Kompetencecenter for Læsning i Aarhus. Oplæg Strandby skole. Indskolingen

Transkript

1 i Aarhus Oplæg Strandby skole Indskolingen

2 Program o Rammer for o Hvordan kan et forløb se ud? o Hvordan opdager man læseskrivevanskeligheder tidligt i indskolingen? o Hvad stiller man op med elever i læseskrivevanskeligheder i indskolingen? o Stilladsering

3 RAMMER FOR KOMPETENCECENTER FOR LÆSNING

4 En byrådsbeslutning i 2008 It-rygsækprojektet før 2008 Rosenvangskolen Inklusion Start aug skoler i Aarhus, normalklasserne 11 konsulenter og en daglig leder Selvstændig økonomi

5 Visitation Alle forløb er 1½ år elever om året i forløb kl. indsatsen udelukkende på skolerne kl. kursus for eleven i op til 10 uger Indsats primært i læringsmiljøet Læse-skriveteknologi som kvalificerende redskab Status Stikprøve 80% normal læseudviklings kurve 60% mere end normal kurve

6 HVORDAN KAN ET FORLØB SE UD? Januar 2017

7 Mål for indsatsen Det er vores mål, at eleven: - møder et inkluderende skriftsprogsmiljø - har mulighed for at erhverve sig alderssvarende viden - lærer at anvende it som kvalificerende redskab - oplever handlekompetence og en fortsat lyst til at lære

8 Hvordan kan et forløb se ud? Opstartsmøde med forældre, lærere og ressourceperson hvor der opstilles mål Sparringmøde med lærerne Deltagelse i undervisningen til implementering eller opstart af noget nyt Kurser for de voksne Statusmøder med løbende evaluering Evt. elevsamtale Evt. besøg i hjemmet Afslutning efter 1½ år med en handleplan

9 Hvad kan vores tiltag være? Januar 2017

10 HVORDAN OPDAGER MAN LÆSESKRIVEVANSKELIGHEDER TIDLIGT I INDSKOLINGEN? Januar 2017

11 Overlevering fra dagtilbud til skole Resultatet af sprogvurderingen fra 3 års alderen og slut børnehaven Er der ordblindhed i familien? Har der været kontakt til tale/hørekonsulent? Hvordan er barnets generelle sprogniveau? Hvordan klarer barnet situationsuafhængigt sprog? Hvordan er barnets sproglige opmærksomhed? Hvordan forholder barnet sig til litteratur, læsning og skrivning?

12 Faldgruber ved en traditionel test

13 Hvordan opdager man læseskrivevanskeligheder tidligt i indskolingen? Før efterårsferien Børnehaveklasse Sprog-vurderingen for alle 1.klasse Efter efterårsferien Individuel testning med materiale fra Sprog-vurderingen. Januar - april Ordblinderisikotest: 1. Højt læsning af lister med ord og nye ord. 3 eller færre ord korrekte, går man videre til Bogstavbenævnelse. Anbefales at supplere med test i lydene i det talte sprog. Ultimo Ordblinderisikotest: 1. Højt læsning af ordlister (eventuelt alle elever). Ingen ord korrekte, går man videre til Bogstavbenævnelse. 20 eller færre bogstaver, går man videre til Dynamisk afkodningstest. Det anbefales at supplere med test i lydene i det talte sprog. Ordblinderisikotest: 1. Højt læsning af lister med ord og nye ord. Anbefales at afdække elevens opmærksomhed på lydene i det talte sprog, bogstavkendskab samt stavefærdigheder.

14 Ordblinderisikotest Januar 2017

15 Ordblinderisikotest Jo tidligere man prøver at udpege elever i risiko for at udvikle afkodningsfærdigheder, jo større usikkerhed, da den formelle læseundervisning ikke er begyndt. Vigtigt at kombinere resultatet fra Sprogvurderingen med andre resultater. Fra Rapport om projekt vedrørende tidlig identifikation af elever i risiko for udvikling af alvorlige afkodningsvanskeligheder (herunder ordblindhed), Anna Steenberg, 2016

16 Psykosociale tegn Ønsker altid at arbejde sammen med en makker Svært ved at løse opgaven alene/at komme i gang Stor forskel på præstation af forberedt og uforberedt tekst Svært ved at læse udvalg af enkeltord, selv fra kendt tekst

