MedCom s forslag til datasæt for Diabetes, KOL og Hjerteinsufficiens.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MedCom s forslag til datasæt for Diabetes, KOL og Hjerteinsufficiens."

Transkript

1 Sjj Fælles Kroniker Data MedCom s forslag til datasæt for Diabetes, KOL og Hjerteinsufficiens. 1

2 Datasæt for diabetes i fælles kronikerdata. Datasættet omfatter diagnosenumrene: E10.0 E10.9: Sukkersyge, insulinkrævende E11.0 E11.9: Sukkersyge, ikke insulinkrævende E13.0 E13.9: Sukkersyge, anden form E14.0 E14.9: Sukkersyge uden specifikation ICPC: kode T90: Sukkersyge/diabetes mellitus. Behandlingsansvar: Egen læge Hospitalsafdeling. Kontaktperson(er) i kommunalt sundhedscenter eller hjemmepleje. Medicinstatus: FMK oplysninger om aktuel medicin. Laboratoriedata: HbA1c Total Kolesterol samt triglycerider Urin albumin Se.creatinin Blodtryk Højde, vægt, BMI Øjenlæge: Henvist dato Øjenlægeundersøgelse gennemført dato Rehabilitering Henvist til rehabiliteringstilbud dato (Henvisning ikke altid registreret) Påbegyndt rehabilitering dato Afsluttet rehabilitering dato Funktionsevne Funktionsevneskema fra hjemmepleje/sygehusstandarden Relevant komorbiditet: Hjerte-karsygdomme Nyresygdom Adipositas 2

3 Datasæt for KOL Datasættet omfatter diagnosenumrene: ICPC kode R95 ICD-10 kode DJ44.X og DJ96X Behandlingsansvar: Egen læge Hospitalsafdeling Kontaktperson(er) i kommunalt sundhedscenter eller hjemmepleje. Medicinstatus: FMK oplysninger om aktuel medicin. Laboratoriedata: Hæmoglobin Leucocyt- og differential tælling Øvrige: Røntgen af thorax (Dato, resultat hvis) FEV Vægt, højde, BMI Rygerstatus: aldrig, tidligere, nuværende. Influenzavaccine dato MRC bedømmelse Rehabilitering Henvist til rehabiliteringstilbud dato (Henvisning ikke altid registreret) Påbegyndt rehabilitering dato Afsluttet rehabilitering dato Funktionsevne Funktionsevneskema fra hjemmepleje/sygehusstandarden Telemedicinske data hvis aktuelle: Sa=2 (Iltmætning målt ved pulsoxymeter), puls, Blodtryk, iltbruger eller ej. Relevant komorbiditet: Depression Osteoporose Adipositas/underernæring 3

4 Datasæt for hjerteinsufficiens. Datasættet omfatter diagnosenumrene: ICD 10: I11.0, I50, I42 og J81 ICPC: K77 Behandlingsansvar: Egen læge Hospitalsafdeling. Kontaktperson(er) i kommunalt sundhedscenter eller hjemmepleje. Medicinstatus: FMK oplysninger om aktuel medicin. Laboratoriedata: Hb, S-electrolytter, S-creatinine, S-glucose, Lever enzymer Øvrige undersøgelser: Ekkokardiografi Vægt, højde, BMI EKG Rtg. Af Thorax Rehabilitering Henvist til rehabiliteringstilbud dato (Henvisning ikke altid registreret) Påbegyndt rehabilitering dato Afsluttet rehabilitering dato Funktionsevne Funktionsevneskema fra hjemmepleje/sygehusstandarden Telemedicinske data hvis aktuelle: vægt Relevant komorbiditet: KOL Diabetes 4

5 Baggrund Eksisterende datasæt, retningslinjer og indikatorer er anvendts som grundlag for udvælgelse af minimumdatasæt. Sundhedsstyrelsen har for KOL udarbejdet en vejledning og for diabetes et forløbsprogram, medens der for hjerteinsufficiens er udarbejdet plan for et pakkeforløb. NIP har udvalgt indikatorer for de tre tilstande. Det er ønskeligt at disse indikatorer, som er udtryk for centrale kvalitetetsparametre, modsvares af data i kroniker data sættet. I regionerne er der udviklet forløbsprogrammer for diabetes, KOL og hjertesygdomme. De essentielle data er indeholdt i disse programmer. DAK-e årskontroller angiver data, som svarer til de datakrav der fremsættes i faglige retningslinjer, referenceprogrammer og i Sundhedsstyrelsens vejledninger. I det omfang det er muligt inddrages data fra kommunernes hjemmeplejesystemer og sundhedscentersystemer vedr. funktionsevne og rehabiliteringsforløb. Diabetes SST Forløbsprogram diabetes Diagnosenumre: E10.0 E10.9: Sukkersyge, insulinkrævende E11.0 E11.9: Sukkersyge, ikke insulinkrævende E13.0 E13.9: Sukkersyge, anden form E14.0 E14.9: Sukkersyge uden specifikation ICPC: kode T90: Sukkersyge/diabetes mellitus. Aftalte besøg 2-4 gange årligt Kontrol af risikofaktorerne: HbA1c, BT og vægt. Ved mikroalbuminuri desuden kontrol af urinen. Gennemgang af eventuel hjemme-blodsukkermålinger Samtale med patienten om oplevelsen af hverdagen med diabetes herunder egenomsorg, psykosociale aspekter og mulighed for inddragelse af nære pårørende, netværk mv. Samtale med patienten om kost-, motions- og rygevaner med henblik på at sikre indsigt og evne til at foretage bevidste valg. Samtale med patienten om den medicinske behandling og behov for evt. justering af behandling og de individuelle behandlingsmål. Afdække behov for yderligere patientuddannelse. Individuel risikovurdering og fastlæggelse af individuelle behandlingsmål. Fastlæggelse/justering af en samlet behandlingsplan i samarbejde med patienten. Årskonsultation én gang om året Samme ydelser som ved aftalte besøg, jf. ovenfor. Stillingtagen til øjenscreening: fundusfoto og visus- eller øjenundersøgelse ved øjenlæge hvert andet år (hyppigere ved mere udtalte nethindeforandringer samt ved graviditet). Fodundersøgelse: fodpulse, fejlstillinger, kallositeter, trykmærker eller manifeste fodsår, undersøgelse med monofilament eller vibrationssans. Vurdering af evt. behov for viderehenvisning til fodterapeut og sårcenter/diabetesambulatorium. Vurdering af symptomer på autonom neuropati, f.eks. seksuel dysfunktion, gastroparese m.v. Undersøgelse for diabetisk nyresygdom: Urin albumin-kreatinin-ratio eller døgnurin-albumin, s-kreatinin. Stillingtagen til evt. viderehenvisning. Undersøgelse for kardiovaskulær sygdom: symptomer og kliniske tegn på iskæmisk hjerte-, hjerne- og perifer karsygdom. Ved mindste mistanke udføres sædvanlig udredning. Screening for kardiovaskulære risikofaktorer i øvrigt: faste-/total-kolesterol, 5

6 HDL- og LDL-kolesterol samt triglycerider. Sikring af, at patienten får relevante tilskud (eksempelvis til medicin, testudstyr, kost). Opstilling af behandlingsmål. Fastlæggelse af behandlingsplan NIP Undersøgelse af langtidsblodsukker (Indikator 1a) Behandlingsintensitet (Type 2) medicinsk behandling ved langtidsblodsukker over 7 % (Indikator 1b) Forebyggelse af hjerte og kredsløbssygdomme - Måling af blodtryk (Indikator 2a) Behandlingsintensitet (Type 1) medicinsk behandling ved blodtryk over 140/90 (indikator 2b) Behandlingsintensitet (Type 2) medicinsk behandling ved blodtryk over 140/90 (indikator 2b) Forebyggelse af hjerte og kredsløbssygdomme - Måling af kolesterol (Indikator 3a) Behandlingsintensitet (Type 2) medicinsk behandling ved totalkolesterol over 4,5 (indikator 3b) Forebyggelse af følgesygdomme Undersøgelse af nyrefunktion (indikator 4a) Behandlingsintensitet medicinsk behandling ved nyrepåvirkning (indikator 4b) Forebyggelse af følgesygdomme - undersøgelse af øjne (Indikator 5a) Forebyggelse af følgesygdomme - undersøgelse af øjne (Indikator 5b) Forebyggelse af følgesygdomme - undersøgelse af fødder (Indikator 6) Samlet undersøgelsespakke DAK-e Værdier fra laboratorie skemaet Tilmeldt diabetes forløbsydelsen. Følges i praksis MCS88012 Hemoglobin A1C NPU03835 / NPU27300 Cholesteroler (total) NPU01566 / NPU18412 Microalbuminurin NPU19661 Lipidsænker Atc gruppe c10 ACE/ACII hæmmer Atc gruppe C09 Blodtryk Systolisk DNK05472 / MCS88019 hjemme Diastolisk DNK05473 / MCS88020 hjemme Bmi Højde (NPU03794) / Vægt (NPU03804) Rygerstatus MCS88011 Ålborg. Hans-Henrik Lervang. Forslag til kroniker datasæt for type 2 diabetes (1) Kliniske data Diabetes type (diagnose) og debutår Vægt, højde, BMI BT, øjenundersøgelse, fodstatus Laboratorie-data HbA1c, urin-albumin/kreatinin-ratio, lipider Medicin Behandlingsmål Behandlingsansvar Forslag til kroniker datasæt for type 2 diabetes (2) Kommunikation Primært behandlingsansvar 6

