JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til"

Transkript

1 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden til Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor for første gang en undersøgelse af lægdommeres repræsentativitet. Undersøgelsen omfatter både de lægdommere, der havde fungeret i perioden , og dem, der var udtaget for perioden Undersøgelsen viste bl.a., at der var udtaget relativt få personer af anden etnisk herkomst end dansk som lægdommere. På denne baggrund besluttede Justitsministeriet ved en ændring af grundlistebekendtgørelsen at præcisere, at der ved udvælgelsen af personer til grundlisterne så vidt muligt skal tilstræbes en repræsentation af etniske minoriteter svarende til deres andel af befolkningen i kommunen. 2 I et brev til Retsudvalget understregede Justitsministeriet, at der hermed mere tydeligt [tilkendegives], at kommunernes grundlisteudvalg ved kommende udvælgelser af personer til grundlisterne skal være særligt opmærksomme på dette spørgsmål. Med henblik på at belyse om lægdommernes repræsentativitet havde ændret sig, blev der igen i 2004 gennemført en undersøgelse, denne gang vedrørende dem, der var udtaget til at være lægdommere for perioden Imidlertid viste også denne undersøgelse, at forholdsvis få personer af anden etnisk herkomst end dansk var blevet udtaget til lægdommere. I forlængelse heraf ændredes bekendtgørelsen om lægdommere i februar 2007, idet der i en ny 5 a blev angivet, at grundlisteudvalget ved fremsendelse af listen over de personer, der er udtaget af udvalget skriftligt skal redegøre for, hvordan udvalget har søgt at sikre sig, at de udtagne personer udgør et alsidigt sammensat udsnit af kommunens befolkning. 4 På den baggrund blev endnu en undersøgelse gennemført. Denne gang vedrørende dem, der var udtaget til at være lægdommere for 1 Rapporten er tilgængelig på Justitsministeriets hjemmeside: 2 Bekendtgørelse nr. 681 af 10. juli Se 4 Bekendtgørelse nr. 152 af 20. februar ISBN

2 perioden Denne undersøgelse viste en forbedret etnisk repræsentativitet blandt lægdommere. For perioden herefter, , blev lægdommernes repræsentativitet igen undersøgt, og heraf fremgik en yderligere forbedring af den etniske repræsentativitet blandt lægdommere. Dog fortsat ikke en fuldt ud repræsentativ andel. Med henblik på at belyse om andelen af lægdommere med anden etnisk baggrund er forbedret yderligere og for at belyse lægdommernes repræsentativitet i øvrigt, er der gennemført endnu en undersøgelse af repræsentativiteten blandt lægdommere. Denne gang for de lægdommere, der er udtaget for den kommende 4-årige periode fra til Undersøgelsens materiale Fra Østre og Vestre Landsret er der indhentet oplysninger om, hvilke personer der er udtaget til lægdommere for perioden , i det følgende omtalt som 2016-udvalget. Det er de to landsretter, der på baggrund af grundlisterne udtager den personkreds, der skal fungere som lægdommere. Grundlisterne omfatter ca. dobbelt så mange personer som dem, der ender med at blive lægdommere. Efter at have frasorteret personer, der ikke opfylder betingelserne for at blive lægdommere, 6 foretager Østre og Vestre Landsret en tilfældig udvælgelse af det ønskede antal lægdommere blandt de resterende personer på grundlisterne. Tilfældighedsprincippet sikres ved, at der anvendes lodtrækning. I og med at der foretages en tilfældig udvælgelse af personerne fra grundlisterne, bør sammensætningen af den gruppe, der endelig udvælges, afspejle grundlisternes sammensætning. Dog kan persongruppen der frasorteres, fordi betingelserne for at blive lægdommere ikke opfyldes, tænkes at udgøre et skævt udsnit, som bevirker, at personerne i det endelige udvalg er mindre repræsentative, end dem på grundlisterne er. En nærmere undersøgelse heraf viser, at der på enkelte punkter er nogle forskelle mellem persongruppen i henholdsvis grundlisterne og det endelige udvalg. 7 5 Se 6 Eksempelvis personer der er straffet for alvorlige lovovertrædelser. 7 Sammenligningen viser, at der ikke er signifikant forskel på grundlisten og det endelige udvalg med hensyn til personernes kønsfordeling, aldersgennemsnit og andel med anden etnisk herkomst end dansk. For så vidt angår uddannelse, er der en lille, men signifikant underrepræsentation af personer med grundskoleuddannelse og erhvervsfaglig uddannelse blandt det udtrukne udvalg af lægdommere i forhold til grundlisten. Samtidig er der en lille, men signifikant overrepræsentation af personer med gymnasial uddannelse og lang videregående uddannelse blandt det udtrukne udvalg af lægdommere i forhold til grundlisten, mens der ikke er nogen forskel på andelen af personer med henholdsvis kort- og mellemlang videregående uddannelse blandt lægdommerne i forhold til grundlisten. Med hensyn til socioøkonomisk status ses en lille, men signifikant underrepræsentation af selvstændige blandt det udtrukne udvalg af lægdommere i forhold til grundlisten. For alle andre socioøkonomiske kategorier er der ingen forskel på persongruppen blandt lægdommerne i forhold til på grundlisten. 2

