Produktionsøkonomi. Svin Produktionsøkonomi Svin 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1"

Transkript

1 Produktionsøkonomi Svin 2008 Produktionsøkonomi Svin 1

2 2 Produktionsøkonomi Svin

3 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion Layout Inger Camilla Fabricius, Landscentret Opsætning Lene Sørig, Landscentret Grafik Lene Sørig, Landscentret Fotos Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Tryk Scanprint a s Oplag Udgiver Dansk Svineproduktion Landscentret Udkærsvej Århus N Tlf Fax ISSN Produktionsøkonomi Svin 3

4 Forord I denne pjece præsenteres resultater, der har betydning for produktionsøkonomien hos smågrise- og slagtesvineproducenter samt integrerede svinebedrifter. Analyserne er lavet på baggrund af de årsrapporter og produktionsgrensregnskaber, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase. Pjecen indeholder afsnit, hvor der analyseres på totaløkonomien i henholdsvis smågrise- og slagtesvineproduktion og på integrerede bedrifter. Ved de to førstnævnte ses der også på økonomien ved den enkelte produktionsgren. Der suppleres med produktionstekniske detaljer fra effektivitetskontrollerne. Målet med temaartiklerne er at sætte fokus på emner, der er relevante for svineproducenterne og deres rådgivere, når der arbejdes med at effektivisere og optimere driften. I temaartiklerne behandles emnerne: > Mest miljø for pengene > Fremtidens svineproducent > Risikoafdækning Pjecen er udarbejdet i et samarbejde mellem medarbejdere hos Dansk Svineproduktion og Dansk Landbrugsrådgivning. Redaktionen er afsluttet den 10. juli Lene Korsager Bruun Skejby, Juli Produktionsøkonomi Svin

5 Indhold De økonomiske vilkår... 6 Smågriseproducenterne... 8 Slagtesvineproducenterne Integrerede bedrifter Mest miljø for pengene Fremtidens svineproducent Risikoafdækning Ti års udvikling Forklaring til nøgletal Produktionsøkonomi Svin 5

6 De økonomiske vilkår Afregningsprisen for slagtesvin var i gennemsnit 9,07 kr. inkl. efterbetaling i I 2008 forventes afregningsprisen at være 10,60 kr. inkl. efterbetaling. >> Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion Afregning Afregningsprisen for slagtesvin var i gennemsnit 9,07 kr. inkl. efterbetaling i I 2008 forventes afregningsprisen at være 10,60 kr. inkl. efterbetaling. Ifølge Den Beregnede Smågrisenotering blev en 30 kg gris i gennemsnit solgt til 316 kr. i 2007, mens denne pris forventes at være godt 30 kr. højere i Af figur 1 fremgår det, at afregningsprisen på slagtesvin er relativt højere end prisen på 30 kg grise fra 3. kvartal i 2007 og frem. Dette forventes også at være tilfældet til og med Dog vil forskellen indsnævres væsentligt over tid. Det ændrede forhold skyldes den kraftige stigning i foderprisen i 3. kvartal I 2007 var afregningsprisen i Tyskland i gennemsnit godt 25 øre højere end den danske. Forskellen er pt. ca. 1,80 kr. i tysk favør. Energi I gennemsnit var prisen på brændstoffer stort set uændret i 2007 i forhold til Tendensen var dog stigende henover året, og stigningen er fortsat i De høje energipriser har også konsekvenser for mange af de andre hjælpestoffer, der anvendes i landbruget. Dansk Landbrug, Sektion for Økonomi, Statistik og Analyse (ØSA) forventer, at prisen på brændstof i 2008 vil være væsentligt højere end i Ved redaktionens afslutning var dieselprisen 40 pct. højere end den gennemsnitlige pris for Elprisen er steget en smule i 2007, og i 2008 forventes elpriserne at stige yderligere 10 pct. 1 Kilde: Danske Slagterier, Statistik Produktionsøkonomi Svin

