Religionsfaget i stx og hf

Transkript

1 Religionsfaget i stx og hf Træk af fagets historie og de gældende læreplaner Fagdidaktisk kursus november 2017 Fagkonsulent Christian Vollmond Side 1

2 Struktur Kort præsentation af fagkonsulenten Træk af fagets historie og den didaktiske udvikling Religionsfaget i de gymnasiale uddannelser Læreplanerne for religionsfagene Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 2

3 Fagkonsulenten Fagets udvikling Fagligt forum Lovgivningsgrundlaget Diverse initiativer fra ministeriet, fx FIP Ministerbetjening Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 3

4 Træk af fagets historie Latinskoler og siden konfirmation som adgang til samfundet, Luthers katekismus som adgang til konfirmation 1906: Begyndelsen på det moderne religionsfag i gymnasiet Formaalet med Undervisningen skal være at oplyse og belære Eleverne; direkte Opbyggelse skal ikke tilsigtes -> Det konfessionelle element nedtones over tid Frem til omkring 1970 erne fortsat præget af teologer > Lærere med religionsvidenskabelige uddannelser overtager HF oprettes 1967 med religionsfaget i central placering (2-3 ugentlige timer <-> gymnasiet 1) + EKSAMENSFAG! + Populært i SSO Se mere hos Johannes Iversen Religionsfagets historie i Religion efter reformen, Systime og Religionslærerforeningen, Side 4

5 Træk af fagets historie Gymnasiefaget inspireret af HF-faget: Medtællende årsprøve karakter -> eksamen fra 1984 fagets timer samles (lovmæssigt) fra 1988 Fritagelsesparagraffen fjernes: Normalt fag baseret på traditionerne inden for videnskabsfaget og dermed også præget af en række faglige debatter: Videnskabsteoretiske positioner Holdning til religions rolle og betydning i samfundet Didaktiske tendenser 2005-reformerne: Overgang fra indholds- -> kompetencestyring ( faglige mål IKKE PENSUM) og dog: Kernestoffet ganske omfattende i faget Studieforberedende sigte styrket (både hf og stx) Samspillet med andre fag: AT, EP, KS, Studieretninger, osv, Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 5

6 Religionsfaget i de gymnasiale uddannelser Lov om gymnasiale uddannelser december Formålet med uddannelserne omfattet af denne lov er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene. -> Diskutér med sidemakker: Hvordan bidrager religionsfagets til elevernes/kursisternes almendannelse? Hvordan bidrager religionsfagets til elevernes/kursisternes studiekompetence? Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 6

7 Ændringer > 2017 Politisk aftale med nye krav: udvidet almendannelse og ønske om styrkelse af bestemte forhold Global dannelse, digital dannelse, innovation, karrierekompetence, skriftlighed, formativ evaluering, m.m. Implementering af det udvidede tekstbegreb -> større åbenhed i forhold til anvendelse af andre materialetyper end tekster Krav om en ikke-monoteistisk religion (C niveau) Mindre præciseringer ift. fagets fundering i videnskabsfaget Hfe: Samme fag som på stx (3->4 emner/forløb!) Religion C: Kun én eksamensform Ændringer af KS: Ny eksamensform Ændringer i religion Bs eksamensform og rammer for projektrapporten Ændrede rammer for det faglige samspil Mulighed for inddragelse af materiale på andre sprog Omfangskrav Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 7

8 Religionsfagenes læreplaner Religion C (hfe og stx) Religion C (Kultur- og samfundsfaggruppen) Religion B (vfa) Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 8

9 1.2. Formål (hfe, stx, vfa tilsvarende på hf)...eleverne får styrket deres studiekompetence og tilegner sig forudsætninger for at analysere, tage stilling til og agere i forhold til religioners rolle i en nutidig lokal, national og global sammenhæng, og faget giver forståelse for, hvordan egne og andres holdninger kan være påvirket af forskellige religiøse og sekulære traditioner. Eleverne får indsigt i, hvordan fagligt baseret viden om religion bidrager til en kvalificeret varetagelse af flere forskellige funktioner og erhverv i en globaliseret og multikulturel verden. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 9

