SKAL I GIFTE JER? November 2017

Transkript

1 SKAL I GIFTE JER? November

2 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Skal vi gifte os, når vi skal have et barn sammen? I er ikke alene om at stille de spørgsmål. Mange par gør sig de overvejelser. Når I overvejer, om I skal gifte jer, er der en række regler og forhold, I bør have kendskab til. Det er for eksempel vigtigt at vide, at et papirløst samlivsforhold ikke er reguleret af loven på samme måde som et ægteskab*. Hvis I indgår ægteskab medfører det automatisk nogle rettigheder og pligter for jer som ægtepar, som ikke gælder, hvis I lever papirløst sammen. Denne vejledning beskriver på en række væsentlige områder, hvilken betydning det har, om I er gift eller ugift. Vejledningen beskriver overordnet de regler og rettigheder, der vil gælde, hvis I vælger at indgå ægteskab. Vejledningen forsøger derudover at give et overblik over, hvordan I bedst kan sikre jer selv og hinanden, hvis I vælger ikke at gifte jer. Det er vigtigt at understrege, at vejledningen ikke kan erstatte en advokats professionelle viden og bistand. Professionel hjælp fra en advokat vil i mange tilfælde være hensigtsmæssig. Det skyldes, at mange af reglerne på området er komplicerede. Vejledningen er inddelt i fire dele. I de fire dele beskrives først den situation, at I er gift, og derefter den situation, at I er ugifte. Første del omhandler den situation, hvor I er sammen. Anden del omhandler den situation, hvor I går hver til sit. Tredje del omhandler den situation, hvor døden skiller jer. Fjerde del indeholder oplysninger om, hvor I kan få hjælp. Vejledningen er forsynet med en ordliste. Ordene i ordlisten er i vejledningen markeret med *. I kan også med fordel læse Advokatsamfundets vejledninger NÅR DET IKKE LÆNGERE ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD og NÅR DØDEN JER SKILLER, hvor nogle af de regler, der omtales i denne vejledning, beskrives nærmere. 2

3 Indhold 1. De økonomiske forhold Formuefællesskab Parret er gift Parret er ugift Særråden Parret er gift Parret er ugift Særhæften Parret er gift Parret er ugift Forsørgelse Parret er gift Parret er ugift Skat Parret er gift Parret er ugift Fælles børn Forældremyndighed Forældrene er gift Forældrene er ikke gift De økonomiske forhold Opgørelse af parrets bo (formue) Parret er gift Parret er ugift Bidrag/kompensation Parret er gift Parret er ugift Arv Parret er gift Parret er ugift Bolig Retten til at overtage en leje/andelsbolig Parret er gift Parret er ugift Retten til at overtage en ejerbolig

4 6. Fælles børn Forældremyndighed Samvær m.v De økonomiske forhold Arv Parret var gift Parret var ugift Boopgørelse Parret var gift Parret var ugift Boafgift Parret var gift Parret var ugift Bolig Retten til at overtage en leje/andelsbolig Parret var gift Parret var ugift Retten til at overtage en ejerbolig Fælles børn Forældremyndighed Parret var gift Parret var ugift Hvor kan I få hjælp? Advokatbistand Advokatvagt Retshjælp Fri proces ORDLISTE

5 FØRSTE DEL PARRET LEVER SAMMEN 1. De økonomiske forhold 1.1. Formuefællesskab Parret er gift Som udgangspunkt har et ægtepar formuefællesskab* også kaldet fælleseje*. Formuefællesskab/fælleseje betyder ikke, at ægtefællerne ejer ting m.m. i sameje*, at de råder over noget sammen eller hæfter for hinandens gæld sammen. Fælleseje betyder derimod, at ægteparret i tilfælde af separation eller skilsmisse eller ved den ene parts død skal give halvdelen af egen positive formue til den anden ægtefælle. Et ægtepar kan imidlertid også have særeje. Ægtefællerne kan selv indgå aftale om særeje. En sådan aftale kaldes en ægtepagt*. En ægtepagt skal være skriftlig, underskrives af begge ægtefæller og tinglyses for at være gyldig. Ægtefællerne kan også have fået særeje som gave eller arv, fordi gavegiver eller arvelader har bestemt, at gaven/arven skulle være den ene ægtefælles særeje. Der findes to former for særeje: skilsmissesæreje* og fuldstændigt særeje*. De to former kan kombineres på forskellige måder. Skilsmissesæreje betyder, at hver ægtefælle beholder egen formue ved separation eller skilsmisse, det vil sige uden at skulle dele med den anden ægtefælle, mens der er formuefællesskab i tilfælde af ægtefællernes død. Fuldstændigt særeje betyder, at hver ægtefælle beholder egen formue ved separation, skilsmisse og død, dvs. uden at skulle dele med den anden. Særejet falder i arv. Ved begge former for særeje arver ægtefællerne hinanden. Ægtefællerne kan have helt eller delvist særeje, f.eks. kan det aftales, at sommerhuset skal være den ene ægtefælles særeje, mens resten af formuen er fælleseje. Ægtefællerne kan også have flere former for særeje, f.eks. kan sommerhuset være skilsmissesæreje, mens helårsboligen er fuldstændigt særeje. Ægtefæller kan eje noget i fællesskab, f.eks. et hus, som de har købt sammen. Det kaldes sameje. 5

6 Parret er ugift Et par, der lever sammen uden at være gift, har ikke formuefællesskab*. Parret kan eje noget i fællesskab, f.eks. et hus, som de har købt sammen. Det kaldes sameje* Særråden Parret er gift Under ægteskabet* råder hver af ægtefællerne selv over det, de har købt eller fået forærende. Dette gælder, hvad enten det er købt før eller efter, at ægteskabet blev indgået. Hvis ægteparret har formuefællesskab, må den ægtefælle, der ejer en genstand, ikke disponere over genstanden til skade for den anden ægtefælle. Ejerægtefællen må f.eks. ikke sælge eller pantsætte et hus eller sommerhus, der er fælleseje* og benyttes af familien, uden at den anden ægtefælle har givet tilladelse til det. Ejerægtefællen må heller ikke sælge eller pantsætte indboet i det fælles hjem eller genstande, som den anden ægtefælle bruger i sit erhverv, uden at få tilladelse fra den anden, hvis der er tale om genstande, der er fælleseje Parret er ugift Parret råder over egen formue, og parret har i den forbindelse ikke pligt til at tage hensyn til hinanden Særhæften Parret er gift En ægtefælle hæfter som udgangspunkt ikke for den anden ægtefælles gæld. Det gælder, uanset gælden er fra før ægteskabets* indgåelse eller er opstået under ægteskabet. Det gælder også, uanset om der er formuefællesskab* eller særeje i ægteskabet. Ægtefæller kan dog have optaget et fælles lån, f.eks. ved køb af hus. En sådan gæld er oftest solidarisk*, hvilket betyder, at ægtefællerne hver især hæfter for det fulde beløb over for långiver Parret er ugift Et ugift samlevende par hæfter ikke for hinandens gæld. Har parret optaget et fælles lån, f.eks. ved køb af hus, kommer begge parter til at hæfte for hele lånet, dvs. der opstår automatisk solidarisk hæftelse*. 1.4 Forsørgelse 6

7 Parret er gift Ægtefæller har forsørgelsespligt over for hinanden. Det betyder, at begge ægtefæller skal bidrage til det underhold, som efter ægtefællernes livsvilkår må anses for passende. Ægtefællerne kan selv aftale, hvordan de vil fordele udgifterne mellem sig. Forsørgelsespligten indebærer, at en ægtefælle med arbejde har pligt til at betale alle udgifter i dagligdagen, hvis den anden ægtefælle er uden indtægter af betydning Parret er ugift Et ugift par, der lever sammen, har ikke pligt til at forsørge hinanden Skat Parret er gift En ægtefælle beskattes af egen indkomst. Ægtefæller kan imidlertid benytte hinandens uudnyttede fradrag, skattemæssige underskud m.v. En ægtefælle hæfter for sin ægtefælles skat, hvis denne ægtefælle ikke kan betale skatten. Det gælder imidlertid kun, hvis skattegælden er opstået under ægteskabet*, og skattevæsenet gør sit krav gældende, mens ægtefællerne lever sammen. Ægtefæller kan give hinanden gaver uden at betale skat eller gaveafgift*. Ved større gaver skal som betingelse for gavens gyldighed oprettes en ægtepagt*, som skal tinglyses. Hvis ægtefæller sammen driver en virksomhed, er der specielle regler om fordeling af overskuddet af virksomheden Parret er ugift Et par, der lever sammen uden at være gift, beskattes hver for sig. Parret kan ikke benytte hinandens uudnyttede fradrag, skattemæssige underskud m.v. Giver en samlever den anden en gave, skal modtageren betale enten skat eller gaveafgift* af gavens værdi, men giveren har ikke fradrag for gavens værdi. Det gælder ikke lejlighedsgaver (gaver til jul, fødselsdag m.v.) 2. Fælles børn 2.1. Forældremyndighed 7