7 Givne behandlings-/rehabiliteringstilbud Tilbudte inkl. afviste behandling-/rehabiliteringstilbud Tværsektorielle henvisninger Tværsektorielle tilbagemeldinger Tværsektorielle force majeure meldinger/avis Patient meldinger Komorbiditet: Hjerte-karsygdomme Nyresygdom Lungesygdom (KOL) 7

8 KOL Diagnosekoder ICPC kode R95 ICD-10 kode DJ44.X og DJ96X Definitioner: Forced vital capacity (FVC) Forced vital capacity (FVC) is the volume of air that can forcibly be blown out after full inspiration, measured in liters. FVC is the most basic maneuver in spirometry tests. Forced expiratory volume in 1 second (FEV1) FEV1 is the volume of air that can forcibly be blown out in one second, after full inspiration. Average values for FEV1 in healthy people depend mainly on sex and age, according to the diagram at left. Values of between 80% and 120% of the average value are considered normal. Predicted normal values for FEV1 can be calculated online and depend on age, sex, height, weight and ethnicity as well as the research study that they are based upon. FEV1/FVC ratio (FEV1%) FEV1/FVC (FEV1%) is the ratio of FEV1 to FVC. In healthy adults this should be approximately 75 80%. In obstructive diseases (asthma, COPD, chronic bronchitis, emphysema) FEV1 is diminished because of increased airway resistance to expiratory flow; the FVC may be decreased as well, due to the premature closure of airway in expiration, just not in the same proportion as FEV1 (for instance, both FEV1 and FVC are reduced, but the former is more affected because of the increased airway resistance). This generates a reduced value (<80%, often ~45%). In restrictive diseases (such as pulmonary fibrosis) the FEV1 and FVC are both reduced proportionally and the value may be normal or even increased as a result of decreased lung compliance. A derived value of FEV1% is FEV1% predicted, which is defined as FEV1% of the patient divided by the average FEV1% in the population for any person of similar age, sex and body composition.. MRC skalaen (The Medical Research Council Dyspnoe Scale) 1. Ingen åndenød undtagen ved kraftig anstrengelse. 2. Åndenød ved hastværk og gang op ad bakke. 3. Går langsommere end andre i samme alder pga. åndenød, eller må stoppe for at få luft ved almindelig gang i fladt terræn. 4. Stopper for at få luft efter ca. 100 m eller nogle få minutter ved gang i fladt terræn. 5. Kan ikke forlade huset pga. åndenød eller får åndenød ved af- og påklædning Sundhedsstyrelsens vejledning om KOL KOL er defineret ved FEV1/FVC < 70 %, og klassificeres ud fra FEV1 i % af forventet værdi i følgende grader: Mild KOL FEV1 > 80 % af forventet værdi Moderat KOL 50 % < FEV1 < 80 % af forventet værdi Svær KOL 30 % < FEV1 < 50 % af forventet værdi Meget Svær KOL FEV1 < 30 % af forventet værdi Relevante undersøgelser Røntgen af thorax Blodprøver: Hæmoglobin, leukocyt- og differential tælling. Højde, vægt og BMI beregning Yderligere diagnostiske undersøgelsere Hjemmepeakflow registrering over 14 dage ved mistanke om astma. a-1-antitrypsinbestemmelse ved tidlig KOL-debut el. disposition til udvikling af KOL i familien. Diffusionskapacitet/Transfer factor for kulmonoxide (kulilte) (TLCO) ved uoverensstemmelse mellem symptomer og spirometri EKG diagnostik af mulig hjertelidelse. Pulsoxymetri ved cyanose, cor pulmonale el. FEV1 < 50 % af forventet. 8

9 Ekspektorat til dyrkning ved vedvarende purulent opspyt. Henvisning til lungeambulatorium mhp CT/ evt. HR-CT scanning af thorax ved uoverensstemmelse mellem symptomer og spirometri, abnorme fund ved thorax rtg. vurdering mhp. kirurgisk intervention. Henvisning til ekkokardiografi ved mistanke om cor pulmonale. Pro-BNP18 mhp. afklaring af venstre ventrikelsvigt. NIP indikatorer: Lungefunktionsmåling - måling af FEV1, ambulante patienter (Indikator 1) Vurdering af ernæringstilstand, ambulante patienter (Indikator 2) Vurdering af graden af åndenød, ambulante patienter (Indikator 3) Rygestatus, ambulante patienter (Indikator 4) Rygestop, ambulante patienter (Indikator 5) KOL-rehabilitering, ambulante patienter (Indikator 6) Hjælp til vejrtrækning med NIV-behandling (skånsom behandling med ansigtsmaske), procentdel af alle indlagte patienter (Indikator 7) Hjælp til vejrtrækning med NIV-behandling (skånsom behandling med ansigtsmaske) procentdel af indlagte patienter, hvor der er givet enten NIV-behandling og/eller respiratorbehandling (Indikator 8) 30-dages dødelighed, indlagte patienter (Indikator 9) DAKe: årskontrol Værdier fra laboratorie skemaet Rygestatus MCS88011 Bmi Målt indenfor de seneste 6 mdr. Højde (NPU03794) / Vægt (NPU03804) FEV1 i % af den forventede værdi Målt indenfor de seneste 12 mdr. MCS88023 Værdien skal være heltal Influenza vaccination Udført inden for de seneste 12 mdr. Ydelseskode '8920','8921', '8922','8923','8924','8925' MRC skala for funktion fra 1 til 5 MCS88021 Antal eksacerbationer Målt indenfor de seneste 12 mdr. MCS88022 Forløbsprogram Region H: Diagnostiske kriterier som SST Komorbiditet: Hjertesygdom, depression, osteoporose, underernæring, adipositas. Ålborg. Lene Birket-Smith og Lone Myrup Undersøgelser Spirometri: FEV Reversibilitetstest med beta 2 antagonist: FEV % af forventede. BMI Rygerstatus: aldrig, tidligere, nuværende ryger MRC Henvist til KOL rehab Har gennemført KOL rehab Ønsker ikke KOL rehab Rehab ikke aktuel på grund af helbredstilstande 9

10 KRAM Telemedicinske data: SaO2, puls, BT. Iltbruger eller ikke Eventuelt CO2, INR, Vægt Influenzavaccine. Komorbiditet: Hjertesygdom Depression Osteoporose Underernæring eller adipositas 10

11 Hjerteinsufficiens Hjerteinsufficiens er et klinisk syndrom med tegn på væskeretention, åndenød eller trætbarhed, i hvile eller under anstrengelse, og med objektive tegn på reduceret systolisk funktion af venstre ventrikel i hvile. Sidstnævnte vil næsten altid være påvist ved ekkokardiografi, der må betragtes som en obligatorisk undersøgelse for at stille diagnosen. Såfremt der efter ekkokardiografi fortsat er tvivl om diagnosen, støtter bedring af symptomer efter start af specifik behandling at diagnosen er korrekt. (Dansk Cardiologisk Selskab) Kronisk hjertesvigt kan opdeles på forskellige måder men i klinisk praksis er det væsentligt at skelne mellem venstresidig hjertesvigt pga. nedsat uddrivningsfraktion (ejektion fraktion=ef) også kaldet systolisk svigt, og andre årsager der uspecifikt kan betegnes non-systolisk hjertesvigt. Hjertesvigt forligger, hvis følgende forhold er opfyldt: 1. Symptomer (åndenød, ødemer, træthed) 2. Påvist nedsat venstre ventrikelfunktion (ekkokardiografi eller anden billeddannende metode) eller anden kardiel dysfunktion 3. Det er understøttende for diagnosen, men ikke noget sikkert tegn, hvis patientens symptomer lindres på diuretisk behandling. (ref. Forløbsbeskrivelse for rehabilitering af hjertesvigtspatienter Bispebjerg Hospital, Sundhedscentrene Østerbro og Nørrebro, Hjemmeplejen og praktiserende læger) Registrering af hjerteinsufficiensdiagnosen (ICD 10: I11.0, I50, I42 og J81) er formentlig ikke særlig nøjagtig til at registrere antallet af tilfælde i Danmark Funktionsniveau Patientens funktionsniveau er afgørende for prognose og behandling. Ud fra symptomer gradueres den venstresidige hjerteinsufficiens efter New York Heart Associations (NYHA) klassifikation NYHA I: Ingen symptomer, selv ikke ved betydelig anstrengelse. Eksempel: Pt. formår betydelige anstrengelser som raske jævnaldrende NYHA II: Symptomer ved moderat anstrengelsesniveau. Eksempel: Pt. kan ikke følge med raske jævnaldrende i let øget tempo NYHA III: Symptomer ved let fysisk anstrengelse Eksempel: Pt. bliver stakåndet/træt ved gang i eget tempo inden døre NYHA IV: Symptomer i hvile Eksempel: Tale- orthopnø NIP Indikatorer Ekkokardiografi ultralydsundersøgelse af hjertet (Indikator 1) Vurdering af funktionsevnen (Indikator 2) Medicinsk behandling - ACE-hæmmer/ATII-receptor antagonist (Indikator 3.a) Medicinsk behandling - betablokker (Indikator 3.b) Medicinsk behandling aldosteronantagonist (Indikator 3.c) Henvisning til fysisk træning (Indikator 4) Patientundervisning (Indikator 5) Genindlæggelse (Indikator 6) Dødelighed (Indikator 7) Udredning. Dansk Cardiologisk Selskab. EKG tages altid, og røntgen af thorax sædvanligvis. Kontrol af biokemi med hæmoglobin, leukocytter, trombocytter, elektrolytter, kreatinin, leverprøver, glukose og lipidprofil. 11

12 Ekkokardiografi er nøgleundersøgelsen i udredning af hjertesvigt, idet objektiv kardiel dysfunktion i hvile er et diagnostisk kriterium, ligesom undersøgelsen ofte giver holdepunkter for hjertesvigtets ætiologi. Ekkokardiografi skal ikke rutinemæssigt gentages, men som hovedregel altid ved ved uforklarede ændringer i det kliniske billede. Ekkokardiografi bør som hovedregel gentages efter at patienten er fuldt optitreret i ACE-hæmmer, angiotensin-receptor blokker (ARB), betablokker og aldosteron-antagonist, hvis der er overvejelser om yderligere terapi (ICD, CRT, Ivabradin). Transøsophagal ekkokardiografi er sædvanligvis udelukkende indiceret til afklaring af evt. klapsygdom. Supplerende undersøgelser har til overordnet formål at afklare ætiologi, prognose og comorbiditet/differentialdiagnostik. Afklaring af iskæmisk hjertesygdom og sværhedsgraden heraf i form af myokardiescintigrafi, hjerte-ct eller koronararteriografi. Patienter med hjertesvigt og angina pectoris bør som hovedregel have foretaget koronararteriografi. Laboratrieundersøgelser (Task force under European Society of Cardiology): Hb, leukocyter, blodplader S-electrolytter, S-creatinine, S-glucose, Lever enzymer (C-reactive protein (CRP), (TSH), S-urinsyre and S-urinstof kan overvejes). DAK-e Hjerteinsufficiens årskontrol Værdier fra laboratorie skemaet Vægt NPU03804 Rygerstatus MCS

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige

Læs mere

MedComs kronikerprojekt

MedComs kronikerprojekt MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version

Læs mere

Laboratoriegrupper til datafangst. en manual. 31. oktober 2012 Bjarke Skov

Laboratoriegrupper til datafangst. en manual. 31. oktober 2012 Bjarke Skov Laboratoriegrupper til datafangst en manual Sådan bruges laboratoriegrupper Vælg laboratoriegruppe (shift F11) i laboratoriefanebladet Vælg den ønskede gruppe Herefter indtastes I felterne. Alle felter

Læs mere

STORE PRAKSISDAG 2019 KOL FOR PRAKSISPERSONALE

STORE PRAKSISDAG 2019 KOL FOR PRAKSISPERSONALE STORE PRAKSISDAG 2019 KOL FOR PRAKSISPERSONALE Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek Store Praksisdag d. 31. januar 2019 Lisa Piontek Ansat i almen lægepraksis i Søborg siden 2006 KOL i Danmark En af

Læs mere

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han

Læs mere

Patient fordeling. 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter. Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7.

Patient fordeling. 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter. Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7. Patient fordeling 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7 Opsporing af KOL patienterne Hvor er rygerne? Hvordan får vi fat i

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Ikke- aku5e livstruende hjertesygdomme

Ikke- aku5e livstruende hjertesygdomme Hjerterpakkerne Regeringsgrundlaget Regeringen vil indføre optimale pakkeforløb for forundersøgelse og behandling for patienter med livstruende hjertesygdomme på samme måde som på kræftområdet. Regeringen

Læs mere

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Registreringsskema i Hjertesvigt

Registreringsskema i Hjertesvigt Registreringsskema i Hjertesvigt På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjertesvigt som aktionsdiagnose (A-diagnose) skal

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER NIVEAU I Patienten får kun åndenød ved Årlige forebyggelsessamtaler Tilbyder: Diagnostisk uafklarede svær anstrengelse. på baggrund af DAKs KOL-indika- Rygestopkurser patienter med lungesygdom og /eller

Læs mere

NOVAX manual Indholdsfortegnelse

NOVAX manual Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forløbsplaner... 2 KOL... 2 Type 2 Diabetes... 2 Aktivering af forløbsplaner... 3 Analyse og afsendelse af data til forløbsplaner... 4 Oprettelse af forløbsplaner... 7 Hent fra FMK...

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Resultater... 4 Ekkokardiografi

Læs mere

Lungefunktionsundersøgelse. LKO-kursus 6/ Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH.

Lungefunktionsundersøgelse. LKO-kursus 6/ Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH. Lungefunktionsundersøgelse LKO-kursus 6/2 2018 Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH. Hvorfor LFU Vigtig ved udredning af pt. med dyspnø. Kan bruges som led i differential diagnostisk

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

KOL FOR PRAKSISPERSONALE

KOL FOR PRAKSISPERSONALE KOL FOR PRAKSISPERSONALE Sygeplejerske Lisa Piontek Lisa Piontek Ansat i almen lægepraksis i Søborg i 12 år Ingen interessekonflikter Program Definition Udredning (anamnese, spirometri) Klassifikation

Læs mere

1 Poul Henning Madsen

1 Poul Henning Madsen Poul Henning Madsen 1 2 Hvad håndterer vi i Lungemedicin SLB? Uafklarede lungeinfiltrater og stadieinddeling af malign sygdom i thorax Uafklarede radiologiske fund (eksempelvis mediastinal adenopati) Uafklarede

Læs mere

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Lægedage Hypertension og hjertesvigt Kursusleder Konsultationssygeplejerske Gitte Mailandt Undervisere Alment praktiserende Læge Jesper Lundh Lægedage Gennemgang af anatomien og fysiologien

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den

Læs mere

Rationel brug af en kardiolog. Tina Svenstrup Poulsen Ledende overlæge, PhD, MPM Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Rationel brug af en kardiolog. Tina Svenstrup Poulsen Ledende overlæge, PhD, MPM Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Rationel brug af en kardiolog Tina Svenstrup Poulsen Ledende overlæge, PhD, MPM Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Fælles pres på jer og os. Pakke -princippet har reduceret faglighed

Læs mere

Dokumentnavn: Procedure for håndtering af patienter med diabetes type 2 i Lægecenter Korsør.

Dokumentnavn: Procedure for håndtering af patienter med diabetes type 2 i Lægecenter Korsør. Standard 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis Dokumentnavn: Procedure for håndtering af patienter med diabetes type 2 i Lægecenter Korsør. Dato for ikrafttrædelse: 1. december 2015 Dato for revision:

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. juni 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

KOL forløb Hvordan organiserer vi det i Oksbøl?

KOL forløb Hvordan organiserer vi det i Oksbøl? KOL forløb Hvordan organiserer vi det i Oksbøl? 1: Alle kontakter skal have påført diagnose 1: Alle kontakter skal have påført diagnose 2: Veluddannede sygeplejersker 1: Alle kontakter skal have påført

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende

Læs mere

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013 28. maj 13 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

Diabetesindberetning... 2

Diabetesindberetning... 2 Indholdsfortegnelse Diabetesindberetning... 2 Sådan gør du som læge... 3 Sådan gør du som sekretær eller sygeplejerske... 4 Godkendelse af indberetninger som læge... 4 Fejl ved afsendelsen af indberetningen...

Læs mere

KOL i Almen Praksis. Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne

KOL i Almen Praksis. Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne KOL i Almen Praksis Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne Lidt om mig Rune Ahrensberg Praktiserende læge i Sorø Kvalitets- og efteruddannelseskonsulent i Region Sjælland Lægehuset

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

KOL Organisation i Almen praksis. Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl

KOL Organisation i Almen praksis. Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl KOL Organisation i Almen praksis Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er almen praksis opgave? Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er svært

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Lungeforeningen www.lunge.dk Sundere lunger - livet igennem Lungeforeningen arbejder for, at flere danskere lever med sundere lunger livet igennem. Din støtte

Læs mere

Vejledning til forløbsplaner i

Vejledning til forløbsplaner i November 2018 Vejledning til forløbsplaner i 1 Databehandleraftale For at forløbsplanerne kan sendes til sundhedsmappen, så skal klinikken have indgået en databehandleraftale med KiAP. Har klinikken ikke

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

NY OVERENSKOMST 2018

NY OVERENSKOMST 2018 NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere

Læs mere

Beregningsregler for indikatorer i DrKOL

Beregningsregler for indikatorer i DrKOL 1 Beregningsregler for indikatorer i DrKOL Patientpopulation 1 Inklusionskriterier Alle ambulante patienter 30 år med følgende diagnose som aktionsdiagnose: DJ44.X Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. Indledning På Sundhedsstyregruppens møde den 17. august 2015 blev det besluttet, at udskyde

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde

Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde 1 Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde Fuldmægtig Mette Myrhøj Marts 2017 AGENDA Kort redegørelse

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis

Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kan man tale livsstil og ændre livsstil med en kronisk psykiatrisk patient det tværsektorielle samarbejde? fysisk sygdom, metabolisk syndrom hos psykisk syge

Læs mere

Indhold. KOL i Danmark. Mangelfulde oplysninger om medicinstatus, og. 4 ud af 45 patienter blev indlagt af e.l.

Indhold. KOL i Danmark. Mangelfulde oplysninger om medicinstatus, og. 4 ud af 45 patienter blev indlagt af e.l. KOL i Danmark Praksiskonsulent Praksiskonsulent Herlev Hospital Gladsaxe kommune Almen praksis rolle i diagnostik, opfølgning og behandling af KOL hvordan samarbejder vi om et bedre liv for KOL patienten?

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse

Læs mere

Støtte til deltagelse i implementeringsgrupperne... 15.000 kr. I alt...41.500 kr. Nanna Salicath Afdelingschef Sundhedsafdelingen, Samsø Kommune

Støtte til deltagelse i implementeringsgrupperne... 15.000 kr. I alt...41.500 kr. Nanna Salicath Afdelingschef Sundhedsafdelingen, Samsø Kommune Ansøgning om økonomisk støtte fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012 fra Samsø Kommune. Samsø Kommune søgte i første

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

Udvikling af KOL fra vugge til krukke

Udvikling af KOL fra vugge til krukke Korsika 2016 KOL Udvikling af KOL fra vugge til krukke Symptomer Lungefunktion Sygdoms grad Mikroskop: lunge og bronkievæv Billeddiagnostik Celler og enzymer Arv Årsags faktor Sygdomsstart Tid (alder)

Læs mere

Kursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk

Kursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk Kursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 1. BAGGRUND FOR KOL-KURSUS

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Introduktion til ICPC og datafangst

Introduktion til ICPC og datafangst Introduktion til ICPC og datafangst International Classification of Primary Care Udgives af Wonca s International Classification Committee (WICC) Fordele ved klassifikation Kommunikation og viden Struktur

Læs mere

Type 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning

Type 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning Type 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning Udgiver Region Hovedstaden > Center for Sundhed & Sundhedsfaglig råd - Endokrinologi Dokumenttype Vejledning Version 1 Forfattere

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Case 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål?

Case 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål? Case 1 55 årig mand. Ikke set i praksis i 8 år. Møder på grund af hyppig og natlig vandladning gennem 1 måneds tid. Er disponeret for adipositas og T2DM (mater). Overvægtig fra ungdommen. Aktuelt ikke

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk

Læs mere

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn: Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering

Læs mere

Dansk Voksen Diabetes Database

Dansk Voksen Diabetes Database Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Datadefinitioner Version 4.0 Marts 2015 2 Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest c/o Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Aarhus

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal Birthe Daugaard Diagnoseklassifikation Hvilke fordele ser du ved at diagnosekode? Hvad bruger du diagnosekodning til? Hvilke ulemper ser

Læs mere

Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne

Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere

Læs mere

Type-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

KOL I Almen praksis Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008

KOL I Almen praksis Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL I Almen praksis Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er almen praksis opgave? Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL almen praksis opgave Forudsætninger: viden struktur tid vilje Rune Pallesen,

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

Online KOL-rehabilitering

Online KOL-rehabilitering Online KOL-rehabilitering CIMT konference Hindsgavl Slot Sygeplejerske Lisbeth Østergaard Lungeambulatoriet, Bispebjerg Hospital lisbeth.marie.oestergaard@regionh.dk KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Dagens program Siden sidst? Opsummering Brainstorm på senkomplikationer/senfølger Seksualitet Mine senfølger (tegn) Sidemandsdrøftelse Pas dine kontrolbesøg! Hvem

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Diabetes Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik sundhedsaftale for type 2 diabetes

Læs mere

Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011)

Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011) Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011) Nedenstående tabel viser, hvordan indikatoropfyldelsesgraden for de forskellige indikatorer er beregnet i NIP-hjerteinsufficiens.

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret

Læs mere

DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes

DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes V. Diabetessygeplejerske Susanne Myrup Houe ERFARINGER MØDET MED PERSONEN Indlagte patienter med demens/hukommelsesbesvær

Læs mere

Kan min hjertepatient tåle at rejse i højderne?

Kan min hjertepatient tåle at rejse i højderne? Kan min hjertepatient tåle at rejse i højderne? Risikovurdering - individuel Hvad er status for patientens hjertesygdom? Stigning til hvilken højde? >1500 m I hvor lang tid, skal patienten være i højde?

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d studie - MAST domæner Baggrund Formål effektmål Metode Resultater Kvalitativt studie

Læs mere

Hjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

Hjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p

Læs mere

Skizofreni via LPR: beregningsregler

Skizofreni via LPR: beregningsregler Skizofreni via LPR: beregningsregler Patientgrundlag Kun patienter med en indlæggelse eller et ambulant forløb med skizofrenidiagnose og uden tillægskoden for mental observant indgår i grundlaget for i

Læs mere

A. Generelle forhold for flere specialer.

A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.09.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for

Læs mere

Lægedage. Velkommen til Lægedage

Lægedage. Velkommen til Lægedage Velkommen til Ydelser anvend overenskomsten korrekt v/ Bodil Johnsen Bruno Melgaard Jensen Dagens program 9.00-10.30: Konsultation, Tk, E-K 10.30-11.00: Pause 11.00-12.00 : Årskontrol, Tillægs, P- markering,

Læs mere

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular

Læs mere

Den fynske model for diabetesbehandling

Den fynske model for diabetesbehandling Den fynske model for diabetesbehandling Jan Erik Henriksen Overlæge, Klinisk lektor, PhD Formand for Fyns Diabetes Udvalg Endokrinologisk Afdeling M Odense Universitetshospital Den fynske model - Idégrundlag

Læs mere

HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d.

HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d. HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d. ÅRSAGER TIL DYSLIPIDÆMI Dyslipidæmi ses ved Diabetes mellitus (type 1 og type 2) Hypotyreose

Læs mere