Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 4 2013"

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Naturgas ofte billigere end fjernvarme

2 Årets gaskonference 2013 Danmarks fremtid som gasland november 2013 Hotel Scandic Sydhavnen København Dansk Gas Forening inviterer til årets mest spændende gaskonference med debat om Danmarks fremtid som gasland. Martin Lidegaard indleder med en status på energiforliget. Konferencen byder herefter på en række indlæg til belysning af gassens fremtid i Danmark. De energipolitiske ordførere vil drøfte, hvordan vi skal forholde os til masser af billig europæisk gas. Mød bl.a. Martin Lidegaard, Klima-, energi- og bygningsminister Jérôme Ferrier, President of International Gas Union Morten H. Buchgreitz, koncerndirektør, DONG Energy Henrik Nicolaisen, Senior Coordinator, Total E&P Denmark Susanne Juhl, adm. direktør, HMN Naturgas Torben Brabo, divisionsdirektør, Energinet.dk Bruno Courme, Managing Director, Total Shale Gas Europe Adam Elbæk, sektionschef, Energinet.dk Poul Erik Morthorst, professor, DTU Læs mere om Årets gaskonference 2013 på

3 I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 4 september årgang Af Ole Albæk Pedersen, formand for Dansk Gas Forening Naturgas er bedst Naturgas er bedst Gas til transport er op ad bakke Ny afgift rammer fjernvarmen mest God økonomi i gas til boligopvarmning Pyroneers forgasningsteknologi 2 x Early Warning i gassystemet i foråret Tilslutning af biogasanlæg til gasnettet Gasforsyningen sikret for 1,5 mia. kroner Rekordlavt antal gasulykker i 2012 Maersk: Stadig stort potentiale i Nordsøen Solfangere som supplement til gaskedlen Karavane af gasbiler til Danmark Naturgassen til debat på Folkemødet Dansk biogasopgradering til Norge Planer om GreenLab Hurtigere dimensionering af stålrør Nyt om navne Det gælder såvel for klimaet som for din og samfundets pengepung. Nogle vil finde det provokerende, men vi må også i gassen stramme retorikken for at trænge igennem med vores budskaber. Gassen er under pres. Mest alvorligt er, at fjernvarmen forsøger at skubbe gassen ud og ofte uden, at de saglige argumenter er i orden. For kort tid siden så jeg materiale fra Værløse fjernvarme, som byggede på, at eksisterende gasfyr havde en virkningsgrad på 67 %, mens andre hævder, at levetiden for et gasfyr er 10 år, eller indregner service og afskrivninger for gasfyret, men ikke for fjernvarmeanlægget. Fjernvarme er grøn og billig, råbes der. Men er fjernvarme nu så grøn og billig? DGC har set på sagen. Hvad er egentlig den billigste opvarmningsløsning? DGC vurderer på side 6-7 naturgassens konkurenceevne over for andre opvarmningsformer herunder fjernvarme, når alle omkostninger til etablering, drift og vedligehold medtages. DGC s beregninger viser, at med en kondenserende gaskedel kan det generelt ikke betale sig at skifte til andre opvarmningsteknologier. I de store gamle fjernvarmeområder som København, Fyn, Ålborg og Esbjerg kan fjernvarme dog ofte konkurrere med gassen især hvis man står uden en funktionsduelig kedel. Uden for de gamle fjernvarmeområder er fjernvarme typisk ikke konkurrencedygtig med individuel gas. Og ser man lidt nærmere på de konkurrencedygtige fjernvarmeværker, finder man, at konkurrencedygtigheden består i sparede afgifter til det danske samfund. Det er borgerne med olie og naturgas, som betaler regningen for den billige varme i de store byer. Er det holdbart på sigt? Og hvad så med miljøet? Her har DGC set på, om naturgas kan konkurrere med biobrændslerne halm og træflis til produktion af fjernvarme i fjernvarmekedler, mindre end 50 MW, når de sundhedsrelaterede omkostninger og klimaomkostninger indregnes. Resultaterne viser, at miljøomkostningerne ved brug af halm ligger væsentligt over naturgas, som ligger på linje med træ, selv hvis man forudsætter biomasse som CO 2 -neutralt. Men det er jo en absurd (om end meget anvendt) forudsætning. Rent fysisk udledes 130 % mere CO 2, når en villa går fra naturgas til fjernvarme baseret på træ. Så synges sangen, at det træ, der er fældes, erstattes af et nyt træ, som over de næste 120 år vil optage den samme mængde CO 2. Det minder mig om fru Druse fra Rigets udredninger. Fakta er, at i vores og vores børns levetid vil regnskabet være negativt og skade klimaet. Vi ved godt, at naturgas er et godt brændsel, og at naturgasnettet er et effektivt energitransportsystem. Nu skal vi blot kommunikere det glade budskab til resten af verden. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: Flere fjernvarmeselskaber forsøger i disse år at konvertere gaskunder til fjernvarme. Det er ikke altid en fordel for forbrugerne. (Foto: Jens Utoft) Gasteknik nr

4 K o r t n y t Naturgas Fyn taber til fjernvarmen Fjernvarme Fyn har vundet en principiel sag over Naturgas Fyn i Energiklagenævnet. Afgørelsen betyder, at Fjernvarme Fyn har ret til at tilbyde fjernvarme i områder, der er udlagt til naturgas, skriver TV Fyn. Naturgas Fyn havde klaget til Energiklagenævnet over, at Fjernvarme Fyn vil koble 85 husstande i Holmstrup til fjernvarmenettet, selvom området var udlagt til naturgas. Energiklagenævnet har afvist klagen fra Naturgas Fyn på alle punkter. Fjernvarme Fyn er et kommunalt ejet selskab, mens Naturgas Fyn er et aktieselskab med Odense Kommune som den største aktionær. Højere energiforbrug i 1. kvartal Det faktiske energiforbrug steg 5,6 % i 1. kvartal 2013 i forhold til samme kvartal sidste år, oplyser Energistyrelsen. Udviklingen er påvirket af, at vejret var betydeligt koldere i 1. kvartal 2013 end i samme kvartal året før, hvortil kommer øget nettoeksport af el kombineret med lavere vindkraftproduktion. Forbruget af olie faldt 5,5 %, mens forbruget af naturgas og kul steg med henholdsvis 8,8 % og 30,7 %. Når der korrigeres for brændselsforbrug ved udenrigshandel med elektricitet, steg energiforbruget i 1. kvartal 2013 med 2,4 %. Produktion af primær energi var 11,9 % lavere i 1. kvartal 2013 end i 1. kvartal Produktionen af råolie og naturgas faldt henholdsvis 6,4 % og 27,3 %. Solidt overskud i Nordsøfonden Nordsøfonden, der varetager statens andel på 20 % i danske olie- og gaslicenser, præsterede i 2012 et overskud efter skat på 716 mio. kr. Forventningerne for 2013 er et overskud på 1-2 mia. kr., fremgår det af fondens årsrapport. Samlet afleverede den statsejede olieog gasfond i 2012 godt 2,0 mia. kr. til statskassen i skatter, afgifter og udbytte. Fonden varetager statens 20 % andel i DUC, der sidder på % af olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen. Medejerskabet er en konsekvens af Nordsøaftalen fra 2003, hvor staten i en overgangsperiode har fået del i DUC s overskud for nu at være direkte medejer. Det har gjort Nordsøfonden til milliardær med en egenkapital på godt 8,9 mia. kr. Klima planen : Gas til transport er op ad bakke Der er ikke megen opbakning at hente til en øget anvendelse af gas til transport i den såkaldte klimaplan, som klima- energi og bygningsminister Martin Lidegaard (R) fremlagde 14. august. Formålet med planen er at finde de sidste 6 af de 40 %, som Danmarks CO 2 -udledning skal nedbringes med inden De 34 % er indeholdt i den energiaftale, der blev indgået af et bredt flertal i Folketinget sidste år. Nogen egentlig plan er der dog ikke tale om, men derimod et katalog over mulige virkemidler. Et egentligt forslag vil først blive fremlagt af regeringen efter nytår til forhandling med Folketingets øvrige partier. Men regeringen har allerede gjort det klart, at nogle af forslagene, herunder øgede afgifter på transport, ikke vil blive fremlagt. Gas til tung transport Blandt de ca. 80 forskellige forslag er der to, der fremmer anvendelse af gas til tung transport. Busser, last- og varebiler tegnede sig i 2010 for 5,1 mio. tons CO 2 -ækvivalenter. I 1990 var dette tal 4,0 mio. tons. Et af forslagene går ud på at nedsætte afgiften på komprimeret naturgas (CNG) med 15 kr. pr. GJ (ca. 60 øre pr. m 3 ). CNG er allerede billigere end diesel, men da merprisen for busser og lastbiler til gas er ca kr., er det næppe nok, til at besparelsen kan tjenes hjem i afskrivningsperioden. Forslaget skønnes at få ca. 5 % af den tunge transport til at køre på gas i 2020 og dermed reducere CO 2 -udledningen ca tons. Forslaget er forholdsvis dyrt at gennemføre, idet skyggeprisen er beregnet til 1798 kr./ton. Tilskud til gaskøretøjer En billigere metode angives at yde tilskud til afgrænsede flåder af tunge gasdrevne køretøjer på 35 % af merprisen over en periode på tre år. Her er skyggeprisen beregnet til 941 kr./ton CO 2 -ækvivalent, men den samlede effekt er beregnet til kun 300 tons. Hvis tiltaget før 2020 kan bidrage til, at der produceres mere biogas end forventet som følge af energiaftalen, vil CO 2 -gevinsten øges. Således vil der kunne spares ca ton CO 2 -ækv., hvis der indfases 50 % biogas, og ca ton CO 2 -ækv., hvis der udelukkende anvendes biogas i flåderne i Andre gasrelaterede forslag i kataloget er termisk forgasning af halm, som i DONG s Pyroneerprojekt. Her har skyggeprisen ikke kunnet beregnes. ut- Partnerskab for Gas til Transport Energistyrelsen, Trafikstyrelsen og Transportens Innovationsnetværk har indgået en aftale om Partnerskab for Gas til Transport. Det nye partnerskab skal hjælpe med at kortlægge, om gas er egnet til professionel transport ud fra et driftsøkonomisk, miljøog klimamæssigt synspunkt. Udveksling af erfaringer om gas til transport kan ligeledes bidrage til en mere sammenhængende strategi for introduktion af gas til transport i Danmark. Med Energiaftalen fra marts 2012 blev der afsat midler til at støtte infrastruktur til gas til tung transport. Arbejdet med at få etableret et grundlag for udbud af disse midler er igangsat, og de første midler forventes udbudt primo Partnerskabet for gas til transport vil kunne bidrage til den nødvendige videnopbygning, men vil især kunne bidrage med at få udbredt viden om anvendelse af gas i transportsektoren, siger Lisa Bjergbakke, Energistyrelsen i en pressemeddelelse. 4 Gasteknik nr

