Nr marts 73. årgang Løssalg kr. 50,00

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 2 2012 marts 73. årgang Løssalg kr. 50,00"

Transkript

1 Nr marts 73. årgang Løssalg kr. 50,00 Pengelotteriets indførelse og udvikling i Dansk Vestindien Side 4 Spørgekassen Side november i Roskilde-Hallerne Danmarks Bølgeliniemærker Side 12 Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund

2 SALG PÅ AUKTION? SÅ ER DET OS! Vil du sælge dit materiale godt? Vi har et godt salg hver gang og har derfor altid brug for nye indleveringer. Vi søger frimærker, mønter, postkort og pengesedler til vore 4, årlige storauktioner og vore daglige internetauktioner. Alt behandles af vore erfarne eksperter, der deler dit materiale op i passende lots, målrettet vore mange købere. en del af Skanfil Auksjoner as, Norge KONTORER I DANMARK: Anker Jensens Vej Åbyhøj Tlf danmark@skanfil.no og Søparken 9, Nødebo 3480 Fredensborg Tlf niels@skanfil.no

3 Udstillinger og udstillere En af forbundets hovedaktiviteter er udstillinger. Det kan være alt lige fra propagandaudstillinger over klubudstillinger til nationale udstillinger. I år er vi i Danmark så heldige at have en nordisk udstilling. Det er NOR- DIA 2012 arrangeret af KPK den 2-4. november i Roskilde-Hallerne. Disse udstillinger har alle en plads i et hierarki angivet i den rækkefølge, de står i ovenfor. Der ud over er der store internationale udstillinger. I Danmark har vi tidligere haft nogle af disse i form af HAFNIA. Hvis vi koncentrerer os om de danske udstillinger, er klubog nationale udstillinger med konkurrenceklasser bedømt af dommere. Propaganda-udstillingerne laves af klubberne for at promovere frimærkehobbyen og bliver normalt ikke bedømt. Som formand vil jeg opfordre til, at klubberne afholder udstillinger. Først og fremmest fordi vi som frimærkesamlere har brug for den synliggørelse, der ligger i en udstilling for at fremme vores fantastiske hobby. For det næste giver udførelsen af en udstilling et fantastisk sammenhold i klubben. Det giver et kick, når arbejdet er overstået, og man sammen kan glædes over den fælles indsats. Det er vel heller ikke helt dårligt at nævne, at de sidste mange udstillinger gennem flere år har givet klubberne et godt overskud. Set fra forbundets side vil vi gerne have nationale udstillinger. Vi har et mål om en national udstilling om året, men for eksempel er der ingen i Der er al mulig grund til at fejre en klubs runde fødselsdagsår (og dem er der mange af i øjeblikket) med en national udstilling. Med hensyn til klubudstillinger vil jeg pege på Hornslet Frimærkeklub, der hvert andet år afvikler en klubudstilling med 80 rammer i Oasen. Stedet skal tages helt bogstaveligt, for besøgende kan ved selvsyn konstatere, at alle føler sig velkomne og har det behageligt i Oasen. Det er en udstilling, der med sine 80 rammer er til at overskude. Alle DFF s klubber vil kunne arrangere en sådan udstilling uden problemer og tjene penge der på. Ud over udstillingen er der en enkelt handler. Der er selvfølgelig et program, og der er også mad og drikke til de, der har behov for det. Bliv udstiller For at kunne lave udstillinger skal der være nogle, der udstiller deres samlinger. Det er en god disciplin at opsætte ens samling til udstilling. Glæden ved samleriet bliver 10-fold større, når de flotte samlinger tages frem. I dag med opsætning på edb er opgaven og arbejdet heller ikke så stort, som da det hele foregik med lineal og tuschpen. Nu kommer der en helt ny klasse for moderne frimærker. En klasse, hvor man kun kan udstille frimærker fra de sidste 20 år tilbage. Det giver nye spændende muligheder! Det gælder kun om en ting lige meget om det er en klub, der laver en udstilling eller en samler, som laver en udstillingssamling: Kom i arbejdstøjet. Det er ikke hårdere, end at alle kan være med: Ungdomsmedlemmer (dem under 60), efterlønnere og pensionister. Søren Chr. Jensen, DFF formand Vejle Frimærker aps Auktion Nu som netauktion Ønsker du at sælge dine frimærker/mønter på AUKTION eller KONTANT kontakt os på tlf Skriftlig auktion to gange årligt Bjerrevænget 31, Box 43, Brejning, 7080 Børkop Se også niels@lenifrim.dk Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

4 DANSK VESTINDIEN 1. DEL Pengelotteriets indførelse og udvikling i Dansk Vestindien Af Jan Læby Jeg har i mange år samlet på lotterisedler fra det Dansk Vestindiske Lotteri, som jeg håber en dag kan udmønte sig i en åben klasse udstillingssamling. Dansk Vestindien er et område, som altid har haft min store interesse, både historisk og filatelistisk, så det at begynde at samle på lodsedler fra dette område har faldet mig helt naturligt. Opbygning af så snæver en samling kræver både tålmodighed og mange år at stable på benene, noget som jeg er sikker på, at mange samlere kan nikke genkende til, hvis de kaster sig over et lille områder, hvor det tilgængelige materiale er meget sparsomt. I år 2000 havde jeg fået samlet så meget materiale, at jeg deltog i Forum på Falcophil 2000 med en 1 ramme eksponat, (uden for bedømmelse). Jeg er nu 12 år efter nået så langt med min samling, at jeg tør kaste mig ud i en artikel om Det Dansk Vestindiske Lotteri. Den første trækning blev foretaget på Apolloteateret den 26. Det først pengelotteri blev forsøgt indført i 1877, ifølge anordning af 14. sept. 1877, der bemyndigede Guvernementet til at meddele bevilling til oprettelse af et pengelotteri på St. Thomas. Det er kun lykkedes mig at finde en lodsedel fra 2. lotteris 5. trækning 11.sept lodsedlen er primitivt udført på tyndt papir, nærmest som avispapir, hidtil eneste kendte. marts Lotteriet blev hurtigt opgivet på grund af manglende tilslutning, og der blev kun foretaget 2 lotterier, hvorefter lotteriet blev lukket i år efter at det 1. lotteri blev lukket, forsøgte man sig igen med oprettelse af et lotteri på St. Thomas. Ideen udsprang, efter at salgsforhandlingerne mellem USA og Danmark faldt til jorden i USA havde dog ratificeret salgsaftalen, hvorimod aftalen blev nedstemt i Landstinget med 1 stemmes flertal, selv om det tidligere var blevet vedtaget i folketinget med et stort flertal. Alt dette bevirkede, at regeringen nedsatte Den vestindiske Kommission, bestående af politikere og fremtrædende erhvervsfolk, som blev sendt til Vestindien for at undersøge forholdene, 4 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

5 Hvor Finansministeren giver bemyndigelse til Bankdirektør A. Heide og Admiral A. de Richelieu bevilling til at oprette og drive lotteri på St Thomas og hvad der kunne gøres for at ophjælpe øerne, både socialt, industrielt og økonomisk. Af de mange foranstaltninger, Den vestindiske Kommission af 1902 foreslog, var bl.a. indførelse af et nyt pengesystem, Franc og Bit til afløsning for Dollars og Cents. Og ikke mindst oprettelse af et pengelotteri. Kommissionen fastslog, at befolkningen var meget ivrig efter at spille, og at et forbud mod udenlandske lotterier havde vist sig nyttesløse. Det var derfor rimeligt at henvise befolkningen til at spille i eget lotteri fremfor at lade de pågældende præmiebeløb gå bort fra øerne. Kommissionen foreslog derfor, at St. Thomas kommune fik ret til at give koncession på indretningen af et lotteri. Den 29. marts 1904 udstedes en Lov no. 51 om et Lotteri på St. Thomas: 1. Finansministeren bemyndiges til at meddele bevilling til oprettelse af et lotteri på St. Thomas på følgende vilkår: 1a. Antallet af lodder kan være indtil , og de årlige trækninger indtil 8, hver trækning skulle danne et lotteri for sig, i hvilket samtlige lodder deltager. 1b. Indskuddet for et helt lod skal være 25 Francs (5 dansk-vestindiske Daler). 1c. I hvert lotteri (trækning) skal det samlede gevinstbeløb være mindst 75 % af indskudssummen for samtlige til lotteriet hørende lodder. 1d. Trækningerne foregår under tilsyn af Guvernementet under ledelse af Notarius publicus, der afgør ethvert spørgsmål om trækningens gyldighed. 1e. Bevilling til lotteriets drift kan gives indtil 40 år; dog kan Finansministeren med et års varsel tilbagekalde bevillingen, når lotteriet har været drevet i 10 år. 1f. Bevillingshaveren skal erlægge en afgift af mindst 6 % af indskudssummen af hver træknings afsatte lodder. 1g. Er en lang beskrivelse om bevillingshaverens forpligtigelser og sikkerhedsstillelser m.m. i dette sammenhæng uvæsentligt. 2. For hver lodseddel vil der foruden indskudssummen være at erlægge en stempelafgift, svarende til 10 % for hvert hele lod. 3. Finansministeren bemyndiges til at tillade, at lodderne kunne afsættes i moderlandet. 4. Så længe lotteribevillingen er i kraft, skal det ikke være tilladt at oprette noget andet pengelotteri i Dansk Vestindien. I samme tidsrum må udenrigske lotterier ikke falbydes. Overtrædelse heraf straffes med bøde fra 50 til 500 dansk-vestindiske Daler. Overtrædelse behandles som offentlige politisager. 5. De tilfaldende indtægter deles mellem St. Thomas og St. Croix Kolonialkasser efter et af Finansministeren fastsatte forhold. Før der finder en deling sted tilfalder disse indtægter først de dansk vestindiske kommuner efter fradrag af et sådant beløb, som er fornødent til at tilvejebringe ligevægt imellem statskassens vestindiske indtægter og udgifter i det løbende finansår. Det beløb der tilfalder kommunerne, fordeles imellem dem efter et forhold, som fastsættes af Finansministeren for 5 år ad gangen. En passus i loven som bevirkede at den danske statskasse næsteten fik alle indtægterne. I henhold til lov no. 51 om lotteri, udstedte Finansministeren en BEKENDTGØRELSE af 8. juni Om en meddelelse af bevilling til oprettelse af et lotteri på St. Thomas. Af Finansministeren blev der ansat en tilsynshavende såvel i København som på St. Thomas for at påse overholdelse af bevillingens bestemmelser. Ved skrivelse af 23. juni 1904 beskikkes Generaltolddirektør Markus Rubin som tilsynshavende i København, og ved skrivelse af 3. august samme år blev Guvernementssekretær, den senere guvernør, Helveg Larsen tilsyns- Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

6 Viser min tidligste lodseddel fra 1904 med 1/10 lod fra 2. lotteri med trækning 15. december. 2 sammenhængende tiendedelslod fra 14. lotteri 4. juli 1906, hvilket kunne tyde på at lodderne er fremstillet som sammenhængende 10 x 1/10 lodder, svarende til et helt lod, så kollektøren kunne opdele lodderne efter behov. Det er noget jeg dog ikke kan dokumentere, da jeg ikke har kendskab til en større enhed end denne. Men jeg er i besiddelse af flere lodsedler, hvor margen svinger meget, hvilket kunne indikere, at min teori om, at lodsedlerne enkeltvis er klippet ud af et helt lod, er rigtig. Reklamepostkort fra Lotterikollektør J. Momme H. C. Andersensgade 14 København K, med meddelelse om, at der er faldet en lille gevinst på deres seddel, og de anmodes herved venligst om at lade den afhente. Disse reklamekort har jeg kun set anvendt af danske kollektøre, men kan teoretisk være anvendt i Vestindien. Jeg selv er i besiddelse af 6 forskellige, alle motiver fra øerne. 6 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

7 Det nye lotteri afstedkom, at de danske dagblade og den satiriske presse bragte mange morsomme karikaturer af både politikere og den lokale sorte befolkning fra vores kolonier. Illustration af for og bagsiden fra julehæftet Klodshans havende på St. Thomas. En forskrift for den tilsynshavende i København udfærdiges 27. maj Den tilsynsførende skulle ifølge denne varetage statens interesser og påse at bestemmelserne i loven blev overholdt. Det nye oversøiske lotteri fik ret hurtigt tilnavnet Det Sorte Lotteri, som kan sidestilles med ord som Negerboller og Negerpenge, ord som blev brugt for ikke så mange år siden, men som ikke er god tone i et moderne multikulturalt samfund, hvilket har bevirket at den slags ord ikke høres i dag. Lotteriet blev hurtigt en stor succes, og man fik hurtigt opbygget et stort netværk af lotterikollektører i moderlandet, typisk var det forhandlere som i forvejen formidlede klasselotteri eller andet lotteri. Der blev desuden udfoldet meget opfind- Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

8 Satiriske postkort blev også fremstillet, af bl.a. kunstneren Carl Røgin, hvor lotteriet trækkes samtidig med at der reklameres for den store gevinst. Et privatfremstillet dobbeltkort er udformet som en spækket tegnebog med penge, frimærker og lodseddel. 8 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

9 Politikere og erhvervsfolk gik heller ikke ramt forbi på Røgins postkort, hvor glorien pudses, de afbillede er fra venstre Isac Glyckstadt(Landmandsbanken), Axel Heide- med glorie (Privatbanken), H. N. Andersen (ØK) og Andreas de Richelieu alle medlemmer af ØK`s bestyrelse, som pudser glorien og deler almisser ud til vore landsmænd fra vores fjerne kolonier. Et andet postkort fra samme serie, viser nogle af de omtalte personer foran brækbækkenet måske glorien har givet dem kvalme. somhed for at det spillende publikum skulle blive tiltrukket af lotteriet. I næste afsnit, vil jeg skrive om Lotteriets videre skæbne, hvor lotteriet trækninger overførtes til København og fik ændret navn til Det Danske Koloniallotteri. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

10 Ny udstillingsklasse Moderne Filateli På NORDIA 2012 den nordiske frimærkeudstilling i Roskilde d november 2012 introduceres en ny udstillingsklasse for dig, der har fokus på frimærker udgivet indenfor de seneste 25 år. Af Jørgen Jørgensen Nordias udstillingsudvalg Hvad er det, der gør frimærkerne - disse små papirlapper - så attraktive som samlerobjekt? Det findes der næppe et entydigt svar på. Men fælles for alle frimærkesamlere herunder de mange der er medlem af en frimærkeklub og/eller abonnere på nyheder hos Post Danmark er, at frimærker som kulturbærere udløser en samlerglæde hos den enkelte. Enhver frimærkesamler er sin egen herre, når det gælder valg af samlerområde og ikke mindst, hvordan frimærkerne skal organiseres og præsenteres i samlingen. Mulighederne er mange og strækker sig fra opbevaring af frimærkerne i æsker over sirlig placering i indstiksbøger, hvorved frimærkerne præsenteres på en overskuelig og let tilgængelig måde til montering af frimærkerne i album eller på løse plancher, hvilket giver mulighed for at tilføje supplerende tekster med oplysninger om de enkelte frimærker. Frimærkesamlere, der har valgt at montere deres frimærker på plancher, står med endnu en valgmulighed hvorfor ikke dele samlerglæden med andre? Hvor- for ikke udstille frimærkerne på en udstilling? I de senere år er der introduceret et antal initiativer med henblik på at øge antallet af aktive udstillere. Disse initiativer har bl.a. resulteret i introduktion af flere nye udstillingsklasser: åben klasse, én-rammes klassen og postkort klassen - med det formål at få endnu flere samlere til at dele deres samlerglæde med andre. Hos en række udstillere ligger der et konkurrence element, og en tilfredshed ved at få sin indsats bedømt og påskønnet. Hvad kan jeg udstille? I klassen Moderne Filateli på NORDIA 2012 kan der udstilles materiale udgivet af de Nordiske Postvæsner indenfor de seneste 25 år d.v.s. udgivet siden 1. januar Hver udstiller får stillet én ramme med plads til 16 A4 plancher til rådighed. Klassen Moderne Filateli er ikke reguleret af et antal regler. Det er målet med denne klasse, at give den enkelte udstiller mulighed for at opleve glæden ved at kunne kreere sine helt personlige album sider. Det er afgørende, at det er udstillers helt personlige stil, der udstråles af de plancher der udstilles. Samlingen bygges op af filatelistisk materiale i bred forstand, 10 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

11 Illustrationerne her er hentet fra udstillingen LUNABA der kan suppleres med ikke filatelistisk materiale, hvor det findes hensigtsmæssigt. Vinderen af konkurrencen vil blive kåret ved en publikumsafstemning. Der er ingen rammeafgift for at deltage, men antallet af rammer til rådighed er begrænset. Post Danmark har meget generøst givet tilsagn om at sponsorerer præmier, til såvel udstillere som publikum der deltager i afstemningen. Tilmelding og yderligere information På kan du læse mere om denne nye udstillingsklasse og om Nordia 2012 i Roskilde. Tilmelding skal være NORDIA 2012 sekretariatet i hænde senest d. 1. juli Så det gælder om at være hurtig, for at være blandt udstillerne på denne Nordiske premiere. Tilmeldingsblanketten henter du på Ideens oprindelse. Ideen er udsprunget af et mangeårigt samarbejde imellem Schweiz, Østrig, Liechtenstein og Tyskland. Tilbage i 2001 blev ideen født og efterfølgende har denne klasse være et fast indslag på et antal bilaterale udstillinger i mellem de nævnte lande. På de seneste udstillinger LUNABA 2010 og Sindelfingen 2011 har Moderne Filateli hver gang lagt beslag på ca 200 rammer. Kunne du tænke dig at møde juniorudvalget? Så har du muligheden nogle gange her i foråret, her er en liste over de arrangementer, vi håber at besøge: Søndag 18. marts 2012 kl er Jørgen Jensen at træffe i Hou-Hallen, Skolegade 65, Odder. Der vil være forskellige aktiviteter for børn, så kig forbi og find Jørgen Jensen. Søndag 15. april 2012 kl er Jørgen Jensen og måske Nelly på besøg i Faaborg, Faaborg Sundskole, Sundvænget 9, det foregår i aulaen. Søndag 22. april 2012 kl er der Byttedag i Brovst, Brovst Hallen, Damengvej 2. her afholder vi også minieksponatdag, hvor du kan komme med dit eksponat, få det udstillet, samt få en snak med en dommer om, hvad der er godt, og hvad der kan blive bedre, er det noget for dig? Så kontakt Nelly for yderligere information, eller Jørgen Klitgaard, Brovst, tlf: Du kan her få en tilmeldingsblanket, som Jørgen Klitgaard skal have igen senest 11. april Desuden vil Jørgen Jensen og Nelly være der med nogle børneaktiviteter. Lørdag 28. april 2012 kl.10 -? Kommer Jørgen Jensen til Rosendal Hallen i Hobro, herom mere i næste DFT. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

12 FILATELI 1. DEL Danmarks Bølgeliniemærker Af Lars Jørgensen - Studiegruppen for Danmarks Bogtrykte Bølgeliniemærker 1. De tre hovedtyper af bølgeliniemærker: bogtrykte (med hjerter), ; stålstukne (uden hjerter), ; og stålstukne med hjerter, Bølgeliniemærket er en frimærkeklassiker. Siden 1905 har det danske postvæsen holdt fast i denne frimærketegning, og i de mellemliggende godt 100 år har der altid været mindst ét bølgeliniefrimærke i omløb. I alt er der blevet trykt mere end 8,5 milliarder bølgeliniemærker. Det kan derfor ikke overraske, at nogle af de mest almindelige danske frimærker er bølgeliniemærker. På den anden side er der også store sjældenheder at lede efter, og der er masser af interessante aspekter ved udgaven. Det er derfor helt naturligt, at bølgeliniemærkerne især de bogtrykte - nyder en stigende popularitet hos samlere - både som filatelistisk underholdning derhjemme og i udstillingsrammerne på frimærkeudstillinger. I 2005 fejrede bølgeliniemærket 100 år, og postvæsenet markerede jubilæet ved at udgive et sæt bølgeliniemærker i en moderniseret tegning. Moderniseret er sat i gåseøjne, fordi den nye tegning faktisk går tilbage til den oprindelige mærketegning fra De ni hjerter både til højre og til venstre i tegningen er tilbage, og værditallet er igen sat i kun én oval. Kendetegn, der blev tabt, da frimærkeproduktionen skiftede fra bogtryk i privat regi til etatens egen dybtryksmaskine i Hjerterne er hentet fra det danske rigsvåben, hvilket også gælder for løverne i de to øvre hjørner og selvfølgelig kongekronen. De tre bølgelinier på hver side af værditallet, der har givet udgaven sit navn, er en symbol på de tre danske hovedstræder: Lillebælt, Storebælt og Øresund. Ellers er frimærketegningen meget funktionel. Et stort og let læseligt værdital, tydelig landeangivelse og angivelse af brug (postfrimærke). Tegningen er også typisk for sin tid idet, stregen tydeligt er i jugendstil. Tid til forandring I 1902 var alle danske postfrimærker enten af typen tofarvede, der havde løbet siden 1870, eller våbentypen, der var i brug siden Tiden var moden for noget nyt, og Christian IX s forestående 40 års regeringsjubilæum i 1904 blev betragtet som en god lejlighed. Danmark havde aldrig tidligere udsendt frimærker med regenten, nu skulle det være. Det blev besluttet at UPU-værdierne (5, 10 og 20 øre) og alle høje værdier skulle bære kongens portræt og at bruge en anden og rent funktionel tegning for de lavere værdier. For at finde en passende tegning til de lavere værdier udskrev postvæsenet en åben konkurrence med udløb den 31. juli kunstnere 2. Therchilsens originale forslag til konkurrencen i 1902 indsendte i alt 376 forslag. Arkitekt Julius Therchilsen ( ) vandt førstepræmien på 500 kroner. Andenpræmien på 300 kr. gik til C. Hagen for en tegning der senere blev brugt til avisportomærker og portomærker. Derudover købte postvæsenet rettighederne til tre andre tegninger, hvoraf en senere blev brugt til gebyrmærker. Therchilsen blev bedt om at lave nogle få ændringer til det indsendte forslag, og den Therchilsens ændrede tegning som blev godkendt af Generalpostdirektøren 12 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