3 Oplysningerne om persongruppen i grundlisterne og i det endelige udvalg (lægdommere) fra Østre og Vestre Landsret er suppleret med information fra Danmarks Statistik vedrørende personernes køn, alder, etniske herkomst, uddannelsesforhold og beskæftigelsesmæssige status. Det samlede data er leveret som tabelmateriale, hvilket efterfølgende er bearbejdet af Justitsministeriets Forskningskontor. I det følgende sammenlignes lægdommere med hele befolkningen ud fra de ovennævnte faktorer med henblik på at få indtryk af, hvor repræsentativt et udsnit lægdommerne udgør. Desuden sammenlignes med personer, der var lægdommere i de foregående perioder (1996-, 2000-, 2004-, og 2012-udvalget) for at vurdere, om der i løbet af årene er sket ændringer i repræsentativiteten. Som nævnt sammenlignes også med persongruppen fra grundlisterne udvalget omfatter i alt personer, som har valide personnumre og er mellem 18 og 65 år ved lægdommerperiodens start. Det bemærkes, at de lister over lægdommere, Forskningskontoret har modtaget fra landsretterne, senere ændres en smule, idet de udtagne personer kan begære sig fritaget fra hvervet som lægdommer, hvis de opfylder bestemte betingelser, jf. retsplejelovens 71. Eksempelvis har personer, der er fyldt 60 år, krav på fritagelse. 3. Køn Som det ses af tabel 1, er andelen af mænd og kvinder blandt lægdommerne stort set den samme, hvilket svarer til kønnenes fordeling i befolkningen. Undersøgelserne af de tidligere års udvalg af lægdommere har vist en mindre, men signifikant overrepræsentation af mænd. På dette område er repræsentativiteten således i dag fuldstændig. Tabel 1. Kønsfordelingen i befolkningen* og blandt lægdommere. Befolkningen 2016-udvalget Mand 50,4 % 50,5 % Kvinde 49,6 % 49,5 % I alt 100 % 100 % * Befolkningen omfatter her som i det følgende alene de aldersgrupper, der kan udtages som lægdommere. 4. Alder Personer, der udtages til lægdommere, skal være mellem 18 og 65 år ved lægdommerperiodens start. Det er aldersfordelingen på dette tidspunkt, der ligger bag oplysningerne i figur 1. 3

4 Som det ses af figuren, er aldersgrupperne fra midten af 40 erne og ældre overrepræsenterede blandt lægdommerne, mens aldersgrupperne fra midten af 30 erne og yngre modsat er underrepræsenterede. Figur 1. Lægdommeres faktiske aldersfordeling pr er sammenlignet med den forventede aldersfordeling år 21 år 24 år 27 år 30 år 33 år 36 år 39 år 42 år 45 år 48 år 51 år 54 år 57 år 60 år 63 år Faktisk antal lægdommere Forventet antal lægdommere Den aldersmæssige skævhed blandt lægdommerne er aftaget en smule gennem årene, hvilket afspejler sig i, at forskellen mellem lægdommeres og befolkningens gennemsnitsalder med tiden er mindsket: Mens lægdommerne i 1996-udvalget i gennemsnit var 7,7 år ældre end den del af befolkningen, de repræsenterer, var forskellen for 2000-udvalget på 7,1 år og for 2004-udvalget på 7,0 år. For 2008-udvalget er denne forskel reduceret til 6,3 år og for 2012-udvalget var forskellen på 5,1 år. Dette svarer stort set til 2016-udvalget, hvor lægdommerne i gennemsnit er 5 år ældre end den del af befolkningen, de repræsenterer. Det bemærkes, at den reducerede aldersmæssige skævhed først og fremmest er et resultat af en generelt aldrende befolkning, idet gennemsnitsalderen for lægdommerne har været ret stabil (47-48 år) i den samlede undersøgte periode fra 1996 til Etnisk herkomst Kun personer med dansk statsborgerskab kan blive udtaget til lægdommere. De følgende beregninger er derfor alene baseret på oplysninger om personer med dansk statsborgerskab. 8 Den forventede aldersfordeling blandt lægdommere er udregnet på baggrund af aldersfordelingen i befolkningen 18 til 65 år. 4

5 495 af personerne i 2016-udvalget er af anden etnisk herkomst end dansk, mens det drejede sig om 413 personer i 2012-udvalget, 292 personer i 2008-udvalget, 143 af personerne i 2004-udvalget, 97 i 2000-udvalget og 72 i 1996-udvalget, jf. tabel 2. Der er altså over de seneste 20 år sket næsten en syvdobling i antallet af lægdommere med anden etnisk herkomst end dansk. Stigningen har været mest markant fra 2004 til 2008, hvor der sket godt en fordobling. Fra 2012 til 2016 er sket en stigning på 20 pct. I sidste kolonne i tabel 2 ses en beregning af procentdelen af faktiske udtagne lægdommere med anden etnisk herkomst i forhold til det forventede antal (andensidste kolonne). I de tre første undersøgelser udgjorde det faktiske antal udtagne lægdommere med anden etnisk baggrund lidt over halvdelen af det forventede. Den stigning, der i disse år har været i antallet af lægdommere med anden etnisk herkomst end dansk afspejler således alene stigningen i denne befolkningsgruppe i hele befolkningen. For 2008-udvalget er der derimod tale om en klar forbedret repræsentation, idet der er udtaget tre fjerdedele af det forventede antal med anden etnisk baggrund. Repræsentationen af personer af anden etnisk herkomst blandt lægdommere er forbedret en smule fra 2012-udvalget til 2016-udvalget, hvor der er sket en stigning på 2 procentpoint i andelen af faktiske udtagne lægdommere med anden etnisk herkomst i forhold til det forventede antal. Andelen af personer med anden etnisk herkomst end dansk udgør 4 pct. af det samlede 2016-udvalg, mens andelen af personer med dansk statsborgerskab og anden etnisk herkomst udgør 5 pct. af befolkningen. Tabel 2. Lægdommere af anden etnisk herkomst end dansk fordelt efter periode Det faktiske antal Det forventede antal Lægdommerperiode 9 Det faktiske i forhold til udtagne lægdommere (fuld repræsentation) det forventede antal 1996-udvalget % 2000-udvalget % 2004-udvalget % 2008-udvalget % 2012-udvalget % 2016-udvalget % 5. Uddannelse Lægdommere har gennemgående en højere uddannelse end den del af befolkningen, de skal repræsentere. I befolkningen er det 27 pct., der har en lang eller mellemlang uddannelse, mens det blandt lægdommerne er 44 pct. Modsat er andelen af personer, som alene har en grundskoleuddannelse, mere end dobbelt så stor i befolkningen sammenlignet med lægdommerne. Endvidere ses af figur 2, at der blandt lægdommerne er lidt færre, der har en erhvervsfaglig 9 Det forventede antal personer med anden etnisk herkomst end dansk er udregnet på baggrund af andelen af indvandrere/efterkommere i befolkningen. 5

6 uddannelse og en gymnasial uddannelse i forhold til befolkningen. Det er stort set samme billede, der er set i de tidligere undersøgelser. Figur 2. Højeste fuldførte uddannelse i befolkningen og blandt lægdommere. 40% 35% 30% 25% 20% 15% Befolkningen Lægdommere 10% 5% 0% Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående 6. Socioøkonomisk status Figur 3 oplyser om arbejdspositionen for lægdommere og for befolkningen. Gruppen af selvstændige indeholder både selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Topledere er personer med arbejde inden for planlægning, ledelse, koordinering og evaluering af de overordnede aktiviteter i virksomheder, den offentlige sektor og andre organisationer. Lønmodtagere på højeste niveau forudsætter viden på højeste niveau, bl.a. analyse- og forskningsarbejde, rådgivning, udviklingsarbejde og undervisning. Det er typisk akademisk uddannede, men også lærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og andre med en mellemlang videregående uddannelse indgår i gruppen. Lønmodtagere på mellemniveau forudsætter viden på mellemniveau, typisk en mellemlang eller kort videregående uddannelse. Gruppen omfatter bl.a. lægesekretærer, speditører, politibetjente, ejendomsmæglere m.v. Endelig vedrører Lønmodtagere på grundniveau arbejdstagere med færdigheder på grundniveau inden for kontorarbejde, kundeservice, salg, håndværkspræget arbejde m.v. Gruppen Andre lønmodtagere 6

7 omfatter manuelt arbejde, bl.a. rengøringsarbejde, vagtarbejde, lagerarbejde mv. Gruppen omfatter også personer, som ikke har kunnet indplaceres i de øvrige grupper grundet manglende oplysninger. 10 Figur 3. Socioøkonomisk status i befolkningen og blandt lægdommere % 30% 25% 20% 15% 10% Befolkningen Lægdommere 5% 0% Selvstændige Topledere Lønmodtagere på højeste niveau Lønmodtagere på mellemniveau Lønmodtagere på grundniveau Andre lønmodtagere Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Som det ses af figur 3, adskiller lægdommeres socioøkonomiske position sig fra befolkningens på næsten alle områder. Der er således en signifikant større andel af lægdommerne, der er topledere eller lønmodtagere på højeste eller mellemste niveau sammenlignet med befolkningen. Til gengæld er der for lønmodtagere på grundniveau, andre lønmodtagere, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken en signifikant mindre andel blandt lægdommere, end der er i befolkningen. Dette resultat svarer stort set til det, der er set i de tidligere undersøgelser. 10 Se Danmarks Statistiks fagklassifikation: 11 I de tidligere undersøgelser er den socioøkonomiske status opgjort på baggrund af de årige, mens denne undersøgelse omfatter de årige i henholdsvis befolkningen og blandt lægdommere. Årsagen til, at personer ældre end 62 år ikke indgår, er, at den på nuværende tidspunkt senest tilgængelige socioøkonomiske status er opgjort per ultimo 2013, og personerne ikke må være ældre end 65 år for at kunne indgå som lægdommere i 2016-udvalget. 7

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2012 til 31.12.2015. 1. Indledning I 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor

Læs mere

UNDERSØGELSE AF LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET AF KOMMUNERNES FREMGANGSMÅDE VED UDVÆLGELSE AF PERSONER TIL GRUNDLISTEN

UNDERSØGELSE AF LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET AF KOMMUNERNES FREMGANGSMÅDE VED UDVÆLGELSE AF PERSONER TIL GRUNDLISTEN UNDERSØGELSE AF LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET OG AF KOMMUNERNES FREMGANGSMÅDE VED UDVÆLGELSE AF PERSONER TIL GRUNDLISTEN Britta Kyvsgaard Justitsministeriet Marts 2000 UNDERSØGELSE AF LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppen om udvælgelse af lægdommere

Kommissorium for Arbejdsgruppen om udvælgelse af lægdommere Civil- og Politiafdelingen Dato: 12. januar 2009 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2007-4030-0077 Dok.: UFB40625 Kommissorium for Arbejdsgruppen om udvælgelse af lægdommere 1. Baggrund Den danske strafferetspleje

Læs mere

Hvervet som lægdommer er et borgerligt ombud, og de udtagne personer har derfor som udgangspunkt pligt til at virke som lægdommere.

Hvervet som lægdommer er et borgerligt ombud, og de udtagne personer har derfor som udgangspunkt pligt til at virke som lægdommere. Civil- og Politiafdelingen Dato: 23. november 2010 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2009-4030-0096 Dok.: TKP40718 Vejledning til grundlisteudvalg om udarbejdelse af grundlister 1. Indledning Det fremgår

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark

Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Af Lasse Vej Toft, Analyse- og makroenheden, Økonomisk Sekretariat, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at beskrive udviklingen i andelen af fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Kortlægning af ingeniørlederne

Kortlægning af ingeniørlederne Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant

Læs mere

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud? Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de

Læs mere

Beskæftigelse i procesindustrien

Beskæftigelse i procesindustrien Thomas Klintefelt, chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 APRIL 218 Beskæftigelse i procesindustrien Beskæftigelsen i procesindustrien er steget i de seneste at beskæftigelsen stiger. Sammenfatning I perioden

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Procesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien Marts 2008 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Krisen har ændret billedet......nu handler det om at ruste sig til fremtiden I lyset af den aktuelle økonomiske

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Så velfærdskæden ikke hopper af...

Så velfærdskæden ikke hopper af... Så velfærdskæden ikke hopper af... Temamøder om udvikling af en national handlingsplan for de videregående velfærdsuddannelser Temamøde 1: Øget rekruttering til uddannelserne 8. januar 2009 i Danske Regioner,

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik 5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

3. Hvem har hvilke indkomsttyper i 2005

3. Hvem har hvilke indkomsttyper i 2005 42 - Indkomsttyper 3. Hvem har hvilke typer i 2005 Forskellige befolkningsgrupper har forskellig sammensætning af. Det er klart, at pensionistens og den arbejdsløses hovedsageligt består af overførsels,

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Genindlæggelser Tabel 1-4 er opgørelser over genindlæggelser

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE 17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr nr. 3 2013 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG 29. september 2003 Agnethe Christensen Resumé: FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG Formålet med dette notat er at analysere fordelingen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og udviklingen

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Bortfaldets betydning i dag og over tid

Bortfaldets betydning i dag og over tid Bortfaldets betydning i dag og over tid Belyst ved eksempler Peter Linde Interviewservice pli@dst.dk 27. november 2013 Dagsorden Hvad er en repræsentativ undersøgelse? Definition af responsrate Bortfald

Læs mere

Vækst og beskæftigelse

Vækst og beskæftigelse Vækst og beskæftigelse Udsatte byområder Materiale til udlevering / Kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden i Københavns Kommune Vækst og beskæftigelse for borgere i tre udsatte boligområder 2.660 boliger

Læs mere

Forsikring mod ledighed

Forsikring mod ledighed Forsikring mod ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked hviler blandt andet på, at der er økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed. Dagpengesystemet er derfor et væsentligt element i den danske model, som

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Befolkning og folkekirke Hover Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år

Læs mere

Befolkning og folkekirke X-strup Sogn

Befolkning og folkekirke X-strup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 370 368 738 317 325 642 05-09 år

Læs mere

Befolkning og folkekirke Vor Frue Sogn

Befolkning og folkekirke Vor Frue Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 152 141 293 137 127 264 05-09 år

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere