Søndbjerg-Odby og en fra Jegindø. Det forslag vandt meget lidt gehør hos sidstnævnte. Søndbjerg-Odby ville også have 3 mand med til prisforhandlingerne med køberne. Man fik vist ikke nogen afgørelse i sagen, idet mødet åbenbart er sluttet i uenighed. Det til trods for, at der var langt flere tønder hartkorn i Hvidbjerg-Lyngs end sydpå --. Alligevel er grundene blevet solgt. I forbindelse med jernbanestationens opførelse blev der sat et stakit op ved distriktslægeboligen af sikkerhedsmæssige grunde. Da det skulle betales, mente Hvidbjerg-Lyngs sogneråd, at udgifterne hertil skulle fordeles mellem ejerne af grunden, nemlig de tre kommuner. Søndbjerg-Odby nægtede at betale sin andel på omtrent 37 kr., idet man her hævdede, at det stakit kun kom stationsbyen ved. Først efter flere års tovtrækkeri opnåedes forlig i denne vigtige sag. År 1901 var det år, dyrlægen ønskede at installere det nymodens apparat - telefonen - i sit hus. Det var en bekostelig affære, så han ansøgte sognerådene om, at de ville betale hver 1/4 af udgifterne hertil om året, så ville han selv betale den sidste 1/4. Dette ønske anbefalede Hvidbjerg-Lyngs sogneråd, hvis beløbet for deres vedkommende ikke oversteg 65 kr. Jegindø svarede ja, på den betingelse at distriktslægen også fik apparatet, og den samme ordning skulle gælde for hans vedkommende. Dette blev taget noget ilde op i Hvidbjerg, hvor man var af den opfattelse, at Jegindøboerne havde størst gavn af ordningen. Yderligere var det kommet sognerådet for øre, at

20 distriktslæge Effersøe havde haft en telefon i huset nogen tid, men just havde opsagt sit abonnement med telefonselskabet! Det skal dog sluttelig siges, at dyrlægen fik sin telefon. Som nævnt var Hvidbjerg den landsby på Thyholm, der udvikledes stærkest i retning af den typiske stationsby. Ovenstående træk af denne udvikling har belyst sider af denne proces uden dog at give svaret på hvorfor ikke Uglev eller Lyngs erobrede pladsen som egnens førende stationsby. Svaret ligger vel simpelt hen deri, at Hvidbjerg sogn altid har været»holmens«folkerigeste sogn og dermed også det sted, hvor de største økonomiske ressourcer var at finde. Udviklingen fra et bondesamfund mod et bysamfund med et differentieret erhvervsliv krævede netop store økonomiske investeringer. Litteraturliste og kildeangivelse: Trap: Danmark, Thisted amt. Årgangene Danske byer og Sogne. Bind Stationsbyen: Rapport fra et seminar om stationsbyens historie fra Udgivet af Statens humanistiske Forskningsråd M. Støttrup: Hvidbjerg by I»Jyske byer og deres mænd«v. M. P. Kastberg: 90 år i Jylland. Hvidbjerg-Lyngs sognerådsprotokoller Fortegnelse over ejendomsskyldansættelse i Hvidbjerg-Lyngs kommune Eigil Pedersen, Holstebro: Beskrivelser af møllebyggerens og karetmagerens erhverv. Tak til skræddermester Alfred Møller og frue for venlig hjælp

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Elektricitetsmøde i Bedsted. Den bindende tegning til "Thy Andelselektricitetsværk" påbegyndes.

Elektricitetsmøde i Bedsted. Den bindende tegning til Thy Andelselektricitetsværk påbegyndes. 18-8-1913 Thisted Amtsavis Elektricitetsmøde i Bedsted. Den bindende tegning til "Thy Andelselektricitetsværk" påbegyndes. Som det er bekendt, fremkom der for længere tid siden planer om at anlægge et

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

DANSK MEJERISTAT. Redigeret af G. ELLBRECHT. Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt. Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932

DANSK MEJERISTAT. Redigeret af G. ELLBRECHT. Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt. Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932 DANSK MEJERISTAT Redigeret af G. ELLBRECHT Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932 Andelsmejeriet Godthåb, Uglev side 2 Andelsmejeriet Jegindø

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Lokalplan 1.22 For institution på Sønderlandsgade

THYHOLM KOMMUNE. Lokalplan 1.22 For institution på Sønderlandsgade THYHOLM KOMMUNE Lokalplan 1.22 For institution på Sønderlandsgade FREMLAGT FRA DEN 25. SEPTEMBER TIL DEN 20. NOVEMBER 2002. OFFENTLIGT BEKENDTGJORT DEN 8. JANUAR 2003. LOKALPLAN NR. 1.22 Forord til lokalplanforslaget

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme

Læs mere

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910 Af Bent Hartvig Petersen Den 18. februar kan Solrød sogn fejre et 100 års jubilæum for den over 800 år gamle Solrød Landsbykirke. Det er på denne dag 100 år siden, at kirken overgik til selveje og blev

Læs mere

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2 Storegade A2 Storegade set op mod Torvet lige inden den deler sig i Storegade og Vestergade. Til højre ses Storegade 19 og 21 med Andreas Qvist s Manufakturhandel, som han i 1906 havde overtaget efter

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Storegade Begyndelsen af Storegade set fra Torvet omkring 1909, med Vogels og Edv. Hansens ejendomme på hvert sit hjørne ud mod Torvet. Udgiver: W. K. F. 2715 Storegade ca. år 1908, til venstre nr. 6 Spare

Læs mere

Grindsted En stationsby fra fødsel til voksen. Belyst gennem Lunds billeder

Grindsted En stationsby fra fødsel til voksen. Belyst gennem Lunds billeder Grindsted En stationsby fra fødsel til voksen Belyst gennem Lunds billeder Lunds billeder Lunds kæmpesamling af negativer fra perioden 1904 1970 afspejler den periode, hvor Grindsted eksplosivt udviklede

Læs mere

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd Lunden Det rekreative område Status: Det Grønne Bånd Vraa - en grøn by Vraa er en grøn by midt i en smuk natur og midt i et aktivt landbrugsområde - og ud over serviceerhvervene var det var landbruget,

Læs mere

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, der blev gjort i forbindelse med hjemsøgning af midler til nyt klubhus

Læs mere

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2 GRENAA GAMLE STAD Kannikegade B2 Kannikegade ca. år 1910, nærmest ses bindingsværkshuset nr. 12 snedker Sofus Carlsens, nr. 14 er maler Oluf Carlsens, begge huse er i dag revet ned i forbindelse med reguleringen

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Den første onsdag I måneden eller efter aftale.

Den første onsdag I måneden eller efter aftale. Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2011 Avis nr. 10 Det Gamle Bibliotek, Aalborgvej 43, Halvrimmen, 9460 Brovst Mail: dgbhalvrimmen@gmail.com WWW.detgamlebibliotek.nordjyskeklubber.dk

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Morten Larsen, ungdomsrådet. Mona Jepsen, Kirsten Hansesgaard, Morten Nielsen, Steen Mogensen, Morten Larsen, Morten Bjerregaard

Morten Larsen, ungdomsrådet. Mona Jepsen, Kirsten Hansesgaard, Morten Nielsen, Steen Mogensen, Morten Larsen, Morten Bjerregaard 1 MØDEREFERAT Mødedeltagere Mona Jepsen Kirsten Hansesgaard Steen Mogensen Morten Bjerregaard Fraværende Kopi Sted Morten Larsen, ungdomsrådet Mona Jepsen, Kirsten Hansesgaard, Morten Nielsen, Steen Mogensen,

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

STERUP. Fortalt af Lise Tolbod i 1987

STERUP. Fortalt af Lise Tolbod i 1987 STERUP Fortalt af Lise Tolbod i 1987 STERUP OMKRING 1918 Da jeg var barn, var der hverken kloakeret, lagt fortov eller nogen ting.- Der var grøfter ned igennem byen og store træer langs med vejene. Det

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

Blue Hors et flot sted med mange smukke heste Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

Blue Hors et flot sted med mange smukke heste Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Blue Hors et flot sted med mange smukke heste Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Her stod de så, alle 50, ivrigt lyttende efter hvad Lene Hansen, med ryggen til, havde at fortælle om Blue Hors. Blue

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Slangerupsgade forsvinder

Slangerupsgade forsvinder 10 Slangerupsgade forsvinder Lars Mørch Skynd dig, kom! Om føje år Slangerupsgade som en betonvæg står Dette omskrevne citat indrammer gruopvækkende nok den omvæltning, der foregår i disse år i Slangerupsgade.

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Lillegade Længere nede af Lillegade kommer vi til Vestbanegade, og her ser vi Grenaa Vestbanegård. Vestbanegården i Grenaa blev indviet den 26. juni 1917, efter at Ryomgård Gjerrild fra 1911 var blevet

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen af Mørke i gang

Læs mere

august 2014 STRUER KOMMUNE Landsbypuljen 2014 ansøgninger og forslag

august 2014 STRUER KOMMUNE Landsbypuljen 2014 ansøgninger og forslag STRUER KOMMUNE august 2014 Landsbypuljen 2014 ansøgninger og forslag Oversigt ansøgninger og forslag Ejendom Type Kategori Overslag udgift Indkomne ansøgninger Højrisvej 4 Asp Agergårdvej 1 Vejrum Hyldagervej

Læs mere

VEJRUP NÆRKØB Æ` DØGNER

VEJRUP NÆRKØB Æ` DØGNER VEJRUP NÆRKØB Æ` DØGNER OMBYGGET 2006 VEJRUP SOGNEARKIV PRÆSENTERER Lidt om æ`døgner i Vejrup - - som her i 2006 har gennemgået en omfattende restaurering af butikken. Der blev for trangt og besværligt

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Søndergade og Sønder Mølle

Søndergade og Sønder Mølle Søndergade Her ses igen købmandsgården og lige efter denne ses Kannikegades udløb i Søndergade. Overfor købmandsgården ses Hotel Dagmar som det så ud omkring år 1908 før ombygningen. Bygningen der var

Læs mere

Transport fra hestevogne til forkromede biler

Transport fra hestevogne til forkromede biler Transport fra hestevogne til forkromede biler Mennesker har altid haft et behov for at flytte sig selv fra sted til sted og få varer transporteret til og fra det sted, hvor de boede. Der er på Arkivet

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag. 1 København, den 1. juni 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Steen Brastrup Clasen Langelandsvej 25 st. 7400 Herning Nævnet har modtaget klagen den 23. september 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke! BERETNING 2009 Sportsligt har vi haft et godt år på senior siden, hvor serie 3 har formået at holde sig i netop serie 3. I foråret skulle vi afslutte den sidste hele sæson. Inden forårets kampe lå vi lige

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen En glad Erik Fogh Nielsen. Billedet er taget ved den sidste Pinseudstilling Erik Fogh Nielsen deltog i.

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne Kendelse af 20. august 1999. 99-51.390. Nærmere bestemt virksomhed ikke omfattet af lov om hjemmeservice. Ikke tilbagebetaling af modtagne tilskud. Spørgsmålet om fortsat registrering hjemvist. Lov om

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Formålet med denne artikel er at undersøge, hvordan Støvring kommune opstod, og hvorfor den geografisk ser ud, som den gør.

Formålet med denne artikel er at undersøge, hvordan Støvring kommune opstod, og hvorfor den geografisk ser ud, som den gør. Storkommune Støvrings opståen 1803-1970 Skrevet 1983 af Jan Bak Harder og har tidligere været offentliggjort i Støvring kommunes lokalhistoriske Forenings jubilæumsskrift i 1983 Formålet med denne artikel

Læs mere

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95),

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95), Axel Hurtigguide Hansen til og tekstil- velfærdssamfundet og bebyggelsesmiljøer i Herning, Hammerum og Birk for, Tidlig var fabriksindustri uddannelse inden (fra for tekstil- 1870 erne) og beklædningsindustrien

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Månedens. Lille Frederikshavn

Månedens. Lille Frederikshavn Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Lille Frederikshavn Kvarteret mellem den gamle Sæbybane, den gamle Sønderstrand, Kalkværksvej og Baader bæk kaldes for bette Frederikshavn.

Læs mere

STAD. Torvet. beværtningen til 1912. Truk: Lystryk. Udgiver: F. C. Madsen, Eneret, Aarhus. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2

STAD. Torvet. beværtningen til 1912. Truk: Lystryk. Udgiver: F. C. Madsen, Eneret, Aarhus. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2 Torvet Postkort med forkert tekst forekommer også. Her er Grenaa kirke blevet til Gammel Købmandsgaard i Grenaa. Tryk: Maskinfremstillet fotokort. Udgiver: Vilhelm Hansens Bog & papirhandel. Grenaa. Eneret

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING. Helligkorskilde, Majstang og Butikken

Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING. Helligkorskilde, Majstang og Butikken Der er så kønt i Gammel Skørping. Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING Helligkorskilde, Majstang og Butikken Gammel Skørping er en landsby, der har måttet gå så grueligt meget igennem. Gennem langt

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Fredningsforslaget omfatter: Kommunalhus i Vålse, nu Lokalhistorisk Arkiv, samt den brostensbelagte forplads med mindestenen over

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere