Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
|
|
- Jørgen Rasmus Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster i Roskilde 2 ; efter Reformationen Og til 1688 hørte Kirken under Kronen, da den ved Magelægsskøde blev tillagt Sognepræsteembedet i Domkirken blev den Stiftslandsbykirke 4. Kirken ligger paa en flad Skraaning i den sydøstre Udkant af Byen, hævet over denne og nær Sognets Østgrænse. Kirkegaarden, hvorfra der navnlig mod Vest og Nord er vid Udsigt, er stærkt udvidet og hegnet med Kampestensdiger; kun i Sydvest er der bevaret middelalderlige Mure af Kampesten, Munkesten og Kridtkvadre. I Syd, nær Østhjørnet og i Tilknytning til den gamle Mur er der en vandret afdækket Portal (sml. Jersie S. 1093) med fladbuet Køreport og Laage, begge med indvendige False, og en lignende Laage findes i Nordvest; de er opført 1650 (Rgsk.), da en Murermester modtog Betaling for»kirkeporten og to Laager af ny at opsætte«; Portfløje og Laager leveredes af Casper Snedker, Roskilde (Rgsk.). Regnskaberne 1650 oplyser, at Graven til den nordre Kirkerist, der var tre og en halv Alen lang, blev sat med graa Kamp; 1684 fik Graven en ny Rist. En -\Kirkelade nævnes 1641 (Rgsk.).
2 GADSTRUP KIRKE 1125 Fig. 2. Gadstrup. Plan 1:300. Maalt af A. Nystrøm Kirken er et Langhus, bestaaende af romansk Skib og sengotisk Østparti, med to gotiske Tilbygninger: Taarn i Vest og Vaabenhus foran Syddøren. Et Sakristi, vistnok fra 1500 rnes anden Halvdel, laa paa Østforlængelsens Nordside. Orienteringen har Afvigelse til Syd. Af den romanske Kridtkvaderbygning, hvori der træffes enkelte Fraadsten, staar kun Skibets meget svære Langmure, hvis Højde over Terræn (maalt i Sydvest) er ca. 4,45 m. Ved omfattende Restaureringer er Murene blevet afrettet og skalmuret, saaledes at oprindeligt, udvendigt Murværk nu kun ses fra Vaabenhusets Tagrum. Kvadrene er her temmelig raat tildannede, lagt i jævne Skifter med mange O verfalsninger, og bærer Spor efter et 7 8 mm tykt, groft Pudslag. Overvæggenes mere velhugne Kvadre staar med udglattede, ridsede Fuger og Rester af ca. 5 mm tykt Puds, som bærer enkelte Hvidtelag. Af Dørene, der er anbragt usædvanlig langt mod Øst, er den rundbuede nordre synlig i ydre Murflugt, men dens Karme og Stiksten er fornyede, og den søndre er helt omdannet i moderne Tid; ingen oprindelige Vinduer iagttages. Ændringer og Tilføjelser. Før Korets Ombygning og sandsynligvis endnu i 1300 rne blev Skibet dækket af to Fag Hvælvinger, som er Helsten tykke forneden. De hviler paa enkeltfalsede Piller med ensidige, forneden skraafasede Kragbaand, spidse Helstens Skjoldbuer, en to Sten bred Gjordbue og Halvsten brede Ribber, der støttes af smaa, stærkt overpudsede Konsoller, men det gælder om dem som om Hvælvenes andre Enkeltheder, at de er overpudsede saaledes, at det ikke kan afgøres, hvad der mulig stammer fra den moderne Restaurering; Kappernes nedre Kanter markeres af Rundstave. Paa Oversiden
3 1126 RAMSØ HERRED er Hvælvene nærmest kuppelformede med ganske svage Indskæringer foroven, uden Overribber, men med Topforstærkning og oprindelig Lommeudfyldning. Maaske samtidig med eller kort efter Hvælvslagningen opførtes det lave Taarn, der forneden med Undtagelse af den indvendige Trappe er helt af Kridt, i de to øvre Stokværk udvendig af Munkesten og Kridt i Bælter af meget skiftende Højder og indvendig ganske overvejende af Munkesten ligesom Gavlene. Samtidig hermed er Skibets romanske Vestgavl næsten helt nedtaget. Taarnrummet, der staar i Forbindelse med Skibet ved en spidsbuet Arkade med skraafasede Kragbaand, har til de andre Sider slanke, spidsbuede Spareblændinger med højtsiddende, skraafasede Kragbaand. I Vest er der en oprindelig, udvendig spidsbuet, indvendig fladbuet, falset Dør, som nu er tilmuret, og i Nord og Syd højtsiddende, brede, spidsbuede og falsede Vinduer, af hvilke det nordre endnu i Middelalderen blændedes i Lysningen. Rummet dækkes af et skjoldbueløst Krydshvælv med Rundstave langs Kappekanterne, Halvstensribber og flade Kapper uden Overribber. Adgangen til de øvre Stokværk var oprindelig ad en ganske snæver Vindeltrappe i Taarnarkadens Nordvange; til Trappen, som er helt af Munkesten, med løbermuret Skakt, var der Indgang fra Taarnrummet gennem en lille, fladbuet, i Middelalderen tilmuret Dør helt mod Øst i Nordvæggen. Trappen har ingen egentlig Spindel, Trinene er meget høje, og Loftet, som i det lille Forrum er tøndehvælvet, har opefter Form som en halv Tøndehvælving. Trappen udmunder med en rundbuet Dør i det nordvestre Hjørne af Skibets Loftsrum, hvorfra der er Gennemgang til Taarnet ad en fladbuet, mod Vest falset Dør, som sidder lidt lavere end Mellemstokværkets 1854 (Rgsk.) tilmurede Lysaabninger; disse er spidsbuede, udvendig falsede, det vestre dog med indvendig Rundbue. Mellemstokværkets Vinduer er saa usædvanlig store, at man maa have paatænkt Opførelsen af et anseligt Taarn, som dog er blevet opgivet. Det lave Klokkestokværk gaar i eet med Mellemstokværket, og Glamhullerne sidder ganske tæt over dets Vinduer. Glamhullerne er tvillingdelte, spids- eller rundbuede, udvendig i spidsbuet, indvendig i spids- eller rundbuet Spejl. Langmurenes Gesims er ny, og Gavlene, hvis Kamtakker er fornyet flere Gange, blev helt ommuret 1773 (Rgsk.), men det er muligt, at gamle Forhold genspejles i den nuværende Blændingsdekoration (sml. Rorup S. 1112); den bestaar for begge de ellevetakkede Gavles Vedkommende af tre Høj blændinger, de yderste fladbuede, den midterste spidsbuet, bred og tvillingdelt af en Halvstens Stav, som dog forneden i Vest brydes af en fladbuet Aabning, det hele flankeret af to smaa Cirkelblændinger. Endnu i gotisk Tid blev der paa Taarnets Nordside opført et Trappehus til Afløsning for den oprindelige, meget snævre Trappe. Den nye Trappe fik Adgang fra det Frie gennem en Dør, der er fladbuet ligesom den nye Overdør;
4 GADSTRUP KIRKE 1127 Fig. 3. Gadstrup. Langhusets Østparti, set mod Øst. Spindelen er rund, af Kridt, og Loftet bestaar af de sædvanlige, senmiddelalderlige, fladbuede Binderstik. I Vest er der en lille Glug og under den nye Gesims to smaa Trappeblændinger. Østforlængelse og Vaabenhus har, saa vidt det kan afgøres paa Grundlag af Opmaalinger (Løffler) fra før Restaureringen, været af almindelig sengotisk Karakter fra Tiden o Østforlængelsen fremtræder nu med Kridtstensmure som Skibets og med ny, romaniserende Gavl; men før Skalmuringen var Murværket bæltemuret med Tegl indtil Gesimshøjde og derover helt af Tegl. I Syd var der et fladbuet, falset Vindue, Langmurene havde Bloktandgesims og Gavlen, der var helt fornyet 1863 (Rgsk.), ti spidsbuede Høj blændinger, de to midterste smalle og ens høje, samt elleve Kamtakker. I det Indre er der midt i Østvæggen en stor, fladbuet, falset Blænding og i Nordvæggen over en smal Bænk to smallere og fladere, hvoraf den uregelmæssige østre har omsluttet en Sakristidør (sml. ndf.); om Alderen af disse Blændinger vides intet, men de blev delvis omdannede ved den sidste Restaurering; i Sydvæggen, nær Østhjørnet er der endvidere en lille Gemmeniche, og en tilsvarende fandtes tidligere i Østmurens sydlige Del. Det høje Krydshvælv er ganske enkelt, uden Rundstave, Konsoller og Kragbaand; Helstens rulskiftestillede Over
5 1128 RAMSØ HERRED ribber, som ligger ganske løst oven paa Hvælvet, og stor, to Skifter høj Topforstærkning. Vaabenhuset er af Munkesten, men Murene blev 1843 og 1864 (Rgsk.) skalmurede eller helt ommurede, og 1882 forhøjedes Flankemurene 1 Alen og Taggavlen blev atter omsat (Rgsk.); den har (sml. Havdrup S. 1076) over et Savskifte i Fodlinien tre spidsbuede Højblændinger og 11 Kamtakker; Dør og Vindue er fra 1882 (Rgsk.), og det Indre har nyt Bjælkeloft. Sakristiet, som kendes fra Opmaalingerne 1878, blev nedrevet 1881 (Rgsk.). Det var ifølge Løffler af Munkesten i Krydsskifte, fra anden Halvdel af 1500 rne, og dets Østmur flugtede med Korgavlen; i Vest var der et Vindue og i Nord en lille, fladbuet Glug; Gavlen havde fem skiftevis flad- eller spidsbuede Høj blændinger og 11 Kamtakker, af hvilke den nederste til hver Side var prydet med en ganske lille, fladbuet Blænding. Det Indre, der havde fladt Loft, stod i Forbindelse med Koret ved en fladbuet, falset Dør var Sakristiet delvis tækket med Bly, og 1686 blev Taget fornyet af Tegl (Rgsk.). Kirken staar nu i blank Mur med pudsede Blændinger og helt præget af Restaureringen 1881 (Arkitekt: J. D. Herholdt), hvorved Langhusets udvendige Murværk blev helt skalmuret med Kridtkvadre, og Østgavlen ommuret fra Gesimshøjde, forsynet med glat Kam og kronet af et Hjulkors. Endvidere blev de fladbuede, falsede, gotiske Vinduer ændret i ny-romansk Stil, og i Østforlængelsens Nordmur indhuggedes en tilsvarende Vinduesblænding. Alle Tagværker er nye, hængt med Vingetegl, og paa Kamtakkerne er der nye Munketegl fik Domprovst Hans Buch i Roskilde Tilladelse til at aftage Blyet af Kirken, der var tækket halvt med Sten og halvt med Bly 5. INVENTAR Alterbordet (Fig. 3) fra o. 1600, bestaar af Renaissancepanel, hvorunder der ikke er noget muret Bord. Forsiden har tre Arkadefelter med forneden omløbende Slyngbaandsrammeværk, Profilkapitæler og symmetrisk Fladsnit over Bueslagene. Arkaderne flankeres af kannelerede, svagt udbugende toskanske Pilastre, der smalner opad. Kortsidernes Fyldinger er glatte og flankeres af tilsvarende Pilastre. Gesimsen har Tandsnit rensedes og repareredes Bordet af Maler V. Sørensen i Roskilde (Rgsk.); nu har det broget Staffering med kartoucheagtigt Baandslyng i Fyldinger og Arkader. Altertavle (Fig. 3, 4 7) i Renaissance, fra o. 1620, sikkert af Brix Snedker, af Opbygning omtrent som Roskilde Vor Frue og nær beslægtet med Sonnerup- Tavlen fra 1626 (S. 897). Foran Storstykket staar fire svære, glatte Søjler med korintiske Kapitæler og Prydbælter, hvis Kartoucher omfatter Englebørn med Lidelsesredskaber. Storfeltets Arkade har Æggestavkapitæler, omløbende
6 GADSTRUP KIRKE 1129 E. M E. M E. M Fig Gadstrup. Detailler fra Altertavle. 4. Top vinge. 5. Prydbælte fra Storsøjle. 6. Storvinge (S. 1128). Fig. 7. Gadstrup. Figurer fra Altertavle, Adam, Eva og den opstandne Kristus (S. 1128). E. M.1945
7 1130 RAMSØ HERRED M. M Fig. 8. Gadstrup. Døbefont (S. 1131). Rammeværk med spinkelt Fladsnitslyng og i Buevinklerne Engle med Krans og Palmegren. Der er ligeledes Arkader i de etagedelte, smallere Sidefelter, med omløbende, skællagt Rammeværk og i Buevinklerne Englehoveder. De rigt skaarne Storvinger ender foroven i et fantastisk Rovfuglehoved og forneden i en Yolut, over hvilken kun den søndre Vinge har bevaret en fremstikkende Fugleklo. Til Siderne begrænses Vingerne af en Kvindeoverkrop med Palmegren, og over Kloen rager et»delfin- Hoved«med Hængeklæde frem. Midtpartiet optages af en Kartouche med Relieffigurer af Styrken med Søjle (mod Nord) og Klogskaben med Spejl. Den kvartrunde Postamentgesims er rigt dekoreret med Blad- og Blomsterværk omkring Smaaengle og deles af Krumknægte med Englehoveder under Søjlerne. Postamentfremspringenes Muslingeskalnicher, der tidligere maa have rummet Evangelistrelieffer, er tomme. Under de yderste hænger store, flade Kugler. Over den smalle Frise omfattes Gesimsens Fladsnitslyng af Krumknægte med Diademhoveder. Paa Konsoller over Storgesimsen staar Figurer af Adam og Eva. Topstykket har Tvillingarkader, hvis forneden omløbende Rammeværk er skællagt, Æggestavkapitæler og tre Englehoveder over Bueslagene. De flankeres af to Kvindehermer af vanlig Brix-Type, forestillende Tro og Haab. Topvingerne, som ender i et Dyrehoved, der ligner det nederste paa Storvingerne, flankeres af svungne Engleoverkroppe og omfatter et Englehoved. Tavlen krones af en brudt Trekantgavl, hvori staar den opstandne Kristus med Kors. Efter den sidste Istandsættelse staar den smukke Tavle i renset Eg med sparsomme Farver, især rødt, blaat og grøn Lasur, Skriftsteder med nyere Fraktur i Felterne. I Storfeltet indsattes 1859 et Oliemaleri paa Lærred, Kristus og den kananæiske Kvinde, 114x67,5 cm, signeret: F. C. Lund Ogsaa tidligere har Tavlen været Genstand for Istandsættelser og Staffering: 1817 meddeler et Syn, at en Søjle og nogle Sirater var borte malede, forgyldte og bronzerede H. J. Ehlers i Roskilde Tavlen med adskillige Kulører, i det midterste
8 Felt maledes Nadveren, i de fire Sidefelter Figurer med Symboler forestillende Tro, Haab og Kærlighed m. m., i de to Topfelter Moses og Johannes,»alt i samme Stil som det har været malet før«; ogsaa 1859 istandsattes Tavlen, og 1882 repareredes den for 170 Kr. af Maler V. Sørensen, Roskilde (Rgsk.). Fra en gotisk Altertavle fra Slutningen af 1400 rne stammer en Treenighedsgruppe (Fig. 9),»Naadestol«(Duen mangler), ca. 140 cm høj. Under H. J. Ehlers Maling fra 1835 (Rgsk.) spores ældre Farver og Kridtgrund. Nu paa Korets Nordvæg. Alter sølv. Kalk, stemplet med Københavns Byvaaben 1713, med rund Fod paa tilsvarende Fodplade, rundt Skaft og fladtrykt, midtdelt Knop. Bægeret, der er nyere, skyldes vistnok Guldsmed C. L. Christensen, der 1837 forstørrede Kalken (Rgsk.). Under Foden Oldermandsranke og Mestermærke for J. P. Komløv 1713 (omtrent som Bøje 321). GADSTRUP KIRKE t ns, i ni, nwwi V. H.1931 Fig. 9. Gadstrup.»Naadestol«fra Altertavle (S. 1131). Kalk, gjort 1657 af Guldsmed Anders Høller i Roskilde (Rgsk.). Glat Disk. Oblatæske fra 1889, stemplet: J. Holm. Særkalkene er af Sølv med samme Mestermærke. Sygekalk 1803, stemplet med Københavns Byvaaben (Aarstallet udslidt), 15,5 cm høj, med rund Fod uden Fodplade, spidsoval Knop, indknebet Skaftled og slankt, ægformet Bæger. Paa Bægeret graveret:»gastrop Kirke 1803«. Paa Standkanten to Mestermærker for C. A. Blichfeldt (Bøje 733, C B i Rektangel). Disk og Oblatæske, den sidste med udslidt Københavnsstempel, begge med Mestermærke for Blichfeldt (Bøje 734). Alter stag er af gotisk Form, med tre Ringe om Cylinderskaftet. Moderne Kopier eller stærkt opdrejede. Messehagel, anskaffet 1773, af rødt Fløjl, med Guldkors og -galloner (Rgsk.). Alter skranke fra 1834 (Rgsk.), af Smedejern; runde Opstandere med runde Skaftringe foroven og forneden, afsluttet med flade Messingknopper og forbundet med Rundjern. Døbefont (Fig. 8), romansk, af Granit, Kalundborgtype 7. Kummen, der
9 1132 RAMSØ HERRED maaler 72 cm i Tvm., har langs Mundingen en spinkel Tovstav, derunder en Palmetfrise med op- og nedadvendte Treblade i lavt Relief. Foden, der i Modsætning til Kummens graa Granit er rød, har nærmest Form som et Terningkapitæl med stiliserede Lillier i Felterne, to Smaakugler paa hver Side af Midtbladet og Treblade i de nedre Hjørner; i Stedet for Hjørneknopper er der vinkelstillede Rundstave. Overgangen til Kummen markeres ved en Rundstav med parvis tætstillede Tovsnoninger. Intet Afløb. Daabsfad af Tin, 66,5 cm i Tvm., glat, uden Mærker, maaske identisk med det, der 1618 leveredes af Isak Kandestøber i København efter Høj øvrigheds Forordning, for 52 1 / 2 Mark (Rgsk.). Et lille, ottekantet Messingfad, leveret af N. Dreyer i Roskilde 1848 (Rgsk.), er stjaalet i dette Aarhundrede. Daabskande af Tin, sikkert den, der anskafîedes 1845 som Alterkande (Rgsk.). Prædikestol (sml. Fig. 3) i Høj-Renaissance, fra 1619, da Hans Billedsnider i Køge fik Betaling for en Prædikestol med sin Himmel at gøre og opsætte (Rgsk.); i en Synsforretning fra 1620 nævnes den nye Prædikestol,»som skal stafîeres«. Den Hans Billedsnider, som har leveret Stolen og sikkert ogsaa den beslægtede i Nørre-Dalby (S. 1232), maa være Hans Holst den ældre, Fader til Køge-Prædikestolens Mester. Stolen er paa fire Fag, de tre af ens Bredde, Opgangsfaget smallere. De indeholder Arkader med skællagte Pilastre, Profilkapitæler med Tandsnit og Bueslag med Tandsnit under Æggestav. I de tre Fags Buevinkler er der Englehoveder og Frugtfyld i højt Relief; Opgangsfaget har dog kun Plads til eet Englehoved over Bueslaget. I de tre brede Arkader er der Relieffer af Evangelisterne Matthæus, Markus og Johannes med Bøger og Tegn, i Opgangsfaget staar en ung Mand med sammenlagte Hænder, næppe Lukas, da man i saa Fald maatte formode, at han havde haft en Bog i Haanden, selv om der ikke var blevet Plads til Oksen. Paa Hjørnerne ses tre nøgne, joniske Hermer, to Mænd med kraftigt Overskæg og een Kvinde, men alle med ens Buster. Overgangen til de frugtbundtprydede Skafter skjules af Draperi. Frisen er gennemløbende under Gesimsens Æggestav, Postamentfremspringene nu glatte; sikkert har de oprindelig baaret Løvehoveder eller lign. Stolen hviler paa en nyere, raa Egestolpe, der skjules af en polygonal Fyrretræskasse, sikkert fra 1834, da Opgangen blev fornyet (Rgsk.). Den med Stolen samtidige Himmel er sekssidet med en nedhængende Bort af fligede Blade og Æggestav paa Gesimsen, men uden Topstykker; under Loftets fordybede Felt hænger en Due. Himmelen er fastgjort til Væggen ved en snoet Smedejernsstang,»det store Jern«, som Christen Smed 1619 fik 6 Mark og 4 Skilling for at anbringe (Rgsk.). Stolen og Himmelen staar med blankt Træ paa det meste af Rammeværket og iøvrigt en broget Staffering, der skyldes H. J. Ehlers, Roskilde 1835 (Rgsk.), og hvis Farver udbedredes af Maler Y. Sørensen 1882.
10 GADSTRUP KIRKE 1133 Stolestader tingedes med Caspar Snedker i Roskilde om 13 Stole, der ankom det følgende Aar; 1666 leverede han ni Stole med Fodstykker og Opstandere af Eg og»capel«oven og neden (à 6 Dir.), endelig 1668 bestiltes 20 Stole hos Snedker Caspar; de hentedes 1669 (Rgsk.). Af disse 42 Stader er bevaret 33 Gavle, nu paa nær fire med nye Topstykker. Bortset fra to rigere Gavle, der har tilhørt Præsten og hans Hustru, er de øvrige ens. Over et fælles Postamentfelt, der ganske optages af en stor, flad Ædelstensbosse (som paa et Par Gavle flankeres af Volutfladsnit) staar Caspar Lubbekes vanlige Tvillingpilastre med Volutkapitæler, skællagte Skafter og Prydbælte med tunget Barokfylding; den samme gaar igen i Frisefeltet under Æggestav med nedhængende Tandsnit. De fire Gavles gamle Topstykker bestaar af et Midtspir flankeret af Volutter med tungede Kanter. Paa to af Nordsidens Gavle er der i Frisefeltet reliefskaaret LHD og I P D, paa to andre: Anno De to rigere Gavle (Fig. 10), hvis Top- ;f stykker ogsaa er bevarede, er bredere end de an- jf 1 dre og har tre Pilastre. Den ene, der i Frisefeltet \ har reliefskaaret: Margrete, staar som østligste Stade paa Kvindesiden, den anden med: H. Fre-, τr. λ H r Fig. 10. Gadstrup. Kvindesidens ricks, er anbragt som østligste Gavl i Degne- østligste stadegavl (S. 1133). stolen. Navn og Bogstaver henviser til Præsten Frederik Munthes Hustru satte Snedker N. Schellerup, Roskilde, nye Topstykker paa Gavlene, 1866 blev Dørene aftaget og anbragt som Panel (Rgsk.), senere fjernet gav Maler L. Ehlers Staderne en lys Egef arve, den nuværende mørke skyldes V. Sørensen 1882 (Rgsk.). Degnestolen, hvis svære Pult bærer talrige indsnittede Bogstaver og bl. a. Aarstallet 1630, har i Forsidepanelet to gotiske Fyldinger med fladt Foldeværk, der i den ene er afkappet foroven; som Gavle tjener dels den fra Præstekonens Stol hidrørende Gavlplanke, dels en almindelig Stadegavl. Egetræsaadret. Skriftestol og Børnedaabsstol leveredes af Snedkeren i Roskilde fornyedes Skriftestolen (Rgsk.). Pulpitur blev opsat For det nye Pulpitur at forfærdige og opsætte betaltes Rdl. Fjernet 1835 (Rgsk. og Kaldsbog).
11 1134 RAMSØ HERRED Salmenummertavler og Præsterækketavle er moderne Stilkopier, udført af Mette Mortensen i Gadstrup, efter Tegning af Tony Müller. Klokker. 1) 1504, støbt af Arnold de Wou. Reliefminuskler mellem delvis snoede Baand og Lilliefriser:»Dominus Reinerus Doetinchem abbas xxxvii ihrlm me fieri fecit, Arnoldus de Wou me fecit anno D(omi)ni mccccciiii«(»hr. Reiner Doetinchem, 37. Abbed i [Klosteret] Jerusalem, lod mig gøre. Arnold de Wou gjorde mig i Herrens Aar 1504«). Tvm. 96 cm. Klokken er hidført fra Holland 8..2) 1616, støbt af Hartvig Quellichmeier. Versaler mellem Lillie- og Akantusfriser:»Gus mich Hartwich Qvellich Meier zu Kopenhagen anno 1616«. Paa Klokkelegemet er der tre Medailloner, de to med Pelikan, den tredie med en flakt Ørn. Tvm. 89 cm. Klokker. 1 2) Ved Klokkeskatten 1528 afleveredes en Klokke og 1602 endnu een 9. GRAVMINDER Epitafier. 1) O Anna Bernhardsdatter, født 1680 som Datter af Sognepræst, Mag. Øgler i Hesselager og Hilleborg Vidthof, gift 1696 med Sognepræst Jens Radier, død barnløs 1728; under Indskriften: J. R. Rektangulær Trætavle af ganske enkelt Arbejde, i profileret Ramme med tresidet Hængestykke og firsidet Topstykke, der krones af en Konsol; langs Kanterne er der udsavet Rankeværk. Latinsk Indskrift med gylden Fraktur paa sort Bund, Træværket er sort med graagrønne Lister. I Top- og Hængestykke er paa blaa Bund malet Solen, Maanen og Stjerner i Guld, i Slutningen af Indskriften et vinget Timeglas. Paa Skibets Nordvæg. 2) O. 1743, Sognepræst Jørgen Larsøn Widbye, født 1700, 4. April 1732 Medtjener til Gadstrup og Syv, gift 1733 med Anna Sophia Sohl (to Sønner, fem Døtre, af hvilke een Datter lever), død 24. Maj Enken ægtede 1743 Hr. Jacob Ebbesøn. Svarende til foregaaende, men med dansk Indskrift; i Topfeltet Solen og Jahves Navn med hebraiske Bogstaver, i Hængestykket Maanen, Stjerner og Timeglas med Knogler. Paa Skibets Nordvæg. 3) (Fig. 11) Anna Sophia Sohl, født i Kiøge 21. Jan. 1708, gift 1733 med Jørgen Wibye, Sognepræst til Gadstrup og Syv 1732, død 1742, 42 Aar gammel (syv Børn, hvoraf en Datter lever), gift anden Gang 1743 med Jacob Ebbesøn, født i Kiøge 17. Jan. 1711, død i Gadstrup 17 ; hun døde 8. Juli 1781.»Gravmælet«er sat 1782 af deres eneste Søn Jørgen Wibye Ebbesen. Af Træ, i landlig Louis Seize-Stil; den rektangulære Tavle flankeres af to riflede Pilastre og har under en Profilliste et smalt, udsavet Hængestykke. Over den profilerede Gesims er der et halvrundt Topstykke, som omfatter en Muslingeskal-Kartouche med Gudsøje og prydes af tre udsavede Vaser. Gylden
12 GADSTRUP KIRKE 1135 Fig. 11. V. H.1931 Gadstrup. Epitaf 1782 over Anna Sophia Sohl, død 1781 (S. 1134). Fraktur paa sort Bund; Rammeværket er blegrødt, graagrønt og graamarmoreret med Guld samt Ranker malet graat i graat. Paa Korets Nordvæg. Mindetavle over en Soldat, der faldt Gravsten. 1) O Marren Nielsdatter, død 28. Okt. 1619, 17 Aar gammel. Ølandsk Kalksten, 198 x 103 cm, med fordybede Versaler, Rammestreg og Hjørnerosetter. I Skibets Gulv. 2) O Frederik Munthe, Sognepræst til Gadstrup og Syv, død 25. Okt. 1676, 49 Aar gl. Ølandsk Kalksten, 100 cm bred, med latinsk Indskrift i fordybede Versaler. I Korets Gulv, delvis skjult af Alterskranken. 3) O Helle Fransdatter Schrøder, født 15. Sept. 1673, gift med Hr. Jochum Benzøn Paxdorph, død 28. Sept Ølandsk Kalksten, 104 cm bred, med fordybede Versaler. I Korets Gulv, delvis skjult af Alterskranken. 4) 1700 rne. Brudstykke af ølandsk Kalksten; over det udslidte Skriftfelt 72*
13 1136 RAMSØ HERRED ses en Engel, som bekranser Sjælen, i Hjørnerne er der Evangelisttegn med Skriftbaand. Stenen ligger som Trin i Trappen fra Kirkegaardens Nordvesthjørne til Præstegaarden. 5) O Ane Marie Münster, Enke efter Birkedommer Münster paa Ledreborg, født 26. April 1736, død 26. April 1821; derefter Mindeord og Skriftsted. Randprofileret Sandsten, 125x78 cm, med fordybet Kursiv. Paa Kirkegaarden, Vest for Taarnet. 6) O Sognepræst Gutzon Michael Münster, født 17. Okt. 1755, død 5. Sept Randprofileret Sandsten, 131 x80 cm, med fordybet Kursiv. Paa Kirkegaarden, Vest for Taarnet. 7) 1800 rne. Randprofileret Sandsten, 81 x 61 cm, med udslidt, fordybet Skriveskrift. Ved Siden af foregaaende. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber (RA), , , , , (div. Aar), , , , (LA). Inventarliste 1853 (LA). Synsforretning 1620 (RA), Synsprotokoller , , , (LA). Kaldsbog (LA), (ved Embedet). Præsteindberetning til Hofman 1758 (LA). Museumsindberetninger af C. M. Smidt og M. Mackeprang Revideret af E. Moltke, Elna Møller og Kirsten Weber-Andersen J. B. Løffler: Sjællands Stiftslandsbykirker S , Kirken siges 1630 at tilhøre Kronen, men at være forlenet til Kapellanen i Roskilde. Danske Kane. Fortegn, vedk. Kirker og Sognekald (RA).»De øverste Kapellaner ved Roskilde Domkirke var indtil 1752 Sognepræster til Gadstrup- Syv... Naar dette begyndte, vides ikke, men 1584 nævnes... Sognepræst i Syv«(Wiberg: Præstehistorie I, 416). 2 Kirkehist. Saml. 5. R. III, 253, sml. Diplomatarium Danicum 2. R. I, Kronens Skøder II, 662 f., sml. Hofmans Fundationer VII, Stiftslandsbykirker S. 29, sml. Hofmans Fundationer VII, Supplik Protokol Halvaar Nr. 705 (RA). 6 Ved Billedskærer Borre, Havdrup. 7 Mackeprang: Døbefonte S Klosteret Jerusalem ligger i Landsbyen Gerkesklooster i Friesland, Holland. Det plyndredes 1571 af Søgenserne, og ved denne Lejlighed er Klokken antagelig fjernet og siden ført til Danmark. 9 AarbKbh S. 35. Fig. 12. Gadstrup 1793.
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereFig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,
Læs mereFig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereFig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED
Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under
Læs mereFig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men
Læs mere4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.
4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereFig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne
Læs mereFig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereKirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereFig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mereFig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.
Læs mereFig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666
Læs mereFig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg
1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede
Læs mereFig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereFig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til
Læs mereFig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED
Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.
Læs mereV. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved
Læs mereFig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet
Læs mereFig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereFig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte
Læs mereKirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE
P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til
Læs mereFig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereKirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE
Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.
Læs mereFig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs mereFig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereFig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,
Læs mereFig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1930 HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Tystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med rigeligt een Plovs
Læs mereFig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED
i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,
Læs mereKORNERUP KIRKE SØMME HERRED
,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en
Læs mereFig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.
Læs merewww.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.
Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.
Læs mereFig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.
Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,
Læs mereV. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken
Læs mereFig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,
Læs mereM. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED
M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den
Læs mereNordborg Kirkes bygningshistorie
Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser
Læs mereVåbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk
Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereFig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.
Læs mereFig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mereFig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED
Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm
Læs mereFig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.
Læs mereKØGE S. NICOLAI KIRKE
Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt
Læs mereFig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil
Læs mereSprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923
Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereVerninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.
3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik
Læs mereSystemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,
INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning
Læs mereFig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen
Læs mereRUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte
RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere
Læs mereFig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. FUGLSE HERRED
Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. E. Skov 1951 OLSTRUP KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Laurentius 1 (sml. helgenfigur s. 713), er anneks til Erindlev, hvilket allerede
Læs mereDøbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.
Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen
Læs mereFig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,
Læs mereKLOKKETÅRNET RUTS KIRKE
KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER
Læs mereUHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
.C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne
Læs mereFig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1935 GRURUP KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Bested. 23. Juni 1721 blev Kirketienden med
Læs mereKirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober
Læs mereBregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og
BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i
Læs meretil cirkelblændingerne øst herfor.
kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,
Læs mereKirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; ØRUM KIRKE
Fig. 1. Ørum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1935 ØRUM KIRKE HASSING HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; men det har ikke efterladt sig synlige Spor
Læs mereFig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED
Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Kirken, der (1759) siges at være indviet til S. Nicolaus, tilhørte i Middelalderen Næstved Kloster. Den omtales
Læs mereOmkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Hassing. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 HASSING KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden med Reservation af Jus vocandi
Læs mereFig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten
Læs mereFig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL
Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL Helligåndshuset i Nykøbing nævnes første gang 1447, og kirken eller kapellet 1452, da et brev omtaler patronerne for S. Olafs alter i helligåndshus 1.
Læs mereFig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, om hvis Forhold i Middelalderen intet er oplyst udover, at der 1301 nævnes en Sognepræst i Daastrup 1, skulde efter Klemmebrevet
Læs mereSkt. Peders kirke - kalkmalerier
Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde
Læs mereFig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1953 IDESTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Jørgen 1, blev 1486 af kong Hans skænket til Helligånds kapel i Nykøbing
Læs mereKirker i Horsens og omegn
Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,
Læs mereFig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED
Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. V. M. 1953 AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED D en anselige, til S. Dionysius1 viede kirke har med undtagelse af tiden 1864 1920 altid hørt til Ribe stift. I
Læs mereKirken, der efter Reformationen har været Anneks først til Flade 1 og siden 1885 til SØNDER-DRAABY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Sønder-Draaby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 SØNDER-DRAABY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der efter Reformationen har været Anneks først til Flade 1 og siden 1885 til Alsted, blev ved kgl.
Læs mereEjendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE
Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet
Læs mereKirken blev opført 1899.
VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.
Læs mereKirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra ELSØ KIRKE
Fig. 1. Elsø. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 ELSØ KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra 1939 Anneks til Lødderup. Tienden tilskødedes
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mereFig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED
Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. E. M. 1952 OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED Kirken var i middelalderen et biskoppeligt patronat, og at denne statelige kirke oprindelig var et kapel, således som det opgives
Læs mereNORDBY KIRKE SAMSØ HERRED
Fig.1. Ydre, set fra nord. NE fot. 1983. - Exterior seen from the north. NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Kirken har tilhørt øens skiftende ejere (s. 2558) indtil den overgik til selveje 1912. Sagn. Som forklaring
Læs mereFig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst.
Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. HASLE KIRKE Kirken, som 1569 benævnes»hasle Capell«1, tilhørte i middelalderen ærkebispestolen i Lund, men overgik ved reformationen til kronen. Den er nu, som øens
Læs mereFig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1913 MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der kaldtes S. Laurentii, hvis Billede endnu 1755 fandtes bag Alteret (sml. S. 942), nævnes i Roskildebispens
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereFig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der er Anneks til Tæbring, ejedes efter Reformationen af Kronen 1. 1688 nævner Regnskabet, at Korntienden var
Læs mereFig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947
Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 STUBBEKØBING KIRKE Kirken har efter en sen tradition været viet til S. Anna, for hvem der var opfort et kapel ved kirken 1. Et S. Annas alter var
Læs mere652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE
652 FREDERIKSSUND Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. E.M. 1962 FREDERIKSSUND KIRKE UDE SUNDBY KIRKE de Sundby omtales af Saxe, og man ved, at byen 14. maj 1315, af den senere Christoffer II., blev
Læs mereFig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret
Læs mereFig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius
Læs mere