10 Religion C stx & hfe Faglige mål & kernestof disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forsta og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 10

11 Religion C stx & hfe Faglige mål & kernestof redegøre for grundlæggende sider af kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgå r tekster fra GT og NT, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster islam set i globalt perspektiv, med vægt pa dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 11

12 Tilrettelæggelsen heraf Mange muligheder! Fire forløb vs. Tre forløb (kd+i+3.rel+4.emne) (myter, ritualer, religionssociologi) Fire forløb (myter, ritualer, karisma, religionssociologi) Hvad gør du? Andre gode ideer? Vend med sidemakker J Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 12

13 2.4 Omfang Det forventede omfang af fagligt stof er normalt svarende til sider. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 13

14 3.1. Didaktiske principper Undervisningen i faget tager udgangspunkt i religionsvidenskabelige teorier og metoder, som fx komparative, historiske og sociologiske tilgange. Religion behandles i faget som et menneskeligt, historisk, kulturelt og socialt fænomen, og de udvalgte religioner behandles i deres historiske og samfundsmæssige sammenhænge og med opmærksomhed pa religionernes kompleksitet og mangfoldighed. Samtidig behandles religion som fænomen og de enkelte religioner i et komparativt tværkulturelt perspektiv, fx med anvendelse af analytiske og teoretiske religionsfænomenologiske og religionssociologiske begreber. Materialet, der anvendes, omfatter såvel klassiske som repræsentative tekster, billed- og lydoptagelser samt internetsider. Ogsa andet materiale, herunder religiøse genstande, musik, interview, iagttagelser fra feltarbejde og ekskursioner m.v. inddrages, bl.a. for at sikre, at religionernes nutidige, materielle og æstetiske sider belyses. Tilgangen til tekster og øvrigt materiale kombinerer karakteriserende, analyserende, fortolkende og kritiske synsvinkler, der lader såvel religionernes egne forestillingsverdener (indefraperspektiver) som videnskabelige og ikke-religiøse synsvinkler (udefraperspektiver) komme til orde. Af fagets undervisningstid anvendes ca. 30 pct. pa kristendom. Elevernes faglige overblik styrkes ved en kort oversigt, der sætter verdens religioner ind i en historisk og geografisk sammenhæng, og for at sikre faglig spredning, skal mindst én af de behandlede religioner være en ikke-monoteistisk religion. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 14

15 3.2. Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges således, at forskellige læringsstrategier tilgodeses, og elevernes læring og tilegnelse af de i 2.1. anførte faglige mål understøttes. Imod slutningen af det samlede undervisningsforløb lægges vægten i højere grad pa elevernes mere selvstændige arbejde med stoffet som f.eks. arbejde med enkelt- og flerfaglige projekter, herunder udvikling og vurdering af innovative løsningsforslag i forhold til virkelighedsnære problemstillinger, der afspejler religionsfagets anvendelse i forhold til det omgivende samfund. I forbindelse med undervisningen inddrages mindre skriftlige øvelser, der understøtter elevernes læring og forbereder dem på, at faget kan indgå i større skriftlige opgaver. Udadrettede aktiviteter såsom ekskursioner eller feltarbejde skal indgå i undervisningen, hvor det falder naturligt. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 15

16 3.3. It It skal inddrages i undervisningen pa flere forskellige måder og understøtte såvel arbejdet med de faglige mål (2.1.) og didaktiske principper (3.1.), samt elevernes digitale dannelse. Internettet og andre elektroniske medier skal inddrages som kilde til religioner og religionsfaglige problemstillinger. Eleverne skal i forbindelse med faget anvende forskellige it-værktøjer og øves i en kritisk og reflekteret tilgang til materialer og ressourcer på internettet. Eleverne skal trænes i informationssøgning og i at vurdere relevans, intention og troværdighed, herunder om stoffet belyses indefra eller udefra. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 16

17 3.4. Samspil med andre fag stx Religion C er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i flerfaglige forløb, som forbereder eleverne til at arbejde med studieretningsprojektet. Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, sa det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. hfe Ved tilrettelæggelsen af valgfaget religion C inddrages kursisternes viden og kompetencer fra andre fag, som kursisterne hver især har, sa de bidrager til perspektivering af emnerne og belysning af fagets almendannende sider. Igennem samspillet fremmes kursisternes forståelse af religionernes virkningshistorie og religionernes samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 17

18 4.1 Løbende evaluering Gennem individuel faglig vejledning skal kursisten bibringes en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, herunder beherskelse af religionsfaglig viden, kundskaber og begreber og evne til at foretage religionsfaglige analyser. Mindst én gang i hvert semester skal der ske en formativ evaluering af kursistens arbejdsindsats, aktive deltagelse og engagement i undervisningen. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 18

19 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på baggrund af en opgave, der alene består af et ukendt bilagsmateriale. Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen i al væsentlighed dække de faglige mål og de gennemførte undervisningsforløb. Den enkelte opgave må anvendes højst to gange på samme hold. Opgaverne består af et til tre materialer med et samlet omfang på maksimalt normalside à 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum). Andre materialer som billeder, video, statistik, musik, lyrik, tegneserier, osv., kan også indgå og deres omfang omregnes pa baggrund af skøn. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Eksaminationen indledes med eksaminandens præsentation af sin analyse af det udleverede materiale (5-10 minutter), og former sig derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i opgaven og den gennemførte undervisning. Opgaverne sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 19

20 4.3. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation. Ved prøve, hvor faget indgår i fagligt samspil med andre fag, lægges der vægt pa, at eksaminanden kan: - behandle problemstillinger i samspil med andre fag - demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 20

21 Eksamen i religion generelt! Karaktergivning og eventuelle problemer: Karakterfastsættelse på baggrund af graden af opfyldelse af de faglige mål Undgå fastlåste roller, hvor censor skal være bad cop og eksaminator good cop! Ved uenighed er censors karakter udslagsgivende jf. reglerne i eksamensbekendtgørelsen, men: UNDLAD at gøre eleven opmærksom herpå* Eleven/kursisten har kun ret til at få en karakter ikke en begrundelse, og undervisningen ER slut! Sørg for gode noter: I fald eleven/kursisten klager vil man blive bedt om en udtalelse (i fald rektor vælger at fremme klagen) Er der alvorlige uenigheder eller problemer kan en repræsentant for institutionens ledelse inviteres til at overvære eksamenerne Hvis man som censor vurderer at den gennemførte undervisning eller eksamen ikke lever op til læreplanens krav laves der indberetning til institutionens leder + Ministeriet for Undervisning, Børn og Ligestilling (i praksis PET + fagkonsulenten) Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 21

22 Religion C i Kultur- og Samfundsfaggruppen 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie, religion og samfundsfag. Faggruppen giver grundlæggende indsigt i samspillet mellem den historiske, samfundsmæssige og kulturelle udvikling lokalt, nationalt og internationalt, både hvad angår tilværelsestolkning, de grundlæggende livsvilkår samt individers udfoldelses- og handlemuligheder Formål Undervisningen skal udvikle elevernes almendannelse og selv- og omverdensforståelse og derigennem bidrage til at skabe et fagligt fundament for selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et moderne, flerkulturelt og demokratisk samfund. Eleverne skal opna viden om og forståelse af væsentlige elementer i den historiske udvikling, det moderne samfunds kompleksitet og dynamik, forskellige religioner, kulturelle værdier og livsanskuelser. Den indsigt og helhedsforståelse, som eleverne opnår i arbejdet med flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger og ved anvendelsen af fagenes viden, kundskaber, begreber og metoder, giver forståelse af sammenhængen mellem fagene i faggruppen og bidrager til at styrke elevernes studiekompetence. Faggruppen skal medvirke til, at eleverne får forståelse af egne handlemuligheder og fremtidsperspektiver, og understøtte elevernes arbejde med at udvikle løsningsforslag i forhold til almene og praksisorienterede virkelighedsnære problemstillinger. Eleverne skal tillige opna viden om faggruppens professionsrettede perspektiver. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 22

23 Religion C i Kultur- og Samfundsfaggruppen 2.1. Faglige mål Indhold Eleverne skal kunne: formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opna forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning Side 23

24 Religion C i Kultur- og Samfundsfaggruppen 2.1. Faglige mål (fortsat) Metode kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale gennemføre en mindre empirisk undersøgelse formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt pa fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog Side 24

25 Religion C i Kultur- og Samfundsfaggruppen 2.2. Fagligt indhold Undervisningen tager udgangspunkt i flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger. Den omfatter såvel fagenes kernestof som supplerende stof, der perspektiverer og uddyber kernestoffet. Dele af undervisningen inddrager problemstillinger, der knytter sig til professionsområder, hvor der anvendes viden fra fagene Religion Gennem kernestoffet skal eleverne opna faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er: kristendom, navnlig med henblik pa dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster islam, navnlig med henblik pa dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster udvalgte sider af yderligere én religion etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid religionsfaglige metoder. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 25

26 Kultur- og samfundsfaggruppen andre vigtige forhold 2.4. Omfang Det forventede omfang af fagligt stof er normalt svarende til sider i religion C 3.1. Didaktiske principper Undervisningen tilrettelægges, sa hvert fag indgår i fire til seks forløb. Hvert fag skal indga i mindst to flerfaglige forløb og i mindst ét enkeltfagligt forløb. I flerfaglige forløb indgår alle tre fag. De flerfaglige forløb udgør mindst halvdelen af den samlede undervisningstid 3.2. Arbejdsformer Flerfaglige problemstillinger er omdrejningspunktet for det faglige samarbejde i de flerfaglige forløb. I de enkeltfaglige forløb behandles enkeltfaglige problemstillinger. Problemstillingerne behandles med brug af viden, begreber og metoder fra fagene. Det skriftlige arbejde skal tilrettelægges, sa eleverne prøver forskellige skriftlige arbejdsformer til støtte for den faglige indlæring og formidling, herunder udarbejdelse af et kortere skriftligt produkt til brug for en mundtlig fremlæggelse og af en disposition for mundtlig besvarelse af spørgsmål. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 26

27 Religion C i Kultur- og Samfundsfaggruppen Men gøres dette i praksis? Mindst halvdelen af UV-tiden på flerfaglige forløb Religioner koblet til flerfagligt forløb -> mange muligheder, men også faldgruber Det Gode Samfund & kristendom <-> Straf & islam Områdestudie om Kina -> Buddhisme <-> buddhisme + konfucianisme + maoisme ! Den tredje religion stor valgfrihed, så længe det understøtter de faglige mål for faggruppen Faglige samspil -> Vægt på religionshistorie + religionssociologi, Mindre vægt på en hermeneutisk tilgang/eksistentiel tilgang + fænomenologi Magiske muligheder for synergi: Religion & samfund, religioner i historisk perspektiv (fx reformation), osv. PAS PÅ: Det er IKKE det samme religion C fag! Andre krav -> andre forventninger Side 27

28 KS - tilrettelæggelse Eksempel 3 Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3 Forløb 4 1. semester 2. semester 2. eller 3. semester 3. semester Enkeltfagligt forløb historie Flerfagligt forløb (alle fag) Flerfagligt forløb (alle fag) Flerfagligt forløb (alle fag) Enkeltfagligt forløb samfundsfag Enkeltfagligt forløb religion Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 28

29 KS - tilrettelæggelse Eksempel 5 Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3 Forløb 4 Forløb 5 Forløb 6 1. semester 1. semester 2. semester 2. semester 3. semester 3. semester Enkeltfagligt forløb historie Flerfagligt forløb (alle fag) Enkeltfagligt forløb historie Flerfagligt forløb (alle fag) Enkeltfagligt forløb historie Flerfagligt forløb (alle fag) Enkeltfagligt forløb samfundsfag Enkeltfagligt forløb samfundsfag Enkeltfagligt forløb samfundsfag Enkeltfagligt forløb religion Enkeltfagligt forløb religion Enkeltfagligt forløb religion Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 29

30 KS - Eksamen Afprøvning: Intern bedømt flerfaglig & eksternt bedømt enkeltfaglig (efter udtræk) Intern flerfaglig: På baggrund af arbejde med ukendt materialesæt efter at undervisningstidens afslutning: Opgaverne indeholder en overskrift, der angiver undervisningsforløbets titel, og et ukendt, varieret bilagsmateriale pa seks til otte normalsider Det varierede bilagsmateriale skal indeholde tekst, statistisk materiale og billedmateriale. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside. Udarbejde skriftligt produkt, fx synopsis: Det skriftlige produkt skal have et omfang pa to til fire sider og skal indeholde: - titel - en flerfaglig problemformulering - oversigt over de problemstillinger, der er arbejdet med en behandling af problemstillingerne ud fra: a) den trukne opgaves bilag b) begreber og viden fra alle tre fag c) egen indsamlet empiri eller selvfundet supplerende fagligt materiale en samlet konklusion pa arbejdet med problemformuleringen. Mulighed for gruppearbejde Vejledning undervejs 30 min. fremlæggelse (6-8 min.) og faglig samtale Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 30

31 KS - Eksamen Ekstern enkeltfaglig Der afholdes en mundtlig prøve pa baggrund af en opgave med ukendte spørgsmål og et ukendt bilagsmateriale. Opgaven har tilknytning til et af de i undervisningen gennemførte forløb. Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de relevante faglige mål og i al væsentlighed fagets kernestof. Der skal indga opgaver fra mindst fire forløb, heraf mindst to flerfaglige forløb og mindst et enkeltfagligt forløb. Den enkelte opgave ma anvendes højst tre gange pa samme hold. Opgaverne skal besta af et tema med problemorienterede spørgsmål, der dækker de taksonomiske niveauer i faget, og et bilagsmateriale pa 11 2 til to normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum). Hver opgave skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialer. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til en normalside. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksaminationen indledes med eksaminandens præsentation og former sig derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i opgaven. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 31

32 Enkeltfaglige eksamensopgaver et par eksempler Islam og demokrati Hvilke forskellige opfattelse af islam og religionens forhold til demokrati kommer til udtryk i bilag A og B? Diskuter med inddragelse af sharia og andre relevante fagbegreber, hvad baggrunden for denne forskel er. Bilag A: Kai Sørlander: Frihed skaber ikke demokrati (uddrag), Information, 23/ Bilag B: Akmal Safwat: Islam står ikke i vejen for demokratiet (uddrag), Information, 9/ Religion i det senmoderne samfund Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 32

33 Enkeltfaglige eksamensopgaver et par eksempler Religion i det senmoderne samfund Hvilke udfordringer står den danske Folkekirke i dag overfor ifølge bilag A? Forklar med inddragelse af teori om det senmoderne, samt Phil Zuckermans teori om religionens betydning i Danmark og USA årsagerne til, at Folkekirken står over for disse udfordringer. Diskuter på baggrund af bilag B, om Folkekirkens rolle fortsat vil aftage i fremtiden. Bilag A: Uddrag af Det siver ikke ud af Folkekirken det styrtbløder (uddrag) fra Information, 6/ Bilag B: uddrag af Vi risikerer, at religion bliver reduceret til et redskab i Kristeligt Dagblad, 28/ Indien en kommende stormagt? Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 33

