Godkendt: ULT/FHJ 22/08/ 15 20/08/ 15 KOSTPOLITIK

Transkript

1 Statement No: Indicator No: Exellence in Social Services A : 1,2,3 B: 6 F : 2,7 G: 7 H: 5 Udarbejdet: 21/06/ 11 Revideret: 20/08/ 15 Godkendt: ULT/FHJ 22/08/ 15 Erstatter: 21/06/ 11 8,20,21,24,28 Assurance in Social Services KOST Baggrund Den daglige mad er vigtig! For alle mennesker! Og derfor også for ældre. Ernæringsrigtig kost er afgørende for helbred og afgørende for at bevare trivsel og velvære bedst muligt. Dorthe Mariehjemmets udgangspunkt for fastlæggelsen af kostpolitikken er husets værdier: Respekt Samarbejde Omsorg Ligeværdighed Tillid Humor Rollemodel Synlighed Kostpolitikken skal afspejle disse værdier, beboernes ønsker og indflydelse, årets højtider og danske traditioner og ikke mindst: styrke lysten til mad og appetitten! Fordi det også kan styrke lysten og appetitten på livet. Kostpolitikudvalget har ansvar for beskrivelse af og ajourføring af kostpolitikken. Udvalget består af køkkenleder, udviklingssygeplerske, repræsentanter fra samtlige grupper. Kostpolitikken evalueres hvert andet år på foranledning af udviklingssygeplejsken. Faglig kvalitet Køkkenet skal give beboerne/borgerne en god madoplevelse gennem ernæringsrigtigt og varieret kost. Køkkenet følger NNR s anbefalinger (Nordiske Næringsstofsrekommandationer) for + 65-årige. Heri indgår, at ernæringen opfylder krav til energirigtig sammensætning (fedtrig og proteinrig).

2 Køkkenteamet tilbyder beboerne en døgnkost tilberedt med omhu og med friske råvarer. Køkkenet er i åben dialog med beboerne og andre personalegrupper med det mål at opfylde beboernes behov og ønsker og deltager i samtlige gruppers månedlige beboermøder. I forbindelse med højtider og relevante begivenheder vil køkkenet tilbyde ønskede menuer, som dette kommer til udtryk i dialogen med beboerne. Den faglige kvalitet udtrykkes gennem madproduktionen Køkkenet vil (i så stor udstrækning som muligt) følge årstiderne i menuplanlægning, ligesom der tages højde for højtider og andre mærkedage. Store begivenheder og beboernes ønskemenuer vil indgå i menuplanlægningen, der herudover udarbejdes til sikring af alsidig og næringsrigtig kost. Køkkenet deltager aktivt i at udvikle madproduktionen i overensstemmelse med faglige rekommantioner og beboernes behov og er lydhør overfor ønsker fra beboerne i en løbende dialog. Køkkenet går ind i konkret og individuel dialog om og med småtspisende og beboere med behov for blended, hakket, eller anden særlig kost. Der foretages løbende opfølgning omkring maden til småtspisende borgere og borgere, der får speciel diæt. Almindelig kost Gratin kost Gelékost Farsret/fisk + gratinkost Kræsesdesserter til småtspisende og beboere med dysfagi Speciel kost: * F.eks. diabetes, glutenfri, etc. * F.eks. fisk, vegetar * Individuelle hensyn, f.eks. ved dysfagi og til terminale beboere. Kostpolitik-udvalget Efter behov og mindst én gang om året afholdes møde i kostudvalget, som består af ansatte fra aftenvagt og dagvagt, køkkenleder og udviklingsleder og som har til opgave at sikre en kostpolitik i balance mellem velsmagende og sund mad og produktionen af mad. Udviklingssygeplersken har ansvar for indkaldelse og mødeledelse i kostudvalgsmøderne. Beboergruppemøde Der afholdes beboermøde hver måned. Deltagerne er gruppens beboere og ansatte fra plejen samt køkkenleder. Opgaven er at støtte den dialogbaserede sikring af, at madproduktionen justeres efter beboerens forventninger, og at der korrigeres i lyset af løbende forbedringer. Ønskemenu Beboerne har på deres fødselsdag mulighed for at ønske dagens menu. Succeskriterier Succeskriterierne er, at beboerne er tilfredse med maden; de skal synes, den ser lækker ud og smager godt. yndighedstilsyn skal afspejle, at madproduktionen lever op til alle krav.

3 Kompetencer De nødvendige, faglige kompetencer i køkkenteamet vil blive vedligeholdt og udbygget gennem løbende opmærksom på kursusbehov og teamets sammensætning, således at madproduktionen kan fastholdes som: Udført med høj faglig kvalitet. Professionelt, rationelt og tidssvarende. Efter behov vil eksterne fagpersoner indgå i kompetence-udviklingen. Ledelsen vil mindst hvert andet år vurdere og revidere kompetenceudviklingsplan for teamet. Effektivitet Ledelse og team vil i dialog sikre, at personale- og råvareressourcer anvendes med effektivitet og med økonomisk bevidsthed. Ved aflæggelse af årsregnskab vil kostprisen på maden blive dokumenteret. Ansvar Kostudvalget refererer til topledelsen, som fastlægger Dorthe Mariehjemmets kostpolitik. Køkkenleder har ansvaret for: Madproduktionen, som den er beskrevet ovenfor Indkaldelse og mødeledelse i kostudvalget Afdelingsledere har ansvaret for: Koordinering og formidling af dialogen mellem beboer og køkken om særlige diæter, dialog og formidling af information om beboerønsker (=ønskemenuer) Måltidets afvikling som det er beskrevet nedenfor Ensartethed og individualitet: Kvalitetsstyringssystemet (QMS og PDCA-cirklen) og den elektroniske kvalitets- og videnhåndbog (BASTA) skal sikre, at alle beboere mødes med udgangspunktet i ligeværdighed og respekt, ligesom Dorthe Mariehjemmets grundlæggende menneskesyn iagttages: I mødet med hver enkelt tages udgangspunkt i det enkelte menneske og der, hvor han/hun er. Måltidet Krav og ønsker til de fysiske, tidsmæssige og sociale rammer for måltidet Beboere bestemmer selv, om han/hun vil spise i egen bolig eller i beboergruppen. Gruppen og Dorthe Mariehjemmet opfordrer til at måltidet indtages i fællesskabet i beboergruppen. Beboergruppen spiser sammen i gruppen spisestue. Ansatte, som sidder ved bordet, indgår i fællesskabet omkring måltidet (pædagogisk måltid).

4 Der dækkes bord med dækkeserviet eller dug. Mad serveres fra fade/skåle af en medarbejder. En anden medarbejder deltager i måltidet. Måltidet afvikles roligt og med god tid. Den ansatte, som deltager i måltidet, har ansvar for rammerne omkring måltidet, herunder at der signaleres god tid. Dagligt serveres 5 hovedmåltider, der vil være tilbud om ekstra måltider hele døgnet, ligesom drikkevarer er tilgængelige hele døgnet. Smagsmæssigt skal der være tale om mad, og drikkevarer, som beboerne synes om. Der tages individuelle hensyn omkring kosten, f.eks. til beboere med særlige behov, for fedtfattig kost, diæter m.v. Effektivitet Ledelse og medarbejdere vil sikre, at der i leveringen af kerneydelser opnås en god helhed, sammenhæng og koordinering mellem de involverede medarbejdergrupper. Dette vil ske ved: Anvendelse af opgaver- og ressourceplanlægning hos medarbejdere for løbende prioritering og koordinering af det daglige arbejde og aktiviteter. Anvendelse af årsplaner, hvor opgaver og ressourcer årligt fastlægges, prioriteres og koordineres. Anvendelse af certificeret kvalitetsstyringssystem (EQUASS). Anvendelse af en elektronisk kvalitets- og videnhåndbog med sagsbehandlingsprocedure, tværgående procedurer, hjælpemidler, politikker m.m. Anvendelse af anerkendt udviklingssystem (løbende forbedringer) (BASTA-mappen) (PDCA-system). Brugertilfredshed og tillid God brugertilfredshed og tillid til levering af maden sikres ved: At den faglige kvalitet er opnået, dvs. at de relevante procedurer er fulgt. At de enkelte elementer i køkkenets opgaver er gennemsigtige, d.v.s. kan dokumenteres At kommunikationen med beboere og øvrigt personale er forståelig, mundtlig såvel som skriftlig. At køkkenets virke er med øje for helhed, sammenhæng og koordination. At køkkenets leverancer udøves professionelt på en positiv, vejledende og løsningsorienteret måde. At ydelsen opfylder love og myndighedskrav. Periodisk brugertilfredshedsundersøgelse vil blive taget i brug og i tilslutning til dialog i mad- kostudvalg indgå som grundlag for at vurdere beboernes tilfredshed med køkken og madproduktion. Effekt Ledelse og køkkenteam vil udvikle indikatorer til at måle og dokumentere den positive effekt af madproduktionen. Ved dokumentation positivt effekt forstås: At indikatorerne kan påvise, at maden opfylder og understøtter kvalitetsbeskrivelserne i nærværende dokument og NNR s anbefalinger og beboernes fysiske trivsel.

5 Intern afprøvning (audit) Kvalitetsstyringssystemet procedurer indgår i virksomhedens udviklingsmodel (=løbende forbedringer (PDCAcirklen)), således at en tredjedel af procedurerne efterprøves hvert år. Ligeledes vurderes kvalitetsmålene hvert år i forhold til resultat. Forbedringer På grundlag af løbende opsyn med køkkenets produktion udfører ledelsen en evaluering af: Køkkenets effektivitet og faglig niveau. Det præsterede kvalitetsniveau. Resultat af kvalitetsmål. Den opnåede effekt. Ledelses evaluering lægges til grund for i dialog med BrugerPårørendeRåd at udpege et eller flere fokusområder for udvikling via kvalitetsstyringssystem og kvalitetsmål. Ledelsens forslag til forbedringer og kvalitetsmål forelægges og drøftes med medarbejderne for tilrettelæggelse af den konkrete gennemførelse. Dorthe Mariehjemmets kostpolitik føres i respekt af Rødovre Kommunes vedtagne Ældrepolitik og Servicebeskrivelse for kommunale plejehjem i Rødovre Kommune samt den kvalitetsstandard, der er vedtaget af Rødovre Kommune for ernæring (se BASTA-blad).