17 HVAD STILLER MAN OP MED ELEVER I LÆSESKRIVEVANSKELIGHEDER I INDSKOLINGEN? Januar 2017

18 Opmærksomhedspunkter til den første læseindlæring Samlet fra Ordblindhed i grundskolen-et inspirationsmateriale, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016 Januar 2017

19 Bogstavgennemgang og rækkefølge Januar 2017

20 Eksemplarisk bogstavgennemgang Demonstrations og opmærksomhedsfase: Præsentation af bogstavlyd (standardlyd) med billede, præsentation af bogstavform og skrivning Den udforskende fase Den selvstændige fase Selvevaluering og tjekfase af vigtige detaljer

21 Fra det simple til det komplicerede Januar 2017

22 Fra helhed til del og fra del til helhed Januar 2017

23 Fonemisk stavning=lydbevarende stavning Supplement til direkte undervisning i lydering Vigtigt at bogstaverne ligger tæt op af det rigtige=har standardlyden sgo=sko sdag=stak sban=spand Lad altid eleverne læse det, de har skrevet højt for en anden Stilladsering: Der skal være noget at skrive om, nogle at skrive til og noget at skrive med. Fælles udgangspunkt (ugens gang, historie, udflugt.) Fælles snak om udgangspunktet med billedstøtte Valg af billede Billede sættes ind i skabelon Fælles formulering af sætning til billedet En elev skriver med børnestavning sætningen på smartboard 3 gange Den voksne oversætter sætningen

24 Løbende evaluering Portfolio En løbende evaluering som synliggør og dokumenterer elevens udvikling. Eleven, læreren og forældre får mulighed for at reflektere over elevens læring. Gem elevens læsning og skrivning i en mappe. Skriv navn og dato på Kan bruges som supplement i forbindelse med Det gode læseforløb og Det gode skriveforløb for at få et mere helt billede Evt. give eleven portfolioen med hjem med jævne mellemrum, så forældre kan følge med og spørge ind til.

25 STILLADSERING Januar 2017

26 Elektronisk materiale Januar 2017

27 Skabeloner Januar 2017

28 ANDET Januar 2017

29 Hvad skal der til, når det besluttes at eleven skal have et it-værktøj? Hvem lærer eleven op i hvad? Hvordan læres lærerne/pædagoger op (digitale materialer, scanning, skabeloner, guidning i forbindelse med fx læsning, målsætning og kriterier)? Hvilken rolle kan eventuel pædagog få? Hvilken rolle skal forældrene have? Kunne man tænke i forældrenetværk? Hvordan er supporten på skolen, både den pædagogiske og den it-mæssige? Hvordan sikrer man, at eleven ikke føler sig alene i verden med sit grej (mentorordning, itcafé)?

30 Succes og udfordringer Succes: Når hele teamet bakker op Når ledelsen er tydelig og synes, at det er en god idé Gode relationer og kommunikation Accept af måden at lære på Bevidsthed om fortsat undervisning i sprog, men med inddragelse af CD-Ord Udfordringer: Det modsatte af ovenstående, hvis de voksne ikke får gjort, det vi aftaler Manglende tid bl.a. til elevsamtaler Tekniske udfordringer Manglende motivation

31 Hvad kan man stille op med elever, der ikke lykkes med bogstaverne? Forslag til aktiviteter for eleven: Læse alderssvarende bøger digitalt. Hente på fx ereol, Superbog og Læsløs. Læse små læselet på læseniveau på en digital enhed. Mulighed for et utal af gentagelser og samtidig både et auditivt og et visuelt input. Mulighed for udvælgende læsning. Tale til tekst på en digital enhed. Man kan bruge en digital enhed til den fonologiske træning ved fx at sige høne og se at det begynder med h, hvorefter man sætter et kryds ud for det ord, der begynder med h. Arbejdshukommelse støttes auditivt og visuelt ved både at se og have mulighed for at høre det indtalte ord. Man kan indtale hele sætninger, når man fx skal skrive logbog. Printe sætningen og arbejde fra helhed til del og fra del til helhed. Evt. have arbejdsbog på en digital enhed, sådan at opgaverne kan læses op, mens opgaven løses i bogen.

32 Pauser Refleksioner over tilbuddet fra Sammenlign KCL tilbud med tilbud i Frederikshavn Kommune Hvordan samarbejder I om, at finde de elever som senere viser sig at være ordblinde? Hvilke tiltag har I i forhold til de elever, som er udfordret? Er der noget, du gerne vil gøre anderledes? Er der noget, du gerne vil fordybe dig yderligere i?