13 februar 1904 blev den endelige tegning godkendt af Generalpostdirektøren. Baseret på Therchilsens reviderede tegning blev et moderstempel uden værdiangivelse graveret. Fra dette moderstempel blev et datterstempel med værdiangivelse fremstillet for hver af de planlagte værdier. Datterstemplet med værdiangivelse blev brugt til at lave matriceblokke (formodentlig 2 x 5 mærker store), som endelig blev brugt til at fremstille det nødvendige antal trykklichéer og nogle få i reserve. Trykklichéerne blev enkeltvis sat sammen til en trykplade i det velkendte gamle format med 100 klichéer arrangeret i 10 rækker med hver 10 klichéer. Forsinkelser Forskellige tekniske problemer forsinkede den planlagte udgivelse af Christian IX mærkerne, hvilket også medførte forsinkelser i forberedelsen af bølgeliniemærkerne. Det var derfor først den 22. juli 1905, at det første bølgeliniemærke 4 øren blev sat til salg på landets posthuse. Udgivelsesdatoen er dog ikke tilfældig. Den 22. juli var Julius Therchilsens fødselsdag! De fleste posthuse havde stadig et lager af 4 øre tofarvet, og det er tvivlsomt om mange bølgeliniemærker blev solgt den første dag. Nogle blev dog med sikkerhed solgt. Jeg er den stolte ejer af en førstedagsanvendelse, et eksemplar brugt på et postkort den 22. juli En vis August var netop ankommet til Danmark fra Tyskland og skrev til sin Liebe Frieda for at lade hende vide, at han var godt ankommet. August havde ingen danske frimærker, så han gik til hovedpostkontoret i København i Købmagergade for at købe frimærker til sit kort. Postmedarbejderen var tilsyneladende ivrig for at sælge August det nye frimærke, og i stedet for at sælge ham ét Christian IX 10 øre mærke solgte han ham måske det allerførste 4 øre bølgeliniemærke og to eksemplarer af den tofarvede 3 øre for at dække UPU portoen på 10 øre for postkort. Heldigvis gemte Frida kortet. Yderligere fire bølgelinieværdier blev udgivet i 1905: 1, 2, 3 og 15 øre. Alle mærkerne blev trykt i ark á 100 på papir med krone-vandmærke kendt som ny krone og blev kamtakket 12¾. 4 øre blev som det første mærke i en ny tegning officielt udgivet på en bestemt dag. Det samme gjaldt for 2 øren. Den 1. december 1905 blev lokaltaksten for tryksager reduceret fra 4 til 2 øre. Tidligere havde der ikke været behov for et 2 øre frimærke, så 2 øren var en helt ny frimærkeværdi. Den blev sat til salg den dag, den nye lokaltakst trådte i kraft: 1. december For 1, 3 og 15 øren forholder det sig anderledes. De tre værdier i den nye tegning blev annonceret i Officielle Meddelelser dateret den 9. november Der gøres her udtrykkeligt opmærksom på, at de nye frimærker kun vil blive distribueret på rekvisition og kun når lageret af de samme værdier i den gamle tegning (våbentype) var opbrugt. Det betyder, at der ikke var en specifik udgivelsesdag for de tre værdier, men det er sjovt at lede efter eksemplarer stemplet i 1905 jo tidligere jo bedre. De er ret svære at finde og gode at have øren brugt på udgivelsesdagen den 22. juli 1905 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

14 5. 2 øren brugt på udgivelsesdagen: 1. december Tv. 2 øren uden hjerter forårsaget af fastsiddende farve som fyldte de finere graveringsstreger op i trykpladen. Th. Forstørret udsnit af samme variant Manglende hjerter Trykpladerne til de oprindelige fem værdier var kun i brug i totre år. I 1907 gav de anvendte trykfarver problemer. Det 7. tryk af 2 øren resulterede i kun halvt så mange gode ark (9533) som et normalt tryk. Gode ark er endda relativt, da mange mærker i de godkendte ark ikke viste eller kun delvist viste de to gange ni hjerter i mærkebilledet. Det er selvfølgelig de mærker, vi kender som uden hjerter og delvis uden hjerter. Tilsvarende fremviser et tryk af 3 øren mange mærker, hvor det ufarvede område omkring løverne er mere eller mindre fyldt med farve. Selv 7. 2 øren i den sjældne karminrøde farve (til venstre) om problemerne synes at være løst i de efterfølgende tryk, er det alligevel sandsynligt, at det var disse problemer, der gav anledning til fabrikation af nye trykplader i Der blev lavet nye trykplader til alle fem værdier, og fra slutningen af 1908 blev udelukkende de nye trykplader brugt. For at finde ud af, om et frimærke er trykt med eller 1908-pladerne, kan det selvfølgelig hjælpe at se på datoen i poststemplet, men farverne kan også bruges. Mærker trykt med 1905-pladerne var generelt trykt i matte eller lyse farver, hvorimod mærker trykt med 1908-pladerne er trykt i stærkere, mere klare farver. Jeg er overbevist om, at det markante og generelle skift i farvernes fremtoning skyldes, at man skiftede til en ny type farver (eventuelt en ny leverandør). Muligvis er der tale om et skift fra farver med organisk pigmentering til farver med syntetisk pigmentering. Det gælder for alle værdierne, at der er nogle markante og sjældne nuancer at lede efter og supplere samlingen med. Den meget lyse, mælkegrå, farve man finder 3 øren i fra 1909 er en af disse. En anden og særdeles attraktiv og sjælden nuance er den dyb-karmine 2 øre fra det 22. tryk, trykt i I særdeleshed 15 øren fremstår i mange nuancer, der varierer fra bleg lys lilla til mørk violet. Første tryk af 15 øren trykt med 1908-pladerne (11. tryk) har en helt spe øren i den mælkegrå farve (til venstre) 14 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

15 9. Tv. 15 øren med rifling tryk - Th. Detalje af 15 øren 11. tryk, som viser den typiske riflede fremtoning ciel farve og fremtoning. Farven er en dejlig dyb violet og mere interessant er det, at trykket altid riflet, dvs. viser tætte lodrette ufarvede linier. Varianter Postvæsenet overlod fremstillingen af trykpladerne og trykningen af frimærkerne til H.H.Thieles trykkeri. Thiele havde haft kontrakten på frimærketrykning siden trykningen af det første danske frimærke i 1851, og postvæsenet må have været godt tilfreds med firmaets arbejde. Kvaliteten af Thieles arbejde tåler dog ingen sammenligning med andre samtidige europæiske frimærketrykkerier, det være sig Thomas De La Rue (England), Enschede (Holland) eller Reichsdrükkerie i Berlin (Tyskland). Men det skal vi frimærkesamlere bare være glade for. Fra begyndelsen var der mange beskadigede klichéer i trykpladerne, og med brugen kom der flere til. Der er derfor masser af varianter at lede efter for de samlere, som interesserer sig for den slags. For de fleste af værdierne er varianterne så talrige, at det for den passionerede variantsamler ikke er urealistisk at rekonstruere hele ark. I mange år har både AFA og Facit katalogiseret nogle få markante varianter, men der er flere - mange flere - samleværdige varianter også for den mindre specialiserede samler. Jeg viser her et lille udvalg af de ikke (i standard katalogerne) omtalte varianter. Det er værd at gøre opmærksom på, at nogle af dem havde et meget kort liv, idet de beskadigede klichéer hurtigt blev udskiftet med bedre klichéer fra et lille reservelager. Generelt kan det siges, at jo større en variant var, jo større var chancen for at trykkeren bemærkede den, og at han gjorde noget ved problemet. Jeg henviser til illustrationerne, men vil fremhæve den sidste variant, jeg viser. 15 øren med en farveløs plet imellem 3. og 4. hjerte til højre er specielt interessant, fordi den beviser, at klichéerne i 15 øre pladen blev flyttet rundt. Varianten findes først i position 82 i B-pladen af 1908-pladerne. Men efter nogle få tryk blev denne kliché sammen med resten af den horisontale række (positionerne 81-90) flyttet til toppen af pladen (positionerne 1-10), og varianten er nu at finde i position 2. Inden de sidste to tryk er der yderligere ændringer i pladen. Den nederste række blev flyttet en række op (til positionerne 81-90) og helt nye klichéer blev taget i brug i øverste og nederste række øren med klumpfod (1905-pladen position 21) + samme i detalje øren med ridse nedover hele mærkebilledet (1905-pladen position 38) + samme i detalje øren med bulet hale på venstre løve (1905-plade A position 93) + samme i detalje øren med farvet plet i N (1908-plade C position 49) + samme i detalje øren med ridser hen over venstre løve (1905-pladen ukendt position) + samme i detalje øren med vorte på tredje bølge til venstre (1908-plade B position 17) + samme i detalje Yderligere et aspekt af 15 øren fortjener en særlig omtale. Under trykprocessen var det af og til nødvendigt at gøre trykpladerne rene for at undgå at overskydende trykfarve skulle sætte sig fast. Pladen blev tørret af med en våd klud, og for at suge den sidste fugt op blev et par ark trækpapir kørt igennem Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

16 16. 4 øren med en tyk ufarvet streg under M (1905-plade ukendt position) + samme i detalje på trykningen af frimærker. Resultatet blev et ark firmærker i et aldeles vandet og uskarpt, kvæstet, tryk. Arket skulle selvfølgelig være blevet frasorteret i frimærkekontrollen, men det skete ikke og fire mærker alle stemplet Nykjøbing Falster den 1. april 1913 er blevet fundet. De fire mærker med kvæstet tryk fra Nykjøbing Falster-arket er sjældenheder af den største kaliber. De er muligvis ikke endnu vurderet i kroner og øre, men det skal nok komme øre kvæstet tryk. Der er fire kendte eksemplarer af dette helt specielle mærke alle er de stemplet Nykjøbing Falster den 1. april øren med farvet plet i andet A i DANMARK (1908-plade A position 52) + samme i detalje stribe af 1 øren brugt som betaling for et indenrigsk postkort dekorativt stemplet med LINDELSE stjernestemplet og det efteranvendte HUMBLE lapidar stempel (kendes anvendt til 23/3 1910) øren med hak i den øvre mærkekant (1905-pladen position 42) + 18a ditto i detalje øren med ufarvet plet imellem 3. og 4. hjerte til højre (1908-plade B position 82 senere position 2) + 19a ditto i detalje trykmaskinen. Men ved én lejlighed tidligt i 1913 glemte man trækpapiret og begyndte direkte øre brugt til det tiltænkte frankeringsformål: lokal tryksag. Taksten var 2 øre 1/ / Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

17 Frankeringsformål De fem oprindelige værdier blev trykt i store oplag og blev flittigt brugt på almindelig brevpost. 2 øren tjente som sagt til frankering af lokale tryksager. 3 øre var taksten for lokale postkort og 4 øre dækkede portoen for indenrigske tryksager. Ikke overraskende blev helsager derfor også fabrikeret med bølgelinieværdistempler: 3 øre postkort (enkelte og dobbelte) samt 2 og 4 øre korsbånd. 1 øren tjente ikke et individuelt frankeringsformål, men blev brugt i kombination med andre værdier eller flere eksemplarer sammen til især postkort. 15 øren skulle som en højere værdi i princippet ikke have været et bølgeliniemærke. Den tjente primært til at betale anbefalingsgebyret og minimumtaksten for pakker. Men selvfølgelig kan man finde alle værdierne på andre og mere usædvanlige forsendelser, og det er altid sjovt at kunne vise en atypisk brug, det være sig som frankering eller i afstemplingen øre brugt på lokalt postkort stemplet med Universal stempelmaskinen, brugt eksperimentelt ved Københavns hovedpostkontor 24/ / Ildebrand Den 23. januar 1912 var der brand i Thieles trykkeri. En af trykmaskinerne til dybtryk (kobberstik) var totalt ubrugelig, og anden udrustning led betragtelig skade under branden. Thiele kunne derfor ikke længere tilfredsstille det store behov for de kobberstukne 5, 10 og 20 øre kongemærker. Som en nødforanstaltning lod man derfor højtryks (bogtryk) trykplader fremstille for de tre værdier i bølgelinietegningen. Med udgangen af juni 1912 var de første 5 øre bølgelinie klar til distribution og tidligt i juli fulgte 10 og 20 øren. Det var tydeligt meningen, at de tre nye frimærker kun skulle dække behovet kortvarigt, men i maj 1912 døde Frederik VIII, så det var ikke passende at gå tilbage til en produktion af Frederik VIII mærkerne. Det endte med, at produktionen af bølgeliniemærkerne fortsatte indtil øren brugt sammen med 1 øren til opfrankering af svardelen af et Frederik VIII 5 øre dobbelt brevkort. Kortet, skrevet om bord på et skib imellem Danmark og Scotland, blev stemplet PAQUE- BOT og mærkerne stemplet i Edingburgh før kortet igen krydsede vandet til sin destination i Belgien 25. Singel brug af 15 øren på et korsbånd, som må have vejet imellem g. Ikke den smukkeste afstempling, som så ofte på tryksager, men adressaten giver forsendelsen en vis ekstra charme Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

18 27. Et udvalg af flotte stempler på 10 øre karminrosa: BRO I (med gitter), BRO II (uden gitter), landsby stjernestempel, kartestempel VARDE og det maritime stempel Fra Rønne øren i den normale mørke blå og i den sjældne sort blå farve frimærker med den nye konges, Christian Xs, portræt var klar i Farverne til 5, 10 og 20 øre bølgelinie er kraftige. Den grønne farve brugt til 5 øren og den blå farve til 20 øren er ret mørke, og 20 øren kommer endda i en mere usædvanlig sortblå nuance. 10 øren er mere lyserød (pink) end rød og beskrives i katalogerne som karminrosa. Hvor poststempler kan være svære at læse på de mørke 5 og 20 ører, så fremhæves de på de lyserøde/ro- 28. En hjørneblok af 5 øren som i hjørnet viser et eksempel på de sjældne små marginalnumre trykt på arkene J431 henviser til papir brugt til det første tryk af 5 øren 29. To eksemplarer af 5 øre automatmærke som tydeligt viser automatens upræcise afskæring af takkerne fra automaten på Københavns hovedbanegård (København B). sa 10 ører, og et klart og retvendt stempelaftryk på dette frimærke er en glæde for øjet. Det blev til 27 tryk af 5 øren, 16 af 10 øren og syv af 20 øren. Hvert tryk blev udført på papir fra en bestemt papirleverance. Selvfølgelig var Thiele ansvarlig for ethvert stykke frimærketrykpapir, og for at gøre den nødvendige kontrol lettere blev papirleverancenummeret og et referencebogstav trykt med små typer i det nedre højre hjørne af frimærkemarginalen. Det begyndte man på fra og med den 387. papirleverance i 1910 og de små fabrikationsnumre findes derfor på alle 5, 10 og 20 øre samt de senere tryk af 1, 2, 3, 4 og 15 øre. Alle små marginalnumre er uden undtagelse sjældne, ja mange samlere har aldrig set et i levende live. Frimærkeautomat-eksperimenter I april 1912 begyndte postvæsenet et eksperiment med salg af frimærker fra automater. To tyske automater med salg af to 5 øre eller et 10 øre frimærke blev opstillet ved henholdsvis hovedpostkontoret i Købmagergade og banegårdspostkontoret i København. I begyndelsen bestod frimærkerullerne af Frederik VIII frimærker, men de blev hurtigt erstattet af nødudgaven, bølgeliniemærkerne fra juni/juli Rullerne på 500 mærker blev lavet ved sammenklæbning af vertikale 10-striber fra opdelte helark. Man brugte simpelt hen et lille stykke af marginalen til at klæbe den ene stribe sammen med den anden. Det var meningen, at frimærker svarende til møntindkastet blev afskåret lige 18 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

19 30. Det komplette sæt af 1912 bølgelinieudgaven som korrekt frankering af et anbefalet brev til Tyskland (udlandsporto 20 øre + 15 øre anbefalingsgebyr) i midten af perforeringen imellem to mærker. Men oftere end som så, skar automaten mere eller mindre fjernt fra denne ideallinje, hvilket resulterede i afskårne takker eller delvist utakkede mærker. Der er ingen tvivl om, at de fleste af disse mærker i årenes løb er blevet betragtet som defekte og er blevet smidt ud. Tiderne har ændret sig, og i dag er det netop disse mærker den specialiserede samler sætter ekstra pris på. På forsendelse eller brevstykke er de rene perler. Nyt papir og ny takning De første Christian X frimærker blev udgivet den 1. oktober I modsætning til tidligere kongefrimærker var de nye frimærker trykt i bogtryk (med undtagelse af 1 og 2 kroneværdierne), og for at få et bedre trykresultat blev de trykt på papir af en ny og bedre kvalitet. Det nye papir er overfladebehandlet (glittet) og er tyndere end det tidligere papir. Det nye papir blev også taget i brug til bølgeliniemærkerne og alle andre frimærker trykt af Thiele. Det nye papir ændrede ikke noget ved kontrollen med papiret, men logisk nok startede 31. En brugt hjørneblok af 1 øren, som viser de store marginal numre brugt J refererer til det nye papir med vandmærke kors, brugt til det første tryk af 1 øren. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

20 man på en ny nummerserie for leveringerne. Samtidig blev papirleveringsreferencen tydeligere på de trykte ark. Ikke alene blev tal og bogstaver meget større, men fabrikationsnumret blev nu trykt i alle fire hjørner. Siden 1851 var alle danske frimærker trykt på papir med krone-vandmærke. Det nye papir markerer også på det punkt et brud med fortiden. Det nye vandmærke var ikke en individuel krone for hvert mærke og afvigende randvandmærker, men et mønster af kors, som strakte sig over hele papiret helt ud til kanten. Det gjorde centrering af trykningen lettere, men betød også, at marginalerne kunne misbruges til at trykke falske frimærker på. Postvæsenet havde (og har) en indgroet angst for forfalskninger, der kunne underminere deres portoindtægter, og for at umuliggøre misbrug af arkranden, trykte man nu en bordure af korte parallelle streger rundt om hele frimærkearket. Hvorom alting er, borduren tjente sit formål, for der kendes ingen post-forfalskninger. Ja der kendes slet ingen forfalskninger af bølgeliniemærker, hverken til skade for postvæsenet eller til skade for samlere. Det tyndere papir krævede en finere perforering af frimærkerne, og den tidligere kamtakning med 12¾ nåle per 2 cm blev erstattet af takningskamme med målene 14 x 14½. Der var ikke noget særligt problem med denne ændring, men nogle få ark af 2 øren blev dog udsendt utakkede med undtagelse af bunden af den nederste række. 5, 10 og 20 øre bølgelinie blev erstattet af Christian X mærker, og det blev 15 øren bølgelinie 32. Utakket par af 2 øren undsluppet frimærkekontrollen i 1919 også. Brugen af 1, 2, 3 og 4 øre fortsatte derimod. I 1913 var trykpladerne til disse værdier 5 år gamle og var begyndt at vise tegn på slid. Af denne årsag og for at profitere maksimalt af den forbedrede trykkvalitet, det nye frimærkepapir muliggjorde, blev det besluttet at fremstille nye trykplader for alle fire værdier. Tre slags varianter Ambitionen var naturligvis at lave bedre trykplader med færre fejl end tidligere. Det må dog siges, at Thiele ikke var succesfuld i dette forehavende. Kun få klichéer i pladerne er helt uden uregelmæssigheder eller fejl. Nye matricer blev fremstillet for 1 og 2 øren, og for hver værdi satte man en plade med 100 klichéer sammen. Denne grundplade blev derefter brugt til at fabrikere det fornødne antal trykplader. Konsekvensen af denne fremstillingsmetode er, at der er tre forskellige slags varianter: 1) matricefejl, der findes flere gange i arket; 2) grundpladefejl der findes i én position men i alle plader/ark og 3) varianter der er specifikke for én position i én specifik plade. For 3 og 4 øren valgte man en lidt anden fremstillingsproces for de nye trykplader. Systemet med brug af en hel grundplade til fremstilling af de endelige trykplader havde allerede fundet anvendelse i 1908, og nu brugte man den samme grundplade til fremstilling af 1913-pladerne. Dette betød naturligvis, at de samme matrice- og grundpladefejl, som findes i 1908-pladerne, genfindes i 1913-pladerne. Hertil kommer, at nogle klichéer i grundpladerne var blevet beskadiget, siden de sidst var brugt i Disse beskadigelser resulterede i nye grundpladefejl, som ikke findes i de gamle plader, men i alle de nye trykplader. For den dedikerede samler er det meget interessant at samle alle de forskellige varianter, og det er en meget realistisk ambition at samle (næsten) komplette arkrekonstruktioner af grundpladerne. For den mindre specialiserede samler er der et pænt antal markante varianter at lede efter. Nogle af matriceog grundpladefejlene er helt sikkert samleværdige, men mest ønskværdig er de varianter, der er unikke for den enkelte trykplade, og ikke mindst dem, der var så markante, at de hurtigt blev fjernet af trykkeren. Et andet interessant aspekt er det retoucheringsarbejde, der blev udført. Især skal 3 øren med afvigende T i POSTFRI- MÆRKE i position 56 nævnes. I 1908-pladerne fremstår T et som det kendte lille T (AFA 44y) i plade A og som et unormalt langt T i plade B. Denne kliché blev retoucheret i grundpladen med begrænset succes idet den ligeså velkendte variant TF sammenhængende (AFA øre 1913 matricefejlen plet under det løftede ben på den højre løve findes i seks positioner i arket for alle plader. (denne matricefejl findes også i flere positioner i 1908-pladerne) + samme i detalje øre 1913 skår i F findes i position 19 i alle plader. + samme i detalje øre 1913 slangetungehale på venstre løve findes i position 95 i én ukendt plade. + 35a ditto i detalje 20 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

21 79y) blev resultatet for 1913-pladerne stadig i position 56. På 4 øren fandt man matricefejlen to farvede pletter til højre i den hvide oval i ni positioner i begge 1908-pladerne og i den ene af to 1913-plader. I den anden af 1913-pladerne er fejlen bortretoucheret i alle positioner øre 1913 pukkelrygget K findes i position 82 i alle plader (også alle 1908-plader). + samme i detalje øre 1913 farvet plet i N findes i position 83 i alle plader (også alle 1908-plader). + samme i detalje øre 1913 sabelhug henover R findes i position 75 i én ukendt plade. Dette var en variant der kun havde et kort liv idet den beskadigede kliché hurtigt blev udskiftet + samme i detalje øre 1908 lille T findes i position 56 i 1908 plade A + samme i detalje øre 1913 retouchering af lille T varianten i grundpladen resulterede i TF sammenhængende i 1913-trykpladerne (position 56) + samme i detalje Gammelt papir En portion af det gamle vandmærke krone papir var ved overgangen til det nye papir blevet i overskud og lå ubrugt hen. Almindelig økonomisk tænkning og mangelsituationer affødt af første verdenskrig gjorde, at man i august 1917 tog papiret frem og brugte det til at trykke et lille oplag 2 og 4 øre bølgeliniemærker på. Det er de eneste danske frimærker på papir med vandmærke krone, som er takkede 14x14½, og alle samlinger bør have disse to mærker med. De er af god grund prisansat betydelig højere end de almindelige mærker trykt på papir med vandmærke kors, men man kan stadig være heldig at finde dem uden, at de er erkendt for, hvad de er. For det erfarne øje er det faktisk ret let at genkende dem, selv på forsendelse. Det gamle papir er tykkere, farven trænger dybt i papiret og ligger ikke ovenpå, som det er tilfældet med mærker trykt på det nye glittede papir. Farven på 2 øren er dyb postkasserød og grønlig blå for 4 øren. Som løst mærke er det letteste selvfølgelig at kontrollere vandmærket og takningen. Der er ingen tvivl om, at samtiden var opmærksom på disse to specielle frimærker, for de forekommer relativt hyppigt ubrugte selv i større enheder øre 1913 ridser igennem de venstre bølger findes i position 94 i alle 1913-plader men findes ikke i nogen af pladerne + samme i detalje øre 1913 forkrøblet K findes i position 46 i plade A + samme i detalje 43./44. 4 øre 1913 matricefejlen to farvede pletter i den ufarvede oval findes i ni positioner i 1908-pladerne og i den ene af de to 1913-plader. I den anden 1913-plade er pletterne bortretoucheret i alle positioner. + samme ditto i detaljer og 4 øren trykt i 1917 med 1913-pladerne på resterne af det gamle papir med vandmærke krone og takket 14 x 14½ Farven på frimærkerne trykt på vandmærke kors papiret varierer mindre end tilfældet er for de tidligere udgaver. Men der er undtagelser. Mest tydelig er den mørk olivengrå nuance på 3 øren kendt (misvisende) som perlegrå. Det er en iøjefaldende og sjælden nuance som stammer Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

22 46. 3 øre bølgelinie sammentrykt med Christian X 7 øre fra vertikale ruller til brug i tyske frimærkeautomater øre var lokaltaksten for tryksager fra 1/ til 31/ Det er ikke en forsendelse, man let finder 47. og fra horisontale ruller til brug i en svensk frimærkeautomat fra rullemærker hvor værdien var trykt side om side med 7 øre Christian X mærker. Det er dog vigtigt at bemærke at Ikke alle 3 ører fra rullerne er trykt i den sjældne farve. Ruller med skiftevis 3 øre bølgelinie og 7 øre Christian X blev fremstillet som et resultat af takstændringer pr. 1. januar Frem til denne dato var de fleste takster et multipla af 5 eller 10 øre, og det var derfor 5 og 10 øre frimærker, der blev solgt fra frimærkeautomaterne. Den 1. januar 1919 steg taksten for et lokalt brev og indenrigs postkort fra 5 til 7 øre, mens den indenrigske brevporto forblev uforandret 10 øre. Behovet for både 7 og 10 øre frimærker var tydeligt, og det eneste logiske var at tilbyde begge værdier fra frimærkeautomaterne. Løsning blev at sælge 7+3 øre-par fra automaterne. Lodret sammenstillede ruller med 7 og 3 øre mærker blev fremstillet til frimærkeautomater af tysk herkomst, opstillet på seks forskellige steder, og vandret sammenstillede ruller, også med skiftevis 7 og 3 øre mærker, blev fremstillet til en enkelt svensk maskine der var prøveopstillet ved hovedpostkontoret i København. Ironisk nok blev 3 øre frimærker postalt unødvendige, samtidig med at de blev udgivet i ruller. Indtil den 1. januar 1919 var der et klart behov for værdien for lokale postkort og i mindre grad for lokale tryksager (taksten herfor steg den 1. november 1917 fra 2 til 3 øre), men fra 1. januar 1919 steg taksten for begge typer forsendelser til 5 øre. Yderligere takstændringer den 1. juli 1920 gjorde 7 øren ubrugelig bortset fra til den stadigt faldende postmængde af lokale tryksager, hvor taksten nu blev sat op til netop 7 øre. Dermed forsvandt også 3 ørens berettigelse som suppleringsværdi, og produktionen blev stoppet. For at få et ellers mere eller 49. Overskydende 3 øre blev i 1921 overtrykt 8 til brug på postkort eller som her lokale tryksager (takst 8 øre: 1/ /3 1922) 22 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

23 mindre uanvendeligt restoplag af 3 øre bølgeliniemærker opbrugt, overtrykte man dem med et stort 8-tal. Dette overtrykte mærke blev udgivet den 23. november 1921, og den nye værdi tjente primært til at betale for lokale postkort og lokale tryksager, efter taksterne igen var steget henholdsvis 1/ og 1/ øren overtrykt PORTO. Det første danske efterportomærke udgivet 1/ Efterportomærke-overtryk Nogle få måneder tidligere var 7000 ark af 1 øre bølgelinie blevet overtrykt PORTO for at blive brugt som efterportomærke. Sjovt nok blev overtrykket placeret højt på mærketegningen så det dækkede løverne og en del af kronen. Det havde været mere logisk at placere overtrykket lavt på mærket så det dækkede den oprindelige brugsbetegnelse: POSTFRIMÆRKE og ikke gav et tvetydigt budskab. Årsagen skal nok findes i det faktum at Christian X mærker blev overtrykt med det samme overtryk, og på disse mærker sidder værdiangivelsen forneden. Tidligere havde Danmark ikke haft særlige portomærker, men en ny måde at afregne efterporto på internt i postvæsenet betød at behovet for sådanne mærker nu opstod, og i første omgang blev dækket med en provisorisk udgave. Kun 1 øre ark fra 33. tryk (marginal nummer 164-K) blev overtrykt, men kendes på ark fra alle de tre forskellige trykplader, der var i brug. Alle de tilhørende varianter findes selvfølgelig på de overtrykte mærker. Selve overtrykket byder kun på nogle få mindre varianter. 51/52-1 øre grundpladevarianten farvet plet under højre løves andet ben fra position 43 i 1913-pladerne og retoucheringen af den samme variant i 1926-pladen. + samme i detalje 53/54-2 øre grundpladevarianten farvet opfyldning imellem venstre løves hoved og løftede ben fra position 50 i 1913-pladerne (plade G) og retoucheringen af den samme variant i 1926-pladen. + 53a/54a ditto i detalje Nye plader og typer I 1926 blev der fremstillet nye trykplader til både 1 og 2 øren. Det skyldtes ikke slid, men var et resultat af kundernes (og pressens) kritik af den dårlige kvalitet af mærkerne. Det vil altså sige kritik af de pletter og streger, vi variantsamlere nu er glade for. Hos H.H. Thieles bogtrykkeri gjorde man sig store anstrengelser for at fremstille fejlfri plader. Grundpladerne fra 1913 blev omhyggelig gennemgået og mindst 15 varianter i hver plade blev retoucheret. Resultatet var en forbedring, men ikke perfektion. Der er stadig masser for variantsamleren at kigge efter, og det med den ekstra underholdningseffekt at man kan sammenholde de fundne varianter før (1913-pladerne) og efter (1926-pladerne) retoucheringen. Noget der nærmer sig perfektion kom der ikke før et år senere. På Generalpostdirektoratets initiativ blev der i 1925/1926 graveret et helt nyt bølgeliniemoderstempel. Det nye moderstempel blev graveret mere præcist og hele tegningen er skarpere i konturerne. Det er især tydeligt i bogstaverne forneden. Med det nye moderstempel som udgangspunkt blev en helt ny og næsten fejlfri trykplade fremstillet til 2 øren i øren er den eneste værdi, der blev trykt både i type I og i type II. 55/56 - Sammenligning imellem 1905-moderstemplet og moderstemplet brugt til fremstillingen af øre pladen. Bemærk den skarpere tegning af især 2-tallet, E i ØRE og bogstaverne i POSTFRIMÆRKE Fortsættes i næste nummer Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