5 Kh oe rat d enry t Scandlines køber gasfærger Det danske rederi Scandlines og det finske værft STX Finland har underskrevet en hensigtserklæring om levering af to nye færger, der skal anvende LNG som brændstof, oplyser rederiet Scandlines i en pressemeddelelse. Hver færge kan medbringe passagerer, 72 lastbiler og 382 personbiler. Begge færger skal være leveret i foråret Ved at sejle på LNG mindskes NO x - udledning, CO 2 -udledning og svovl ganske markant, oplyser Scandlines. OK s tankstation på Jydekrogen i Vallensbæk kommer i efteråret til at lægge grund til én af de tre første gastankstationer, der vil betjene såvel gasdrevne biler som lastbiler i Københavnsområdet. Foto: Bent Iberst Første gastankstation til København Københavnerne kan se frem til, at de inden årsskiftet vil kunne tanke gas i nærområdet til privatbiler, busser og lastbiler. Det forbrugerejede energiselskab OK og energikoncernen E.ON har indgået en aftale om opførelse af 2-3 gastankstationer. E.ON har flere års erfaring med etablering af et stort antal gastankstationer i Sverige. Gassen til stationen leveres via naturgasnettet, i første omgang som naturgas, men på sigt er det planen at tilbyde biogas, der vil indebære en betydelig CO 2 - besparelse i forhold til benzin og diesel. En af de tre første gastankstationer forventes opført ved OK s tankanlæg på Jydekrogen i Vallensbæk. Ny afgift rammer fjernvarmen mest Flere skifter naturgasleverandør Husstande med fjernvarme kan med den nye afgift på biomasse se frem til større prisstigninger end danskere med olie- og naturgasfyr, skriver Ingeniøren. Ekstraregningen løber op i omkring 1300 kr. om året fra 2014 og stiger gradvist til 3500 kr. i Varmen fra et anlæg, der fyrer med biogas, bliver 2800 kr. større i Det er brancheorganisationen Dansk Fjernvarme, der har foretaget beregninger af konsekvensen af et lovforslaget om den nye forsyningssikkerhedsafgift, som pålægges alle slags brændsler til opvarmning. Forslaget medfører, at der for første gang kommer afgift på biomasse. Hvis forbrugeren er koblet på et naturgasfyret værk, stiger prisen med 2500 kr. i Ifølge Dansk Fjernvarme slipper individuelle anlæg som oliefyr og naturgasfyr endnu billigere med prisstigninger på henholdsvis 2100 og 2000 kr. De seneste to år er antallet af forbrugere, der har skiftet naturgasleverandør, mere end syvdoblet, viser Energinet.dk s statistik. Siden 1. januar 2004 har alle haft frit leverandørvalg. I de første år var det primært de store erhvervskunder, der skiftede leverandør, men tallene viser, at nu er også de små husholdninger for alvor begyndt at udnytte mulighederne på det frie marked. For de små forbrugere er der endda tale om mere end en tidobling til i alt cirka leverandørskift i løbet af Også gasfærge til Samsø-ruten Færgefarten mellem Samsø og Hou i Jylland vil fra oktober 2014 foregå med en gasfærge, som Samsø Kommune har bestilt på det polske værft Remontowa i Gdansk, fortæller Ingeniøren, I starten vil den flydende naturgas blive leveret til et gasfyldeanlæg i Hou, men ifølge Samsø Kommune er det planen, at øen på langt sigt selv skal producere gassen i form af flydende biogas, LBG. Alene med LNG spares årligt ton CO 2, 82 ton NO x (nitrogenoxid) og 15 ton SO x (svovloxid), foruden at kommunen regner med at spare en million kroner årligt på brændstof. Novozymes får biogasanlæg Billigere energi og en bedre miljøprofil er baggrunden for, at firmaet Novozymes har investeret et trecifret millionbeløb i en biogasreaktor til behandling af spildevand fra sit og søstervirksomheden Novo Nordisks produktionsanlæg i Kalundborg. Det nye anlæg ventes på årsbasis at producere 47 MWh el og varme og reducere CO 2 -udslippet fra produktionen med tons. Fra naturgas til træflis Skærbækværket, der ejes af DONG Energy, skal bygges om fra naturgas til træflis for 1,8 mia. kr., oplyser Fredericia Dagblad. Varmen skal leveres til TVIS, der ejes af Fredericia, Vejle, Kolding og Middelfart Kommuner. Med valget af DONG har TVIS afvist et andet tilbud fra en gruppe fjernvarmeselskaber, samlet i selskabet 3KV. Aftalen mellem DONG Energy og TVIS minder om den aftale, som DONG indgik med AffaldVarme Aarhus - det vil sige, at TVIS betaler 80 % af anlægsomkostningerne, ca. 1,4 mia. kr. Gasteknik nr. nr

6 G a s a n v e n d e l s e Af Henrik Iskov og Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center a/s God økonomi i boligopvarmning med naturgas Det er hovedsageligt i de gamle fjernvarmeområder i de større byer, at fjernvarme kan konkurrere med naturgas, viser nye beregninger fra DGC. DGC har udført en detaljeret beregning af brugerøkonomien i boligopvarmning. Den viser, at såfremt man har en kondenserende gaskedel, så kan det bortset fra fjernvarme i de store byer - generelt ikke betale sig at skifte til andre opvarmningsteknologier. Formålet med undersøgelsen er at vurdere naturgassens konkurrenceevne i forhold til andre opvarmningsteknologier, idet alle omkostninger til etablering, drift og vedligehold medtages i vurderingen. Resultaterne af beregningerne gennemgås i det følgende: Kondenserende gaskedel Beregningerne viser, at har man en kondenserende gaskedel, kan det - bortset fra fjernvarme - ikke betale sig at udskifte denne med anden teknologi. Dette gælder både for typiske forbrug og for lidt større forbrug. Det gælder, uanset om ens kedel er funktionsduelig eller er helt færdig og skal udskiftes. I sidstnævnte situation regnes alene med merinvesteringen i forhold til en ny gaskedel. Beregningerne med 24 repræsentative fjernvarmeværker viser et langt mere broget billede. Der er dog klare tendenser. Fjernvarme kan i de store gamle fjernvarmeområder som København, Fyn, Ålborg og Esbjerg generelt konkurrere med gassen. Det gælder især, hvis man står uden funktionsduelig kedel og dermed alene bør vurdere lønsomheden i merinvesteringen i fjernvarme i forhold til en ny gaskedel. Uden for de gamle fjernvarmeområder er fjernvarme p.t. typisk ikke konkurrencedygtig med direkte gasbaseret opvarmning. Boliger med en oliekedel Har man en gammel oliekedel gælder generelt, at skift til fjernvarme i næsten alle tilfælde kan betale sig. For de øvrige forsyningsalternativer afhænger lønsomheden i høj grad af, om man har et typisk forbrug eller et lidt større forbrug. For oliefyrede boliger med et typisk forbrug kan det, udover fjernvarme, betale sig at skifte til: 1. Kondenserende gaskedel 2. Træpillefyr 3. Kondenserende gaskedel med solvarme 4. Kondenserende gaskedel med 2 kw elvarmepumpe og elvarmepumpe (luft-vand). Teknologierne er nævnt efter konkurrencedygtighed. For oliefyrede boliger med et lidt større forbrug kan det, udover fjernvarme, betale sig at skifte til stort set alle alternativer, hvor en kondenserende gaskedel eller et træpillefyr er de mest attraktive muligheder. Boliger med elvarme For huse med direkte elvarme og et typisk forbrug kan det, efter indførelse af de seneste offentlige driftstilskud til elvarme, ikke betale sig at skifte til en anden opvarmningsteknologi! For huse med direkte elvarme og et lidt større forbrug kan det betale sig at skifte til stort set alle alternativer, idet en kondenserende gaskedel, fjernvarme eller et træpillefyr er de økonomisk optimale muligheder. Nye teknologier Beregningerne viser endvidere, at mikrokraftvarme p.t. ikke er konkurrencedygtig med traditionelle gaskedler. Det gælder, uanset om mikrokraftvarmen er baseret på konventionelle gasmotorer, stirlingmotorer eller fuel cells. Metodik og forudsætninger Der er udført vurderinger for såvel konventionelle opvarmningsteknologier (olie- og gaskedler, træpillefyr, elvarmepumper og elvarme) som for fremtidige opvarmningsløsninger med mikrokraftvarme og gasvarmepumper. For fjernvarme er der anvendt data for 24 eksisterende værker, der samlet set repræsenterer de forskellige omkostningsniveauer, som fjernvarmekunder p.t. har. Udgangspunktet for økonomiberegningerne er en bolig med en af følgende opvarmningstyper: Ældre kondenserende gaskedel Atmosfærisk gaskedel Ældre ikkekondenserende oliekedel Direkte elvarme. Beregningerne viser brugerøkonomien ved at udskifte det eksisterende varmeanlæg til en af følgende 14 muligheder: Gaskedel, kondenserende 6 Gasteknik nr

7 G a s a n v e n d e l s e Uden for de gamle fjernvarmeområder er fjernvarme pt. typisk ikke konkurrencedygtig med direkte gasbaseret opvarmning, viser nye beregninger fra Dansk Gasteknisk Center. Fjernvarme Oliefyr, kondenserende Træpillefyr Elvarmepumpe, (luft-vand og brine-vand) Gaskedel, (kond.+solvarme og kond.+elvarmepumpe) Gasabsorptionsvarmepumpe (vp),(luft-vand og brine-vand) Mikrokraftvarme (fuel cell + gaskedel og motor + gaskedel og stirlingmotor + gaskedel) Direkte elvarme. Baggrundsdata Forudsætningerne for beregningerne er som udgangspunkt baseret på Teknologikataloget for mindre varmeanlæg, der er udgivet af Energistyrelsen og Energinet.dk i Hertil kommer tilføjelser for nye teknologier. Det har været nødvendigt med revurderinger af især installationsudgifter samt drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne for de fleste teknologier. Ved denne revurdering er der taget udgangspunkt i HMN s statistik for reservedelsforbrug og omkostning til serviceabonnement for kondenserende gaskedler. Forudsætninger for beregningerne Varmeforbrug: Der er regnet på to forbrugsstørrelser: kwh varme (ca Nm 3 naturgas), svarende til et typisk 70 erhus, og kwh varme (ca Nm 3 naturgas), svarende til et lidt større hus. Tilbagebetalingstid: Når det er nævnt, at en investering kan betale sig, baserer det sig på, at den simple tilbagebetalingstid er under 10 år. Energipriser: Der er anvendt energipriser fra februar Der regnes på et års drift med februar 2013-energipriser, driftstilskud og afgifter. Låneomkostninger: Låneomkostninger er fundet ved hjælp af Realkredit Danmarks onlinelåneberegner. Der er fundet omkostninger for et lån på kr. og kr. Dette medfører årlige omkostninger (ÅOP) på henholdsvis 6,5 % og 4,3 % p.a. De årlige omkostninger på en given investering findes ved simpel interpolation mellem disse to værdier. Finansieringsomkostninger er beregnet på basis af optagelsen af et 20-års nominelt 3,5 % realkreditlån i ens ejendom, dvs. det antages, at restgælden er noget mindre end 80 % af ejendomsværdien. Anlægsinvesteringer: Der skelnes mellem to situationer: 1. Et funktionsdygtigt kedelanlæg, som kan fortsætte driften med normalt vedligehold. I denne situation bør man regne med den fulde anlægsinvestering. 2. Det er besluttet, at varmeanlæg skal udskiftes. Enten fordi anlægget er helt udtjent, eller fordi man blot ønsker at have et nyt anlæg! I denne situation bør man kun regne marginalt med merinvesteringer og merdriftsgevinst set i forhold til et basisalternativ, som her er antaget at være henholdsvis en ny gaskedel eller oliekedel. Der er ikke indregnet eventuelle investeringstilskud, som energiselskaberne i visse situationer tilbyder. Supplerende information Baggrund og referencer for forudsætninger findes i et excelark. Denne fil kan rekvireres hos Henrik Iskov, DGC, Rapporten: Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse kan downloades fra DGC s hjemmeside: Gasteknik nr

8 F o r g a s n i n g Af Martin Møller Pyroneer, DONG Energy Status på udviklingen af Pyroneers forgasningsteknologi Fokus er nu på optimering med henblik på at udvikle et kommercielt design samt at demonstrere udnyttelsen af asken som gødning. I marts 2011 blev et 6 MW demonstrationsforgasningsganlæg til halm og andre besværlige brændsler idriftsat i Kalundborg på Asnæsværket (beskrevet i Gasteknik nr. 5, 2011). I de første mange tests blev gassen blot flaret, men efter proof of concept blev det besluttet at udbygge demonstrationsanlægget med en gaskanal til blok 2, således at gassen nu kan bruges til at erstatte en del af kullene i Kalundborg. Under denne udbygning blev også forgasserens brændsels- og askehåndtering gjort mere fleksibel og automatiseret. Udbygningen blev færdig i foråret Siden foråret 2012 er tiden blevet brugt på diverse forsøgskampagner, med det formål at teste og automatisere forskellige delsystemer. Grøn gas og gødning Pyroneer-forgasningsteknologien er udviklet specielt til at kunne håndtere besværlige brændsler som halm, gyllefibre, spildevandsslam, hurtigt voksende energiafgrøder eller saltholdige industrielle restprodukter. I modsætning til træ indeholder disse brændsler store mængder næringssalte, som giver anledning til slagge og fauling ved afbrænding. Hvis udnyttelsen af disse brændsler skal ske bæredygtigt, er det vigtigt, at næringssaltene recirkuleres tilbage i naturens kredsløb. Derfor har Pyroneer Figur 1: Asken fra Pyroneers forgasningsningsanlæg bruges som gødning på markerne ved Bregentved Gods. I efteråret 2012 blev ca 25 tons aske kørt ud haft fokus på at udvikle forgasningsteknologien således, at det er muligt at lave denne recirkulation. Forgasningsteknologien omdanner biomassen til brændbar gas, som er fri for disse salte, men processen adskiller også tungmetallerne fra næringssaltene, således at asken kan genbruges direkte på markerne. Indtil videre har der ikke været nogen problemer med at overholde de strenge krav i bekendtgørelserne omkring udbringning af aske fra biomasse. Man kan sige, at asken fra de besværlige brændsler går fra at være noget, der giver slaggeproblemer i kedler, til at blive et grønt gødningsprodukt. Fuldskala markforsøg Inden et fuldskala-forgasningsanlæg idriftsættes, er det vigtigt at have en afklaring på, hvorledes asken kan genbruges. Der er derfor startet et projekt med det formål at vise, hvordan aske fra forgasset biomasse kan tilbageføre næringsstoffer og kulstof til landbrugsjord til gavn for jordstruktur og gødningsbehov. Projektet er et samarbejde mellem DONG Energy, DTU og Bregentved, som er et af Danmarks største landbrug. Projektet løber over tre år og har modtaget økonomisk støtte fra Villum Fonden. Moderne og effektivt landbrug fjerner næringsstoffer og kulstof, og derfor skal jorden løbende tilføres næring og strukturstoffer. Næringen kan i fremtiden blive leveret i form af aske fra kraftværker med den rette forgasningsteknologi. Bregentved Gods har omkring hektar på Sjælland, og på nogle af godsets marker blev der i efteråret 2012 i stedet for kunstgødning udspredt store mængder gødningsaske omkring 25 ton - fra forgasset halm fra Pyroneerforgasseren. Det er det første storskalaforsøg med Pyroneer-asken, der 8 Gasteknik nr

9 F o r g a s n i n g nu skal vise, om det er muligt at bringe næringsstofferne tilbage til jorden, når vi har trukket energien ud af halmen. Alle venter derfor spændt på høstudbyttet her i august/september, hvor de første indikationer af askens kvalitet vil vise sig. De første marker på Bregentved Gods er allerede høstet, og de foreløbige resultater lover godt. Umiddelbart er det ikke til at se forskel på det korn, der har fået kunstgødning, og det korn, der er blevet gødet med aske fra Pyroneer, lyder den første dom fra forsøgsmarkerne. Status på forgasningsteknologien Generelt er vi meget tilfredse med de resultater, vi har opnået gennem det seneste års tid, og indtil videre har det vist sig, at de fleste af de oprindelige forudsætninger heldigvis stadig holder. 6 MW-forgasseren bruges i kampagnedrift og i den sidste kampagne i juni 2013 blev mere end 400 ton halm forgasset uden problemer. De største udfordringer har typisk været ved håndtering af biomassen, hvor diverse fremmedlegemer har sat sig fast de forkerte steder i indfødningssystemet. Derimod har selve forgasseren fungeret tilfredsstillende, og afbrænding af gassen i blok 2 s kedel har også fungeret upåklageligt. Da forgasningen foregår ved relativt lave temperaturer ( C), vil gassen indeholde diverse tjærestoffer. Tjærestoffer er langkædede kulbrinter, med en rigtig god brændværdi, men de er kun på gasform, så længe temperaturen holdes over ca. 250 C. Når tjærestoffer kondenserer, bliver de klistrede og kan give anledning til tilstopninger de mærkeligste steder. Pyroneer har valgt et design, som sikrer, at gassen holdes varm helt fra afgangen af forgasseren, og indtil gassen er brændt af inde i kedlen; derved undgås problemer med kondenserende tjæreforbindelser. Afstanden mellem forgasseren og kedlen er ca. 100 meter, og der har ikke været konstateret problemer med kondensering af tjære i gaskanalen. Med hensyn til automatisering kan forgasseren nu drives af blot en enkelt mand, og det er vores forventning, at vi inden længe i perioder kan nøjes med fjernovervåget drift. Første fuldskalaanlæg Formålet med forsøgskampagnerne med 6 MW-anlægget er at skabe det designgrundlag, der skal til for at designe næste skala af forgasseren, som forventes at blive ti gange større. Vi er efterhånden så langt med forsøgene og overbeviste om teknologien, at vi nu undersøger mulighederne for at få teknologien udbredt i markedet i fuldskala. Den videre udvikling Med det nuværende teknologiske stade kan biomassen via forgasseren i en kraftværkskedel konverteres til el og varme med høje elvirkningsgrader, samtidigt med at næringsstofferne kan returneres til landbruget. Hos DONG Energy har man dog yderligere ambitioner, så man fortsætter udviklingen af teknologien. Næste skridt er at rense gassen yderligere og fjerne de små partikler, som en cyklon ikke kan fjerne, så gassen også kan bruges i gaskedler. På sigt vil gassen kunne opgraderes yderligere via katalytiske processer og vil i princippet kunne anvendes i motorer samt til produktion af flydende brændstoffer. Til at understøtte denne udvikling har Energinet.dk ydet støtte til PSO Gasolution-projektet, som er et 3-årigt projekt med deltagelse af Haldor Topsøe, DTU, Teknologik Institut, DGC og Pyroneer. I dette projekt testes varm gasrens og tjærekrakning, og der laves detaljerede analyser af gassens sammensætning fra Pyroneer-forgasseren, således at der kan opnås en fundamental forståelse af de processer, der sker inde i reaktorerne. Kontakt For yderligere information og kontakt besøg Gasteknik nr

10 G a s f o r s y n i n g Af Chr. M. Andersen, Energinet.dk 2 x Early Warning i gassystemet i foråret 2013 Usædvanligt kold marts og tekniske vanskeligheder i forsyningen medførte mangel på gas i Danmark. I foråret 2013 erklærede Energinet.dk to gange Early Warning begge gange som følge af risiko for mangel på gas i det danske gassystem. Manglen på gas havde dog forskellige årsager. Første Early Warning (EW1) blev erklæret den 18. marts og afblæst den 27. marts efter 9 dage. Anden Early Warning (EW2) blev erklæret den 29. april og afblæst den 13. maj efter 15 dage. Early Warning er: Når der foreligger konkrete, alvorlige og pålidelige oplysninger om, at der kan indtræffe en hændelse, som formodentlig vil resultere i en betydeligt forringet forsyningssituation og formodentlig vil føre til, at alarm- eller nødsituationsniveauet vil blive udløst... De næste trin er Alert og Emergency. De tre trin udgør den europæiske skala for gasmarkedet og skal anvendes af alle lande. Early Warning 1 et koldt forår Hændelsen under EW1 skyldtes udsigten til en usædvanligt kold marts måned kombineret med en lav lagerfyldning. En fremskrivning af lagertrækket viste høj risiko, for at de kommercielle lagerkunder ville løbe tør for gas i løbet af påsken. I perioden under EW1 ændrede markedet forsyningsbilledet, således at der blev bragt mere gas til Danmark fra Nordsøen og Tyskland, hvilket resulterede i, at der kom tilstrækkelige mængder gas til Danmark til, at lagerudtrækket i få dage ligefrem blev vendt til lagerinjektion i den ellers usædvanligt kolde marts måned. Energinet.dk afblæste EW1 den 27. marts, da vejrudsigten viste, at varmere vejr var på vej samtidig med at markedsaktørerne havde øget lagerbeholdningerne, eller måske endnu vigtigere havde demonstreret, at de reagerede på gasmanglen med at trække gas til Danmark i tide til at undgå yderligere eskalering af kriseniveauet. Den kommercielle lagerbeholdning var på det tidspunkt på 70 mio. m 3. I de følgende uger reducerede markedsaktørerne deres lagerbeholdninger yderligere. Lagerbeholdningerne var bl.a. til gavn for Tyskland, der i perioden op til EW2 modtog gas fra Danmark. Early Warning 2 tekniske problemer og forsyningssvigt Lørdag den 27. april udsendte Mærsk en meddelelse om, at produktionen på Tyra Øst ville være nede i 6 dage. Årsagen var nedlukning af produktionen som følge af behov for akut vedligehold. Søndag den 28. april udsendte DONG Storage en meddelelse om reduceret udtrækskapacitet i 4 dage. De to meddelelser plus den for årstiden lave lagerfyldning havde en sådan karakter, at Energinet.dk vurderede, at der ikke var sikkerhed for stabile leverancer til markedet i begyndelsen af maj, og at det derfor var nødvendigt at øge kriseniveauet til Early Warning. Mens Stenlille-lageret heldigvis havde afhjulpet problemerne den 1. maj, var Mærsk nødsaget til at forlænge reparationsperioden, og den 6. maj meddelte Mærsk, at der ikke kunne transporteres gas til Danmark i perioden frem til 8. maj. Årsagen var et teknisk problem, som berørte eksporten til Danmark. 10 døgn uden gas Heldigvis blev eksporten til Danmark genoptaget dagen før den 7. maj. På det tidspunkt havde Danmark og Sverige været uden forsyning fra Nordsøen i 10 døgn, hvilket er den længste periode, det danske gassystem har måttet klare sig uden gas leveret fra Nybro. Lagerkunderne havde på det tidspunkt ca. 8 mio. m 3 gas på lager i en situation, hvor lagrene leverede halvdelen af de ca. 9 mio. m 3 gas, der dagligt skulle til for at forsyne de danske og svenske forbrugere. Lagerbeholdningen var under 1 % af det samlede lagervolumen i de danske lagre, inklusive de ca. 120 mio. m 3 gas, Energinet. dk råder over til forsyning af de beskyttede forbrugere under en nødforsyningssituation. Hvad var der sket, hvis markedet løb tør for gas? Hvis der var gået yderligere et par dage uden gasforsyning fra Nordsøen, havde markedsaktørerne brugt al deres lagergas. 10 Gasteknik nr

11 G a s f o r s y n i n g Den blå kurve viser den fysiske import fra Tyskland, som toppede under de to perioder med EW. I perioden op til sidste EW blev der eksporteret til Tyskland. Dette havde betydet, at Energinet.dk havde været nødsaget til at aktivere den gas, som er reserveret til forsyning af de beskyttede forbrugere under en nødforsyningssituation. Denne gas kan kun aktiveres, ved at Energinet.dk eskalerer kriseniveauet til Emergency. I Emergency afbrydes de ikkebeskyttede forbrugere i gassystemet. I Sverige sker det med få timers varsel, mens de ikkebeskyttede forbrugere i Danmark får en frist på tre dage. Reglerne for nødforsyning Hvis Energinet.dk har gas nok kan Energinet.dk så ikke bare forsyne alle forbrugere i en kortere periode, fra markedet er løbet tør for gas, og til forsyningssituationen er normaliseret? Det korte svar er nej, og årsagen skal findes i forsyningssikkerhedskonceptet, der er tænkt som et solidarisk værktøj til at sikre en rimelig fordeling af gassen mellem medlemslandene under en nødforsyningshændelse. Konceptet skal sikre forsyningen til de private forbrugere, der således altid er beskyttede. Derudover kan medlemsstaterne beskytte særlige sociale tjenester (f.eks. hospitaler og skoler m.v.) og små og mellemstore virksomheder. De virksomheder, der ikke falder inden for disse kategorier, er de ikke-beskyttede forbrugere, som medlemsstaterne ikke må forsyne under en nødforsyningssituation. Sikrer flest mulige forbrugere I Danmark har vi valgt at benytte reglerne, så vi sikrer flest mulige forbrugere, men efter de første 3 dage af en nødforsyningssituation er gasselskaberne nødt til at lukke for de ikke-beskyttede forbrugere. Konklusionen er, at det alene er transportkunder og lagerkunder, der kan sikre forsyningen af gas til de ikke-beskyttede forbrugere ved at sikre sig tilstrækkelige mængder gas på lager til at håndtere situationer, som den vi oplevede her i foråret. To usædvanlige situationer Er det en særligt usædvanlig situation, vi var i, siden der opstod hele to EW-hændelser i foråret? Marts var en usædvanligt kold måned ifølge DMI den koldeste i 26 år. Til gængæld var hverken januar eller februar specielt kolde med en temperatur på 0,2 grader over gennemsnittet. Produktionen fra Nordsøen er som bekendt for nedadgående, samtidig med at importkapaciteten fra Tyskland er begrænset, indtil der er gennemført de nødvendige infrastrukturudbygninger i det tyske system om et par år. Dette, kombineret med en lav lagerfyldning i foråret og den kolde marts, var baggrunden for den situation, der ledte til EW1. I EW2 var den udløsende faktor primært de tekniske vanskeligheder på Nordsøen, kom- > > > Gasteknik nr

12 G a s f o r s y n i n g Lagertræk og lagervolumen i foråret Det grønskraverede viser de mængder, Energinet.dk havde solgt til markedet i måneden før, de blev leveret. Early Warning... bineret med en situation, hvor markedet ikke havde reetableret tilstrækkeligt lagervolumen efter EW1, til at der var en overbevisende margin til at håndtere de tekniske hændelser, som udløste EW2. Hvor balanceringen af søledningen tidligere har ligget på en enkelt aktør, ligger balanceansvaret nu på alle de transportkunder, der leverer gas ind til transmissionsnettet via Nybro. Det betyder, at opgaven med at sikre forsyningen til det danske og svenske marked under forsyningsvariationer fra Nordsøen er fordelt på alle de transportkunder, som transporterer gas til Danmark via Nybro. I den nuværende situation, hvor kapaciteten fra Tyskland er afbrydelig og begrænset, betyder det et øget behov for lagervolumen i de to danske lagre. Situationen i den kommende vinter Den kommende vinter er forsyningsbilledet fortsat præget af, at leverancerne fra Tyskland vil - forsyning i system Totalløsning til naturgas CHARLOTTENLUND - KOLDING TLF være afbrydelige. Der vil blive mulighed for i nogle tilfælde at få større leverancer over grænsepunktet til Danmark end de nuværende m 3 /time, som p.t. er den maksimale kapacitet. Fra efteråret forventer den tyske TSO Gasunie således i gunstige tilfælde at kunne levere op til m 3 /time til Danmark. Som omtalt side tager Energinet.dk fra 1. oktober en ny kompressorstation i brug, som bl.a. øger kapaciteten på dansk side mod Tyskland og samtidig understøtter kapaciteten på andre punkter i nettet. Dette er tiltag, som understøtter forsyningssituationen, men en situation, som vi havde i foråret, kan alligevel alene forhindres ved, at gasmarkedets aktører får fyldt tilstrækkeligt med gas på lager i den kommende vinter til at dække deres kunders behov i en situation med løbende afbrud i forsyningen fra Nordsøen og fra Tyskland. 12 Gasteknik nr

13 International Gas Union Research Conference september 2014 i Tivoli Congress Center, København Call for papers offentliggøres 1. november 2013 Læs mere og tilmeld dig vores nyhedsbrev på IGRC2014 fokuserer på de nyeste gasteknologiske emner Nye energigasser og deres rolle fremover Samspil mellem gas og vedvarende energi Udnyttelse af gasinfrastrukturen Gas-to-power og Power-to-gas LNG-revolutionen Gas Innovations Inspiring Clean Energy

14 B i o n a t u r g a s Af Stig Hjorth Andersson, DONG Gas Distribution A/S Tilslutning af biogasanlæg til naturgasnettet Gasselskaberne har i fællesskab udarbejdet et fælles regelsæt med generelle rammebetingelser for tilførsel af biogas til gasnettet. Energiaftalen fra den 22. marts 2012 om den danske energipolitik indeholder mål om udbygning med biogas. Dette skal bl.a. sikres ved en forbedring af de økonomiske vilkår for biogasproduktion og ved at støtte anvendelsen af biogas uden for kraftvarmesektoren, herunder tilførsel af biogas til gasnettet. Energiaftalen indeholder en ny støttemodel samt nye støtteordninger for produktion og anvendelse af biogas, herunder en tilskudsmæssig ligestilling af biogas til kraftvarme og biogas til naturgasnettet samt en forhøjelse af anlægsstøtten til biogasanlæg fra 20 % til 30 %. Loven er vedtaget og notificeret i EU, men er i skrivende stund endnu ikke godkendt. Fødevareministeriet meddelte i december 2012 anlægsstøtte til etablering og udvidelser af 19 biogasanlæg. Energinet.dk har i samarbejde med distributionsselskaberne udviklet en markedsmodel, der gør det muligt at distribuere og sælge biogas via gasnettet. Selskaberne har i fællesskab udarbejdet et fælles regelsæt med de generelle rammebetingelser for tilførsel af biogas til gasnettet. Det nye regelsæt trådte i kraft den 1. maj 2013, og biogasproducenter har således nu adgang til at sende opgraderet biogas ud i naturgasnettet. Biogas i naturgasnettet I 2011 blev den første aftale om tilslutning af et biogasopgraderingsanlæg indgået mellem opgraderingsejeren DONG Naturgas A/S og DONG Gas Distribution A/S. DONG Naturgas A/S har indgået en aftale med Fredericia Spildevand om levering af biogas, som opgraderes til naturgaskvalitet på DONG Naturgas A/S opgraderingsanlæg ved Fredericia, hvorefter bionaturgassen sendes ud i distributionsnettet. Siden efteråret 2012 har adskillige biogasaktører henvendt sig til distributionsselskaberne med henblik på i første omgang at høre nærmere om mulighederne for tilslutning til naturgasnettet, og ikke mindst de økonomiske vilkår for tilslutningen, samt senere for at indgå konkrete tilslutningsaftaler. Flere anlæg udover landet er parate til at indgå aftaler og starte anlægsarbejdet, så snart EU-godkendelsen af tilskudsordningen falder på plads. Aftaler med distributionsselskab I henhold til naturgasforsyningslovens 35 a. skal distributionsog transmissionsselskaber efter anmodning fra ejere af opgraderingsanlæg tilslutte opgraderingsanlægget til naturgasnettet. Figur 1 viser en oversigt over de aftaler, biogasaktørerne skal indgå for at kunne tilføre opgraderet biogas til naturgasnettet eller sælge bionaturgas i markedet. Energinet.dk og distributionsselskaberne har et fælles regelsæt, Regler for Bionaturgas, som indeholder de generelle rammebetingelser for tilførsel af biogas til gasnettet. Hvis en ejer af et biogas-opgraderingsanlæg ønsker at tilslutte anlægget til gasnettet, skal der indgås en Tilslutningsaftale mellem opgraderingsanlægsejer (og eventuelt biogasproducent) og distributionsselskab. Ud over de individuelle vilkår mellem parterne indeholder tilslutningsaftalen Regler for Bionaturgas og gælder for tilslutningen og den efterfølgende tilførsel af bionaturgas til gasnettet. Det kan f.eks. være vilkår om det konkrete tilslutningspunkt til naturgasnettet, krav til kvalitet af den leverede bionaturgas, mængden af tilført bionaturgas, måling af tilførte mængder, betalingsbetingelser m.m. DONG-tilbud til otte projekter DONG Gas Distribution har i 2013 drøftet tilslutningsmuligheder og afgivet uforpligtende eller forpligtende pristilbud til foreløbig 8 biogasprojekter. Når DONG Gas Distribution får en henvendelse om tilslutning af et biogasanlæg til gasnettet, drøfter vi det mest optimale tilslutningspunkt til distributions- eller transmissionsnettet med ejeren af opgraderingsanlægget - og eventuelt transmissionsselskabet. Tilslutningspunktet bliver fastlagt ud fra en økonomisk vurdering af de samlede omkostninger for tilslutningen og de efterfølgende driftsomkostninger. Afgørelser om etablering af et opgraderingsanlæg til gasnettet, 14 Gasteknik nr

15 B i o n a t u r g a s Figuren viser en oversigt over de aftaler, biogasaktørerne skal indgå for at kunne tilføre opgraderet biogas til naturgasnettet eller sælge bionaturgas i markedet. herunder om tilslutningspunkt og om fordeling af omkostninger, kan påklages til Energitilsynet. Ejeren af opgraderingsanlægget skal ifølge naturgasforsyningslovens 35 a., stk. 4, afholde de direkte henførbare omkostninger forbundet med tilslutningen til tilslutningspunktet samt de efterfølgende driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede biogas. De direkte henførbare omkostninger omfatter distributionsselskabets investeringer til eksempelvis opførelse af målestation ved opgraderingsanlægget, anlæg af gasledning fra opgraderingsanlæg til tilslutningspunkt, analyseinstrumenter (f.eks. gaskromatografer) m.v. Driftsomkostningerne omfatter de løbende årlige omkostninger, forbundet med drift og vedligehold af tilslutningsanlægget. Tilslutningsprocessen Når vi får en henvendelse om tilslutning af et biogasanlæg til gasnettet, sker den videre proces i en tæt dialog og koordinering med ejeren af opgraderingsanlægget. DONG Gas Distribution sikrer, at opgraderingsejer får en tidsplan for modtagelse og behandling af ansøgningen om tilslutning en detaljeret oversigt over de samlede omkostninger for tilslutningen og de løbende driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede biogas en vejledende tidsplan for tilslutningen til gasnettet. Tilslutningsprocessen består typisk af følgende delaktiviteter: afklaring af tilslutningspunkt og tilslutningsomkostninger indgåelse af tilslutningsaftale levering af tilslutningsanlæg, dvs. bestilling, levering og opstilling af målestation og eventuelle kompressorer og analyseinstrumenter projektering og anlæg af gasledning myndighedsbehandling godkendelse og aflevering af anlæg. Tidshorisonten kan typisk være måneder. Den faktiske varighed vil dog være meget varierende fra anlæg til anlæg og afhænger f.eks. af gasledningens længde, behovet for installation af kompressorer til at regulere gastryk, leveringstid for tilslutningsanlæg m.m. Bionaturgassælgeraftale Biogasproducenten eller opgraderingsejeren er ikke nødvendigvis det samme selskab, som videresælger bionaturgassen til kunder eller andre gasleverandører. De selskaber, som står for salget af den opgraderede biogas, skal indgå en bionaturgassælgeraftale med distributionsselskabet. Ud over denne aftale skal bionaturgassælgeren indgå en rammeaftale for bionaturgassælgere med Energinet.dk og være registreret som bionaturgassælger i Energinet.dk s aktørregister samt indgå en aftale om adgang til Energinet.dk online. Foreløbige erfaringer Det er DONG Gas Distributions fornemmelse, at der blandt aktørerne er tilfredshed med, at der nu er udarbejdet et fælles regelsæt og aftaleskabeloner, der gør reglerne mere gennemsigtige og overskuelige, specielt for aktører, der opererer på tværs af distributionsområderne. Omvendt hører vi, at det nye biogasregelsæt er meget komplekst og svært at forstå. Det bør være i distributionsselskabernes interesse hver især løbende at forsøge at formidle reglerne til aktørerne samt i de kommende revisioner af reglerne arbejde for en forenkling af reglerne i en tæt dialog med aktørerne. En anden erfaring, vi har gjort, er at naturgassens markedsposition kan få betydning for tilslutningen af biogasanlæg til naturgasnettet, forstået på den måde at hvis afsætningen af naturgas falder, f.eks. som følge af konvertering af gaskunder til andre energiformer, vil dette kunne øge behovet for at injicere opgraderet bionaturgas i transmissionsnettet, hvilket vil forøge de samlede tilslutningsomkostninger. Gasteknik nr

16 G a s f o r s y n i n g Af Jens Utoft, Gasteknik Gasforsyningen sikret for 1,5 mia. kroner Energinet.dk er i gang med prøvedrift af den nye kompressorstation i Egtved, der indvies 30. september. Med den største anlægsinvestering i det danske naturgasnet siden etableringen i 1980 erne har det statsejede Energinet.dk taget hul på en ny æra, der skal sikre den fortsatte forsyning med naturgas i Danmark og Sverige, når felterne i Nordsøen ikke længere leverer nok til at dække forbruget. Ca. 1,5 milliarder kroner er der brugt på en ny, 90 kilometer lang gasledning fra krydsfeltet i Egtved til den tyske grænse og ikke mindst etableringen af en helt ny kompressorstation med fire eldrevne kompressorer, der kan både suge og blæse naturgas i alle retninger. Projektet er samfinansieret af EU og Det europæiske genopretningsprogram for energiområdet, med op til 50 % af projektet. Både tidsplanen og budgettet er overholdt, og projektet er nu så langt fremme, at vi siden juni har været i gang med prøvedriften, fortalte seniorprojektleder Stig Richard Hansen, da Gasteknik var på besøg midt i august. 30. september har klima- og energiminister Martin Lidegaard lovet at forestå indvielsen. forskellige tests under virkelighedstro forhold, samtidig med at medarbejderne i kontrolcentret fra dag et er fortrolige med, hvordan anlægget betjenes. Prøvedriften er i øvrigt gennemført uden større problemer. På den anden kompressor var der problemer med en måleskive, der var en smule skæv (35 my), og på den tredje blev de magnetiske lejer beskadiget i prøvebænken. Men alle fire fungerer nu fint m 3 i timen Kompressorerne giver mulighed for at hæve trykket fra 51 til 80 bar. Hver kompressor har en kapacitet på Nm 3 i timen. Den samlede kapacitet er Nm 3 i timen, svarende til at tre kompressorer kører samtidigt. Alle fire enheder kan køre selvstændigt. Anlægget er leveret i totalentreprise af et joint venture, bestående af Per Aarsleff, Max Streicher og Johann Bunte. Engineeringarbejdet er udført af Compact epc, et joint venture mellem ILF Beratende Ingenieure GmbH og Max Streicher. Kompressorerne er bygget af MAN i Schweiz og leveret færdige til Egtved. At de er eldrevne, giver mulighed for at frekvensregulere hastigheden og dermed kapacitet og elforbrug helt ned til 30 % af den maksimale ydeevne. De er forsynet med magnetiske lejer i et hermetisk lukket system, som sikrer et lavt energiforbrug. Det er i øvrigt en væsentlig grund til, at det blev el- og ikke gasdrevne kompressorer, ligesom eldrift giver mulighed for hurtigere start og stop, fortæller Stig Richard Hansen. Træning under prøvekørsel Som noget relativt nyt i international sammenhæng har leverandørerne indvilliget i, at prøvedriften gennemføres fra kontrolcentret af de medarbejdere, der fremover skal betjene anlægget. Dermed gennemføres de Den nye kompressorstation har et antal normalscenarier, der giver mulighed for at suge og blæse i alle retninger. 16 Gasteknik nr

17 G a s f o r s y n i n g Den markante servicebygning rummer en stor del af anlæggets styringselektronik, herunder frekvensomformere, der gør det muligt at hastighedsregulere kompressorerne. Jordskråningerne på siden af bygningerne vil inden indvielsen blive belagt med rullegræs. En anden er, at gaskompressorer giver spildvarme, som ikke kan udnyttes i Egtved. Køling med gassen Kompressorerne køles med den naturgas, de komprimerer. Køletårnene anvendes til at køle gassen efter komprimering, hvis temperaturen bliver for høj. Det vil være tilfældet, hvis noget af gassen recirkuleres i systemet, hvilket kan være nødvendigt ved lavt flow. Elforbruget er op til kw pr. enhed, og derfor har elselskabet skullet etablere en ny transformerstation med en kapacitet på 25 MW. Det giver strøm nok til at køre med tre kompressorer for fuldt tryk. I særlige tilfælde kan også den fjerde kompressor Projektleder Stig Richard Hansen foran et af de fire køletårne, som er knyttet til hver af kompressorerne. sættes i drift med strøm fra en anden transformator. Hver kompressor er forbundet med tre gasrør ind og tre gasrør ud. Det betyder, at anlægget kan blæse gas i alle fire retninger og giver dermed stor fleksibilitet. Normalt kan der suges fra vest, syd og nord. I særlige tilfælde er det også muligt at suge fra øst. Styres via SCADA-system Styringen af alle komponenter i anlægget, herunder ventiler og kompressorer, er samlet i et SCA- DA-system for at få det samlede overblik inkl. brandalarmer. I tilknytning hertil har Energinet.dk udviklet et beslutningsstyringsværktøj (BSV) baseret på prognoser for forbruget. Også sikkerhedsmæssige udfordringer er der taget højde for, bl.a. ved at hindre ekstern adgang til systemet. Hvis strømmen skulle svigte, er der batteribackup og nøddiesel, dog ikke nok til forsyne kompressorerne. Selve de magnetiske lejer har eget separat batteribackup, så selvom alt andet skulle svigte, er kompressorerne beskyttet mod at blive smidt ned på nødlejerne, mens de roterer. Hvis gastrykket er højt nok, fx når gassen kommer fra Nybro, kører gassen udenom kompressorerne (freeflow). Alternativ placering droppet Det var med i overvejelserne at placere kompressorstationen ved Hellevad i Sønderjylland, omtrent midt på den 90 km lange, nye gasrørledning til Tyskland. Af flere forskellige årsager blev det i stedet valgt at placere kompressorstationen i Egtved. Med en placering i Hellevad ville der have været behov for en trykforstærkning på Fyn, og i Egtved var der faktisk allerede for 30 år siden gjort plads til en kompressorstation. Normalt placeres kompressorstationer midt på en lang pipeline for at hæve trykket der. At placere en kompressor midt i et kryds med den fleksibilitet, der er indbygget med scenarierne, kendes i dag kun et enkelt sted på en ny kompressorsation et andet sted i Europa. Rørledningen til Tyskland, hvor stålrør blev til 1, er for længst på plads og er taget i drift. Lige nu er den gamle rørledning taget ud af drift på en delstrækning ved Hellevad for opgradring af class location for at kunne udnytte omkringliggende arealer tættere på rørledningen til industri. Gasteknik nr

18 S i k k e r h e d Af Pernille Vestergaard, Sikkerhedsstyrelsen Rekordlavt antal gasulykker i 2012 Statistikken viser det laveste niveau siden starten af halvfemserne. De gode takter fra de seneste år fortsætter altså i arbejdet for at forhindre gasulykker. Med 14 gasulykker i alt blev 2012 året med det hidtil laveste antal registrerede ulykker siden starten af halvfemserne; nemlig 1,4 ulykker pr gasforbrugere. Antallet af registrerede hændelser, styrelsen har fået kendskab til via gasselskaber, medier, politi eller forbrugere, ligger på nogenlunde samme niveau som tidligere år. Antallet af gasulykker ser generelt set ud til at have nået et stabilt, lavt leje. Gennemsnittet de seneste seks år (2007 til 2012) ligger på ca. 18 ulykker om året. Sammenligner vi med perioden , skete der dengang i gennemsnit ca. 28 ulykker om året. Færre dødsfald Gennemsnittet for dødsfald har de seneste seks år været under 1 pr. år (0,7). Til sammenligning har der i perioden i gennemsnit været 1,5 dødsfald pr. år. Så også her går udviklingen i den rigtige retning på trods af årets tragiske dødsfald, hvor en ældre mand og hans hund omkom af kulilteforgiftning. Vi skal ellers helt tilbage til år 2000 for at finde et dødsfald inden for naturgasområdet. Ca. 64 % af ulykkerne i 2012 skete i én- og tofamiliehuse, mens industrien tegnede sig for ca. 21 %. Hotel- og restaurationsvirksomheder udgjorde de resterende ca. 14 % af årets ulykker. Generelt for ulykkesstatistikken I lighed med tidligere år er følgende kriterier afgørende for, hvornår et registreret uheld medtages som en ulykke: Hændelser, som har medført personskade som følge af forgiftning, forbrænding eller eksplosion Hændelser, som har medført skade på bygninger eller omgivelser efter brand eller eksplosion. Ved hændelser, som har medført skade på gasinstallationer eller gasforbrugende udstyr, beror det på et skøn, om hændelsen registreres som en ulykke. Biogas For syvende år i træk har der i 2012 ikke været anmeldt hændelser på biogasområdet. Lightergas Der har i 2012 ikke været anmeldt hændelser på lightergasområdet. Bygas Bygasområdet holder forsat sit lave niveau i antallet af ulykker med kun én ulykke. Området ligger dermed langt under middelværdien, der er på ca. 7 ulykker pr. år siden Antallet af bygasinstallationer udgjorde (opgjort pr ), og antallet af installationssteder er støt faldende for syvende år i træk. Flaskegas I 2012 har der været fire ulykker på flaskegasområdet. Også her ligger vi langt under middelværdien, der er på ca. 9 ulykker pr. år siden Ser vi over den seneste otteårige periode, er der næsten lige så mange brande som eksplosioner på flaskegasområdet, og meget få forgiftningshændelser (23 brande, 25 eksplosioner og 2 forgiftningshændelser). Antallet af flaskegasinstallationer skønnes på baggrund af oplysninger fra leverandørerne at være i Antallet af installationer er støt stigende. Styrelsen har på flaskegasområdet forsat gang i kampagnen om sikker brug af ukrudts brændere under temaet Fjern ukrudt uden ulykker. Biogas Bygas Naturgas Flaskegas Lightergas I alt Brand Eksplosion Forgiftning I alt Gasteknik nr

19 S i k k e r h e d Styrelsen har desuden gennemført en fælles nordisk mar kedsovervågnings indsats på transportable gasvarmeovne med 230 V tilslutning og er p.t. i gang med en ny fælles nordisk markedsovervågningsindsats på absorptionskøleskabe 12 V (gas/el). I løbet af 2013/14 iværksætter Sikkerhedsstyrelsen et par nye indsatser, der vil dreje sig om LPG-regulatorer og campingudstyr, beregnet til brug med engangsdåser. Naturgas Naturgasområdet er med sine forbrugere (installationssteder opgjort pr ) det største område. På trods af det har der i 2012 kun været registreret 9 ulykker. Det er et fald i forhold til 2011, hvor der var 15 ulykker. På naturgasområdet ligger vi i 2012 således lige under middelværdien, der er på ca. 11 ulykker pr. år siden 1992, og det er det laveste niveau pr gasforbrugere siden Antallet af installationssteder er dog generelt faldet de seneste fem år. Fordelingen af ulykkerne inden for naturgasområdet i 2012 viser, at der er sket dobbelt så mange eksplosioner som brande samt enkelte forgiftningshændelser. Set over den seneste otteårige periode er der dog lige så mange forgiftningshændelser som eksplosioner og halvt så mange brande (35 forgiftningshændelser, 35 eksplosioner og 15 brande). Generelt fald i personskader Ser vi generelt på antallet af gasulykker med personskade til følge pr gasforbrugere, er det faldet de seneste par år. Udviklingen siden 1992 viser, at 2012-niveauet på 2,5 ulykker er et af de laveste. I 2012 var der én ulykke med 3 personer, der blev kulilteforgiftede på flaskegasområdet, men forsat flest personskader på naturgasområdet; 6 ulykker, herunder 2 dødsfald, 5 kulilteforgiftede og 1 person, der blev forbrændt. Gasteknik nr

20 G a s p r o d u k t i o n Af Charlotte Holst Hansen, Maersk Oil Maersk Oil ser stadig et stort potentiale i den danske del af Nordsøen En ny ubemandet platform i den danske del af Nordsøen til 800 mio. dollars forventes at kunne tilføre 50 mio. tønder olieækvivalenter til den danske produktion over de næste 30 år. Den nye udvikling af Tyra Sydøst er den største investering i Dansk Undergrunds Consortium siden godkendelsen af Fase IV udvidelsen af Halfdan i Udvidelsen er et af de store projekter, som Maersk Oil præsenterede på A.P. Møller - Mærsks første kapitalmarkedsdag i oktober sidste år. Det er investeringer som denne, der er nødvendig for at sikre dansk olie- og gasproduktion i fremtiden, siger Mark Wallace, Managing Director for Maersk Oils danske forretning operatøren i Dansk Undergrunds Consortium. Den danske del af Nordsøen indeholder stadig betydelige olieog gasressourcer, men den resterende olie og gas bliver stadig Fremtidssikret STRÅLE- VARME - på gas eller vand Kvalitetspaneler Overholder UNI EN Energibesparelse op til 40% Høj komfort - ensartet temperatur Loftshøjde 3-25 m Vejledning af eksperter Lagerførende Ring for tilbud nu! VEST ØST sværere at udvinde og kræver effektiv udvikling, ny teknologi og fortsatte store investeringer. Tyra Sydøst-udvidelsen er et eksempel på vores indsats for at frigøre potentiale og maksimere indvindingen i den danske Nordsø. Investeringen er en vigtig del af næste kapitel i den danske olieproduktion, siger Mark Wallace. Første olie og gas ventes i 2015 Selve platformen er lige nu ved at blive bygget, og installationen forventes at finde sted i slutningen af Produktionen, som bliver en blanding af olie og gas, forventes at begynde i Forventningen til produktionen er 20 millioner tønder olie og 170 milliarder standard kubikfod gas. Tilsammen vil det sige en produktion på ca. 50 millioner tønder olieækvivalenter, der forventes at toppe i 2017 på cirka tønder olieækvivalenter om dagen. Formålet med de nye brønde og de tilhørende faciliteter er at frigøre så meget olie og gas som muligt i Tyra Sydøst-reservoiret. Med de eksisterende faciliteter er det lige nu ikke muligt for os at dræne dele af området, da vi ikke har brønde nok. Vi har set på flere parametre for at sikre en løsning med størst mulig værdi, og de tre vigtigste var reservoirer, boringer og faciliteter. Den valgte udviklingsmodel vil skabe mest værdi, når man tager de eksisterende faciliteter og ikke mindst sikkerheden med i overvejelserne, siger Jens Peter Riber, Decision Executive, Tyra Sydøst-projektet. 12 nye brønde Når platformen er installeret i 2014, vil Maersk Oil bore op mod 12 brønde fra Hver af de horisontale brønde vil være omkring 6 km lange og strække sig i alle retninger for at nå mest muligt af reservoiret. Platformen, der får et firbenet fundament med plads til 16 brønde, kommer til at veje omkring ton, inklusive en bro til den eksisterende naboplatform, Tyra Sydøst. Broen alene kommer til at veje omkring ton. Platformen bygges af Bladt Industries et dansk firma med hovedsæde i Nordjylland, der gav det mest konkurrencedygtige bud i et internationalt marked. Det vil tage ca. 150 mandeår at færdiggøre platformen. Klar til fremtiden ved at bygge større Et team i Maersk Oils danske forretning har igennem et år undersøgt de forskellige udviklingsmuligheder i den sydøstlige del af Tyra-gasfeltet. Teamet overvejede at bygge en lille og billig STAR-platform (Slim Tripod Adapted to Rig) platform. STAR-platformen, der oprindeligt er opfundet af Maersk Oil, har kun ét ben som fundament med plads til 6 brønde. Men teamet endte med at gå efter en firbenet 20 Gasteknik nr

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Naturgassens

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Aktiviteter med gas i transport - Forsøgsprojekter - Måleprogram - Gaspartnerskab - TINV-gasnetværk - Flere fyldestationer

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! 1 2 I det forløbne regnskabsår har vi købt 185.128 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt med: ca. 0,9 % fra Vejle Spildevands rensningsanlæg og resten,

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Kontrolmanual til måling af bionaturgas

Kontrolmanual til måling af bionaturgas Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Ressourcer Ren forbrænding Recycling

Ressourcer Ren forbrænding Recycling Ressourcer Ren forbrænding Recycling 3R NÆRVARME LOKALT FRA LOKALE ENERGIKILDER 3R Bæredygtig kollektiv varmeforsyning lokalt fra lokale energikilder 3R varmeservice er den eneste varmeforsyning som sikrer

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning)

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning) ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v.

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v. Driving Green 14 Temamøde i Netværk for Gas til Transport Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer v. Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Rammebetingelser?? Trafikstyrelsens og Energistyrelsens arbejde med gas: - Midler til 3-4 projekter fra en grøn transportpolitik

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Ullerslev 5. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Ullerslev 5. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Ullerslev 5. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Ullerslev v. Gert Nielsen, Naturgas Fyn Energirenovering hvordan bruger

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Concito Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Mulighed for at øge Danmarks selvforsyning på energiområdet Permanente danske grønne arbejdspladser Danske virksomheder har ekspertise og

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA DONG Gas Distribution A/S OVER Vordingborg

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Gas på Tværs. Skån miljøet med en ny gaskedel. Naturgas Fyn Distribution

Gas på Tværs. Skån miljøet med en ny gaskedel. Naturgas Fyn Distribution Gas på Tværs # 1 F e b r u a r 2 0 0 8 Naturgas Fyn Skån miljøet med en ny gaskedel s i d e # 8 Nyt kundeblad og selskab # 2-3 Hvad laver NGF # 4-5 Spar på energien # 6 Målerbog på nettet # 7 Velkommen

Læs mere