Lokal undervisningsplan

Transkript

1 Lokal undervisningsplan Uddannelsen til Bager og konditor Ikrafttrædelse august 2018

2 Indhold Indhold Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Praktiske oplysninger Hotel- og Restaurantskolens pædagogiske og didaktiske grundlag Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Overordnet bestemmelse om vurdering af elevernes kompetencer Generelle eksamensregler Overgangsordninger Uddannelsen Grundforløb Praktiske oplysninger Uddannelsens formål og opdeling Hotel- og Restaurantskolens pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger Undervisningen på Grundforløb Fagtyper på Grundforløb Det uddannelsesspecifikke fag Sundhed, Økologi og Bæredygtighed (SØB) Grundfag Grundforløb Valgfag Ny mesterlære Bedømmelsesplan Eksamensregler Grundforløb Prøve i naturfag niveau E Afsluttende prøve Grundforløb Underviserkvalifikationer, ressourcer og udstyr Overgangsordninger Læringsaktiviteter og temaer Det uddannelsesspecifikke fag og læringsaktiviteter på grundforløb Tema 1: Introforløb Tema 2: Alverdens brød Tema 3: Klassiske kager Tema 4: Idé og event Tema 5: Innovation og kreativitet Tema 6: Udtro Side 2 af 42

3 Side 3 af 42

4 1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé Valby tlf Praktiske oplysninger Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser og aktiviteter inden for hovedområdet Fødevare, jordbrug og oplevelser". Se uddannelserne og deres struktur på vores hjemmeside Skolen udbyder endvidere erhvervsgymnasial uddannelse htx, 10. klasseforløb og en bred vifte af efteruddannelseskurser samt præsentations- og brobygningsforløb de ses også på vores hjemmeside. 1.2 Hotel- og Restaurantskolens pædagogiske og didaktiske grundlag I vores elevtilfredshedsundersøgelser (ETU er) kan vi se, at eleverne vægter følgende områder: Lærerens evne til at formidle stoffet Lærerens engagement Tilbagemeldinger (feedback og feedforward) Arbejdsro Fra de opfølgende samtaler med klasserne kan vi også høre, at det er vigtigt for elevernes trivsel og læring, at der er fokus på den enkeltes læring og faglige og sociale udvikling. Vi har desuden fundet inspiration i John Hatties metaanalyser om hvilke faktorer, der medfører elevernes vurdering af læring samt James Nottinghams tanker om tydelig feedforward og feedback som den del af undervisningen og de pædagogiske overvejelser, der kan understøtte elevernes egen refleksion over læring og over næste skridt i den enkeltes læreproces. Både ETU erne, Hatties analyser og konklusioner om synlig læring samt Nottinghams progressionstanker viser, hvor vigtig læreren er i elevernes læringsproces og derfor er netop relationen mellem lærer og elev i centrum for vores pædagogiske grundlag. Dette er gældende for alle vores uddannelser, hvad enten det er EUD, 10.klasse eller gymnasiet. På baggrund af dette har vi som skole valgt et fælles didaktisk pædagogisk grundlag som samler sig om fire centrale begreber: Klasseledelse Undervisningsdifferentiering Feedback Progression Side 4 af 42

5 Illustreret i følgende figur: Progression UVdifferentieri ng Fælles didaktisk pædagogiske grundlag Feedback Klasseledels e De fire begreber har vi på skolen valgt at definere således: o Klasseledelse Ved klasseledelse forstår vi lærerens bevidste styring og kontrol af undervisningens forløb i timen, af de sociale relationer i timen samt af adfærd og trivsel i timen. Gennem sin klasseledelse tager læreren ansvaret for elevernes læring på sig og udviser gennem sin lærerrolle en adfærd, der sikrer ro, trivsel og læring. Dette kræver, at læreren er sig bevidst om sin rolle, sin tydelighed i forhold til forventninger og adfærd og er i stand til at skabe et læringsrum hvor alle trives. o Undervisningsdifferentiering Ved undervisningsdifferentiering forstår vi lærerens fokus på elevernes forskellighed, og at dette fokus er tydeligt både i lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Forskelligheden hos eleverne kan både bestå i en faglig forskellighed (herunder indtænkes også undervisningen i talentsporsfag) og en læringsmæssig forskellighed samt en forskellighed i kompetencer det værende sig både sociale og personlige. Læreren er derfor opmærksom på dette og underviser efter metoder, der både sikrer, at alle elever tilgodeses efter deres niveau fagligt, at instruktioner og formidling af teori og metode udformes, så det tilgodeser forskellige læringsstile og planlægningen af arbejdsformer, feedback og evaluering af den enkelte tilgodeser elevernes forskellige i personlighed og sociale kompetencer. o Progression Ved progression forstår vi lærerens fokus på den enkelte elevs kunnen og arbejdet med at rykke eleven til næste trin. Progressionen fordrer derfor, at læreren løbende evaluerer eleven og i sin undervisning, gennem undervisningsdifferentiering, sørger for, at eleven modtager undervisning og opgaver, der hjælper eleven med at opnå næste trin. Her tager vi pædagogisk udgangspunkt i Vygotskys tanker om nærmeste udviklingszone og bruger denne analyse af den enkelte elev til at planlægge næste skridt for Side 5 af 42

6 eleven. Lærerens viden om elevens kunnen og næste skridt er derfor vigtige redskaber i lærerens feedback til eleven samt et redskab, når eleven skal have bedømmelser. o Feedback Ved feedback forstår vi den løbende dialog læreren er i med den enkelte elev for, at denne skal kunne udvikle sig optimalt og blive så dygtig, som eleven kan. Feedbacken skal derfor være konkret og tage udgangspunkt i hvor eleven befinder sig pt, og hvad der skal til for, at eleven kan rykke til næste trin. Feedback er derfor både en dialog om elevens præstation hidtil og en feedforward på, hvad eleven skal præstere for at rykke sig. Feedback en bliver derfor tæt sammenhængende med progressionsfokus. Elementerne er udvalgt, så de samlet udgør en fælles helhed i vores arbejde med at skabe det mest lærende rum for alle elever. Gennem klasseledelse skaber læreren den ro og fokus, der skal til for, at selve undervisningen kan udfolde sig. I dette klasseledede rum kan læreren udfolde undervisningsdifferentieringen, som tager udgangspunkt i den enkelte elev, og som bruges til at skabe den nødvendige progression for den enkelte, hvortil feedback og den dertil hørende feedforward bliver det dialogbaserede værktøj, som eleven skal bruge for helt konkret at forstå, både hvad der skal til for at blive bedre og også, hvorfor vedkommendes præstationer bedømmes, som de gør. Dermed rækker det ud over undervisningen og bliver også et redskab, der understøtter evalueringen af eleven i blandt andet prøver og vurderinger og kan hjælpe eleven med at identificere udfordringer og styrker i dennes læring. Som redskab og baggrund for at kunne analysere elevens niveau og næste udviklingsskridt anvender vi Blooms taksonomi for at have et fælles begrebsapparat, når vi taler med eleverne om den enkeltes ståsted og bedømmelsen af dette. Ved at anvende en fælles taksonomi sikrer vi os, at lærerne har et fælles sprog, og at eleverne møder en fælles indgang til bedømmelse, og hvordan vi taler om dette blandt de lærere, de møder. Hvordan Bloom anvendes, beskrives mere konkret under de enkelte uddannelser på niveau 2 og niveau 3. Undervisningen skal resultere i, at eleverne oplever en lærer, der er tæt på dem i deres læringsprocesser og som har et helhedsorienteret syn på eleven bestående af både fagligt, socialt og kompetencemæssigt fokus. Endvidere skal undervisningen resultere i, at eleverne oplever tillid og trives på deres uddannelse og at alle elever udvikler sig, så de er i stand til at tage næste skridt, hvad enten det er en praktikplads, et job eller en videregående uddannelse. Gennem styrkelsen af feedback er det også en forventning af den enkelte elev opøver kompetencer til at reflektere over sin egen læring og bliver bevidst om, hvad der skal udvikles og gennem dette udvikler en robusthed i forhold til at kunne arbejde med sig selv. Vores styringsværktøjer er baseret på vores kvalitetsårshjul og vores kvalitetsprocedurer se følgende link: Side 6 af 42

7 Sundhed - bæredygtighed og økologi På Hotel- og Restaurantskolen arbejder vi ambitiøst med sundhed, økologi og bæredygtighed (SØB i daglig tale). Både for at styrke fagligheden, men også for at bidrage med flere frø til en grønnere fremtid for os alle sammen. Det skal være en naturlig del af arbejdet og fagligheden hos alle, vi uddanner. Det betyder, at vi toner undervisningen i relation til vores branche, men også toner al vores undervisning i SØB mål. Læs mere om SØB Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Uddannelsen består af læring i en vekselvirkning mellem skole og praktik. Alle eleverne inkl. elever på grundforløbet har en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer fordelt på undervisning, elevaktiviteter på skolen og forberedelse. I skoleundervisningen er der i gennemsnit 15 moduler, svarende til 34 lektioner eller 26 klokketimer pr. uge. Hertil kommer elevernes individuelle opgaver. Individuelle opgaver består af forberedelse, opgaveløsning, fordybelse mv. 1.4 Overordnet bestemmelse om vurdering af elevernes kompetencer I de første 2 uger af grundforløb 2 skal eleven udarbejde den personlige uddannelsesplan i Elevplan. I tæt samarbejde med lærerteamet skal eleven fokusere på mål med uddannelse og perspektivet efter afsluttet grundforløb 2. Sparringen tager udgangspunkt i: Hvilke formelle kompetencer har eleven med sig i forhold til de kompetencemål, der stilles på det valgte hovedforløb i relation til overgangskravene? Hvilke erhvervs- og/eller studiekompetencer har eleven med sig? Har eleven faglige, sociale og/eller personlige udfordringer, som kan influere på gennemførelse af uddannelsesvalg? At eleven får kendskab til uddannelsesgaranti via SKP på de uddannelser, hvor dette er muligt At eleven forholder sig til, at der er begrænsning på deltagelse på grundforløb 2 (en elev kan deltage på grundforløb 2 tre gange) Elevens behov for studiestøttefag, bonusfag og evt. valg af grundfag I tæt dialog med eleven vurderes det, om eleven har forudsætninger til at kunne gennemføre sit uddannelsesvalg. Hvis elevens valg virker urealistisk, fortsætter dialogen med eleven om nyt uddannelsesvalg i samarbejde med studievejledningen og elevens forældre, hvis eleven er under 18 år. Lærerteamet tager også stilling til, om der er forhold hos eleven, de skal være opmærksomme på og særlig støtte kan iværksættes (studiestøtte, mentor etc.). 1.5 Generelle eksamensregler Se på vores hjemmeside Side 7 af 42

8 1.6 Overgangsordninger Alle elever, der har påbegyndt uddannelse før 1. august 2015, gennemfører uddannelse efter regelgrundlag, der relaterer til dette. Alle elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015, gennemfører uddannelse efter regler, der relaterer til dette. Side 8 af 42

9 2. Uddannelsen Grundforløb Praktiske oplysninger På Hotel- og Restaurantskolen udbydes uddannelsen til bager og konditor kun på grundforløbet. Al undervisning foregår på vores campus på Vigerslev Allé 18, 2500 Valby. Den lokale undervisningsplan fastsættes af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg for bager og konditoruddannelsen. 2.2 Uddannelsens formål og opdeling Uddannelsen til bager og konditor er en erhvervsuddannelse inden for det erhvervsfaglige hovedområde Fødevarer, jordbrug og oplevelser. Uddannelsen skal bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige, studieforberedende og personlige kompetencer under hensyn til arbejdsmarkedets behov, faglig mobilitet og elevens behov på en sådan måde, at eleven bliver så dygtig som muligt. Uddannelsen skal herunder bidrage til elevens evne til selvstændig stillingtagen, samarbejde og kommunikation. Uddannelsen skal endvidere fremme evnen til faglig og personlig problemløsning, udvikling af initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans og udvikle elevens grundlæggende færdigheder, navnlig inden for matematik, læsning, mundtlig og skriftlig kommunikation og informationsteknologi. Uddannelsen skal i almindelighed bidrage til udviklingen af elevens innovative og kreative kompetencer med henblik på elevens deltagelse i produkt- og serviceudvikling og erhvervelse af forudsætninger for etablering af egen virksomhed. Uddannelsen skal i almindelighed fremme elevens internationale kompetencer med henblik på beskæftigelse og videreuddannelse. Uddannelsen skal bidrage til elevens forståelse af et godt arbejdsmiljø og udvikle miljøbevidsthed. BEK nr. 367 af 19/04/2016 Uddannelsen til bager og konditor har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1) Produktion af et bredt sortiment af madbrød og små brødtyper, rullet bagværk, traditionelle kagetyper og flerdagsbagværk, herunder at kunne kvalitetsvurdere og vejlede i forhold til indhold, holdbarhed, opbevaring og salg. 2) Produktion af et bredt sortiment af store og små kagetyper, festkager til mærkedage samt konfekture, desserter og rullet bagværk, herunder at kunne kvalitetsvurdere og vejlede i forhold til holdbarhed, opbevaring og salg. Hotel- og Restaurantskolens lokale undervisningsplan for uddannelsen til bager og konditor består af grundforløb 2. Side 9 af 42

10 Uddannelsen til bager og konditor udbydes som eux-forløb fra januar Hotel- og Restaurantskolens pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag Hotel og Restaurantskolens pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser for undervisningen på uddannelsen tager afsæt i skolens fælles pædagogiske didaktiske grundlag, som er beskrevet i afsnit 1.2. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag er centreret omkring fire hovedtemaer: Klasseledelse Undervisningsdifferentiering Feedback Progression I det følgende beskrives de pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser på bager og konditoruddannelsen. For at udøve klasseledelse har kontaktlæreren en central funktion. Kontaktlæreren har klassen gennem et helt skoleforløb og arbejder med klassens kultur og arbejdsvaner. Gennem løbende samtaler med både de enkelte elever og med klassen drøfter kontaktlæreren både den enkeltes og klassens udfordringer, og kontaktlæreren sætter sammen med klassens øvrige lærere de pædagogiske rammer, som klassen arbejder under. Der gennemføres en elevtrivselsundersøgelse 3 uger før forløbets afslutning, og resultatet af denne drøfter kontaktlæreren med klassen for at få evalueret, hvordan klassens trivsel kan øges. På baggrund af dette udarbejder kontaktlæreren en handlingsplan for hvilke indsatser, der skal iværksættes for at styrke trivsel. Dette er en vigtig del af klasseledelsen, da netop disse indsatser er lærernes værktøj til at skabe de pædagogiske rammer. Denne undersøgelse bruges også til at afklare klassens evaluering af de øvrige temaer i grundlaget progression, feedback og differentiering, så lærerne har mulighed for at rette undervisningen til. Kontaktlærerne har løbende samtaler med de enkelte elever med fokus på at give den enkelte elev feedback både på faglig og personlig udvikling og i forhold til, hvad næste skridt er for eleven. Ligeledes har kontaktlæreren kontakt til elevens arbejdsgiver, hvis skolen oplever, at eleven har udfordringer, så også arbejdsgiveren oplever feedback fra skolen. Skolen arbejder med differentiering både i et fagligt og pædagogisk øjemed. Det faglige er både orienteret omkring elever på talentspor eller med fag på højere niveau, ligesom det er tilfældet for de elever, der er på de ordinære forløb, og som skal udfordres mere. Dette gøres igennem, at eleverne i deres daglige arbejde på skolen får opgaver af forskellig karakter og sværhedsgrad. Klasserne er blandet med elever med og uden talentspor, så talentsporelevernes præstationer kan inspirere og styrke motivationen samlet i klassen. Målet er ligeledes at inspirere elever til at vælge nogle af fagene på højere niveau. Side 10 af 42

11 Der differentieres på pædagogisk tilgang, ved at der variereres mellem arbejdsformer og metoder, således at forskellige læringsstile tilgodeses ligesom eleverne udvikler evnerne til både at arbejde selvstændigt og sammen. På de enkelte forløb er undervisningen helhedsorienteret, således at eleverne oplever, at flere fag og faglige kompetencer løftes i tværfaglige temaer. Det betyder, at eleven på den ene side oplever, at fagene supplerer hinanden, og på den anden side opnår kompetencer i de enkelte fags mål. Formålet med dette er at skabe et motiverende læringsmiljø, hvor undervisningen fremstår sammenhængende for eleverne altså således den enkelte elev oplever en rød tråd gennem hele sit forløb. I undervisningen inddrages så vidt muligt elevernes egne erfaringer på en sådan måde, at eleverne bliver bevidste om egne kompetencer og udviklingsmuligheder - potentialer såvel som felter, hvor eleven har behov for at styrke sin kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens mål. Generelt for gælder det for undervisningen, at den skal resultere i: motiverende og effektiv læring høj elevtrivsel øget fokus på valg højniveau fastholdelse og gennemførelse af uddannelse øget rekruttering Vores styringsværktøjer er blandt andet: Elevplan Lokale undervisningsplaner (LUP) Personaleudviklingssamtaler (PUS) Elevtilfredshedsundersøgelser (ETU) og handleplaner Handleplan for øget gennemførelse Virksomhedstilfredshedsundersøgelser (VTU) Feedback fra lærerne Undervisningen skal i videst muligt omfang understøttes af: Helhedsorientering Tværfaglighed Praksisnærhed Differentiering Kollaborative metoder Evaluering Vi ønsker at eleven oplever et inspirerende undervisningsmiljø, der stimulerer til nysgerrighed og lyst til at lære. Der er fokus på, at læring foregår både i praktik og på skolen. I undervisningen inddrages elevernes egne erfaringer så vidt muligt på en sådan måde, at eleverne bliver bevidste om sammenhængen mellem praktik og skole. Eleven skal tage aktivt del i sin læringsproces i samarbejde med andre og dermed tilegne sig Side 11 af 42

12 kompetencer inden for området. Hermed styrkes elevens forudsætninger for at nå uddannelsens mål. Grundlæggende er undervisningen på skoleperioderne delt op i læringsaktiviteter, som danner rammen om den helhedsorienterede tilgang til de faglige elementer. Læringsaktiviteterne er beskrevet i de lokale undervisningsplaner, som er tilgængelige på Hotel- og Restaurantskolens hjemmeside. Læringsaktiviteterne, som kan variere i omfang og tid, udgøres af de fag, som eleverne skal have, jf. uddannelsesplanen. Som udgangspunkt bidrager alle fag til den enkelte aktivitet, og der arbejdes herigennem med kompetencemålene i det enkelte skoleforløb. Eleverne vil fra starten af uddannelsen kunne følge med i, hvornår de enkelte målpinde og kompetencemål er i spil, og de vil derigennem kunne danne sig et overblik over, hvor de er i forløbet. Eleven vil i slutningen af hver læringsaktivitet blive bedømt i forhold til, om de har nået målene, som er tilknyttet aktiviteten. Sundhed - bæredygtighed og økologi På Hotel- og Restaurantskolen arbejder vi ambitiøst med sundhed, økologi og bæredygtighed (SØB i daglig tale). Vi skal være med til sætte Danmark i førertrøjen inden for bæredygtige tiltag. Det betyder, at vi toner undervisningen i hovedforløbene i relation til branchen med et perspektiv inden for sundhed, økologi og bæredygtighed. I de enkelte tematiske forløb er SØB tænkt ind som ramme eller som en enkelt pind, hvor det er muligt i sammenhæng med de faglige mål. Alle, der er uddannet på Hotel- og Restaurantskolen, skal have viden og kompetencer til at inddrage sundhed, økologi og bæredygtighed i deres kommende arbejdsområde. Gennem undervisningen og via skolens holdninger lærer eleverne, at en høj grad af faglighed inkluderer det at kunne arbejde bevidst og ansvarsfuldt med de tre emner hele vejen rundt i en virksomhed dvs. i planlægning, indkøb, tilberedning, servering, formidling, affaldsminimering og sortering. Vi vil blive dygtigere til at arbejde ihærdigt med sundhed, økologi og bæredygtighed på samme tid altid. Læs mere om delmål for SØB, om bæredygtigt lærings- og arbejdsmiljø, om grønne retningslinjer for arrangementer mv. på hjemmesiden eller ved at følge dette link: Side 12 af 42

13 2.4 Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger Hotel- og Restaurantskolen følger hovedbekendtgørelsens 56 i arbejdet med at udarbejde elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog. På baggrund af elevens ansøgning og dokumentation vurderer studievejledningen elevens kompetencer op imod uddannelsens adgangskrav, grundfagsniveauer og kompetencemål samt hvorvidt elevens dokumentation giver anledning til standardmerit på hovedforløbet. Vejledning om uddannelsesmuligheder og krav Kontaktlæreren vejleder i samarbejde med uddannelsesvejledningen om de muligheder og krav, der eksisterer i forbindelse med uddannelsens gennemførelse. Kontaktlæreren har ved starten af grundforløb 1 og grundforløb 2 en individuel dialog med hver enkelt elev om elevens personlige uddannelsesplan. Eleven træffer valg om eventuelle niveauer (valgfag som grundfag, støtte- og bonusfag). Dette gennemføres inden for den første uge af hvert skoleforløb. Udfordringer i relation til elevens gennemførelse af sit uddannelsesforløb indgår også i dialogen, og der igangsættes en særlig gennemførelsesstrategi, hvis dette skønnes nødvendigt. Inden grundforløbet afsluttes, vurderer lærerne, om eleven kan opfylde målene. Hvis der er specifikke vanskeligheder, får eleven tilbud om supplerende undervisning eller særlig støtte. Kompetencevurdering af voksne Skolen har udarbejdet en procedure for kompetencevurdering af voksne, så det afklares om de hører til i EUV 1-, EUV 2- eller EUV 3-kategorien. Med afsæt i et skema registreres elevens forud opnåede kompetencer, og på baggrund af dette vurderer uddannelsesvejledningen, om dette giver anledning til yderligere afklaring i form af tests eller praktisk afprøvning. Realkompetencevurderingen kan variere i varighed i op til fem dage. Vurderingskriterier Eleven skal udvikle personlige, sociale og faglige kompetencer, der giver eleven de bedste muligheder for gennemførelse af elevens valg af uddannelse. Det er overvejelser omkring: Personlige kompetencer, herunder f. eks: at gennemføre uddannelsen, jf. rammerne i skolens studiereglement at være aktiv i deltagelsen i undervisningen og motivere sig selv at være opmærksom på egen udvikling (at evaluere sig selv - stærke og svage sider) at sætte mål for sig selv at kunne håndtere problemer, der ikke umiddelbart kan løses at se muligheder og løsninger på udfordringer at arbejde med rutiner i forhold til arbejdet Side 13 af 42

14 Sociale kompetencer: at bidrage konstruktivt til samarbejdet at lære af andre at tage medansvar for helheden, ex klassens trivsel og udvikling at respektere andres holdninger, kultur og religion Faglige kompetencer: at nå de faglige mål - se under de respektive skoleperioder at kunne arbejde sammen omkring andre gruppers fagligheder Elevens personlige uddannelsesbog: Alle elever skal have en uddannelsesbog. Uddannelsesbogen indeholder uddannelsesplanen og den skal sammen med skolevejledninger og bevis på eventuel opnået merit beskrive de kvalifikationer og kompetencer, som en elev opnår under skoleog praktikforløb. Uddannelsesbogen omfatter både uddannelsens grund- og hovedforløb. Uddannelsesbogen evalueres og revideres kontinuerligt gennem elevens skole- og praktikforløb, sådan at den til enhver tid dokumenterer elevens uddannelsesforløb. Når en elev har påbegyndt sin uddannelse i ny mesterlære, fremgår det af uddannelsesplanen, om der er flyttet undervisning fra grundforløb til hovedforløb. Hvis der er det, vil denne undervisning i videst muligt omfang blive gennemført som særligt tilrettelagt undervisning, som hjemmearbejde og ved ekstra lærerdækning i udvalgte timer i den obligatoriske undervisning. Den konkrete model fastsættes individuelt for hver enkelt elev. Side 14 af 42

15 2.5 Undervisningen på Grundforløb 2 Undervisningen på grundforløb 2 er for elever, der kommer fra grundforløb 1 eller har anden erhvervs- eller studiebaggrund. Undervisningen er projekt- og helhedsorienteret med klassen som social ramme. Undervisningen skal sikre, at eleven gennemfører en dannelsesrejse der fremmer elevens udvikling af personlige, sociale og faglige kompetencer og giver eleven de bedste mulighed for gennemførelse af uddannelsen. Praktiske fag og bevægelse er en systematisk del af elevernes hverdag på skolen. I forbindelse med bekræftelse på optagelse på grundforløbet fremsendes valgfagskatalog til eleven, og i løbet af den første uge af elevens undervisning vælger eleven valgfag i tæt dialog med både studievejledere og lærerteamet. Undervisningen foregår på vores campus, hvor eleverne kan se og opleve hovedforløbselever på den uddannelse, de har valgt. Det betyder, at eleverne har gode mulighed for at perspektivere deres uddannelsesvalg i tæt dialog med deres lærerteam. Grundforløb 2 afsluttes med en grundforløbsprøve samt eksamen i naturfag. For EUV 2 elever der skal gennemføre afkortet grundforløb foretages en realkompetencevurdering af studievejledningen, der herefter fastsætter varighed af grundforløb 2, herunder valg af valgfag i dialog med ansøger Fagtyper på Grundforløb 2 Struktur på grundforløb 2, bager og konditor - varighed 20 uger Uddannelsesspecifikt fag Grundfag 12 uger 2 uger Valgfag 6 uger Det uddannelsesspecifikke fag Sundhed, Økologi og Bæredygtighed (SØB) Hotel- og Restaurantskolens beskrivelse af det uddannelsesspecifikke fag følger skabelonen, der fremgår af bilag 2 i BEK. Nr. 367 af 19/04/2016. Faget beskriver den viden, metoder og processer, den faglige dokumentation og kommunikation, som eleven skal lære. Faget danner grundlag for, at eleven kan opnå det niveau af viden, færdigheder og kompetencer, som det faglige udvalg har fastsat som overgangskrav til skoleundervisningen i hovedforløbet. Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler grundlæggende viden, færdigheder og kompetencer til at vælge og anvende faglige metoder til konkrete arbejdsopgaver i en professionel kontekst. Eleven udvikler kompetencer til at tilrettelægge og følge en arbejdsplan og lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver. Eleven lærer at udføre den nødvendige koordinering af de enkelte elementer i en arbejdsproces. Eleven skal lære faglige udtryk og faglig adfærd og skal kunne anvende disse på grundlæggende niveau. Side 15 af 42

16 Eleven skal lære at arbejde systematisk og professionelt både selvstændigt og i teamwork. Eleven skal lære at evaluere egen indsats og optimere sit arbejde. Endvidere er det formålet, at eleven udvikler kompetence til at indgå i og dokumentere arbejdsprocesser, der er typiske for fagets faglighed, og kan anvende eksisterende faglig dokumentation. Eleven skal udvikle innovativt mind set i og lære om innovationsprocesser gennem praktiske projekter. Faget skal give eleven grundlag for at overveje og vurdere nye idéer og alternative løsninger både i relation til proces og til resultat. Fagets profil Det uddannelsesspecifikke fag er opdelt i læringsaktiviteter: Intro Faglige mål Alverdens brød Klassiske kager Idé og event Innovation og kreativitet Grundforløbsprojekt og -prøve Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 1) Almindelige råvarer og materialer der anvendes i bagerier og konditorier. 2) De mest almindelige fagudtryk. 3) De mest almindelige værktøjer, udstyr og arbejdsmetoder, der anvendes i bagerier og konditorier. 4) Fødevarers sundhedsmæssige og naturfaglige egenskaber, samt kendskab til allergener fra fødevarer. 5) Økonomi, indkøb, salg, tidsforbrug og lønsomhed i bageri- og konditorivirksomheder. 6) Kommunikation med og vejledning af kunder i en salgssituation. 7) Ergonomi og arbejdsmiljø. 8) Sensoriske egenskaber i råvarer og færdigvarer. 9) Fødevarehygiejne og fødevaresikkerhed. 10) Kemiske begreber og processer ved forarbejdning af råvarer. 11) Førstehjælp og brandbekæmpelse. 12) Miljømæssige, etiske og sundhedsfremmende overvejelser i forbindelse med produktionen ud fra gængse mærkningsregler. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelse af relevante forskrifter: 1) Korrekte råvarer, materiale, værktøjer, udstyr og arbejdsmetoder i produktion i bageri og konditorier. Side 16 af 42

17 2) Arbejdsteknikker inden for dejtilberedning. 3) Arbejdsteknikker inden for raskning og udbagning. 4) Arbejdsteknikker inden for piskede og rørte produkter. 5) Arbejdsteknikker inden for rullede deje. 6) Kostberegninger og metoder til beregning af fiberindhold i bageri- og konditoriprodukter. 7) Systemer der sikrer fødevaresikkerheden. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 1) forklare og skelne mellem forskellige grundlæggende fagmetoder og deres relevans i konkrete sammenhænge, 2) forklare og vurdere forskellige grundlæggende fagmetoder i forhold til parametre som miljø, sikkerhed og kvalitet, 3) vælge, begrunde og praktisk anvende de faglige arbejdsmetoder, der er mest hensigtsmæssige i en given situation, 4) begrunde valgte arbejdsmetoder i en given arbejdsproces, herunder foreslå ændringer eller andre metoder, 5) planlægge, koordinere og udføre en overskuelig arbejdsproces, 6) samarbejde med andre om løsning af opgaver, 7) anvende innovative metoder i opgaveløsning, 8) forklare og anvende eksisterende faglig dokumentation i en praktisk arbejdsproces, f.eks. følge et diagram, anvende statistik, følge en vejledning, 9) udarbejde almindelig anvendt faglig dokumentation som arbejdssedler, egenkontrol o.l., 10) dokumentere og formidle egne arbejdsprocesser, metoder og resultater, 11) evaluere egne og andre elevers arbejdsprocesser, metoder og resultater, 12) vurdere forskellige former for faglig dokumentations anvendelighed i forskellige faglige sammenhænge, 13) foreslå ændringer til brug af værktøjer, faglige metoder, materialer m.v., 14) forstå og anvende faglige udtryk og begreber, 15) analysere, beskrive og kommunikere faglige forhold, der er relevante i forhold til uddannelsen, 16) søge og anvende relevante informationer og procedurebeskrivelser og 17) vælge kommunikationsformer og -metoder, der er afpasset modtageren. Certifikater eller lignende, eleven gennem undervisning i dette fag skal have opnået (evt. have opnået kompetence svarende til): 1) Kompetencer svarende til gennemført kursus i almen fødevarehygiejne godkendt efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv. 2) Kompetencer svarende til Førstehjælp på erhvervsuddannelserne, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. august Side 17 af 42

18 3) Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september Eleven skal have færdigheder i at korrigere for følgende fejl eller afvigelser fra en plan eller en standard: 1) Almindelige fejl i brød- og kageproduktion. 2) Almindelige fejl i udstyr og maskiner i bagerier og konditorier. 3) Fejl konstateret ved egenkontrol på baggrund af specificerede kriterier. Fagligt indhold Det uddannelsesspecifikke fag er opdelt i læringsaktiviteter, hvert med fokus på et fagligt emne og med basis i de faglige mål for det uddannelsesspecifikke fag. Didaktiske principper Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte uddannelse. Undervisningens bærende element er faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde. Digitale medier skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens målopfyldelse. Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger. Det problemorienterede, induktive og kollaborative undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens indlæring på tværs af fag, understøtte elevens faglige nysgerrighed. Undervisningen tilrettelægges så den understøtter elevens faglige progression og medvirker til at udvikle elevens faglige og personlige identitet. Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages systematisk. Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til uddannelsens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens læring. Samspil med andre fag Undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag tilrettelægges i sammenhæng med undervisningen i de øvrige fag i grundforløbets 2. del. Den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen i faget Intro Eleven introduceres til skolen, dens tilbud og forventninger og får tilknyttet en kontaktlærer og en studievejleder. Teambuilding, IT og introduktion til det faglige miljø danner rammen om et trygt og socialt stærkt arbejdsmiljø. Side 18 af 42

19 Alverdens brød Eleven arbejder med og tilegner sig grundlæggende viden om gærdeje, surdeje, rugbrød, rullede deje og bløddeje. Eleven lærer at udarbejde en arbejdsgangsbeskrivelse, at følge en opskrift og at kalkulere og omregne opskrifter. Eleven får ligeledes en grundig introduktion til bageriet, herunder affaldssortering, korrekt uniform samt hygiejneregler i produktionen. Klassiske kager Eleven arbejder med og tilegner sig grundlæggende viden om klassiske kager fra ind- og udland. Eleven vil lære om råvarekendskab og råvarer i sæson. Eleven lærer om rørte og piskede masser og lærer grundteknikker og fagudtryk inden for konditori. Der er fokus på fødevarers sundhedsmæssige og naturfaglige egenskaber samt allergener fra fødevarer. Idé og event Eleven arbejder selvstændigt og eksperimenterer med sin egen idé, og udarbejder selv en opskrift og kalkulation. Eleven arbejder med og tilegner sig grundlæggende viden om sensoriske egenskaber i råvarer og færdigvarer. Læringsaktiviteten afsluttes med en fælles event, hvor samarbejde, planlægning og en ensartet produktion er i fokus. Innovation og kreativitet Eleven arbejder med og tilegner sig grundlæggende viden om grundlæggende fagmetoder og innovative metoder i en given arbejdsproces. Eleven skal til grundfagseksamen i naturfag. Det uddannelsesspecifikke fag afsluttes med standpunktskarakter. Grundforløbsprøve Grundforløbets 2 afsluttes med en grundforløbsprøve. Prøven skal være bestået, for at eleven kan påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet. Grundforløbsprøven er en kombination af en praktisk og mundtlig prøve. Til prøven skal eleven fremstille et bagerprodukt og et konditorprodukt. Eleven har en faglig dialog med eksaminator og censor i starten af prøven ved præsentation af sin arbejdsgangsbeskrivelse samt ved afleveringen af de to produkter, hvor der også indgår en sensorisk vurdering. Eleven skal kunne formulere sig i en faglig terminologi omkring sit emne samt perspektivere til andre materialer og faglige arbejdsmetoder. Den faglige dialog kan også omfatte anvendelse af råvarer, fødevarehygiejne, ergonomi, arbejdsmiljø og fødevarernes sundhedsmæssige egenskaber. Den faglige dialog har en varighed af 30 minutter inkl. votering. Fremstillingen af bager- og konditorprodukterne foregår på det samlede hold og har en varighed à ca. fire timer. Dokumentation Side 19 af 42

20 Eleven udarbejder dokumentation af forskellige og relevante processer og produkter, f.eks. temaopgaver, synopsis, portfolio, eller anden faglig dokumentation. I dokumentationen kan indgå et fagligt produkt. Krav til elevens dokumentation Elevens dokumentation udgør elevens arbejdsportfolio. Løbende evaluering På grundforløb 2 vil der være ugentlige kontaktlærersamtaler, hvor eleven vil få en løbende bedømmelse af sit standpunkt og sin udvikling. Eleven skal i løbet af undervisningen opnå en klar opfattelse af fagets mål samt af egne udfordringer og egne handlemuligheder i forhold til at kunne opfylde målene. Dette sker gennem individuel vejledning og feedback i forhold til de læreprocesser og produkter, som indgår i undervisningens aktiviteter. Desuden inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål. Afsluttende standpunktsbedømmelse Der gives en afsluttende standpunktskarakter efter 7-trins skalaen. Standpunktskarakteren udtrykker elevens opfyldelse af fagets mål Grundfag Grundforløb 2 Uddannelsesspecifikt fag 12 uger Grundfag 2 uger Valgfag 6 uger Grundfagene følger beskrivelser og mål, jf. BEK. nr. 683 af 08/06/2016. Naturfag E niveau Naturfag E niveau Formål Formålet med faget er at give eleven indsigt i principper og metoder inden for teknik, miljø og sundhed samt give forudsætninger for at kunne arbejde med naturfaglige emner, der findes inden for et erhvervsuddannelsesområde. Faget skal i en praksisnær kontekst bidrage til elevens forståelse af naturfagenes betydning for den teknologiske udvikling og dens påvirkning af mennesket, erhverv og samfund. På D-niveau skal faget give eleven mulighed for at tilegne sig en begyndende studiekompetence. På C-niveau skal faget give eleven erfaringer med anvendelse af fagets centrale naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tankegange ved løsning af konkrete erhvervseller almenfaglige problemstillinger, herunder vekselvirkningen mellem teori og praksis. Arbejdet med faget skal udvikle elevens kompetencer i relation til videregående uddannelse inden for det naturvidenskabelige, tekniske eller sundhedsfaglige område samt bidrage til elevens almendannelse. Faglige mål Side 20 af 42

21 1. Har kendskab til naturfaglige begreber og enkle modeller, så eleven kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold. 2. Har kendskab til matematiske udtryk og kan redegøre for enkle beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde. 3. Under vejledning kan arbejde eksperimentelt med faget. 4. Kan diskutere fagets betydning for den teknologiske udvikling og for dets påvirkning af mennesket, erhverv og samfund. 5. Kan arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier. 6. Under vejledning kan indhente og anvende relevante naturfaglige informationer fra forskellige informationskilder, samt anvende relevante it-værktøjer og 7. Kan dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner. Elevrettede beskrivelser af, hvordan grundfagene indgår i den tematiserede undervisning, fremgår i kapitel Valgfag Uddannelsesspecifikt fag 12 uger Grundfag 2 uger Valgfag 6 uger Valgfagene følger de krav, der er beskrevet i BEK nr. 367 af 19/04/2016. på Hotel- og Restaurantskolen udbyder vi valgfag inden for følgende tre faggrupper: Støttefag, der støtter elevens boglige eller praktiske læring Bonusfag, der giver eleven mulighed for at fordybe sig i særlige faglige elementer og problemstillinger Grundfag, der giver eleven mulighed for at nå overgangskravene til hovedforløbet og/eller giver eleven mulighed for videreuddannelse Valgfagenes titler og varighed fremgår i beskrivelsen af læringsaktiviteter i kapitel 3. Side 21 af 42

22 2.6 Ny mesterlære Når skolen har modtaget en aftale om Ny mesterlære besigtiger en af skolens praktikkonsulenter praktikstedet hurtigst muligt. Besøget har til formål at udarbejde elevens uddannelsesplan i dialog med eleven og dennes arbejdsgiver. Der tages stilling til, om der er særlige læringsmål, som arbejdsgiver ikke selv kan varetage og der laves en plan for afvikling af disse. Besøget fra vores praktikkonsulent har også til formål at sikre, at elevaftalen er lovlig i forhold til regelgrundlaget for Ny mesterlære. Skolen tilbyder skoleundervisning i de grundfag, der udgør overgangskrav til hovedforløbet. Disse skoleforløb har typisk en varighed på 6 uger og afvikles samtidigt. Det faglige indhold for skoleundervisningen, undervisningstilrettelæggelse og bedømmelse følger principper beskrevet for grundforløb 2. Ved første møde hos arbejdsgiver aftales besøgsfrekvens. Side 22 af 42

23 2.10 Bedømmelsesplan Overordnet har bedømmelsesplanen til formål at sikre elevens læring og progression i uddannelsen, samt at skolen efterlever de krav, der stilles fra de faglige udvalg og fra undervisningsministeriet. Bedømmelsesplanen fungerer som kommunikationsredskab ved elevevaluering og danner baggrund for lærerens/teamets og elevens fremadrettede samarbejde om elevens udbytte, indsats og ønsker til undervisningen. Bedømmelser bruges også i dialog med forældre og/eller arbejdsgivere. Evaluering og bedømmelse er vigtige værktøjer til dels at vurdere elevens udvikling i et uddannelsesforløb, men samtidig også et væsentligt redskab i lærerens og skolens udvikling af undervisningen og undervisningsmaterialerne. Evaluering og bedømmelse er således et centralt element i kvalitetssikringen af undervisningen. Bedømmelsen af eleverne skal altid tage afsæt i de mål, eleven gennem uddannelsesforløbet skal nå i henhold til den faglige, den almene og den personlige kompetenceudvikling i forløbet. Evaluering og bedømmelse foretages dels som forløbsbedømmelse (formativ evaluering), dels som resultatbedømmelse af del- og slutresultater (summative evalueringer). Grundlaget for evaluering og bedømmelse udgøres af den række af faktorer, der indgår i undervisningsforløbet. Formålet med forløbsbedømmelse er at give eleverne indflydelse på et læringsforløbs tilrettelæggelse ved at evaluere aktiviteternes kvalitet, herunder forhold som samarbejde, midler og metoder, faciliteter og tid. Ved den formative evaluering reflekterer eleverne over udbyttet af undervisningen og kan her give input til at forandre forhold i undervisningen. Læreren får her mulighed for, på baggrund af elevernes samlede oplevelse af udbyttet af undervisningen, at vurdere, om der er forhold i undervisningen, der bør ændres for eksempel undervisningsmetoder, omfang af differentiering, temaer o.l. I løbet af en skoleperiode gennemføres minimum én forløbsbedømmelse typisk midt i forløbet. Forløbsbedømmelsen gennemføres af faglæreren. Resultatbedømmelsens formål er at vurdere elevens faktiske, konstaterede niveau eller sagt med andre ord grad af opfyldelse af mål i forhold til målene for det enkelte fag og dermed samlet set i forhold til kompetencemålene for uddannelsen. Resultatbedømmelsen indgår som et jævnligt tilbagevendende led i undervisningen. Eksempelvis gennemføres resultatbedømmelse i køkkenlektioner hver gang, eleven har produceret en ret og præsenterer den serveringsklar for læreren. Her vurderer læreren sammen med eleven elevens grad af målopfyldelse i forhold til eksempelvis valg og anvendelse af tilberedningsmetoder i den præsenterede ret, og det varekendskab eleven viser i tilberedningen. Resultatbedømmelsen indgår på denne måde også som led i undervisningen og danner udgangspunkt for dialog i klassen og undervejs i arbejdet med de i undervisningen stillede opgaver. Resultatbedømmelse kan også ske som test, prøver og eksamener. Resultatbedømmelse sker både som delresultatbedømmelse og som slutresultatbedømmelse. Ved delresultatbedømmelse bedømmes elevens målopfyldelse i forhold til mål for et kortere forløb, eks en læringsaktivitet, enkelte lektioner eller dele af et fag. Bedømmelsen giver læreren og eleven mulighed for dels at vurdere elevens umiddelbare Side 23 af 42

24 standpunkt og dels, om der er mangler, der skal rettes op på/ stof der skal indhentes i den resterende del af undervisningen og selvfølgelig også om der er behov for særlige undervisningsmæssige tiltag. Slutresultatbedømmelse sker ved afslutningen af et fag. Ved slutresultatbedømmelsen bedømmes elevens endelige uddannelsesresultat. Slutresultatbedømmelsen sker på baggrund af målene for det enkelte fag og kan afhængig af fagenes natur måles gennem dialog, mundtlig/skriftlig/praktisk test, projekt, case eller elevfremlæggelse. Alle fag afsluttes med en standpunktskarakter efter reglerne for det enkelte fag. Nogle fag afsluttes endvidere med prøve/eksamen. Afsluttende bedømmelse Når det uddannelsesspecifikke fag afsluttes, får eleven en standpunktskarakter. Bedømmelsen foretages af læreren på grundlag af absolutte kriterier i forhold til fagets mål. Den afsluttende bedømmelse omfatter: Standpunkts- eller delkarakterer i alle fag på den enkelte skoleperiode. Karakterer gives efter 7-trinsskalen eller med bedømmelsesformen bestået/ikke bestået afhængig af reglerne for faget. Valgfag, der er lokalt beskrevne fag, bedømmes gennemført/ikke gennemført Eksamensregler Grundforløb 2 Ved afslutningen af undervisningen på grundforløb 2 afholdes først en grundfagsprøve på baggrund af en udtrækning mellem elevens grundfag. Herefter afholdes grundforløbsprøven. En elev kan gå til grundforløbsprøven, selv om grundfagsprøven ikke er bestået. For at få udstedt grundforløbsbevis og opfylde overgangskravene til hovedforløbet skal grundfagsprøven i det udtrukne grundfag (naturfag) og grundforløbsprøven være bestået. Det er ikke en del af overgangskravene, at eleven har en bestået karakter i sin standpunktsbedømmelse for det uddannelsesspecifikke fag Prøve i naturfag niveau E Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af elevens afsluttende dokumentation. Mindst 14 dage før grundfagseksamen udvælger eleven i samarbejde med faglæreren (eksaminator) to godkendte dokumentationer. Forudsætningen for at gå til prøve i naturfag er, at det obligatoriske skriftlige arbejde er afleveret og godkendt. Eleven skal have udarbejdet min. 4 5 godkendte dokumentationer. Eksaminationsgrundlag Ved forberedelsen trækkes der lod mellem de to dokumentationer. Begge dokumentationer skal indeholde et eksperiment, som skal forklares naturfagligt og relateres til det erhvervsfaglige område. Ved elevens fremlæggelse inddrages relevant naturfagligt og erhvervsfagligt udstyr. Side 24 af 42

25 Bedømmelsesgrundlag Prøven er mundtlig og individuel. Prøven varer 30 minutter inkl. votering. Eleven starter eksaminationen med et oplæg som indledning til dialog med eksaminator. Censor kan deltage i samtalen. Det er eksaminator og censors opgave at sikre, at eleven kan bedømmes i forhold til væsentlige mål. Der lægges især vægt på, at eleven kan: Udtrykke sig i korrekt fagligt sprog Redegøre for enkle begreber og modeller Udføre eksperimenter og redegøre for teorien bag det eksperimentelle forløb. Karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens mundtlige og praktiske præstation og de to dokumentationer, dog med vægt på den mundtlige præstation. Bedømmelseskriterier Afsluttende prøve Grundforløb 2 Ved afslutningen af undervisningen afholdes en prøve, grundforløbsprøven. Det er prøvens formål at bedømme elevens opfyldes af de krav, som er fastsat for den pågældende uddannelse i medfør af 3, stk. 2 i hovedbekendtgørelsen. Opgaven er en kombination af en praktisk og en mundtlig prøve. Prøven bedømmes bestået/ikke bestået. Eksaminationsgrundlag Den mundtlige prøve er individuel og den faglige dialog har en varighed på 30 minutter inkl. votering. Eksaminationsgrundlaget udgøres af elevens dokumentation for fremstilling af en valgfri produktion (et bagerprodukt og et konditorprodukt) samt dialog om arbejdsteknikker, metoder og resultater. Dialogen om produktionen kan også omfatte anvendelse af råvarer, fødevarehygiejne, ergonomi, arbejdsmiljø og fødevarernes sundhedsmæssige egenskaber. Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsen sker individuelt. Bedømmelsesgrundlaget udgøres af fire elementer: Planlægningen: elevens skitsering af produktfremstilling og tidsplanlægning. Arbejdsprocessen: elevens fremstilling af et bagerprodukt og et konditorprodukt. Faglig dialog: eleven skal kunne formulere sig fagligt omkring produktionen samt perspektivere til andre materialer og faglige arbejdsmetoder. Produkt: sensorisk vurdering og dialog Bedømmelseskriterier Planlægning (20%) Planlægningsskitse for den konkrete produktion (skal medbringes til eksamination). Arbejdsprocessen (30%) Side 25 af 42

26 Elevens evne til at følge produktfremstillingsskitsen refleksioner over eventuelle afvigelser. Elevens anvendelse af faglige arbejdsmetoder, materialer, værktøj og udstyr samt overholdelse af hygiejneforskrifter. Faglig dialog (40%) Elevens evne til at kommunikere om faglige emner med en begyndende faglig terminologi, som omfatter: Elevens præsentation af produktet og anvendte råvarer. Arbejdsmetoder og anvendt værktøj / udstyr. Sensorik og kvalitet af produktet. Hygiejne, egenkontrol og fødevaresikkerhed. Hvordan eleven forholder sig til de enkelte elementer i produktionen ud fra en omkostningsvinkel. Produkt (10%) Faglige arbejdsmetoder er korrekt udført. Sensorisk bedømmelse af produktionen. Følgende væsentlige mål indgår i bedømmelsesgrundlaget: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 1) Almindelige råvarer og materialer der anvendes i bagerier og konditorier. 2) De mest almindelige fagudtryk. 3) De mest almindelige værktøjer, udstyr og arbejdsmetoder, der anvendes i bagerier og konditorier. 7) Ergonomi og arbejdsmiljø. 12) Miljømæssige, etiske og sundhedsfremmende overvejelser i forbindelse med produktionen ud fra gængse mærkningsregler. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelse af relevante forskrifter: 1) Korrekte råvarer, materiale, værktøjer, udstyr og arbejdsmetoder i produktion i bageri og konditorier. 7) Systemer der sikrer fødevaresikkerheden. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 3) vælge, begrunde og praktisk anvende de faglige arbejdsmetoder, der er mest hensigtsmæssige i en given situation, 5) planlægge, koordinere og udføre en overskuelig arbejdsproces, 10) dokumentere og formidle egne arbejdsprocesser, metoder og resultater Efter tilfældighedsprincippet indgår andre af fagets mål ved prøvetræk. Ved bedømmelsen anvendes bestået/ikke bestået Side 26 af 42