DLO - KONFERENCE OM PRIVATINSTITUTIONER 07/ RAMMEUNDERSØGELSEN FOR SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER OG ANALYSE AF KONKURRENCE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET

Transkript

1 DLO - KONFERENCE OM PRIVATINSTITUTIONER 07/ RAMMEUNDERSØGELSEN FOR SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER OG ANALYSE AF KONKURRENCE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET

2 STRUKTUR 1. Kort om rammeundersøgelsens formål og temaer 2. Hovedkonklusioner 3. De særlige konklusioner for privatinstitutioner 4. Scenarier 5. Input til analyse af konkurrence på dagtilbudsområdet 6. Spørgsmål er velkomne undervejs!

3 RAMMEUNDERSØGELSEN

4 UNDERSØGELSENS FORMÅL Formål: Undersøgelsen skal belyse vilkår og rammebetingelser for selvejende daginstitutioner i sammenligning med privatinstitutioner og kommunale daginstitutioner, med det formål at efterprøve lovgivers intentioner om at give muligheder for variation, konkurrence og frit valg på dagtilbudsområdet, herunder i hvilket omfang intentionen realiseres i praksis. Undersøgelsen har til formål, at: Etablere valid og fyldestgørende viden om lovmæssige såvel som praksisrelaterede rammebetingelser og vilkår for de driftsformer, der er gældende for daginstitutionsområdet. Vurdere og sammenligne de enkelte driftsformers muligheder og barrierer for at bidrage til konkurrence, frit valg og variation. Give viden om hvilke parametre forældre lægger vægt på ved valg af dagtilbud, herunder om etableringsformen har selvstændig betydning. Præsentere de overvejelser og eventuelle anbefalinger undersøgelsens resultater giver anledning til i forhold til at understøtte variation, konkurrence og frit valg på dagtilbudsområdet, herunder en vurdering af de enkelte overvejelser og anbefalinger i forhold til undersøgelsens overordnede ramme.

5 LEDER OVER I TRE HOVEDSPØRGSMÅL Tre hovedspørgsmål Giver de lovgivningsmæssige vilkår og rammebetingelser anledning til forskelsbehandling eller barrierer for variation, konkurrence og frit valg? Medfører kommunernes fortolkning og udmøntning af loven forskelsbehandling eller barrierer for variation, konkurrence og frit valg? Er der andre praksisrelaterede forhold, som leder til forskelsbehandling eller barrierer for variation, konkurrence og frit valg? -> Hvad er da den samlede status for lovgivningens intention? Analysens 15 temaer Dagtilbudsområdets karakter Etableringsvilkår for selvejende og kommunale daginstitutioner samt privatinstitutioner Driftsaftaler herunder indhold, vilkår, opsigelse mv. Anvendelsen af depositum og driftsgarantier ved godkendelse af privatinstitutioner Kommunale budgetmodeller Tilskud til de forskellige ejerformer for daginstitutioner Vilkår og mulighed for egen administration samt kommunens administrationstilskud Bygningstilskud Vedligehold og ejerforhold til bygningerne Muligheder og barrierer i forhold til at praktisere selvstændig profil Områdeledelse og andre organisationsformer Det (kommunale) tilsyn Forældreindflydelse og arbejdet i selvejende daginstitutioners bestyrelser Forældres valg af dagtilbud Forældrebetaling