7 Kr. pr. kg slagtet vægt Smågrise, 30 kg Slagtesvin Kr. pr. gris 600 Skøn Figur 1. Udviklingen i afregningspris pr. kg svinekød og pris pr. 30 kg gris Foder I efteråret 2007 oplevede vi meget store stigninger i kornpriserne, og de har været meget svingende siden. Foderbyg steg fra 2006 til 2007 gennemsnitligt knap 50 pct. På nuværende tidspunkt er der stor usikkerhed omkring prisniveauet for korn i høsten 2008, men ØSA forventer et niveau omkring 1,50 kr. pr. kg leveret foderbyg. Tilskudsfoder er allerede steget betydeligt i pris siden starten af 2007, og stigningerne forventes at fortsætte et stykke ind i De voldsomme prisstigninger på byg og hvede førte til, at især milokorn (sorghum) og majs blev taget i brug som alternative fodermidler til svin. Konkurrence I løbet af 2007 og 2008 har Danmark tabt konkurrenceevne i forhold til Holland og Spanien. Disse lande har i højere grad formået at dæmpe prisstigninger på foder ved hjælp af alternative fodermidler. Endvidere ser det ud til, at kornprisen kommer til at ligge højere i Danmark end i Tyskland og Frankrig i dette høstår, hvilket kan medføre, at vi får højere foderpriser end disse lande. I de sidste par år har prisudviklingen i afsætningsleddet været ugunstig for et land som Danmark, som eksporterer ca. 1/3 af svineproduktionen til markeder udenfor EU. På disse markeder er det især dollar og yen, svinekødet afregnes i. Og faldet i disse valutakurser har direkte betydning for såvel afregningspris som konkurrenceevne. I løbet af 2008 forventes den europæiske svineproduktion at falde med 3-4 pct. Der forventes yderligere fald i 2009 med stigende afregningspriser til følge. Produktionsøkonomi Svin 7

8 Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for bedrifter med smågriseproduktion Totaløkonomien for smågriseproduktionen er beskrevet ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase. Alle regnskabstallene er vægtet sammen til et landsgennemsnit. Resultaterne, der er medtaget her, er fra konventionelle bedrifter med produktion af 30 kg grise. Bedrifterne er heltidsbrug og enkeltmandsejet. Tabel 1 viser de seneste fem års resultater for ovennævnte bedrifter. Besætningsstørrelsen er i gennemsnit steget med 20 årssøer i forhold til Stigningen i antal producerede grise skyldes både flere årssøer og forbedret effektivitet målt på antal grise pr. årsso. Gennem hele perioden er godt 12 pct. af grisene produceret til slagtesvin. Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier. Bruttoudbyttet er faldet med kr. Heraf udgør konjunkturerne kr., som er det, bedriftens besætning og beholdninger er faldet i værdi fra primo 2007 til ultimo På grund af øgede omkostninger til foder er stykomkostningerne steget betydeligt. Samlet faldt dækningsbidraget med knap 1,1 mio. kr. i forhold til året før. Der har kun været moderate stigninger i de kontante kapacitetsomkostninger og afskrivninger. Dækningsbidraget er dog ikke stort nok til at dække kapacitetsomkostningerne, og resultatet af primær drift er derfor negativt. 8 Produktionsøkonomi Svin

9 1.000 kr Figur 1. Udvikling i driftsresultat. Finansieringsomkostningerne blev markant forøget fra 2006 til Årsagen er dels, at gælden voksede med godt 2 mio. kr., men især at renteniveauet er steget. Alt i alt fik smågriseproducenterne et underskud på driften på kr. Bemærk at de kr., som konjunkturerne udgør, er urealiserede værdier. Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for bedrifter med sohold og salg af smågrise Antal regnskaber Antal bedrifter Antal årssøer Antal producerede 30 kg grise Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunkturer Total antal smågriseproducenter ifølge Danmarks Statistik. Produktionsøkonomi Svin 9

10 Tabel 2. Indtjening på smågrisebedrifter, opdelt efter besætningsstørrelse, Gruppe Alle Antal regnskaber Antal årssøer Antal producerede grise Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder 1) Fravænnede grise pr. årsso inkl. gylte 26,2 26,6 26,1 25,4 25,7 Vægt solgte smågrise, kg Kr. pr. solgt smågris Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunkturer Aktiver i alt Gældsprocent ) Dyreenheder er beregnet ud fra samtlige dyr på bedriften, og ikke kun søer og smågrise. Indtjening på smågrisebedrifter fordelt efter besætningsstørrelse I tabel 2 er bedrifterne opdelt i fire lige store grupper fordelt på antal årssøer. De største bedrifter havde i gennemsnit 770 årssøer, mens de mindste havde 167 årssøer. Det er primært gruppe 2, der har øget antallet af årssøer mest siden Gruppe 3 og 4, dvs. de mindste bedrifter har jord nok til at opfylde harmonikravet, mens gruppe 1 og 2 har hhv. 1,6 og 1,9 DE pr. ha. De 50 pct. største smågriseproducenter vil således have de største omkostninger til gylletransport, mens de mindste bedrifter har forholdsmæssigt mere jord at forrente pr. DE. I modsætning til tidligere er det ikke længere de mindste bedrifter, der har den ringeste effektivitet målt på fravænnede grise pr. årsso. Om det skyldes en kraftig forbedring på disse bedrifter, eller om mindst effektive besætninger er gået helt ud af erhvervet, kan ikke ses ud af tallene. 10 Produktionsøkonomi Svin

11 Der er en klar sammenhæng mellem bedrifternes historiske vækst og gældsandelen. Ca. halvdelen af gruppe 4 s kapital er gæld, mens de største bedrifter har en gældsandel på 2/3. Analyse af nøgletal Afkastningsgraden er et udtryk for forrentningen af den investerede kapital. Den svinger mellem -0,4 og -0,9 pct. Gennemsnittet er -0,7 pct. Da renterne på gælden skal betales, bliver forrentningen af egenkapitalen dårligere end for kapitalen i gennemsnit. Egenkapitalen hos smågriseproducenterne er blevet forrentet med mellem -1,6 og -7,6 pct. Forrentningen af egenkapitalen er dårligst for de største bedrifter. De 25 pct. mindste og største smågrisebedrifter har den ringeste overskudsgrad. Årsagerne er dog forskellige. De største bedrifter har forholdsvis høje kapacitetsomkostninger, mens de mindste har en forholdsvis lav dækningsgrad. Gruppe 1 omfatter de 25 pct. største bedrifter målt på antal årssøer, gruppe 4 de 25 pct. mindste bedrifter, mens gruppe 2 og 3 dækker de 50 pct. i midten. Forklaringer til alle nøgletal kan ses på side Uanset besætningsstørrelse er kapacitetsgraden under en. Det vil sige, at dækningsbidraget ikke er stort nok til at dække kapacitetsomkostningerne. I tabel 2 giver det sig til udtryk ved, at resultat af primær drift er negativ for alle besætningsgrupper. Også lønningsevnen er negativ i alle grupperne. Det er gruppe 4, der klart har den dårligste lønningsevne. Denne klare adskillelse fra de andre grupper skyldes især, at de mindste bedrifter har forholdsvis flere landbrugsaktiver at forrente. Ingen af grupperne har en indtjening, der er stor nok til at dække en vedligeholdelsesstrategi. Selvfinansieringsraten er ikke medtaget, da den er negativ for alle grupperne. Tabel 3. Nøgletal Gruppe Alle Afkastningsgrad, pct. -0,7-0,9-0,8-0,4-0,7 Egenkapitalens forrentning, pct. -6,1-7,6-7,3-5,0-1,6 Overskudsgrad, pct. -4,7-5,3-4,8-2,5-5,3 Dækningsgrad, pct. 38,7 39,1 38,2 39,7 36,7 Kapacitetsgrad 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 Lønningsevne, kr. pr. normtime Beløb i kr. Indtjening til ejer og finansiering Krav til minimumsindtjening Vedligeholdelsesstrategi Udvidelsesstrategi Produktionsøkonomi Svin 11

12 Tabel 4. Investeringer på smågrisebedrifter, Gruppe Alle Investering i: Beløb i kr. Driftsbygninger Maskiner og inventar Besætning og beholdning Fast ejendom og jord mv Landbrugsinvesteringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvestering Nettoinvestering, kr. pr. årsso Investeringer Smågriseproducenterne investerede i gennemsnit knap 2,6 mio. kr. sidste år. Det er godt kr. mere end i Der blev især investeret i fast ejendom og jord, mens der blev foretaget negative investeringer i besætningen (pga. fald i statusværdier). De mindste smågrisebedrifter investerede mindre i 2007 end i 2006, mens især de to midterste grupper forøgede investeringerne i forhold til Det samme gælder nettoinvesteringerne. Ser vi på nettoinvesteringer pr. årsso, har de tre grupper med de største smågriseproducenter meget ens nettoinvesteringer, mens gruppe 4 har næsten 2,5 gang mindre nettoinvesteringer end gruppe 3 med de næstlaveste nettoinvesteringer pr. årsso. Udvikling i dækningsbidrag pr. årsso Analyserne er foretaget på baggrund af produktionsgrensregnskaber for bedrifter med sohold, der er indberettet til Økonomidatabasen. I tabel 5 er de seneste 5 år angivet. Derudover er forventningen til dækningsbidraget for 2008 og 2009 angivet. Tabel 5. Effektivitet og økonomi i soholdet Antal bedrifter Antal årssøer Producerede grise pr. årsso 23,6 23,5 24,1 24,9 26,1 26,1 26,1 Vægt pr. afgået gris, kg 30,6 31,9 32,4 31,9 33 1) Foder pr. produceret gris, FE sv Pris pr. produceret gris, kr Kr. pr. FE sv 1,38 1,38 1,35 1,31 1,63 Dækningsbidrag pr. årsso, kr ) I produktionsgrensregnskaberne er der usikkerhed forbundet med foderenhederne. Dette ses også, når der sammenlignes med resultaterne af effektivitetskontrollen (jf. tabel 7). 12 Produktionsøkonomi Svin

13 Kr. pr. årsso Figur 2. Udvikling i dækningsbidrag pr. årsso. Dækningsbidraget for bedrifter med sohold er mere end halveret fra 2006 til Det skyldes flere faktorer. Afregningsprisen pr. produceret gris faldt med 41 kr. til 327 kr., mens foderprisen pr. FE sv er steget med 32 øre. Grise pr. årsso er steget med 0,3 gris og foderforbruget er faldet til 110 FE sv pr. produceret gris. Disse to forbedringer har langt fra kunnet opveje de lavere afregningspriser og de højere foderpriser, og derfor er dækningsbidraget pr. årsso blevet reduceret markant i Forventningerne til resten af 2008 og 2009 er, at afregningsprisen vil fortsætte med at stige, så bytteforholdet mellem smågriseprisen og foderprisen vil forbedres. Og deraf følger en klar forbedring af dækningsbidraget, jf. figur 2. Spredning i dækningsbidrag pr. årsso I tabel 6 ses resultaterne for smågriseproducenterne opdelt i 4 grupper efter faldende dækningsbidrag pr. årsso. Som illustreret i tabellen er forskellen mellem de bedste og de dårligste producenter stor. Bedrifterne med det højeste dækningsbidrag pr. årsso har i gennemsnit en levendefødt gris mere Tabel 6. Soholdsbedrifter opdelt efter dækningsbidrag pr. årsso, bedrifter pr. gruppe Alle Antal årssøer Producerede grise pr. årsso 26,1 27,4 26,6 25,7 23,8 Levendefødte pr. kuld 14,1 14,7 14,0 13,7 13,7 Fravænnede pr. kuld 12,3 12,9 12,2 11,7 11,8 Spildfoderdage pr. kuld 13,8 12,5 13,3 15,5 14,5 Faringsprocent Kuld pr. årsso inkl. gylte 2,29 2,38 2,27 2,24 2,23 Pris pr. produceret gris, kr Foder pr. produceret gris, FE sv Kr. pr. FE sv 1,63 1,57 1,63 1,73 1,57 Kr. pr. årsso Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Andre omkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Produktionsøkonomi Svin 13

14 Andre forhold 28 pct. Producerede grise pr. årsso 14 pct. gruppe 1 s foderforbrug pr. gris er væsentligt lavere end foderforbruget pr. gris hos bedrifterne i gruppe 4, fordi der i gruppe 1 produceres flere grise pr. årsso. Og det er vel og mærke uden, at foderforbruget pr. årsso er større. Foderomkostning 30 pct. 28 pct. Pris på smågrise Figur 3. Årsager til forskel i dækningsbidrag pr. årsso. pr. kuld end de dårligste 50 pct. Gruppe 1 har ligeledes en væsentlig højere faringsprocent end bedrifterne i de øvrige grupper. Bortset fra gruppe 3 er der en klar sammenhæng mellem dækningsbidrag pr. årsso og effektiviteten i soholdet. Grunden til, at gruppe 3 skiller sig ud fra gruppe 4 på dækningsbidraget pr. årsso, er en væsentlig lavere dødelighed blandt smågrisene efter fravænning. Figur 3 viser årsager til forskellen i dækningsbidraget mellem gruppen med det højeste dækningsbidrag og gruppen med det laveste dækningsbidrag fordelt ud fra: Antal producerede grise pr. årsso Prisen på smågrise Foderomkostninger pr. årsso Andre forhold Selv om der ikke umiddelbart er særlig stor forskel på foderomkostningen pr. årsso, forklarer den alligevel 30 pct. af forskellen i dækningsbidraget mellem gruppe 1 og 4. Årsagen er, at Forskellen i prisen på de solgte smågrise forklarer 28 pct. af differencen i dækningsbidrag mellem gruppe 1 og 4. Forskellen i producerede grise pr. årsso udgør 14 pct. Antal producerede grise har dermed ikke den samme betydning som tidligere, hvilket kan skyldes, at forskellen i grise pr. årsso ikke er så stor mere. Andre forhold som f.eks. dyrlæge, medicin mv. forklarer 28 pct. Spredning i effektivitet Resultaterne af effektivitetskontrollen stammer fra 269 bedrifter med i alt ca årssøer. Resultaterne for 2007 dækker oktober oktober 2007, mens f.eks dækker april 2006 til april Det er stadig muligt at sammenligne perioder med hinanden. Man skal blot være opmærksom på, at der er overlap mellem de to seneste perioder. For 2007 kan også den bedste og dårligste fjerdedel af smågriseproducenterne målt på antal grise pr. årsso ses. Der blev gennemsnitligt produceret 25,2 grise pr. årsso i Det er en forbedring på 1,2 grise i forhold til Denne forbedring er især hentet via en forøgelse af antal levendefødte pr. kuld og en lavere dødelighed efter fravænning. Derimod er det gennemsnitlige antal kuld pr. årsso stort set uændret. Foderforbruget pr. produceret gris er steget lidt i 2007, så det er på niveau med Den daglige tilvækst efter fravænning fortsætter med at stige, mens dødeligheden efter fravænning er faldet en smule. Den bedste fjerdedel producerer næsten 6 grise mere pr. årsso end den dårligste fjerdedel. Forskellen skyldes flere kuld og levendefødte pr. årsso samt en lavere dødelighed i både farestalden og efter fravænning. 14 Produktionsøkonomi Svin

15 Tabel 7. Resultater fra effektivitetskontrollen i soholdet. Periode Alle 2004 Alle 2005 Alle 2006 Alle 2007 Dårligste 25 pct Bedste 25 pct Antal bdrifter Antal årssøer Producerede grise pr. årsso 24 24,3 24,9 25,2 22,2 28,1 Foder pr. produceret gris, FE sv Kuld pr. årsso 2,24 2,24 2,23 2,23 2,13 2,31 Spildfoderdage pr. kuld 15,6 15,4 15,7 15,7 21,5 11,6 Levendefødte pr. kuld 12,9 13,2 13,5 13,6 13,1 14,2 Dødfødte pr. kuld 1,5 1,7 1,7 1,7 1,8 1,7 Fravænnede pr. kuld 11,1 11,3 11,6 11,7 10,9 12,5 Alder ved fravænning, dage 31 31,4 31,7 31,9 33,6 30,3 Vægt ved fravænning, kg 7,3 7,3 7,3 7,3 7,6 7,1 Vægt pr. afgået gris, kg 30,6 31,2 31,3 31,7 32,2 32,2 Daglig tilvækst efter fravænning, g Døde efter fravænning, pct. 4,4 3,8 3,2 3,1 4,1 2,2 1 Fra oktober oktoboer Øvrige år er fra april - april. 2 Reference daglig tilvækst, dvs. sammenlignelig over tid. 1 Årsagen til den store forskel i kuld pr. årsso skyldes især, at den dårligste fjerdedel har næsten 10 spildfoderdage mere pr. kuld end den bedste fjerdedel. Den dårligste fjerdedel har også en lidt længere diegivningstid, hvilket er med til at påvirke kuld pr. årsso i nedadgående retning. Sammenholdes tabel 6 og 7 tyder alt på, at der som forventet er en klar sammenhæng mellem produktionseffektivitet og dækningsbidrag pr. årsso. Den bedste fjerdedel har tilsyneladende en bedre styring med vigtige parametre som f.eks. spildfoderdage, levendefødte pr. kuld, daglig tilvækst efter fravænning og dødelighed blandt smågrisene. Det er vigtigt at have en god produktionseffektivitet, og der er tilsyneladende stadig et stort uudnyttet potentiale i smågriseproduktionen. Produktionsøkonomi Svin 15

16 Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for bedrifter med produktion af slagtesvin Totaløkonomien for bedrifter med slagtesvin er beskrevet ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase. Alle regnskabstallene er vægtet sammen til et landsgennemsnit. Resultaterne, der er medtaget her, er fra konventionelle slagtesvinebedrifter. Bedrifterne er heltidsbrug og enkeltmandsejet. Slagtesvinebedrifterne består både af bedrifter med produktion fra kg, og af bedrifter, der har produktion fra kg. Bedrifterne, der køber 30 kg grise, udgør i 2007 knap 85 pct. Tabel 1 viser de seneste fem års resultater for bedrifter med slagtesvin. Produktionsomfanget er faldet lidt fra 2006 til I 2004 blev beregningen af normtimer ændret, hvilket er årsag til det store spring i antal producerede slagtesvin og det relativt store fald i antal heltidsbedrifter fra Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden En del af slagtesvineproducenternes resultat er konjunkturer, som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi. På trods af en lille nedgang i produktionsomfanget er bruttoudbyttet steget med godt kr., hvilket primært skyldes en højere indtægt ved salg af korn. På grund af en kraftig stigning i foderomkostninger faldt dækningsbidraget med knap kr. 16 Produktionsøkonomi Svin

17 1.000 kr Figur 1. Udvikling i driftsresultat. Faldet i dækningsbidraget og en moderat forøgelse af kapacitetsomkostningerne førte til et fald i resultatet af primær drift på kr. Det afkoblede EU-tilskud er stort set uændret, mens finansieringsomkost- ningerne blev øget betydeligt, hvilket både skyldes højere renter og øget gæld. Samlet set fik slagtesvineproducenterne gennemsnitligt et overskud på kr. i Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for bedrifter med produktion af slagtesvin Antal regnskaber Antal bedrifter Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunkturer Total antal slagtesvinebedrifter ifølge Danmarks Statistik. Produktionsøkonomi Svin 17

18 Tabel 2. Indtjening på slagtesvinebedrifter, opdelt efter besætningsstørrelse, Gruppe Gruppe Alle Antal regnskaber Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Vægt købte smågrise, kg Kr. pr. købt smågris Gennemsnitlig slagtevægt Kr. pr. solgt slagtesvin Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunkturer Aktiver i alt Gældsprocent Dyreenheder er beregnet ud fra samtlige dyr på bedriften, og ikke kun slagtesvin. Indtjening på slagtesvinebedrifter fordelt efter besætningsstørrelse I tabel 2 er slagtesvinebedrifterne opdelt i 4 grupper fordelt efter besætningens størrelse. Den største fjerdedel producerede næsten 4 gange så mange slagtesvin som den mindste fjerdedel. I gennemsnit var der 1,4 DE pr. ha, hvor gruppe 1 havde den højeste belægningsgrad med 1,6 DE pr. ha, mens gruppe 4 havde 1,2 DE pr. ha. Denne forskel kan have betydning, når der som her vurderes på totaløkonomi. Den gennemsnitlige slagtevægt var noget højere i 2007 end de senere år, hvilket skyldes store forsinkelser på de 2 store slagterier. De største bedrifter har som den eneste gruppe et underskud på driften. Dette skyldes især, at de relativ set får mindre afkoblet EU-støtte og har de forholdsvis højeste finansieringsomkostninger. Det var gruppe 3, der havde det bedste resultat i Både i relative og absolutte tal. Årsagen er især forholdsvis lavere finansieringsomkostninger. Gældsprocenten er 18 Produktionsøkonomi Svin

19 som tidligere stigende med bedriftsstørrelsen, hvilket skyldes, at de største bedrifter har investeret mest i de seneste år. Nøgletalsanalyse Den gennemsnitlige afkastningsgrad for slagtesvineproducenterne var 1,8 pct. Afkastningsgraden var stigende med besætningsstørrelsen, hvor gruppen med de største bedrifter er 0,8 procentpoint bedre end gruppe 4. Egenkapitalens forrentning var i gennemsnit 2,2 pct. i Gruppe 3 havde den største forrentning af egenkapitalen på 2,8 pct., mens de 50 pct. største bedrifter opnåede den laveste forrentning af deres egenkapital. Grunden til, at sammenhængen mellem størrelse og egenkapitalens forrentning ikke er den samme som for afkastningsgraden, er dels forholdsvis lavere finansieringsomkostninger og dels forholdsvis højere indtjening uden for landbruget på de mindste bedrifter. Overskudsgraden er stigende med besætningsstørrelsen med et gennemsnit på 11,9 pct. Forskellen mellem gruppe 1 og gruppe 4 skyldes, at gruppe 1 har forholdsvis lavere stykom- Gruppe 1 omfatter de 25 pct. største bedrifter målt på antal slagtesvin, gruppe 4 de 25 pct. mindste bedrifter, mens gruppe 2 og 3 dækker de 50 pct. i midten. Forklaringer til alle nøgletal kan ses på side kostninger, jf. dækningsgraden. Gruppe 4 har nogenlunde samme dækningsgrad som gruppe 2 og 3, men disse to grupper har forholdsvis lavere kapacitetsomkostninger end gruppe 4, og derfor opnåede de en højere overskudsgrad. Slagtesvinebedrifterne kunne i gennemsnit selv finansiere 14 pct. af deres investeringer. Gruppe 3 havde den højeste selvfinansieringsrate på 20 pct., mens gruppe 4 kun kunne finansiere 4 pct. af deres investeringer. Alle grupperne havde en negativ lønningsevne pr. normtime i Lønningsevnen pr. Tabel 3. Nøgletal Gruppe Alle Afkastningsgrad, pct. 1,8 2,1 2,0 1,8 1,3 Egenkapitalens forrentning, pct. 2,2 1,8 1,8 2,8 2,6 Overskudsgrad, pct. 11,9 12,5 12,3 12,0 9,8 Dækningsgrad, pct. 42,7 44,1 41,8 42,0 41,6 Kapacitetsgrad 1,4 1,4 1,4 1,4 1,3 Selvfinansieringsrate 0,14 0,15 0,11 0,20 0,04 Lønningsevne, kr. pr. normtime Beløb i kr. Indtjening til ejer og finansiering Krav til minimumsindtjening Vedligeholdelsesstrategi Udvidelsesstrategi Produktionsøkonomi Svin 19

20 normtime var stigende med besætningsstørrelsen, så gruppe 1 havde den mindst negative lønningsevne på -66 kr. Der er stor forskel i lønningsevnen pr. normtime mellem gruppe 1 og gruppe 4, mens gruppe 2 og 3 ligger meget tæt på hinanden. Ingen af grupperne opnåede en indtjening, der var høj nok til at kunne have en vedligeholdelses- eller udvidelsesstrategi. Indtjeningen til ejer og finansiering var for lav til at kunne opnå økonomi til disse strategier. Investeringer Slagtesvineproducenterne investerede i gennemsnit 1,4 mio. kr., hvilket er knap kr. mere end i Gruppen med de største bedrifter reducerede deres investeringer med knap kr., mens gruppe 2 foretog investeringer for 2,3 mio. kr., hvilket var en mio. kr. mere end i Gruppe 3 og 4 øgede også deres investeringer i forhold til Ses der på nettoinvesteringerne, er de positive for alle grupperne. Gruppe 1 og 2 har de højeste nettoinvesteringer pr. slagtesvin. Det er specielt fast ejendom, driftsbygninger og maskiner, der er investeret i. Udvikling i dækningsbidraget pr. slagtesvin Analyser på dækningsbidraget pr. slagtesvin er lavet på baggrund af de produktionsgrensregnskaber for slagtesvinebedrifter, der er indberettet til Økonomidatabasen. Tabel 5 viser udviklingen i effektiviteten og økonomien i slagtesvineproduktionen. Dækningsbidraget pr. slagtesvin i 2007 blev 97 kr., hvilket er et fald på 52 kr. i forhold til Det skyldes hovedsagligt to faktorer. For det første var afregningsprisen i øre lavere end i 2006, nemlig 9,15 kr. inkl. efterbetaling. Denne gruppe har således fået en bedre afregningspris end gennemsnittet. For det andet steg prisen pr. foderenhed med 22 øre i forhold til Det er kombinationen af lavere afregningspriser og højere foderpriser, der har reduceret dækningsbidraget. I modsat retning trækker prisen på smågrise, som faldt med gennemsnitligt 44 kr. Tabel 4. Investeringer på slagtesvinebedrifter, Gruppe Alle Investering i: Beløb i kr. Driftsbygninger Maskiner og inventar Besætning og beholdning Fast ejendom og jord mv Landbrugsinvesteringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvestering Nettoinvestering, kr. pr. slagtesvin Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat 1 / 14 Sammendrag De fortsat lave svinepriser presser driftsresultatet for de danske svineproducenter. I forhold til seneste indkomstprognose er noteringen dog blevet opjusteret med 35 øre, hvilket bidrager

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER NOTAT NR.1210 Resultat af primær drift var i perioden 2006-2010 i gennemsnit 19 kr. højere pr. slagtesvin på bedrifter der

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen Investering i ny slagtesvinestald Slagtesvineproducent har ikke fortrudt at han stoppede med at have søer og i stedet byggede ny slagtesvinestald. Tema > > Tommy Bjerregaard, Patriotisk Selskab Der er