34 Enkeltfaglige eksamensopgaver et par eksempler Indien en kommende stormagt? Hvorfor er tanker fra hinduismen ifølge bilag A vundet frem i de senmoderne, vestlige samfund i dag? Undersøg i forlængelse heraf, hvordan anvendelsen af yoga og meditation i hinduismen adskiller sig fra den anvendelse der findes i Vesten. Diskuter på baggrund af bilag A og B, om hinduismens syn på mennesket er foreneligt med det senmoderne menneskesyn. Bilag A: Uddrag af Vi træner os til ro i sjælen af Else Marie Nygaard i Kristeligt Dagblad den 16. januar Bilag B: Klassisk tekst fra hinduisme Hvis der indgår elektronisk mediemateriale i bilagsmaterialet, skal det udleveres til elever- Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 34

35 Særligt for religion B 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode redegøre for centrale sider ved kristendom og islam samt hinduisme eller buddhisme, herunder disse religioners formative, historiske og nutidige skikkelser redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion og et veldefineret religionsfagligt emne karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier analysere en længere, kompleks religiøs eller religionsvidenskabelig tekst udarbejde et mindre, religionsvidenskabeligt baseret projekt. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 35

36 Særligt for religion B 2.2. Kernestof religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi hovedværkslæsning: en længere tekst af religiøs eller religionsvidenskabelig karakter. Der skal indga materiale pa engelsk samt, når det er muligt, pa andre fremmedsprog. 2.4 Omfang Det forventede omfang af fagligt stof er normalt svarende til sider Didaktiske principper Af fagets undervisningstid anvendes ca. 20 pct. pa kristendom. Der læses ogsa en længere tekst (ca. 30 sider) af religiøs eller religionsvidenskabelig karakter. Desuden inddrages andet materiale såsom billeder, spil, hjemmesider, arkitektur, film samt iagttagelser fra feltarbejde eller ekskursioner. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 36

37 Særligt for religion B 3.2. Arbejdsformer I den sidste del af undervisningstiden udarbejder eleverne, individuelt eller i grupper pa maksimalt tre, et projekt. Omfanget ved individuel udarbejdelse er maksimalt seks sider og ved gruppearbejde maksimalt 12 sider. Elever, der samarbejder i en gruppe, har fælles ansvar for det afleverede projekt. Eleverne indkredser under vejledning relevante faglige problemstillinger og materialer. Projektet skal ligge inden for eller i forlængelse af områder, der er arbejdet med tidligere i forløbet og afspejle kravet om anvendelse af religionsvidenskabelig teori. Projektet kan tage udgangspunkt i feltarbejde, religionsvidenskabelig teori og metode eller fordybelse i et religionsvidenskabeligt emne. Der afsættes fem til syv timers undervisningstid til projektarbejdet. Projektet skal afleveres inden undervisningens afslutning. Det afsluttende projekt er forinden prøven ikke rettet og kommenteret af eksaminator. Hvis der gives årskarakter i faget, skal projektet indga i fastsættelsen heraf. Der skal indga udadrettede aktiviteter som ekskursioner og feltarbejde i undervisningen. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 37

38 Særligt for religion B 4.2. Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve pa grundlag af eksaminandens projekt, jf. pkt. 3.2., og en opgave med et ukendt bilagsmateriale og spørgsmål til det udarbejdede projekt. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen i al væsentlighed dække de faglige mål og den gennemførte undervisning. Opgaverne består af et til tre materialer med et samlet omfang pa en til to normalside... Den enkelte opgave ma anvendes højst to gange pa samme hold. Der udleveres et til tre spørgsmål til det udarbejdede projekt. Spørgsmålene skal angive, hvilke problemstillinger eller perspektiver, der ønskes inddraget i præsentationen. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation af projektet med inddragelse af de udleverede spørgsmål. Maksimalt ti minutter af eksaminationstiden bruges pa behandling af projektet. Eksaminationen former sig derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i eksaminandens analyse af den trukne opgave. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 38