6 OG DISSE HOVEDKONKLUSIONER 1. Lovgivningen er generelt formuleret med henblik på at sikre ens behandling af lige tilfælde, men der er få eksempler på forskelsbehandling. Disse afspejler tilstedeværelsen af modsatrettede hensyn. Området er ikke omfattet af Konkurrencelovens bestemmelser. 2. Kommunerne tilstræber at fortolke og udmønte loven i overensstemmelse med denne, dvs. på en måde, der behandles lige tilfælde ens. Der er eksempler, hvor kommunerne misfortolker konkrete regler eller med afsæt i andre hensyn vælger at anlægge en ikke-lovlig tolkning. Kommunerne kan med loven i hånd de facto vælge at reducere i antallet af selvejende dagsinstitutioner, hvilket i det mindste i én optik (variation i ejerformer) er et udtryk for mindre variation og konkurrence. 3. Området, herunder lovgivning og kultur, er præget af en tradition for et tæt samarbejde mellem kommuner og de selvejende, som ikke fuldt matcher parternes syn på og oplevelse af hinanden i dag. Dette er ikke i sig selv en forskelsbehandling eller en barriere. Området er parallelt med dette karakteriseret ved fravær af skarp og opdateret regulering af parternes gensidige rettigheder og forpligtelser man betjener sig af driftsaftaler og vedtægter, som er udarbejdet for mange år siden og som kun bliver aktiveret i konfliktsituationer De selvejende daginstitutioner står med en sårbar retsstilling

7 SAMT 7 PERSPEKTIVER OG 5 SCENARIER 1. Et højt organisatorisk konfliktniveau, manglende opdatering af rettigheder fungerer bedst i fredstid 2. Ejerform har begrænset betydning for forældrene men SI og ikke mindst PI oplever at kunne differentiere sig og forældrene lægger stor vægt på pædagogik! 1. Kontraheringspligt for selvejende dagsinstitutioner 2. Fastholdelse af status quo 3. Partnerskaber på dagtilbudsområdet 4. Et rent snit kommunale daginstitutioner og privatinstitutioner 5. Øget markedsdannelse 3. Kommunalt ansvar for økonomi og udvikling har indebærer centralisering og mere styring -> vilkårene bliver stadigt mere specifikke 4. Barrierer for etablering af privatinstitutioner 5. Barrierer for overgang fra selvejende til privatinstitution 6. En uklar retsstilling 7. Hjemtagelse af administration som illustration

8 KONKLUSIONER MED SÆRLIG RELEVANS FOR PRIVATINSTITUTIONER Privatinstitutioner har etableringsret, men: Kommunalbestyrelsen kan stille krav om driftsgaranti (og gør det i væsentligt omfang) typisk de tre måneder Dagplejens indregning i bruttodriftsudgifterne kan påvirke driftsgrundlaget for privatinstitutioner Størrelsen af bygningstilskuddet er ikke tilstrækkeligt til at dække etablering af en daginstitution, hvilket opleves som en væsentlig barriere for etablering af flere privatinstitutioner. Forældrene tillægger ikke ejerform en selvstændig værdi; mange kender den ikke men nogle forældre knytter visse værdier til de forskellige ejerformer (forældreindflydelse (selvejende og privat) og stordriftsfordele (kommunal)). Forældrebetalingen i privatinstitutioner er for 21 pct. af privatinstitutionernes vedkommende højere end den kommunale takst; 16 pct. har sat taksten lavere og 59 pct. opkræver samme takst som kommunen.

9 KONKLUSIONER MED SÆRLIG RELEVANS FOR PRIVATINSTITUTIONER Kommunale dagtilbudschefer ønsker ikke at ændre på sammensætningen af kommunale daginstitutioner, selvejende institutioner og privatinstitutioner. -> men finder det vanskeligere at indpasse selvejende end privatinstitutioner; selvejende er en mellemform og vanskeligere at styre Daginstitutionerne ser generelt positivt på muligheder for at praktisere en selvstændig pædagogisk profil. -> Privatinstitutionerne vurderer i særlig høj grad muligheden for at lave en selvstændig pædagogisk eller en idébaseret og/eller religiøs profil som til stede og som vigtig Ejendomsret og særligt formueopbygning kan være en barriere for overgang fra selveje til privatinstitution. -> Alle parter ønsker afklaring.

10 INPUT TIL ANALYSE AF KONKURRENCE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET

11 FORMÅL Formålet med analysen var at kortlægge udgifterne for drift af daginstitutioner for børn mellem 0-6 år i hhv. offentligt og privat regi i Danmark og Sverige, samt institutionernes forældretilfredshed og øvrige relevante parametre såsom sygefravær, graden af uddannet personale, lukkedage, belægningsprocent, personaleomsætning, børn pr. fuldtidsansat, etc. Kortlægningens resultater skulle anvendes som input i en samlet analyse af konkurrence på daginstitutionsområdet, herunder en vurdering af effekten af henholdsvis offentlig og privat drift af daginstitutioner.

12 DATAGRUNDLAGET OG METODEN Stratificeret stikprøveindsamling: 40 kommuner fordelt jævnt over hele landet med afsæt i privatinstitutionerne Opdeling i kommunegrupper (tager højde for indkomst/beskatning) Der tages højde for institutionstyper og institutionsstørrelse Test af stikprøven i form af parvise sammenligninger Private Kommunale Total Regnskaber Nøgletal Forældretilfredshedsundersøgelser

13 REGNSKABER Ingen forskel i udgifternes fordeling på hovedkonto Konto 500: Større udgiftsandel til administration for privatinstitutioner Konto 700: Større udgiftsandel til leje og leasing for privatinstitutioner (%) Kommunale institutioner Privatinstitutioner Konto 400, Personale 82,3 82,7 Konto 500, Materiale og aktiviteter 8,1 7,4 Konto 600, IT, inventar og materiel 1,5 1,0 Konto 700, Grunde og bygninger 7,4 8,7 Renteudgifter 1,1 Afskrivninger 2,6 1,8 Øvrige udgifter 0,8 1,8 Note: Grå baggrund indikerer, at forskellen mellem de kommunale institutioner og privatinstitutioner er statistisk signifikant. Kilde: Rambøll stikprøve blandt kommunale institutioner og privatinstitutioner i Danmark.

14 NØGLETAL De kommunale institutioner er større end privatinstitutionerne Færre med pædagogisk uddannelse i privatinstitutioner Lavere sygefravær i privatinstitutioner Udgifter pr. barn lavere i privatinstitutionerne v. 3 % overhead (Gns.) Kommunale institutioner Privatinstitutioner Antal børn i alt Antal ansatte i alt 11 8 Antal børn pr. ansat 5,3 5,2 Åbningstid, timer pr. uge Antal lukkedage 7 8 Pædagogisk uddannelsesgrad 62,9 49,9 Medarbejderomsætning 10,8 11,3 Sygefravær 4,4 2,7 Gns. udgifter pr. barn (1.000 kr.) 76,9 70,9 Note: Grå baggrund indikerer, at forskellen mellem de kommunale institutioner og privatinstitutioner er statistisk signifikant. Kilde: Rambøll stikprøve blandt kommunale institutioner og privatinstitutioner i Danmark.

15 UDGIFTER PR. BARN Samlet set: Udgifterne pr. barn kr. i privatinstitutioner og kr. i kommunale institutioner. Antages en overhead på ca. 3 procent hos de kommunale institutioner er udgifterne pr. barn signifikant højere end i privatinstitutionerne. Børnehaver: Udgifterne pr. barn kr. i privatinstitutioner og kr. i kommunale institutioner. Antages en overhead på ca. 2 procent hos de kommunale institutioner er udgifterne pr. barn signifikant højere end i privatinstitutionerne. Integrerede institutioner Udgifterne kr. i privatinstitutioner og kr. i kommunale institutioner. Antages en overhead på ca. 10 procent hos de kommunale institutioner er udgifterne pr. barn signifikant højere end i privatinstitutionerne. Udgifterne pr. barn er stærkt varierende for både privatinstitutioner og kommunale institutioner, dog relativt mest for de kommunale institutioner. Samlet set varierer udgifterne pr. barn med en faktor 3-4

16 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSER Forældretilfredsheden er signifikant højere i privatinstitutioner Note: Grå baggrund indikerer, at forskellen mellem de kommunale og private institutioner er statistisk signifikant. Det er kun kategorien "Meget tilfreds/ tilfreds", der er blevet testet. Kilde: Rambøll stikprøve blandt kommunale og private daginstitutioner i Danmark.

17 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN MARTIN HAANING RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING