Opsving, men vi sakker langsomt bagud

Transkript

1 Opsving, men vi sakker langsomt bagud AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.POLIT RESUMÉ Opsvinget har bidt sig fast i dansk økonomi trods et overraskende stort fald i BNP i 3. kvartal i år. Efter nogle år med moderat vækst, nåede væksten sidste år op på 2 pct. og væksten tegner i år til at blive i samme størrelsesorden. Vi forventer en vækst i år på 2,0 pct. hvilket er pænt, men dog lavere end landene omkring os. Når vi kigger på de økonomiske indikatorer for verdensøkonomien, så ser det globale opsving ud til at fortsætte en tid endnu, hvilket også taler for fortsat fremgang i dansk økonomi men vi forventer desværre heller ikke, at væksten i 2018 kommer til at matche den europæiske vækst. Den primære årsag til, at vi har svært ved at følge med landene omkring os, er, at opsvinget er ved at løbe tør for arbejdskraft. Det er derfor afgørende, at der gennemføres økonomiske reformer, som øger arbejdsudbuddet. Da det tager tid før reformer får deres fulde effekt, så er vi også nødsaget til styrke virksomhedernes muligheder for at rekruttere arbejdskraft fra udlandet allerede på kort sigt. I tillæg til et øget arbejdsudbud bør finanspolitikken være stram så den økonomiske politik ikke øger presset på arbejdsmarkedet. Manglen på arbejdskraft vil mindske væksten i dansk økonomi Et nærliggende spørgsmål er naturligvis, hvornår næste reelle krise rammer dansk økonomi. Det er umuligt at komme med et præcis svar på det spørgsmål, men efter vores vurdering ser den globale økonomi robust ud i øjeblikket, så hvis vi taler en udefrakommende krise, så skal vi nok 2-3 år frem i tid. Men allerede inden da vil det danske opsving miste styrke, hvis arbejdsstyrken ikke udvides. Så udfordringerne trænger sig allerede på nu. Vi forventer ikke ny krise lige nu, men Tabel 1 Opsving i dansk økonomi væksten er højere i resten af Europa Real vækst Privat forbrug 2,3 1,7 1,7 Offentligt forbrug 0,3 0,9 0,5 Faste bruttoinvesteringer 6,0 1,7 4,3 Lagerforøgelser 0,0-0,2 0,0 Eksport af varer og tjenester 2,8 3,3 1,7 Import af varer og tjenester 3,8 2,5 2,1 BNP 2,0 2,0 1,8 Note: lagerforøgelser opgjort som bidrag til realvækst i BNP 2,4 2,4 2,2 2,2 2,0 2,0 2,0 2 1,8 1,8 1,8 1,6 1,6 1,4 1, Dansk vækst Eurozonen vækst Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, og egne beregninger DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2017 #20

2 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 jan-17 apr-17 jul-17 PROGNOSE DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV #20 DECEMBER 2017 Fuld fart på Europa Når vi kigger på de økonomiske indikatorer for Europa, så har de over de seneste måneder været stigende, og uanset om man kigger på erhvervslivets eller forbrugernes syn på fremtiden, så er der optimisme at spore. Fremgangen kan også ses i vækstraterne, jf. figur 1. I år venter vi en vækst i euro-området på i størrelsesordenen 2,3-2,4 pct., hvilket vil være den højeste vækst siden Det europæiske opsving ventes at fortsætte ind i 2018, hvor vi forventer en vækst på 2,2 pct. PMI indekset for Euroområdet lå i november på det højeste niveau i mere end 6,5 år. Væksten i Europa ventes både i år og næste år at være over 2 pct. Der har været talt meget om de økonomiske effekter af det forestående brexit. Der er ingen tvivl om, at brexit kan forventes at trække den europæiske vækst ned, men effekterne kommer gradvist, så der er ikke grund til at forvente, at brexit kommer til at føre til en egentlig økonomisk krise i Europa. Når vi taler den britiske økonomi, så er effekterne af brexit større, og de kan allerede ses i økonomien, som er gået betydeligt ned i gear. Den lavere vækst i Storbritannien smitter naturligvis negativt af på dansk økonomi, men selvom vi taler om et vigtigt eksportmarked, så er andre markeder vigtigere for danske eksportører. Brexit har ikke afsporet europæisk økonomi Over de seneste måneder har der også været fokus på den politiske situation i Spanien. Det er svært at sige, hvor store økonomiske effekter striden mellem centralregeringen i Madrid og lokalregeringen i Catalonien får, men fortegnet er givet. Politisk ustabilitet rammer både virksomhedernes investeringer og det private forbrug. Da Spanien er en stor økonomi, så er det ikke utænkeligt, at den politiske usikkerhed i Spanien kan få målbare konsekvenser for væksten i hele Europa, men det er, når vi taler effekterne på dansk økonomi vigtigt at erindre, at Spanien ikke er blandt vores store eksportmarkeder. Politisk usikkerhed i blandt andet Spanien har kun lille effekt på dansk økonomi Figur 1 Solid BNP-vækst på begge sider af Atlanten trods politisk usikkerhed 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 - (1,00) (2,00) Kilde: Eurostat og OECD. Årsvækst i BNP, faste priser DANSK ERHVERV 2

3 2010M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M10 PROGNOSE DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV #20 DECEMBER 2017 Den fine vækst har sikret, at beskæftigelsen i Europa sætter rekord i øjeblikket. Ledigheden er dog fortsat høj, men det skyldes i høj grad uhensigtsmæssige strukturer på arbejdsmarkedet. I Euroområdet er ledigheden faldet støt, så den nu for første gang siden krisen er nået ned under 9 pct. Niveauet er dog betydeligt højere end, hvad vi ser i USA. Beskæftigelsesrekord i Europa Trods det strammere arbejdsmarked er inflationspresset fortsat moderat særligt i Europa. Der er derfor heller ikke udsigt til, at den Europæiske Centralbank kommer til at hæve renten før tidligst 1. halvår ECB har offentliggjort, at deres støtteopkøbsprogram mindst vil løbe til september 2018, og renteforhøjelser kommer ikke på tale, så længe opkøbsprogrammet fortsat løber. Dermed er der også udsigt til ekstremt lave renter herhjemme en tid endnu. Vi venter, at den første danske renteforhøjelse kommer i midten af Det er dog tænkeligt, at de lange renter kommer til at stige en smule over det kommende år, men vi venter ikke store rentebevægelser, jf. figur 2. Udsigt til lave renter trods opsving Figur 2 Ekstremt lave danske renter i meget lang tid Pct. p. a Nationalbankens indskudsbevisrente 10 årig statsobligationsrente Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Det er ikke kun i Europa, at væksten er pæn. Trods politisk usikkerhed i USA, så er vækst og jobskabelse ligeledes fornuftig. Ledigheden er nået ned på et lavt niveau, og lønvæksten er langsomt på vej op. Amerikansk økonomi er længere fremme i opsvinget end Europa, og man har derfor også gentagne gange hævet renten. Der er grund til at forvente yderligere renteforhøjelser over de kommende år men selvom højere rente er på agendaen, så ventes renteniveauet også om et år at være meget lavt. Fornuftig vækst i USA Kigger vi på væksten i Kina, så er vækstraterne langsomt på vej ned, men niveauet for væksten er fortsat højt. Den nyligt afsluttede nationalkongres i det kinesiske kommunistparti indikerede ikke større ændringer af den økonomiske linje og de Asiatisk vækst ser også fortsat solid ud DANSK ERHVERV 3