Danmarks sjældneste helsag

Danmarks sjældneste helsag Danmarks sjældneste helsag Af Lars Engelbrecht Prædikatet Danmarks sjældneste helsag er ofte og yderst velfortjent givet en bestemt type af de tidlige, smalle konvolutter. Konvolutten har et blå værdistempel

Læs mere

Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen

Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen Grundet den positive respons jeg har fået fra andre samlere og udstillere i forbindelse med min artikel i DFT kaldet Vejen til Guld, synes der at være interesse

Læs mere

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Når jeg besøger en frimærkeudstilling, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over de tusinder af timer, der

Læs mere

Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879

Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879 Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879 Artikel 2: Værdistemplerne og typer i rammegruppe 2 Af: Lars Engelbrecht Dette er anden artikel om de første danske helsagsbrevkort i størrelse

Læs mere

Danmarks tjenestefrimærker og tjenesteforsendelser 1871-1924. Foredrag på Den Filatelistiske Højskole i Mørke 2. marts 2013

Danmarks tjenestefrimærker og tjenesteforsendelser 1871-1924. Foredrag på Den Filatelistiske Højskole i Mørke 2. marts 2013 Danmarks tjenestefrimærker og tjenesteforsendelser 1871-1924 Foredrag på Den Filatelistiske Højskole i Mørke 2. marts 2013 KT før tjenestefrimærker KT før tjenestefrimærker Tekst Portofrihedens afskaffelse

Læs mere

SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER

SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER SREV - TRADITIONEL SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER Artikel 1: Konkurrenceudstillinger I henhold til art. 1.4 i F.I.P.'s generelle reglement for

Læs mere

Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning

Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879 Artikel 3: Arkstørrelse samt typer i rammegruppe 3 Af: Lars Engelbrecht Dette er tredie artikel om de første danske helsagsbrevkort i størrelse

Læs mere

Lot o/x/xx Beskrivelse Værdi Limit 1 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Sort? 100 2 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Blå?

Lot o/x/xx Beskrivelse Værdi Limit 1 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Sort? 100 2 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Blå? Lot o/x/xx Beskrivelse Værdi Limit 1 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Sort? 100 2 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Blå? 100 3 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider.

Læs mere

50 øre tofarvet. Observationer og strøtanker af Hans Christian Engelbrecht 20. januar 2010

50 øre tofarvet. Observationer og strøtanker af Hans Christian Engelbrecht 20. januar 2010 50 øre tofarvet Observationer og strøtanker af Hans Christian Engelbrecht 20. januar 2010 Det at samle tofarvede Jeg har samlet på frimærker siden jeg var 7 år og med mellemrum. Det ændre sig i 1981 da

Læs mere

Reglement for bedømmelse af helsager

Reglement for bedømmelse af helsager Reglement for bedømmelse af helsager 1. Udstillinger med konkurrenceklasse I overensstemmelse med artikel 1.4 i F.I.P s. generelle reglement for bedømmelse af eksponater i konkurrenceklassen på F.I.P.

Læs mere

Ingvar (Christian) Larsen

Ingvar (Christian) Larsen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) L L L Christian Larsen Signatur: Ingeniør Varianternes vidunderlige verden 1971-73 sammen med Tom Plovst

Læs mere

BYTTE- OG BØRSDAGEN. ** = postfrisk * = ubrugt O = stemplet = klip B = kort og breve. Realisation PNI

BYTTE- OG BØRSDAGEN. ** = postfrisk * = ubrugt O = stemplet = klip B = kort og breve. Realisation PNI BYTTE- OG BØRSDAGEN Anvisningssalg af frimærker og tilbehør, uden salær, i Borgerforeningens hus, Nørrevoldgade 63, 5800 Nyborg, søndag den 8. november 2015, kl. 14.30, eftersyn fra ca. kl. 11.00. ** =

Læs mere

Storauktion. Amagerbyt 2015

Storauktion. Amagerbyt 2015 Storauktion Amagerbyt 2015 Søndag den 1. marts 2015 på Skottegårdsskolen, Saltværksvej 65, 2770 Kastrup Åbningstid: kl. 10.00-16.00. Mødepræmier: kl. 11.00-12.00-13.00 Eftersyn: kl. 12.00-13.30 Auktion:

Læs mere

De tofarvede 5 Øre tryk (update december 2014)

De tofarvede 5 Øre tryk (update december 2014) De tofarvede 5 Øre tryk (update december 2014) 5ø1 B54 5ø2 20.48 5ø1: Ovalen er ultramarin, nye klichéer med lys baggrundskravering. Rammen er karminrød i nuancer, lidt fyldigt og olieret tryk. Sommetider

Læs mere

De tofarvede 5 Øre tryk

De tofarvede 5 Øre tryk De tofarvede 5 Øre tryk 5ø1 B54 5ø2 20.48 5ø1: Ovalen er ultramarin, nye klichéer med lys baggrundskravering. Rammen er karminrød i nuancer, lidt fyldigt og olieret tryk. Sommetider med små tilfældige

Læs mere

25 års Jubilæumsudstilling. Velkommen til Motiv 2013

25 års Jubilæumsudstilling. Velkommen til Motiv 2013 25 års Jubilæumsudstilling Velkommen til Motiv 2013 Danmark 1980 Postgården i Købmagergade, København DE DANSKE MOTIVSAMLERE (Tilsluttet Danmarks Filatelist Forbund) 1 2 Velkommen til Motiv 2013 v/jørgen

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

JULEKALENDERE FORENINGER

JULEKALENDERE FORENINGER JULEKALENDERE FORENINGER Tjen mange penge ved salg af Julekalendere Nye gevinst systemer Introduktion Bogtrykkergården er specialist i fremstilling og produktion af julekalendere med lotteri eller firmajulegaver.

Læs mere

2. Tid og sted Udstillingen afholdes i dagene oktober 2019 i DGI-Byen, Tietgensgade 65, 1704 København.

2. Tid og sted Udstillingen afholdes i dagene oktober 2019 i DGI-Byen, Tietgensgade 65, 1704 København. Specialreglement for Filatelistisk Selskab 100 år 1. Arrangør Den nationale frimærkeudstilling Filitelistisk Selskab 100 år arrangeres af Filatelistisk Selskab, som er en fraktion af Københavns Philatelist

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN af UFFE CHRISTOFFERSEN 2014 PORTRÆTTET og FARVEN Maleriet byder konstant på nye udfordringer. Den seneste opgave har været et portræt af tidligere regionrådsformand Vibeke

Læs mere

BYTTE- OG BØRSDAGEN. ** = postfrisk * = ubrugt O = stemplet = klip B = kort og breve. Realisation PNI

BYTTE- OG BØRSDAGEN. ** = postfrisk * = ubrugt O = stemplet = klip B = kort og breve. Realisation PNI BYTTE- OG BØRSDAGEN Anvisningssalg af frimærker og tilbehør, uden salær, i Borgerforeningens hus, Nørrevoldgade 63, 5800 Nyborg, søndag den 17. april 2016, kl. 14.30, eftersyn fra ca. kl. 11.00. ** = postfrisk

Læs mere

Det posthistoriske eksponat af Henrik Mouritsen

Det posthistoriske eksponat af Henrik Mouritsen Det posthistoriske eksponat af Henrik Mouritsen Som lovet i min artikel om det traditionelle eksponat, hermed en kort artikel om, hvad der karakteriserer den posthistoriske klasse, og hvordan den bedømmes.

Læs mere

Det er i øvrigt værd at bemærke, at objektivet er fremstillet som et normal-objekt, da mellemformat jo giver negativ crop i forhold til Full Frame.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at objektivet er fremstillet som et normal-objekt, da mellemformat jo giver negativ crop i forhold til Full Frame. Generelt indtryk Carl Zeiss Biometar 80mm f/2,8 er et objektiv med pentacon 6 fatning (eller Kiev 60 fatning). Dvs det er bygget til det såkaldte mellemformat, der bygger på en større sensor end Full Frame

Læs mere

ISLAND ** * 1. Side: 2. Side: 1

ISLAND ** * 1. Side: 2. Side: 1 1873. Ovalmærke med værdiangivelse i skilling. Tegnet og graveret af Phillip C. Batz og udført i bogtryk af H. H. Thieles bogtrykkeri i ark på 100. Vandmærke krone II og arkrandvandmærke KGL. POST-FRMK.

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

Perfinbilledtyperne 1876 til nutid

Perfinbilledtyperne 1876 til nutid Perfinbilledtyperne 1876 til nutid Nu skulle man jo tro, at eftersom perfinsamleriet har været på banen i mange år, at alle områder indenfor perfinfilatelien, er blevet belyst og beskrevet på alle leder

Læs mere

Synopsis sider et nyt fænomen i Danmark der kan hjælpe udstillere og dommere. af Henrik Mouritsen

Synopsis sider et nyt fænomen i Danmark der kan hjælpe udstillere og dommere. af Henrik Mouritsen Synopsis sider et nyt fænomen i Danmark der kan hjælpe udstillere og dommere af Henrik Mouritsen På DFF s dommerkollegiums sidste møde blev det besluttet ikke blot officielt at tillade synopsis sider i

Læs mere

Fordybelsesopgave. Billedkunst Grafik

Fordybelsesopgave. Billedkunst Grafik Fordybelsesopgave Billedkunst Grafik Indledning I starten af forløbet var jeg i meget i tvivl om, hvad jeg ville arbejde med i min fordybelsesopgave, indtil min billedkunstlærerinde, Anne,, foreslog mig

Læs mere

Nr. 2 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2015

Nr. 2 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2015 Nr. 2 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2015 Postkort fra DVD én med Esbjerg Postkort I dette nummer omtale af hvad der er sket på klubmøder samt foredrag. Artikelserien om Legi onærudgaven 1919 fortsættes. 2

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Lidt historisk om chancelære i grundskolen

Lidt historisk om chancelære i grundskolen Lidt historisk om chancelære i grundskolen 1976 1.-2.klassetrin Vejledende forslag til læseplan:.det tilstræbes endvidere at eleverne i et passende talmaterialer kan bestemme for eksempel det største tal,

Læs mere

Tofarvet seminar januar 2013 Antvorskov Kaserne, Slagelse

Tofarvet seminar januar 2013 Antvorskov Kaserne, Slagelse Tofarvet seminar 4. - 6. januar 2013 Antvorskov Kaserne, Slagelse Kære tofarvet samler! Hermed følger programmet for det tofarvede seminar 2013 Dato: 4. 6. januar 2013 Sted: Pris: Antvorskov Kaserne, Charlottedal

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Wordart Side 1 af 16

Wordart Side 1 af 16 Side 1 af 16 Side 2 af 16 WordArt er et system, hvor man kan lave mange spændende tekster. Billederne på side 1 er lavet med dette system. I det følgende vil du få mulighed for at lære dette system nærmere

Læs mere

EUROSEDLERNE I EUROPA-SERIEN

EUROSEDLERNE I EUROPA-SERIEN EUROSEDLERNE I EUROPA-SERIEN HELE EUROPA-SERIEN 153 mm x 77 mm 147 mm x 77 mm 140 mm x 77 mm 133 mm x 72 mm 127 mm x 67 mm 120 mm x 62 mm INDLEDNING Hvorfor er det nødvendigt at indføre nye sedler? Det

Læs mere

44 ** Frimærkeudstilling x Variant: udvækst på mørkt felt under 44 o 80 10

44 ** Frimærkeudstilling x Variant: udvækst på mørkt felt under 44 o 80 10 Fredericia Frimærkeklubs formidlingssalg ved Trekantbytte Gymnasiet, Nørrebrogade 88, 7000 Fredericia Søndag d. 20. september 2015 kl. 13.00 - eftersyn fra kl. 11.00-12.00. Reklamation skal ske straks

Læs mere

Christian IV s specier slået i København

Christian IV s specier slået i København 7 Christian IV s specier 1646-1647 slået i København Indledning De Københavnske specier fra 1646-47 er i kataloger henvist til variantstatus (Hede 55D og Sieg 107.4). I sammenligning med mønter fra nyere

Læs mere

PROMOVERING af DIN stand på #diraairlines stand

PROMOVERING af DIN stand på #diraairlines stand Velkommen til På mandag kommer jeg rundt til samtlige udstillere (#diraairlines destinationer) og således også jer. Inden da vil jeg bede dig om at se denne korte video igennem, og sikre at alle der står

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

BygSelv; Så enkelt bygges en rigtig god højttaler; og et par design idéer. Part 3

BygSelv; Så enkelt bygges en rigtig god højttaler; og et par design idéer. Part 3 BygSelv; Så enkelt bygges en rigtig god højttaler; og et par design idéer Part 3 Der er taget udgangspunkt i en rigtig god monitor, men det kunne lige så godt have været en stor gulv-højttaler; princippet

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Gjorde kinesere kunsten efter

Gjorde kinesere kunsten efter Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde Gjorde kinesere kunsten efter Et knap 250 år gammelt håndmalet tapet er»genfødt«på Gammel Estrup Herregårdsmuseet på Djursland. En malermester har med små pensler

Læs mere

Adresser, mail adr. tlf. nr. samt andre oplysninger, i det her blad gælder nødvendigvis ikke i dag.

Adresser, mail adr. tlf. nr. samt andre oplysninger, i det her blad gælder nødvendigvis ikke i dag. MÅRSLET FRIMÆRKE- OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974 E-mail: maarfrim@gmail.com MÅRSLET FRIMÆRKE- OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974 e-mail: maarfrim@gmail.com DECEMBER 2014 Adresser, mail adr. tlf.

Læs mere

Designmanual. Danmarks Naturfredningsforenings grafiske design

Designmanual. Danmarks Naturfredningsforenings grafiske design Designmanual Danmarks Naturfredningsforenings grafiske design 1 Formål Indhold Formål 3 Logoet og konsultativ tekst 4 Rubrik på forside 6 Typografi 7 Farver 8 Godkendelse og produktion 10 Formålet med

Læs mere

Stamps Færøerne. Nr. 13. September 2012

Stamps Færøerne. Nr. 13. September 2012 Stamps Færøerne Nr. 13 September 2012 ISSN 1603-0036 Fem dage i paradis Julen 2012 Nye posttakster 1. oktober 2012 Fotos: Wang Jiayi Fem dage i paradis Hvert år har vi en afstemning om årets smukkeste

Læs mere

Danmarks Filatelist Forbund The Danish Philatelic Federation

Danmarks Filatelist Forbund The Danish Philatelic Federation Danmarks Filatelist Forbund The Danish Philatelic Federation Udstillingsreglement for danske udstillinger Kapitel 1 Formål mv. 1 Reglementet skal sikre en ensartet afvikling af frimærkeudstillinger i Danmark

Læs mere

GRAFISK DESIGN. Proces. Ideudvikling. »Jeg er blevet bedt om at udvikle nogle ideer til at udvikle John Frandsens nuværende annoncesider«

GRAFISK DESIGN. Proces. Ideudvikling. »Jeg er blevet bedt om at udvikle nogle ideer til at udvikle John Frandsens nuværende annoncesider« P f t r o o i l o 1 H GRAFISK DESIGN»Jeg er blevet bedt om at udvikle nogle ideer til at udvikle John Frandsens nuværende annoncesider«proces For at udvikle annoncen måtte jeg først klarlægge, hvad der

Læs mere

Den festlige anledning

Den festlige anledning Den festlige anledning KUN FANTASIEN sætter grænser for, hvad man kan bruge hjemmelavede kryds-og-tværs-opgaver til. Jeg håber med denne bog at kunne give inspiration til fantasien. Her er et helt konkret

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

afa 197 ** 4-blok (måske lidt nus i gummi) afa 41x * ʘ 2 mindre plancher med 63 mærker med lux-stempler

afa 197 ** 4-blok (måske lidt nus i gummi) afa 41x * ʘ 2 mindre plancher med 63 mærker med lux-stempler Vestegnsklubbernes Fællesstorauktion Afholdes på Rødovregård, Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre Torsdag d. 10. marts 2016 - kl. 19.15 EFTERSYN FRA KL. 18.00 Mininums pris kr. 50 Budene er kr. 5 (50-100) kr.

Læs mere

Vejen til Guld! Af Henrik Mouritsen

Vejen til Guld! Af Henrik Mouritsen Vejen til Guld! Af Henrik Mouritsen I løbet af de sidste fire år har jeg udviklet mig fra utilfreds udstiller til fæl dommer. I denne proces mener jeg at have høstet en del erfaringer, som jeg tror andre

Læs mere

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag.

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag. Støjfjerner i lag Denne guide er skrevet i A4-format, så det er lettere at udskrive den. Materialet kommer til at indgå som en del af et nyt og større skriftligt materiale om HDR-fotografering og efterbehandling

Læs mere

H.E. Gosch & Co Gosch Tændstikfabriker A/S

H.E. Gosch & Co Gosch Tændstikfabriker A/S H.E. Gosch & Co 1952-1969 Gosch Tændstikfabriker A/S F 49.8.1 H.E. Gosch & Co 1952-1969 Gosch Tændstikfabriker A/S 21 x 31 (æske) xx.01.1954 68 x 76 (pakke) 30 x 45 (æske) 26.03.1954 Pakkeetiket til hosstående

Læs mere

Generelt indtryk. Objektivet har seks lameller.

Generelt indtryk. Objektivet har seks lameller. Generelt indtryk Jeg har tidligere anmeldt mit Helios 44M-2 samt mit 44M-4. Dette er altså tredje gang, at jeg ser nærmere på det samme objektiv. For det er jo ikke det samme objketiv, der er sket forandringer

Læs mere

Storauktion - Randers Filatelistklub Søndag den 16. Oktober 2016 i Fritidscentret, Vestergade 15, 8900 Randers

Storauktion - Randers Filatelistklub Søndag den 16. Oktober 2016 i Fritidscentret, Vestergade 15, 8900 Randers Storauktion - Randers Filatelistklub Søndag den 16. Oktober 2016 i Fritidscentret, Vestergade 15, 8900 Randers Eftersyn fra kl. 14.00 15.00. Auktionen starter kl. 15.30 LOT nland AFA-nr. Beskrivelse Kat.pris

Læs mere

Stine Dorry Meulengracht Madsen Rapport Multimedie og kommunikation

Stine Dorry Meulengracht Madsen Rapport Multimedie og kommunikation Portfolioudvikling I denne rapport vil du kunne læse om mit porfolios tilblivelse. Det skal give læseren indblik i mine designvalg og hele processen bag projektet. Hjemmesiden er kodet fra bunden i HTML

Læs mere

Stamps Færøerne. Nr. 9 September 2011 ISSN 1603-0036. Tórshavn Foto: Ólavur Frederiksen

Stamps Færøerne. Nr. 9 September 2011 ISSN 1603-0036. Tórshavn Foto: Ólavur Frederiksen Stamps Færøerne Nr. 9 September 2011 ISSN 1603-0036 Tórshavn Foto: Ólavur Frederiksen Norðatlantex 2011 Julen 2011 Nye posttakster Årets frimærke 2010 EDWARD FUGLØ 2010 1 2 3 Grindahvalur Globicephala

Læs mere

µesbjerg FILATELISTKLUBS ANVISNINGSSALG LØRDAG DEN 03. November 2018 KL EFTERSYN FRA

µesbjerg FILATELISTKLUBS ANVISNINGSSALG LØRDAG DEN 03. November 2018 KL EFTERSYN FRA µesbjerg FILATELISTKLUBS ANVISNINGSSALG LØRDAG DEN 03. November 2018 KL. 13.00 EFTERSYN FRA 11.30-12.45 xx = postfrisk, x = ubrugt, o = stemplet, B = brevforsendelse FDC = Førstedagskuvert, L = Litteratur,

Læs mere

VELKOMMEN I GRENAA og OMEGNS FRIMÆRKEKLUB

VELKOMMEN I GRENAA og OMEGNS FRIMÆRKEKLUB VELKOMMEN I GRENAA og OMEGNS FRIMÆRKEKLUB MEDLEM ELLER EJ? Kan man ikke lige så godt sidde derhjemme og samle på frimærker? Bliver det mere spændende og sjovt, når man er medlem af en frimærkeklub? Svaret

Læs mere

Odder Frimærkehandel

Odder Frimærkehandel Odder Frimærkehandel Odde Jørn Jensen Odder KØB OG OG SALG AF AF FRIMÆRKER SALGSKATALOG NUMMER NUMMER 102 87 93-95 - SEPTEMBER - JANUAR - MAJ 2014 2013 2014 2015 SE NR. 18970406 Afa 67m Afa 81w Afa 1Ia

Læs mere

Problemerne i den forbindelse, kan risikere at ramme mange hundrede tusinde installationer i Danmark.

Problemerne i den forbindelse, kan risikere at ramme mange hundrede tusinde installationer i Danmark. FENSMARK ANTENNEFORENING V/formand Henning Dueholm Tjørnevej 7, Fensmark, 4684 Holmegaard Tlf. 55 50 55 85 hverdage 8 00-16 00 Hjemmeside: http://www.fensmarknet.dk E-mail: fa@fensmarknet.dk Fensmark Antenneforenings

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

Lot o/x/xx Beskrivelse Værdi Budsum 1 xx/x/o Danmark: God restsamling Høj 200 2 xx Portugal: God samling i 4 album. 1951 til 1992. Få ubrugte Høj 500

Lot o/x/xx Beskrivelse Værdi Budsum 1 xx/x/o Danmark: God restsamling Høj 200 2 xx Portugal: God samling i 4 album. 1951 til 1992. Få ubrugte Høj 500 1 xx/x/o Danmark: God restsamling Høj 200 2 xx Portugal: God samling i 4 album. 1951 til 1992. Få ubrugte Høj 500 3 xx Polen: God samling i 3 bind. Få ubrugte. Høj 500 4 xx Bulgarien: God samling i 4 album.

Læs mere

JULEKALENDERE FIRMA OG FIRMAJULEGAVER

JULEKALENDERE FIRMA OG FIRMAJULEGAVER JULEKALENDERE FIRMA OG FIRMAJULEGAVER Spar mange penge på firma Julegaverne Nye gevinst systemer Introduktion Bogtrykkergården er specialist i fremstilling og produktion af julekalendere, med indbyggede

Læs mere

Portfolio Grafisk Design Grafisk Design

Portfolio Grafisk Design Grafisk Design Grafisk Design Portfolio Grafisk Design Grafisk Design Opgaven gik ud på at lave et postkort, der skulle reklamere for et åbent hus-arrangement på Aarhus Tech. Opgaven er lavet i samarbejde med skolens

Læs mere

Ry og Omegns Frimærkeklub

Ry og Omegns Frimærkeklub Ry og Omegns Frimærkeklub Klubudstilling 1. og 2. september 2012 BULLETIN NR. 4. JANUAR 2012 Sidste nyt: DM i Hjemstavnsfilateli 1 Ry kalder alle udstillere! Så er det ved at være tid til at træffe beslutning

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

2 Arrangøren har ret til at begrænse antallet af deltagere. En sådan begrænsning skal dog meddeles, når arrangøren udpeges.

2 Arrangøren har ret til at begrænse antallet af deltagere. En sådan begrænsning skal dog meddeles, når arrangøren udpeges. FORMÅLET MED MESTERSKABET Formålet med et nationalt eller internationalt mesterskab i langtidspiberygning er at lade enkeltpersoner og/eller hold konkurrere om at ryge længst muligt på en pibe uden at

Læs mere

MÅRSLET FRIMÆRKE OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974

MÅRSLET FRIMÆRKE OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974 MÅRSLET FRIMÆRKE OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974 Bestyrelsen ønsker alle medlemmer, annoncører og deres familie, et rigtigt DECEMBER GODT NYTÅR 2009 2008 Mårslet Frimærke- og Møntklubs mødelokale

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Generelt indtryk. Carl Zeiss Jena 135mm, f/3,5

Generelt indtryk. Carl Zeiss Jena 135mm, f/3,5 Generelt indtryk Næppe har jeg fået skrevet min sammenligning af seks 135mm ere før jeg er heldig på ebay og får det syvende 135mm objektiv i kurven. Denne gang er det. Carl Zeiss Jena 135mm f/3,5 er på

Læs mere

DesignPro II Side 11. Grupper

DesignPro II Side 11. Grupper DesignPro II Side 11 Grupper Hvis man arbejde helt fra grunden, er det ofte en fordel at kunne samle tekst, billeder og baggrund til en fast gruppe, som så kan flyttes rundt, og ændres i størrelsen. I

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

Højskoleprogram 2012-2013

Højskoleprogram 2012-2013 Højskoleprogram 2012-2013 Kom til Mørke og se lyset! Djurslands Filatelistiske Højskole Djurslands Filatelistiske Højskole Djurslands Filatelistiske Højskole blev stiftet i 1987. Højskolen er en hel unik

Læs mere

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers November 2010 Udgivelsesdato 05.11.2010 Kommunikation om letbanen

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Odder Frimærkehandel

Odder Frimærkehandel Odder Frimærkehandel Odde Jørn Jensen Odder KØB OG SALG AF FRIMÆRKER SALGSKATALOG NUMMER 87 93 95 - JANUAR - MAJ 2014 2013 2014 SE NR. 18970406 Afa 67m Afa 1Ia Postfrisk Plet Attest i K Møller Lille gummifold

Læs mere

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen.

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen. Formandsberetning til generalforsamlingen i Frivilligcenter & Selvhjælp den 18. marts 2014. Det har været et rigtigt spændende år i Frivilligcenter & Selvhjælp, som jeg kan aflægge beretning for. Jeg vil

Læs mere

Auktion 513 Lørdag 27. februar 2016

Auktion 513 Lørdag 27. februar 2016 Ved auktionen har kun medlemmer af foreninger tilsluttet Nordisk Numismatisk Union ret til at købe Auktion 513 Lørdag 27. februar 2016 Bethesda Rømersgade 17 Israels Plads Kære venner i Dansk Numismatisk

Læs mere

GRAFIK & BILLEDBEHANDLING

GRAFIK & BILLEDBEHANDLING GRAFIK & BILLEDBEHANDLING OPGAVE At lave en sammenkopieret naturplakat med ud fra fast billedgalleri. ENESTÅENDE OVERVEJELSER - Hvilke stikord skal min plakat inspireres af? - Skal det være abstract og

Læs mere

Dialogmøde med Frimærkeklubben

Dialogmøde med Frimærkeklubben Dialogmøde med Frimærkeklubben Opsamling 3. november 2014 Frimærker og historisk interesse I projektet Give&Take er vi optaget af at styrke og udvikle netværk og lokale fællesskaber. En dag i november

Læs mere

Antennelauget Flimmer http://www.flimmertv.dk

Antennelauget Flimmer http://www.flimmertv.dk Antennelauget Flimmer http://www.flimmertv.dk Årsberetning 2011 2012 Digitalisering, ved generalforsamlingen 2011 omtalte vi vores arbejde med at indføre Boxers TV kanaler. Dette blev realiseret i november.

Læs mere

Stamps. Færøerne. Nr. 21 September 2014

Stamps. Færøerne. Nr. 21 September 2014 Stamps Færøerne Nr. 21 September 2014 ISSN 1603-0036 0036 Postkort fra Kina? Færøsk miniark vinder pris Julen 2014 Postkort fra Kina Kunne du tænke dig at modtage postkort fra fjerntliggende lande verden

Læs mere

Stamps. Nr. 25. Færøerne. September 2015. Provisorierne 1940-41 Julepynt 2015 Årbog, årsmappe og julemærker

Stamps. Nr. 25. Færøerne. September 2015. Provisorierne 1940-41 Julepynt 2015 Årbog, årsmappe og julemærker Stamps Færøerne Nr. 25 September 2015 ISSN 1603-0036 0036 Provisorierne 1940-41 Julepynt 2015 Årbog, årsmappe og julemærker Provisoriemærkerne fra 1940-41 - 75 års jubilæum Når vi sammenligner 2. verdenskrig

Læs mere

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag. Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2015 Velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

Objektivet har seks lameller.

Objektivet har seks lameller. Generelt indtryk Helios 44M-4 er et lækkert gammelt objektiv med M42 fatning. Det kræver derfor en adapterring for at kunne bruges på DSLR ere. Det er fuldt manuelt, men takket være særlige adapterringe,

Læs mere

Bolbro POSTEN. August 2011 NR. 1 1.ÅRGANG. Bolbro Frimærkeklub af 1990 BOLBRO FRIMÆRKEKLUB AF PROGRAM SIDE 4 POSTKORT- HJØRNET SIDE 7

Bolbro POSTEN. August 2011 NR. 1 1.ÅRGANG. Bolbro Frimærkeklub af 1990 BOLBRO FRIMÆRKEKLUB AF PROGRAM SIDE 4 POSTKORT- HJØRNET SIDE 7 PROGRAM SIDE 4 POSTKORT- HJØRNET SIDE 7 Bolbro POSTEN Bolbro Frimærkeklub af 1990 DET DYRE SLIK SIDE 9 BOGHYLDEN SIDE 11 BOLBRO FRIMÆRKEKLUB AF 1990. August 2011 NR. 1 1.ÅRGANG BOLBRO - POSTEN udleveres

Læs mere

Anamorphic Widescreen

Anamorphic Widescreen Anamorphic Widescreen Fuldskærm og widescreen For at kunne forklare hvad anamorphic widescreen egentlig er, vælger jeg at starte helt fra begyndelsen af filmhistorien. Som alle nok ved så er billedformatet

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

Odder Frimærkehandel

Odder Frimærkehandel Odder Frimærkehandel Odde Jørn Jensen Odder KØB OG OG SALG AF AF FRIMÆRKER SALGSKATALOG NUMMER NUMMER 103 87 93 95 - - JANUAR OKTOBER - MAJ 2014 2013 2014 2015 SE NR. 18970406 Afa 67m Afa 81w Afa 1Ia Postfrisk

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

Når der stilles fokus, drejer objektivets ende ikke med. Dvs. hvis der bruges pol-filter, så fastholdes indstillingen, når der fokuseres.

Når der stilles fokus, drejer objektivets ende ikke med. Dvs. hvis der bruges pol-filter, så fastholdes indstillingen, når der fokuseres. Generelt indtryk Sigma 28mm mini-wide II f/2,8 er et mindre objektiv; vejer ikke alverden, bruger 52mm filtre og rager blot mellem 5,1 og 5,7 cm ud foran dit kamera (med OM->4/3 adapter). Objektivet er

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

Vocally 3 Infinity. In-Line, stemme aktiveret opkaldsenhed Brugsanvisning. Rev 1.01

Vocally 3 Infinity. In-Line, stemme aktiveret opkaldsenhed Brugsanvisning. Rev 1.01 Vocally 3 Infinity In-Line, stemme aktiveret opkaldsenhed Brugsanvisning Rev 1.01 Dette er en Dansk udgave af producentens officielle bruger manual. Der henvises til den officielle i tvivls tilfælde og

Læs mere

Generelt indtryk. Men både vægten og størrelsen til trods, er det et meget behageligt objektiv at betjene.

Generelt indtryk. Men både vægten og størrelsen til trods, er det et meget behageligt objektiv at betjene. Generelt indtryk Asahi Takumar 200mm, f/3,5 er et ældre og særdeles vægtigt objektiv, der har fundet vej til min lille samling af Asahi objektiver, der foruden 200mm eren pt. også tæller 35mm (f/3,5),

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere