OM KVALITETSÅRSHJUL OG KVALITETSUDVIKLING I BØRN OG UNGE FÆLLES FORSTÅELSESRAMME

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OM KVALITETSÅRSHJUL OG KVALITETSUDVIKLING I BØRN OG UNGE FÆLLES FORSTÅELSESRAMME"

Transkript

1 OM KVALITETSÅRSHJUL OG KVALITETSUDVIKLING I BØRN OG UNGE FÆLLES FORSTÅELSESRAMME 1

2 KVALITET FOR BØRNENE OG DE UNGE I 2007 besluttede Aarhus Byråd at indføre kvalitetsrapporter - ikke kun på folkeskoleområdet, hvor de er lovpligtige, men i hele Børn og Unge. Samme år vedtog byrådet Aarhus Kommunes virksomhedsmodel som afsæt for mål- og rammestyring. Virksomhedsmodellen udgør den fælles ramme for, at målstyring og rapportering i og på tværs af magistratsafdelingerne i Aarhus Kommune, fastlægges om kæden mellem: Ressourcer - Organisation Ydelser Effekt (ROYE). I 2008 og 2015 blev hhv. den første og anden børne- og ungepolitik vedtaget som det samlede byråds politiske vision for 0-18-årsområdet. Disse byrådsbeslutninger er grundlaget for, at vi i Børn og Unge arbejder datainformeret, og at vi først og fremmest fokuserer på effekterne for børnene og de unge. Det betyder, at man som leder og som ansat i Børn og Unge sigter efter de samme tre effektmål, uanset hvor på 0-18-årsområdet man arbejder, og at der ledelsesmæssigt følges op på, hvor godt det går i forhold til disse mål. Men det betyder samtidig også, at der er udstrakt lokalt råderum til at finde ud af, hvordan man mest meningsfuldt søger at indfri disse mål. Vores ambition er, at de mål, Børn og Unge arbejder efter, giver mening hele vejen fra byrådssalen til rød stue og 6.a. Derfor stræber vi efter, at vores mål når hele vejen rundt om børnene og de unge, så vi kombinerer objektive tegn på børnenes og de unges udvikling med udsagn fra børnene, de unge, forældre, medarbejdere og ledelse om, hvordan det går. Udnyttelsen af det lokale råderum forudsætter, at man har ejerskab til målene og fokus på de væsentligste udfordringer. Derfor er Børn og Unges ledelse, styring og organisatoriske læring tilrettelagt som et kvalitetskredsløb, baseret på dialog og inddragelse. Vi lægger vægt på, at man lokalt har en meningsfuld dialog om resultaterne - ledelse, medarbejdere og forældre imellem. En dialog, som giver alle parter et fælles billede af, hvor det går godt, og hvor der skal sættes særligt ind for at løfte kvaliteten og som sikrer en inddragelse af medarbejdere og brugere i, hvordan man skal sætte ind lokalt. Samtidig lægger vi vægt på at give indsatserne tid til at virke, før vi atter gør status på, hvordan det går for børnene og de unge. Det er i mine øjne den bedste tilgang, når man skal balancere det lovpligtige tilsyn med et ønske om løbende og målrettet at udvikle kvaliteten - såvel i vores dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomstilbud som i sundhedsplejen, tandplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og vores øvrige fællesfunktioner. På de følgende sider kan du blive klogere på Børn og Unges tilgang til kvalitetsudvikling, på de enkelte elementer i kvalitetsårshjulet og deres indbyrdes sammenhæng. Skulle du blive særligt nysgerrig på noget, finder du i alle afsnit henvisninger til mere viden. Som baggrund er det også oplagt, at du læser børne- og ungepolitikken og Børn og Unge på vej mod Stærkere fællesskaber. Jeg håber, at du vil finde beskrivelserne nyttige og meningsfulde. God fornøjelse! Jan Præstholm Direktør, Børn og Unge December

3 INDHOLD BØRNENES OG DE UNGES TRIVSEL, LÆRING OG FÆLLESSKABER SOM VORES FÆLLES MÅL SÅDAN FØLGER VI OP PÅ DE FÆLLES MÅL DE LOKALE RESULTATER DIALOG OM DE LOKALE RESULTATER UDVIKLINGS- OG TILSYNSPUNKTER POLITISK BEHANDLING AF DE LOKALE OG BYDÆKKENDE RESULTATER SAMMENHÆNGENDE UDVIKLINGSPLANER

4 BØRNENES OG DE UNGES TRIVSEL, LÆRING OG FÆLLES- SKABER SOM VORES FÆLLES MÅL OM BØRN OG UNGES EFFEKTMÅL: Med afsæt i børne- og ungepolitikken har byrådet vedtaget tre mål, som tilsammen udtrykker, hvad vi i Aarhus Kommune forstår ved kvalitet for byens børn og unge. Ordlyden af de tre effektmål kan du se her: LÆRING OG UDVIKLING: Alle børn og unge udvikler og udfolder deres potentialer optimalt. De er aktive i egen læring, er motiverede, ihærdige og vedholdende, og har de faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der skal til, for at ruste dem til deres videre uddannelses-/dannelsesforløb. FÆLLESSKABER: Alle børn og unge er en aktiv og værdsat del af et forpligtende fællesskab. De respekterer deres medmennesker og begår sig i forskellighed og mangfoldighed. De deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere og er bevidste om deres medansvar for det samfund, de lever i. SUNDHED OG TRIVSEL: Alle børn og unge har en god og sund opvækst. De trives, er glade og robuste, og de har selvværd og mod på tilværelsen. De er aktive i forhold til egen livskvalitet og er i stand til at træffe reflekterede og kloge valg. Disse tre effektmål er vores fælles pejlemærke det, vi leder og styrer efter i hele organisationen. Det betyder, at vi arbejder efter de samme mål på tværs af hele 0-18-årsperspektivet: Uanset om man er ansat i et dagtilbud, en skole eller et fritids- eller ungdomstilbud, i sundhedsplejen, i tandplejen, som PPR-psykolog eller i de øvrige fællesfunktioner, så har man disse mål for børnenes og de unges udvikling som fælles sigtepunkt. 4

