Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
|
|
- Rikke Christoffersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, den er RYK s kvittering til besætningsejeren for udført arbejde og viser besætningens mælkeproduktion, celletal og BHB-værdier. Dvs. afhængigt af bestillingen, kommer den fast bestilte MPO med posten, eller der kommer besked via sms om, at den ligger klar til udskrift i DMS Dyreregistrering. Udskrift efter behov MPO en kan altid udskrives pr. besætning eller driftsenhed inden for bedriften. Det gøres under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter. Vælg standardudskriften Mælkeproduktionsopgørelse Udskriften vil altid indeholde data fra den nyeste ydelseskontrol. Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter Udskrift fra arkiv Udskrivning af en MPO fra en ældre ydelseskontrol. Vælg standardudskriften Tidligere Mælkeproduktionsopgørelse. Her er det muligt at vælge dato for hvilken y-kontrol der ønskes, som ligger før eller på valgte dato.. Figur 2. Udskrift fra arkiv: MPO findes under Tidligere Mælkeproduktionsopgørelse
2 Vejledning til Bedriftsbegrebet og Mælkeproduktionsopgørelsen Det er vigtigt at bruge den rigtige driftsenhed, når der trækkes udskrifter. Bedriftsbegrebet består af de tre niveauer: Besætning, Bedrift og Driftsenhed. BESÆTNING Dyr, der er opstaldet på en bestemt geografisk beliggenhed, og som har én ejer. Besætningen er registreret med et unikt nummer inden for hver dyreart i CHR = et besætningsnummer. Figur 3. Besætning BEDRIFT En enhed, som samler de besætninger, som en landmand har adgang til via sit ejerskab eller engagement. Bedriften vil altid bestå af de besætninger, der er i et CVR-nummer, og det er muligt at tilføje besætninger med en anden ejer til en bedrift, når ejeren af besætningen har givet brugeren af bedriften rettigheder til besætningen. Er relevant f.eks. ved udlicitering af kvier. Figur 4. Bedrift DRIFTSENHED En enhed, som anvendes i DMS. En driftsenhed består som minimum af én besætning. Besætningerne inden for bedriften kan grupperes, som man ønsker i driftsenheder. Den samme besætning kan godt indgå i flere driftsenheder. Figur 5. Driftsenhed Ved bestilling af en MPO er det vigtigt at vide, hvordan valg af driftsenhed påvirker udskriften. Ved udskrift pr. besætning er alle blokke altid udfyldt. Ved udskrift for driftsenheder med mere end én mælkeleverende besætning er blokkene Celletalsmålinger og BHB-målinger ikke udfyldt. Det fremgår altid af sidehovedet på MPO en hvilke besætninger, der indgår i den driftsenhed, MPO en er valgt for. Eksempel 1. Malkende køer og goldkøer i en besætning og kvier i en anden besætning Her er det lige meget, om det er driftsenheden for kun køer eller driftsenheden for køer og kvier, der vælges. Det påvirker ikke MPO en. I kolonnen Køer i alt indgår både malkende køer og goldkøer. Eksempel 2. Malkende køer i en besætning og goldkøer i en anden besætning Her er det vigtigt at vælge driftsenheden med både malkende køer og goldkøer, når MPO en trækkes. På den både sikres, at tallene i MPO en dækker hele bedriften. Selvom goldkobesætningen er med i driftsenheden, vil dens nummer ikke blive kvitteret under Mælkeproduktionsstatus, blok 3, men både malkende og goldkøer indgår i tabellens beregninger.
3 Figur 6. Malkende køer i en besætning og goldkøer i en anden besætning Eksempel 3. Malkende køer i to besætninger med ydelseskontrol Her er det muligt at vælge driftsenheden for hver besætning for at følge udviklingen på hver bedrift. For det samlede overblik vælges driftsenheden med begge malkende besætninger og evt. goldkobesætning, når MPO en trækkes. På den måde sikres, at tallene i MPO en dækker hele bedriften. Under Mælkeproduktionsstatus, blok 3, vil besætningsnr. og dato for seneste ydelseskontrol pr. besætning blive kvitteret. Nummeret på en evt. goldkobesætning vil ikke blive kvitteret, men både malkende køer og goldkøer indgår i tabellens beregninger. Bemærk, at hvis datoen for seneste ydelseskontrol er forskellige for de indgående yktr-besætninger, så er kravet for at vise data på kontroldagen i blok 3, at der maks. er 7 dage mellem ydelseskontroldatoerne, ellers vil denne del af blok 3 være tom. Figur 7. Malkende køer i to besætninger med ydelseskontrol på samme dato Bemærk, at celletals- og BHB-målingerne ikke kan vises, når der er to mælkeleverende besætninger. Celletals- og BHBmålinger skal ses på MPO for den enkelte besætning.
