Produktionsøkonomi. Svin Produktionsøkonomi Svin 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1"

Transkript

1 Produktionsøkonomi Svin 2008 Produktionsøkonomi Svin 1

2 2 Produktionsøkonomi Svin

3 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion Layout Inger Camilla Fabricius, Landscentret Opsætning Lene Sørig, Landscentret Grafik Lene Sørig, Landscentret Fotos Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Tryk Scanprint a s Oplag Udgiver Dansk Svineproduktion Landscentret Udkærsvej Århus N Tlf Fax ISSN Produktionsøkonomi Svin 3

4 Forord I denne pjece præsenteres resultater, der har betydning for produktionsøkonomien hos smågrise- og slagtesvineproducenter samt integrerede svinebedrifter. Analyserne er lavet på baggrund af de årsrapporter og produktionsgrensregnskaber, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase. Pjecen indeholder afsnit, hvor der analyseres på totaløkonomien i henholdsvis smågrise- og slagtesvineproduktion og på integrerede bedrifter. Ved de to førstnævnte ses der også på økonomien ved den enkelte produktionsgren. Der suppleres med produktionstekniske detaljer fra effektivitetskontrollerne. Målet med temaartiklerne er at sætte fokus på emner, der er relevante for svineproducenterne og deres rådgivere, når der arbejdes med at effektivisere og optimere driften. I temaartiklerne behandles emnerne: > Mest miljø for pengene > Fremtidens svineproducent > Risikoafdækning Pjecen er udarbejdet i et samarbejde mellem medarbejdere hos Dansk Svineproduktion og Dansk Landbrugsrådgivning. Redaktionen er afsluttet den 10. juli Lene Korsager Bruun Skejby, Juli Produktionsøkonomi Svin

5 Indhold De økonomiske vilkår... 6 Smågriseproducenterne... 8 Slagtesvineproducenterne Integrerede bedrifter Mest miljø for pengene Fremtidens svineproducent Risikoafdækning Ti års udvikling Forklaring til nøgletal Produktionsøkonomi Svin 5

6 De økonomiske vilkår Afregningsprisen for slagtesvin var i gennemsnit 9,07 kr. inkl. efterbetaling i I 2008 forventes afregningsprisen at være 10,60 kr. inkl. efterbetaling. >> Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion Afregning Afregningsprisen for slagtesvin var i gennemsnit 9,07 kr. inkl. efterbetaling i I 2008 forventes afregningsprisen at være 10,60 kr. inkl. efterbetaling. Ifølge Den Beregnede Smågrisenotering blev en 30 kg gris i gennemsnit solgt til 316 kr. i 2007, mens denne pris forventes at være godt 30 kr. højere i Af figur 1 fremgår det, at afregningsprisen på slagtesvin er relativt højere end prisen på 30 kg grise fra 3. kvartal i 2007 og frem. Dette forventes også at være tilfældet til og med Dog vil forskellen indsnævres væsentligt over tid. Det ændrede forhold skyldes den kraftige stigning i foderprisen i 3. kvartal I 2007 var afregningsprisen i Tyskland i gennemsnit godt 25 øre højere end den danske. Forskellen er pt. ca. 1,80 kr. i tysk favør. Energi I gennemsnit var prisen på brændstoffer stort set uændret i 2007 i forhold til Tendensen var dog stigende henover året, og stigningen er fortsat i De høje energipriser har også konsekvenser for mange af de andre hjælpestoffer, der anvendes i landbruget. Dansk Landbrug, Sektion for Økonomi, Statistik og Analyse (ØSA) forventer, at prisen på brændstof i 2008 vil være væsentligt højere end i Ved redaktionens afslutning var dieselprisen 40 pct. højere end den gennemsnitlige pris for Elprisen er steget en smule i 2007, og i 2008 forventes elpriserne at stige yderligere 10 pct. 1 Kilde: Danske Slagterier, Statistik Produktionsøkonomi Svin

