Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale Udbetaling, rådhuset Dato: Torsdag den 21. september 2017 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:20 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Lars Pedersen (A) Harald Grønlund (UP) Lars Sørensen (V) Birgitte Poulsen (Ø) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde mellem Handicaprådet og AU Valg af næstformand Drøftelse af udkast til Beskæftigelsesplan Status på helhedsorienteret kontrol - 1. halvår Godkendelse af psykologforløb for unge til og med 25 år Orientering om sagsgang vedrørende sanktioner Budgetopfølgning pr. ultimo august Gensidig orientering Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Orientering om afgørelser fra Ankestyrelsen...18 Bilagsoversigt...20 Norddjurs Kommune

3 Arbejdsmarkedsudvalget Dialogmøde mellem Handicaprådet og AU G01 17/124 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget og Handicaprådet afholder det årlige dialogmøde den 21. september kl i byrådssalen på Rådhuset i Grenaa. Drøftelserne på dialogmødet vil tage udgangspunkt i tiltag på arbejdsmarkedsområdet for borgere med handicap. Følgende punkter vil blive drøftet: Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Fleksjob Oprettelse af stillinger under særlige vilkår partnerskaber. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at ovenstående punkter drøftes. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Efter anmodning fra Handicaprådet er dialogmødet udskudt. 1

4 Arbejdsmarkedsudvalget Valg af næstformand A00 17/14225 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Helle Plougmann har oplyst, at hun vil være fraværende fra kommunalbestyrelsens møder foreløbigt i tre måneder fra 28. august 2017 til 30. november 2017 pga. sygdom. På den baggrund har kommunalbestyrelsen godkendt, at Birgitte Poulsen indtræder som stedfortræder. Da Helle Plougmann er valgt til næstformand i arbejdsmarkedsudvalget, skal der vælges ny næstformand i den periode, Helle Plougmann er fraværende. Det bemærkes, at næstformanden også har plads i Norddjurs Beskæftigelsesråd. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at arbejdsmarkedsudvalget vælger en ny næstformand i perioden, indtil Helle Plougmann kan genoptage sine kommunale hverv. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Lars Sørensen blev valgt til næstformand for arbejdsmarkedsudvalget. 2

5 Arbejdsmarkedsudvalget Drøftelse af udkast til Beskæftigelsesplan G01 17/125 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling I henhold til Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. skal alle kommuner udarbejde en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesreformen har medført, at en række proceskrav i forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen blev afskaffet fra Det er sket ud fra et ønske om at afbureaukratisere processen og at medvirke til, at processen i størst muligt omfang kan tilrettelægges ud fra lokale forhold. Eneste lovgivningsmæssige tidsfrist er, at kommunalbestyrelsen senest den 31. december 2017 skal vedtage en beskæftigelsesplan for Umiddelbart herefter sendes beskæftigelsesplanen til orientering til det regionale arbejdsmarkedsråd. Der er udarbejdet vedlagte udkast til Beskæftigelsesplan Det er hensigten, at beskæftigelsesplanen på en enkel måde beskriver, hvilken retning arbejdsmarkedspolitikken har, hvor fokus lægges i 2018 og hvilke indsatser, der skal understøtte retning og fokus. Tanken er, at Beskæftigelsesplan 2018 også kan benyttes som et værktøj i det daglige sagsbehandlingsarbejde. Beskæftigelsesplan 2018 tager udgangspunkt i de 5 ministermål for 2018: 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. 3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. 3

6 Arbejdsmarkedsudvalget Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. I Beskæftigelsesplan 2018 er opstillet konkrete målsætninger for 2018 indenfor hvert ministermål. Der vil ske en opfølgning på målsætningerne på arbejdsmarkedsudvalgets møder i løbet af Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser er indarbejdet i budget Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at udkast til Beskæftigelsesplan 2018 drøftes, og at eventuelle rettelser og kommentarer indgives, så de kan indarbejdes i den endelige version af dokumentet. Bilag: 1 Åben Beskæftigelsesplan /17 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Drøftet. Arbejdsmarkedsudvalgets ændringer indarbejdes i det endelige forslag til Beskæftigelsesplan Forslaget bliver forelagt udvalget til godkendelse på mødet i oktober. 4

7 Arbejdsmarkedsudvalget Status på helhedsorienteret kontrol - 1. halvår G01 17/119 Åben sag Sagsgang: AU, ØK Sagsfremstilling Den helhedsorienterede kontrol (HOK) omfatter kontrol med udbetaling af sociale ydelser og er med til at forebygge, at der ikke foregår socialt bedrag. Kontrollen sikrer, at borgerne får de sociale ydelser fra det offentlige, som de har krav på. Kommunerne har sammen med Udbetaling Danmark ansvar for at administrere udbetaling af de fleste sociale ydelser efter retningslinjer fastsat i lovgivningen. Den helhedsorienterede kontrolopgave foregår derfor også i samarbejde med Udbetaling Danmark. Indsatsen får i mange sager yderligere direkte indflydelse på skattebetaling og udbetaling af SU mv. I Norddjurs Kommune varetages HOK af Borgerservice og udbetaling i dialog med interne og eksterne afdelinger i kommunen. Siden 1. februar 2014 har der været tilknyttet ca. 1,5 medarbejder/årsværk til opgaven. Udbetaling Danmark har udviklet Den Fælles Dataenhed, der har til formål at udvide mulighederne for registersamkøring i samarbejde med kommunerne og andre offentlige myndigheder. Den Fælles Dataenhed har i 1. halvår 2017 fået tilknyttet flere udsøgningskriterier. Heriblandt nogle oplysninger fra SKAT. Med de nye udsøgningskriterier vil registersamkøringer fra Den Fælles Dataenhed blive bedre end tidligere. Derfor forventer HOK at kunne bruge registersamkøring mere effektiv fremadrettet. HOK i Norddjurs Kommune har, sammen med 5 andre kommuner, i første halvår af 2017 deltaget i et CPR-projekt foranlediget af KL og Udbetaling Danmark. Projektets formål er at effektivisere arbejdet med registersamkøringer og dermed forbedre kontrollen med offentlige ydelser. Projektet er kommet med forslag om, hvordan kommunerne kan ensrette og forbedre deres anvendelse af flere IT-systemer på flytteområdet. 5

8 Arbejdsmarkedsudvalget Økonomiske konsekvenser Den økonomiske målsætning for 2017 er et provenu på 1,7 mio. kr. Hele indsatsen for 1. halvår 2017 er opgjort til ca. 1,9 mio. kr., hvoraf den kommunale andel udgør ca. 1,4 mio. kr. Målsætningen er således opfyldt med ca. 82%, hvilket giver en forventning om, at målsætningen for hele 2017 bliver opfyldt. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. Arbejdsmarkedsudvalget vil gerne have tilsendt statistik over, hvor mange personer og hvilke typer sager, det drejer sig om. 6

9 Arbejdsmarkedsudvalget Godkendelse af psykologforløb for unge til og med 25 år A00 17/13822 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Der er i Norddjurs Kommune fokus på, at mange unge ikke påbegynder eller gennemfører en ungdomsuddannelse. Som et led i indsatsen foreslår forvaltningen, at unge i aldersgruppen år får tilbud om et kort og intensivt psykologforløb for at sætte dem i stand til at påbegynde og blive fastholdt i uddannelse. Tilbuddet er gratis for de unge. Målet med indsatsen er at skabe en hurtig og helhedsorienteret støtte i samarbejde mellem UU-vejlederen og en psykolog. Indsatsen skal understøtte, at de unge i højere grad bliver i stand til at mestre relevante kompetencer og tage ansvar for eget liv, så de kan deltage i ordinær uddannelse og beskæftigelse og dermed undgå at få kontakt til/forblive i det offentlige forsørgelsessystem. Syddjurs Kommune har succes med et lignende tilbud, hvor unge til og med 25 år ved behov kan få psykologbistand for at understøtte deres start på og fuldførelse af ungdomsuddannelse. For at indgå i tilbuddets målgruppe skal den unge være år. UU-vejlederne identificerer disse unge gennem deres samarbejde med grundskolens udskoling, ungdomsuddannelserne og jobcentret. De unge i målgruppen har udfordringer med at mestre eget liv og er dermed i fare for ikke at påbegynde en uddannelse eller for at afbryde den uddannelse, de er i gang med. Der kan være tale om unge med begyndende mistrivsel, ensomhed, rodløshed og skoletræthed. Unge, der i forvejen er i behandling, indgår ikke som en del af projektets målgruppe. De visiterede unge gives som udgangspunkt 5 psykologsamtaler, men psykologen har forpligtelse til at henvende sig til UU, såfremt det efter 3 samtaler vurderes, at samtalerne ikke 7

10 Arbejdsmarkedsudvalget har den ønskede virkning. Der kan i særlige tilfælde tildeles flere end de 5 samtaler. Dette aftales og vurderes individuelt. De unge, der visiteres, påbegynder psykologsamtaler indenfor 5 hverdage. Forvaltningen foreslår, at visitation til psykologhjælp går via UU for at sikre opfølgning i forhold til opstart og fastholdelse i ungdomsuddannelse. UU tager kontakt til skole og den unge for at lave en plan for samtaler og de efterfølgende handlinger. Der vil blive udarbejdet status på forbrug og effekt af projektet til arbejdsmarkedsudvalget hvert kvartal. Økonomiske konsekvenser Forvaltningen foreslår, at der afsættes 0,30 mio. kr. til kortvarige psykologforløb til unge i aldersgruppen år til anvendelse i 2017 og Beløbet kan finansieres fra arbejdsmarkedsudvalgets pulje til arbejdsmarkedspolitiske initiativer i 2017, hvoraf der resterer et beløb på 0,65 mio. kr., som udvalget ikke har disponeret over. De afsatte midler foreslås administreret af UU Djursland. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at der af arbejdsmarkedsudvalgets pulje i 2017 afsættes 0,30 mio. kr. til kortvarige psykologforløb til unge mellem 15 og 25 år. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 8

11 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om sagsgang vedrørende sanktioner A00 17/15258 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har fokus på sanktioner og korrekt anvendelse heraf. Dette fokus kommer til udtryk både i den konkrete sagsbehandling og i ledelsestilsynet. Jobcentret arbejder således med faste procedurer for de forskellige typer sanktioner for de forskellige målgrupper det drejer sig eksempelvis om sanktioner som følge af manglende bekræftelse af jobsøgning, udeblivelser fra tilbud og udeblivelser fra samtaler. En sanktion vil altid bero på en individuel vurdering af den konkrete sag. Ledelsestilsynet påser ved stikprøvekontrol, at reglerne anvendes korrekt og understøtter dermed den løbende faglige koordinering af sagsbehandlingen på de enkelte sagsområder. En borger, der modtager kontanthjælp, skal stå til rådighed og aktivt udnytte sine muligheder for at få et arbejde. En borger, der modtager uddannelseshjælp, skal tilsvarende stå til rådighed for uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Samme regler om rådighed gælder for modtagere af integrationsydelse. Hvis en borger ikke deltager i samtaler, planlagte aktiviteter eller mangler at bekræfte jobsøgning, skal sagsbehandleren tage stilling til, om borgeren aktivt står til rådighed og udnytter sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder. Rimelige grunde for ikke at deltage i samtaler, planlagte aktiviteter eller for at bekræfte jobsøgning er: tilbuddet er ikke rimeligt på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold sygdom eller risiko for forværring af helbred afstand mellem bopæl eller uddannelses-/arbejdssted er en urimelig belastning fravær på grund af graviditet, barsel eller adoption efter gældende regler herom 9

12 Arbejdsmarkedsudvalget pasning af egne børn, når der ikke kan anvises anden pasningsmulighed pasning af handicappet barn, døende nærtstående eller alvorligt sygt barn afholdelse af ferie aftjening af værnepligt arbejdet er omfattet af overenskomstmæssig konflikt arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel. For aktivitetsparate borgere skal der yderligere ses på, om der er i det enkelte tilfælde er andre forhold, der gør, at borgeren ikke har pligt til at udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder. Herudover skal sagsbehandleren foretage en konkret og individuel vurdering af, om sanktionen reelt fremmer rådigheden hos ydelsesmodtageren. Hvis dette ikke er tilfældet, skal der som udgangspunkt ikke sanktioneres. Sanktionsmulighederne afhænger af borgerens forseelse. Der findes følgende tre typer af sanktion: Periodesanktion fradrag i kontanthjælpen jf LAS. Periodesanktion løber over tid, dvs. så længe forseelsen varer. Sanktionen sker ved, at der trækkes i ydelsen fra den dag, borgeren ikke opfylder sin rådighed, fx ved udeblivelse fra tilbud eller samtale, indtil den dag, borgeren opfylder den igen. Punktsanktion nedsættelse af ydelsen jf LAS. Punktsanktionen løber ikke over tid, men er i stedet en nedsættelse af ydelsen for den dag, forseelsen finder sted, fx hvis en borger afslår et tilbud om arbejde. Punktsanktionen er en nedsættelse af ydelsen svarende til 3 gange dagssatsen. Skærpet rådighed jf. 40a i LAS. Skærpet rådighed kan udelukkende bruges over for uddannelses- og jobparate. Sanktionen for skærpet rådighed gives, når en person uden rimelig grund gentagne gange har undladt at stå til rådighed jf. 13 i LAS, og når sagsbehandleren vurderer, at borgeren med sin adfærd udviser manglende vilje til at stå til rådighed. Sanktionen medfører, at borgeren kan miste sin ydelse i op til tre 10

13 Arbejdsmarkedsudvalget måneder. Samtidig med indstilling til sanktionen skal borgeren henvises til et åbent tilbud. Hvis en borger uden rimelig grund afviser tilbud eller har gentagne udeblivelser fra tilbud, og udeblivelserne kan sidestilles med afvisning af tilbud, kan ydelsen efter en konkret og individuel vurdering helt ophøre. Samtidig med at ydelsen ophører, skal borgeren henvises til et åbent tilbud, så borgeren har mulighed for at optjene ydelse for de dage, borgeren møder. Statistik og registrering af sanktioner Sanktioner indberettes og registreres via kommunens sagsbehandlingssystem Opera i forbindelse med den konkrete sagsbehandling. Indberetning sker med henblik på den videre sagsbehandling i kommunens udbetalingsafdeling, og samtidig får Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering (STAR) adgang til at trække oplysningerne. STAR giver på hjemmesiden jobindsats.dk adgang til blandt andet at trække oplysninger på kommuneniveau om sanktioner for så vidt angår a-dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp. De seneste oplysninger om sanktioner på jobindsats.dk angår første kvartal Jobindsats.dk indeholder ikke oplysninger om sanktioner i forhold til integrationsydelse og heller ikke ledighedsydelse. Kommunen har med de nuværende systemer ikke mulighed for at trække oplysninger om sanktioner på de enkelte målgrupper. En præcis oversigt over sanktioner på integrationsområdet vil derfor forudsætte en manuel gennemgang af relevante sager. Det anslåede tidsforbrug til en sådan gennemgang svarer til 4-7 ugers fuldtidsarbejde for én sagsbehandler. På basis af en skønsmæssig fremskrivning til dags dato af oplysningerne på jobindsats.dk har forvaltningen opgjort sanktionsandelen for borgere på kontanthjælp og dagpenge. For så vidt angår borgere på integrationsydelse anslår forvaltningen, at der i 2017 og frem til dags dato er blevet sanktioneret 31 gange. Den samlede opgørelse fremgår af nedenstående tabel. Det bemærkes, at sanktionsandelen for dagpengemodtagere omfatter både a-kassernes og kommunens sanktioner. 11

14 Arbejdsmarkedsudvalget Anslået antal Anslået andel i % Integrationsydelse % Kontanthjælpsmodtagelse 54 7,5 % Forsikrede ledige (dagpenge) 78 5,7 % Særligt vedr. jobcentrets rolle i forhold til a-kassens rådighedsvurderinger Det er a-kassernes ansvar at rådighedsvurdere de forsikrede ledige, ligesom det er a-kassernes ansvar at sanktionere, hvis det ledige medlem af forskellige årsager ikke lever op til de krav, der ligger i rådighedsforpligtelsen. Jobcentrene kan hvis de er i tvivl om, hvorvidt en ledig reelt står til rådighed give besked til a-kasserne herom. Jobcentret skal sende en besked til a- kassen, hvis en række objektivt fastsatte begivenheder indtræffer. Det kan fx være ved udeblivelse fra et møde pga. sygdom, uanset om dette af den ledige er varslet til jobcentret eller ej, eller at den ledige er startet i arbejde uden at melde afbud til jobcentret. Lovgrundlag for sanktioner Lov om arbejdsløshedsforsikring indeholder bl.a. rådighedsregler på dagpengeområdet ( 62-63) og regler om tilbagebetaling og sanktioner ( 86-87) Lov om en aktiv socialpolitik (LAS) indeholder bl.a. rådighedsregler ( 13), sanktionsregler vedr. integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp ( 36-44), sanktionsregler vedr. ressourceforløbsydelse ( 69) og sanktioner vedr. ledighedsydelse ( 75-77) Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at 1. orienteringen tages til efterretning. 2. arbejdsmarkedsudvalget drøfter ønsker til eventuelle fremtidige opgørelser af sanktioner på integrationsområdet. 12

15 Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Åben Lovgivning vedr sanktioner /17 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning 2. Arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at der fremover skal laves statistik på antallet af sanktioner for integrationsborgere. Denne statistik forelægges arbejdsmarkedsudvalget på de løbende orienteringer om integration. Endvidere ønskes opgørelse over, hvor mange hændelser Jobcentret giver besked om til A-kasserne vedr. de forsikrede ledige. 13

16 Arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning pr. ultimo august S00 17/12 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift På driften forventes for hele året et forbrug på 524,5 mio. kr. Det svarer til et merforbrug på 6,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 518,4 mio. kr. Økonomiske konsekvenser Arbejdsmarkedsudvalget samlet oversigt Korrigeret Forbrug Forventet Budget 2017 (mio. kr.) budget regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte 359,3 midler 513,0 522,0 9,0 Overførte driftsmidler 5,4 2,0 2,5-2,9 Drift i alt 518,4 361,3 524,5 6,1 *- = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Årsager til afvigelserne Drift Det forventede mer/mindreforbrug på driften skyldes primært afvigelser på forsørgelsesudgifter udenfor servicerammen. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen per ultimo august 2017 godkendes. 14

17 Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgning AU pdf /17 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. Arbejdsmarkedsudvalget drøftede, at selvom antallet af borgere i forsørgelse nedbringes, er der udfordringer med at overholde budgettet. Merforbruget skyldes derfor, at enhedsomkostningen er steget mere end forventet som følge af refusionsreformen. 15

18 Arbejdsmarkedsudvalget Gensidig orientering G01 17/115 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets møde vil der være mulighed for gensidig orientering. På mødet orienteres om: Status på integrationsområdet. Udvikling i ledigheden. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Nyhedsbrev til integrationsborgere juli /17 2 Åben Status på integrationsområdet september /17 3 Åben Udvikling i ledigheden /17 4 Åben Bruttoledighed juli /17 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 16

19 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for G01 17/113 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling En ajourført udgave af arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2017 gennemgås, og arbejdsplanen drøftes. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2017 godkendes. Bilag: 1 Åben Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan /17 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 17

20 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om afgørelser fra Ankestyrelsen G01 17/117 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Der er i perioden fra den 8. august 2017 til og med den 31. august 2017 kommet i alt 12 sager tilbage fra behandling i Ankestyrelsen. Resultatet af behandlingen er følgende: 6 sager er stadfæstet 3 sager er ændret - 1 sag, da arbejdsgiver havde ret til refusion - 1 sag, da borger ikke skulle tilbagebetale kontanthjælp og særlig støtte til boligudgifter - 1 sag, da kommunen ikke havde ret til at foretage fradrag i uddannelseshjælp som følge af udeblivelse 1 sag er stadfæstet og ændret, da kommunen havde foretaget en forkert beregning i forhold til særlig støtte 1 sag er ophævet og ændret, da kommunen skulle foretage fradrag for 5 og ikke 18 dage 1 sag er afvist, da den ikke kunne genoptages på baggrund af Højesteretsdom af 10. september 2015 Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling 18

21 Arbejdsmarkedsudvalget Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Ankestatistik til AUmøde pdf /17 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. Lars Pedersen deltog ikke i behandling af punktet. 19

22 Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 3. Drøftelse af udkast til Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan 2018 (128522/17) 6. Orientering om sagsgang vedrørende sanktioner 1. Lovgivning vedr sanktioner (128680/17) 7. Budgetopfølgning pr. ultimo august Bilag til budgetopfølgning AU pdf (128527/17) 8. Gensidig orientering 1. Nyhedsbrev til integrationsborgere juli 2017 (122837/17) 2. Status på integrationsområdet september 2017 (128256/17) 3. Udvikling i ledigheden (123595/17) 4. Bruttoledighed juli 2017 (127367/17) 9. Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan 2017 (128707/17) 10. Orientering om afgørelser fra Ankestyrelsen 1. Ankestatistik til AUmøde pdf (126177/17) 20

23 Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside John Saaby Jensen (A) Lars Pedersen (A) Harald Grønlund (UP) Lars Sørensen (V) Birgitte Poulsen (Ø) 21

24 Bilag: 3.1. Beskæftigelsesplan 2018 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

25 Beskæftigelsesplan 2018 Billeder følger

26 Beskæftigelsesplan 2018 er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 2

27 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Beskæftigelsesplan Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune... 4 Fakta om arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune... 6 Udfordringer i Norddjurs Kommune i Sammenhæng til erhvervsområdet Indsatsområder og mål for beskæftigelsesplan Norddjurs Kommunes overordnede beskæftigelsespolitiske mål Norddjurs Kommunes målsætninger for at få flere unge i uddannelse Norddjurs Kommunes målsætninger for virksomhedsindsatsen Norddjurs Kommunes målsætninger for at gøre flere flygtninge og familiesammenførte selvforsørgende Norddjurs Kommunes målsætninger for at bringe borgere på kanten af arbejdsmarkedet tættere på beskæftigelse Norddjurs Kommunes målsætninger for at styrke bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger

28 Beskæftigelsesplan 2018 Beskæftigelsesplan 2018 er en beskrivelse af, hvordan arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune ser ud, hvilke lokale udfordringer der er, samt hvilke målsætninger og indsatser der sættes fokus på for at løse disse. Beskæftigelsesplan 2018 skal informere og sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering på beskæftigelsesområdet i Norddjurs Kommune. Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Beskæftigelsesplan 2018 tager udgangspunkt i de visioner og rammer, der er opstillet i arbejdsmarkedspolitikken for Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommunes arbejdsmarkedspolitik bygger på borgerne og deres behov for arbejde og uddannelse. Desuden bidrager den til, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft. Arbejdsmarkedspolitikken inddrager borgeren i beslutninger, der vedrører vedkommendes arbejdsliv, på en anerkendende og inkluderende måde. 4

29 Arbejdsmarkedspolitikken bygger på, at den enkelte borger har et ønske om et job, at kunne forsørge sig selv og tage ansvar for eget arbejdsliv. Arbejdsmarkedspolitikken tager udgangspunkt i, at alle har gavn af at deltage på arbejdsmarkedet eller at blive uddannet til at deltage. Det giver den enkelte borger værdi, selvværd og udvikling at have et aktivt arbejdsliv uanset om det er på deltid eller fuldtid og det øger udbuddet af arbejdskraft i en tid, hvor demografien lægger pres på arbejdsstyrken. Med baggrund i arbejdsmarkedspolitikken og nationale målsætninger har arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune defineret en kerneopgave, som alle dagligt arbejder efter: Vi understøtter, at borgerne bidrager med egne ressourcer på arbejdsmarkedet 5

30 Fakta om arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune I 2017 bor der personer i Norddjurs Kommune. Omkring borgere pendler ud af kommunen for at arbejde. Omkring pendler ind i kommunen for at arbejde. Arbejdsstyrken i Norddjurs pendler i gennemsnit mellem 20 og 21,9 kilometer for at komme på arbejde. Arbejdsløsheden i Norddjurs Kommune er 3,9 % pr. juli Arbejdsstyrken (18-64 årige) i Norddjurs Kommune er i 2017 på personer. 6

31 Antal personer Ændring Relativ aldersfordeling Alder Antal % år ,9 % 17,0 % 16,5 % år ,2 % 11,2 % 9,5 % år ,0 % 48,7 % 47,2 % 65 + år ,5 % 23,2 % 26,8 % I alt ,0 100 % 100 % Figur 1: Befolkningsfremskrivning for Norddjurs Kommune fordelt på aldersgrupper. Kilde: Norddjurs Kommunes befolkningsprognose Ovenstående figur viser, hvordan antallet af borgere i forskellige aldersgrupper forventes at udvikle sig i perioden fra 2017 til Desuden er angivet hvor stor en andel, den enkelte aldersgruppe udgør af den samlede befolkning i Norddjurs Kommune. Af Danmarkskortet nedenfor fremgår det, hvor langt borgerne i hver enkelt kommune pendler i gennemsnit. 7

32 Figur 2: Oversigt over gennemsnitlig pendlingsafstand regnet efter bopælskommune Kilde: Danmarks Statistik, juli Figur 3 viser antallet af ydelsesmodtagere i Norddjurs Kommune. Bemærk, at tallene er angivet i fuldtidspersoner. 8

33 Borgere i kommunen fordelt på arbejdsmarkedsstatus Gnsn. udv. i andel af befolkning i øvrig 1. kvartal 2017 Antal fuldtidspersoner klynge ift. 1. kvartal 2016 Ydelsesmodtagere ,9 A-dagpenge mv ,3 Kontanthjælp 538-0,7 Uddannelseshjælp 242-0,1 Integrationsydelse 252 0,6 Sygedagpenge 528 0,6 Jobafklaringsforløb 183 0,2 Revalidering og forrevalidering 22 0 Ressourceforløb 118 0,1 Ledighedsydelse Fleksjob 610 0,2 Førtidspension ,3 Efterløn 631-0,4 Beskæftigede SU-modtagere Øvrige Befolkning (16-66 år) Anm.: A-dagpenge mv. omfatter a-dagpenge, kontantydelse og arbejdsmarkedsydelse. Beskæftigede omfatter ikke personers ansættelse i fleksjob, løntilskud eller skånejob. Øvrige omfatter selvforsørgede, dvs. personer, der hverken modtager forsørgelsesydelse, SU eller har en registreret lønindkomst i Danmark. Desuden indgår personer på barsel og fleksydelse (efterløn til fleksjobbere) i øvrige. Befolkningstallet kan af flere grunde afvige fra summen af ydelsesmodtagere, beskæftigede, SU-modtagere og øvrige. Det skyldes, at befolkningstallet for jobcentre opgøres for et år af gangen, mens summen af ydelsesmodtagere, beskæftigede, SU-modtagere og øvrige ændrer sig for de enkelte jobcentre fra kvartal til kvartal som følge af flytning mellem kommuner og pendling ud over Danmarks grænser. En person kan også indgå flere gange i tabellen, fx som ydelsesmodtager og beskæftiget, mens de kun vil indgå én gang i befolkningstallet. Figur 3: Borgere i kommunen i den arbejdsdygtige alder (16-66 år) fordelt på arbejdsmarkedsstatus. Kilde: Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs maj 2017, jobindsats.dk. 9

34 Udfordringer i Norddjurs Kommune i 2018 Norddjurs Kommune står aktuelt og i de kommende år overfor en række arbejdsmarkedspolitiske muligheder og udfordringer. Under krisen på arbejdsmarkedet faldt beskæftigelsen i Norddjurs Kommune fra personer i 2008 til personer i Denne udvikling er vendt, og det skønnes, at der vil være personer i beskæftigelse i Arbejdsstyrken (18 64-årige) er svagt stigende. I 2015 var antallet personer, mens det i 2017 ligger på Stigningen skyldes blandt andet, at stadigt flere borgere antages at kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet; dette gælder for både danskere og integrationsborgere. Da pensionsalderen gradvist bliver forhøjet til 67 år i perioden , vil det betyde, at flere ældre bliver på arbejdsmarkedet. På trods af dette forventes der udfordringer med at opnå en tilstrækkelig arbejdsstyrke, da alderssammensætningen i Norddjurs Kommune ændrer sig, så der bliver færre unge og flere ældre. Der er en stor gruppe af unge, som vurderes ikke-uddannelsesparate i grundskolen. Dette betyder, at der skal iværksættes en målrettet indsats i grundskolen, som gør de unge i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse og efterfølgende matche kravene på arbejdsmarkedet. 1 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ( Kommunefremskrivning Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ( Folkepension. 10

35 34 % af en ungdomsårgang i Norddjurs Kommune vælger en erhvervsuddannelse mod kun 18 % på landsplan. Grundlaget for i fremtiden af kunne skaffe faglærte håndværkere er derfor til stede, men succesen er afhængig af, at virksomhederne opretter et tilstrækkeligt antal praktikpladser. Traditionelt har der i Norddjurs Kommune været et stort antal job for ufaglærte, men udviklingen betyder, at der i fremtiden vil opstå rekrutteringsudfordringer indenfor produktions- og servicefagene. Derfor vil der være øget fokus på et samarbejde mellem Norddjurs Kommune og virksomhederne indenfor disse brancher for at sikre den nødvendige arbejdskraft. Udfordringen bliver at sikre, at arbejdsstyrken har de faglige og personlige kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger og/eller vil efterspørge i fremtiden. Desuden vil ledige blive opfordret til at søge stillinger også udenfor kommunen. Det gælder især for ledige med ønske om job indenfor områder med mindre gode jobmuligheder i Norddjurs Kommune. Indenfor 60 min. kørsel fra Grenaa er det muligt at nå omkring arbejdspladser. Siden 2016 er integrationsborgerne i Norddjurs Kommune med stigende succes blevet mødt med en arbejdsmarkedsorienteret tilgang, hvor nytilkomne flygtninge eller familiesammenførte i udgangspunktet forventes at være jobparate. Der er fortsat større udfordringer med at få fodfæste på arbejdsmarkedet for integrationsborgere, som er ankommet før

36 Norddjurs Kommune er udfordret af sæsonledighed; kommunen vil derfor have fokus på at flytte borgerne fra sæsonarbejde til fast varig beskæftigelse indenfor områderne med gode beskæftigelsesmuligheder. Norddjurs Kommune udfordres yderligere af en positiv nettotilflytning af udfordrede borgere, som tiltrækkes af den billige boligmasse. Nedenstående figur viser til- og fraflytning af borgere i alderen år, som er omfattet af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats den måned, hvor de flytter. 12

37 LAB målgruppe Tilflyttere med LAB målgruppe det seneste år Fraflyttere med LAB målgruppe det seneste år Nettotilflytning med LAB målgruppe det seneste år Ingen ydelse LAB 2.11 Ressourceforløb LAB 2.12 Uddannelseshjælp LAB 2.13 Uddannelseshjælp LAB 2.14 Jobafklaringsforløb LAB 2.1 Forsikret ledig LAB 2.2 Kontanthjælp LAB 2.3 Kontanthjælp LAB 2.4 Revalidend LAB 2.5 Sygedagpengemodtager LAB 2.6 Førtidspensionist LAB 2.7 Fleksjobberettiget Person omfattet af Integrationsloven Sum: Figur 4. Det bemærkes, at den samme person kan have flere kontaktforløb i den måned, hvor vedkommende til- eller fraflytter Norddjurs Kommune. Kilde: Økonomisk Sekretariat, Norddjurs Kommune, august

38 Sammenhæng til erhvervsområdet Der er hovedfokus på de brancher i kommunen, hvor der er gode muligheder for beskæftigelse, og som kommunen har valgt at prioritere erhvervspolitisk. Det medfører, at arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige efter hhv. tre og seks måneders ledighed bliver omfattet af brancheskift rettet imod disse områder. Dette sker efter princippet om branchespor. På den måde får virksomhederne arbejdskraft indenfor mangelområder, og den lediges mulighed for job øges. Branchesporerne er sammenfaldende med de erhvervspolitiske styrkepositioner og markerer dermed, at Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune, Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi på arbejdsmarkedsområdet og Beskæftigelsesplan 2018 gensidigt understøtter hinanden. 14

39 Indsatsområder og mål for beskæftigelsesplan 2018 På baggrund af ovennævnte udfordringer har Norddjurs Kommune opstillet målsætninger og iværksat indsatser for at sikre et solidt arbejdsmarked nu og i fremtiden. Disse mål er fastsat på baggrund af opnåede resultater, konjunkturudviklingen samt kommunens aktuelle budgetter og vurderes at være både ambitiøse og realistiske. Målene understøtter kommunens politisk besluttede målsætninger samt beskæftigelsesministerens mål for Beskæftigelsesministerens mål for 2018 er: 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. 3. Flere flygtningen og familiesammenførte skal være selvforsørgende. 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. I flere af de lokale mål sammenlignes Norddjurs Kommune med klyngekommunerne. En klynge er sammensat af kommuner, 15

40 som indenfor det pågældende område har samme rammevilkår. Det bemærkes, at klyngerne varierer i sammensætning og antal kommuner. 16

41 Norddjurs Kommunes overordnede beskæftigelsespolitiske mål På beskæftigelsesområdet i Norddjurs Kommune er hovedsigtet, at flest muligt borgere kommer i arbejde og bidrager med deres ressourcer på arbejdsmarkedet; herunder arbejdes målrettet med at jobparate kontanthjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse. Et aktivt arbejdsliv kan være med til at øge livskvaliteten for den enkelte borger, og derudover er det med til at øge udbuddet af arbejdskraft. Mål 1: Antallet af borgere på offentlig ydelse skal reduceres og følge udviklingen i klyngekommunerne. Det vil ske ved, at der ved årets indgang fastsættes indeks for niveauet i klyngekommunerne i gennemsnit. Når året er gået, skal Norddjurs indeks være på et lavere niveau end indeks i de andre 15 kommuners gennemsnit. 1. kvartal 2017 Ydelsesmodtagere i Norddjurs Kommune Antal fuldtidspersoner Andel af befolkningen (16-66 år) Gnsn. af befolkning i klynge (16-66 år) Ydelsesmodtagere ,0% 23,7% Figur 5: Andel ydelsesmodtagere i Norddjurs Kommune sammenlignet med gennemsnitlig andel i klyngen. Kilde: Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs maj 2017, jobindsats.dk. 17

42 Norddjurs Kommunes målsætninger for at få flere unge i uddannelse De unge skal, når de forlader grundskolen, have de faglige, personlige og sociale kompetencer, som gør dem i stand til både at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse og efterfølgende opfylde kravene på arbejdsmarkedet. Mål 2: Mindst 45 % af de unge, som forlader 9. klasse på hver af kommunens folkeskoler i 2020, skal starte direkte på en ungdomsuddannelse stigende til 50 % i Det er en forudsætning for opnåelse af målet, at de unge er uddannelsesparate. 48 % af 8. årgang 2016/17 i Norddjurs Kommune er vurderet ikke-uddannelsesparate, mens landsgennemsnittet er 27 %. Mål 3: Mindst 95 % af de unge, som forlader 10. klasse på hver af kommunens folkeskoler i 2020, skal starte direkte på en ungdomsuddannelse. Samme mål frem til og med Mål 4: Mindst 35 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2018 samme mål frem til % af de unge i Norddjurs Kommune har valgt en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i På landsplan er tallet 18 %. 18

43 Mål 5: Mindst 75 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse stigende til 80 % i 2025, og mindst 85 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt gymnasial uddannelse stigende til 95 % i Mål 6: Norddjurs Kommune vil være blandt de fem bedste ud af de 17 kommuner i klyngen i forhold til at have den laveste andel af unge på uddannelseshjælp i aldersgruppen år. Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Bedst i klynge - Gladsaxe Hele landet Norddjurs - nr. 5 i klynge Figur 6. Unge på uddannelseshjælp vist i fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år. Kilde: Jobindsats.dk Mål 7: Norddjurs Kommune vil være blandt de 10 bedste ud af de 17 kommuner i klyngen med hensyn til at have den højeste andel uddannelsesparate i forhold til aktivitetsparate. 19

44 Andel uddannelsesparate i forhold til aktivitetsparate Bedst i klynge - Tønder Hele landet Norddjurs - nr. 15 i klynge Figur 7. Andel af uddannelsesparate i forhold til aktivitetsparate unge angivet i pct. Kilde: Jobindsats.dk. 20

45 Norddjurs Kommunes målsætninger for virksomhedsindsatsen Kommunens virksomheder skal sikres den arbejdskraft, de efterspørger, og i den proces er det afgørende, at jobcentret er en attraktiv samarbejdspartner. Langt de fleste arbejdsgivere og ansatte finder selv hinanden. Det viser, at arbejdsmarkedet virker. Men i de situationer, hvor en arbejdsgiver mangler arbejdskraft, skal jobcentret være klar til at træde til. Viden om arbejdsmarkedet og overblik over gode beskæftigelsesmuligheder lokalt i kommunen er afgørende for, at sagsbehandlerne i jobcentret kan give vejledning til borgerne og bringe dem tættere på beskæftigelse. Dette kræver en offensiv og udadvendt tilgang med højt individuelt serviceniveau 3. Mål 8: Norddjurs Kommune vil indgå i og vedligeholde samarbejde med mindst 300 virksomheder og arbejdspladser (P-numre) indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller mangel på arbejdskraft. Mål 9: Norddjurs Kommune vil ligge blandt de 30 kommuner i landet, som har den højeste samarbejdsgrad med virksomhederne; dog således at målet er nået med en samarbejdsgrad over 35 %. 3 Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi, godkendt af kommunalbestyrelsen 21. februar

46 Figur 8: Andel af virksomheder i de enkelte kommuner, der har samarbejde med jobcentre på tværs af kommunegrænser og/eller samarbejde med det lokale jobcenter. Kilde: Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs maj 2017, jobindsats.dk. Mål 10: Jobcentret skal i gennemsnit udføre 15 jobformidlingsopgaver (ordinært arbejde eller formidling til fleksjob) pr. måned. Mål 11: Norddjurs Kommune skal hvert kvartal udsende et opdateret jobbarometer med angivelse af jobmuligheder til a- kasser med repræsentation i kommunen, Norddjurs Beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalget samt Erhverv og miljø. 22

47 Figur 9: Eksempel på jobbarometer. Kilde: Erhvervs- og arbejdsmarkedsforvaltningen. 23

48 Norddjurs Kommunes målsætninger for at gøre flere flygtninge og familiesammenførte selvforsørgende Det er helt centralt, at flygtninge og familiesammenførte kommer i job og bliver selvforsørgende. En virksomhedsrettet indsats gennemføres på en måde, så der er størst mulig sandsynlighed for beskæftigelse. Dette gøres ved at tage udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov og i den enkeltes forudsætninger, når et beskæftigelsesmål fastlægges. Mål 12: 30 % af de aktivitetsparate integrationsborgere skal indenfor et år fra ankomsten til Norddjurs Kommune gennemgå en progression, der gør dem jobparate. Mål 13: 10 % af integrationsborgerne er i beskæftigelse eller uddannelse et år efter modtagelsen, 25 % er i beskæftigelse eller uddannelse to år efter modtagelsen, og 50 % er i beskæftigelse eller uddannelse tre år efter modtagelsen. Dette gælder for de borgere, der er modtaget i 2017 og For de borgere, der er omfattet af integrationsloven og modtaget før 2017, skal 15 % være i beskæftigelse eller uddannelse ved udgangen af

49 Norddjurs Kommunes målsætninger for at bringe borgere på kanten af arbejdsmarkedet tættere på beskæftigelse En hvilken som helst kontakt til arbejdsmarkedet er bedre end ingen kontakt Beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs Kommune er baseret på nøgleværdierne om aktive og jobrettede indsatser for den enkelte borger. Indsatsen udspringer af en tro på, at det enkelte menneske kan noget, og at vedkommendes ressourcer kan udvikles ved at handle. Mål 14: Andelen af personer på ydelserne førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, sygedagpenge, revalidering/forrevaldering, integrationsydelse og kontanthjælp/uddannelseshjælp i Norddjurs ud af arbejdsstyrken på år skal være på et niveau, der placerer kommunen blandt de 10 bedste ud af de 17 kommuner i klyngen. 25

50 Figur 10: Andel udsatte personer på offentlig ydelse (førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, sygedagpenge, revalidering/forrevalidering, integrationsydelse, kontanthjælp og uddannelseshjælp). Kilde: Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs maj 2017, jobindsats.dk. Mål 15: Norddjurs Kommune skal bevare den nuværende placering i klyngen på 10 kommuner i forhold til andelen af fleksjobberettigede, som er i fleksjob. Målet er tilsvarende nået ved en andel på over 90 % fleksjobberettigede i fleksjob. 26

51 Figur 11: Andel personer i fleksjob ud af samtlige personer i fleksjobordningen. Kilde: Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs maj 2017, jobindsats.dk. Mål 16: Andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere skal øges, og målet er, at fordelingen mellem jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Norddjurs Kommune mindst skal svare til gennemsnittet i klyngen. Fordeling mellem jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Juli 2017 Antal i Norddjurs Pct. i Norddjurs Gns. i klynge Jobparate % 28% Aktivitetsparate % 72% I alt % 100% Figur 12: Fordeling mellem jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Kilde: jobindsats.dk. 27

52 Mål 17: Antallet af langvarige sygedagpengesager, som har en varighed på over 22 uger, skal være under 100. Mål 18: Norddjurs Kommune skal som minimum følge udviklingen i klyngen i forhold til andelen af borgere på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb eller nå et årligt gennemsnit på 2,7 %. Figur 13: Andel på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb ud af befolkningen (16-66 år). Kilde: Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs maj 2017, jobindsats.dk. Mål 19: For mindst 32 % af de borgere, der afslutter et ressourceforløb i Norddjurs Kommune i 2018, skal ressourceforløbet føre til beskæftigelse eller uddannelse. 28

53 Norddjurs Kommunes målsætninger for at styrke bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger Norddjurs Kommune har fokus på, at ydelser udbetales på et korrekt grundlag og uden fejludbetalinger. Der arbejdes målrettet og strategisk med at være synlige eksternt ved virksomhedskontroller, hvor der er særlig opmærksomhed på udbetaling af forsørgelsesydelser til borgere, der udfører arbejde for virksomhederne i kommunen. Hensigten er at undersøge og stoppe uretmæssige ydelser så tidligt som muligt, så borgerne ikke oplever store krav om tilbagebetalinger for længere perioder; herunder mistanke om socialt bedrageri. Det er afgørende for kontrol med ydelser, at borgerne er tilmeldt den adresse, hvor de rent faktisk bor og opholder sig. Derfor er der i 2018 særlig fokus på ydelsesmodtagere på ukendt adresse/ingen adresse. En stabil boligsituation er samtidig en væsentlig faktor og motivation for beskæftigelse. Mål 20: I 2018 skabes rammer om et formaliseret samarbejde mellem arbejdsmarkedsområdets afdelinger og HOK-gruppen (HelhedsOrienteret Kontrol), som skal munde ud i styrket bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger. I dette samarbejde skal der trækkes på forskellige medarbejdergruppers kompetencer ved gennemgang af arbejdsgange i og mellem afdelinger, der fører til udbetaling af ydelser. 29

54 Bilag: 6.1. Lovgivning vedr sanktioner Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

55 Bilag regler vedr. sanktioner på arbejdsmarkedsområdet Fra lov om arbejdsløshedsforsikring, lovbekendtgørelse nr. 784 af 21/06/2017: Om rådighed, Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 3. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet 1) er aktivt arbejdssøgende, herunder registrerer jobsøgningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale joblog, 2) kan og vil overtage arbejde med dags varsel, 3) kan og vil deltage i samtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen, herunder selv booker samtaler med arbejdsløshedskassen, 4) kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler i jobcenteret og hos en anden aktør, og i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 5) giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan henvises til arbejde og gives tilbud efter lov om en beskæftigelsesindsats, og. 6) har bopæl og opholder sig i Danmark. Stk. 2. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, 1) som er sygt, jf. dog stk. 3, eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang, 2) som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne, 3) som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse, 4) som forsørges på institution, eller 5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Stk. 3. Uanset stk. 2 kan der udbetales dagpenge under de første 14 dages sygdom til et medlem, som er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret forud herfor, jf. 57, stk. 4. Medlemmet skal melde sig syg hos arbejdsløshedskassen på første sygedag. Udbetaling er betinget af, at medlemmet ikke arbejder på nedsat tid og ville være berettiget til dagpenge, hvis medlemmet ikke var sygt. I perioden med sygdom skal medlemmet ikke være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret efter 57, stk. 4, og medlemmet skal ikke være aktivt arbejdssøgende eller stå til rådighed for arbejde eller en aktiv indsats efter stk. 1. Ydelsen udbetales for hele dage. Stk. 4. Politiet skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for et medlem, som politiet har formodning om modtager dagpenge eller feriedagpenge, fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Politiet skal endvidere underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis afgørelsen efter 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere omgøres eller ophæves. Anklagemyndigheden skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at et medlem, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens 101 a, stk. 1, 114 c, stk. 3, 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modtaget dagpenge eller feriedagpenge. Stk. 5. Kriminalforsorgen skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis et medlem, der modtager dagpenge, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold. Stk. 6. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, når myndigheden får formodning om, at et medlem modtager dagpenge, hvis 1) medlemmet bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor a) medlemmet er varetægtsfængslet, b) politiet eftersøger medlemmet med henblik på varetægtsfængsling eller c) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller 2) medlemmet bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor medlemmet er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Stk. 7. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal videregive underretninger, jf. stk. 4-6, til medlemmets arbejdsløshedskasse.

56 Stk. 8. Arbejdsløshedskassen skal som følge af en dom, jf. stk. 4, 3. pkt., træffe afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge eller feriedagpenge, som medlemmet har modtaget under ophold i udlandet, for den periode, som dommen omfatter. Dette gælder, uanset om arbejdsløshedskassen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge eller feriedagpenge for samme periode. Stk. 9. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om 1) de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, 2) medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, jobcenteret og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik, 3) tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret og 4) dagpengemæssige konsekvenser af medlemmets manglende sygemelding på første sygedag efter stk. 3, og i hvilke tilfælde dette ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser, om registreringer i forbindelse med sygemeldingen og om afgrænsningen af arbejde på nedsat tid. 62 a. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse. Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på ph.d.- uddannelser omfattet af lov om universiteter og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens klassetrin. Dagpengeretten bevares endvidere under deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Stk. 3. Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelse eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1-3, herunder om medlemmets pligt til at underrette jobcenteret om deltagelse i undervisningen. 62 b. Uanset bestemmelsen i 62 a, stk. 1, kan et medlem, som er fyldt 25 år, få udbetalt dagpenge under deltagelse i uddannelse på betingelse af, 1) at medlemmet umiddelbart før ledigheden har deltaget i uddannelsen i mindst 2 år, samtidig med at medlemmet har været i beskæftigelse, 2) at undervisningen foregår efter kl. 16 eller på lørdage og søn- og helligdage, og 3) at medlemmet ikke er selvforskyldt ledig, jf. 63 og 63 a. Stk. 2. Dagpenge kan i resten af studietiden udbetales for en periode på sammenlagt 444 timer for et fuldtidsforsikret medlem og 360 timer for et deltidsforsikret medlem. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1 og Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 3, til et medlem, hvis ledighed skyldes, 1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, som pågældende er henvist til af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde, 3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, 4) at medlemmet under en jobsamtale uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud eller uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge op på indgåede aftaler om beskæftigelsesindsatsen, eller 5) at medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud eller uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. 57, stk. 3. I disse tilfælde udbetales dagpenge ikke for de første 3 uger efter ophøret. Dog udbetales dagpenge efter den første uge ved ophør på grund af konkurs eller tvangsauktion. Stk. 3. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed er blevet selvforskyldt ledig, jf. stk. 1, bortfalder retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil medlemmet

57 1) som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 300 løntimer, jf. dog 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 276 løntimer, jf. dog 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14- dages-indberetninger, 2) som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 150 løntimer, jf. dog 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 138 løntimer, jf. dog 52, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger eller 3) i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk Der kan herunder fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk a. Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra en samtale eller aktivitet, som jobcenteret, en anden aktør eller arbejdsløshedskassen har indkaldt til. Når et medlem selv har booket en samtale, sidestilles medlemmets booking med en indkaldelse. Dagpenge kan tidligst udbetales, når medlemmet har henvendt sig om udeblivelsen til den, der har indkaldt til samtalen eller aktiviteten. Stk. 2. Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som medlemmet er begyndt på. Dagpenge kan tidligst udbetales, når medlemmet igen deltager i tilbuddet. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1 og 2. Om tilbagebetaling og sanktioner, Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, herunder ydelser, som er udbetalt med forbehold, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen. Stk. 2. Et medlem, som har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, og som senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, i det omfang tidligere modtagelse af de pågældende indtægter ville have medført, at ydelserne fra kassen ikke kunne udbetales med rette til medlemmet. Forudbetalte feriedagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til feriedagpengene efterfølgende ikke opfyldes. Stk. 3. Beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens 5. Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet. Der tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 20 gange dagpengesatsen, jf. 47, stk. 2, på opgørelsestidspunktet. Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 12, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold, eller udbetalingen er sket med forbehold. Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb. Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 5. Skyldes en kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bestemme, at denne kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen. Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5 og beskæftigelsesministeren kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold. Stk. 7. Renter, jf. stk. 3, tilfalder statskassen, hvis arbejdsløshedskassen har krav på refusion for det fejludbetalte beløb. Det samme gælder renter af beløb, for hvilke kassen ikke har krav på refusion, indtil det tidspunkt, hvor kassen har tilbagebetalt refusionsbeløbet. Renter, der påløber efter dette tidspunkt, tilfalder arbejdsløshedskassen.

58 Stk. 8. Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 og 2 med påløbne renter kan ske ved hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge og andre ydelser samt i andre krav, medlemmet har mod kassen. Modregning kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse. Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne renter inden en frist, som kassen har fastsat, skal slettes som medlem af kassen. Beskæftigelsesministeren kan endvidere efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om genoptagelse i kassen som nyt medlem. Stk. 10. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om kassernes opkrævning af beløb, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2 med påløbne renter, herunder om, at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal betales tilbage, hvis disse regler ikke overholdes. Stk. 11. Beløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, kan med tillæg af påløbne renter og omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kassen har ret til refusion fra statskassen. Stk. 12. Modtageren af en skattefri præmie efter 74 m, skal betale præmiebeløbet tilbage, hvis beløbet er modtaget med urette og udbetalingen skyldes medlemmets eller modtagerens urigtige oplysninger eller fortielser, eller hvis modtageren i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Tilsvarende gælder, hvis tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. 77 a, er sket med urette. Stk finder tilsvarende anvendelse på tilbagebetaling efter denne bestemmelse. 86 a. (Ophævet) 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan kassen pålægge medlemmet en effektiv karantæne på mindst 74 og højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan kassen slette den pågældende som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem. Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer. Stk. 3. En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 5, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den. Stk. 4. Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen høre medlemmet og træffe afgørelse i sagen, jf. 65 a. Stk. 5. Godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af stk. 3 og 4. Stk. 6. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen. Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af stk a. Et medlem er udelukket fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode på 3 år, hvis medlemmet ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens 101 a, stk. 1, 114 c, stk. 3, 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og medlemmet for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser: 1) Dagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter denne lov. 2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge. 3) Dagpenge efter barselsloven. 4) Pension efter lov om social pension. 5) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension. 6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse. 7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. 8) Fleksløntilskud efter 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven. 10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

59 Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis medlemmet idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1. Stk. 3. Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om, at et medlem, der har modtaget dagpenge, feriedagpenge eller efterløn, som medlemmet ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale ydelsesbeløbet tilbage. Fra lov om en aktiv socialpolitik, lovbekendtgørelse nr. 269 af 21/03/2017: Om rådighed, 13-13a 13. Det er en betingelse for at få kontanthjælp efter 11, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp efter 11, at ansøgeren står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder. Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen 1) afslår et arbejde, som personen er henvist til, 2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret, 3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, 4) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver, 5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, 6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller 7) udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Stk. 3. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen 1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til, 2) udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, 3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, 4) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en individuel samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller 6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning. Stk. 4. Kommunen har pligt til at vurdere, om en uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp, jf. 11, fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller skal deltage i dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant. Stk. 5. Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i de enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest. Har ansøgeren om kontanthjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det en betingelse for at få kontanthjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for det, medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven. Stk. 6. For ansøgere, der modtager uddannelseshjælp efter 23, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

60 Stk. 7. Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har de dog ikke pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 5, hvis 1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold, 2) den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, 3) afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, 4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens 6, stk. 1 og 2, 7, 8, stk. 1-6, 9, 13 og 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, 5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, 6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn, 7) den pågældende har ret til ferie efter stk. 11 og 12, 8) den pågældende aftjener værnepligt, 9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller 10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel. Stk. 8. Ønsker ansøgeren at modtage eller modtager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 7 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansøgerens eller modtagerens ægtefælle. Stk. 9. Reglerne i stk. 1-6 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Stk. 10. En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i stk I så fald bliver hjælpen til parret beregnet efter reglerne i 26, stk. 4, og 34, stk. 3. Stk. 11. En person, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-6, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst vare 2 uger. Stk. 12. Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt for personen. Kan den pågældende og kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom. Stk. 13. For personer, der modtager integrationsydelse og er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk tilsvarende anvendelse. Stk. 14. For personer, der modtager integrationsydelse, herunder personer, der er omfattet af integrationslovens 26 og 26 a, men som ikke er omfattet af stk. 13, finder stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 4, 5 og 7-10 tilsvarende anvendelse. Stk. 15. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-7, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde. Stk. 16. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelses- eller kontanthjælp som nævnt i stk. 11, herunder hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i samme lov og kontantydelse efter lov om kontantydelse kan indgå i opgørelsen. 13 a. For en person, der har ansøgt om eller modtager hjælp efter 11, og som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat er det en betingelse, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område. Personen skal endvidere efter

61 krav fra jobcenteret søge konkrete job. En person, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp efter 11 som åbenlyst uddannelsesparat, skal udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse. Stk. 2. En person, som modtager integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparat, skal hurtigst muligt efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde ind i Jobnet efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens 26 a, stk. 3, medmindre personen efter integrationslovens 26 a, stk. 6, er undtaget fra at lægge sit cv på Jobnet. Personen skal herefter vedligeholde sin beskrivelse (cv) efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens 26 a, stk. 4, medmindre personen efter integrationslovens 26 a, stk. 6, er undtaget fra at lægge sit cv på Jobnet. Stk. 3. En person, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, eller en person, der modtager kontanthjælp som aktivitetsparat, skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp lægge sit cv ind i Jobnet, jf. stk. 2, 1. pkt. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for en person, som er åbenlyst uddannelsesparat, eller som er aktivitetsparat 2). Stk. 4. En person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, og som modtager hjælp efter 11, skal være aktivt jobsøgende. Personen skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke områder den pågældende skal søge job. Personen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet pkt. gælder tilsvarende for en jobparat integrationsydelsesmodtager, som er omfattet af integrationsprogrammet i integrationsloven, jf. integrationslovens 26 a, stk. 1. En jobparat integrationsydelsesmodtager, som er blevet undtaget fra kravet om løbende at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. integrationslovens 26 a, stk. 6, skal dokumentere sin aktive jobsøgning som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens 26, stk. 3. Om sanktioner vedr. integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller en læse-, skrive- og regnetest, jf. 13, stk. 5, 2. og 3. pkt., skal kommunen foretage et fradrag i hjælpen. Stk. 2. Fradraget i hjælpen efter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvis. Stk. 3. Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller hjælp efter integrationslovens 23 f, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller fra en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven. 37. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller en individuel samtale, herunder en samtale som led i en sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag. Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler eller individuelle samtaler, der finder sted hos anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i hjælpen. Stk. 3. Har en åbenlyst uddannelsesparat integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager eller en jobparat integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager af jobcenteret fået mulighed for digitalt via Jobnet selv at booke jobsamtaler, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles personens booking af en jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale fra jobcenteret, og reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra disse samtaler. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler efter integrationsloven for jobparate integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven. 38. Hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. 8 a, stk. 1 eller 2, eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet, jf. 13 a, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt., foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende tilmelding og indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold.

62 Stk. 2. Hvis en person har undladt at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende, jf. 8 a, stk. 3, og den pågældende som følge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende i henhold til regler fastsat efter 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens 26 a, stk. 2, foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor personen har været afmeldt, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold. Nedsættelse af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp 39. Hjælpen nedsættes efter 40, hvis en person 1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde, 2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde, 3) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. 13, stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 4, 4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, jf. 13 a, stk. 1, 2. pkt., 5) uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. 13, stk. 2, nr. 5, eller stk. 3, nr. 5, 6) uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens 16 a, 7) uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgning, jf. 13 a, stk. 4, 2. pkt., eller 8) uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat, jf. 13 a, stk. 4, 3. pkt., eller uden rimelig grund har undladt at dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens 26, stk Hjælpen efter til personer, der er omfattet af 39, nedsættes med tre gange dagssatsen efter 35, stk. 4. Dagssatsen beregnes på baggrund af den samlede hjælp efter Stk. 2. Nedsættelsen sker på grundlag af den hjælp, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til, og nedsættelsen sker i hjælpen efter Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 1. Stk. 3. Hvis den månedlige hjælp til en person efter er nedsat, nedsættes beløbene efter stk. 1 med samme andel. 40 a. En person, der er uddannelses- eller jobparat, mister retten til hjælp efter 22, 23 og 25 i en periode på op til 3 måneder, hvis personen gentagne gange uden rimelig grund har undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed efter reglerne i 13 og 13 a og kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v. Stk. 2. Kommunen skal samtidig med afgørelsen efter stk. 1 give personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret. Aktiviteter efter 1. pkt. skal kunne påbegyndes samme dag, som afgørelsen efter stk. 1 har virkning fra. Personen modtager hjælp efter 22, 23 og 25 for de dage, hvor den pågældende deltager i tilbud, møder til samtaler eller møder i jobcenteret. Stk. 3. Hvis en person er syg eller har børnepasningsproblemer, skal personen meddele dette på den måde, som jobcenteret har angivet forud for det tidspunkt, som den pågældende skal møde i tilbuddet, møde til samtalen eller møde på jobcenteret, jf. stk. 2. Stk. 4. Hvis en person udebliver fra et tilbud m.v., jf. stk. 2, kan kommunen i helt særlige situationer udbetale hjælp for de dage, hvor den pågældende er udeblevet. Dette gælder også, hvis personen ikke har givet meddelelse om fraværet forud for mødetidspunktet, jf. stk. 3. Personen skal, så snart det er muligt, tage kontakt til jobcenteret og oplyse om årsagen til udeblivelsen. Stk. 5. Opgørelsen af de dage, der kan udbetales hjælp for, jf. stk. 2-4, sker som en samlet opgørelse for 1 måned. Hjælpen beregnes som en forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens kalenderdage. Hjælpen udbetales efter 89, stk. 1. Ophør af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp 41. Hjælpen ophører, hvis en person eller dennes ægtefælle

63 1) uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller 2) uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet eller integrationsprogrammet. Stk. 2. Hjælpen til personen ophører, så længe personen afviser tilbud m.v. som beskrevet i stk. 1. Hjælpen ophører tilsvarende hos ægtefællen. Stk. 3. Det er en betingelse for, at hjælpen kan ophøre, at kommunen samtidig sikrer, at der er et åbent tilbud, som personen kan tage imod og dermed opfylde sin pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet 42. En person, som modtager hjælp i form af integrationsydelse, integrationsydelse og tillæg, uddannelseshjælp, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg, uddannelseshjælp og barselstillæg, kontanthjælp, kontanthjælp og aktivitetstillæg eller kontanthjælp og barselstillæg på mindst kr. pr. måned efter 22-25, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende 1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter 49, stk. 2, i integrationsloven eller 2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Stk. 2. En person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter 49, stk. 2, i integrationsloven eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp under ophold i udlandet, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger. Stk. 3. En person, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter 49, stk. 2, i integrationsloven eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp under ophold i udlandet, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger, for hver gang oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet, og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp. Stk. 4. Nedsættelsen efter stk. 1-3 sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen. Den nedsatte hjælp til ægtefællen efter stk. 3 er ligeledes tilbagebetalingspligtig. Stk. 5. Nedsættelsen sker i hjælpen fra første hele kalendermåned efter afgørelsen. Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4, indtil sanktionen efter er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-4 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter er afviklet, eller der på ny ydes hjælp. Stk. 6. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen. Stk. 7. Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk Stk. 8. Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 3 og 4 sker efter En person, som modtager integrationsydelse efter 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, integrationsydelse og tillæg efter 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, samt stk. 4, uddannelseshjælp efter 23, stk. 2, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter 23, stk. 2, nr. 8, og 24, stk. 3, nr. 5, eller 23, stk. 2, nr. 9, og 24, stk. 3, nr. 6, eller kontanthjælp efter 25, stk. 3, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, eller 25 a, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende 1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller 2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Stk. 2. En person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter 49, stk. 2, i integrationsloven eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp under ophold i udlandet, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 20 uger. En person, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt eller

64 uberettiget har modtaget integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp under ophold i udlandet, skal tilbagebetale hele hjælpen for 20 uger, for hver gang oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet. Stk. 3. Tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 sker tilsvarende, for så vidt angår hjælpen til ægtefællen. Stk. 4. Beregningen af tilbagebetalingskravet sker på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3, indtil sanktionen efter er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter er afviklet, eller der på ny ydes hjælp. Stk. 5. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen efter stk Stk. 6. Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3 sker efter Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i a. Opholdskommunen kan uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter 36-43, hvis oplysningerne herom er nødvendige for opholdskommunens behandling af sagen. Opholdskommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne. Om sanktioner vedr. ressourceforløbsydelse, 69a-69f 69 a. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter 69 b-e er betinget af, at kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud m.v. eller indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet eller ikke møder til samtalen m.v. Kommunen skal endvidere samtidig skriftligt informere om, hvilke skridt en person, der afslår m.v. efter 1. pkt., skal tage for igen at blive berettiget til ydelsen. Stk. 2. Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter 69 b-e skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund for udeblivelsen m.v. Stk. 3. Reglerne i 35, stk. 2, 3 og 7, finder tilsvarende anvendelse for personens undladelse af at opfylde sine pligter efter 69 eller 69 c. 69 b. Hvis en person uden rimelig grund afviser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen, skal kommunen foretage et fradrag i ressourceforløbsydelsen. Stk. 2. Reglerne i 36, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. 69 c. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en opfølgningssamtale som led i ressourceforløbet, jf. 16, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. 69, stk. 2, foretager kommunen fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag. Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved samtaler, der finder sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i ydelsen. 69 d. Ressourceforløbsydelsen nedsættes, hvis en person 1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde, 2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde, 3) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen er givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen, eller 4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job. Stk. 2. Ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse: 1) kr. (2012-niveau) for personer, der modtager ydelse efter 68, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4 og 5. 2) 246 kr. (2012-niveau) for personer, der modtager ydelse efter 68, stk. 2, nr. 3 og 4.

65 Stk. 3. Nedsættelsen sker på grundlag af den ydelse, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til. Der kan i 1 kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 2. Stk. 4. Hvis den månedlige ydelse til en person efter 68 er nedsat, nedsættes beløbene i stk. 2 med samme andel. 69 e. Hvis personen gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning eller på anden vis ikke medvirker i ressourceforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen, jf. kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører. 69 f. Reglerne i 42, stk. 1-3 og 5-8, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse efter 68, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4 og 5. Stk. 2. Reglerne i 43, stk. 1 og 2 og 4-6, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse efter 68, stk. 2, nr. 3 og 4. Stk. 3. Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af 42, stk. 1-3 og 5-8, eller 43, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser. Om sanktioner vedr. ledighedsydelse, En person, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal 1) være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5, 2) deltage i opfølgningssamtaler efter 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger, individuelle kontaktsamtaler (jobsamtaler) efter 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet efter 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., 3) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob, 4) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i medfør af 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, 5) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, og 6) lægge sit cv i Jobnet efter 73 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter personen har opnået ret til ledighedsydelse, og deltage i cv-samtaler efter 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Opstår der tvivl om en persons rådighed, skal kommunen afprøve denne. Det kan ske ved at anvende tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, 3 og 4, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en rimelig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. 13, stk. 7 og 8. Stk. 4. Stk. 1, nr. 6, gælder dog ikke, hvis personen ikke står til rådighed for et fleksjob i en periode, som jobcenteret vurderer vil vare mere end 1 måned, fordi personen er omfattet af 13, stk. 7, nr. 2 eller 4-6. Når personen igen står til rådighed for et fleksjob, skal den pågældende snarest muligt, dog senest efter 3 uger, lægge sit cv i Jobnet, og jobcenteret skal have afholdt en cv-samtale, jf. stk. 1, nr. 6. Stk. 5. Jobcenteret kan fritage en person for at registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. stk. 1, nr. 1, hvis det vurderes, at det enten ikke er muligt eller er meget vanskeligt for personen på grund af den pågældendes nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne m.v. Jobcenteret og personen skal aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter. 76. Hvis en person ikke er aktivt jobsøgende, jf. 75, stk. 1, nr. 1, og stk. 5, skal kommunen give den pågældende en frist på op til 3 måneder til at dokumentere sin aktive jobsøgning. Kommunen skal sammen med den pågældende lægge en plan for personens jobsøgning i fristperioden. Hvis personen ikke har overholdt planen ved fristperiodens udløb, skal kommunen vurdere, om den pågældende har været aktivt jobsøgende. Hvis kommunen vurderer, at personen ikke har været aktivt jobsøgende, skal kommunen træffe afgørelse om, at den pågældende mister retten til ledighedsydelse, medmindre der er en rimelig grund, jf. 13, stk. 7 og 8, til, at den pågældende ikke har været aktivt jobsøgende. Stk. 2. Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

66 77. Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale, jf. 75, stk. 1, nr. 2, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag. Stk. 2. Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, har undladt at lægge sit cv rettidigt i Jobnet, jf. 75, stk. 1, nr. 6, kan den pågældende ikke modtage ledighedsydelse for de dage, hvor cv et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold. Stk. 3. Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en cv-samtale, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag. Stk. 4. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-3 fastsættes på baggrund af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dagesuge. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag tilsvarende. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget i hjælpen pr. dag. 77 a. En person, som uden rimelig grund, jf. 13, stk. 7 og 8, afviser at tage imod et tilbud om fleksjob efter 75, stk. 1, nr. 3, eller ophører i et fleksjob, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger. Stk. 2. Hvis en modtager af ledighedsydelse uden rimelig grund, jf. 13, stk. 7 og 8, udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som kan forbedre mulighederne for at få arbejde, skal kommunen foretage fradrag i ledighedsydelsen for det antal dage, hvor personen er udeblevet helt eller delvis. Stk. 3. En person, som uden rimelig grund, jf. 13, stk. 7 og 8, afviser eller ophører i et tilbud efter 75, stk. 1, nr. 4, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger. Stk. 4. Hvis en person uden rimelig grund, jf. 13, stk. 7 og 8, inden for en periode på 12 måneder igen afviser at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob efter 75, stk. 1, nr. 3, afviser et rimeligt tilbud efter 75, stk. 1, nr. 4, ophører i et fleksjob eller ophører i et tilbud efter 75, stk. 1, nr. 4, mister personen retten til ledighedsydelse. Stk. 5. Stk. 1-4 finder også anvendelse, hvis den pågældendes handlemåde kan sidestilles med afslag på at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob efter 75, stk. 1, nr. 3, eller tilbud efter 75, stk. 1, nr. 4. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter stk. 2 kan ske som en samlet opgørelse for 1 måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse. Stk. 6. Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder. 77 b. Hvis kommunen træffer afgørelse om, at en person, der modtager ledighedsydelse, ikke står til rådighed, jf. 75, stk. 2, mister den pågældende retten til ledighedsydelse. Stk. 2. Hvis kommunen har truffet afgørelse efter stk. 1, kan ledighedsydelsen dog fortsat udbetales, hvis kommunen er påbegyndt behandling af en sag om førtidspension. Ledighedsydelsen kan udbetales, så længe sagen behandles. Ledighedsydelsen skal tilbagebetales, hvis der senere udbetales pension for samme periode. Stk. 3. Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

67 Bilag: 7.1. Bilag til budgetopfølgning AU pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

68 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo august 2017 for Arbejdsmarkedsudvalget Samlet oversigt Arbejdsmarkedsudvalget - samlet oversigt Budget 2017 (mio. kr.) Korrigeret budget Forbrug Forventet regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 513,0 359,3 522,0 9,0 Overførte driftsmidler 5,4 2,0 2,5-2,9 Drift i alt 518,4 361,3 524,5 6,1 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Arbejdsmarkedsudvalget udvalget - udvikling i budget 2017 Budget 2017 (mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbev. ekskl. overførsler Overførsler Korrigeret budget Drift 520,4-7,4 5,4 518,4 Drift På driften forventes et samlet merforbrug på 6,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 518,4 mio. kr. 1

69 Drift Arbejdsmarkedsudvalget - drift fordelt på områder Afdeling/område (mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab 2017 Forbrug ultimo august Afvigelse* Forsikrede ledige 70,1 46,9 69,7-0,4 Kontantydelse 0,9 0,1 0,4-0,5 Kontanthjælp 66,0 38,6 56,5-9,5 Uddannelseshjælp 23,9 12,5 16,4-7,5 Integration 28,3 9,3 16,2-12,1 Revalidering 4,6 2,3 3,3-1,3 Førtidspension 148,2 111,4 167,4 19,2 Ressourceforløb 10,6 10,7 18,9 8,3 Fleksjob 37,5 32,3 48,7 11,2 Ledighedsydelse 15,1 13,0 19,9 4,8 Sygedagpenge i alt 49,6 41,3 54,1 4,5 Jobafklaringsforløb 18,6 12,8 16,8-1,8 Seniorjob 5,9 5,5 6,2 0,3 Øvrige områder 6,7-1,3-0,4-7,1 Job og udvikling 4,3 4,9 5,4 1,1 Virksomhed, integration og beskæftigelse 5,9 7,1 4,3-1,6 Ungeindsats og UU Djursland 10,8 7,0 10,3-0,5 Borgerservice og udbetaling 7,7 4,5 6,7-1,0 Kommunale virksomhedscentre 3,7 2,8 3,7 0,0 I alt 518,4 361,7 524,5 6,1 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. 2

70 Fuldtidspersoner Forsørgelsesydelser Borgere i forsørgelse jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose Måltal * I "borgere i forsørgelse " indgår; forsikrede ledige, kontant- og uddannelseshjælp, integration, revalidering, førtidspension, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceforløb, sygedagpenge, jobafklaring samt seniorjobs Den blå graf viser den faktiske udvikling i antal helårspersoner for Den grønne graf viser budgetterede antal personer for år 2017, men som et gennemsnit. Den røde, gennemfarvede graf viser udviklingen år til dato (åtd). Den røde, stiplede graf viser prognosen for

71 fuldtidspersoner Forsikrede ledige Forsikrede ledige jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose Måltal Vurdering af prognose og økonomiske forhold Der er kommet ca. 50 flere fuldtidspersoner i august måned, mens vi i prognosen havde forventet et fald i antallet af borgere på dagpenge i august måned i forhold til juli. Der forventes et fald i antallet af borgere på dagpenge i september måned, men ikke nok til at opveje den ekstra stigning vi så i august. Samtidig forventes det, at enhedsprisen stiger, fordi de ekstra personer forventes at ligge på de lave trin på medfinansieringstrappen, da de ikke har optjent 1920 arbejdstimer (fuld beskæftigelse i et år). Det skyldes, at de ekstra personer primært er sæsonarbejdere. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 70,1 69,7-0,4 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt

72 Ydelser efter opbrugt dagpengeret - kontantydelse Personer, der opbruger retten til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og som har haft en samlet ydelsesperiode på mindre end tre år, kan modtage kontantydelse i en kortere periode. Kontantydelsen er målrettet personer, der: Opbruger retten til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse i årene Har fået afslag på fuld kontanthjælp, uddannelseshjælp og anden offentlig forsørgelse. Selv kontakter kommunen for at få et tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats, der er en forudsætning for at modtage kontantydelsen. Indtil jobcentret har fundet et tilbud, gælder retten til ydelsen også. Står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder henvist arbejde, og udnytter retten til tilbud efter ordningen. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 0,9 0,4-0,5 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt

73 Fuldtidspersoner Kontant- og uddannelseshjælp Kontanthjælp - LAB 2.2 og jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose Måltal Vurdering af prognose og økonomiske forhold Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere er stadig faldende. Det forventes at faldet vil fortsætte indtil november-december, hvor der historisk plejer at komme en lille stigning i antallet af fuldtidspersoner. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 66,0 56,5-9,5 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt

74 Fuldtidspersoner Uddannelseshjælp - LAB 2.12 og jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose Måltal Vurdering af prognose og økonomiske forhold Udviklingen i antallet af personer der modtager uddannelseshjælp ser ud til at følge tidligere års udvikling, og det forventes at denne udvikling vil fortsætte året ud. Hvis udviklingen i antallet af fuldtidspersoner ligner udviklingen vi så i 2016, vil årsudviklingen ligge under budgetrammen. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 23,9 16,4-7,5 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt

75 Der sondres på området imellem følgende fire grupper: - Uddannelseshjælpsmodtagere er unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. o Uddannelsesparate o Aktivitetsparate - Kontanthjælpsmodtagere er voksne samt unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. o Jobparate o Aktivitetsparate I figuren herunder er vist 13 måneders løbende fordeling på hver af grupperne. 600 Udvikling i antal borgere på kontant- og uddannelseshjælp - løbende 13 måneder aug sep okt nov dec mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug Total Borger kategori aug sep okt nov dec maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 gns Jobparat (LAB 2.2) Akt.parat (LAB 2.3) Kontanthjælp i alt Udd.parat under 30 år (LAB 2.12) Akt.parat under 30 år (LAB 2.13) Udd.hjælp i alt Total

76 Fuldtidspersoner Integration Integration jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose Måltal Vurdering af prognose og økonomiske forhold Antallet af fuldtidspersoner på integrationsydelse har i 2017 været svagt stigende. Det forventes, at udviklingen vil være stabil året ud, da der kun kommer få flygtninge fra asylcentrene på nuværende tidspunkt. Udviklingen er dog svær at forudsige, fordi den afhænger af mange forskellige faktorer, såsom hvor mange flygtninge og migranter der kommer til landet, hvor mange der bliver familiesammenført, og hvor mange der kommer i arbejde. Kommunernes udgifter til forsørgelsesydelser til personer på integrationsprogrammet er omfattet af såvel statsrefusion som den kommunale budgetgaranti. Sidstnævnte betyder, at kommunerne under ét kompenseres for mer- eller mindreforbrug i tilskudsåret. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 28,3 16,2-12,1 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt

77 Fuldtidspersoner Revalidering og forrevalidering Revalidering og forrevalidering jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose Måltal Vurdering af prognose og økonomiske forhold Udviklingen i antallet af revalidender har været stabilt i første halvår af Hvis udviklingen i antallet af fuldtidspersoner ligner udviklingen vi så i 2016, vil årsudviklingen ligge under budgetrammen. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 4,6 3,3-1,3 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt

78 Fuldtidspersoner Førtidspension Førtidspension jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose Måltal Vurdering af prognose og økonomiske forhold Der har fra starten af indeværende år været en forventning om et stort merforbrug på førtidspension i år, da antallet af nytilkendelser er steget kraftigt siden november Dette store antal nytilkendelser er ikke indregnet i Budget 2017, da budgettet blev lavet tilbage i foråret Det forventede merforbrug er blevet opjusteret yderligere fra halvårsregnskabet til budgetopfølgningen ultimo august på grund af følgende årsager: Der var forventet et fald i antal helårspersoner på de gamle førtidspensionsordninger, da der ikke kan tilgå nytilkendelser på disse ordninger. Det fald er ikke kommet. Den primære årsag hertil er, at Norddjurs kommune har en nettotilgang af borgere fra andre kommuner, hvor vi har betalingspligten fra dag ét. Mange af de borgere der er gået ud i år (Enten fordi de er flyttet eller er overgået til folkepension) er betalt af andre kommuner, og har derfor ikke kostet noget for Norddjurs Kommune. Antallet af nytilkendelser er fortsat med at stige gennem hele året, og vi er nu over det antal nytilkendelser, som det oprindeligt var forventet at nå i december måned. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 148,2 167,4 19,2 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt

79 Fuldtidspersoner Ressourceforløb Ressourceforløb jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose Måltal Vurdering af prognose og økonomiske forhold Antallet af fuldtidspersoner i ressourceforløb har været stigende i Det forventes at denne udvikling vil fortsætte resten af året, hvilket vil medføre et merforbrug. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 10,6 18,9 8,3 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt

80 Sager behandlet af rehabiliteringsteam: Rehabiliteringsteamet behandler sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension og jobafklaringsforløb. Teamet er tværfagligt og sammensat af fagpersoner fra forskellige forvaltninger. Formålet er, at alle relevante kompetencer står sammen om at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på borgere, der er i risiko for at komme på førtidspension. Teamet drøfter og indstiller, men træffer ikke afgørelser. Sagen overgår fra teamet til kommunens forvaltning, der træffer afgørelse i sagen. Tabellen nedenfor viser antal sager behandlet i rehabiliteringsteamet åtd. Indstillet til førtidspension Afslag på førtidspension sendt til Pensionsnævnet Indstillet til ressourceforløb Indstillet til fleksjob Indstillet til jobafklaringsforløb Sager tilbagesendt til sagsbehandler Sager udskudt pga. udeblivelse af borger Sager i alt

81 Fuldtidspersoner Fleksjob 670 Fleksjob jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose Måltal Vurdering af prognose og økonomiske forhold Merforbruget skyldes både en stigning i antal helårspersoner og en stigning i enhedspriserne. Stigningen i Enhedspriserne skyldes primært at flekslønstilskuddet på de nytilkendte fleksjob hører under refusionstrappen, og de fleste af borgerne har været på offentlig forsørgelse i mere end 52 uger, hvilket betyder at refusionsprocenten kun er 20%. De personer der er gået ud i år, er primært borgere på den gamle ordning, hvor refusionsprocenten ligger fast på 65 procent, uanset hvor lang tid de har været i forsørgelse. Faldet på den gamle ordning har været kraftigere end forventet men samtidig har stigningen på den nye ordning været højere end tidligere forventet. Dette betyder at enhedsomkostningerne har været stigende. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 37,5 48,7 11,2 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt

82 fuldtidspersoner Ledighedsydelse Ledighedsydelse jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose Måltal Vurdering af prognose og økonomiske forhold Antallet af borgere på ledighedsydelse har været stigende i 2017, niveauet er noget højere end forudsat under udarbejdelsen af budgetrammen. Det forventes derfor at budgetrammen bliver overskredet på trods af, at det forventes at antallet vil falde en smule resten af året. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 15,1 19,9 4,8 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt

83 Fuldtidspersoner Sygedagpenge Sygedagpenge over 4 uger jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose Måltal Note: Sygedagpengedata er genstand for efterregistrering. Det gælder f.eks. i de tilfælde, hvor arbejdsgiver indberetter refusion for en periode tilbage i tid. På grund af forsinkelser i indberetningen vil antallet af sygedagpengemodtagere for de seneste måneder stige i de efterfølgende måneder. Dette er særligt udtalt for sager mellem 5-26 uger. Vurdering af prognose og økonomiske forhold Der har været et lille fald i antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge i Fortsætter sidste års udvikling i 2017 vil antallet af helårspersoner være væsentligt lavere end budgetteret. Budgettet er dog lavet på baggrund af en forventning om en langt højere refusionsindtægt end kommunen reelt vil modtage. Igennem hele 2016 har refusionsprocenten været faldende og denne tendens er fortsat i Det skyldes at en stigende andel af sygedagpengemodtagerne kommer fra andre ydelsesgrupper og derfor ligger på et lavere refusionstrin allerede fra starten af deres sygedagpengeforløb. Det forventes derfor, at selvom antallet af helårspersoner vil ligge under det budgetterede niveau, vil budgetrammen blive overskredet. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 49,6 54,1 4,5 Aktivitet (helårspers.) Sygedagpengemodtagere over 4 uger

84 Fuldtidspersoner Jobafklaringsforløb Jobafklaringsforløb jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose Måltal Vurdering af prognose og økonomiske forhold Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb, har været faldende i Fortsætter denne udvikling året ud, vil budgetrammen blive overholdt. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgifter til forsørgelse og drift 18,6 16,8-1,8 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt

85 Fuldtidspersoner Seniorjob Seniorjob jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose Måltal Vurdering af prognose og økonomiske forhold Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i seniorjob, har været stabil i Det forventes på nuværende tidspunkt at årets forbrug vil ligge tæt på budgetrammen, såfremt den stabile udvikling fortsætter året ud. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Kommunale nettolønudgifter 5,9 6,2 0,3 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt

86 Indsats- og driftsudgifter Område Øvrige områder Job og udvikling Beskrivelse Korrigeret budget Forbrug Forventet regnskab Afvigelse Forsikrede ledige i løntilskud i NDK 2,7 0,4 0,6-2,1 Beskæftigelsesordninger 2,9 0,2 0,6-2,3 Arbejdsmarkedspulje 1,9 0,3 1,2-0,7 Beskæftigelsesindsats 1,2-2,2-0,8-2,0 Besparelsespulje -2,0 0,0-2,0 0,0 Total 6,7-1,3-0,4-7,1 Hjælpemidler til forsikrede ledige 0,3 0,0 0,3 0 Beskæftigelsesindsats 4,1 4,9 5,2 1,1 Total 4,4 4,9 5,5 1,1 Personlig assistance til handicappede 2,6 1,5 2,6 0 Virksomhed, integration og beskæftigelse Ungeindsats og UU Djursland Borgerservice og udbetaling Integration -2,2 0,6-2,2 0 Beskæftigelsesindsats 3,5 5,0 3,6 0,1 Kommunale IGU forløb 2,0 0,0 0,3-1,7 Total 5,9 7,1 4,3-1,6 UU-Djursland 5,5 3,8 5,0-0,5 Erhvervsgrunduddannelse 0,9 0,2 0,9 0 Produktionsskoler 0,5 0,5 0,5 0 Beskæftigelsesindsats 3,9 2,5 3,9 0 Total 10,8 7,0 10,3-0,5 Helbredstillæg 7,0 4,1 6,0-1,0 Enkelt ydelser 0,7 0,5 0,7 0 Total 7,7 4,5 6,7-1,0 Indsats- og driftsudgifterne omfatter hovedsageligt udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats i jobcentret. Udgifterne vil til dels være afledt af antallet af personer i forsørgelse. Derudover indgår udgifter til personlige tillæg, helbredstillæg til førtidspensionister, sociale formål samt puljemidler. Der er blevet omplaceret netto 3,978 mio. kr. fra afdelingernes budgetramme til beskæftigelsesindsatsen, til deres administrationsbudget på konto 6. Det skyldes at virksomhedskonsulenterne fremover skal konteres som en konto 6 udgift. Allerede afholdte lønudgifter er endnu ikke omkonteret, derfor er afdelingernes forbrug pt. for højt i forhold til deres korrigerede budgetramme. Det forventes at alle udgifter er omkonteret per ultimo september hvorefter forbruget igen vil være retvisende. Kommunale virksomhedscentre Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Montagen 1,4 1,4 0 Hjælpemiddeldepotet 2,3 2,3 0 I alt 3,7 3,7 0 Montagen og hjælpemiddeldepotet er kommunale virksomhedscentre under velfærdsområdet. Der forventes ingen afvigelse. 19

87 Bilag: 8.1. Nyhedsbrev til integrationsborgere juli 2017 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

88 NYHEDSBREV til integrationsborgere juli 2017 Sprogskolen og afslutningseksamenerne Sprogskolens afslutningseksamener i juni måned var en stor succes. Både mænd og kvinder samt unge og ældre dimitterede fra sproguddannelsen. De ønskes alle endnu gang et stort tillykke herfra! Kommunens valg om, at kommunen selv skal stå for sprogundervisningen, har indtil videre været en succes for alle partere. Det tætte samarbejde mellem sagsbehandlerne, jobkonsulenterne og sprogunderviserne med inddragelse af jer har betydet, at flere integrationsborgere går op til modultestene og består. Fraværet fra undervisningen er faldende, men stadig for højt og skal nedbringes endnu mere. Vi har taget forskellige tiltag, for det er helt afgørende for jeres fremtid i Danmark, at I får lært dansk. Studiemiljøet er også forbedret, da vi nu også inddeler jer på sproghold ud fra alder, sprog- og uddannelsesambitioner, bopæl og andre forhold. Hvis der alligevel er noget, som hæmmer jeres sprogindlæring, kan I bede jeres sagsbehandler om et fællesmøde med jeres underviser, sagsbehandler og tolk. De ønsker alle at hjælpe jer så godt, som de kan, da de har samme mål som jer: At I skal opnå selvforsørgelse hurtigst muligt. Branchepakkerne og krav For at hjælpe jer med at komme i fast arbejde, har vi her i kommunen undersøgt, indenfor hvilke brancher der er højst efterspørgsel efter arbejdskraft. Vi er kommet frem til fire brancher: Service: I service-branchepakken bliver man i undervisningsforløbet som udgangspunkt oplært til at kunne varetage et job indenfor køkken og/eller rengøring. Det kan eksempelvis være på en cafe, restaurant eller hotel. Begyndelsen til en god karriere i hotelbranchen begynder tit der; hvis man klarer sig godt, ja så får man nye og bedre opgaver. Bygge/anlæg: I bygge/anlæg-branchepakken bliver man i undervisningsforløbet som udgangspunkt oplært til at kunne varetage et job indenfor tømrer-/murer- /snedkerbranchen. Der er stadig gang i det bygge/anlæg-projekt, som startede for 3 måneder siden. På nuværende tidspunkt er 7 borgere i praktik i forskellige virksomheder. De klarer sig alle godt fagligt og er stabile; dog ville bedre danskkundskaber øge deres mulighed for fast arbejde. Det er derfor vigtigt, at man er mødestabil på sprogskolen og træner sit danske sprog også udenfor skoletid, da det højner muligheden for fast arbejde. 1

89 Metal/produktion: I metal/produktionsbranchepakken bliver man i undervisningsforløbet som udgangspunkt oplært til at kunne varetage et job indenfor metalbranchen og i andre former for produktion, for eksempel i et trykkefirma. Det grønne område: I det grønne områdes branchepakke bliver man som udgangspunkt oplært til at kunne varetage et job på et gartneri, en frugt-/grøntplantage, i et landbrug mv. For hurtigst muligt at komme i job og blive selvforsørgende er det derfor blevet et krav, at alle borgere, som modtager integrationsydelse, skal placeres i én af de fire branchepakker (medmindre man har aftale med sin sagsbehandler om at læse videre). Hvis du er i tvivl om din branche, så spørg din sagsbehandler. Branchen og beskæftigelsesmålet skal stå i din integrationskontrakt. Forløbene begynder med jævne mellemrum, og de er delt op i et undervisningsforløb og et praktikophold. I undervisningsforløbet har man skiftevis teoretisk og praktisk introduktion til den valgte branche, og sprogundervisningen har fokus på branchen. Efterfølgende kommer man ud på et praktikophold, hvor der som udgangspunkt er mulighed for job efterfølgende, hvis man lever op til de krav, som den respektive virksomhed har. Hvis det ikke lykkes, og det gør det ikke altid, så er det vigtigt også selv at søge job. Job er og bliver noget man søger ikke noget man får. Integrationsborgerne kommer i job - snarlige forløb Det er for mig en glædelig nyhed, at der allerede i den første halvdel af 2017 er kommet dobbelt så mange integrationsborgere i arbejde som i hele 2016! De ønskes et stort tillykke herfra. Dette beviser, at der er jobmuligheder i kommunen, selvom I måske hører andet. Ansættelserne af integrationsborgerne har fundet sted indenfor mange forskellige brancher og strækker sig fra ansættelser i privat lægepraksis til ansættelser på et slot, som lastbilchauffør, buschauffør, tjener, rengøringsassistent og arbejdsmand, og der er sågar integrationsborgere, som har åbnet egne virksomheder her i kommunen. At få et fast arbejde giver større økonomisk frihed til dig og din eventuelle familie, og det øger mulighederne for at være herre over eget liv. I august måned begynder et nyt branchehold på det grønne område. Der er cirka 20 deltagere, som skal følge et undervisningsforløb på en landsbrugsskole, hvorefter de skal i praktik og videre i job i et landbrug, så vidt det er muligt. I august måned afholdes også introduktionsmøde til et nyt buschaufførforløb, som starter til januar Den lange periode mellem introduktionsmødet og opstarten af kurset giver mulighed for at forberede sig til optagelsesprøven, da der er en række krav, man skal kunne opfylde for at blive optaget især at kunne læse, skrive, tale og forstå dansk på et højt niveau. Vil du være chauffør, så træn dit dansk! Infomødet bliver annonceret. 2

90 Vedrørende de frivillige fra Røde Kors i Grenaa Her i Grenaa er vi så privilegerede, at frivillige personer fra Røde Kors tilbyder at hjælpe integrationsborgerne i byen med at falde til, stifte nye bekendtskaber og skabe netværk her i byen. Der er mange andre grupper af frivillige også. Disse personer bruger deres fritid på ulønnet at gøre jeres hverdag nemmere og mere overskuelig. Nogen af de frivillige oplever desværre, at de bliver behandlet dårligt. Dette er uacceptabelt og under alt kritik. De frivillige skal behandles ligeværdigt som jeres venner- og ikke som jeres tjenere. Jeg håber derfor, at der bliver rettet op på dette, så I fortsat fremover kan have frivillige til rådighed i jeres dagligdage. Med venlig hilsen Erik Holck Hansen Chef for Virksomhed, integration og beskæftigelse Norddjurs Kommune 3

91 Bilag: 8.3. Udvikling i ledigheden Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

92 Udvikling i ledigheden Dato: Reference: Erhvervs- og arbejdsmarkedssekretariatet I perioden fra juni 2016 til juni 2017 er der sket en stigning i ledigheden på samlet set 105 personer. Som det fremgår af nedenstående tabel, dækker dette over et lille fald i ledigheden blandt de forsikrede ledige og en stor stigning på 120 personer blandt de ikkeforsikrede ledige. A-Kassegrupper Ledige Juni 2017 Ledige Juni 2016 Udvikling i antal (seneste 12 mdr.) Akademikere Fag og Arbejde (FOA) Funktionærer og tjenestemænd Handels- og Kontorfunktionærer Industri og byggefag Ledere og tekniske funktionærer Min a-kasse Selvstændige Øvrige Ikke forsikrede Forsikrede og ikke forsikrede i alt I den samme periode er antallet af integrationsborgere i arbejdsstyrken steget med et antal, der omtrent svarer til stigningen i ledigheden. Dette er tydeliggjort i tabellen nedenfor. Borgere på integrationsydelse Jun 2016 Maj 2017 Jun 2017 Antal personer Antal personer Antal personer Norddjurs Visitationskategori i alt Jobparat Aktivitetsparat Indsatsen med at gøre integrationsborgerne parate til arbejdsmarkedet ses derfor at have bevirket en stigning i den samlede ledighed, mens der for den øvrige del af arbejdsstyrken er sket et fald. 1

93 Bilag: 8.4. Bruttoledighed juli 2017 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 21. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

94 Bruttoledighed juli 2017 Bruttoledighed for hele landet i juli 2017: 3,9 %