5 De tre effektmål tegner altså den politisk fastsatte retning for Børn og Unge. Internt i organisationen har vi rammesat vores arbejde hen imod disse mål med en organisatorisk vision, vi kalder Stærkere fællesskaber, samt fem strategier, som guider os i det daglige. Med effektmål og strategier som fælles retning og ramme er der imidlertid udstrakt lokalt råderum til at beslutte, hvordan man i det enkelte dagtilbud, på den enkelte skole, i det enkelte fritids- og ungdomstilbud vil organisere sig, prioritere sine ressourcer og tilrettelægge sine indsatser for at nå de fælles mål. Hvis du vil vide mere om, hvordan vi følger op på målene, kan du læse afsnittet Sådan følger vi op på de fælles mål (s. 6) YDRE VILKÅR Fx. Lovgivning, aftaler, overenskomster, befolkningsforhold, teknologi, medier og omdømme GRUNDLAG OG STRATEGI Politikker, visioner, strategier, udviklingsplaner... RESSOURCER ORGANISATION YDELSER EFFEKT RAMMER OG RETNING LOKALT RÅDERUM Stærkere fællesskaber og strategier som ledetråde ift. at udfylde det lokale råderum Børne- og ungepolitikken som afsæt for de tre effektmål RESULTATER OG KOMMUNIKATION 5

6 SÅDAN FØLGER VI OP PÅ DE FÆLLES MÅL OM BØRN OG UNGES MÅLSTYRING VIA REGNSKAB, BUDGET SAMT KVALITETS- RAPPORTER OG UDVIKLINGSPLANER I Børn og Unge arbejder vi efter de samme tre effektmål på tværs af hele 0-18-årsperspektivet. Én gang om året følger vi op på, hvor godt Aarhus som samlet kommune lykkes med disse tre mål. Det sker via det årlige regnskab til byrådet. På baggrund heraf lægger byrådet et fremadrettet budget, som sætter retning for hele organisationens arbejde med børnene og de unge for den kommende periode. Hvert andet år graver vi et spadestik dybere i vores opfølgning på de fælles mål. Med de lokale kvalitetsrapporter ser vi nærmere på, hvordan det går i det enkelte dagtilbud, på den enkelte skole, i det enkelte fritids- og ungdomstilbud i forhold til de tre effektmål. Ud over at afdække fx den pågældende skoles kvalitet, indeholder kvalitetsrapporterne også oplysninger om, hvordan man lokalt har valgt at organisere sig, prioritere sine ressourcer og tilrettelægge sine indsatser for at nå de fælles mål. Det betyder, at vi med kvalitetsrapporterne får øje på, hvilken lokal variation der gemmer sig under de kommunale gennemsnit både hvad angår den kvalitet, man lokalt leverer, men også når det gælder ressourceanvendelse, organisering og valg af indsatser. Det betyder samtidig, at vi med kvalitetsrapporterne kommer tættere på en viden om, hvad der virker og at vi får mulighed for at dele viden med hinanden om perspektivrige indsatser på tværs af byen og på tværs af 0-18-årsperspektivet. Vigtigst af alt er kvalitetsrapporterne således et lokalt ledelsesredskab, som skal understøtte, at ledelsen i dialog med bestyrelse og medarbejdere udvikler kvaliteten af den lokale praksis. Når man i det enkelte dagtilbud, på den enkelte skole og i det enkelte fritids- og ungdomstilbud har haft en dialog om de lokale resultater og har besluttet, på hvilke punkter man skal gøre en særlig indsats for at løfte kvaliteten for de konkrete børn og unge, der benytter tilbuddet, sammenfattes de væsentligste pointer fra de lokale kvalitetsrapporter og -samtaler samt en række tværgående analyser i en hovedrapport til byrådet. Med hovedrapporten følger en byrådsindstilling med Børn og Unges anbefalinger til, hvad der generelt skal til for at løfte kvaliteten på 0-18-årsområdet. Disse anbefalinger bliver til i dialog med Børn og Unge-udvalget samt de faglige organisationer, lederforeninger og forældreorganisationer, der er tilknyttet Børn og Unge. Anbefalingerne formuleres også med blik for, at Aarhus er en stor og meget sammensat kommune, hvorfor indsatser, der er nødvendige eller virkningsfulde ét sted i byen, ikke nødvendigvis er den bedste løsning et andet sted. De lokale beslutninger om, på hvilke punkter man skal gøre en særlig indsats, og byrådets beslutninger om, hvor Børn og Unge som samlet organisation skal løfte børnenes trivsel, læring og udvikling, omsættes herefter i udviklingsplaner med et flerårigt sigte. Udviklingsplanerne forholder sig til, hvordan disse lokale og bydækkende beslutninger helt konkret kan blive til kvalitetsudvikling i det enkelte dagtilbud, på den enkelte skole, i det enkelte fritids- og ungdomstilbud og i de centrale fællesfunktioner. Børn og Unges ambition er, at udviklingsplanerne er sammenhængende og at de gensidigt understøtter hinanden, således at der er en rød tråd i vores respektive arbejde med byrådsbeslutningerne på tværs af byen, på tværs af 0-18-årsperspektivet, centralt og decentralt. 6