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005

Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005 Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2006 FOTOS OMSLAG: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier TRYK: Special-Trykkeriet

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Dansk Varmepumpe Industri A/S Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005

PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005 og forventede resultater for 2004 Tre udvalgte driftsformer PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2004 FOTOS OMSLAG: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Nøgletal i rådgivningen

Nøgletal i rådgivningen Nøgletal i rådgivningen Version 1. Lene Bruun Siriwadhananuraks 1 Indhold Indledning... 3 Produktionsstyring... 6 Svin... 7 Fravænnede pr. kuld (sohold)... 7 Kuld pr. årsso (sohold)... 8 FEsv pr. kg tilvækst

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013 Landbrugets økonomi Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 213 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug TEMAER: Prognose for landbrugets driftsresultater Foreløbige driftsresultater

Læs mere

Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion

Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion Et godt lejemål starter med at lejer og udlejer er godt forberedt. Tema > > Joachim Glerup Andersen, LMO Leje af stalde skal være en god forretning for både

Læs mere

DRIFTSØKONOMISK OPTIMALE BESÆTNINGSSTØRRELSER

DRIFTSØKONOMISK OPTIMALE BESÆTNINGSSTØRRELSER DRIFTSØKONOMISK OPTIMALE BESÆTNINGSSTØRRELSER NOTAT NR. 1111 Notatet belyser det driftsøkonomiske potentiale ved større bedrifter i dansk svineproduktion. Beregningerne er foretaget for nybyggeri på bar

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013

DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013 DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013 RAPPORT NR. 46 Dansk svineproduktion er samlet set konkurrencedygtig målt på produktionsomkostninger, som var de næstlaveste i 2013 i EU-InterPIG. Der var negativ

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Dansk Kvæg kongres 2009 Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Er dansk landbrug konkurrencedygtigt? Det korte svar: JA - men det fordrer stærk og fremsynet ledelse Lys

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Møde om DB-tjek. Program

Møde om DB-tjek. Program Møde om DB-tjek Torsdag den 1. maj 2014 Gratis møde arrangeret af Svinerådgivningen Program Tid Indlæg Indlægsholder 14.30 Velkomst, kaffe og kage Marlene Sparre Ibsen Gefion 14.45 DB-tjek i detaljer Tove

Læs mere

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste Risikoafdækning Risikostyring er det seneste år kommet i fokus i landbruget grundet de store prisudsving, der har været på råvarer. Tema >> Jens Schjerning, LandboSyd, AgroMarkets >> John Jensen, LandboNord,

Læs mere

Strategi for vækst. Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret

Strategi for vækst. Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret Strategi for vækst Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret Det strategiske kompetencekort Løbende tilpasning Visuelle handlingsplaner Svinekongressen

Læs mere

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE?

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? AGENDA EU støtte og bedrifternes økonomi CAP 2013 hvordan påvirker reformen kødproducenterne?

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen

Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Kreditsituation I Generelt lidt bedre end for et år siden dog med undtagelse af svinebrug med lav selvforsyning

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

God regnskabspraksis

God regnskabspraksis God regnskabspraksis i DLBR kort fortalt Dagsværdi Mælke - kvoter Udskudt skat Gældsforpligtelser Anlægsnote 1 Indhold Aflægning af regnskab efter reglerne i klasse B............. 6 Måling til dagsværdi..................................

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015

Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015 Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015 Juni 2014 1 / 14 Indhold SAMMENDRAG... 3 Prognoseresultater for gennemsnitsbedrifterne... 4 Konventionelle bedrifter med 80-160 køer... 4 Konventionelle

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

KONKURRENCEN OM DE DANSKE SMÅGRISE

KONKURRENCEN OM DE DANSKE SMÅGRISE KONKURRENCEN OM DE DANSKE SMÅGRISE NOTAT NR. 1219 En markedsmodelanalyse af dansk og tysk konkurrenceevne om danske smågrise Institution: Forfatter: Videncenter for Svineproduktion Michael Groes Christiansen

Læs mere

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 11. Regnskabsanalyse Opgave 11.1 Fra en attraktionsparks regnskaber for de foregående år foreligger der følgende sammentrængte regnskaber. Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 Nettoomsætning 7.000

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Uændret: 6 revisorer 3 driftsøkonomer 9 assistenter 1 elev Thyra Aktuelt: Thyra Frisk Carstensen,

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere