MØdereferat for generalforsamling Rønde Fjernvarme den 20. september 2012

Transkript

1 MØdereferat for generalforsamling Rønde Fjernvarme den 20. september 2012 TIRSDAG DEN 20. SEPTEMBER 2012 KL 19.00! PVRAMIDEN,SKREJRUPVEJ, RØNDE Emne: Generalforsamling Rønde Fjernvarme Sted: Mødetid: Pyramiden Skrejrupvej Rønde 20/ kl Deltagere: Bestyrelsen: Lars Møller Kristensen, Lars Dyrup, Lars Sloth, Geert Hallberg, Sten Østergaard Jensen og Ole Moldrup. Dennis Knudsen havde meldt afbud Personale: Torben Chr. Olsen og Helle HøhI Erik Kristensen og Jan Knudsen var forhindret grundet ledningsbrud i Engblommevej Andelshavere: 32 + bestyrelsen og medarbejdere. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Advokat Karsten Fryland Nielsen blev valgt til dit-igent. Dirigenten konstaterede at Generalforsamlingen var rettidigt indkaldt og gav ordet til formand Lars Møller Kristensen 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår. Rønde Fjern varmeværk Generalforsamlinysberetning for året 2011/12. så er vi et godt stykke inde i september og dermed er det atter tid til at aflægge beretning for status og udviklingen for Rønde Fjernvarme gennem det sidste år. Det er nu sjette beretning jeg skal aflægge som formand og jeg kan konstatere, at hvert år har rummet mange forskellige initiativer, hændelser og aktiviteter så man kan næppe tale om at det er en ren rutine, hverken at være medarbejder, formand eller bestyrelsesmedlem på Rønde Fjernvarme. Skal vi starte hvor vi sluttede sidste år, besluttede vi enstemmigt på generalforsamlingen at godkende nye reviderede vedtægter for Rønde Fjernvarme. På den ordinære generalforsamling var der 100% opbakning til vedtægtsændringerne og dette blev fulgt op med samme opbakning på den ekstraordinære generalforsamling den 13. oktober Ligeledes har Syddjurs Kommune godkendt vedtægtsændringerne. De væsentligste ændringer i vedtægterne var El Tilpasning af generalforsamlingens dagsorden (det er så den vi anvender i aften) El Valg af revision (generalforsamlingen vælger direkte værkets eksterne revisor i stedet for tidligere, hvor generalforsamlingen valgte intern revision og bestyrelsen den eksterne revision) El Tilpasning af vedtægterne så vi igen bliver 7 medlemmer af bestyrelsen (I en periode efter Kommunalreformen har vi kun været 6, idet Syddjurs Kommune valgte at nedlægge posten med deres udpegede repræsentant af bestyrelsen)

2 El Generalforsamlingen skal tage stilling til bestyrelsens honorar. ~å den ekstraordinære Generalforsamling blev Forsikringsmægler Dennis Knudsen, Ugelbølle, som konsekvens af vedtægtsændrin gen, valgt som et nyt yderligere medlem til bestyrelsen og Revisionsgruppen, Ebeltoft, ved statsautoriseret revisor Aage Madsen, valgt som fjern varmens generalforsamlingsvalgte revisor. Efter denne opfølgning på sidste års ordinære og ekstraordinære generalforsamling, vil jeg vende blikket på året der er gået på værket. Som sædvanligt, viljeg indlede med vores vision fra 2006: Rønde Fjernvarme vil være et miljøvenligt og effektivt fjern varmeværk der leverer en driftssikker varmeforsyning til en attraktiv pris. Lad os starte med en status på miljø og energiområdet. Som halmfyret værk er vi født miljøvenlige, idet vi ikke anvender fossilt brændsel - og dermed ikke udleder C02 gennem vores varm eproduktion. Herudover har vi medvirket til markante CO-2 reduktioner i vores lokalområde, ved at konvertere rigtig mange huse og en del virksomheder til fjernvarme. Siden vi for alvor startede dette tiltag i 2006 er vi gået fra at være 820 varmeaftagere på Rønde Fjernvarme til at være godt altså en stigning på 600 eller næsten 75%. Dette har bidraget pænt til at give Rønde Fjernvarme de energi- og miljøbesparelser vi er ~ blevet pålagt fra myndighedernes side. Rønde Fjernvarme skal i henhold til det energipolitiske forlig af 21. februar 2008 gennemføre energibesparelserpå 2% af varmeleveringen hvert år - i perioden For Rønde Fjernvarme betyder det, at vi hvert år skal kunne dokumentere, at vi har iværksat initiativer, der medfører energibesparelser på i alt 360 MWH. De initiativer vi som fjern varmeværk kan benytte os af for at levere energibesparelserne er f. eks: - tilslutning af nye forbrugere - Renovering af ledningsnettet - Energirådgivning og -eftersyn ude hos forbrugerne - Indførelse af motivationstarifsystem Ved seneste registrering i februar 2012 havde vii alt registreret MWH - så vi er godt foran kravene til værket vi har allerede indfriet kravene frem til og med 2017 og har stadig flere projekter som kan opfylde kravene frem mod På dette område ser vi, at mange ( andre fjernvarmeværker har svært ved at opfylde energisparekravene og de derfor må købe sig til disse og dermed sende regningen videre til værkets varmeaftagere. Det problem har og får vi ikke med de nuværende krav. Lad os vende blikket mod vores vision om attraktive varmepriser. Og lad os slå fast, at vi fortsat har meget attraktive varmepriser på Rønde Fjernvarme og det er vel også årsagen til, at vi løbende får så mange nye forbrugere tilkoblet. Vi har siden år 2000 haft en meget stabil pris pr. MWH. frem til 2011 på 345 kr. men sidste år blev vi så ramt af vejrets luner - et særdeles lunt forår og en våd eftersommer. Det lune forår betød at vores varmesalg i foråret var meget lavere end budgetteret og dermed fik vi et underskud med over i det nye regnskabsår. Samtidig gav den våde eftersommer en meget dårlig halmbjærgning. Der var simpelthen ikke halm nok og det der kunne skaffes - steg voldsomt i pris. Selvom langt hovedparten af vores forventede halmforbrug er sikret ved aftaler med den lokale halmleverandørforening så hjælper det jo ikke meget, hvis udefrakommende årsager er skyld i, at de ikke kan levere den aftalte mængde halm. Vi måtte derfor ændre vores budgetter og forvente at brændselspriserne ville stige i forhold til et normaltår. Ud over problemet med de stigende halmpriser frygtede vi også at kunne komme til at stå i en situation, hvor varmeforsyningen blev afhængig af, at vi skulle fyre med vores sikkerhedsbackup biooliekedlerne. Det ville både blive meget dyrt og indeholde en risiko for forsyningssikkerheden. Vi valgte derfor, at igangsætte en investering i udbygning af vores varmeanlæg således at vores halmkedel nu også kan fyre med løs brændsel i form af træpiller eller andre biomaterialer. Dette var en investering på Ca. 1,5 mio. kr. men med udsigten til at skulle fyre med bioolie i en længere periode ville alene dette på en fyringssæson koste betragteligt mere end 1,5 mio.kr. i ekstra brændselsomkostninger.

3 Da varmeforsyningsloven kræver, at det enkelte regnskabsår med indtægter og udgifter skal gå i 0 og man må ikke udjævne gode og dårlige år hen over tiden var vi på grund af de nævnte omstændigheder tvunget til at hæve priserne efter ¼ afregnskabsperioden med virkning fra Jeg redegjorde ret deltajeret for denne ændring på generalforsamlingen i september sidste år så det skal jeg spare jer for i år. Men konklusionen blev, at vi efter mange år med en stabil MVH-pris måtte hæve den til hvad der for hele året svarede til en gennemsnitlig MVH-pris på Ca. 402 kr. Med de skrappe lovkrav til hvile-i-sig-selv princippet, kan vi nu heller ikke forvente, at MVH-prisen fremover vil ligge på et fast kr.-beløb men vi skal naturligvis hele tiden sørge for at have billig fjernvarme i forhold til de energimæssige alternativer. Ser vi på fjern varmeprisen omregnet i faste priser hvor vi tager højde for inflationen kan vi konstatere, at prisen pr. MWH er faldet relativt gennem de sidste 11 år. lår 2000 kostede en MVH 345 kr. og i 2011 kostede den tilsvarende 320 kr. Sammenligner vi vores samlede varm epris både de faste afgifter og betalingen for varmeforbruget - med de øvrige knap 450 fjernvarmeværker i Danmark, har udvikiln gen også været meget tilfredsstillende for Rønde Fjernvarme. Energitilsynet udarbejder 3 gange om året en prissammenligning ud fra et standardparcelhus med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. Da vii 2006 udarbejde vores vision, lå vi indenfor de 41% bililgste værker i Danmark og vores målsætning var da, at komme ned mellem de 33% billigste. Vi nåede målet og bestyrelsen fastsatte derfor i 2010 et nyt mål for varmeprisen nemilg at vi senest i 2013 skal være mellem de 15-20% billigste i Danmark. I sammenilgningen i 2010 var vi tæt på målet og efter prisforhøjelsen i 2011 var vi blandt de 25% billigste værker altså i den billigste ¼ affjernvarmeværkerne i Danmark. Det er vi godt tilpasse med men tilfreds bliver vi naturilg vis først når vi når målet. Nu vi er ved priserne så lad os lige kaste et blik på tarifferne for det kommende år. Vi kommer nærmere ind på dette senere på dagsordenen men vi tager dem her i hovedtræk: For at få overblik over udviklingen ser vi først på tariffernes udvikling fra 2010/11 til 2011/12 Som det fremgår af planchen nedsatte vide faste afgifter. Målerafgiften gik ned fra kr. til 800 kr. og i forbindelse med omlægningen af afregningen af fast afgift efter m3 til m2 reducerede vi m2-afgiften fra 17,83 kr. til 16,75 kr. Som jeg nævnte ændrede vi tarifferne i løbet af regnskabsåret sidste år således at 1. kvartal kørte efter et sæt tariffer og kvartal kørte efter nye og forhøjede tariffer. I kan se de 2 forskeilige tariffer i den grønne blok på skærmen og de samlede årspriser er beregnet forholdsmæssigt ud fra disse. Ud fra det lagte budget for 2012/13 har bestyrelsen valgt at fasthold de nuværende tariffer for hele 2012/13. Det betyder at MVH-prisen er uændret 408 kr. At m2 afgiften er uændret med 17 kr. ( At i forhold målerafgiften til tarifferne, er uændret som de med har 800 været kr. siden Samlet for hele året bliver det en mindre prisstigning da tarifferne for det kommende år er gældende for alle 4 kvartaler. Det der er så er interessant er, hvad tarifferne betyder for den samlede varmeregning i forhold til sidste år. Tager vi udgangspunkt i et standardhus ser det således ud, som vist på planchen. Som det fremgår, er der trods alt tale om en beskeden prisstigning på 177 kr. om året og skulle nogle have lyst at beregne på forskeilen til alternative opvarmningsformer er jeg stadig tilfreds og stolt af vores varmepriser. Med vores nye priser svarer det til at vi lige nu i 2012 er blandt de 24% billigste værker. Vi har i bestyrelsen erkendt, at det bilver svært at nå målet om at være blandt de billigste 15-20% inden udgangen af 2013 vi har derfor besluttet at fastholde målsætningen men udskyde tidspunktet til Vi mener stadig det er realistisk, idet vi fortsat vil kunne se frem til at høste flere gevinster af de mange tiltag og investeringer vi har gennemført de seneste år. Lad os herefter se lidt på værkets udvikling og lad os starte med antallet varmeaftagere på Rønde Fjernvarme. Vi budgetterede med at vi skuile have en tilgang på 128 nye forbrugere i 201 1/ nye på fjernvarmen og er dermed oppe på forbrugere på værket. Tilgangen fordelte sig således: Nyudstykninger i Rønde - Rønde Vest/ Ladegaardsparken 4 - Rønde Nord / Baunehøjparken 3 - Diverse Rønde by 8 men vi fik

4 Ugelbølle/Følle 121 Følle Erhverv 7 Med årets flotte tilgang mener vi også at have toppet på de store træk med mange nye fjern varmebrugere indenfor et år. Som vi ser det lige nu vil fremtiden byde på en mere rolig og kontinuerlig rytme i tilslutninger hvor vi hen ad vejen får nye med i takt med at ejendomme skifter ejer eller oliefyret skal skiftes. I 2012/13 forventer vi dog stadig 50 nye brugere så værket vil fortsat have en pæn tilgang af nye varmeaftagere. Lad os også se lidt på udviklingen i varmesalget siden Som det ses, er varmesalget generelt steget år for år i takt med det øgede antal forbrugere på værket. Ser vi på fyringssæsonen 201 1/12 kan vi af graddageopgørelsen se, at vi havde en særdeles mild fyringssæson sidste år. Der var ikke mange rigtig kolde vinterdage sidste vinter og alt i alt bevirkede det milde fyringsår, at varmesalget i sidste regnskabsår faldt i forhold til forrige år /12 solgte vi kun MWH mod MWH året før. I budgettet havde vi forventet et salg på MWH så det blev en betragtelig negativ afvigelse på MWH, hvilket naturligvis også har smittet af i værkets indtægter. Den milde fyringssæson har dog ikke kun været skidt for værket da det samtidig har betydet, at vi ikke har skullet bruge så meget brændsel og dermed har vi stort set kunnet få det hele til at løbe rundt med det halm vi kunne skaffe. Efter vi konstaterede at vi ville komme ind i et år med forventelig mangel på halm, regulerede vi som sagt budgettet fra og med Vi budgetterede med at kunne fremskaffe tons halm og supplere med ca tons træpiller og en mindre portion bioolie. På grund af det lavere varmesalg fik vi heldigvis ikke brug for så meget brændsel som budgetteret, og da vi samtidig med hiv og sving fik mere halm end forventet i hus over året blev forbruget af træpiller begrænset. Til gengæld har vi desværre måttet bruge en del mere bioolie, da kedlen i perioder i august og oktober måtte lukkes ned i forbindelse med en større kedelrenovering samt forbedringsarbejder med en ny rodeaksel og tilkobling af det nye stokeranlæg. Ligeledes har vi på grund af en defekt ventil også måtte køre på bioolie i en periode i februar. Vi er meget opmærksomme på, at at oliebrænderne ikke kører - med mindre det er yderst nødvendigt idet de brænder ca liter olie af i timen - svarende til en pris på godt kr. i timen. Vi har en halmkontrakt med vores halmleverandører som har løbet 3 år ad gangen. Kontrakten udløb her i sommer og vi forhandlede i foråret nye priser med halmleverandørforenin gen. Oven på de problematiske måneder i efteråret med manglende halm i Danmark og voldsomt stigende priser på halm, var det svære forhandlinger. Der var meget stor afstand mellem vores forventninger til den fremtidige halmpris og landmændenes forventninger og krav. Vi har derfor kun kunnet indgå en 2-årig kontrakt denne gang for perioden frem til Vi har stor forståelse for, at landmændene har alternative anvendelsesmuligheder for halmen og at det er forbundet med omkostninger og energiforbrug at bjærge halmen og vi kunne ( derfor acceptere en mindre stigning i prisen. Men vi ville ikke acceptere en prissætning, hvor halmen skulle relateres til prisniveauet og prisstigninger på andre energiformer og forhandlingerne var meget tæt på et reelt sammenbrud. I givet fald ville vi på Rønde Fjernvarme skulle købe halmen på det frie marked samt måske i højere grad anvende vores nye anlæg til alternative brændselsformer. Efter flere omgange blev der dog handlet et 2 årigt resultat hjem som betyder at basisprisen pr. tons halm for 2012/13 bliver 600 kr. og 2013/14 bliver 620 kr. En acceptabel pris som tilgodeser begge parter på fornuftig vis. Jeg kan kun udtrykke, at jeg samtidig er glad for, at vi fandt en løsning og et kompromis da det absolut er det rareste for alle parter at få halmen leveret lokalt og med leverandører som vi kender og har en god dagligdag sammen med. Et af de større projekter vi p.t. er i gang med, er udskiftningen afhovedledningen i Hovedgaden i Rønde. En ret kompliceret opgave, som vi har taget tilløb til nogle år men på grund af vores mange aktiviteter i de nye områder, har valgt at udskyde nogle gange. Vi har tænkt meget over, hvordan udskiftnin gen vil kunne gennemføres med minimale gener for trafikken og de handlende og vi havde også gerne set at vi havde haft mulighed for at koordinere med andre aktører der skal grave i Hovedgaden men dette har desværre ikke været muligt. Opgaven er som sagt ret kompleks da vores rør har ligget mange år i fortorvet og der efterfølgende er mange andre aktører der trods lovgivningens regler herom bare har gravet deres ledninger ned direkte ovenover vores rør. Herudover er der gamle plantekasser, flagstænger, skilte og meget andet der skal nedtages og genetableres. Så det er et puslespil der skal gå op i en højere helhed - samtidig med at trafikken skal glide og kunderne skal kunne komme i forretningerne. Men vi tager meter for meter og forventer at være færdig senest

5 Der skal naturligvis finansiering til de forskellige opgaver vi gennemfører og vi har da også ændret lidt i værkets lån i seneste regnskabsår. I takt med at vi nu er ved at afslutte de væsentligste investeringer i Ugelbølle hjemtog vii december 2011 de sidste 5 mio. kr. af den samlede finansiering til projektet i Ugelbølle. Vi valgte et lån med en løbetid på IS år og til en fast rente på 2,75%. Samtidig omlagde vi vores eksisterende lån på Ugelbølleprojektet på 26 mio kr. fra 4% fast rente til 3,03% - med en restøbetid over 21 år og reducerede derved rentebetalingen med Ca kr. om året. Et at de nye initiativer som nogle af varmeforbrugerene allerede har kunnet se på deres varm eafregning i år er igangsætningen af prøveperioden med motivationstariffer. Som sagt er det en prøveperiode i år, hvor man kan se, hvilken virkning motivationstariffen får uden dog at skulle betale eller få penge tilbage. Den kontante økonomiske del træder først i kraft efter 1 års prøveperiode. For den enkelte forbruger virker motivationstariffen således, at man kan reducere prisen på varmen, hvis man kan bringe tilbageløbstemperaturen ned under en vis grad. På planchen kan I se et eksempel på, hvordan det virker. Er man i det grønne område får man en rabat og dermed en lavere varmeregning. Er man i det gule område er prisen uændret. Er man i det røde område får man et tillæg og dermed en dyrere varmeregning. Planen er nu, at resten af varmeforbrugerne omstilles i år således at alle værkets forbrugere får en fiktiv opgørelse over deres situation i forhold til motivationstarifferne med årsopgørelsen (~ Pr Fra er det så alvor og her begynder taksameteret at tikke hvis man altså har et problem med for høj tilbageløbstemperatur og ikke allerede har fået dette løst efter prøveperiodens udløb. Første kontante afregning altså i form af en meropkrævning eller en tilbagebetaling bliver altså med årsopgørelsen pr for fyringssæsonen 2013/14. Rønde Fjernvarme har også gang i så mange positive og spændende ting, at vi er blevet godkendt som uddannelses- og praktikplads for unge maskinmesterstuderende på Aarhus Maskinmesterskole. Vi har meget glæde af, at få de unge dygtige studerende ind på værket og arbejde med konkrete og relevante projekter som både de og vi kan have udbytte af. Sidste år havde vi Niels Gjerrild Olsen til at udarbejde et projekt på, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan opnå energibesparelser ved at temperaturoptimere fremløbs vandet under hensyntagen til investering, driftsøkonomi og kompleksitet. Han fik den højeste karakter 12 for sit projekt og vi fik en ny og god vinkel på muligheder for at energioptimere denne del af værket. Nu har vi så Nicolai i praktik over 50 arbejdsdage vi er spændt på vores gensidige udbytte. Afslutningsvis vil jeg nævne, at vii årets løb har afholdt 7 bestyrelsesmøder. Herudover har der været behov for at holde en del adhoc-møder i forskellige forretningsudvalg. Jeg tør godt sige, at lovgiverne indenfor miljø og energiområdet sørger godt for, at arbejdsmængden i ( bestyrelsen ikke er blevet mindre ligesom de mange aktiviteter der løbende er i gang på og omkring værket også har medført et øget tidsforbrug. Jeg vil derfor gerne afslutte årets beretning med at sige et stort tak til bestyrelsen for indsatsen på de mange og ofte lange møder. Som det er fremgået af beretningen, har vi stadig gang i mange initiativer og opgaver på fjern varmeværket. Til sidst vil jeg rette en tak til medarbejderne på Rønde Fjernvarme og ikke mindst til vores driftsleder Torben Olsen. Torbens ambitioner for at vi har et optimalt fungerende og kundevenligt varm eværk er uden grænser. Og han er utrættelig når opgaven gælder at skaffe nye forbrugere og dermed en langsigtet bedre økonomi på værket. De mange nye varmeaftagere har naturligvis krævet en stor ekstraindsats afjer alle og I har virkelig ydet en stor indsats igen i år. Tusind tak for det. Spørgsmål: Hvor længe holder rør og kedler? Driftsleder Torben C. Olsen : Vi forventer at levetiden påjjernvarmerør er minimum 50 år. Halmkedlens forventede levetid er 20 år. Spørgsmål: Hvordan kan man selv forbedre tilbageløbs temperaturen og derved reducerer sin varmeregning? Driftsleder Torben C. Olsen: Den største synder ved for høj returtemperatur er defekte eller fejlindregulerede ventiler. Specielt varmvandsproduktionen skal man have fokus på. Tommelfingerregel Otfl at fjernvarme skal være lunken i bunden af radiatorer, være lunken i afgangen fra varmvandsbeholder/var nvandsveksler, være lunken på retur fra gulvvarmer. Ved tvivlstilfælde vil værket

6 gerne være behjælpelig med at lokalisere fejlene. Spørgsmål: Gennemsnitstenzperatur, hvordan beregnes den over tid? Driftsleder Torben C. Olsen: Den beregnes over det vægtede varmesalg. Derfor er det vinter afkølingen der virkeligt betyder noget og ikke så meget sommerhalvå ret hvor afkølingen er svær at overholde. Spørgsmål: Hvad hvis man har radiatorer der i nogle rum står på 0 eller meget lavt. Driftsleder Torben C. Olsen: Det største problem typisk er noget teknisk i systemet, evt, en ventil der har sat sig, mere end det erfolks måde at indstille varmen på. Som tommelfinger regel bør man bruge alle de mulige radiatorer i de rum man vil have varme på. Og ikke bruge de radiatorer i de rum man ikke vil have varme på. På din gentens forespørgsel blev beretningen enstemmigt godkendt. 3. Den reviderede årsrapport efter regnskabsioven fremlægges til godkendelse. Dirigenten gav ordet til kasserer Lars Dyrup der gennemgik års rapporten suppleret med plancher på storskærm. Regnskabet blev godkendt. (Se endvidere dias fra generalforsamlingen. www. roendefjernvarme. dk) 4. Budget opgjort efter varmeforsyningslovens prisbestemmelser for indeværende driftsår fremlægges til orientering. Kasserer Lars Dyrup gennemgik budgettetfor til orientering. (Se endvidere dias fra generalforsamlingen. www. roendefjernvarme.dk) 5. Fremlæggelse af investeringspian for kommende år til orientering. Driftsleder Torben Chr. Olsen gennemgik investeringsplanen for det kommende år. Hovedfokus er på at blive færdige med rør renoveringen i hovedgaden. Samtidigt har vi effektiviseret meget på kedlen sidste år som vi afventer resultater af 6. Forslag fra bestyrelsen herunder fastsættelse af bestyrelseshonorar. t Fastsættelse af bestyrelseshonorar: Tilbage på generalforsamlingen i 2010 fortalte vi første gang, at vipå generalforsamlingen i 201] ville stille forslag om, at ændre vedtægterne således, at bestyrelsens honore ring skulle besluttes af generalforsamlingen. Vedtægtsændringen blev vedtaget sidste år. Tidligere var der i vedtægterne ikke noget punkt der særskilt regulerede bestyrelsens honore ring. Det var altså op til bestyrelsens selv, at fastsætte egen honore ring. Det synes vi ikke var helt i tråd med god selskabsledelse i dagens Danmark og derfor ønskede vi dette indført som et særskilt punkt på generalforsamlingens dagsorden. I dag er aflønningen således, at formanden får et månedligt honorar før skat på kr. og kassere ren får et månedligt honorar før skat på kr. Jeg ved faktisk ikke, hvornår disse satser er vedtaget men de har været gældende fraførjeg kom ind ifjernvarmen, idet satserne ikke er ændret gennem min tid i bestyrelsen. I dag er det således kun formanden og kassereren der får honorarfor bestyrelsesarbejdet. Den øvrige bestyrelse er helt u lønnet til trods for at de faktisk bruger en del tid på bestyrelsesmøder ifjernvarmen. Vi har typisk 8-10 bestyrelsesmøder om året som ca. varer 4 timer ad gangen. Derudover betyder de mange projekter vi har gennemført, at der løbende er nedsat underudvalg, som ud over bestyrelsesmøderne mødes for at udarbejde oplæg til bestyrelsesmødet. Somii eksempel kan nævnes underudvalg til revision af vedtægter, underudvalg tilfastsættelse af nye tariffer, underudvalg ved etablering affjernvarme i nye områder og underudvalg i forbindelse med indførelse af inotivationstarif Forslag til vederlag til bestyrelsen Såfremt vedtægtsændringerne vedtages, indstilles nedenstå ende vederlag til generalforsamlingens vedtagelse i 2012:

7 Nuværende Vederlag Vederlag fra Formand k,~ kr. Kasserer kr kr. Næstformand 0 kr kr. Medlem 0 kr kr. Medlem 0 kr kr. Medlem 0 kr kr. Medlem 0 kr kr. Ialt et årligt bestyrelseshonorar på 75 tkr og selv om det naturligvis er en stigning på 39 tkr. om året er det værd at bemærke, at det samlede honorar til værkets Øverste ledelse trods alt udgør mindre en 0,5% af de samlede omkostninger. Bemærkning: Ingen eller meget små honorar, det skal være af interesse at være i bestyrelsen Bemærkning. Hvis vi ikke betaler honorar får vi en uprofessionel bestyrelse. Bemærkning; Synes at detfremlagte forslag til bestyrelseshonorar er rimeligt i forhold til den professionelle bestyrelse vi har. Bemærkning: Mener det er rimeligt at der udbetales honorar til bestyrelses honorar. Dirigenten satte herefter bestyrelsens forslag til afstemning: Ikke betales honorar: 2stemmer Bestyrelses honorar som foreslå et af bestyrelsen: 38 stemmer Forslaget om honorar til bestyrelsen blev vedtaget som foreslået af bestyrelsen. 7. Orientering om evt. fusion med Thorsager Fjernvarme Orientering om eventuel fusion med Thorsager Fjernvarme. Rønde og Thorsager Fjernvarme har gennem mange år haft et godt og udbytterigt samarbejde på flere områder: o Gensidig vagtordning 0 Fælles halmkontrakt med halmleverandørerne 0 Helle HøhI er ansat på deltid i administrationen på begge værker. Hen over årene er samarbejdet mellem værkerne blevet endnu tættere og især de to driftsledere Svend Arvesen fra Thorsager og vores Torben Olsen fra Rønde har stor glæde af deres tætte samarbejde. Vi er efterhånden kommet så tæt på hinanden, at man kan spørge sig selv: Hvotfor ikke tage skridtet fuldt ud og slå de 2 værker sammen og dervedformalisere samarbejdet og dermed også realisere en række synergi omkostningsbesparelsem; som vii dag afholder dobbelt på de 2 værker. Derudover er samarbejdet i dag ved at være så tæt, at det på enkelte områder måske kan overskride love og regler for, hvad vi må og ikke må mellem 2 juridiske enheder. Skulle disse regler komme på tværs kan det betyde - at der er områder vi ikke må hjælpe hinanden med og dermed medføre, at visse omkostninger vil stige, hvis vi hver især skal dække disse områder af Vi harp.t. afholdt 1 møde, hvorformandskabetfra de 2 værker saint driftslederne har vurderet på de synergier og omkostningsreduktioner der kunne komme i spil, som f.eks - En fælles administration - En bestyrelse - En generalforsamling - Et sæt serviceaftaler - Fælles specialværktøj

8 - Besparelser ved indkøb Herudover vil der være mange eksempler på opgaver og funktioner, der kun skal laves én gang fremfor 2 gange f.eks indberetninger til diverse myndigheder og det at forholde sig til konstant nye lovreglerpå energiområ det. Hvor tneget disse synergier og omkostningsbesparelser kan realiseres med i kroner og Ører erpå nuværende tidspunkt ikke undersøgt, tnen det er ikke urealistisk at tale om beløb på mellem 250 tkr. og 1 mio. kr. alt efter, hvordan synergierne opgøres og realiseres. Den bekymrede andelshaver i Rønde Fjernvarme vil måske se på varmeprisen i Thorsager og Rønde og flygte, at en evt.fusion vil medføre, at prisen i Rønde stiger. Et standardhus i RØnde koster som vi tidligere har set kr. om året og et tilsvarende hus i Thorsager koster kr. om året. Betyder dette, at enfusion vil gøre det dyrere at være fjernvar,nekunde i Rønde? Svaret på dette spørgsmål er nej. Selv om de 2 værkerfusionerer, er det enforudsætning, at der i en lang periode fremover kører 2 separate budgetter, regnskaber og varmepriser for hhv. Rønde og Thorsager. Men fusionsgevinsten skal fordeles som besparelser på de 2 værker iforhold til antallet afandelshavere. Helt lavpraktisk betyder det, at hvis vi kan spare I mio. kr. ved enfusion skal denne fordeles på andelshavere i Rønde og 400 andelshavere i Thorsager. Dermed bliver der en besparelse på 550 kr. pr andelshaver som kan fratrækkes den nuværende pris for både Rønde og Thorsager. Rønde-andelshaveren vil således sænke sin årlige varmeregning fra til Ca kr. og Thorsager ( andelshaveren vil kunne reducere sin årlige varmeregning fra til Rønde og Thorsager andelshavere skal have djfferentierede varmepriserfrem til det tidspunkt, hvor vi i fællesskab bygger et nyt værk - og dermed opnår enfuldstændigfælles dmjjtssituation. Og med de værker vi har, taler vi her om en tidshorisont på ca år hvorefter det kan blive aktuelt at skulle bygge et nyt fælles værk måske på en helt anden central placering end vii dag kan forestille os. Enfusion i dag er derfor også en langsigtet investering ind i fremtiden mod et nyt varmeværk på års sigt. Hvorvidt den kommende tids afdækning af de reelle fordele og ulemper ved enfusion vil trække i retning af fusion ved vi af naturlige grunde endnu ikke. Men det er klokkeklart, at der skal være en kontantfordel i en fusionfor andelshaverne i RØnde og Thorsager vil givetvis have samme holdning. Dermed er det også sagt, at der skal kunne skabes en win-win situation ved enfusion, for at vi vil komme tilbage og præsentere et konkret forslag til fusion på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. Lige nu er vi blot interesserede i at fortælle åbent om vores tanker og naturligvis interesseret i at høre jeres mening om en eventuel fusion. Bemærkning: Der kommerjo i Rønde hele tiden nye udstykninger men det er begrænset hvad der kommer i Thorsager. Bemærkning: Synes det er godt at vi strækker os over et større område for at vi fortsat kan tiltrække en ( professionel bestyrelse som vi har i dag. Spørgsmål: Må man godt køre med d&erentierede priser. Formand Lars M. Kristensen: Ja lovgivningen siger det må vi gerne. Bemærkning: Hvor stor kapacitet har vii Thorsager og hvor stor har vii Rønde? Driftsleder Torben C. Olsen: Thorsager bruger 50% Rønde godt 100%. Spørgsmål: Er det rigtig forstået at dette blot er en orientering med henblik på at høre forbrugerne om hvilke tanker dette udløser? Formand Lars M. Kristensen: Ja det er korrekt, bestyrelserne vilfortsat afholde en møderække for at afdække de konkrete muligheder og herefter fremlægge et konkret beslutningsgrundlag. 8. Indkomne forslag fra andelshavere/varmeaftagere. Der var fra en andelshaverfremkommnetforslag om, at der ikke skulle betales bestyrelseshonorar, med begrundelse i at det ville bevirke dyrere fjernvarme og at der ikke skulle fusioneres da dette blot ville medfører dyrere varmepriser for brugere. Da andelshavers forslag allerede var på dagsordenen og på et tidligere tidspunkt (punkt 6 og 7) er de på dette tidspunkt blevet behandlet.

9 9. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Lars Sloth Ønsker ikke genvalg. Bestyrelsen foreslår til nyt bestyrelsesmedlem Henning Sørensen Formand Lars Møller Kristensen, Kassere Lars Dyrup blev genvalgt og Henning Sørensen blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem. 10. Valg af suppleanter til bestyrelsen. Bestyrelsen foreslår Niels Søndergaard-Pedersen Per Zeidler blev genvalgt og Niels Søndergaard-Pedersen blev valgt. II.Valg af revisor. RevisionsGruppen, Østeralle 8, 8400 Ebeltoft blev genvalgt som revisor. 12. Eventuelt. Forslag til at lægge lidt på hjemmesiden omkring evt. fusion så folk kan debattere lidt omkring dette. Formand Lars M. Kristensen svarer at det kunne være en mulighed nar vi har noget mere konkret så folk har noget atforholde sig til, så de ikke beslutter sig pa et forkert grundlag. Spørgsmal: Skal et projekt som renoveringen af Hovedgaden i udbud. Svar: Formand Lars M. Kristensen: Nej dette projekt er ikke af en størrelse, hvor der er krav om udbudsrunde. Der er i dette projekt lagt meget vægt pa, at vi kender underleverandørerne så vi dermed tilsikre en så smertefri gennemførsel afprojektet. Derimod var en opgave som Ugelbølle projektet i udbud. Bemærkning: Synes at vi gør det rigtigt godt med renovering af Hovedgaden, fylder så lidt som muligt og rydder pænt op hver aften. Bemærkning: Synes at det er en meget betryggende måde bestyrelsen behandler emner på. Informerer omkring motivationstariffen i god tid sa forbrugerne kan følge med og nu det samme med evt. fusion. Dejligt at se at dr~f?slederen brænderfor sit arbejder som Torben gør. Formanden takkede Lars Sloth for hans store indsats og Lars Sloth sluttede af med at sige at det i denne bestyrelse var nødvendigt at gå 100% ind i sagerne. Detfølte Lars Sloth ikke han kunne finde tiden til mere og derfor valgte han at trække sig. Dirigenten takkede for en god generalforsamling am.b.a. Y