7 Ud over den almindelige løbende ledelsesmæssige opfølgning sker denne meget tætte opfølgning på de fælles mål, som nævnt, hvert andet år i stedet for hvert år. Ideen med en sådan 2-årig kadence er at give udviklingsplanernes prioriterede indsatser tid til at virke, før vi atter gør status med de næste lokale kvalitetsrapporter. Hvis du vil vide mere om de fælles effektmål vedr. børnenes og de unges udvikling, som Børn og Unge leder og styrer efter, kan du læse afsnittet Børnenes og de unges trivsel, læring og fællesskaber som vores fælles mål (s. 4) Hvis du vil vide mere om kvalitetsrapporterne og dialogen om de lokale resultater, kan du læse afsnittene De lokale resultater (s. 8) og Dialog om de lokale resultater (s. 11) Hvis du vil se den seneste evaluering af kvalitetsårshjulet, kan du henvende dig i Pædagogisk Afdeling. BUDGETTET BYRÅDSBEHANDLES LOKALE UDVIKLINGS- PLANER UDARBEJDES Jul Aug Sep Okt Nov Dec REGNSKABET BYRÅDSBEHANDLES Maj Jun Jan Apr LIGE ÅR Feb Mar KVALITETSRAPPORT BYRÅDSBEHANDLES Mar Feb ULIGE ÅR Maj Apr REGNSKABET BYRÅDSBEHANDLES KVALITETSRAPPORTER BEHANDLES VED KVALITETSSAMTALER Jan Dec Nov Okt Sep Aug Jul Jun BUDGETTET BYRÅDSBEHANDLES 7

8 DE LOKALE RESULTATER HVERT ANDET ÅR (ULTIMO ULIGE ÅR) LAVER VI LOKALE KVALITETSRAPPORTER FOR ALLE DAGTILBUD, SKOLER, FRITIDS- OG UNGDOMSTILBUD OG FOR BØRN OG UNGES FÆLLESFUNKTIONER. Med de lokale kvalitetsrapporter følger vi hvert andet år op på, i hvilket omfang vi lykkes med de fælles mål ikke kun som samlet kommune, men også i det enkelte dagtilbud, på den enkelte skole, i det enkelte fritids- og ungdomstilbud samt i Børn og Unges fællesfunktioner. Byrådet har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring ikke kun på skoleområdet, hvor de er lovpligtige, men på hele 0-18 års området. KVALITETSRAPPORTERNE TJENER FLERE FORMÅL PÅ ÉN GANG: De understøtter den vigtige lokale dialog mellem ledelse, bestyrelse, medarbejdere og brugere om, hvordan det går, og hvor der er behov for ekstra opmærksomhed De muliggør gensidig læring og udveksling af erfaringer indbyrdes mellem hhv. dag-, undervisningsog fritidstilbud og på tværs af tilbud i hele 0-18 års perspektivet De udgør hovedelementet i det tilsyn, der er pålagt byrådet ved lov På den vis er kvalitetsrapporterne både med til at kvalificere den lokale faglige indsats og den politiske beslutningsproces. De lokale kvalitetsrapporter kvalitetsrapport kvalitetsrapport kvalitetsrapport 2017 dagtilbud 2017 Folkeskoler 2017 fritids- og ungdomsskoleområdet Kvalitetsrapport lokalrapport for Kvalitetsrapport lokalrapport For x skole folkeskole Kvalitetsrapport lokalrapport for Ung i AArhUs Område syd For at kunne det, bygger kvalitetsrapporterne på oplysninger, som i videst mulige omfang kommer hele vejen rundt om børnenes og de unges liv og opvækst. Samtidig rummer de oplysninger om forældresamarbejdet samt om de ressourcer, den organisering og det valg af indsatser, der gør sig gældende lokalt. 8

9 De lokale kvalitetsrapporter bliver til i et samarbejde mellem dagtilbud/skoler/fritids- og ungdomstilbud og Børn og Unges fællesfunktioner. Hovedparten af oplysningerne i rapporterne kommer fra eksisterende registre eller fra bydækkende dataindsamlinger, som varetages centralt. BLANDT DE VÆSENTLIGSTE AF DISSE DATAKILDER KAN NÆVNES: Dialoghjul blandt alle 0-6-årige i dagtilbud Sprogvurderinger af alle 0-6-årige Trivselsundersøgelsen blandt alle folkeskoleelever og klubmedlemmer Tandplejens og sundhedsplejens registre Fremmøde-/fraværsregistrering blandt alle børn i dagtilbud og alle folkeskoleelever Uddannelsesparathedsvurderinger Resultater fra de nationale test og folkeskolens prøver Registerdata vedr. påbegyndelse af ungdomsuddannelse Forældretilfredshedsundersøgelsen Social kapital målingerne, Arbejdspladsvurdering (APV)/medarbejdertrivsel og -sygefravær Økonomistyringssystemet Alt dette er altså oplysninger, som fællesfunktionerne sørger for at indarbejde i alle lokale kvalitetsrapporter. De lokale ledere skal blot indberette nogle få supplerende oplysninger. Endelig behandler de lokale bestyrelser resultaterne på ét eller flere bestyrelsesmøder og afgiver en udtalelse, som også indgår i de færdige lokale kvalitetsrapporter. Med kvalitetsrapporternes sammenstilling af informationer fra børnene og de unge selv, fra forældrene, fra ledere, medarbejdere og bestyrelse samt øvrige registerdata, belyses kvaliteten således fra flere perspektiver, som skal læses i sammenhæng og ud fra et helhedsperspektiv. På den vis er kvalitetsrapporterne et redskab til forenkling og fokusering af det lokale kvalitetsarbejde, samtidig med at de erstatter de mange ad hoc afrapporteringer på enkeltstående oplysninger, der tidligere blev udarbejdet. 0 ÅR 6 ÅR 16 ÅR 18 ÅR Sprog Vægt Tandsundhed Forældretilfredshed Dialoghjul Fremmøde Sprog (0. kl.) Nationale test Karakterer Fravær Trivsel (skole og klub) Sundhedsvaner Vægt Tandsundhed Kriminalitet Forældretilfredshed Uddannelsesparathedsvurdering (8., 9. og 10. kl.) Ungdomsuddannelse (status og afbrud/skift) Kriminalitet 9

10 Hvis du vil se de seneste kvalitetsrapporter, kan du finde dem på Hvis du vil vide mere om nogle af de større dataindsamlinger, der ligger bag kvalitetsrapporterne, kan du finde det her: * Elevtrivselsmålingen ( * Forældretilfredshedsundersøgelsen ( * Social kapital måling (ambu.mitbu.dk/socialkapital) Hvis du vil vide mere om de kvalitetssamtaler der afholdes med afsæt i kvalitetsrapporterne, kan du læse afsnittet Dialog om de lokale resultater på næste side. 10

11 DIALOG OM DE LOKALE RESULTATER HVERT ANDET ÅR (DECEMBER ULIGE ÅR - FEBRUAR LIGE ÅR) AFHOLDER VI LOKALE KVALITETSSAMTALER I ALLE DAGTILBUD, SKOLER, FRITIDS- OG UNG- DOMSTILBUD OG I FÆLLESFUNKTIONERNE. Kvalitetsrapporterne er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporterne følges derfor op af en kvalitetssamtale med deltagelse af alle relevante parter dvs. områdechefen, den lokale ledelse for dagtilbuddet/skolen/fritids- og ungdomstilbuddet samt bestyrelses- og medarbejderrepræsentanter, evt. repræsentanter for børnene og de unge, samt fagkonsulenter. Ved samtalen drøfter man de lokale resultater: Hvad er status på kvaliteten i vores tilbud? Hvordan har vi udviklet os siden sidst? Hvordan klarer vi os i forhold til byrådets fælles mål for alle børn og unge? Hvad er der sket i forhold til de prioriterede indsatsområder, vi aftalte ved sidste kvalitetssamtale? Med afsæt i et lokalt helhedsbillede indkredser man i fællesskab ét eller flere prioriterede udviklingspunkter, hvor man aftaler, at dagtilbuddet, skolen eller fritids- og ungdomstilbuddet i de følgende år skal sætte prioriteret fokus på at løfte kvaliteten. I tilfælde af en særligt bekymrende udvikling eller ved manglende overholdelse af lovgivning, byrådsbeslutninger samt generelle rammer og retninger for Børn og Unge, kan der gives et tilsynspunkt. Disse udviklings- og tilsynspunkter bliver efterfølgende til mere konkrete indsatser og tiltag, som beskrives i den lokale udviklingsplan. 11

12 For at give kvalitetssamtalen substans, og for efterfølgende at forankre udviklingsplanens tiltag i reel lokal kvalitetsudvikling, er inddragelse af medarbejdere, forældre samt børnene og de unge selv helt essentielt. Det gælder både i forberedelsen af samtalen og i den efterfølgende omsætning af udviklingsog tilsynspunkter til konkrete lokale indsatser. Hvis du vil vide mere om de lokale kvalitetsrapporter, der danner afsæt for samtalerne, kan du læse afsnittet De lokale resultater (s. 8) og du kan se de nyeste rapporter på Hvis du vil vide mere om, hvad hhv. et udviklings- og et tilsynspunkt er, kan du læse afsnittet Udviklingsog tilsynspunkter (s. 13) Hvis du vil vide mere om, hvordan de lokalt aftalte udviklings- og tilsynspunkter omsættes til reel kvalitetsudvikling, kan du læse afsnittet Sammenhængende udviklingsplaner (s. 16) Hvis du vil vide mere om, hvordan byrådet får indblik i det lokale kvalitetsarbejde, kan du læse afsnittet Politisk behandling af de lokale og bydækkende resultater (s. 15) 12

13 UDVIKLINGS- OG TILSYNSPUNKTER HVERT ANDET ÅR (DECEMBER ULIGE ÅR - FEBRUAR LIGE ÅR) BRUGER VI KVA- LITETSSAMTALERNE TIL AT INDKREDSE DE OMRÅDER, HVOR DER ER SÆRLIGT BRUG FOR AT LØFTE KVALITETEN I DET ENKELTE DAGTILBUD, PÅ DEN ENKELTE SKOLE, I DET ENKELTE FRITIDS- OG UNGDOMSTILBUD OG I FÆLLESFUNKTIO- NERNE. Udviklingspunkter er betegnelsen for de fremadrettede udviklingstiltag, som aftales i forbindelse med kvalitetssamtalen. Udviklingspunkter indkredser de prioriterede områder, hvor det pågældende tilbud bør sætte særligt ind for at udvikle kvaliteten. Under og efter kvalitetssamtalen drøftes det, hvordan de enkelte udviklingspunkter kan gribes an, og hvilken retning arbejdet med udviklingspunkterne skal tage. 13

14 Tilsynspunkter gives i tilfælde af en særligt bekymrende udvikling eller manglende overholdelse af gældende lovgrundlag, retningslinjer eller byrådsbeslutninger. Med tilsynspunkterne følger en skærpet ledelsesmæssig opmærksomhed samt en intensiveret understøttelse og opfølgning. Tilsynspunkter kan løbende tildeles af områdechefen/fu-chefen evt. efter inddragelse af den relevante faglige afdeling i fællesfunktionerne. Tildelingen af tilsynspunkter sker bl.a. på baggrund af observationer, vurdering af data og den løbende ledelsesmæssige dialog. De bringes i orden inden for en afgrænset og nærmere defineret tidsramme. I forlængelse af kvalitetssamtalen og de konkrete beslutninger om udviklings- og tilsynspunkter har den lokale ledelse ansvaret for at konkretisere, hvordan man vil arbejde med disse over den kommende periode. Dette sker som led i ledelsens arbejde med deres lokale udviklingsplan. Når man i alle dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomstilbud og i fællesfunktionerne har fastlagt lokale udviklings- og tilsynspunkter, bliver disse sammenfattet og indgår i den hovedrapport, der laves til byrådet. Denne sammenfatning af udviklings- og tilsynspunkter er et væsentligt element i Børn og Unges indstilling til byrådet om, hvor der i særlig grad skal sættes ind bydækkende for løfte kvaliteten. Hvis du vil have et overblik over de udviklings- og tilsynspunkter, der blev aftalt ved de seneste kvalitetssamtaler, kan du finde dem i Hovedrapporten for 2015 se Hvis du vil vide mere om dialogen om de lokale resultater, kan du læse det foregående afsnit (s. 11) Hvis du vil vide mere om, hvordan de lokalt aftalte udviklings- og tilsynspunkter omsættes til reel kvalitetsudvikling, kan du læse afsnittet Sammenhængende udviklingsplaner (s. 16) Hvis du vil vide mere om, hvordan byrådet får indblik i det lokale kvalitetsarbejde, kan du læse næste afsnit, som handler om Politisk behandling af de lokale og bydækkende resultater (s. 15) 14

15 POLITISK BEHANDLING AF DE LOKALE OG BYDÆKKENDE RESULTATER PÅ BAGGRUND AF DE LOKALE KVALITETSSAMTALER TAGER BYRÅDET HVERT ANDET ÅR (MARTS LIGE ÅR) EN POLITISK DRØFTELSE AF, HVAD DER GENERELT SKAL TIL FOR AT STYRKE BØRNENES OG DE UNGES UDVIKLING. Når man i alle dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomstilbud og i fællesfunktionerne har haft en dialog om egne resultater og har fastlagt udviklings- og tilsynspunkter, bliver de væsentligste pointer fra de lokale kvalitetsrapporter og -samtaler sammenfattet i en hovedrapport til byrådet. Hovedrapporten tegner et billede af den kvalitet, Børn og Unge som samlet organisation leverer, og viser samtidig, hvilken lokal variation, der gemmer sig under de kommunale gennemsnit. Samtidig fremhæves særligt perspektivrige indsatser. Dermed bliver hovedrapporten også et redskab til videndeling på tværs af byen og på tværs af 0-18-årsperspektivet. En viden, som kan være med til at kvalificere både de lokale indsatser og den politiske debat om området. Med hovedrapporten følger en byrådsindstilling med Børn og Unges anbefalinger til, hvad der generelt skal til for at løfte kvaliteten på 0-18-årsområdet. Disse anbefalinger bliver til i dialog med Børn og Unge-udvalget samt de faglige organisationer, lederforeninger og forældreorganisationer, der er tilknyttet Børn og Unge. Anbefalingerne formuleres også med blik for, at Aarhus er en stor og meget sammensat kommune, hvorfor indsatser, der er virkningsfulde ét sted i byen, ikke nødvendigvis er den bedste løsning et andet sted med andre lokale vilkår. Når hovedrapporten og byrådsindstillingen er blevet behandlet politisk, omsættes byrådsbeslutningerne i reel lokal kvalitetsudvikling via sammenhængende udviklingsplaner. kvalitetsrapport Hvis du vil se den seneste hovedrapport og byrådsindstilling, kan du finde den her: Hvis du vil vide mere om de fælles mål, som kvalitetsrapporterne følger op på, kan du læse afsnittene Børnenes trivsel, læring og fællesskaber som vores fælles mål (s. 4) og Sådan følger vi op på de fælles mål (s. 6) 2015 børn og unge Hvis du vil vide mere om den lokale kvalitetsproces, der går forud for den politiske behandling af hovedrapporten, kan du læse afsnittet Dialog om de lokale resultater (s. 11) Kvalitetsrapport for børn og unge Hvis du vil vide mere om, hvordan byrådets beslutninger sammen med de lokalt aftalte udviklings- og tilsynspunkter omsættes til reel kvalitetsudvikling, kan du læse afsnittet Sammenhængende udviklingsplaner (s. 16) 15

16 SAMMENHÆNGENDE UDVIKLINGSPLANER I LØBET AF SOMMEREN OG EFTERÅRET (LIGE ÅR) OMSÆTTES DE LOKALE AFTA- LER OG BYRÅDETS BESLUTNINGER OM, PÅ HVILKE OMRÅDER DER SKAL GØRES EN SÆRLIG INDSATS, TIL REEL LOKAL KVALITETSUDVIKLING. DET SKER VIA ARBEJDET MED FREMADRETTEDE UDVIKLINGSPLANER FOR BØRN OG UNGES DAGTILBUD, SKOLER, FRITIDS- OG UNGDOMSTILBUD OG FÆLLESFUNKTIONER. Når man i det enkelte dagtilbud, på den enkelte skole, i det enkelte fritids- og ungdomstilbud og i fællesfunktionerne har fastlagt konkrete udviklings- og tilsynspunkter og dermed valgt, på hvilke områder man skal gøre en særlig indsats for at løfte kvaliteten lokalt, begynder arbejdet med at omsætte disse beslutninger til reel kvalitetsudvikling. Det sker via de dynamiske udviklingsplaner, som udarbejdes for alle enheder i Børn og Unge dvs. Lokale udviklingsplaner i alle dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud (LUP erne) samt Fællesfunktionernes udviklingsplan (FFUP en). VISION EFFEKTMÅL MENTAL MODEL SYSTEMER / STRUKTURER SAMARBEJDSRELATIONER ADFÆRDSMØNSTRE / STRATEGIER HANDLEPLAN TILPASNING HANDLINGER OPFØLGNING Inspireret af triple loop learning 16

17 UDVIKLINGSPLANERNE TJENER FLERE FORMÅL PÅ ÉN GANG: De er et internt ledelsesredskab: LUP erne er den lokale ledelses og områdechefens ledelsesredskab i forhold til det enkelte dagtilbud, den enkelte skole eller det enkelte fritids- og ungdomstilbud. Tilsvarende er FFUP en chefgruppens ledelsesredskab i forhold til fællesfunktionerne og den enkelte forvaltningschefs ledelsesredskab i forhold til egen afdeling. De er et væsentligt afsæt for indbyrdes videndeling omkring nytænkende, perspektivrige og virkningsfulde indsatser på tværs af byen og på tværs af 0-18-årsperspektivet. De er også et centralt redskab til kommunikation vedr. målene med og indholdet i den daglige pædagogiske praksis, både i forhold til forældre og øvrige samarbejdspartnere. Begge dele kræver, at udviklingsplanerne er læsevenlige og lette at overskue og at de godkendte udviklingsplaner offentliggøres på lige fod med kvalitetsrapporterne. Endelig er de et vigtigt led i implementeringen af byrådets beslutninger vedr. Børn og Unge som samlet organisation og det kræver sammenhængende udviklingsplaner, som tilsammen tegner en rød tråd i arbejdet med byrådsbeslutningerne på tværs af hele organisationen. Det betyder, at udviklingsplanerne både skal forholde sig til de lokalt aftalte udviklings- og tilsynspunkter og til byrådets beslutninger om, hvad der generelt skal til for at løfte kvaliteten på 0-18-årsområdet. De skal således tage stilling til, hvordan lokale aftaler og bydækkende byrådsbeslutninger tilsammen kan omsættes til reel kvalitetsudvikling i den konkrete lokale kontekst, de vedrører. Derfor inddrager man lokalt både medarbejderne og bestyrelsen i arbejdet med udviklingsplanen. Ud over kravet om, at man konkretiserer, hvordan de lokalt aftalte udviklings- og tilsynspunkter og de bydækkende byrådsbeslutninger skal omsættes til lokale mål og indsatser, er der ingen øvrige indholdsmæssige krav til udviklingsplanerne. Der er således udstrakt råderum til at vælge den ressourceanvendelse, den organisering og de indsatser, der forventes at være mest meningsfulde og virkningsfulde i den konkrete lokale kontekst, hvor kvalitetsudviklingen skal finde sted. Udviklingsplanerne skal blot drøftes med og godkendes af den relevante områdechef (LUP) eller af chefgruppen (FFUP) forud for offentliggørelse på hjemmesiden. Lige som vi udarbejder kvalitetsrapporter hvert andet år, så laver vi også udviklingsplaner med et toårigt sigte. Ideen med denne 2-årige kadence er at give udviklingsplanernes prioriterede indsatser tid til at virke, før vi atter gør status med de næste lokale kvalitetsrapporter. Det betyder, at udviklingsplanerne skal være godkendte inden udgangen af de lige kalenderår. Hvis du vil se de seneste udviklingsplaner, kan du finde dem på de enkelte dagtilbud, skoler og FU-tilbuds hjemmesider. Hvis du vil vide mere om den lokale kvalitetsproces og den politiske behandling, der går forud for arbejdet med udviklingsplanerne, kan du læse afsnittene Dialog om de lokale resultater (s. 11) og Politisk behandling af de lokale og bydækkende resultater (s. 15) 17

om resultatbaseret ledelse og kvalitetsudvikling unge fælles forståelsesramme

om resultatbaseret ledelse og kvalitetsudvikling unge fælles forståelsesramme om resultatbaseret ledelse og kvalitetsudvikling i børn og unge fælles forståelsesramme side 2 Kvalitet for børnene og de unge I 2007 besluttede Aarhus Byråd at indføre kvalitetsrapporter - ikke kun på

Læs mere

KVALITET OG KVALITETSUDVIKLING I BØRN OG UNGE

KVALITET OG KVALITETSUDVIKLING I BØRN OG UNGE PJECE TIL FORÆLDREREPRÆSENTANTER I BESTYRELSER KVALITET OG KVALITETSUDVIKLING I BØRN OG UNGE SOM FORÆLDER KAN DU TAGE DEL I ARBEJDET MED FORTSAT AT SIKRE OG UDVIKLE KVALITETEN I BØRN OG UNGES SKOLER, DAG-

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus

Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 23. februar 2018 Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus Børn og Unges kvalitetsrapport skal behandles af Byrådet hvert

Læs mere

Regnskab 2011 og Budget Udvalgsmøde 21. marts 2012

Regnskab 2011 og Budget Udvalgsmøde 21. marts 2012 Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 21. marts 2012 Børn og Unge-politikken Visionen deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber oplever medborgerskab og bruger det robuste, livsduelige og kreative,

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Spørgsmål stillet af Jan Ravn Christensen (SF): Besvarelse af spørgsmål fra Byrådets drøftelse: Emne

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Spørgsmål stillet af Jan Ravn Christensen (SF): Besvarelse af spørgsmål fra Byrådets drøftelse: Emne Oplæg til Børn og Unge Udvalget Emne Besvarelse af spørgsmål fra Byrådets drøftelse: Sag 21: Børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling Til Kopi til Børn og Unge Udvalget Den 12.9 2014 Spørgsmål

Læs mere

Status og perspektiver på baggrund af Kvalitetsrapporten for Børn og Unge 2015

Status og perspektiver på baggrund af Kvalitetsrapporten for Børn og Unge 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 18. februar 2016 0BStyrket trivsel, læring og udvikling for alle børn og unge Status og perspektiver på baggrund af Kvalitetsrapporten

Læs mere

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012 Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune. Tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Børn og Unge-udvalget Orientering Kopi til

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune. Tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Børn og Unge-udvalget Orientering Kopi til Notat Side 1 af 5 Til Børn og Unge-udvalget Til Orientering Kopi til Tilsyn med enhederne i Børn og Unge BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune Baggrund På byrådsmødet den 30. marts 2016 (sag

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Kære læsere, Da jeg ved udgangen af 2015 sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børneog ungepolitik, var jeg stolt. Stolt,

Læs mere

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015 Notat Emne: Udkast til Fælles mål 0-6 år Den 26. marts 2015 I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten for 2013, blev det i byrådet besluttet, at Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer

Læs mere

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014 Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014: Program Kort om budgetprocessen Forslag til fokus i Budget 2014 Med indlagte drøftelser af hhv. Fælles sprog 0-18 Tegn på kvalitet 0-6 Tegn på succesfuld

Læs mere

Indstilling. Kvalitetsrapport 2007/08 på folkeskoleområdet samt opfølgning herpå. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Kvalitetsrapport 2007/08 på folkeskoleområdet samt opfølgning herpå. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 2. november 2008 Kvalitetsrapport 2007/08 på folkeskoleområdet samt opfølgning herpå Århus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge 1. Resume

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj Lokal udviklingsplan for Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Kvalitetsrapport Udvalgsmødet den 8. november

Kvalitetsrapport Udvalgsmødet den 8. november Kvalitetsrapport 2017 Udvalgsmødet den 8. november Kvalitetsårshjulet Inddragelse af udvalg og organisationer i valget af fokus og analyser i næste runde temadrøftelser Byrådsbehandling af hovedrapport

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skejby Vorrevang Dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Skejby Vorrevang Dagtilbud Lokal udviklingsplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud 2018-20 1 Indhold 1 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2 Fra vision til handling i stærkere fællesskaber... 3 3 Indhold i den lokale udviklingsplan...

Læs mere

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Notat Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Sidst redigeret 24.06.2010/ 20.08.2010 KOMMISSORIUM 1. Baggrund Styregruppen tager

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud Lokal udviklingsplan for Skåde dagtilbud 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan 2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,

Læs mere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Sølyst dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Søndervang Lokal UdviklingsPlan

Søndervang Lokal UdviklingsPlan Søndervang Lokal UdviklingsPlan Stærkere fællesskaber betyder, at vi skal udfordre os selv og hinanden, så vi sammen vælger de bedste løsninger. Med udgangspunkt i et fælles mindset, fælles refleksion

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Ny plan for fritids- og ungdomsskoleområdet Planen for fritids- og ungdomsskoleområdet giver retningen for en videreudvikling

Læs mere

Lokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT)

Lokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT) Lokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT) 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser

Læs mere

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport Kvalitetsrapport Dagplejen 2017-2018 Delrapport 1 Indhold 1. Forord... 3 1.1 Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet... 3 1.2 Målsætninger og opfølgning... 3 1.3 Opfølgning på kvalitetsrapporten... 5 2. Resultater

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik

Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik Forord Jeg er glad for her at præsentere en ny udgave af hele Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik. Side 1 af 11 Vi har i byrådet vedtaget en politik, som er for

Læs mere

Strandvejen Aarhus C. Tlf Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?...

Strandvejen Aarhus C. Tlf Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... Lokal udviklingsplan 2017 1 Strandvejen 96 8000 Aarhus C. Tlf. 86 14 09 95 post@solhjem-aarhus.dk www.solhjem-aarhus.dk 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Læring og udvikling, sundhed og trivsel, rummelighed og forældresamarbejde

Læring og udvikling, sundhed og trivsel, rummelighed og forældresamarbejde k va l i t e t s r a p p o r t Læring og udvikling, sundhed og trivsel, Kvalitets rummelighed og forældresamarbejde Om kvalitet og sammenhængskraft i Børn og Unge. Sammenfatning på baggrund af kvalitetsrapporteringen

Læs mere

Kvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling

Kvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling Kvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling Møde med de fagligeorganisationer og lederforeningerne d. 6/6 2014 Kvalitetskredsløbet Dagtilbud, skoler og

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Notat. Børn og Unges forslag til ændringer i måldelen af B Oversigt

Notat. Børn og Unges forslag til ændringer i måldelen af B Oversigt Notat Emne: B2016 ændringer i afdelingens forslag til mål Til: Udvalgsmøde d. 13/5 2015 Kopi til: Den 7/5 2015 Børn og Unges forslag til ændringer i måldelen af B2016 - Oversigt Børn og Unges forslag til

Læs mere

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Gældende tekst i mål- og indhold INDLEDNING Med vedtagelse af Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse

Læs mere

Gellerup Dagtilbud. Lokal Udviklings Plan 2015/2016

Gellerup Dagtilbud. Lokal Udviklings Plan 2015/2016 Gellerup Dagtilbud Lokal Udviklings Plan 2015/2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Den lokale udviklingsplan - hvad og hvorfor? 1.1 Politiske beslutninger - retningen for hele Børn Og Unge 2015 3 1.2 Fælles indsatser

Læs mere

Lokal udviklingsplan

Lokal udviklingsplan Lokal udviklingsplan 2016-2017 1 1 Indholdsfortegnelse 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge... 3 2.2 Kulturforandring

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Skæring Dagtilbud samt Skæring lokaldistrikt 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Frederiksbjerg Dagtilbud 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge... 3

Læs mere

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Formål Formålet med skolereformen er at sikre en højere faglighed gennem en sammenhængende skoledag og bedre undervisning. Således skal

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Malling dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Malling dagtilbud Lokal udviklingsplan for Malling dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Oddervej...

Læs mere

Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik. Jeg er glad for her at præsentere en ny udgave af hele Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik.

Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik. Jeg er glad for her at præsentere en ny udgave af hele Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik. Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik Forord Jeg er glad for her at præsentere en ny udgave af hele Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik. Vi har i byrådet vedtaget en politik, som er for alle børn og

Læs mere

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige

Læs mere

Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Nørrebro 2015/16

Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Nørrebro 2015/16 Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Nørrebro 2015/16 Lokal Udviklingsplan 2015-16 Dagtilbud Nørrebro december 2014 Side 1 1 INDHOLD 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? 3 2.1 Politiske beslutninger

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT BØRN OG UNGE. Kvalitetsrapport BØRN OG UNGES FÆLLESFUNKTIONER

KVALITETSRAPPORT BØRN OG UNGE. Kvalitetsrapport BØRN OG UNGES FÆLLESFUNKTIONER 1 KVALITETSRAPPORT 2017 BØRN OG UNGE Kvalitetsrapport BØRN OG UNGES FÆLLESFUNKTIONER 2 INDHOLD 1. Kort om kvalitetsrapporten for fællesfunktionerne 2 2. Om Børn og Unges fællesfunktioner 3 3. Opfølgning

Læs mere

Resultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup

Resultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup Resultatkontrakt 2011-2012 for Børneinstitution Hunderup 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret

Læs mere

Janesvej 29a, 8220 Brabrand. Tovshøj Dagtilbud består af: DII Junglen Vuggestuen Tovshøj Børnehaven Skræppen Vuggestuen Mælkebøtten Børnehaven Spiren

Janesvej 29a, 8220 Brabrand. Tovshøj Dagtilbud består af: DII Junglen Vuggestuen Tovshøj Børnehaven Skræppen Vuggestuen Mælkebøtten Børnehaven Spiren Janesvej 29a, 8220 Brabrand Tovshøj Dagtilbud består af: DII Junglen Vuggestuen Tovshøj Børnehaven Skræppen Vuggestuen Mælkebøtten Børnehaven Spiren Revideret d. 10.4.15 Den lokale udviklingsplan hvad

Læs mere

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. september 2008 Børn og unge-politik for Århus Kommune 1. Resume Denne indstilling indeholder forslag til en samlet børn og unge-politik

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Viby Skole 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge... 3 2.2 Kulturforandring

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB INDLEDNING Denne beskrivelse er den fælles ramme og de fælles retningslinjer for samarbejdet om overgang fra SFO til klub et samarbejde, der skal sikre den trygge

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Børnehaven Bjørnbakhus Selvejende dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Børnehaven Bjørnbakhus Selvejende dagtilbud Lokal udviklingsplan for Børnehaven Bjørnbakhus Selvejende dagtilbud 2014-2016 1 Indholdsfortegnelse 1 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn

Læs mere

UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Aarhus Kommune

UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Aarhus Kommune BØRNE- OG UNGEPOLITIK Aarhus Kommune Børne- og ungepolitik Side 2 Børne- og ungepolitik Side 3 Forord Vi er glade for her at præsentere en ny udgave af hele Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik. Vi har

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Lokal udviklingsplan

Lokal udviklingsplan Lokal udviklingsplan 2015-2016 Strandvejen 96 8000 Aarhus C. Tlf. 86 14 09 95 post@solhjem-aarhus.dk www.solhjem-aarhus.dk 1 2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 4 2.1 Politiske

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Inspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter

Inspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter Inspirationsnotat nr. 5c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 12. april 2010 Inspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter Her er samlet en række forslag til udarbejdelsen af en kommunal kvalitetskontrakt.

Læs mere

Gellerup Dagtilbud - Gudrunsvej Brabrand Mågen - Lærken - Spurven - Det Nye Børnehus

Gellerup Dagtilbud - Gudrunsvej Brabrand Mågen - Lærken - Spurven - Det Nye Børnehus Gellerup Dagtilbud - Gudrunsvej 82-8220 Brabrand Mågen - Lærken - Spurven - Det Nye Børnehus Lokal Udviklingsplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Den lokale udviklingsplan - hvad og hvorfor 2 1.1 Politiske

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK AARHUS KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK AARHUS KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK AARHUS KOMMUNE Børne- og Side 3 Side 3 FORORD Vi er glade for her at præsentere en ny udgave af hele Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik. Vi har i byrådet vedtaget en politik,

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Katrinebjergskolen 2016-2017 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge... 3 2.2 Kulturforandring

Læs mere

Indstilling. Børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 20.

Indstilling. Børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 20. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 20. august 2014 Børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling Status og perspektiver på baggrund af kvalitetsrapporteringen for Børn

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Sociale Forhold og Beskæftigelse - 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud Side 1 af 11

Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud Side 1 af 11 Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud 2019 Side 1 af 11 Indhold Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med daginstitutioner...3 Retsgrundlaget

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Lokal Udviklings Plan. 30. september 2018

Lokal Udviklings Plan. 30. september 2018 Lokal Udviklings Plan 2018 2019 30. september 2018 1 Forord Den lokale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang og de prioriterede indsatsområder, som vi i dagtilbuddet arbejder med. Med

Læs mere

Bilag 3. Resultat af høring (oversigtsform)

Bilag 3. Resultat af høring (oversigtsform) Bilag Bilag 3. Resultat af høring (oversigtsform) Ny planen for Fritids og ungdomsskoleområdet har været udsendt i høring sammen med indstillingen til byrådet. I dette bilag præsenteres det overordnede

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Lokal UdviklingsPlan 2018/2019. Gl. Åby Dagtilbud

Lokal UdviklingsPlan 2018/2019. Gl. Åby Dagtilbud Lokal UdviklingsPlan 2018/2019 Gl. Åby Dagtilbud 1 Gl. Åby Dagtilbuds nye logo : Lokal UdviklingsPlan 2018/2019 Gl. Åby Dagtilbud 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan

Læs mere

kvalitetsrapport Kvalitetsrapport for stensagerskolen 2011 Lokalrapport for Stensagerskolen

kvalitetsrapport Kvalitetsrapport for stensagerskolen 2011 Lokalrapport for Stensagerskolen kvalitetsrapport Lokalrapport Kvalitetsrapport for stensagerskolen indhold Kort om kvalitetsrapporten for 3 Skolebeskrivelse Opfølgning på sidste kvalitetsrapport og samtale 4 5 Forældresamarbejde Forældrenes

Læs mere

Direktionens årsplan

Direktionens årsplan Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger

Læs mere

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Indstilling (udkast) Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe

Læs mere

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige

Læs mere