4 seneste års tendens til svagt aftagende vækst over tid kan derfor forventes at fortsætte. Når vi samler sammen på det globale vækstbillede, så må man konstatere, at det understøtter væksten herhjemme. Væksten ventes generelt at være ganske høj, men ikke så høj, at der er udsigt til større ændringer i renten. Kombinationen af fin global vækst og ekstremt lave renter virker meget stimulerende på dansk økonomi. Dansk økonomi i solidt opsving Når vi kigger på dansk økonomi, så er der ingen tvivl, om at det globale opsving også smitter af på vores økonomi. Gennem 2016 og ind i første halvår i år har der været jævn fremgang i dansk økonomi, jf. figur 3. I 3. kvartal faldt BNP tilbage, men vi ser det ikke som en ny retning for økonomien. Indikatorerne for 4. kvartal peger opad. Selvom væksten i BNP har været ganske fin, så er BNP per indbygger endnu ikke tilbage på niveauet fra før krisen. Vi er blevet knap flere indbyggere siden 2007, en så hastig befolkningsvækst rykker barren for, hvornår vækst er høj, opad. Fin global vækst og ekstremt lave renter stimulerer dansk økonomi kraftigt Opsving i dansk økonomi men BNP per indbygger fortsat under før-krise niveau I det følgende kigger vi på udviklingen i henholdsvis det private forbrug, investeringerne og eksporten. Derudover kigger vi nærmere på situationen på arbejdsmarkedet, som efterhånden er blevet så stramt, at det er en reel udfordring for væksten over de kommende år. Figur 3 Fin vækst i dansk økonomi men BNP per indbygger ligger lavt 2007K4 = BNP-vækst, kvartal, højre akse, pct. BNP BNP per indbygger Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Forbrugsfremgang men intet overmod Det private forbrug blev hårdt ramt af krisen, men siden 2014 har der været vækst at spore. Ifølge Nationalregnskabet steg det private forbrug sidste år med 2,3 pct., hvilket var den højeste vækst siden Fremgangen fortsatte ind i 1. kvartal i år, men forbrugsfremgangen tog tilsyneladende en puster i både 2. og 3. kvartal. Udviklingen i Forbruget er kommet i gang men ingen forbrugsfest DANSK ERHVERV 4

5 detailsalget og omsætningen på dankort indikerer dog fornyet forbrugsvækst i 4. kvartal. Som følge af opbremsningen i forbruget i 2. og 3. kvartal i år, så vil forbrugsvæksten både i år og næste år bliver lavere, end den var sidste år, jf. figur 4. Fremgangen i det private forbrug er i vid udstrækning drevet af indkomstudviklingen. Trods stigende huspriser og høj forbrugertillid er forbrugskvoten fortsat lav, og vi venter ikke, at forbrugskvoten stiger i prognoseperioden. Målt per indbygger ligger forbruget i faste priser meget lavt. Faktisk er forbruget per indbygger 2,8 pct. lavere end inden krisen ramte og over det seneste år er forbruget per indbygger kun steget med 0,8 pct. målt i faste priser. Det er lavere vækst end normalt den gennemsnitlige forbrugsvækst per indbygger har siden 1966 været på 1,4 pct. om året. Det er således misforståelse, hvis man tror, at der er tale om høj forbrugsvækst der er dog en smule fremgang fra et meget lavt niveau. Lav forbrugskvote Figur 4 Fin forbrugsvækst men intet overmod Vækst i det private forbrug i % 4 2,9 3 1, ,5 0,8 0,2 0,4 0,4 1,0 1,7 2,3 1,7 1, , Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger En del af forklaringen på den lave forbrugskvote er de obligatoriske pensionsopsparinger. Vi opbygger i disse år pensionsopsparing, og det holder forbrugskvoten nede. Derudover spiller en fortsat meget betydelig gæld i husholdningerne fortsat en rolle. Godt nok har vi i løbet af krisen øget vores finansielle opsparing, men vi har ikke nedbragt vores gæld. Da en stor del af vores opsparing er illikvid, så er mange familier fortsat finansielt sårbare. Den gennemsnitlige likvide finansielle nettoformue per dansker er kun marginalt større end nul. Den illikvide del af formuen er vores pensionsformue, som er steget betydeligt, men pensionsformuen er mindre tilgængelig, hvis økonomien bliver ramt af et finansielt chok. Det er dermed også naturligt, at mange familier fortsat er forsigtige i privatøkonomien. Det betyder så blot, at forbrugsvæksten og forbrugskvoten holdes nede hvilket er en del af forklaringen på Fortsat høj gæld i husholdningerne er med til at dæmpe forbruget DANSK ERHVERV 5

6 det moderate opsving. I tillæg til den finansielle formue, så udgøres husholdningernes formue i et betydeligt omfang af ikke-finansiel formue. Den ikke-finansielle formue består hovedsageligt af værdien af vores boliger. Boligpriserne har generelt været stigende længe, men i mange områder er priserne fortsat betydeligt lavere end inden krisen. Faktisk er huspriserne i 56 kommuner mindst 10 pct. lavere end de var, da priserne toppede, jf. figur 5. Der er dermed også mange kommuner, hvor boligejernes økonomi fortsat er ret presset, selvom priserne altså stiger i øjeblikket. Værst ser det ud i kommuner som Lolland, Odsherred og Halsnæs, hvor huspriserne er tæt på 40 pct. lavere end tilbage i 2007 og Der er faktisk kun 25 kommuner, hvor huspriserne enten er historisk høje eller under 5 pct. fra toppen inden krisen. Man skal med andre ord huske, at udviklingen på boligmarkedet bestemt ikke er homogen på tværs af landet. Dermed er formuesituationen også meget forskelligartet på tværs af Danmark. Huspriserne er mindst 10 pct. lavere end før-krise niveauet i 56 kommuner Figur 5 Boligpriserne langt fra toppen i mange kommuner, afstand til top i pct. Kilde: Realkreditrådet. Angiver afstanden til historisk toppris på huse. Målt i pct. Fire kvartalers gennemsnit. Investeringsvækst men ikke investeringsfest En yderligere forklaring på det jævne opsving i danske opsving er, at erhvervslivets investeringer endnu ikke helt er kommet op i det gear, som man normalt forventer under et økonomisk opsving. Investeringskvoten ligger fortsat under det gennemsnitlige niveau, hvilket er overraskende med tanke på, at manglen på arbejdskraft er en stigende udfordring, jf. figur 6. Den meget lave investeringsaktivitet skal dels ses i lyset af krisens styrke og længde, men dertil kommer også, at mange særligt små og mellemstore Investeringsfattigt opsving DANSK ERHVERV 6

7 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2 1998K1 1998K4 1999K3 2000K2 2001K1 2001K4 2002K3 2003K2 2004K1 2004K4 2005K3 2006K2 2007K1 2007K4 2008K3 2009K2 2010K1 2010K4 2011K3 2012K2 2013K1 2013K4 2014K3 2015K2 2016K1 2016K4 2017K3 2018K2 PROGNOSE DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV #20 DECEMBER 2017 virksomheder fortsat har vanskeligt ved at tiltrække såvel ansvarlig kapital som fremmed kapital. Dermed får de rekordlave renter ikke et særligt stort gennemslag på virksomhedernes investeringsaktivitet. Bankerne- og realkreditinstitutternes udlån til ikke finansielle selskaber stiger aktuelt mindre end nominelt BNP og Nationalbankens udlånsundersøgelse peger i retningen af kreditstramninger i 4. kvartal i år. Figur 6 Erhvervsinvesteringerne ligger fortsat lavt men vokser dog Erhvervsinvesteringerne i procent af BNP Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Kigger man på industriens investeringsforventninger, så er der grund til at forvente investeringsvækst over de kommende år men vækstraterne ser ud til at blive moderate. Industriens investeringsforventninger indikerer en investeringsvækst på 2 pct. i år stigende til 5 pct. næste år. Det er ikke høj investeringsvækst men det vil dog føre til et løft i investeringskvoten, hvis forventningerne holder stik. Da boliginvesteringerne vokser hurtigere end erhvervsinvesteringerne generelt, så forventer vi samlet set pæn investeringsvækst over de kommende år, men opsvinget taget i betragtning, så kunne man sagtens have forventet væsentligt højere vækst i investeringer. Vi venter ikke, at det historiske forhold mellem kapital og arbejdskraft genoprettes. Vækst i investeringerne de kommende år men ingen normalisering Eksporten humper Eksporten har været under pres i år. Eksporten har således været faldende tre kvartaler i træk - faldet sker dog i kølvandet på meget høj vækst i slutningen af 2016 og trods faldet i eksporten gennem 2017, vil der samlet set blive eksporteret mere i år, end der blev sidste år. Særligt tjenesteeksporten er faldet i år. Målt i faste priser var tjenesteeksporten i 3. kvartal 5,4 pct. lavere, end ved udgangen af Vareeksporten var på samme niveau. Samlet var eksporten 2,1 pct. lavere i 3. kvartal i år end i 4. kvartal sidste år. Eksporten har det svært Importen har ligeledes været faldende, importen lå således i 3. kvartal knap 2 pct. lavere end i slutningen af sidste år. Selvom importen også har været faldende, så har DANSK ERHVERV 7

8 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 jan-17 apr-17 jul-17 okt-17 jan-18 apr-18 jul-18 okt-18 PROGNOSE DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV #20 DECEMBER 2017 nettoeksporten alle tre kvartaler i år givet et negativt vækstbidrag. Figur 7 Kapaciteten udfordrer eksporten Eksporten i mia. kroner Kilde: Danmark Statistik og egne beregninger Trods den svage udvikling i eksporten i år, så er det vores vurdering, at eksporten kommer til at løfte sig over de kommende kvartaler, jf. figur 7. Vores optimisme tager sit udgangspunkt i den fine vækst på vores eksportmarkeder. Men vi er bekymrede for om virksomhederne har den fornødne ledige kapacitet. En del af den skuffende eksportudvikling her i 2017 skyldes efter vores vurdering kapacitetsbegrænsninger i dansk erhvervsliv. Kapacitetsbegrænsninger kan dels medføre, at virksomhederne siger nej tak til nye ordre. Denne effekt er svær at måle, da der jo derved er tale om ordrer, som aldrig bliver taget på bøgerne. Derudover kan manglen på kapacitet naturligvis også slå ud i mere kvantificerbare forhold, eksempelvis tab af lønkonkurrenceevne. Danske eksportører har tabt lønkonkurrenceevne de seneste to år, da lønvæksten i Danmark har haft oversteget lønvæksten i udlandet. Vi venter eksportfremgang men kapacitetssituationen udfordrer. En anden medvirkende forklaring på den svage eksportudvikling er valutakursudviklingen. Den effektive kronekurs er som følge af dollar- og pundfald steget betydeligt, hvilket også resulterer i et tab af konkurrenceevne. Kronekursen udfordrer ligeledes Målt som årsvækstrater venter vi en eksportvækst i 2017 på 3,3 pct. Det vil i givet fald være den højeste eksportvækst siden Det er dog værd at bemærke, at årsvæksten på 3,3 pct. stort set alene skyldes udviklingen i eksporten gennem 2016 (det såkaldte overhæng). Næste år venter vi en noget lavere eksportvækst hvilket dog primært skal ses i lyset af den svage eksportudvikling gennem Når det er sagt, så spiller kapacitetssituationen også en større og større rolle for eksportmulighederne. Eksportvæksten ventes i prognoseperioden at være mindre end importvæksten. DANSK ERHVERV 8

9 Arbejdsmarkedet er strammet til Selvom væksten ikke har været voldsomt høj, så har den været høj nok til at sikre en fremgang i beskæftigelsen på personer fra 2013 til i dag. Målt ud fra lønmodtagerbeskæftigelsen var niveauet i september i år kun personer under niveauet inden krisen. Med det nuværende tempo på jobskabelsen nås et rekordhøjt beskæftigelsesniveau i starten af 2018, jf. figur 8 men vi vurderer at det er meget sandsynligt, at tempoet på jobskabelsen kommer til at tage af over de kommende kvartaler, og dermed kommer der til at gå lidt længere tid får en ny rekord nås. På vej mod en beskæftigelsesrekord Figur 8 Beskæftigelsen tæt på rekord men tempoet på jobskabelsen falder Beskæftigelsen, personer Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fremgangen i beskæftigelsen har dog ikke ført til et tilsvarende fald i ledigheden. Det skal ses i lyset af, at arbejdsstyrken er blevet udvidet, men desværre er det strukturelle niveau for ledigheden sandsynligvis også steget. I dag udgøres ledigheden i langt større omgang end tidligere af ikke vestlige indvandrere spørgsmålet er, om de besidder de kvalifikationer og sprogkundskaber, som virksomhederne efterspørger. Konkret så var ledigheden i 2. kvartal i år på knap o personer. Af de cirka ledige havde udenlandsk baggrund, hvorved antallet af ledige danskere kun var på personer. Med andre ord så er hver tredje ledig i dag ikke med dansk baggrund den andel er mere end fordoblet siden Hvor ledigheden samlet set har været konstant til svagt stigende det seneste år, så er der ledigheden blandt indbyggere med dansk baggrund faldet støt og roligt. Sammensætningen af ledigheden kan spille en stor rolle for, hvor langt ledigheden kan forventes at falde. Vores vurdering er, at vi er meget tæt på det strukturelle ledighedsniveau. Ledigheden har ændret sammensætning Mangel på arbejdskraft er svær at måle præcist men i Danmarks Statistiks konjunkturbarometre spørges til, hvorvidt virksomhederne oplever manglen på arbejdskraft som en begrænsende faktor og her må vi konstatere, at det er en stigende Mangel på arbejdskraft DANSK ERHVERV 9

10 udfordring. Arbejdsmarkedet er endnu ikke så presset som i 2006/07, men vi er i en situation, som minder om optakten til overophedningen, jf. figur 9. Figur 9 Tiltagende mangel på arbejdskraft Bygge og anlæg Service Industri Når vi ser på demografien over de kommende år, så vil den alt andet lige øge presset på arbejdsmarkedet. Der er godt nok et stigende antal indbyggere, men fokuserer vi på indbyggere i den arbejdsdygtige alder, så ventes væksten at være meget beskeden. Dertil kommer, at væksten i antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder alene drives af flere indvandrere og efterkommere der vil være cirka færre med dansk baggrund i den arbejdsdygtige alder om ti år sammenlignet med nu. Da særligt ikkevestlige indvandrere og efterkommere har en lav erhvervsfrekvens, så vil arbejdsstyrken forventeligt falde som følge af befolkningsudviklingen, jf. figur 10. Demografien vil mindske arbejdsstyrken Hvis arbejdsstyrken skal stige, skal det skyldes enten allerede vedtagne reformer, fremtidige reformer eller bedre succes mht. integrationen af ikke-vestlige indvandrere. Vi er noget bekymrede for, om arbejdsstyrken kommer til at stige i takt med efterspørgslen efter arbejdskraft, vi venter derfor også, at beskæftigelsesfremgangen kommer til at ebbe ud. Ikke fordi virksomhederne ikke ønsker at ansætte flere men simpelthen fordi, at de ikke kan få fat i de medarbejdere, som de har behov for. Reformer skal øge potentialet i dansk økonomi Vi venter en fremgang i beskæftigelsen på personer i I 2018 ventes beskæftigelsesvæksten at falde til personer. Det stramme arbejdsmarked er den væsentligste forklaring på, at vi samlet set venter, at opsvinget tager af i styrke. Fortsætter opsvinget med uformindsket kraft, så er der en reel overophedningsrisiko et par år frem i tid. Den lavere vækst i beskæftigelsen betyder også, at vi venter en lidt højere DANSK ERHVERV 10

11 produktivitetsvækst over det kommende år. Det skal dog ses i lyset af, at produktivitetsvæksten i dansk økonomi har været endog meget lav de seneste år. Mandeproduktivitetsvæksten har de seneste år været en del under en procent om året. Vi venter mandeproduktivitetsvækst nærmer sig en procent over det kommende år. Det er fortsat en yderst moderat produktivitetsvækst, men det er dog bedre end, hvad vi har haft set de seneste år. Figur 10 Demografien trækker ned i arbejdsstyrken personer Arbejdsstyrke, uden reformeffekter mv. Kilde: De økonomiske råd DANSK ERHVERV 11

12 OM DENNE UDGAVE Opsving, men vi sakker langsomt bagud er 20 ne nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til cheføkonom Steen Bocian på sbo@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Underdirektør Geert Laier Christensen (ansv.), cheføkonom Steen Bocian, chefkonsulent Malthe Mikkel Munkøe, chefkonsulent Michael Bremerskov Jensen, økonom Jonas Spendrup Meyer, direktionssekretær Lotte Holmstrup NOTER DANSK ERHVERV 12