4 Mælkeproduktionsudvikling - BLOK 1 Øverst på side 1 vises ydelsen i energikorrigeret mælk (EKM). Der er kurver over gennemsnitlig dagsydelse gennem de seneste to år. Figur 8. Gennemsnitlig dagsydelse gennem de seneste to år og beregning af udviklingen i ydelsesniveauet i forhold til foregående år I venstre side vises udviklingen udtrykt i tal som årsydelse og gennemsnitlig dagsydelse i året. Seneste 12 mdr. i det viste eksempel er 1/ /1 2016, og forrige 12 mdr. er således 1/ / Gns. dagsydelse er beregnet ved at dividere årsydelsen med 365. Kurverne viser den beregnede gennemsnitsydelse pr. ko pr. dag på månedsbasis. Disse værdier er vist i punktform og derefter forbundet med lige linjer. Punkterne viser således ikke de enkelte ydelseskontroller. Nyeste måned er altid sidste afsluttede måned i forhold til seneste kontroldato. Dvs. ved ydelseskontrol 19/2 vil nyeste måned være januar. Ved træk af udskriften 1/3 vil nyeste måned stadig være januar. Kurverne giver et mere detaljeret billede af ydelsesudviklingen end de beregnede værdier på årsplan. Man kan komme ud for, at tallene på årsplan viser en negativ tendens, selv om tendensen på den yderste ende af kurven er positiv. Det kan ske, hvis man i årets start i længere tid har ligget lavere end forrige år, men nu er i gang med en stigning. Den omvendte situation kan også forekomme. Månedstal - BLOK 2 De fleste tal vil være velkendte fra den gamle MPO. Afgåede køer er splittet op, så de aktuelle antal afgået til slagtning, levebrug eller død/aflivning kan ses. Køer i alt viser det gns. antal køer pr. måned.
5 Mælkeproduktionsstatus - BLOK 3 Øverste linje viser besætningens samlede beregnede ydelse på kontroldagen for alle køer (malkende + golde). Det er nyt, at de følgende linjer viser resultater for alle malkende hhv. grupper af malkende køer i besætningen. Grupperne er fast definerede. I linjerne med malkende medregnes kun køer med målt kg mælk > 0 og som er minimum 4 dage fra kælvning. Grænsen på de 4 dage er valgt, da kontrolleringer før dag 4 er noget usikre, jf. i øvrigt også gældende kontrolregler "En ko må tidligst kontrolleres 3. døgn (4. dag) efter kælvning". Eksempler på køer som ikke medregnes i gns. af malkende (men som indgår i gns. af alle køer): - Nykælver, som er 2 dage fra kælvning, og som er kontrolleret med kg mælk > 0 - Ko, der er 50 dage fra kælvning, men målt kg mælk = 0 pga. sygdom Hvis MPO en er dannet automatisk ved ydelseskontrollen, eller kun for én specifik besætning, er koantallet præcist det antal køer med ydelseskontrol, som findes i pågældende besætning. Hvis MPO en er dannet på en driftsenhed med flere besætninger, er antallet af køer altid summen af alle nuværende og tidligere ydelseskontrollerede køer (malkende + golde), der findes i besætninger indeholdt i den valgte driftsenhed. Det betyder, at vi medregner alle køer, der er udgået af en ydelseskontrolleret besætning, men som stadig findes levende i en anden af driftsenhedens besætninger. På den måde er det sikret, at vi får alle de køer med, som ejeren selv har sat ind i ydelseskontrollen, selv om han måske har goldkøer i besætninger uden for kontrol. Numre på besætninger i driftsenheden, der bidrager med malkende køer, vises i tilknytning til blokken, men numre på eventuelle besætninger med goldkøer vises ikke, selv om køerne er regnet med. De viste mål for EKM er det, som køerne i de forskellige grupper helt aktuelt skal yde, for at besætningen kan opnå den ønskede årsydelse, som er vist både øverst til højre over blokken og i linjen Ydelseskontrol. Måltallene er beregnet på baggrund af standardlaktationskurver og data fra hver enkelt ko i gruppen. Måltallene kan kun bruges til sammenligning med resultater på samme linje. De kan ikke sammenlignes med resultater eller måltal på andre linjer. Tallene er nemlig beregnet for præcist de køer, som indgår i gruppen, og der kan være forskel mellem grupperne på f.eks. gennemsnitlig afstand fra kælvning mv. Du kan læse mere om standardlaktationskurver her. Målsætningen for besætningens årsydelse kan ændres under Grundopl. og mål (se figur 9). Nederste linje viser den registrerede dagsleverance til mejeriet med oplysning om fedt- og proteinprocent. Gennemsnit seneste 12 mdr. - BLOK 4 Tallene gælder for den besætning eller den driftsenhed, der er valgt. - BLOK 4
6 Celletal og yversundhed - BLOK 5 Øverst er der vist en blok med celletal i mælk leveret til mejeriet de seneste 3 mdr. Til sammenligning er der vist gns. celletal i ydelseskontrollen beregnet ud fra kocelletal, samt alarmgrænsen i driftsenheden for tankcelletal (som kan ændres under Grundopl. og mål ). I blokken Køer med infektion er der vist oplysninger om inficerede og nyinficerede køer beregnet ud kocelletal pr. kontroldato. Grænsen for infektion ligger som standard ved celletal , men kan ændres i Grundopl. og mål i DMS Dyreregistrering. Alarmgrænsen for nyinfektion ligger som standard ved 10 pct., men kan ændres samme sted. Der er symboler, som viser, om status er ok eller ej. - BLOK 5
7 I figur 9 vises, hvordan målsætningen for ydelse og grænsen for infektion og grænseværdien for nyinfektion ændres. Åbn modulet Bedrift og gå ind under Grundopl. og mål. Under fanen Målsætninger kan værdiernes rettes. Figur 9. Ændring af målsætningen for ydelse(1) og grænsen for infektion (2) og grænseværdien for nyinfektion (3). Åbn modulet Bedrift og gå ind under Grundopl. og mål. Under fanen målsætninger kan værdiernes rettes BHB-målinger ydelseskontrol - BLOK 6 BHB er et stof, der i større koncentration indikerer risiko for ketose. Kolonnen Status viser med symboler, om status er ok eller ikke. - BLOK 6 Figur 10. BHB-målinger
8 Et højt indhold af BHB i mælken tyder på, at køerne mobiliserer så stærkt, at leveren ikke kan nå at omsætte alt det fedt, som kommer fra fedtvævene. Det betyder, at ketonstoffer, som er et biprodukt fra en ufuldstændig omsætning af fedt, hober sig op i blodet. Samtidig er der spor af ketonstofferne i mælk og urin. Køer med forhøjet BHB vil ofte være de samme, som har høj fedtprocent og forhøjet protein-/fedt-forhold i mælken. Alle kontrollerede køer får målt BHB i kontrolmælken, men resultatet er primært interessant hos nykælvere, og fokus bør især være på resultatet hos køer, som er kontrolleret 5-35 dage efter kælvning. Med BHB-målinger kan man se, om andelen af nykælvere over grænseværdien er så høj, at man bør have stor opmærksomhed på det. For at afgøre om der er et besætningsproblem, opdeles besætningen i førstegangskælvere og køer i 2. eller senere laktation. Med de usikkerheder, der er på målingerne, kræver det et stort antal køer, før opgørelsen med sikkerhed viser det rigtige resultat. Der er valgt, at 10 køer kan give et resultat, der er rimeligt sikkert. Hvis der ikke er 10 køer i en kontrol summeres med forrige kontrol, så flere besætninger når over de 10 køer. Det vises med markeringer, hvis der er medtaget dyr fra foregående kontrollering, eller hvis der ikke har kunnet samles 10 dyr i gruppen. Det er selvfølgelig nødvendigt at være opmærksom på antal køer i vurderingen, når resultaterne fra BHB-opgørelserne anvendes. Et relevant nøgletal til bedømmelse af besætningens sundhedsstatus er Andel af nykælvere med forhøjet BHB. Vores vejledning til tolkning af besætningens sundhedsstatus i relation til ketose er følgende: Under 15 procent af nykælverne har BHB over 0,15: Ret få, ikke tegn på et generelt problem (Grøn markering) procent af nykælverne har BHB over 0,15: Følg udviklingen i besætningen tæt (Rød markering) Over 25 procent af nykælverne har BHB over 0,15: Mange køer er i en kritisk zone. Overvej tiltag (Rød markering) Læs mere om BHB i Kvæginfo 2455 og Kvæginfo 2456 Alarmgrænsen er som standard sat ved 15 % med forhøjet BHB. Grænsen kan ændres i Grundopl. og mål. Det bør ske i samråd med din dyrlæge og rådgiver. Nøgletal vedr. ydelse og holdbarhed - BLOK 7 Her kan du se egne resultater sammenlignet med andre besætninger med samme kvægrace og konventionel/økologi. De valgte nøgletal er mere afhængige af management end af dyrenes race. Derfor kan tallene også anvendes af blandede besætninger. - BLOK 7 For sammenligningsgrupperne vises gennemsnit og fraktilerne for laveste og højeste 25 procent på hver egenskab. Fraktilen viser grænseværdien til næste gruppe. Hvis fraktilen for laveste 25 % for køernes levealder er 4,6 år er det således den højeste levealder inden for de 25 %
9 besætninger med lavest levealder. Hvis fraktilen for højeste 25 % for køernes levealder er 5,1 år er det den laveste levealder inden for de 25 % besætninger med højest levealder. I første tabel er oplysninger om gennemsnit på alle køer, der har været i driftsenheden i nævnte periode. Hvis man har flere besætninger, og flytter køer imellem dem (f.eks. hvor nykælvere befinder sig i en besætning for sig og derefter flyttes til en anden besætning), kan værdierne for de enkelte besætninger være stærkt påvirkede. F.eks. kan udsætterprocenten i en besætning blive ekstrem høj. Kigger man på den driftsenhed med alle besætninger (alle besætninger sammen), vil disse voldsomme udslag være neutraliserede. Anden tabel viser gns. for køer, som er afgået til slagtning eller er døde i nævnte periode. Det anses som den gruppe af køer, man gerne ville beholde så længe som muligt. Køer solgt til levebrug er ikke regnet med, da de anses som overskudsdyr, man ønskede at sælge. Livsydelse pr. levedag, som er vist i nederste linje, er koens samlede livsydelse divideret med koens samlede levetid. På den måde får vi et produktivitetsmål, som også indbefatter koens alder ved første kælvning.
Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er
Læs mereVejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering
Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens
Læs mereNøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode
Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som
Læs mereUDSKRIFTER / NØGLETAL I DMS FORSLAG Udfyldes før besætningsbesøg
Vers. 1.0 Side 1/5 Udfyldes før besætningsbesøg EJER DATO BESÆTNINGER I DRIFTSENHED, CHR-NR. KONVENTIONEL BESØG FORETAGET AF ØKOLOG Kalve 0-2 mdr. / Kalve 2-6 mdr. / Kvier 6 mdr. - løbekvier Døde kalve
Læs mereIntroduktion til Bedriftsbegrebet
Introduktion til Bedriftsbegrebet Det er vigtigt at du læser dette dokument grundigt inden du anvender DMS! Udgivet September 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver
Læs mereNotat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) 0-4 0-12. MODUL III Øvrige køer > 12 > 24
Notat SEGES P/S Kvæg Funktionalitetsbeskrivelse, deskriptive del af værktøjet Laktationsanalyse Ansvarlig SANC Opdateret 10-12-15 Projekt: 2277, Nye værktøjer til analyse af komplekse data i besætningen
Læs mereVejledning til Celletalslisten
Vejledning til Celletalslisten Godt at vide Beregningen af infektionsgrupper Beregningen sker ud fra tærskelværdier og ændring i celletal fra kontrol til kontrol. Alle dyr med aktuelle celletal på listen
Læs mereBrugervejledning til Dyreregistrering
Brugervejledning til Dyreregistrering Dansk Kvæg 25. februar 2005 Brugervejledning til Dyreregistrering 1/13 Indledning Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme
Læs mereKritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring
Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Dette hæfte er en introduktion til programmet Kritiske Målepunkter
Læs mereDMS analyseværktøj Yversundhed goldperioden
DMS analyseværktøj Yversundhed goldperioden 24-9-2018 Analyseværktøjet er udviklet i forbindelse med projektet Vejen til 6. laktation, med det formål at analysere resultatet af forskellige managementbeslutninger
Læs mereVejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering
Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Indhold Indhold... 1 Oversigtsbillede... 2 Mælk... 7 EKM leveret (Kg/dag)... 9 Mælk leveret (Kg/dag)... 11 Dagsydelse pr. malkende ko (kg
Læs mereVejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering
Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Indhold Oversigtsbillede... 2 Mælk... 7 EKM leveret (Kg/dag)... 8 Mælk leveret (Kg/dag)... 10 Dagsydelse pr. malkende ko (kg EKM)... 12
Læs mereForlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Læs mereNye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen
1 Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen Prognosen er pr. 24/9-2015 ændret og anvender nye laktationskurver; samtidig er det gamle kosats-begreb erstattet af en ny redigerbar funktion
Læs mereHoldbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Læs mereOpnået
Driftsenhed: 99999 Kvæg Opdateret: 27.05.2015 Besætning(er): 99999 KPO Rapport Dækningsbidrag, pr. årsko inkl. opdræt (1) Bruttoudbytte 33.109 32.517 30.735 31.961 36.844 Sum mælk Kr 30.917 29.458 28.510
Læs mereNye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere
1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har
Læs mereKom godt i gang med Dyreregistrering
Kom godt i gang med Dyreregistrering Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme i gang med Dyreregistrering. Derfor er kun de mest nødvendige funktioner beskrevet.
Læs mereBilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal
Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".
Læs mereProjekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier
Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Arbejdspakke 4 Udvikling af udskrifter og værktøjer i DMS Lars A. H. Nielsen, Redigeret d. 9. dec. 2015 Notat på områder som bør dækkes af DMS Dyreregistrering
Læs mereKvægNøglemøde. 17. april 2018
KvægNøglemøde 17. april 2018 Program Velkomst v/ Niels Borello Lausen, afdelingschef Forretningsudvikling og Kvæg Kvægnøgleresultater 2017 v/ Inger-Marie Antonsen, kvægkonsulent Årets regnskabsresultater
Læs mereBrugervejledning til udskriften ReproAnalyse
Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge
Læs mereBeskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek
Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Indhold: Basisoplysninger... 2 Mælk YKTR... 3 Mælk Mejeri... 7 Reproduktion Cyklisk aktivitet... 11 Reproduktion Brunst... 12 Reproduktion Befrugtningschancen...
Læs mereUdpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation
Kapitel 2 Udpeg indsatsområder Baggrund Når man googler ordet indsatsområde, dukker der 328.000 dokumenter frem, som dækker alt mellem himmel og jord! Tænk hvis alle målene for disse indsatsområder er
Læs mereBeskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek
Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Indhold: Basisoplysninger... 2 Mælk YKTR... 3 Mælk Mejeri... 6 Reproduktion Cyklisk aktivitet... 10 Reproduktion Brunst... 11 Reproduktion Befrugtningschancen...
Læs mereMåling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Læs mereDMS- Team 26. august 2015 VELKOMMEN
DMS- Team 26. august 2015 VELKOMMEN FORMIDDAGENS PROGRAM Tidsplan lukning Faglige nyheder Status på udviklingen Siden sidst MPO, celletallisten og kokort Medicinafstemning Nye nøgletal På trapperne Prognoseændringer,
Læs mereKom godt i gang med DLBR Prognose
Kom godt i gang med DLBR Prognose Kom godt i gang med DLBR Prognose Dette hæfte er en introduktion til prognoseværktøjet. Prognoseværktøjet er beregnet til, på grundlag af registreringer på Kvægdatabasen,
Læs mereØkonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: september 2018
Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: 46653 1. september 21 Værdien af, at bruge tyre med en 2-point højere NTM-indeks end de tyre som bruges i dag: Stigning i DB: 24 kr. om året på besætningsniveau
Læs mereKVÆGNØGLE RESULTATER 2013
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...
Læs mereSådan avler jeg min favoritko
Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereTjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: Ydelse:
Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: - Er alle besætninger med i driftsenheden? o Hvis en besætning har været lukket og er åbnet igen, skal den tilføjes i driftsenheden på ny - Tjek
Læs mereKlovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9
Klovbeskæringslister Klovbeskæringslisterne virker kun hvis du eller din klovbeskærer registrerer klovbeskæringer. Når der er registreret, kan listerne bruges til at finde dyr til beskæring, fordi dyrene
Læs mereBeskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek
Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Mælk Mejeri... 8 Reproduktion Cyklisk aktivitet... 11 Reproduktion Brunst... 12 Reproduktion Befrugtningschancen... 13
Læs mereSæt mål for indsatsområder
Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,
Læs mereHÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER
HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER ORGANICDAIRYHEALTH - Arbejdspakke 5 DISPOSITION Baggrund Spørgeskemaundersøgelse Eksperimentelt forsøg Opsætning
Læs mereNye værktøjer til sundhedsstyring. Tema 11 Styr på sundheden
Nye værktøjer til sundhedsstyring Tema 11 Styr på sundheden Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Dansk Kvæg Nye værktøjer til sundhedsstyring Nøgletalstjek Yversundhed CTV opgørelse Klovsundhed Blokken klovsundhedsrapport
Læs mereStyr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Styr på produktionen i det daglige Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Disposition Beskrivelse af Nørgaard Den daglige overvågning
Læs mereKom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer
Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan. Med DLBR NorFor får
Læs mereFaglige regler og beregningsprocedurer ved beregning af reproduktionsnøgletal i DMS Dyreregistrering
8. marts 2018 Faglige regler og beregningsprocedurer ved beregning af reproduktionsnøgletal i DMS Dyreregistrering Dokumentationen er en samlet beskrivelse af, hvordan reproduktionsnøgletallene i DMS beregnes.
Læs mereDMS INTRODUKTION RYK v/ Ole Klejs, RYK Lone Waldemar, SEGES, kvæg
15. September 2015 DMS INTRODUKTION RYK v/ Ole Klejs, RYK Lone Waldemar, SEGES, kvæg AGENDA Plan for lukning af gl. dyreregistrering Listeudskrifter Ko-oversigt Kvie-oversigt Celletalsliste Mælkeproduktionsopgørelsen
Læs mereKom godt i gang med DLBR Analyseudskrifter
Kom godt i gang med DLBR Analyseudskrifter DLBR KvægIT - DMS Kort beskrivelse Udgivet Februar 2014 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, KvægIT,
Læs mereELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG
ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG 1 »CELLETAL OG YVERSUNDHED«Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Kvæg Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Juli 1995
Læs mereGOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER
GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER TAVLEMØDE Tavlemøder kan bestå af enten weekplanner og/eller forbedringstavle. WEEKPLANNER FORBEDRINGSTAVLE Struktur ved det
Læs mereVejledning til. KvikKoen
Vejledning til KvikKoen KvikKoen, version 1.1 27.06.2006 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en PDA 3 2. Hvad kan KvikKoen 4 3. Hvordan bruges KvikKoen 5 4. Indberetning 6 5. Besætningslister 8 6. Generelt
Læs mereAtypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild
Atypisk mælkefeber Niels-Henrik Hjerrild Gården i Munke-Bjergby Niels-Henrik og Christa Hjerrild 3 voksne børn 2 plejebørn 3 fastansatte 270 jerseykøer + opdræt Non-GM mælk Produktion 9.842 kg EKM / årsko
Læs mereSundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014
Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;
Læs mereRegler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger
Staldregistreringsskema Denne blok kan anvendes både til lovpligtig registrering af kvæg i det offentlige Centralt Husdyrbrugsregister (CHR) og til frivillig registrering af øvrige oplysninger (f. eks.
Læs mereVelkommen til Dansk Holsteins aftenmøde 2014 Er Holstein-koen god på alle egenskaber, - eller skal der ske tilpasninger?
Velkommen til Dansk Holsteins aftenmøde 2014 Er Holstein-koen god på alle egenskaber, - eller skal der ske tilpasninger? På vej mod 11.500 kg mælk, - hvor er dansk Holstein? Leg med tal for mælkeproduktion
Læs mereTjek grundlag: - Sikre at rigtig driftsenhed anvendes - Sikre at samme driftsenhed anvendes til hhv. prognose og foderbudget og produktionsbudget
Tjek grundlag: - Sikre at rigtig driftsenhed anvendes - Sikre at samme driftsenhed anvendes til hhv. prognose og foderbudget og produktionsbudget - Sikre at rigtigt datagrundlag anvendes hhv. prognose,
Læs mereOpstart af Grundoplysninger og Mål
Opstart af Grundoplysninger og Mål Grundoplysninger og mål findes under menupunktet Bedrift i menuen i venstre skærmbillede. Under menupunktet Grundopl. Og mål findes to faneblade hhv. Grundoplysninger
Læs mereDriftsøkonomi og dyrevelfærdsindikatorer beregninger fra svenska data
Driftsøkonomi og dyrevelfærdsindikatorer beregninger fra svenska data System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren & Ann Lindberg Vigtigt for landmanden Kobling til
Læs mereKg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret
1. Besætningsoplysninger Dato: Sidste kontroldato. Køer ialt: Antal levende køer ved sidste kontrollering. Årskøer: 1 årsko = 365 foderdage. Antal årskøer sidste 12 mdr. beregnet ud fra sidst afsluttede
Læs mereDB Tjek Slagtekalv. Arbejdsgangen
DB Tjek Slagtekalv Indhold DB Tjek Slagtekalv... 1 Arbejdsgangen... 1 Fanen OMSÆTNINGER... 2 INDGANG... 3 LEVEBRUG... 4 SLAGTNING... 5 DØD... 6 OPDATERING FRA KVÆGDATABASEN... 6 Fanen STATUSPRISER... 8
Læs mereDMS Dyreregistrering. Vejledning i brug af Dagligt overblik
DMS Dyreregistrering Vejledning i brug af Dagligt overblik Vejledning i brug af Dagligt overblik Dette hæfte er en vejledning i brug af Dagligt overblik i DMS Dyreregistrering. Med Dagligt overblik kan
Læs mereMichael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK
Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK DAGSORDEN Udfordringen Hygiejne en fælles opgave Efter salget tjener firmaerne for mange penge? Case med brug af malkedata
Læs mereKalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1
Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4
Læs mereRaceovervejelser i mit krydsningsprogram
Raceovervejelser i mit krydsningsprogram Mogens Hjort Jensen og Morten Kargo KVÆGKONGRES 2018 Indledning 1. Vælg den tredje race Mogens Hjort Jensens besætning Beskrivelse og udfordringer Overvejelser
Læs mereVejledning til Foderregistrering og Foderkontrol
Vejledning til Foderregistrering og Foderkontrol Indhold Foderregistrering og Foderkontrol sker i forskellige moduler 2 Foderregistrering 3 Fanebilledet Foderforbrug... 7 Fanebilledet Gyldighedsperioder...
Læs mereVejledning til Prognose i DMS Dyreregistrering
Vejledning til Prognose i DMS Dyreregistrering Indhold Funktionsbåndet i Prognose... 2 Opret prognose... 5 Arbejdsgang i udarbejdelse af prognose... 7 Fanen Generelt... 8 Fanen Prognosegrundlag, køer...
Læs mereYou Only Live Twice Beretning. Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver for LandboNords KvægRådgivning
You Only Live Twice Beretning Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver for LandboNords KvægRådgivning Fra Ørkenvandring til Eufori Sidste års beretning var hård Motivation eller erkendelse Jeg græd og I græd
Læs mereKom godt i gang med DLBR Produktionsbudget
Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget Kom godt i gang med Produktionsbudget Dette hæfte er en introduktion til produktionsbudgettet. Produktionsbudgettet er det faglige og tekniske grundlag for budgettering
Læs merePraktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!
Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at
Læs mereNTM HANDLER OM PENGE!
NTM HANDLER OM PENGE! Gert Pedersen Aamand, NAV Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau
Læs mereKom godt i gang med DLBR Nøgletalstjek
Kom godt i gang med DLBR Nøgletalstjek DLBR KvægIT - DMS Kort beskrivelse Udgivet Februar 2014 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, KvægIT,
Læs mereHvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen
Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen Historien bag bedriften 2000 Vi overtager Havredalsgaard Bygger ny stald til 135 køer 2006 Begynder at malke tre gange
Læs mereHolstein-aftenmøde 29. februar Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen
Holstein-aftenmøde 29. februar 2016 Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen Udvikling de seneste 20-25 år De gode historier om Holstein Udvikling frem til Effektive køer Sunde køer Holdbare
Læs mereNye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau
Nye muligheder i insemineringsplan Anders Glasius, Dansk Kvæg Sumberegning på avlsstrateginiveau Ideen til ændring af sumberegningen i insemineringsplanprogrammet kom af de begrænsninger der er i den nuværende
Læs mereResultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.
KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på
Læs mereHandel med kreaturer tvistigheder og erstatning
December 2013 Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning Vejledning vedrørende typiske mangler og fejl ved handlet kvæg Videncentret for Landbrug og SamMark foreslår i dette dokument konkret håndtering
Læs mereKom godt i gang med DLBR Foderbudget
Kom godt i gang med DLBR Foderbudget Kom godt i gang med Foderbudget Dette hæfte er en introduktion til brugen af foderbudget. Foderbudgettet har til formål - med udgangspunkt i køernes og kviernes daglige
Læs mereDet er i dag ikke muligt som landmandsbruger at registrere højde på dyret. Krydshøjde skal tilføjes som en mulighed f.eks. i dette billede.
Notat SEGES P/S Kvæg Kravspecifikation, registrering og enkeltdyrslister Ansvarlig SANC/LAN Redigeret 18-08-16 Projekt: Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Side 1 af 7 Kravspecifikation vedr. registreringsfelter
Læs mereKom godt i gang med DLBR Produktionsbudget
Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget Kom godt i gang med Produktionsbudgettet Dette hæfte er en introduktion til produktionsbudgettet. Produktionsbudgettet er det faglige og tekniske grundlag for
Læs mereType 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle
1 af 6 15-01-2018 09:46 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Miljø > Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle Kvæginfo - 2532 Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for
Læs merePoul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN
Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet
Læs mereØ90 Råbalance - sådan - den økonomiske temperatur
Ø90 Råbalance - sådan - den økonomiske temperatur DLBR Ø90 Råbalance den økonomiske temperatur Råbalancen er et værktøj til at tage den aktuelle driftsøkonomiske temperatur på en ejendom når som helst.
Læs mereVejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening
Vejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening Indledning Græsplanlægning er et værktøj til planlægning af slæt og afgræsning. Det er udviklet som en hjælp til
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereNTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES
NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau Højere
Læs mere1 Regler for Ydelseskontrollen (Version 2015)
1 Regler for Ydelseskontrollen (Version 2015) Følgende regler, der er i overensstemmelse med de generelle retningslinjer vedtaget af den internationale ydelseskontrolorganisation (ICAR), skal overholdes:
Læs mereTag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler
Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.
Læs mereEvaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans
university of copenhagen Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans Publication date: 2013 Document Version Peer-review
Læs mereTryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK
Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Høj LivsProduktion & god Holdbarhed Giver top- og bundlinie Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver & Kvægrådgiver for LandboNords KvægRådgivning AMS@landbonord.dk I et land uden høje
Læs mereAnvendelse af kønssorteret sæd i Danmark
Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående
Læs mereOpmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion.
DeLaval Produktnavn Sælges som ALPRO Windows 6.50. Det samme program kan anvendes både til malkning i AMS og konventionel malkning. Programmet sælges som et samlet grundmodul, hvortil der findes et tillægsmodul
Læs mereMalkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets
Læs mereListe over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse
Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Forklarende variable Knækpunkt (hændelse = ) Kommentarer For hver responsvariabel markeres de forklarende
Læs mereVejledning om trafiklysordningen dyrlæger
Vejledning om trafiklysordningen dyrlæger Trafiklysordningen er udviklet af Fødevarestyrelsen i samarbejde med den Danske Dyrlægeforening og Dansk Kvæg baseret på de obligatoriske dataindberetninger for
Læs mereØkonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...
Læs mereKlovbeskæringslister
Klovbeskæringslister Klovbeskæringslisterne virker kun hvis du eller din klovbeskærer registrerer klovbeskæringer. Når der er registreret, kan listerne bruges til at finde dyr til beskæring, fordi dyrene
Læs mereKom godt i gang med DLBR NorFor Foderregistrering og Foderkontrol
Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderregistrering og Foderkontrol 1 Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderstyring Dette hæfte er en introduktion til Foderkontrol og Foderregistrering i DLBR NorFor Foderstyring.
Læs mereMejerileveringsdata til brug for modulet med kvoteberegning skal indtastes manuelt, da de ikke kan tages med i overførslen fra Kvægdatabasen.
UNIFORM Agri DK Produktnavn Sælges som Uniform-Basis, hvor der ikke er kobling til procesudstyr (mælkemålere, kraftfoderautomater, aktivitetsmålere) eller Uniform-Professionel, der kobles til det eksisterende
Læs mereVejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering
Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering Indhold Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering... 1 Opstart af Foderplan... 2 Opret en Foderplan... 3 Rediger foderplan...
Læs mereKOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING
KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING Morten Kargo, AU, SEGES, Torben Nørremark, VikingDanmark, Mette Sandholm, VikingDanmark Søren Østergård, AU og Anders Fogh, SEGES Kvægkongressen februar 2017 2..
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs merePræsentation og analyse af Kvægnøgleresultater Rik Kool, Kvægkonsulent
Præsentation og analyse af Kvægnøgleresultater 2016 Rik Kool, Kvægkonsulent Forudsætninger Baseret på opgørelser for 2016 118 besætninger 46 Jersey 69 stor race 3 økologer Valgt ud fra dominerende race
Læs mereBilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-
Læs mereTæt opfølgning skaber økonomisk fremgang
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt
Læs mereUdvikling af bedriften:
EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003
Læs mere