8 Forældrene er gift Er forældrene gift ved barnets fødsel, eller bliver de senere gift, har de fælles forældremyndighed Forældrene er ikke gift Forældre, der bor sammen uden at være gift, får fælles forældremyndighed over deres fælles barn, hvis: de underskriver en erklæring om, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, når barnet bliver født (en omsorgs- og ansvarserklæring), de indgår en aftale om fælles forældremyndighed, som skal anmeldes til statsforvaltningen for at være gyldig, eller de har boet sammen inden for de sidste 10 måneder, før barnet blev født og faderen i den forbindelse anerkendte faderskabet. I alle andre situationer har moderen forældremyndigheden alene. ANDEN DEL PARRET GÅR HVER TIL SIT 3. De økonomiske forhold 3.1. Opgørelse af parrets bo (formue) Parret er gift Ægtefæller, der har særeje, skal ikke dele deres respektive formuer i forbindelse med separation eller skilsmisse. Ægtefæller, der har formuefællesskab, skal ved separation eller skilsmisse dele hver sin positive nettobodel lige. Ved separation eller skilsmisse skal der laves boopgørelse. En boopgørelse er en opgørelse af de aktiver, dvs. positiv formue/værdier, og passiver, dvs. negativ formue/gæld, som hver ægtefælle har. Boopgørelsen består af to bodele* mandens og hustruens. Ved beregning af en ægtefælles bodel opgøres alle ægtefællens aktiver. Aktiverne lægges sammen. Således findes ægtefællens bruttoformue. Herefter skal passiverne opgøres. Passiverne trækkes fra bruttoformuen. Således findes ægtefællens nettoformue. Halvdelen af ægtefællens nettoformue fordeles til den anden ægtefælle. Har ægtefællen større passiver end aktiver, har ægtefællen en negativ nettoformue. Den anden ægtefælle skal ikke have halvdelen af negativ nettoformue. Gæld deles således ikke. Gæld, der er stiftet i begge ægtefællers navn, deles imidlertid. 8

9 Her er nogle eksempler på, hvordan en bodeling* kan se ud: Eksempel 1: Mandens bodel: Hus kr. Bil kr. Indbo kr. Bankkonti kr. Bruttoformue kr. Gæld kr. Nettoformue kr. Hustruens bodel: Indbo kr. Bruttoformue kr. Gæld kr. Nettoformue kr. Her er opgjort, hvilke aktiver og passiver ægtefællerne hver især har, og nettoformuen er opgjort på baggrund heraf. Hver ægtefælle skal afgive halvdelen af sin nettoformue til den anden. Hustruen skal af manden have halvdelen af kr., dvs kr., mens hun skal betale halvdelen af kr., dvs kr. Eksempel 2: Mandens bodel: Bil kr. Indbo kr. Bruttoformue kr. Gammel skat kr. Studiegæld kr. Gl. børnebidrag kr. Nettoformue kr. Hustruens bodel: Bil kr. Indbo kr. Båd kr. Bankkonto kr. Bruttoformue kr. Gæld 0 kr. Nettoformue kr. I dette tilfælde er mandens passiver større end hans aktiver. Han har en negativ nettoformue på kr. Dette underskud skal hustruen ikke have halvdele af. Hustruen skal dog aflevere halvdelen af sin egen nettoformue, dvs kr. Læs om den praktiske fremgangsmåde, værdiansættelse af aktiver, hvilke aktiver der ikke indgår i bodelingen, fordelingen af hus, indbo, m.v. og deling af pensionsrettigheder i Advokatsamfundets vejledning NÅR DET IKKE LÆNGERE ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD Parret er ugift Der findes ikke regler om opgørelse af eller deling af parrets bo efter ophævelse af et papirløst samliv heller ikke, hvis parret er uenige herom. Som udgangspunkt tager hver part de aktiver, dvs. positiv formue/værdier, og passiver, dvs. 9

10 negativ formue/gæld, med sig, som vedkommende bragte med sig ind i forholdet og har erhvervet under forholdet. Det betyder, at parterne beholder hver sine værdier og gæld, ligesom parterne beholder egne genstande. Hvis parterne har købt genstande i fællesskab, dvs. for fælles penge, må de finde ud af at dele genstandene i fællesskab. Det kan f.eks. foregå således, at parterne deler genstande lige mellem sig, eller at en part får alle genstandene mod at betale den anden part halvdelen af genstandenes handelsværdi, dvs. det beløb, genstandene ville kunne sælges for. Har parterne fælles gæld, f.eks. som følge af fælles køb af en bil eller bolig, hæfter parterne begge for gælden. Den ene part kan dog overtage hele gælden, hvis kreditor godkender det. Kan parterne ikke blive enige, må stridsspørgsmålet indbringes for retten af en eller begge part(er). Hvis parterne er uenige om flere genstande, f.eks. både om delingen af bil og bolig, kan skifteretten behandle sagen. Er parterne kun uenige om deling af en af genstandene, for eksempel bilen, kan skifteretten ikke behandle sagen Bidrag/kompensation Parret er gift Flytter et ægtepar fra hinanden uden at blive separeret eller skilt, har ægtefællerne fortsat pligt til at forsørge hinanden. Ægtefællers forsørgelsespligt falder bort, når ægtefællerne bliver separeret eller skilt. Ægtefællerne kan dog i forbindelse med separation eller skilsmisse aftale, at den ene ægtefælle skal yde den anden et bidrag. Ægtefællerne kan også selv aftale, hvor længe ægtefællen skal betale bidrag. Kan ægtefællerne ikke blive enige herom, må retten tage stilling hertil ved dom. Ægtefællerne kan også selv aftale bidragets størrelse. Kan ægtefællerne ikke blive enige herom, fastsætter statsforvaltningen bidragets størrelse. Ved afgørelse af, hvorvidt den ene ægtefælle skal pålægges at yde den anden ægtefælle bidrag, hvor længe der skal betales bidrag og bidragets størrelse, lægges der vægt på følgende: i hvilket omfang den ægtefælle, de rønsker bidrag, selv kan skaffe sig et efter sine livsvilkår tilstrækkeligt underhold (evnen), hvorvidt den ægtefælle, der eventuelt skal betale bidrag, efter sine økonomiske forhold og øvrige omstændigheder formår at betale bidrag (behovet), ægteskabets* varighed, og hvorvidt den ægtefælle, der ønsker bidrag, har behov for støtte til uddannelse eller lignende. I praksis ses der ved bedømmelsen af behovet særligt på den eventuelt berettigedes forhold, 10

11 herunder alder, mulighed for at opnå arbejdsindtægt, helbredstilstand, om en ægtefælles vanskelige økonomiske forhold skyldes ægteskabet, f.eks. fordi ægtefællen har gået hjemme og passet børnene, mens den anden ægtefælle har taget uddannelse og/eller arbejdet, og om den pågældende har mindreårige børn boende. Evnen bedømmes i praksis efter bruttoindtægt og andre forsørgelsespligter, men også muligheden for at opnå en indtægt eller højere indtægt. I praksis tillægges ægteskabets varighed væsentlig betydning. Førægteskabeligt samliv kan tælles med, omvendt kan længerevarende samlivsophævelsesperioder trækkes fra. Læs mere om ægtefællebidrag i Advokatsamfundets vejledning NÅR DET IKKE LÆNGERE ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD Parret er ugift Der er ikke regler, der giver ugifte samlevende mulighed for ægtefællebidrag eller lignende efter samlivsophævelse. Der kan i visse tilfælde, hvor samlivet har varet i mange år, og hvor den ene part har bidraget til den anden parts formue, f.eks. ved gennem mange år at betale til et hus, som den anden part ejer, ydes parten kompensation herfor. En advokat vil kunne rådgive nærmere herom. 4. Arv 4.1. Parret er gift Bliver et ægtepar separeret eller skilt, arver de ikke længere hinanden. Flytter ægtefællerne fra hinanden uden at blive separeret eller skilt, arver de fortsat hinanden Parret er ugift Et ugift samlevende par arver ikke hinanden. Flytter et ugift par fra hinanden, har det derfor som udgangspunkt ingen betydning, hvis parret flytter fra hinanden. Det kan dog have en betydning i forhold til gyldigheden af oprettede testamenter, herunder et udvidet samlevertestamente. Læs mere om udvidet samlevertestamente i Advokatsamfundets pjece NÅR DØDEN JER SKILLER. 11

12 5. Bolig 5.1. Retten til at overtage en leje/andelsbolig Parret er gift Hvis ægtefællerne bor til leje, kan ægtefællerne i forbindelse med separation eller skilsmisse selv aftale, hvem af dem der skal blive boende. Det er uden betydning, hvem af ægtefællerne der har skrevet under på lejekontrakten. Hvis det er en funktionærbolig, kan alene funktionæren overtage lejemålet. Kan ægtefællerne ikke blive enige om, hvem der skal fortsætte et lejemål, træffer retten afgørelse. En ægtefælle, hvis erhvervsvirksomhed er knyttet til et forretningslokale, har fortrinsret til dette og en dertil hørende beboelse. Herudover lægger retten ifølge praksis vægt på, hvem af ægtefællerne der skal have eventuelle børn boende og oplysninger om alder, helbred, økonomi, tilknytningen til lejligheden og området, samt om en af ægtefællerne havde lejligheden før ægteskabets*/samlivets begyndelse. Det samme gør sig gældende, hvis boligen er en andelsbolig Parret er ugift Normalt vil den, der har underskrevet lejekontrakten, have ret til at blive boende. Hvis parret i op til 2 år frem til samlivets ophør har levet sammen, kan de aftale, hvem der skal fortsætte lejemålet. Kan parret ikke blive enige, må spørgsmålet indbringes for retten. Retten vil ved sin afgørelse lægge vægt på de samme hensyn som ved fordeling af lejebolig ved separation eller skilsmisse. Læs herom under afsnit De samme regler gælder for andelsboliger Retten til at overtage en ejerbolig Retten til en ejerbolig indgår i den almindelige formueopgørelse, der sker i tilfælde af separation/skilsmisse eller samlivsophævelse. Udgangspunktet er således, at ejeren overtager ejerboligen. 12

13 6. Fælles børn 6.1. Forældremyndighed Når et forældrepar går fra hinanden, fortsætter den fælles forældremyndighed som udgangspunkt. Det gælder, uanset om forældrene er gift eller ugift. Forældrene kan aftale, at en af dem skal have forældremyndigheden alene. En sådan aftale skal anmeldes til statsforvaltningen for at være gyldig. Er forældrene ikke enige om forældremyndigheden, afgør retten, om den fælles forældremyndighed skal fortsætte. Genoptager forældre, der er separeret men ikke skilt samlivet, indtræder der automatisk fælles forældremyndighed, uanset om den ene forælder ved separationen fik fuld forældremyndighed. Det samme gør sig ikke gældende, hvis forældre, der er skilt eller aldrig har været gift, genoptager samlivet. Læs mere om forældremyndighed i Advokatsamfundets vejledning NÅR DET IKKE LÆNGERE ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD Samvær m.v. Reglerne om samvær og barnets bopæl er ens for gifte og ugifte forældre. Læs mere om reglerne i Advokatsamfundets vejledning NÅR DET IKKE LÆNGERE ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD. TREDJE PART DØDEN SKILLER PARRET 7.1. Arv 7. De økonomiske forhold Parret var gift Havde den afdøde ægtefælle ikke livsarvinger*, dvs. slægtninge i nedstigende linje som børn, børnebørn, oldebørn, tipoldebørn osv., arver længstlevende ægtefælle som udgangspunkt alt efter afdøde. Havde afdøde livsarvinger, arver længstlevende ægtefælle som udgangspunkt halvdelen efter den afdøde. Afdødes livsarvinger vil som udgangspunkt arve den anden halvdel efter afdøde til deling. 13

14 Den afdøde ægtefælle kan ved et testamente have ændret på reglernes udgangspunkt om fordeling af arven efter afdøde. Længstlevende ægtefælle kan ved testamente tilgodeses således, at længstlevende ægtefælle i tilfælde, hvor afdøde også efterlader sig livsarvinger, kommer til at arve 7/8 af afdødes formue. Havde ægteparret fælles livsarvinger har længstlevende ægtefælle ret til at sidde i uskiftet bo*, dvs. overtage det samlede økonomiske fællesskab uden at skulle opgøre og udbetale arv efter afdøde. Arven opgøres og udbetales først, når længstlevende ægtefælle ønsker at skifte*, indgår nyt ægteskab* eller dør. Havde afdøde særlivsarvinger, det vil sige børn, børnebørn med mere, som afdøde ikke havde sammen med ægtefællen, skal disse give samtykke til, at længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo. Længstlevende ægtefælle har derudover bl.a. ret til: at få udlagt et bo med en formue på indtil kr. (gælder for 2017) forlods udtagelse* af genstande, der udelukkende tjener til den længstlevende ægtefælles personlige brug, uanset om genstandene tilhører afdøde fortrinsret til at overtage bestemte genstande Læs mere om den længstlevende ægtefælles arveretlige stilling og den praktiske fremgangsmåde ved en ægtefælles død i Advokatsamfundets vejledning NÅR DØDEN JER SKILLER Parret var ugift En ugift samlever arver som udgangspunkt ikke efter sin afdøde samlever. Dette gælder, uanset hvor længe parret har boet sammen, og uanset om parret har børn eller ej. Havde afdøde børn, vil de som udgangspunkt arve alt efter afdøde. Havde afdøde hverken børn eller andre livsarvinger*, dvs. slægtninge i nedstigende linje som børnebørn, oldebørn, tipoldebørn osv., arver afdødes forældre. Er forældrene døde, arver søskende eller bedsteforældre. Havde afdøde ikke forældre, søskende eller bedsteforældre, tilfalder afdødes formue som udgangspunkt staten. Udgangspunktet om, at den længstlevende ugifte samlever ikke arver efter sin afdøde samlever, kan ændres ved oprettelse af testamente. Havde den afdøde ugifte samlever ikke livsarvinger, kan den afdøde ved et testamente have rådet over alt det, vedkommende efterlader sig. Vedkommende kan således have besluttet, at alt skal tilfalde den længstlevende ugifte samlever. Havde afdøde livsarvinger, kan afdøde ved et testamente have besluttet, at op til ¾ af den afdødes 14

15 formue skal falde i arv til andre end livsarvingerne, for eksempel den længstlevende samlever. Afdøde kan ved testamente dog maksimalt begrænse tvangsarven* til hvert af sine børn til 1 million kr. Ugifte samlevende kan også have oprettet et udvidet samlevertestamente, hvor det er bestemt, at den længstlevende samlever skal opnå rettigheder, som svarer til rettigheder, som en ægtefælle i et ægteskab* med fuldstændigt særeje* har. Der gælder flere betingelser for oprettelse af et udvidet samlevertestamente: partnerne skal oprette et fælles gensidigt testamente, partnerne skal opfylde betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab*, det betyder blandt andet, at de ikke må være gift med andre eller sidde i uskiftet bo*, og partnerne må ikke have oprettet samlevertestamente med andre. Derudover er det en betingelse for testamentets gyldighed, at det ved den førstafdødes død gør sig gældende, at: parret lever sammen på dette tidspunkt, og parret har børn sammen, har haft børn sammen, venter børn sammen eller har levet sammen i et ægteskabslignende forhold de sidste to år. Har parret ikke livsarvinger, kan det være besluttet, at den længstlevende samlever skal arve alt. Er der livsarvinger efter den afdøde, kan den længstlevende samlever højst arve 7/8. Det kan i et udvidet samlevertestamente bestemmes, at længstlevende samlever skal have ret til: forlods udtagelse* af genstande, der udelukkende tjener til den længstlevende samlevers personlige brug, uanset om de tilhører afdøde at supplere arven op, således at den længstlevende samlever har en formue på kr. (gælder for 2017) fortrinsret til at udtage bestemte ejendele. Det kan ikke i et udvidet samlevertestamente bestemmes, at længstlevende samlever skal have adgang til at sidde i uskiftet bo, det vil sige overtage det samlede økonomiske fællesskab uden at skulle opgøre og udbetale arv efter afdøde til livsarvinger. Læs mere om længstlevende ugifte samlevers arveretlige stilling og den praktiske fremgangsmåde ved en samlevers død i Advokatsamfundets vejledning NÅR DØDEN JER SKILLER. 15

16 7.2. Boopgørelse Ved dødsfald skal boet efter afdøde som udgangspunkt skiftes*. Skiftet afsluttes med en boopgørelse. En boopgørelse er en opgørelse over boets aktiver, dvs. positiv formue/værdier, og passiver, dvs. negativ formue/gæld, pr. dødsdagen og frem til den dag, pr. hvilken boet opgøres, og over fordeling af arven Parret var gift Havde ægteparret helt eller delvist formuefællesskab*, må fællesboet skiftes* for at finde ud af, hvor stor en del af den fælles formue, der skal falde i arv efter afdøde. Først skal ægtefællernes bodel* opgøres. Hver ægtefælles aktiver og passiver skal derfor opgøres. Overstiger en ægtefælles aktiver passiverne, skal halvdelen af aktiverne afgives til den anden ægtefælle. Er passiverne større, sker der ikke en deling heraf. Afdødes boslod*, dvs. den formue, som afdøde har tilbage efter deling af fællesboet, skal herefter fordeles til arvingerne, herunder længstlevende ægtefælle. Her er et eksempel på, hvordan en opgørelse over et ægtepars aktiver og passiver kan se ud: Afdøde ægtefælle har: Hus kr. Bil kr. Indbo kr. Bankkonti: kr. Bruttoformue kr. Gæld kr. Nettoformue kr. Længstlevende har: Indbo kr. Bruttoformue kr. Gæld kr. Nettoformue kr. I eksemplet ses en opgørelse over, hvad der tilhører ægtefællerne hver især. Hver ægtefælle skal aflevere halvdelen af deres egen positive nettoformue til den anden ægtefælle. Den længstlevende ægtefælle skal have halvdelen af kr., dvs kr., mens afdøde skal have halvdelen af kr., dvs kr. af den længstlevende ægtefælle. Rent praktisk vil længstlevende ægtefælle i dette eksempel få kr. fra afdøde og beholde sine egne kr., dvs. altså i alt have en boslod på kr. Den afdøde vil altså have en boslod på kr., som skal fordeles blandt arvingerne, herunder den længstlevende ægtefælle. Længstlevende ægtefælle får altså ud over de kr., som udgør længstlevendes andel af fællesejet* efter skifte* heraf, arv efter afdøde. Fuldstændigt særeje indgår ikke i skiftet af fællesejet. Længstlevende ægtefælle beholder derfor sit eventuelle fuldstændige særeje*, mens afdødes eventuelle fuldstændige særeje falder i arv efter afdøde. Længstlevende ægtefælle udtager egne rimelige pensionsordninger og udbetalte beløb fra rimelige kapitalpensionsrettigheder eller supplerende engangsydelser (men ikke fra rate- og rentepensioner), i det omfang beløbene ikke må anses for at være forbrugt. Det samme gælder indtægter af og surrogater for beløbene. Det gælder ikke beløb, der ved udbetalingen har mistet deres karakter af pensionsopsparing. 16

17 Genstande, som udelukkende tjener til længstlevende ægtefælles personlige brug som f.eks. tøj og smykker, hvis værdi ikke står i misforhold til ægteparrets formueforhold, og genstande erhvervet til børnenes brug skal ikke indgå i skiftet af fællesboet, men kan udtages forlods af længstlevende ægtefælle. Læs mere længstlevende ægtefælles arveretlige stilling og den praktiske fremgangsmåde ved en ægtefælles dødsfald i Advokatsamfundets vejledning NÅR DØDEN JER SKILLER Parret var ugift Mange ugifte samlevende er fælles om deres økonomi, således at de deler udgifter og indtægter, ligesom mange har fælles lån. På trods af dette har ugifte samlevende ikke formuefællesskab*, således som det er udgangspunktet for et gift par. Det betyder, at ugifte samlevende ikke har et fællesbo, der skal skiftes*. For at lave en boopgørelse, som bl.a. indeholder en opgørelse over afdødes aktiver, dvs. positiv formue/værdier, og passiver, dvs. negativ formue/gæld, kan det dog blive nødvendigt at få afklaret ejerforhold, hvis det ugifte par ejede aktiver i sameje*. Ved uklarhed eller uenighed om ejerforholdet kan domstolene afgøre spørgsmålet. Hvis der er oprettet udvidet samlevertestamente kan længstlevende samlever forlods udtage genstande, som afdøde ejede, og som udelukkende tjener til længstlevendes personlige brug som f.eks. tøj og smykker, hvis værdien heraf ikke står i misforhold til længstlevendes og afdødes formueforhold. Længstlevende samlever kan også forlods udtage genstande erhvervet til børnenes brug. Dvs. at sådanne genstande ikke skal indgå i en opgørelse over afdødes aktiver og passiver og derfor ikke kan falde i arv til andre arvinger. Læs mere længstlevende ugifte samlever arveretlige stilling og den praktiske fremgangsmåde ved en samlevers dødsfald i Advokatsamfundets vejledning NÅR DØDEN JER SKILLER Boafgift Boafgift* hed tidligere arveafgift. Boafgift er en afgift til staten, som skal betales af den samlede arv efter afdøde Parret var gift Der skal ikke betales boafgift* af den arv, der tilfalder længstlevende ægtefælle. Dette gælder dog ikke, hvis ægteparret var separeret Parret var ugift Der skal betales en boafgift* på 15 procent af den del af arven, der overstiger et bundfradrag på kr. (gælder for 2016) eller kr. (gælder for 2017), når arven tilfalder en ugift 17

18 samlever, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste to år forud for dødsfaldet. Det er bundfradragets størrelse i dødsåret, der anvendes ved beregningen af boafgiften. Hvis den ugifte samlever har boet sammen med afdøde i kortere tid end to år forud for dødsfaldet, skal der udover boafgiften på 15 procent betales en tillægsboafgift på 25 procent. Der gives ikke bundfradrag ved beregningen af tillægsboafgift. 8. Bolig 8.1. Retten til at overtage en leje/andelsbolig Parret var gift Længstlevende ægtefælle har ret til at fortsætte lejemålet, uanset hvem af ægtefællerne der har skrevet lejekontrakten under. Det samme gælder vedrørende en andelsbolig Parret var ugift Står både længstlevende og afdøde samlever på lejekontrakten, kan længstlevende fortsætte lejemålet på uændrede vilkår ved samleverens død. Står alene den afdøde samlever på lejekontrakten, har længstlevende kun ret til at blive boende, hvis parret havde boet sammen i mere end to år umiddelbart forud for dødsfaldet. Havde samlivet varet mindre end to år, kan udlejeren således nægte at lade længstlevende beholde boligen. Det samme gør sig gældende for så vidt angår en andelsbolig Retten til at overtage en ejerbolig Retten til en ejerbolig indgår i den almindelige formueopgørelse, der sker i tilfælde af ægtefællens eller samleverens død. 9. Fælles børn 9.1. Forældremyndighed 18

19 Parret var gift Der er fælles forældremyndighed over fælles børn i ægteskabet*, og den længstlevende af forældrene har automatisk fuld forældremyndighed over fælles børn efter afdødes dødsfald. Boede børnene ikke hos den længstlevende forælder ved dødsfaldet, kan andre søge om at få forældremyndigheden Parret var ugift Dør den ene af forældrene, og er der fælles forældremyndighed, bliver den længstlevende automatisk eneindehaver af forældremyndigheden. Boede børnene ikke hos den længstlevende forælder ved dødsfaldet, kan andre søge om at få forældremyndigheden. Var afdøde eneindehaver af forældremyndigheden, kan den længstlevende forælder søge statsforvaltningen om at få forældremyndigheden overført til sig. FJERDE DEL HJÆLP 10. Hvor kan I få hjælp? Advokatbistand En advokat kan bistå med afklaring af spørgsmål, som I fortsat sidder med. En advokat vil endvidere kunne give jer råd i forhold til jeres konkrete situation, ligesom en advokat vil kunne hjælpe med oprettelse af testamente m.v. Der gælder ikke bestemte salærtakster for advokatbistand. Salæret bliver afpasset efter arbejdets omfang. I har altid mulighed for at spørge en advokat, hvad advokaten forventer at skulle have i salær for at behandle jeres sag Advokatvagt I de fleste større byer findes der en Advokatvagt. Advokatvagten er en slags juridisk skadestue, hvor I gratis og anonymt kan få hurtig og helt grundlæggende mundtlig rådgivning. Advokatvagten kan ikke føre jeres sag for jer. I kan ikke ringe til Advokatvagten, men skal møde op personligt. Alle uanset indtægt har mulighed for at få rådgivning hos Advokatvagten. I kan læse mere om Advokatvagten på hjemmesiden herunder hvor I kan finde jeres nærmeste Advokatvagt og se dennes åbningstider. 19

20 10.3. Retshjælp Hvis I har en indtægt, der ligger under en vis beløbsgrænse, kan I få retshjælp til yderligere juridisk bistand end den mundtlige rådgivning, som I kan få hos Advokatvagten. Retshjælp betyder, at I selv skal betale en del af advokatens salær, mens staten betaler resten. Der kan ydes retshjælp til udfærdigelse af breve, enkle bodelinger*, ægtepagter*, testamenter eller lignende. Derudover kan der ydes retshjælp i form af rådgivning i forbindelse med forligsforhandlinger, hvis der er rimelig udsigt til at forlig. I kan læse mere om retshjælp på Advokatsamfundets hjemmeside Fri proces Hvis I har en indtægt, der ligger under en vis beløbsgrænse, kan I eventuelt få fri proces. Fris proces betyder, at staten betaler alle jeres omkostninger ved at føre en retssag ved domstolene, uanset om I vinder eller taber. I kan derfor kun få fri proces, hvis der anlægges en sag ved domstolene. I kan læse mere om fri proces på Advokatsamfundets hjemmeside og Civilstyrelsens hjemmeside 20

21 ORDLISTE Boafgift/gaveafgift: En afgift på dødsboets nettobeholdning. Bodel: Den del af fællesboet, som en ægtefælle selv ejer, kan råde over og hæfter med. Bodeling: Deling af fællesboet, nærmere bestemt deling af fælles gæld og positiv nettoformue, som ikke er særeje. Boslod: Den del af fællesboet, som en ægtefælle har tilbage efter formuefællesskabets* ophør og skifte* heraf ved separation, skilsmisse eller død. Forlods udtagelse: En ægtefælles får aktiver fra fællesboet, og aktivet indgår ikke i bodelingen*. Genstande til personligt brug, som f.eks. tøj, kan som udgangspunkt udtages forlods. Friarv: Den del af arven, som man som arvelader frit kan råde over ved testamente. Hvis man har ægtefælle eller livsarvinger* (børn, børnebørn, mv.) er friarven ¾ af det, man efterlader sig. Den sidste ¼ er tvangsarv* til ægtefælle og livsarvinger. Formuefællesskab: Den formueordning, som et par automatisk får ved indgåelse af ægteskab* eller registreret partnerskab*, medmindre parret opretter ægtepagt om særeje. Formuefællesskab, også kaldet fælleseje, indebærer, at hver part i tilfælde af skifte* i anledning af separation, skilsmisse eller død er berettiget til halvdelen af de til fællesboet hørende positive værdier. Fuldstændigt særeje: En særejetype, som bl.a. indebærer, at særejet ikke skal deles ved separation, skilsmisse eller død. Fælleseje: se formuefællesskab*. Gaveafgift: En afgift på gaver til livsarvinger* (børn, børnebørn, mv.) og visse andre i afgiftsloven anførte personer. Livsarvinger: Slægtninge i nedstigende linje, dvs. børn, børnebørn, oldebørn, osv. Livsarvinger har krav på tvangsarv*. Registreret partnerskab: Tidligere anvendt offentlig registrering af partnerskab mellem to personer af samme køn med den retsvirkning, at parret i vid udstrækning opnåede samme retstilling, som indgåelse af ægteskab* medførte for ægtefæller. Et registreret partnerskab indgået før den 15. juni 2012 kan omdannes til et ægteskab. Sameje: Fælles ejerskab til en formue eller til enkelte formuegenstande, f.eks. en fast ejendom. Solidarisk hæftelse: At flere hæfter for den samme gæld med pligt til hver for sig at betale hele gælden til kreditor. Skifte: Opgørelse og afvikling af en formuemasse, f.eks. et formuefællesskab, i forbindelse med separation, skilsmisse eller død. Skilsmissesæreje: En særejetype, som bl.a. indebærer, at særejet ikke skal deles ved separation 21

22 eller skilsmisse, men at særejet overgår til formuefællesskab i tilfælde af død. Tvangsarv: Den fjerdedel af arven, som tvangsarvinger* har krav på, selv om der er rådet over hele arven ved testamente. Tvangsarvinger: Ægtefælle og livsarvinger (børn, børnebørn, m.v.). Uskiftet bo: Længstlevende ægtefælle overtager efter førstafdødes død hele fællesboet uden at skifte med afdødes livsarvinger. Afdødes særlivsarvinger skal give samtykke. Ægtepagt: En skriftlig aftale mellem ægtefæller om fuldstændigt særeje*, skilsmissesæreje*, forskellige kombinationer heraf, større gaver, m.v. En ægtepagt skal tinglyses for at være gyldig. Ægteskab: En retlig forbindelse mellem to personer, der er stiftet ved en vielse for de borgerlige eller kirkelige myndigheder. 22