Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Ringkøbing-Skjern kommune Egvad plejehjem

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Ringkøbing-Skjern er Danmarks største kommune med et areal på kvadratkilometer. Kommunen har godt indbyggere. Kommunen består af byer, landsbyer og landområder med hver deres særpræg. De største byer er Ringkøbing, Skjern, Hvide Sande, Tarm og Videbæk, hvor godt halvdelen af indbyggerne bor. Resten bor i de mange større og mindre landsbyer - eller direkte på landet. Kommunens administration er delt op i 6 fagområder, hvor Sundhed og Omsorg er den ene. Hvert fagområde løser opgaver på hvert sit faglige område. Sundhed og Omsorg omfatter bla. 2 områder (Nord og Syd) med hjemmepleje/hjemmesygepleje, et antal plejehjem/ældrecentre, 5 dagcentre, Sundhedscenter Vest, Hjælpemiddeldepot samt Faglig Drift og udvikling. Se evt. mere under: På ældreområdet tager Sundhed og Omsorg sig bl.a. af ældrepleje, hjemmepleje, hjemmesygepleje, visitation til hjemmehjælp, ældreboliger, plejeboliger og diverse hjælpemidler. Egvad plejehjem er et kommunalt plejehjem, som er ombygget og moderniseret i og består af 54 lejligheder fordelt på 3 afdelinger: Kastaniebo med 21 lejligheder Bøgelund akut aflastning med 13 lejligheder For-Glem-Mig-Ej med 20 lejligheder fordelt på 2 huse På Egvad Plejehjem arbejdes ud fra den rehabiliterende tankegang. I den daglige pleje, omsorg og praktiske hjælp tages afsæt i Den aktive borger, hvilket vil sige, at borgeren som udgangspunkt ses som aktiv og ressourcestærk. Personalet prøver hele tiden at finde unikke løsninger, der passer til den enkelte borger, ud fra netop hendes/hans egne ressourcer og livserfaring. Personalet er tværfagligt sammensat af social- og sundhedsassistenter/hjælpere, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, pædagoger, husassistenter og servicepersonale m.m. Enhedslederen, Maj-Britt Friborg, har ansvar for, at den pleje der udføres på stedet udføres forsvarligt efter de normer og regler, som er gældende. 2/7

3 På Egvad plejehjem er der for øjeblikket ikke en uddannet klinisk vejleder, men en daglig vejleder, som er sygeplejerske Sarah Winkler. Sarah har været sygeplejerske i 10 år og har erfaring fra 6 år på medicinsk-endokrinologisk afdeling i Århus, 3 år på medicinsk modtagelse i Holstebro. Hun har været på Egvad plejehjem siden 1. juni Sarah har arbejdet med uddannelse af elever og studerende gennem alle årene. Hun skal på klinisk vejleder modul i sommeren/efteråret Sarah har flere diplommoduler bl.a. Sammenhæng i patient/borgerforløb i sundhedsvæsenet og Kvalitet i sundhedsvæsenet i et patient- og borgerperspektiv. Sarah kan træffes på mail: sarah.winkler@rksk.dk Klinisk vejleder Anette Bech Madsen, som er vejleder i hjemmeplejen i Tarm, fungerer som den formelle kliniske vejleder på Egvad plejehjem. Hun er udannet fra Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro i Hun har arbejdet på Regionshospitalet Herning inden for gynækologi og kirurgi indtil 2013, hvor hun begyndte i Hjemmeplejen i Tarm. Hun har arbejdet som Klinisk vejleder for sygeplejestuderende fra på hospitalet og har 2 moduler fra den sundhedsfaglige diplomuddannelse: Klinisk Vejledermodul og Forandrings- og læreprocesser. Anette begyndte som klinisk vejleder i Tarm i marts Anette kan træffes på mail: Anette.bech.madsen@rksk.dk Læs mere om Egvad plejehjem på deres hjemmeside: 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Som studerende i 2. semester vil du hovedsageligt blive tilknyttet borgerne på det akutte og komplekse afsnit. I dette afsnit tilbydes borgere midlertidigt ophold med sygeplejefaglige kompetencer i alle døgnets timer samt tilknyttet terapeut med henblik på mere intensiv, rehabiliterende og trænende indsats. Målgruppen er borgere med akut plejebehov, hvor der er behov for intensiv observation, pleje, behandling og træning. Det kan være forløb, hvor borgeren har brug for sygepleje på uforudsigelige tidspunkter og hele døgnet samt ved ustabile og uafklarede behandlingsforløb. Målgruppen er bla. Borgere, der er døende, og som har behov for omsorg og pleje i den sidste tid Borgere med én eller flere kroniske sygdomme Borgere, der er alment dårlige, ofte af akut karakter 3/7

4 Borgere, der bliver akut syge, hvor behandling ikke kræver sygehusindlæggelse Borgere, der udskrives fra sygehus, og hvor videre behandling ikke kræver indlæggelse på sygehus Borgere med demens Borgere med senhjerneskade, misbrug eller psykiatrisk overbygning som har brug for vurderingsophold Mange borgere, der i en periode er på det akutte afsnit, er i en dyb livskrise, som ofte handler om muligheden for fremover at klare sig i eget hjem. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De sygeplejefaglige problemstillinger hos borgere på det akutte og komplekse ophold er meget brede og dækker især sygepleje til grundlæggende behov, sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og palliation. Der ydes sygepleje ud fra en rehabiliterende tankegang. Der arbejdes i afsnittet med sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til fysiologiske behov med udgangspunkt i Virginia Hendersons teori: At trække vejret normalt At spise og drikke i nødvendigt omfang At udskille kroppens affaldsprodukter At skifte og bevare en ønskelig stilling At sove og hvile At vælge passende tøj samt klæde sig af og på At holde kropstemperaturen inden for normale grænser ved at justere påklædningen og regulere omgivelserne At holde kroppen ren og velsoigneret g beskytte huden At undgå farer i omgivelserne og undgå at skade andre At kommunikere med andre Tilbede i overensstemmelse med sin tro Arbejde på en sådan måde, at det giver en følelse af fuldførelse Lege eller deltage i forskellige formere for adspredelse Lære, opdage eller tilfredsstille sin nysgerrighed, så det fører til normal udvikling og sundhed og brug af tilrådighedsstående sundhedshjælpeforanstaltninger Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til psykosociale og eksistentielle områder: Ved indlæggelse på det akutte afsnit Ved indlæggelse og/eller udskrivelse fra sygehus Livskriser, bl.a. i forbindelse med indlæggelse på afsnittet, når man ikke længere kan klare sig i eget hjem, eller i forbindelse med aldring og nedsat funktionsevne Mestring af sorg og krise Pleje af døende, palliation Etiske dilemmaer i forbindelse med døende mennesker, herunder f.eks. selvbestemmelse Træning og rehabilitering 4/7

5 Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til borgernes konkrete sygdomme, som ofte ses i det akutte afsnit: Kronisk sygdom, f.eks. KOL, Diabetes, hjerte-kar sygdomme, psykiatriske diagnoser, misbrug, demens Akut opblussen i en kronisk sygdom, som ikke kan klares i hjemmet Cancer Smerter Infektioner Tryksårsforebyggelse Ernæringsproblematikker, herunder nasalsonde, PEG-sonde, fejlsynkning, overvægt og undervægt Borgere, hvis sygdom endnu er uafklarede eller udiagnosticerede Kognitive, adfærdsmæssige problemstillinger Medicinhåndtering Der er et tæt tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med bla. Myndighedsafdelingen, visitation, praktiserende læger og sygehuse. Der arbejdes med dokumentation i form af bla. KMD Nexus, FMK, FS3 og handleplaner. Der arbejdes tæt sammen med både borgere og deres pårørende. Metoder i klinisk praksis I afsnittet anvendes ofte flg. metoder til klinisk vurdering og beslutningstagen: TOBS, ISBAR, faldscreening, VAS-skala, Bradenskala, ernæringsscreening, Bristolskala, Dysfagiscreening Sygeplejefaglige optegnelser, Sygeplejeprocessen, model for praktik færdighedsudøvelse, Nexus, 4 Uddannelsesmæssige forhold 2. semesters tema er Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Der arbejdes med metoder til klinisk beslutningstagen sammen med patient/borger og pårørende i og på tværs af sektorer, herunder forebyggende, sundhedsfremmende, rehabiliterende og pallierende sygepleje i relation til udvalgte sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Der er fokus på patienter/borgeres ernæring og udskillelse. Læringsudbytter er beskrevet i semesterbeskrivelsen for 2. semester. Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen 5/7

6 Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder og/eller daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og/eller daglige vejledere før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets/afsnittets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i Praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser, hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semesterprøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge 6/7

7 Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i Praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 7/7