7 Kr. pr. kg slagtet vægt Smågrise, 30 kg Slagtesvin Kr. pr. gris 600 Skøn Figur 1. Udviklingen i afregningspris pr. kg svinekød og pris pr. 30 kg gris Foder I efteråret 2007 oplevede vi meget store stigninger i kornpriserne, og de har været meget svingende siden. Foderbyg steg fra 2006 til 2007 gennemsnitligt knap 50 pct. På nuværende tidspunkt er der stor usikkerhed omkring prisniveauet for korn i høsten 2008, men ØSA forventer et niveau omkring 1,50 kr. pr. kg leveret foderbyg. Tilskudsfoder er allerede steget betydeligt i pris siden starten af 2007, og stigningerne forventes at fortsætte et stykke ind i De voldsomme prisstigninger på byg og hvede førte til, at især milokorn (sorghum) og majs blev taget i brug som alternative fodermidler til svin. Konkurrence I løbet af 2007 og 2008 har Danmark tabt konkurrenceevne i forhold til Holland og Spanien. Disse lande har i højere grad formået at dæmpe prisstigninger på foder ved hjælp af alternative fodermidler. Endvidere ser det ud til, at kornprisen kommer til at ligge højere i Danmark end i Tyskland og Frankrig i dette høstår, hvilket kan medføre, at vi får højere foderpriser end disse lande. I de sidste par år har prisudviklingen i afsætningsleddet været ugunstig for et land som Danmark, som eksporterer ca. 1/3 af svineproduktionen til markeder udenfor EU. På disse markeder er det især dollar og yen, svinekødet afregnes i. Og faldet i disse valutakurser har direkte betydning for såvel afregningspris som konkurrenceevne. I løbet af 2008 forventes den europæiske svineproduktion at falde med 3-4 pct. Der forventes yderligere fald i 2009 med stigende afregningspriser til følge. Produktionsøkonomi Svin 7

8 Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for bedrifter med smågriseproduktion Totaløkonomien for smågriseproduktionen er beskrevet ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase. Alle regnskabstallene er vægtet sammen til et landsgennemsnit. Resultaterne, der er medtaget her, er fra konventionelle bedrifter med produktion af 30 kg grise. Bedrifterne er heltidsbrug og enkeltmandsejet. Tabel 1 viser de seneste fem års resultater for ovennævnte bedrifter. Besætningsstørrelsen er i gennemsnit steget med 20 årssøer i forhold til Stigningen i antal producerede grise skyldes både flere årssøer og forbedret effektivitet målt på antal grise pr. årsso. Gennem hele perioden er godt 12 pct. af grisene produceret til slagtesvin. Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier. Bruttoudbyttet er faldet med kr. Heraf udgør konjunkturerne kr., som er det, bedriftens besætning og beholdninger er faldet i værdi fra primo 2007 til ultimo På grund af øgede omkostninger til foder er stykomkostningerne steget betydeligt. Samlet faldt dækningsbidraget med knap 1,1 mio. kr. i forhold til året før. Der har kun været moderate stigninger i de kontante kapacitetsomkostninger og afskrivninger. Dækningsbidraget er dog ikke stort nok til at dække kapacitetsomkostningerne, og resultatet af primær drift er derfor negativt. 8 Produktionsøkonomi Svin

9 1.000 kr Figur 1. Udvikling i driftsresultat. Finansieringsomkostningerne blev markant forøget fra 2006 til Årsagen er dels, at gælden voksede med godt 2 mio. kr., men især at renteniveauet er steget. Alt i alt fik smågriseproducenterne et underskud på driften på kr. Bemærk at de kr., som konjunkturerne udgør, er urealiserede værdier. Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for bedrifter med sohold og salg af smågrise Antal regnskaber Antal bedrifter Antal årssøer Antal producerede 30 kg grise Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunkturer Total antal smågriseproducenter ifølge Danmarks Statistik. Produktionsøkonomi Svin 9

10 Tabel 2. Indtjening på smågrisebedrifter, opdelt efter besætningsstørrelse, Gruppe Alle Antal regnskaber Antal årssøer Antal producerede grise Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder 1) Fravænnede grise pr. årsso inkl. gylte 26,2 26,6 26,1 25,4 25,7 Vægt solgte smågrise, kg Kr. pr. solgt smågris Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunkturer Aktiver i alt Gældsprocent ) Dyreenheder er beregnet ud fra samtlige dyr på bedriften, og ikke kun søer og smågrise. Indtjening på smågrisebedrifter fordelt efter besætningsstørrelse I tabel 2 er bedrifterne opdelt i fire lige store grupper fordelt på antal årssøer. De største bedrifter havde i gennemsnit 770 årssøer, mens de mindste havde 167 årssøer. Det er primært gruppe 2, der har øget antallet af årssøer mest siden Gruppe 3 og 4, dvs. de mindste bedrifter har jord nok til at opfylde harmonikravet, mens gruppe 1 og 2 har hhv. 1,6 og 1,9 DE pr. ha. De 50 pct. største smågriseproducenter vil således have de største omkostninger til gylletransport, mens de mindste bedrifter har forholdsmæssigt mere jord at forrente pr. DE. I modsætning til tidligere er det ikke længere de mindste bedrifter, der har den ringeste effektivitet målt på fravænnede grise pr. årsso. Om det skyldes en kraftig forbedring på disse bedrifter, eller om mindst effektive besætninger er gået helt ud af erhvervet, kan ikke ses ud af tallene. 10 Produktionsøkonomi Svin

11 Der er en klar sammenhæng mellem bedrifternes historiske vækst og gældsandelen. Ca. halvdelen af gruppe 4 s kapital er gæld, mens de største bedrifter har en gældsandel på 2/3. Analyse af nøgletal Afkastningsgraden er et udtryk for forrentningen af den investerede kapital. Den svinger mellem -0,4 og -0,9 pct. Gennemsnittet er -0,7 pct. Da renterne på gælden skal betales, bliver forrentningen af egenkapitalen dårligere end for kapitalen i gennemsnit. Egenkapitalen hos smågriseproducenterne er blevet forrentet med mellem -1,6 og -7,6 pct. Forrentningen af egenkapitalen er dårligst for de største bedrifter. De 25 pct. mindste og største smågrisebedrifter har den ringeste overskudsgrad. Årsagerne er dog forskellige. De største bedrifter har forholdsvis høje kapacitetsomkostninger, mens de mindste har en forholdsvis lav dækningsgrad. Gruppe 1 omfatter de 25 pct. største bedrifter målt på antal årssøer, gruppe 4 de 25 pct. mindste bedrifter, mens gruppe 2 og 3 dækker de 50 pct. i midten. Forklaringer til alle nøgletal kan ses på side Uanset besætningsstørrelse er kapacitetsgraden under en. Det vil sige, at dækningsbidraget ikke er stort nok til at dække kapacitetsomkostningerne. I tabel 2 giver det sig til udtryk ved, at resultat af primær drift er negativ for alle besætningsgrupper. Også lønningsevnen er negativ i alle grupperne. Det er gruppe 4, der klart har den dårligste lønningsevne. Denne klare adskillelse fra de andre grupper skyldes især, at de mindste bedrifter har forholdsvis flere landbrugsaktiver at forrente. Ingen af grupperne har en indtjening, der er stor nok til at dække en vedligeholdelsesstrategi. Selvfinansieringsraten er ikke medtaget, da den er negativ for alle grupperne. Tabel 3. Nøgletal Gruppe Alle Afkastningsgrad, pct. -0,7-0,9-0,8-0,4-0,7 Egenkapitalens forrentning, pct. -6,1-7,6-7,3-5,0-1,6 Overskudsgrad, pct. -4,7-5,3-4,8-2,5-5,3 Dækningsgrad, pct. 38,7 39,1 38,2 39,7 36,7 Kapacitetsgrad 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 Lønningsevne, kr. pr. normtime Beløb i kr. Indtjening til ejer og finansiering Krav til minimumsindtjening Vedligeholdelsesstrategi Udvidelsesstrategi Produktionsøkonomi Svin 11

12 Tabel 4. Investeringer på smågrisebedrifter, Gruppe Alle Investering i: Beløb i kr. Driftsbygninger Maskiner og inventar Besætning og beholdning Fast ejendom og jord mv Landbrugsinvesteringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvestering Nettoinvestering, kr. pr. årsso Investeringer Smågriseproducenterne investerede i gennemsnit knap 2,6 mio. kr. sidste år. Det er godt kr. mere end i Der blev især investeret i fast ejendom og jord, mens der blev foretaget negative investeringer i besætningen (pga. fald i statusværdier). De mindste smågrisebedrifter investerede mindre i 2007 end i 2006, mens især de to midterste grupper forøgede investeringerne i forhold til Det samme gælder nettoinvesteringerne. Ser vi på nettoinvesteringer pr. årsso, har de tre grupper med de største smågriseproducenter meget ens nettoinvesteringer, mens gruppe 4 har næsten 2,5 gang mindre nettoinvesteringer end gruppe 3 med de næstlaveste nettoinvesteringer pr. årsso. Udvikling i dækningsbidrag pr. årsso Analyserne er foretaget på baggrund af produktionsgrensregnskaber for bedrifter med sohold, der er indberettet til Økonomidatabasen. I tabel 5 er de seneste 5 år angivet. Derudover er forventningen til dækningsbidraget for 2008 og 2009 angivet. Tabel 5. Effektivitet og økonomi i soholdet Antal bedrifter Antal årssøer Producerede grise pr. årsso 23,6 23,5 24,1 24,9 26,1 26,1 26,1 Vægt pr. afgået gris, kg 30,6 31,9 32,4 31,9 33 1) Foder pr. produceret gris, FE sv Pris pr. produceret gris, kr Kr. pr. FE sv 1,38 1,38 1,35 1,31 1,63 Dækningsbidrag pr. årsso, kr ) I produktionsgrensregnskaberne er der usikkerhed forbundet med foderenhederne. Dette ses også, når der sammenlignes med resultaterne af effektivitetskontrollen (jf. tabel 7). 12 Produktionsøkonomi Svin

13 Kr. pr. årsso Figur 2. Udvikling i dækningsbidrag pr. årsso. Dækningsbidraget for bedrifter med sohold er mere end halveret fra 2006 til Det skyldes flere faktorer. Afregningsprisen pr. produceret gris faldt med 41 kr. til 327 kr., mens foderprisen pr. FE sv er steget med 32 øre. Grise pr. årsso er steget med 0,3 gris og foderforbruget er faldet til 110 FE sv pr. produceret gris. Disse to forbedringer har langt fra kunnet opveje de lavere afregningspriser og de højere foderpriser, og derfor er dækningsbidraget pr. årsso blevet reduceret markant i Forventningerne til resten af 2008 og 2009 er, at afregningsprisen vil fortsætte med at stige, så bytteforholdet mellem smågriseprisen og foderprisen vil forbedres. Og deraf følger en klar forbedring af dækningsbidraget, jf. figur 2. Spredning i dækningsbidrag pr. årsso I tabel 6 ses resultaterne for smågriseproducenterne opdelt i 4 grupper efter faldende dækningsbidrag pr. årsso. Som illustreret i tabellen er forskellen mellem de bedste og de dårligste producenter stor. Bedrifterne med det højeste dækningsbidrag pr. årsso har i gennemsnit en levendefødt gris mere Tabel 6. Soholdsbedrifter opdelt efter dækningsbidrag pr. årsso, bedrifter pr. gruppe Alle Antal årssøer Producerede grise pr. årsso 26,1 27,4 26,6 25,7 23,8 Levendefødte pr. kuld 14,1 14,7 14,0 13,7 13,7 Fravænnede pr. kuld 12,3 12,9 12,2 11,7 11,8 Spildfoderdage pr. kuld 13,8 12,5 13,3 15,5 14,5 Faringsprocent Kuld pr. årsso inkl. gylte 2,29 2,38 2,27 2,24 2,23 Pris pr. produceret gris, kr Foder pr. produceret gris, FE sv Kr. pr. FE sv 1,63 1,57 1,63 1,73 1,57 Kr. pr. årsso Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Andre omkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Produktionsøkonomi Svin 13

14 Andre forhold 28 pct. Producerede grise pr. årsso 14 pct. gruppe 1 s foderforbrug pr. gris er væsentligt lavere end foderforbruget pr. gris hos bedrifterne i gruppe 4, fordi der i gruppe 1 produceres flere grise pr. årsso. Og det er vel og mærke uden, at foderforbruget pr. årsso er større. Foderomkostning 30 pct. 28 pct. Pris på smågrise Figur 3. Årsager til forskel i dækningsbidrag pr. årsso. pr. kuld end de dårligste 50 pct. Gruppe 1 har ligeledes en væsentlig højere faringsprocent end bedrifterne i de øvrige grupper. Bortset fra gruppe 3 er der en klar sammenhæng mellem dækningsbidrag pr. årsso og effektiviteten i soholdet. Grunden til, at gruppe 3 skiller sig ud fra gruppe 4 på dækningsbidraget pr. årsso, er en væsentlig lavere dødelighed blandt smågrisene efter fravænning. Figur 3 viser årsager til forskellen i dækningsbidraget mellem gruppen med det højeste dækningsbidrag og gruppen med det laveste dækningsbidrag fordelt ud fra: Antal producerede grise pr. årsso Prisen på smågrise Foderomkostninger pr. årsso Andre forhold Selv om der ikke umiddelbart er særlig stor forskel på foderomkostningen pr. årsso, forklarer den alligevel 30 pct. af forskellen i dækningsbidraget mellem gruppe 1 og 4. Årsagen er, at Forskellen i prisen på de solgte smågrise forklarer 28 pct. af differencen i dækningsbidrag mellem gruppe 1 og 4. Forskellen i producerede grise pr. årsso udgør 14 pct. Antal producerede grise har dermed ikke den samme betydning som tidligere, hvilket kan skyldes, at forskellen i grise pr. årsso ikke er så stor mere. Andre forhold som f.eks. dyrlæge, medicin mv. forklarer 28 pct. Spredning i effektivitet Resultaterne af effektivitetskontrollen stammer fra 269 bedrifter med i alt ca årssøer. Resultaterne for 2007 dækker oktober oktober 2007, mens f.eks dækker april 2006 til april Det er stadig muligt at sammenligne perioder med hinanden. Man skal blot være opmærksom på, at der er overlap mellem de to seneste perioder. For 2007 kan også den bedste og dårligste fjerdedel af smågriseproducenterne målt på antal grise pr. årsso ses. Der blev gennemsnitligt produceret 25,2 grise pr. årsso i Det er en forbedring på 1,2 grise i forhold til Denne forbedring er især hentet via en forøgelse af antal levendefødte pr. kuld og en lavere dødelighed efter fravænning. Derimod er det gennemsnitlige antal kuld pr. årsso stort set uændret. Foderforbruget pr. produceret gris er steget lidt i 2007, så det er på niveau med Den daglige tilvækst efter fravænning fortsætter med at stige, mens dødeligheden efter fravænning er faldet en smule. Den bedste fjerdedel producerer næsten 6 grise mere pr. årsso end den dårligste fjerdedel. Forskellen skyldes flere kuld og levendefødte pr. årsso samt en lavere dødelighed i både farestalden og efter fravænning. 14 Produktionsøkonomi Svin

15 Tabel 7. Resultater fra effektivitetskontrollen i soholdet. Periode Alle 2004 Alle 2005 Alle 2006 Alle 2007 Dårligste 25 pct Bedste 25 pct Antal bdrifter Antal årssøer Producerede grise pr. årsso 24 24,3 24,9 25,2 22,2 28,1 Foder pr. produceret gris, FE sv Kuld pr. årsso 2,24 2,24 2,23 2,23 2,13 2,31 Spildfoderdage pr. kuld 15,6 15,4 15,7 15,7 21,5 11,6 Levendefødte pr. kuld 12,9 13,2 13,5 13,6 13,1 14,2 Dødfødte pr. kuld 1,5 1,7 1,7 1,7 1,8 1,7 Fravænnede pr. kuld 11,1 11,3 11,6 11,7 10,9 12,5 Alder ved fravænning, dage 31 31,4 31,7 31,9 33,6 30,3 Vægt ved fravænning, kg 7,3 7,3 7,3 7,3 7,6 7,1 Vægt pr. afgået gris, kg 30,6 31,2 31,3 31,7 32,2 32,2 Daglig tilvækst efter fravænning, g Døde efter fravænning, pct. 4,4 3,8 3,2 3,1 4,1 2,2 1 Fra oktober oktoboer Øvrige år er fra april - april. 2 Reference daglig tilvækst, dvs. sammenlignelig over tid. 1 Årsagen til den store forskel i kuld pr. årsso skyldes især, at den dårligste fjerdedel har næsten 10 spildfoderdage mere pr. kuld end den bedste fjerdedel. Den dårligste fjerdedel har også en lidt længere diegivningstid, hvilket er med til at påvirke kuld pr. årsso i nedadgående retning. Sammenholdes tabel 6 og 7 tyder alt på, at der som forventet er en klar sammenhæng mellem produktionseffektivitet og dækningsbidrag pr. årsso. Den bedste fjerdedel har tilsyneladende en bedre styring med vigtige parametre som f.eks. spildfoderdage, levendefødte pr. kuld, daglig tilvækst efter fravænning og dødelighed blandt smågrisene. Det er vigtigt at have en god produktionseffektivitet, og der er tilsyneladende stadig et stort uudnyttet potentiale i smågriseproduktionen. Produktionsøkonomi Svin 15

16 Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for bedrifter med produktion af slagtesvin Totaløkonomien for bedrifter med slagtesvin er beskrevet ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase. Alle regnskabstallene er vægtet sammen til et landsgennemsnit. Resultaterne, der er medtaget her, er fra konventionelle slagtesvinebedrifter. Bedrifterne er heltidsbrug og enkeltmandsejet. Slagtesvinebedrifterne består både af bedrifter med produktion fra kg, og af bedrifter, der har produktion fra kg. Bedrifterne, der køber 30 kg grise, udgør i 2007 knap 85 pct. Tabel 1 viser de seneste fem års resultater for bedrifter med slagtesvin. Produktionsomfanget er faldet lidt fra 2006 til I 2004 blev beregningen af normtimer ændret, hvilket er årsag til det store spring i antal producerede slagtesvin og det relativt store fald i antal heltidsbedrifter fra Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden En del af slagtesvineproducenternes resultat er konjunkturer, som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi. På trods af en lille nedgang i produktionsomfanget er bruttoudbyttet steget med godt kr., hvilket primært skyldes en højere indtægt ved salg af korn. På grund af en kraftig stigning i foderomkostninger faldt dækningsbidraget med knap kr. 16 Produktionsøkonomi Svin

17 1.000 kr Figur 1. Udvikling i driftsresultat. Faldet i dækningsbidraget og en moderat forøgelse af kapacitetsomkostningerne førte til et fald i resultatet af primær drift på kr. Det afkoblede EU-tilskud er stort set uændret, mens finansieringsomkost- ningerne blev øget betydeligt, hvilket både skyldes højere renter og øget gæld. Samlet set fik slagtesvineproducenterne gennemsnitligt et overskud på kr. i Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for bedrifter med produktion af slagtesvin Antal regnskaber Antal bedrifter Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunkturer Total antal slagtesvinebedrifter ifølge Danmarks Statistik. Produktionsøkonomi Svin 17

18 Tabel 2. Indtjening på slagtesvinebedrifter, opdelt efter besætningsstørrelse, Gruppe Gruppe Alle Antal regnskaber Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Vægt købte smågrise, kg Kr. pr. købt smågris Gennemsnitlig slagtevægt Kr. pr. solgt slagtesvin Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunkturer Aktiver i alt Gældsprocent Dyreenheder er beregnet ud fra samtlige dyr på bedriften, og ikke kun slagtesvin. Indtjening på slagtesvinebedrifter fordelt efter besætningsstørrelse I tabel 2 er slagtesvinebedrifterne opdelt i 4 grupper fordelt efter besætningens størrelse. Den største fjerdedel producerede næsten 4 gange så mange slagtesvin som den mindste fjerdedel. I gennemsnit var der 1,4 DE pr. ha, hvor gruppe 1 havde den højeste belægningsgrad med 1,6 DE pr. ha, mens gruppe 4 havde 1,2 DE pr. ha. Denne forskel kan have betydning, når der som her vurderes på totaløkonomi. Den gennemsnitlige slagtevægt var noget højere i 2007 end de senere år, hvilket skyldes store forsinkelser på de 2 store slagterier. De største bedrifter har som den eneste gruppe et underskud på driften. Dette skyldes især, at de relativ set får mindre afkoblet EU-støtte og har de forholdsvis højeste finansieringsomkostninger. Det var gruppe 3, der havde det bedste resultat i Både i relative og absolutte tal. Årsagen er især forholdsvis lavere finansieringsomkostninger. Gældsprocenten er 18 Produktionsøkonomi Svin

19 som tidligere stigende med bedriftsstørrelsen, hvilket skyldes, at de største bedrifter har investeret mest i de seneste år. Nøgletalsanalyse Den gennemsnitlige afkastningsgrad for slagtesvineproducenterne var 1,8 pct. Afkastningsgraden var stigende med besætningsstørrelsen, hvor gruppen med de største bedrifter er 0,8 procentpoint bedre end gruppe 4. Egenkapitalens forrentning var i gennemsnit 2,2 pct. i Gruppe 3 havde den største forrentning af egenkapitalen på 2,8 pct., mens de 50 pct. største bedrifter opnåede den laveste forrentning af deres egenkapital. Grunden til, at sammenhængen mellem størrelse og egenkapitalens forrentning ikke er den samme som for afkastningsgraden, er dels forholdsvis lavere finansieringsomkostninger og dels forholdsvis højere indtjening uden for landbruget på de mindste bedrifter. Overskudsgraden er stigende med besætningsstørrelsen med et gennemsnit på 11,9 pct. Forskellen mellem gruppe 1 og gruppe 4 skyldes, at gruppe 1 har forholdsvis lavere stykom- Gruppe 1 omfatter de 25 pct. største bedrifter målt på antal slagtesvin, gruppe 4 de 25 pct. mindste bedrifter, mens gruppe 2 og 3 dækker de 50 pct. i midten. Forklaringer til alle nøgletal kan ses på side kostninger, jf. dækningsgraden. Gruppe 4 har nogenlunde samme dækningsgrad som gruppe 2 og 3, men disse to grupper har forholdsvis lavere kapacitetsomkostninger end gruppe 4, og derfor opnåede de en højere overskudsgrad. Slagtesvinebedrifterne kunne i gennemsnit selv finansiere 14 pct. af deres investeringer. Gruppe 3 havde den højeste selvfinansieringsrate på 20 pct., mens gruppe 4 kun kunne finansiere 4 pct. af deres investeringer. Alle grupperne havde en negativ lønningsevne pr. normtime i Lønningsevnen pr. Tabel 3. Nøgletal Gruppe Alle Afkastningsgrad, pct. 1,8 2,1 2,0 1,8 1,3 Egenkapitalens forrentning, pct. 2,2 1,8 1,8 2,8 2,6 Overskudsgrad, pct. 11,9 12,5 12,3 12,0 9,8 Dækningsgrad, pct. 42,7 44,1 41,8 42,0 41,6 Kapacitetsgrad 1,4 1,4 1,4 1,4 1,3 Selvfinansieringsrate 0,14 0,15 0,11 0,20 0,04 Lønningsevne, kr. pr. normtime Beløb i kr. Indtjening til ejer og finansiering Krav til minimumsindtjening Vedligeholdelsesstrategi Udvidelsesstrategi Produktionsøkonomi Svin 19

20 normtime var stigende med besætningsstørrelsen, så gruppe 1 havde den mindst negative lønningsevne på -66 kr. Der er stor forskel i lønningsevnen pr. normtime mellem gruppe 1 og gruppe 4, mens gruppe 2 og 3 ligger meget tæt på hinanden. Ingen af grupperne opnåede en indtjening, der var høj nok til at kunne have en vedligeholdelses- eller udvidelsesstrategi. Indtjeningen til ejer og finansiering var for lav til at kunne opnå økonomi til disse strategier. Investeringer Slagtesvineproducenterne investerede i gennemsnit 1,4 mio. kr., hvilket er knap kr. mere end i Gruppen med de største bedrifter reducerede deres investeringer med knap kr., mens gruppe 2 foretog investeringer for 2,3 mio. kr., hvilket var en mio. kr. mere end i Gruppe 3 og 4 øgede også deres investeringer i forhold til Ses der på nettoinvesteringerne, er de positive for alle grupperne. Gruppe 1 og 2 har de højeste nettoinvesteringer pr. slagtesvin. Det er specielt fast ejendom, driftsbygninger og maskiner, der er investeret i. Udvikling i dækningsbidraget pr. slagtesvin Analyser på dækningsbidraget pr. slagtesvin er lavet på baggrund af de produktionsgrensregnskaber for slagtesvinebedrifter, der er indberettet til Økonomidatabasen. Tabel 5 viser udviklingen i effektiviteten og økonomien i slagtesvineproduktionen. Dækningsbidraget pr. slagtesvin i 2007 blev 97 kr., hvilket er et fald på 52 kr. i forhold til Det skyldes hovedsagligt to faktorer. For det første var afregningsprisen i øre lavere end i 2006, nemlig 9,15 kr. inkl. efterbetaling. Denne gruppe har således fået en bedre afregningspris end gennemsnittet. For det andet steg prisen pr. foderenhed med 22 øre i forhold til Det er kombinationen af lavere afregningspriser og højere foderpriser, der har reduceret dækningsbidraget. I modsat retning trækker prisen på smågrise, som faldt med gennemsnitligt 44 kr. Tabel 4. Investeringer på slagtesvinebedrifter, Gruppe Alle Investering i: Beløb i kr. Driftsbygninger Maskiner og inventar Besætning og beholdning Fast ejendom og jord mv Landbrugsinvesteringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvestering Nettoinvestering, kr. pr. slagtesvin Produktionsøkonomi Svin

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Mest miljø for pengene. Danske svineproducenter. bliver ved nyopførelse. eksisterende anlæg mødt

Mest miljø for pengene. Danske svineproducenter. bliver ved nyopførelse. eksisterende anlæg mødt Mest miljø for pengene Danske svineproducenter bliver ved nyopførelse af stalde eller ændringer af eksisterende anlæg mødt med stadigt stigende miljøkrav. Tema >> Michael Groes Christiansen, Dansk Svineproduktion

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Agro Food Park 15 Skejby DK 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 F +45 8740 5010 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Produktionsøkonomi Svin 2012 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Forfattere Forfattere

Læs mere

Produktionsøkonomi SVIN 2016

Produktionsøkonomi SVIN 2016 Produktionsøkonomi SVIN 2016 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 \ 1 / 16 INDHOLD RESULTATOPGØRELSE... 4 Smågriseproducenter... 4 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 version 2 v/ Arvo Oinask og Karen Jørgensen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Sådan reduceres staldemissionen billigst Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Økonomiske resultater for 2016

Økonomiske resultater for 2016 Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013 Marts 2012 SAMMENDRAG Foreløbige regnskaber for 2011 viser en tendens i retning af forbedrede driftsresultater for især integreret produktion

Læs mere

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR INDHOLD Den økonomiske situation Investeringer Hvorfor producere slagtesvin Verden rundt 2... Prognose marts 2015 2013 2014 2015

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer 6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

Generelle forudsætninger for sohold

Generelle forudsætninger for sohold Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 og 2017 direkte i www.farmtal.dk.

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 og 2017 direkte i www.farmtal.dk. 1 / 14 Sammendrag Der er fortsat pres på de danske svinebedrifter, grundet i en lav notering. Noteringen er blevet nedjusteret med 12 øre i 2015, i forhold til sidste prognose. Desuden er eksportprisen

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2013. Juni 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2013. Juni 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2013 Juni 2012 SAMMENDRAG For 2012 og 2013 ventes det, at resultaterne vil blive væsentligt bedre end i 2011. Dette skyldes forventninger om

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse

Læs mere